RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER"

Transkript

1 RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER

2 Indhold Indhold 2 Indledning 3 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet 4 Uddrag af Musikloven Kapitel 2a. Musikskoler 4 De vejledende retningslinier for musikskoleundervisning 7 Vejledende standardvedtægter for musikskoler 10 Bekendtgørelse om musikalske grundkurser 14 Tilskudsbetingelser for MGK 16 Yderligere spørgsmål 17 Øvrige bestemmelser på musikskoleområdet: 21 Vejledning vedr. regnskabsskema for musikskoler 21 Case Story: Kulturstrategi giver bonus 23 Udviklingen på musikskoleområdet Case Story: Ny inspiration på tværs af Norden 27 Problemkatalog vedrørende lovgivning m.v. på musikskoleområdet 29 Case Story: I Svendborg slår de ørerne ud 32 Case Story: Svendborg har sit eget byorkester 35 Musikskolerne som kulturskoler 36 Case Story: Kulturskolen giver pondus og profil 37 Eleverne på de musikalske grundkurser (MGK) 40 Afrapportering fra talentprojekter Indledning 44 Talentudvikling på musikskoler 45 Analyse af indsatsen for talentudvikling på musikskoler 46 Fraværet af udviklingsaspektet 47 Strukturelle problemer af institutionel karakter 48 Case Story: Femkant med gevinst 49 2

3 Indledning Statens Kunstråds Musikudvalg besluttede i 2009 at bede Kunststyrelsen udarbejde en rammebeskrivelse for musikskoler som afløser for den Rammeplan for musikskoler, som Statens Musikråd udgav i Hensigten med rammebeskrivelsen er, at den skal danne grundlag for kunstrådets, musikudvalgets og forhåbentlig også andre interessenters fremtidige arbejde med musikskoleområdet. I rammebeskrivelsen indgår en række forskellige oplysninger, som Kunststyrelsen har indsamlet gennem årene: Spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet, som blev udsendt til musikskoleledere, musikskolebestyrelser og musikskolernes kommunale bagland i Statistiske indberetninger vedrørende musikskolerne, som de fremgår af Rapport om musikskolevirksomheden Rapporten foreligger i sin fulde længde på Oversigt over de problemer, som Kunststyrelsen registrerer i forbindelse med administrationen af de gældende bestemmelser på musikskoleområdet. Kunststyrelsens kulturskoleundersøgelse fra 2008 vedrørende musikskolernes undervisningstilbud i andre kunstarter end musik. En del af oplysningerne blev offentliggjort i DAMUSA Nyt i juni 2009, som kan findes på Oplysninger om MGK-elevernes alder, køn, instrumentvalg med videre, som de fremgår af tilmeldinger til hjemmesiden for koordineret optag til MGK, som administreres af Kunststyrelsen. Herudover har Kunststyrelsen bedt journalist Martin Blom Hansen udarbejde fem artikler om musikskoler blandet andet ud fra følgende vinkler: Kommunalreformen, Musikskolen som kulturskole, Musikskolesamarbejde på tværs af kommunerne. Endelig indgår et sammendrag af Finn Holst Christensen afrapportering vedrørende Statens Kunstråds Musikudvalgs fordeling af midlerne til talentudvikling på musikskoleområdet siden Den fulde rapport kan findes på Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU) hjemmeside Niels Græsholm Musikskolekonsulent Kunststyrelsen September

4 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet 290 personer var inviteret til at besvare spørgeskemaet en fra hver af grupperne musikskoleledere, musikskolebestyrelse og kommunalt bagland for hver af landets musikskoler. 221 har besvaret skemaet helt eller delvist, heraf 93 musikskoleledere, 58 repræsentanter for musikskolebestyrelserne, hovedsageligt bestyrelsesformænd, og 70 repræsentanter for kommunerne. Et spørgsmål dækker alle områder, nemlig om regler og lovgivning udgør en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden. For hvert punkt har det været muligt at besvare med Ja eller Nej hvis svaret er Ja, gives der mulighed for at angive begrundelse/forklaring. I det følgende er angivet en opsummering af de indkomne kommentarer. Uddrag af Musikloven Kapitel 2a. Musikskoler Besvarelse LBK nr. 184 af 3. januar 2008 Spørgsmål: Udgør Musiklovens bestemmelser vedrørende musikskoler Nej Ja en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Hovedparten af de adspurgte parter svarer, at Musikloven ikke er begrænsende for musikskolens drift og udvikling. Svarene fra de Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Kommune Samlet parter, som finder Musikloven begrænsende, er angivet i kursiv nedenfor. 3 a. Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder undervisning i musik til børn og unge Stk. 2. Musikskolen kan desuden tilbyde musikundervisning til voksne Stk. 3. Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø Stk. 4. Kulturministeren fastsætter i samråd med Kunstrådet vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning Kommentarer: Det ses som en begrænsning, at statstilskuddet ikke omfatter musikundervisning af voksne og undervisning i andre kunstarter end musik, f.eks. dans, drama og billedkunst. Der savnes en nærmere definition af, hvad undervisning i musik omfatter og indeholder. Formålsbestemmelserne beskrives som ufuldstændige, da musikskolen også har til formål at supplere folkeskolens musikundervisning og bidrage til det professionelle musikliv gennem talentudviklingsarbejde. Retningslinjerne bør være bindende, f.eks. vedrørende talentudvikling. Der ønskes mere faglighed i samrådet; repræsentanter for musikskolerne og andre relevante parter bør deltage. 3 b. Musikskolerne drives som kommunale institutioner eller som selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Kunstrådet kan dog godkende andre ordninger. Institutionernes vedtægter godkendes af Kunstrådet og af de tilskudsgivende kommuner. Kulturministeren udarbejder i samarbejde med Kunstrådet vejledende standardvedtægter for musikskoler. Stk. 2. Kunstrådet kan i særlige tilfælde tilbagekalde en godkendelse, der er meddelt efter stk. 1. Stk. 3. Enhver kommunalbestyrelse er forpligtet til at drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud Stk. 4. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 3, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 3 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag

5 Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen i stk. 3, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole Kommentarer: Det er en unødig og tidskrævende central styring, at Kunstrådet skal godkende vedtægterne. Disse skal yderligere være lettere at ændre, og godkendelsen af dem skal være forenelig med de kommunale bestemmelser, f.eks. vedrørende ledelse af kommunale institutioner. Nogle kommuner er for små til at drive en musikskole, og kommunerne bør selv afgøre, om de vil drive en. Forpligtelsen til at drive en musikskole bør omfatte minimumskrav til indhold, sæsonlængde, løn m.v. Til stk. 5 svarer de adspurgte bl.a., at bestemmelsen er begrænsende, idet den kan ødelægge det lokale musikmiljø og medføre for lang rejseafstand for nogle elever. Kulturaftaler garanterer ikke en optimal drift, idet midlerne til musikskolerne indenfor aftalen kan benyttes til andre formål. Samarbejde imellem kommuner, f.eks. vedr. talenter, er værdsat, men kommunerne bør selv afgøre, om de vil drive musikskole sammen. 3 c. Staten yder delvis refusion af kommuners eller andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med driften af musikskoler, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner eller andre Stk. 3. Kommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå refusion efter stk. 1, at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift Stk. 5. Staten udbetaler en foreløbig refusion i henhold til stk. 1. Den beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse. Refusionen udbetales ratevis forud Stk. 6. Endelig beregning af refusion i henhold til stk. 3 foretages på grundlag af regnskaber. Regnskaberne skal være godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse og skal indeholde dokumentation for den samlede elevbetaling. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den foreløbigt udbetalte refusion Stk. 7. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår modregnes i refusionen for det følgende år Stk. 8. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk Stk. 9. Kommunen kan tilbyde børn og unge musikskoleundervisning gratis eller til nedsat betaling Kommentarer: Gennemgående udtrykkes der et ønske om en højere refusionsprocent til lærerlønsudgifter. Satsen burde fastlægges, evt. ved 25%. Budgetlægning vanskeliggøres ved en procent, der først beregnes efter indsendelse af budget samt af den komplicerede beregningsmodel. Det er ufleksibelt, at den endelige refusion ikke kan overstige den foreløbigt udbetalte refusion, f.eks. i tilfælde af stigende elevtal. Ved for lidt refusion bør der også kunne efterudbetales. Overførslen af statstilskuddet til kulturaftaler giver usikkerhed om økonomien og mulighed for kassetænkning statstilskuddet bør holdes ude af kulturaftalerne. Fripladser eller nedsat betaling bør være et lovkrav. 5

6 3 d. Kunstrådet kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler. Stk. 2. Undervisningen på statsstøttede grundkurser er gratis for eleverne. Stk. 3. Kulturministeren kan i samråd med Kunstrådet fastsætte regler for musikalske grundkurser Kommentarer: Tilskuddet modsvarer ikke kravene til undervisningens indhold og omfang. Der bør indføres deltagerbetaling på niveau med betaling for alm. musikskoleundervisning med mulighed for friplads samt fradrag for kørselsudgifter. Samrådet bør have flere relevante repræsentanter fra f.eks. konservatorier, seminarer og MGK-centre. 3 e. Kunstrådet kan yde særlig støtte til etablering af musikskoler Stk. 2. Kunstrådet kan yde støtte til udlån af instrumenter eller til musikskolernes indkøb heraf. Stk. 3. Kunstrådet kan yde støtte til efteruddannelse af musikskolelærere. Stk. 4. Kunstrådet kan yde støtte til undervisning af forsøgsmæssig karakter og til udvikling og udgivelse af musikpædagogisk materiale Kommentarer: Da kommunalt drevne musikskoler er et lovkrav, er støtte til etablering af musikskoler en overflødig regel. Angående stk. 2, 3 og 4, så finder de adspurgte, at det enten ikke sker, eller at der ikke afsættes nok penge til det. 3 f. Der ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Kunstrådet i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler Kommentarer: Stillingen bør være fuldtids eller mere omfattende. 6

7 De vejledende retningslinier for musikskoleundervisning Besvarelse Udarbejdet af kulturministeren i samråd med Statens Musikråd Nej Ja Spørgsmål: Udgør de vejledende retningslinier for musikskoleundervisning en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Hovedparten af de adspurgte parter svarer, at retningslinierne ikke er begrænsende for musikskolens drift og udvikling. Svarene fra de parter, som finder retningslinierne begrænsende, er angivet med kursiv nedenfor. Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Kommune Samlet 1. UNDERVISNINGSTILBUDDET Undervisningstilbuddet skal være bredt og så vidt muligt omfatte alle instrumentgrupper, såvel rytmiske som klassiske genrer, og såvel instrumental/vokal-undervisning som sammenspil. Musikskoler, hvis undervisningstilbud er begrænset i henseende til instrumentvalg, musikalsk genre, pædagogisk metode eller lignende, kan kun i særlige tilfælde modtage driftstilskud, som f.eks. hvor en musikskole indgår som en integreret del af kommunens samlede musikskoletilbud, som i sin helhed repræsenterer den forudsatte bredde, jf. ovenfor. Musikskolens sammenspilsundervisning bør udgøre en væsentlig del af musikskolens samlede aktivitet Kommentarer: Det er en belastning af den samlede økonomi, at en væsentlig del af musikskolens samlede aktivitet bør være sammenspilsundervisning, da sammenspil oftest er og ifølge Musikloven bør være gratis. Det er en hindring for udviklingen af musikskolevirksomheden, at aktiviteten afgrænses inden for kommunen særlig pædagogik eller undervisning i særlige instrumentgrupper bør kunne udbydes i kommunalt samarbejde, evt. med højere betaling for udenbys elever. Især mindre kommuner/musikskoler har vanskeligt ved at levere et passende bredt undervisningstilbud. Det bør være muligt at nedprioritere visse områder, hvis der i kommunen er andre aktører, der varetager området. De vejledende retningslinjer udgør en unødig detailstyring. Der bør være mulighed for undervisning i elektronisk musik, sangskriver, lydstudie samt de øvrige kunstarter: dans, drama, billedkunst osv. 2. LÆSEPLANER Musikskolen udarbejder læseplaner for samtlige undervisningstilbud. Planerne omfatter en beskrivelse af formål med undervisningen og dennes progression Kommentarer: Besvarelserne er delt mellem en gruppe, der mener, at læseplaner er begrænsende, ensrettende og en hindring for undervisernes metodefritid og musikskolens selvstyre, og en gruppe, der mener, at (landsdækkende) læseplaner bør være et krav for at op nå statstilskud, og at disse skal godkendes af Kunstrådets musikudvalg. 3. LÆSEÅR Musikskolens undervisning bør følge folkeskolens undervisningsår, men som minimum omfatte 36 undervisningsuger Kommentarer: Manglende fleksibilitet nogle undervisningstilbud bør kunne tilrettelægges med kortere sæsonlængde, hvis f.eks. økonomien ikke rækker i sparetider. Når staten ikke sikrer et minimumsbudget, er det selvmodsigende med denne type krav bestemmelsen bør følges op med et krav om minimumstilskud pr. borger. Et bør er en hindring for musikskolens udvikling, da økonomien ikke sikres til 36 uger bør ændre til skal. Bør bestemmes lokalt. Bestemmelsen fordrer et tæt samarbejde med folkeskolen, hvor folkeskolens kalender, aktiviteter og lokalefordeling kendes og det er svært i praksis. 7

8 4. MUSIKALSK GRUNDKURSUS (MGK) Kulturministeren udarbejder i samråd med Statens Musikråd særskilte retningslinier for undervisning og drift af de statsstøttede musikalske grundkurser Kommentarer: Andre aktører bør inddrages: musikskolerne, konservatorier, universiteter, seminarier og det professionelle musikmiljø. 5. ELEVERNE Musikskolen tilbyder undervisning i musik til alle børn og unge op til 25 år i en eller flere kommuner. Musikskolen kan endvidere tilbyde undervisning til voksne. Geografisk betingede begrænsninger i musikskolens undervisningstilbud inden for den/de kommuner, musikskolen er etableret for, må ikke forekomme. Såfremt musikskolen af økonomiske grunde ikke kan imødekomme alle ansøgninger om optagelse, kan der indføres kvoteringsordninger for forskellige aldersgrupper. Der kan ligeledes indføres kvotering m.h.p. at sikre genremæssig bredde og rekruttering af elever til instrumenter, som det lokale amatørmusikliv i særlig grad savner Kommentarer: Den tilskudsberettigede undervisning bør også omfatte voksne eventuelt med midler fra folkeoplysningen. Med de nye og større kommuner er det vanskeligt at opfylde kravet om geografisk spredning. Der mangler en bestemmelse for, hvor langt en musikskoleelev må have til undervisningen. Det er vigtigere at sikre velindrettede lokaler, et inspirerende og udviklende læringsmiljø og et ordentligt arbejds- og undervisningsmiljø end at sikre geografisk spredning. Unødig detailstyring. Behandlingsgaranti dvs. maks. 13 mdr. ventetid til plads i musikskolen kan sikres med et højere statstilskud på min. 20 %. 6. ELEVBETALING Elevbetaling for børn og unge under 25 år må fra og med 1993 ikke overstige 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Bruttoudgiften ved skolens drift ansættes til lærerlønsudgiften plus 25%. Lærerlønsudgiften omfatter lærerløn, lederløn, souschefløn, kørselsgodtgørelse, pensionsbidrag og ATP/AUD. Elevbetalingsprocenten beregnes på grundlag af musikskolens samlede elevbetaling for børn og unge under 25 år. Elever, der supplerer instrumental- eller vokalundervisningen med deltagelse i henholdsvis sammenspil eller kor, bør tilbydes denne undervisning gratis Kommentarer: Elevbetalingen er for høj den bør være maks. 25 % (enkelte foreslår en maksimal grænse på 20%) og for at sikre mod social skævvridning bør maks. grænse for undervisningstaksten være kr. Det bør være muligt at hæve prisen for lav elevbetaling giver færre aktiviteter. Aldersbegrænsningen er uhensigtsmæssig. Beregningsmåden er for kompliceret det er svært at lave budgetter og få regnskabet til at hænge sammen. Hvis deltagerbetalingen ligger tæt på 1/3, er der risiko for, at den overskrides, da lærerlønsudgiften kan svinge en smule. En model, hvor musikskolen og kommunen har sikkerhed for, at kravet kan indfries, er ønskelig. Sammenhængen mellem lærerløn og tilskud er forældet. Ledende administratorer (uden musikfaglig baggrund) bør være omfattet af refusionsordningen. For musikskolens trængte budgetter og for motivationen til at komme stabilt til sammenspil kan det være en fordel, at man skal betale lidt for dette tilbud. Bestemmelsen bør ikke kun være vejledende. Musikskolerne er kommunale, og staten skal ikke styre skolernes økonomi. 8

9 7. LÆRERE OG LEDER Som lærere og ledere ved musikskoler bør fortrinsvis ansættes ansøgere med følgende kvalifikationer: Statsprøvede musikpædagoger Andre musikundervisere og musikere med de fornødne pædagogiske og faglige kvalifikationer. Cand.mag. og cand.phil. i musik med bestået pædagogikum Mag.art. og cand.pæd. i musik Den 3-årige uddannelse i rytmik Fastansatte undervisere inden for det musikalske fagområde ved: a) konservatorier b) universiteter c) seminarier d) Danmarks Lærerhøjskole Kommentarer: Af svarene fremgår to forskellige holdninger. På den ene side ses bestemmelsen som unødvendig. På den anden side ønskes det bl.a., at ledere såvel som lærere bør have kvalifikationer på konservatorieniveau. Ang. ledere mener den ene side, at en begrænsning i, hvem der kan ansættes, er hæmmende for musikskolevirksomheden. Den anden mener, at der f.eks. bør være krav om lederuddannede musikskoleledere. 8. YDRE RAMMER FOR UNDERVISNINGEN Det bør sikres, at undervisningens ydre rammer er egnede til formålet, således at undervisning og sammenspil kan finde sted i lokaler, der har en rimelig størrelse og er hensigtsmæssigt indrettet i henseende til akustik og lydisolering. Der bør ved indretningen af undervisningslokaler til musikskoler tages videst muligt hensyn til, at undervisning af handicappede kan finde sted. Det bør sikres, at eleverne har mulighed for at låne instrumenter og/eller leje dem billigt Kommentarer: Udlejning af instrumenter er bekostelig både i tid og økonomi. Virkeligheden lever sjældent op til beskrivelsen. Folkeskolernes lokaler er ikke velegnede til formålet, og ofte er lokalerne ikke tilgængelige. Der bør kunne søges tilskud og teknisk bistand til opførelse af egnede huse og lokaler. Bestemmelsen vedrørende de fysiske rammer bør også omfatte medarbejdernes faglige miljø. Ved decentral undervisning er det svært at etablere et attraktivt miljø for lærerne. Bestemmelsen er unødigt regelrytteri. Ydre rammer er et lokalt anliggende. Musikskolerne er i øvrigt omfattet af arbejdsmiljø- og undervisningsmiljølovgivningen. 9. SAMARBEJDE MED FOLKESKOLEN OG HJEMMENE Musikskolens ledelse er ansvarlig for etablering og opretholdelse af samarbejde med folkeskolen f.eks. gennem mødevirksomhed og kontaktlærerordninger. Ligeledes tager musikskolens leder initiativ til samarbejde med hjemmene Kommentarer: Det er begrænsende, at alene musikskolen er forpligtet på samarbejdet med folkeskolen en tilsvarende bestemmelse findes ikke for folkeskolen. Ansvaret for samarbejdet ligger ikke hos musikskoleledelsen, men derimod hos den kommunale forvaltning. Samarbejdet med folkeskolen afhænger af, hvad musikskolens overordnede funktion er: Er det at udbyde musikundervisning til interesserede/motiverede, eller er det at varetage opgaven med almen musisk dannelse af børn og unge i et bredere perspektiv? Det er uklart og bør revurderes/-formuleres. Musikskolen bør i lige så høj grad være forpligtet til at samarbejde med andre typer af institutioner: fx friskoler, gymnasier, børnehaver, klubber, foreningslivet. Statens Musikråd 28. oktober 1991 J.nr

10 Vejledende standardvedtægter for musikskoler Besvarelse Standardvedtægterne er udarbejdet af kulturministeren i samråd med Kunstrådet med hjemmel i musiklovens 3 b, stk. 1, og er gældende fra 1. januar Spørgsmål: Udgør de vejledende standardvedtægter for musikskoler en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Hovedparten af de adspurgte parter svarer, at standardvedtægterne ikke er begrænsende for musikskolens drift og udvikling. Svarene fra de parter, som finder standardvedtægterne begrænsende, er angivet i kursiv nedenfor. Ledere Bestyrelse Nej Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Ja Kommune Samlet 1. Navn og status Musikskolen er en kommunal institution eller en selvejende institution (en fond) med kommunalt tilskud med hjemsted i X kommune. Er musikskolen en fond, skal det af vedtægterne fremgå, hvilket beløb aktiverne andrager ved tidspunktet for institutionens etablering. 2. Formål Musikskolen har til formål: - gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske udtryk at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere, - at bibringe den enkelte elev instrumentale/vokale færdigheder som forudsætning for personlig musikalsk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent - gennem beskæftigelse med musik at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab, - at virke til fremme af det lokale musikmiljø. 3. Indhold Musikskolen tilbyder undervisning i musik til alle børn og unge op til 25 år i kommunen. Musikskolen kan give særlige tilbud til talentfulde elever eller til elever med særlige behov. Musikskolen kan endvidere tilbyde undervisning til voksne Kommentarer 1-3: Undervisningstilbuddet bør omfatte alle kunstarterne og også være for voksne, evt. i medfør af fritidsloven, men i musikskolens regi. Fokus bør være på opbygning af en fælles kultur i institutionen, ikke på den enkelte elev. Talentundervisning bør være obligatorisk. Bestemmelserne er en hindring for udviklingen af et tværkommunalt tilbud. Det bør være muligt at tilbyde undervisning til elever fra nabokommuner uden ekstrabetaling. Der er ikke kommunal økonomi til at tilbyde undervisning til alle børn og unge i kommunen. Det bør være muligt at begrænse tilbuddet til de målgrupper, der ikke har mulighed for andre lokale tilbud. 10

11 4. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af 5-11 medlemmer. Heraf udpeges: 1-2 af kommunalbestyrelsen 1-4 af og blandt musikskolens forældre 1 af og blandt støttekredsens medlemmer (hvis en sådan findes, jf. 9) 1-2 af og blandt musikskolens medarbejdere 1-2 af og blandt musikskolens elever 1 repræsentant for folkeskolen. Efter kommunalbestyrelsens beslutning kan der desuden udpeges repræsentanter fra andre institutionstyper og samarbejdspartnere. Der udpeges en suppleant for hvert medlem. Alle medlemmer har stemmeret. Elever der ikke er myndige overværer dog ikke den del af drøftelserne der angår enkelte elever eller lærere, ligesom de ikke har stemmeret for så vidt angår de i 5 b nævnte forhold. Ansatte ved musikskolen kan ikke vælges som forældre- eller støttekredsrepræsentanter Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 2 år ad gangen. De af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer vælges dog for hele kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Genvalg kan finde sted. 5. Bestyrelsens opgaver og ansvar a. Bestyrelsen har over for kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for musikskolens virksomhed i det omfang, kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom, og med respekt for de af kommunalbestyrelsen trufne beslutninger vedrørende mål og rammer m.v. Bestyrelsen skal i samarbejde med ledelsen sikre samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen, mellem musikskolen og dens øvrige samarbejdspartnere samt mellem hjemmene og musikskolen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. b. Bestyrelsen indstiller til kommunalbestyrelsen ved ansættelse og afskedigelse af musikskolens leder. Bestyrelsen indstiller musikskolens budget og det reviderede regnskab til kommunalbestyrelsens godkendelse. 6. Bestyrelsesmøder Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, og indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel af formanden med angivelse af dagsorden. 2 medlemmer af bestyrelsen kan begære afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde. Begæringen skal være skriftlig og være vedlagt forslag til dagsorden. Formanden indkalder bestyrelsen snarest muligt efter begæringen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Musikskolens leder deltager i bestyrelsesmøderne som sekretær for bestyrelsen

12 Kommentarer til 4-6: Kommunalbestyrelsen bør selv bestemme, om den vil repræsenteres i musikskolebestyrelsen versus: Det bør være et lovkrav, at kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret i musikskolebestyrelsen (jf. ungdomsskoleloven). Musikskoler har brugerråd, ikke bestyrelser kommunalbestyrelsen er musikskolens bestyrelse. Kompetencen vedr. ansættelse og afskedigelse af lederen samt for regnskab ligger hos forvaltningen bestyrelsen har alene udtaleret og er høringspart i sager, som vedrører musikskolen. Ansvaret for budget og kommunalt tilskud ligger hos kommunalbestyrelsen. Det overordnede økonomiske, personalemæssige og pædagogiske ansvar ligger hos musikskolelederen. Bestyrelsen er musikskolens rådgivende organ, forældrenes talerør m.v. Bestyrelsen bør være mindre og bør sammensættes af personer med kompetencer, der kan sikre økonomi, markedsføring m.v. Kun i selvejende institutioner uden kommunalt tilskud har bestyrelsen budgetansvar. Ansvaret for samarbejdet med folkeskolen ligger på forvaltningsniveau det er en begrænsning, at en modsvarende bestemmelse for samarbejde med musikskolen ikke findes for folkeskolen. Unødig detailstyring: Tilrettelæggelsen af møder, behov for antal møder, dagsordensvarsler m.v. bør være lokal afgørelse. Det er ikke demokratisk, at formandens stemme er udslaggivende. 7. Musikskolens leder og daglige drift Musikskolens leder skal have de fornødne pædagogiske og administrative forudsætninger. Lederen skal som udgangspunkt have kvalifikationer svarende til en lærer ved musikskolen. Der henvises til punkt 7 i de vejledende retningslinjer for musikskoler. Musikskolens leder har over for bestyrelsen det pædagogiske og administrative ansvar for tilrettelæggelse og afvikling af musikskolens undervisning i overensstemmelse med såvel musikskolens vedtægter, kommunalbestyrelsens og bestyrelsens beslutninger og regler og retningslinjer fra kulturministeriet og Kunstrådet. 8. Økonomi, budget og regnskab Musikskolens virksomhed gennemføres med tilskud fra kommune, stat og eventuelt andre samt elevbetaling i henhold til musiklovens bestemmelser herom. Musikskolens regnskabsår følger kalenderåret. Musikskolens leder udarbejder hvert år på baggrund af den udmeldte budgetramme et budgetforslag til bestyrelsen. Bestyrelsen fremsender budgettet til godkendelse i kommunalbestyrelsen inden den af kommunalbestyrelsen fastsatte tidsfrist. Bestyrelsen fremsender herefter inden den fastsatte tidsfrist det godkendte budget til Kunstrådet sammen med en ansøgning om statstilskud. Driftsregnskab udarbejdes og forsynes med revisionspåtegning af kommunens revisor og fremsendes med bestyrelsens godkendelse til kommunen og Kunstrådet inden de fastsatte frister. Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med de regler, som kulturministeren fastsætter for musikskoler i medfør af musiklovens 12 a. Er institutionen selvejende (en fond) hæfter den alene med sin formue for de forpligtelser, som lederen og bestyrelsen lovligt pådrager musikskolen. Institutionen må ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke optage lån, afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom eller benytte ejendommen til andet formål end anført i denne vedtægt. Et eventuelt overskud på driften skal anvendes til det i 2 nævnte formål

13 Kommentarer til 7-8: Bestemmelsen bør bringes i overensstemmelse med de ændrede behov for ledelse af kommunale institutioner: - ledelsen kan være delt mellem personer med forskellige kvalifikationer: ledelsesmæssige, administrative, musiske, pædagogiske. Det er ikke afgørende, om lederen har gennemført en musikuddannelse på højt niveau. Det bør være op til kommunalbestyrelsen/-forvaltningen at fastsætte evt. formelle krav til lederkvalifikationer. - der bør være krav om lederuddannelse jf. kravene til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. - i flere større kommuner godkendes ansøgning og regnskab ikke af byrådet, men i forvaltningen. Bestyrelsen har ingen reel kompetence mht. budget og regnskab indflydelsen er begrænset til fremsendelse af høringssvar til kommunalbestyrelsens budgetoplæg. Ledelsen har over for kommunen ansvaret for udarbejdelse af budget. 9. Støttekreds For at opfylde musikskolens formål om at virke til fremme af det lokale musikliv kan der oprettes en støttekreds. I støttekredsen optages personer eller foreninger, som ved økonomisk eller praktisk bistand kan medvirke til opfyldelse af musikskolens formål, eller som på anden måde støtter formålet. Mindst en gang om året indkalder musikskolens bestyrelse støttekredsens medlemmer til møde Kommentarer: Unødig detailstyring. Indkaldelse til møde med musikskolebestyrelsen er unødvendigt, da støttekredsen er repræsenteret i bestyrelsen. 10. Vedtægter Vedtægter udarbejdes af bestyrelsen og skal godkendes og underskrives af bestyrelsesformanden, kommunalbestyrelsen og Kunstrådet. Vedtægterne kan ændres, når 2/3 af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer på 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder beslutter sig herfor. Bestyrelsesmøderne skal afholdes med mindst 14 dages mellemrum. Kommunalbestyrelsen og Kunstrådet skal forelægges alle ændringer til godkendelse. Er musikskolen selvejende (en fond) skal mere betydelige ændringer, herunder formålsændringer, desuden forelægges Civilretsdirektoratet til godkendelse i henhold til fondsloven Kommentarer: Kunstrådets godkendelse af vedtægter er unødig detailstyring kommunerne skal blot sikre, at lovens krav overholdes. En kommunal institution skal ikke have vedtægter. 11. Ophør Musikskolens drift skal indstilles, hvis kommunalbestyrelsen efter samråd med musikskolens bestyrelse beslutter sig for musikskolens ophør. Er musikskolen selvejende (en fond) skal beslutning om musikskolens ophør godkendes af Civilretsdirektoratet i henhold til fondsloven. Viser en opgørelse ved musikskolens ophør, at der fremkommer en nettoformue, når alle kreditorer er betalt, anvendes nettoformuen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse til beslægtede formål i kommunen. Bestyrelsen skal ved musikskolens nedlæggelse fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af aktiver og passiver er tilendebragt Kommentarer: Bestemmelsen bør bringes i overensstemmelse med Musikloven: Musikskolens drift kan ikke indstilles, da kommunen er pligtig at drive musikskolevirksomhed. Vedtægterne underskrives af musikskolebestyrelsen og godkendes af kommunen og Kunstrådet. 13

14 52 ud af de adspurgte har angivet, at de ønskede at besvare spørgsmål vedrørende Bekendtgørelsen for musikalske grundkurser og Tilskudsbetingelser for MGK. Bekendtgørelse om musikalske grundkurser Besvarelse I medfør af 3 d, stk. 3 i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr Nej Ja af 29. november 2003, som ændret ved lov nr. 561 af 24. juni 2005 fastsættes: Spørgsmål: Udgør Bekendtgørelse om musikalske grundkurser en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Hovedparten af de adspurgte parter svarer, at bekendtgørelsen ikke er begrænsende for musikskolens drift og udvikling. Svarene fra de parter, som finder bekendtgørelsen begrænsende, er angivet i kursiv nedenfor. Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Kursets formål og struktur m.v. 1. Formålet med musikalske grundkurser (MGK) er at uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse. MGK indgår som et væsentligt element i den musikalske fødekæde. Stk. 2. MGK er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til én musikskole. Undervisningen kan foregå over fire år, hvis den kombineres med en gymnasial uddannelse eller anden skolegang Stk. 3. Undervisningen er gratis for eleverne Stk. 4. Kunstrådet fastsætter tilskudsbetingelser for de musikalske grundkursers faglige indhold og undervisningsforløb samt for afholdelse og bedømmelse af optagelses- og afgangsprøver Kommentarer: Formålsparagraffen har været drøftet flere gange i forbindelse med omstruktureringen af MGK den bør nu lyde: 1. Formålet med musikalske grundkurser (MGK) er dels at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse og dels at styrke musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv. MGK indgår som et væsentligt element i forberedelsen af ansøgere til uddannelserne som musikere og musikpædagoger ved landets musikkonservatorier og øvrige videregående musikuddannelser. Stk. 2. MGK er som udgangspunkt et 3-årigt overbygningskursus tilknyttet en eller flere musikskoler i samarbejde. Hvor særlige forhold taler for det, kan der dispenseres fra det 3-årige forløb. Med centraliseringen i den nye MGK-struktur vanskeliggøres indsatsen for det lokale musikliv i miljøer uden for MGKcentrets kommune. Gymnasiereformen hindrer samarbejdet med MGK lovgivningen på de to områder bør samtænkes. Kurset bør være SU-berettiget for så vidt, at kurset lever op til SU-bestemmelserne. Musikskolerne bør inddrages i udarbejdelse af fagligt indhold m.v. Finansiering 2. Kunstrådet yder støtte til musikalske grundkurser indenfor en ramme, der afsættes på finansloven Kommentarer: Rammebeløbet til MGK er for lavt i forhold til efterspørgsel og talentmasse beløbet skal modsvare de faktiske udgifter inkl. drift. Da de statslige midler er små, fordres der et stort kommunalt tilskud til MGK. Fordelingen af midler mellem MGK-regionerne bør revideres. Undervisningsplaner 3. MGK skal udarbejde planer for undervisningen i hovedfag, almene fag og valgfag. Planerne skal beskrive undervisningens formål og indhold og indebære en progression, som fører frem til et standpunkt, der giver mulighed for at bestå en optagelsesprøve ved et musikkonservatorium

15 Stk. 2. Undervisningsplanerne godkendes af Kunstrådet. Det er en forudsætning for at Kunstrådet kan yde tilskud til MGK, at undervisningsplanen er godkendt Kommentarer: Undervisningsplanerne bør tilføjes en beskrivelse af, hvordan den studerende fortsat kan styrke musikmiljøet i nærområdet. For at tilpasse undervisningsplanerne til konservatoriernes optagelseskrav fordres en hurtigere sagsbehandling mht. Kunstrådets godkendelse. Eleverne 4. På MGK optages unge mellem 14 og 25 år. Kurserne kan dispensere fra aldersgrænserne i særlige tilfælde. Stk. 2. Adgangskravet til MGK er en bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøverne skal have ekstern censur ved en fagcensor og en gennemgående censor, der har tilknytning til et konservatorium. Der kan suppleres med intern fagcensor. Stk. 3. På basis af censorernes faglige vurdering træffer det enkelte MGK beslutning om optag af nye elever, idet hensyn til holdsammensætning, sammenspilsmuligheder, musiklivets behov m.v. også kan indgå i vurderingen. Stk. 4. Begrundelse for afslag på optagelse skal meddeles den pågældende ansøger skriftligt Kommentarer: Kravet om ekstern fagcensor synes unødigt, fordyrende og til tider vanskeligt at opfylde især for MGK i udkantsområder. Udtalelse fra hjem-musikskolen vedr. elevens engagement m.v. bør indgå i optagelsen, og meddelelse om evt. afslag bør sendes til hjem-musikskolen mhp. opsamling. Års- og afgangsprøver 5. Kravene til årsprøver fastsættes af det enkelte MGK. For at blive indstillet til en års- og afgangsprøve skal eleven have deltaget i mindst 80 % af undervisningen i alle fag. MGK kan dispensere fra denne regel, f.eks. i forbindelse med bevilget orlov. Stk. 2. Afgangsprøven ved MGK skal dokumentere, at eleven behersker sit hovedfag og de almene fag på et niveau, som mindst svarer til en bestået optagelsesprøve ved et musikkonservatorium. Ved bedømmelsen gives karakter efter den karakterskala, som gælder for gymnasieskolerne. Afgangsprøverne i hovedfag skal have ekstern censur ved en fagcensor og en gennemgående censor, der har tilknytning til et konservatorium. Der kan suppleres med intern fagcensor. For så vidt kravene til afgangsprøver i valgfag fastsættes de af det enkelte MGK. Stk. 3. MGK udsteder bevis for gennemført kursus. Beviset skal indeholde karakter samt en beskrivelse af elevens musikalske niveau og kursets faglige indhold Kommentarer: Årsprøver bør være ens i hele landet. Hvis eleven allerede har bestået optagelsesprøve til konservatoriet bør afgangsprøven kunne bortfalde eller ekstern censur bør kunne udelades. Afgangsprøven bør suppleres med en detaljeret kompetenceevaluering, der tilsammen danner en karakter prøven bør omfatte facetter, der åbner flere uddannelsesmuligheder. Kursets faglige indhold hører ikke hjemme i et eksamensbevis det bør i stedet fremgå af bekendtgørelsen. 15

16 Behandling af klager 6. Klager i forbindelse med undervisning og drift stiles til musikskolebestyrelsen. Klager i forbindelse med procedurefejl ved optagelses- og afgangsprøver stiles til Kunstrådet Kommentarer: Bestemmelsen bør tilpasses den nye MGK-struktur m.v., f.eks.: Klager i forbindelse med undervisning og drift stiles til ledelsen af MGK, koordinationsudvalget eller til repræsentantskabet. Klager i forbindelse med procedurefejl ved optagelses- og afgangsprøver stiles til Statens Kunstråd. 7. Nærværende bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2007 Tilskudsbetingelser for MGK Besvarelse Tilskudsbetingelserne for MGK er blevet revideret siden gennemførelsen Nej Ja af spørgeskemaundersøgelsen, og på en række områder er spørgsmål og besvarelser derfor ikke tidssvarende/relevante. Besvarelser for de områder, som fortsat indgår i tilskudsbetingelserne for MGK, er medtaget her. Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Sæsonlængden for MGK bør så vidt muligt følge musikskolens, dog minimum 36 uger pr. år. Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne kan følge anden skolegang ved siden af MGK Bevillingen til MGK er ikke tilstrækkelig til, at denne betingelse kan opfyldes. Der ønskes større fleksibilitet, f.eks. 33 uger + temauger. Kombinationen af fuldt gymnasie-/skoleforløb og et fuldt MGK er vanskelig at nå. Der skal foreligge godkendte undervisningsplaner jvf. bekendtgørelsens 3. Kunstrådet godkender en af MGK-lederne udfærdiget liste over fagcensorer og gennemgående censorer til optagelsesprøverne. (Bestemmelse og besvarelser vedr. gammel karakterskala under dette punkt er sorteret fra, da 7-trins skalaen er indført med de nye tilskudsbetingelser) Den gennemgående censor behøver ikke dække mere end et center. Godkendelse af fagcensorer er micromanagement og har ingen faglig relevans. MGK-lederne er kompetente til denne opgave. Optagelsesprøve: Hovedfag: Til prøven i hovedfag udføres mindst to stykker musik af forskellig karakter, hvoraf et kan udføres solistisk. Hvis hovedfaget er rytmisk, skal prøven indeholde improvisation, herunder gehørs- improvisation. Hvis hovedfaget er klassisk, skal prøven indeholde skalaspil med op til 3 fortegn. Endvidere prøves i lettere prima vista-spil. Evt. biinstrument Almene fag: Der aflægges en mundtlig prøve i elementær hørelære, herunder i imitation af foresungne/forespillede fraser og rytmer samt i eftersyngning af tonerne i forespillede akkorder. Prøvernes varighed: Prøverne bør have en samlet varighed på ca. 15 min

17 Sammenspil/kammermusik er problematisk for en række instrumenter: harpe, guitar, klaver og accordeon. Disse instrumenter bør fritages for sammenspil/kammermusik. Bestemmelsen rummer ikke mulighed for prøver i elektronisk musik, musik på laptop. Kunstrådet godkender en af MGK-lederne udfærdiget liste over fagcensorer og gennemgående censorer til afgangsprøverne i hovedfag Totalt micromanagement og rent bureaukrati. I bedste fald spild af tid for ledere og Statens Kunstråds Musikudvalg. Afgangsprøverne har for stor vægt. Målsætningen er at nå et niveau, så en optagelsesprøve kan bestås. Og er man testet her, må det være nok. Er man ikke testet, vil en koncert kunne erstatte afgangsprøven. Som lærere og ledere ved Musikalsk Grundkursus ansættes: 1) Kandidater med konservatorieuddannelse. 2) Andre musikundervisere og musikere med tilsvarende pædagogiske og faglige kvalifikationer. Til MGK knyttes en eller flere koordinatorer, der sammen med ledelsen repræsenterer kompetence i såvel klassisk som rytmisk musik og musikpædagogik Vedr. de sidste 3 linjer: Betegnelsen klassisk og rytmisk er ikke dækkende for de nye og evt. fremtidige genrer inden for MGK. Der kunne eksempelvis nævnes ToneSpace/elektronisk musik og folkemusik. Der bør således benyttes en formulering, som er mere fremtidssikret. Der bør i denne forbindelse tages stilling til, om koordinatorerne skal repræsentere en fagkompetence inden for de på stedet værende genrer, eller om der blot kan sidde en enkelt koordinator, som varetager samtlige genrer. - En vigtig problematik, som er meget aktuel, og der overordnet bør tages stilling til med henblik på kvaliteten i udviklingen af MGK. Andre konstruktioner i koordinatorer bør være mulige f.eks. afdelingsledelse i de nye, store MGK-centre Instrumentalundervisningen kan udføres på mindre hold, når det findes fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt. Holdundervisning kan tilrettelægges så det er fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt, f.eks. niveau- eller genredelt. MGK-lederen bemyndiges til at give dispensation for deltagelse i undervisningen til elever, som ad anden vej har erhvervet sig tilsvarende færdigheder i almene fag. MGKlederen kan ligeledes tildele elever ekstraundervisning, hvor det skønnes nødvendigt. MGK-lederen kan efter ansøgning bevilge orlov. MGK-forløbet afrapporteres efter Kunstrådets anvisninger. Fravigelse af ovenstående tilskudsbetingelser kan kun ske efter ansøgning hos Kunstrådet Evt. overskud eller underskud bør kunne overføres mellem budgetår. Mulig overførselsret mellem årene bør etableres. Ellers kan fleksibiliteten ikke lade sig gøre. Yderligere spørgsmål: Findes der anden lovgivning statslig eller kommunal og andre bestemmelser, der udgør en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Af 87 besvarelser angiver 30, at der enten ikke findes anden lovgivning, der udgør en begrænsning, eller at de ikke kender til den. De øvrige 57 finder følgende begrænsninger: Folkeskoleloven og øvrige bestemmelser vedr. folkeskolen: Musikskolen er forpligtet til at samarbejde med folkeskolen, men der findes ikke en tilsvarende forpligtelse for folkeskolen til at samarbejde med musikskolen. Samarbejdet med folkeskolen er hindret af rigide faggrænser og overenskomster. Bestemmelser vedrørende folkeskolen, der hindrer forsøg med tandlægemodel for musikskoleundervisning så en elev kan forlade undervisning i f.eks. matematik for at modtage klaverundervisning. 17

18 Kombinationsbeskæftigelsescirkulæret er en hindring for ansættelse mellem folkeskole og musikskole. Ved kombinationsansættelse er det kun folkeskolen, der kan være ansættende myndighed, ikke musikskolen. I øvrigt kunne fællesansættelser også omfatte andre undervisningsinstitutioner, f.eks. højskoler og aftenskoler. Grundloven: Det er en begrænsning, at man ikke kan tage forældrebetaling for musikskoleundervisning, der foregår i folkeskoleregi eller i skoletiden. Forvaltningsloven: Forvaltningsloven forhindrer, at børn og unge kan modtage musikskoleundervisning i andre kommuner end hjemkommunen. Det bør være muligt at tilbyde børn i yderområdet af en kommune undervisning i en nabokommune, og det bør være muligt at tilrettelægge undervisning på tværs af kommunegrænser, specielt for små kommuner, der ikke har midler til et tilstrækkeligt bredt tilbud. Kommunale regler: Der savnes mulighed for at spare op mhp. gennemførelse af større musikskoleprojekter. Lov om SU: SU-bestemmelser er en hindring for unge, som vil søge på MGK som fuldtidsstudium. Elever med tilstrækkeligt timetal bør kunne modtage SU på linje med andre ungdomsuddannelser. Overenskomst: Den meget løse formulering omkring arbejdstid betyder, at man i praksis kun kan redegøre for 40% af lærernes arbejdstid. Arbejdstidsreglerne begrænser mulighed for tilrettelæggelse af særlige undervisningsforløb, koncerter, turneer mv. Folkeoplysningsloven: Den aldersmæssige overlapning mellem målgrupperne for folkeoplysningen (>18) og for musikskolerne (0-25) er uhensigtsmæssig. Den manglende sammenhæng og koordinering mellem lovgivningen for folkeoplysningsområdet vedrørende musikundervisning for voksne og for musikskoleområdet er en hindring for udviklingen af et samlet undervisningsforløb og for skabelsen af et fælles musisk miljø. Ungdomsskoleloven: Den gratis undervisning i musik i ungdomsskolerne er konkurrenceforvridende. Regler vedr. økonomi og regnskab: Musiklovens 3 c stk. 9 om nedsat betaling eller gratis undervisning: Der savnes redskaber til udmøntning af teksten f.eks. på linje med anden social lovgivning. Der er kun kommunal og statslig økonomi til et bestemt elevtal på musikskolen behovet er langt større jf. ventelisterne. Det er meget dyrt at gå i musikskole, og det giver social slagside. Driften af talentlinie er afhængig af økonomisk støtte fra Kunstrådet, og det hindrer den langsigtede planlægning af forløbet. Der mangler lovgivning for og tilskud til undervisning i andre kunstfag end musik. Elever over 25 år betaler dobbelt takst. Det begrænser deres adgang til musikskolen. At undervisningsår og regnskabsår ikke følges ad, begrænser muligheden for sæsonplanlægning. 18

19 Hvem sætter taksterne for musikskoleundervisningen? Kommunalbestyrelsen, kommunalforvaltningen, musikskolebestyrelsen eller musikskoleledelsen? Takster Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Kommunalbestyrelsen 63 70,79 % 20 38,46 % 37 64,91 % Kommunalforvaltningen 2 2,25 % 2 3,85 % 0 Musikskolebestyrelsen 20 22,47 % 21 42,38 % 17 29,82 % Musikskoleledelsen 3 3,37 % 7 13,46 % 2 3,51 % Ved ikke 1 1,12 % 2 3,85 % 1 1,75 % Besvarelser i alt Hvem sætter lektionslængden for musikskoleundervisningen? (Minutters undervisning pr. uge) Lektionslængde Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Kommunalbestyrelsen 15 16,85 % 7 12,28 % 14 26,92 % Kommunalforvaltningen 0 1 1,75 % 0 Musikskolebestyrelsen 44 49,44 % 25 43,86 % 22 42,31 % Musikskoleledelsen 30 33,71 % 18 31,58 % 15 28,85 % Ved ikke ,53 % 1 1,92 % Besvarelser i alt Hvem sætter sæsonlængden for musikskoleundervisningen? (Undervisningsuger pr. år) Sæsonlængde Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Kommunalbestyrelsen 28 31,46 % 9 15,79 % 16 30,77 % Kommunalforvaltningen ,92 % Musikskolebestyrelsen 47 52,81 % 28 49,12 % 25 48,08 % Musikskoleledelsen 11 12,36 % 14 24,56 % 9 17,31 % Ved ikke 3 3,37 % 6 10,53 % 1 1,92 % Besvarelser i alt Ovenstående omfatter i alt 97 musikskoler. Imidlertid er der for en del musikskoler/kommuner forskel i besvarelserne fra de tre parter, ledelse, bestyrelse og kommune. I nedenstående skema er kun medtaget de musikskoler, som har enslydende eller kun en enkelt besvarelse for de tre parter. Besluttende myndighed Takster Lektionslængde Sæsonlængde Kommunalbestyrelsen 46 73,02 % 10 18,87 % 16 30,19 % Kommunalforvaltningen Musikskolebestyrelsen 15 23,81 % 30 56,60 % 30 56,6 % Musikskoleledelsen 1 1,59 % 11 20,75 % 4 7,55 % Ved ikke 1 1,59 % 2 3,77 % 3 5,66 % Besvarelser i alt Takster sættes fortrinsvis af kommunalbestyrelsen, lektions- og sæsonlængde fortrinsvis af musikskolebestyrelsen. 19

20 Har musikskolen oprettet talentundervisning? Oprettet talentlinje Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Ja 72 80,90 % 44 84,62 % 36 63,16 % Nej 16 17,98 % 6 11,54 % 12 21,05 % Ved ikke 1 1,12 % 2 3,85 % 9 15,79 % Besvarelser i alt Hvornår blev talentundervisningen oprettet (angiv årstal)? Årstal Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Oprettet i perioden Antal besvarelser

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Gældende: Overskrift: Vedtægter for Ballerup Musikskole 1. Navn og status: Ballerup Musikskole er en kommunal institution i Ballerup Kommune 2. Formål: Musikskolen

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Produktionsskolen i Middelfart er en uafhængig selvejende institution i henhold til lov om produktionsskoler. Skolens vedtægter er godkendt

Læs mere

RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK)

RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) Kunstrådets Musikudvalg December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 Kommissorium... 3 Udvalgets sammensætning... 3 DEL A HISTORIK... 4 Beliggenhed... 4

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE

KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE Vedtægter for den selvejende institution KOSTAKADEMIET HOVER SUNDHEDSHØJSKOLE 1. Hjemsted og formål... Kostakademiet, Hover Sundhedshøjskole er en selvejende institution. Institutionen er oprettet den

Læs mere

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER

BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER BIRKERØD PRIVATSKOLE VEDTÆGTER 1 HJEMSTED OG FORMÅL Stk. 1 Birkerød Privatskole (binavn: Rudersdal Privatskole) - grundlagt 1920 - er en uafhængig selvejende institution med virksomhed fra adressen Birkevej

Læs mere

Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf.

Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf. 01-11-2012 København oktober 2012 MGK Hovedstaden Ansøgning om fortsat at varetage opgaven som MGK-center i Region Hovedstaden, jf. Statens Kunstråds Musikudvalgs rammer for indgåelse af flerårige aftaler

Læs mere

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen).

1 Navn, hjemsted og tilsyn stk. 1 Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Vedtægter for Den Selvejende Institution, Aarhus Scenekunstcenter 1 Navn, hjemsted og tilsyn Den Selvejende Institutions navn er Aarhus Scenekunstcenter (Institutionen). Institutionen er stiftet af Aarhus

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter.

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Vejledning, vedtægter - frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Folkeoplysningsloven stiller krav om etablering af en forening med vedtægter. Den 16. maj 2000

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSIKKENS HUS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSIKKENS HUS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION MUSIKKENS HUS 1 1 Navn, hjemsted og formål 1.1. Den selvejende institutions navn er Musikkens Hus. 1.2. Den selvejende institutions hjemsted er Fanø Kommune 1.3.

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole.

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole.

Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. Vedtægter for Sorø Gymnastikefterskole. 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Institutionen Sorø Gymnastikefterskole er en uafhængig selvejende institution, som er hjemmehørende på adressen Topshøjvej

Læs mere

Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg.

Institutionens navn er Houlkærhallen med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Navn og hjemsted: Institutionens navn er "Houlkærhallen" med hjemsted i Houlkær, 8800 Viborg. Formål: Institutionen har til formål at opføre og drive en idrætshal til brug for idræts- og ungdomsforeninger

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro

Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro Vedtægter for den selvejende institution Børneuniversitetet på Vesterbro Senest redigeret: 18.01.09 Navn og hjemsted Skolens formål Skolens ledelse Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsens opgaver Generalforsamling

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Cvr. Nr. 27537715 Navn, hjemsted og formål. 1 Klubbens navn er Birkerød Tennis Klub forkortet til og i det følgende kaldet Birkerød TK. Klubbens hjemsted er Topstykket

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N

V E D T Æ G T E R. for. F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N V E D T Æ G T E R for F O R E N I N G E N K U L T U R N A T T E N i K Ø B E N H A V N Formål: 1. (1) Foreningens formål er at tilrettelægge og gennemføre Kulturnatten i København. Hensigten med Kulturnatten

Læs mere

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution.

Stk. 1. Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for den selvejende institution Gødvad Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Gødvad Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Skolen er oprettet i 1981 og har hjemsted

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE

Vedtægter. for. Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE Vedtægter for Den selvejende institution GERLEV IDRÆTSHØJSKOLE 2 1 - Hjemsted og formål Gerlev Idrætshøjskole er en uafhængig selvejende institution med hjemsted i Gerlev, Slagelse Kommune. Institutionen

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning

Regnskabs- og revisionsbestemmelser. for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning Regnskabs- og revisionsbestemmelser for det folkeoplysende foreningsarbejde & folkeoplysende voksenundervisning Indhold Regnskabs- og revisionsbestemmelser... 3 Bestemmelser gældende for alle tilskud...

Læs mere

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark

Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark Vedtægter for foreningen KlubLiv Danmark 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er KlubLiv Danmark. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 3. Foreningen er stiftet af DGI i 2014. 2 Formål,

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER

VEDTÆGTER. For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER VEDTÆGTER For den selvejende institution FEMMØLLER EFTERSKOLE MUSIK OG TEATER 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Femmøller Efterskole Musik og Teater er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune 1 Idrætssamvirkets navn og hjemsted Idrætssamvirkets navn er Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. Idrætssamvirkets hjemsted er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde

Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde 1. Navn og hjemsted Lokalforeningens navn er DAF Roskildeafdelingen. Dens hjemsted er formandens adresse. 2. Formål Lokalforeningens

Læs mere

Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen

Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen Vedtægter for privat skovbørnehaven Mariehønen 1 Forankring Privat skovbørnehavens navn er Mariehønen. Dens hjemsted er Lyngby- Taarbæk Kommune. Den selvejende privatinstitution Privat Skovbørnehaven Mariehønen,

Læs mere

Vedtægter for Bornholms Akademi

Vedtægter for Bornholms Akademi Vedtægter for Bornholms Akademi 1. Navn og hjemsted. Bornholms Akademi (herefter benævnt Akademiet) er en uafhængig selvejende institution på Bornholm. Akademiet er oprettet den 11. oktober 2001 af det

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt.

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt. 13. januar 2010 Til medlemmerne af Statens Kunstråds Musikudvalg Referat af møde nr. 12 i 2009 i Musikudvalget tirsdag den 15. december fra kl. 10.00 til 15.00 i Musikcentrets mødelokale på H.C. Andersens

Læs mere

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball

Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball Vedtægter for Aarhus 1900 Volleyball 1 Navn og hjemsted: Foreningens navn er Aarhus 1900 Volleyball, som er en underafdeling af Aarhus Idrætsforening af 1900. Foreningen har hjemsted i Århus Kommune. 2

Læs mere

Vedtægter for foreningen. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere)

Vedtægter for foreningen. ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) Vedtægter for foreningen ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) KAPITEL 1: NAVN OG HJEMSTED...3 KAPITEL 2: FORMÅL...3 KAPITEL 3: MEDLEMSKAB...3 KAPITEL 4: GENERALFORSAMLING...5 KAPITEL 5: EKSTRAORDINÆR

Læs mere

VEDTÆGTER FOR "KØBENHAVNS BYBI FORENING"

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS BYBI FORENING VEDTÆGTER FOR "KØBENHAVNS BYBI FORENING" 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Københavns Bybi Forening". Foreningens hjemsted er i Københavns Kommune. Foreningen er en almennyttig forening, der kan

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven Brøndby Kommune Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og anvisning af lokaler i Brøndby Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1. Ansøgningsfrist

Læs mere

Vedtægter for. Farsø Efterskole

Vedtægter for. Farsø Efterskole Vedtægter for Farsø Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Farsø Efterskole, Efterskolen ved Risgårde Bredning, er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Skolen er stiftet

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution.

Rantzausminde Efterskole. Vedtaget på Generalforsamlingen 2014. Stk. 1 Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Vedtægter for Rantzausminde Efterskole Vedtaget på Generalforsamlingen 2014 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag. Rantzausminde Efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Rantzausminde

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted

for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted Vedtægter for den selvejende institution Herning Krisecenter for voldsramte kvinder 1. Herning Krisecenter er en selvejende institution med hjemsted i Herning. I henhold til 109-110 i lov om social service

Læs mere

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212

VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE. Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 VEDTÆGTER VRIGSTED EFTERSKOLE Vrigsted Efterskole Overvej 12, Vrigsted 7140 Stouby Tlf. 7568 7212 Vedtægter for den selvejende institution Vrigsted Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vrigsted Efterskole

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

2 Foreningens formål

2 Foreningens formål Vedtægt for Rytmekoret Slagelse 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Rytmekoret Slagelse. Foreningens hjemsted er Slagelse Kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er, at udøve rytmisk kormusik

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål

Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. 2 Foreningens formål 1.1 Foreningens navn er Periamma. Vedtægter 1 Navn og hjemsted 1.2 Foreningen har hjemsted i Københavns Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Periamma er en uafhængig non-profit forening. 2.2 Periammas formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015

Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 Regler for tilskud til voksenundervisning i Næstved Kommune gældende fra 1. januar 2015 1. Folkeoplysningsloven. Disse regler fastsættes efter lov om Folkeoplysning. 2. Undervisningens formål. Formålet

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

Vedtægter for foreningen Risskov Kreative Skole

Vedtægter for foreningen Risskov Kreative Skole for foreningen Risskov Kreative Skole 1. Navn og hjemsted: Foreningens navn er Risskov Kreative Skole (Foreningen RiKS). Foreningen har hjemsted i Århus Kommune. 2. Foreningens formål: Foreningens formål

Læs mere

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Vallensbæk kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave Vedtægt for Tvingstrup Landsbybørnehave 1 Institutionens navn. Tvingstrup Landsbybørnehave, Serridslevvej 88 A 8700 Horsens. Institutionen har hjemsted i Horsens Kommune. Institutionen drives som en privat

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune 1 Institutionens navn Stk.1 Privatinstitutionens navn er Mammen frivuggestue. Institutionens hjemsted er Viborg kommune. Institutionen

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

Vedtægter for Den Selvejende Institution Pulsen I Salling CVR-nr. 32 59 34 10

Vedtægter for Den Selvejende Institution Pulsen I Salling CVR-nr. 32 59 34 10 Vedtægter for Den Selvejende Institution Pulsen I Salling CVR-nr. 32 59 34 10 1. Navn Institutionens navn er: Den Selvejende Institution Pulsen I Salling institution kaldes i daglig tale: Pulsen. 2. Hjemsted

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC)

Vedtægter. for. Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Vedtægter for Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) 1 Navn, hjemsted og adresse Foreningens navn er Frederikssund Erhvervs- og Turistcenter (FETC) Hjemstedet er Frederikssund Kommune per 1.1.2007.

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Vedtægter for Gesten Lokalråd

Vedtægter for Gesten Lokalråd Vedtægter for Gesten Lokalråd 1. Navn Lokalrådets navn er Gesten Lokalråd. Gesten Sogn omfatter den gamle sognegrænse. 2. Formål Det er lokalrådets formål: At få størst mulig kompetence på årsmødet At

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

1.0 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Huset Markedsføring. Foreningen er landsdækkende, og dens hjemsted er København.

1.0 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Huset Markedsføring. Foreningen er landsdækkende, og dens hjemsted er København. VEDTÆGTER FOR HUSET MARKEDSFØRING 1.0 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Huset Markedsføring. Foreningen er landsdækkende, og dens hjemsted er København. 2.0 FORMÅL OG VIRKSOMHED Foreningens formål er

Læs mere

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011)

Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) Stenhuggersektionen Vedtægter (ændret august 2011) 1 Navn og hjemsted Laugets navn er Stenhuggerlauget og med binavnene Stenhuggerlauget i Danmark, Stenhuggersektionen og Stenhuggersektionen under Dansk

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

vedtægter for fsb juni 2010

vedtægter for fsb juni 2010 vedtægter for fsb juni 2010 Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2010 vedtægter for fsb indhold 04 04 07 10 10 10 kapitel 1 Navn, hjemsted og formål kapitel 2

Læs mere

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal.

VEDTÆGTER. Klubben har derudover til formål på forsvarlig vis, at drive de af klubben lejede/forpagtede lokaler og omgivelser, der udgør Ordrupdal. VEDTÆGTER Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983! Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001, april 2003 og marts 2014. Vedtægterne blev tidligere benævnt love. I marts

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere