Notatskabelon til pædagogisk tilsyn med dag- og fritidstilbud

Transkript

1 Notatskabelon til pædagogisk tilsyn med dag- og fritidstilbud Institutionsnavn: Børnehuset ved Glyptoteket Konsulent: Gitte Mikkelsen Dato for faglig dialog: d Deltagere: Else Randrup, Jørgen Seemholdt, Sisse Trolle Lack pæd. ledere, 1 pædagog fra hver gruppe, klyngeleder Anne Jensen og pæd. konsulent Gitte Mikkelsen 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag - I anbefales at skærpe det pædagogiske greb den voksne som positiv rollemodel - I anbefales at videreudvikle de praktiske rutineopgaver strategisk med henblik på at bruge disse som systematiske greb i forhold til børn i udsatte positioner Observationerne i alle afdelinger viser, at det pædagogiske personale udmønter et positivt, imødekommende og guidende relationsarbejde til alle børn. Personalet er skarp i forhold til at opgaven går ud på at lægge situationerne til rette, så børnene kan gøre selv (styrket læreplan: barnets bidrag til egen læring). Derigennem skabes således gode betingelser for at udmønte de positive barn voksen relationer, idet børnene guides omsorgsfuldt til at hjælpe sig selv eller hinanden. Personalet fordeler sig relevant i rummet, man befinder sig i øjenhøjde med børnene og står i det hele taget til rådighed med 100 procent fokus på børnene. I arbejder med pæd. bagdøre, når I har fælles aktivitet for hele gruppen som ved samlingen. I dialogen talte vi om de observerede vokseninitierede aktiviteter. Der var absolut fordybelse og koncentration hos børnene. Alligevel kan det være et godt greb at skærpe positionen den voksne som rollemodel. At det gør noget positivt i rummet, hvis vi voksne agerer præcist, som vi ønsker børnene skal agere. Fordi børnene spejler sig i, hvad vi gør frem for, hvad vi siger. Krop afspejler krop. Så når vi ønsker fokus og fordybelse, at skal vi selv agere fokuseret og fordybet med vores egen tegning, maleri, plastiksømplade m.m.. Derudover talte vi om, hvordan børnene på forskellig vis bliver inddraget i de praktiske opgaver. I Rudolf, Hoved og Porthuset er børnene f.eks. altid med til at hente madvogne. I Væksthuset smører barn/børnene formiddagsmadderne og er med til at dække madvogne. Vi talte om, at netop sådanne praktiske opgaver indeholder systematik, det gentagende og det kontinuerlige. 3 centrale greb, når vi taler tidlig indsats i forhold til børn i udsatte positioner. Så husk at bruge disse rutinesituationer strategisk i handleplaner omkring børn, hvis trivsel skal højnes via det positive barn voksen eller barn barn relationsarbejde. 2. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Tilpasning 1

2 - I anbefales at tænke og implementere den pædagogiske position at gå foran både i rum og indretning og i relationsarbejdet: 1 Ved at fjerne/mindske babylegetøj til fordel for legetøj der kan integreres i et legemiljø (dyr, dukker, biler, lego m.m.) 2 Ved at indrette tydelige legezoner, nørde med rekvisitter samt animere disse 3 Ved at komme med legeidéer og understøtte at legene kommer i gang og fastholdes (hent evt. inspiration via bogen kom ind i legen ) I nogle af vuggestuegrupperne er der desværre en tendens til, at børnene går lidt formålsløst rundt. Der viser sig et mønster i, at de tager noget baby legetøj op fra en kasse (som der er rigtigt meget af), går lidt rundt med det i hånden for at skifte dette ud med noget nyt, som man så kan gå rundt med igen. I dialogen talte vi om, at der er noget på spil her i forhold til at alt det babylegetøj faktisk kan gøre det svært for både børnene og det pædagogiske personale at igangsætte længerevarende og fordybende lege. I anbefales på den baggrund at reflektere over, hvorvidt der egentlig skal være baby legetøj i jeres nuværende børnegruppe. I bør tænke at legene skal fodres og at børnene har brug for jer til at blive inspireret til lege. Derfor er det hensigtsmæssigt at tænke i legetøj, hvor det er muligt at bygge et miljø/kontekst op omkring det. Derudover talte vi om positionen at gå foran også i forhold til rum og indretning. Det handler om at indrette tydelige legezoner, at nørde med rekvisitter og animere små legemiljøer i de forskellige zoner eller animere aktiviteter ved bordene f.eks. Tegne, plastik søm, Husk også at tænk jeres formål sammen med antal af rekvisitter. Så 2-3 børn kan lave pandekager sammen med en voksen f.eks.. Derigennem får I således gode betingelser i forhold til at hjælpe legene i gang samt fastholde disse. I forhold til dette tiltag kan I hente inspiration til legemanuskripter via bogen kom ind i legen af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek. Nogle vælger at laminere legemanuskripterne og hænge disse op i legezonerne. Hvis I lykkedes med at indrette og udmønte et inspirerende lege og læringsmiljø for børnene, så har I samtidig givet både børnene og jer selv som pædagoger rigtig gode betingelser for at skabe små meningsfulde fællesskaber, hvor børnene kan være deltagende på den sjove og motiverende måde, fordi legen er en unik læringsarena (jv. Styrket læreplan). 4 Sprogindsatsen muligheder gennem sprog - I anbefales at skærpe det sprogpædagogiske læringsmiljø under måltidet. Fokus på: - at strække sproget via tillægsord og nye begreber - At motivere børnene til at tale sammen f.eks. Ved at skabe sammenhænge til andre situationer - At udfordre hvert enkelt barn tilpas i forhold til selvhjulpenhed under måltidet via sproget Klyngen skal i gang med et sprogkompetenceudviklingsforløb. Således vil gryden holdes i kog i forhold til at igangsætte indsatser der højner det sprogpædagogiske læringsmiljø. Samtidig viser observationerne, at I kan skrue lidt på udmøntningen af de pædagogiske måltider i forhold til jeres kommunikative og sproglige positioner. Vi talte om hvordan pædagogen på et bord 2

3 fik en lille samtale i gang ved at referere til en bog tidligere på dagen, som børnene havde læst. At skabe sammenhænge er et godt pædagogisk greb i forhold til at få børn til at være aktive sprogligt, da de derigennem har noget helt konkret de kan forholde sig til. Derudover talte vi om det centrale i at være bevidst om balancen mellem selv at tale og få børnene til at tale sammen. Maden er desuden et unikt pædagogisk rum i forhold til at udfolde tillægsord for det sanselige (sur, sød, tør, hård m.m.) samt at strække sproget via nye begreber. Væksthuset fortæller i den forbindelse om et samarbejde med køkkenet, hvor de får en liste over, hvad der er af krydderier i maden, som man så kan udfolde, sanse og tale om. Endelig at bruge sproget til at udfordre børnene og gøre det finmotoriske til noget der er udfordrende og sjovt. Når man skal hælde vand, når der er meget vand i kanden, når man skal tage mad fra skåle, som er svært at få op. Når man bliver opfordret til at bede hinanden om at række ting videre osv. Osv. 5 Forældresamarbejde forældrepartnerskab - I anbefales at formilde institutionens centrale pædagogiske principper til forældrene særlig i forbindelse med indkøring og modtagelse af legetøj på stuerne Lederne fortæller, at der stort set ikke kommer forældrehenvendelser på deres bord. Vi talte om, at dette er et tegn på at forældresamarbejdet fungerer og håndteres i det direkte led med pædagogerne, hvilket altid er at foretrække. Observationerne viser også, at både børn og forældre modtages positivt og anerkendende. Klyngeleder refererer derudover til positive tilbagemeldinger fra forældrebestyrelsen. I dialogen talte vi om en af observationerne, som kunne tyde på, at en forældre havde brug for lidt guidning. Vi kan ikke forvente, at forældrene er fagligt klædt på til at agere i det pædagogiske rum. Vi må snarere forvente, at de fleste forældre vil møde deres barn i den nye institution med opdragelsesmæssige krav. Det er derfor hensigtsmæssigt, at forældrene bliver guidet i forhold til basale pædagogiske principper såsom at det er ok, hvis barnet ikke vil sidde i rundkreds f.eks. Og ligeså med modtagelse af legetøj fra forældrene. Her må man også gerne sige nej tak ud fra en begrundelse der forholder sig til de pædagogiske mål. Vi havde en spændende dialog i forhold til jeres forældresamarbejde som også læner sig ind over, hvad der sker på hjemmefronten. I fortæller, at forældrene henvender sig for råd og vejledning i forhold til søvn og kost f.eks.. Og I fortæller om endnu et udfoldet forældresamarbejde, som handler om legetøjsdagen og det hensigtsmæssige i, at forældrene bliver hjulpet til at håndtere evt. Konflikter omkring dette på egen banehalvdel. I fortæller at I skruer lidt på form og indhold i forhold til forældrekommunikationen. I forlængelse af at det kan være svært at få forældrene engageret f.eks. I forhold til Kim Larsen projektet. I den forbindelse talte vi om at spørge nysgerrigt ind for at hente viden i forhold til, hvad der mon kan være på spil i forældre perspektivet. Derudover er der en balance i spil i forhold til hvorvidt familierne egentlig har behov for at tilbringe mere tid i børnenes institutioner, især hvis de har flere børn. 3

4 6 Sammenhæng også i overgange - I anbefales altid at organisere de uformelle overgangssituationer således, at der altid tilbydes en tryg og sikker base, hvor børnene kan indtage meningsfulde værdige positioner. - I forhold til overgangsarbejdet omkring de skolesøgende børn, - anbefales I at reflektere, drøfte og inspirere jer af den den vedvarende fælles tænkning med inspiration fra vedhæftede reflekterende spørgsmål I dialogen talte vi om, at det var lidt forskelligt hvor skarp man var på stuerne i vuggestuen i forhold til at organisere sig i overgangssituationen fra måltid til bléskift og put. Pointen er, at når den store gruppe sættes fri, så er dette en potentiel udsat situation særlig for de børn, der har det lidt svært. Såfremt situationen ikke ledes er der risiko for uhensigtsmæssige konflikter, hvor børn tager ting fra hinanden, simpelthen fordi de keder sig og/eller har svært ved at finde på noget spændende selv. Dette skete også i den konkrete observation. Børnene gik lidt rundt på må og få i rummet med baby legetøj i hånden. Man kan sige at rum og indretning ikke i tilstrækkelig grad formår at stimulere børnene til interessante lege og aktiviteter. Netop derfor er de yderligere afhængig af en tryg og sikker base, hvor den voksne skaber et stimulerende læringsmiljø for børnene ved at have noget på hjerte med børnene som underbygges med positiv gestik og mimik. Dette skete også senere, idet pædagogen fangede situationen og gik ind og skabte en sådan base. Derudover talte vi om overgangsarbejdet i forhold til de skolesøgende børn. Børnene har brug for pædagoger der rammesætter nogle rum, hvor de sammen kan tale om glæder og bekymringer ved kommende skolestart. At de kan blive inspireret af hinandens tanker, at udfolde forskellige perspektiver og øve børnene i at skifte perspektiver og øge forestillingsevnen. Brenda Taggert forskning peger på, at en sådan reflekterende vedvarende tænkning er et af flere elementer i de institutioner, hvor man har formået at bryde den sociale arv. Reflekterende spørgsmål vedhæftes til inspiration. I fortæller at I oplever det nye vidensoverdragelsesmateriale anvendeligt og brugbart. Fokus er på ressourcer og relevante pædagogiske handlinger i forhold til at sikre barnets trivsel og udvikling. I fortæller at I har en god og velfungerende systematik i forhold til at sikre børnenes trivsel i jeres interne overgange fra vug til bh. 7 Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Tilpasning - I forhold til den styrkede læreplan, herunder at implementere læringsmiljø gennem hele dagen anbefales ledelsen at tydeliggøre de uddannede pædagogers ledelsesansvar i samarbejdet omkring børnene - Husk altid kan reflektere over den 3 delte balance mellem de børneinitierede, de vokseninitierede og de børneinitierede aktiviteter og lege med voksen deltagelse, hvis I har brug for at skrue på omsorgsmiljøet omkring børnegrupperne 4

5 I dialogen talte vi om et par af observationerne, som giver anledning til at sætte spot på de uddannede pædagogers ansvar i forhold til at sikre, at de øvrige medarbejdere på stuen er klædt på til det pædagogiske arbejde. Vi kan ikke forvente, at uuddannede personale er klædt på til det komplekse pædagogiske arbejde. Det kan således være hensigtsmæssigt at se det som et vilkår at nye medarbejdere altid vil møde børnene i service og opdragelse positionen. Det er derfor centralt, at pædagogerne er skarpe på, at de har en vigtig opgave her i forhold til at understøtte, at børnene altid får det bedst mulige læringsmiljø tilbudt gennem hele dagen. Vuggestuebørnene skal f.eks. ikke have at vide, at de skal bruge skeen. De må rigtig gerne røre ved maden, da dette er en vigtig del af omsorgen for deres sansemotoriske udvikling. De kan øve sig med skeen som de selv lyster. Reflekter også over hvilken position der er nemmest for vikaren at udfylde og tag derigennem ledelse af rummet. Vi talte også om Brenda Taggerts forskning i forhold til balance mellem de voksen, børne initierede og børneinitierede aktiviteter og leg med voksendeltagelse. At I kan brug den balance strategisk, at I reflekterer over hvordan balancen er hos jer særligt, hvis I står i situationer, hvor børnegruppen via deres adfærd og reaktioner fortæller jer at de har brug for noget andet (højt konfliktniveau, støj, børn der keder sig, meget gråd m.m..) I fortæller at I har taget omsorgsbegrebet til jer. At I finder analyse skabelonen anvendelig og at ledelsen er skarp på at I systematisk udfylder en analyse før I går videre med en pædagogisk udfordring 5