Notatskabelon til pædagogisk tilsyn med dag- og fritidstilbud

Transkript

1 Notatskabelon til pædagogisk tilsyn med dag- og fritidstilbud Institutionsnavn: Vandværket Konsulent: Gitte Mikkelsen Dato for faglig dialog: d Deltagere: klyngeleder Anne Jensen, pæd. ledere: Sisse Trolle Lack, Pia Randa Boldt, Rasmus Vinding samt pædagogrepræsentanter fra hvert team 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag I forhold til at tilbyde børn et læringsmiljø gennem hele dagen, hvor børnene inddrages positivt, så de er aktive sprogligt, kropsligt og socialt, - anbefales I at sætte tempoet ned, at lægge situationer til rette, så børnene kan gøre selv, samt at arbejde med et overordnet pædagogisk mål ad gangen. I anbefales at implementere ovenstående pæd. position konsekvent og støtte hinanden i at fastholde denne. I bør hjælpe hinanden ved at reagere prompte, når en kollega kommer til at udmønte servicepositionen ved f.eks. At sige hov det er en ommer. Begrundelser Observationerne viser, at det er lidt forskelligt, hvor konsekvent der arbejdes med selvhjulpenhed. I dialogen talte vi om, at dette ofte kan handle om organiseringen. At det simpelthen kan være rigtig svært at være konsekvent under de aktuelle rammer og betingelser. Vi talte om, at såfremt det skal lykkedes at lægge situationerne konsekvent til rette, så børnene kan gøre selv, øve sig i at gøre selv eller hjælpe hinanden, så skal der være tid til det. Det bliver således en pædagogisk aktivitet i sig selv. Derudover skal vi være opmærksomme på ikke at have for mange ting i gang samtidig. Børnene har nemlig brug for, at vi hjælper dem med fokus og fordybelse i opgaverne. Så i det lys giver det god mening at adskille morgenmåltidet fra sang i den store gruppe. Det er en unik læringssituation for børnene, hvis de får lov at smøre knækbrødet/brødet selv f.eks.. En af stuerne gjorde dette og børnene var helt stille, koncentrerede og fordybede. Vi talte om, at såfremt vi sætter læring på dette lille formiddagsmåltid, så giver det bedre mening at organisere børnene ved 3 borde med hver sin voksen, idet den voksne kan sidde med sit eget knækbrød og sætte ord på, invitere børnene til at sætte ord på, samt at udfolde og strække sproget. Betingelserne for at udmønte den positive rollemodel, som børnene kan spejle sig i er altså bedre, hvis vi arbejder med børnene i mindre grupper. Til gengæld kan vi tilbyde børnene masser af kropslige, sproglige og positive sociale relationer, hvor vi hjælper børnene til at få øje på hinanden, hvis vi holder morgensamlingen på gulvet. Her er der mulighed for, at de kan bevæge sig til sangene frem for bare at sidde på en stol og kun bruge fagter, der er mulighed for, at de kan røre ved hinanden m.m.. I dialogen talte vi også om den automatiserede service adfærd vi konstant skal øve os i ikke at falde tilbage på. Det ligger nemlig dybt i os alle, at vi skal drage omsorg for barnets grundlæggende 1

2 behov. Men pædagogik og læring handler om meget mere. Vi skal derfor øve os i at være konsekvente. For hvis vi går på kompromis, så kommer vi uforvarende til at baggatalisere pædagogikken. Der er således brug for nogle tydelige samarbejdsaftaler så vi hjælper hinanden med at holde fast i, at børnene skal opfordres og motiveres til at gøre selv. 2. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle I forhold til at skabe de bedste betingelser for børns legefællesskaber anbefales I at arbejde mere målrettet med rum og indretning. Sørg for at der er tydelige legezoner, herunder som minimum at få etableret zone med rolle/madleg, konstruktionsleg samt læse stille zone på alle stuer. Hjælp børnene til at igangsætte og vedligeholde legefællesskaberne via animation, facilitering og mindre 2-3 positionslegesteder I anbefales at tilbyde børnene deltagelse i rigtige aktiviteter både fordi det er sjovt og meningsfuldt i sig selv og fordi det giver stof til deres egne lege (Asterix juni 2018) Begrundelser Det giver god mening at arbejde med at etablere synlige, overskuelige og inspirerende legemiljøer i forhold til både børnenes og pædagogernes muligheder for at etablere små og større inkluderende legefællesskaber. Observationerne viser, at legezonerne ikke er tydelige, at de fleste zoner er fattige på rekvisitter, samt at der kun er få enkelte stuer der arbejder med at animere. Vi ved nu via Ringsmoses forskning samt den styrkede læreplan, at børns leg er en central læringsarena. Vi har således en opgave i at give børnene de bedste rammer for, at de kan igangsætte, vedligeholde og videreudvikle lege, der giver mening. Ringsmose udtaler, at legezonerne skal signalere tydeligt for børnene, hvad man kan lege og at der reelt er rekvisitter, som kan understøtte legene. Legetøjet skal sorteres, udvælges og animeres. Som minimum skal der være mulighed for at lege familie lege via dukke/madleg, samt konstruktionslege som lego, biler, tog, og bøger i børnehøjde i afskærmede zoner. Endelig vil både børnehave og vuggestue børn nyde små afskærmede legesteder, hvor de kan lege med 1 eller 2 andre børn (f.eks. som vindueskarmene kan tilbyde). I er til gengæld rigtig godt på plads i alle vuggestuestuerne i forhold til zoner, hvor børnene kan udfolde sig kropsligt. Det er vigtigt, at man er bevidst og integrerer pædagogens positioner i rum og indretning. Ringsmose udtaler, at legene skal fodres med idéer. Særlig børn i udsatte positioner har brug for hjælp til at komme i gang med legene. Observationerne viser, at særlig de 2 engelske stuer arbejder eminent i forhold til at faciltere og komme med legeidéer. I har således mulighed for at vidensdele indenfor egne mure. Derudover talte vi om, at I kan indhente inspiration til legemanuskripter og legeideér via bogen Kom ind i legen af Kristina Avenstrup m. fl.. 2

3 Til sidst skal nævnes at rum og indretning også bør tage højde for, at børn er forskellige og har forskellige behov. Det kan således i et inklusionsperspektiv være relevant at tænke pædagogiske bagdøre med ind i rum og indretning. Er der f.eks. Et sted som er øremærket og respekteret som et pausested. Erfaringen viser, at børn sagtens kan samarbejde med de voksne og således respektere særlige steder der har særlige funktioner, hvis der er tydelige pædagoger, der omsorgsfuldt lærer børnene dette. 3. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog I forhold til at skabe bedre betingelser for at udvide og strække børnenes sprog anbefales I: - at igangsætte og facilitere lege i de forskellige legezoner og derigennem tilbyde børnene nye legeidéer (inspiration via bogen kom ind i legen samt de engelske stuer) - At bruge de pædagogiske måltider som sprogunderstøttende læringsmiljøer i forhold til at udfolde og koble sproget på krop, bevægelse og sanser - At bruge samlingen med sang, krop og bevægelse som et sprogunderstøttende rum, hvor forholdsord og tillægsord kan kobles på krop, bevægelse og sanser I dialogen talte vi om hvor vigtigt det er at være skarp og bevidst på de pædagogiske mål de forskellige situationer i løbet af en dag skal favne. At vi ikke organiserer vores praksis i forlængelse af praktiske forhold. At vi øver os i at sætte spot på de pædagogiske begrundelser og derudfra planlægger, hvordan vi skal organisere os. Vi talte om, at hvis det er utydeligt, - f.eks. Fordi vi blander for meget sammen, så bliver det også udfordrende at organisere os relevant. Ligesom det kan være et dilemma at balancere hensynet til enkelte børn i forhold til fællesskabet. I forhold til observationerne så tegner sig et billede af to overordnede indsatsområder i forhold til at højne de sprogunderstøttende læringsmiljøer gennem hele dagen: 1 Dels i forhold til igangsættelse, facilitering og videreudvikling af børnenes lege i forlængelse af og i kombination med arbejdet omkring rum og indretning. Vi talte om, at observationerne af praksis på de 2 engelske stuer viser et personale, som formår at udmønte og samarbejde om sådanne faciliterende positioner på eminent vis. Der er således mulighed for mesterlære og instruktion via kompetencer i egen institution. Endelig kan I hente inspiration via bogen Kom ind i legen. I kan evt. vælge at fotokopiere legemanuskripter, laminere og sætte op i legezonerne til inspiration og guidning. 2 Dels at I sætter spot på alle de pæd. Måltider som pædagogiske mulighedsrum, hvor I kan strække og udvide børnenes sprog via det fælles 3 i forhold til det fin og grovmotoriske samt sansemæssige. Det betyder, at organiseringen er vigtig. Vi talte om, at undgå for mange ventepositioner. Vi skal være obs på, hvad børnene fortæller os via deres 3

4 reaktioner. Såfremt de ikke formår at samarbejde med os og f.eks. reagerer ved at være kropslig urolige, så er det vigtigt, at vi reflekterer over rammerne i forhold til at ændre på disse, så børnene får bedre betingelser for at samarbejde med os. For mange og for lange ventepositioner for børnene kan være med til at skabe udsathed i børnegruppen. Derudover er I jo med i et sprogkompetenceudviklingsforløb, som forløber gennem hele året, så det giver samtidig god mening at overveje, hvorvidt ovenstående anbefalinger kan tænkes med ind i dette kompetenceudviklingsforløb. 4. Forældresamarbejde forældrepartnerskab Vedligehold I anbefales at genbesøge formålet bag jeres aftaler i forhold til at tilbyde årlige forældresamtaler i hver gruppe. I anbefales at definere formålet og udbyttet med disse forældresamtaler evt. Via en dagsordens skabelon, som pædagogerne kan læne sig op ad. I dialogen talte vi om, at I endnu ikke har implementeret en årlige forældresamtale. Vi talte om at i forhold til forældrepartnerskabet, herunder at invitere til et samarbejde omkring børnenes trivsel vil det give rigtig god mening. I har allerede en systematik og metodik I kan læne jer op ad nemlig Topi vurderingerne og/eller omsorgsanalyserne der hvor der har været en særlig indsats. 5. Sammenhæng også i overgange Vedligehold I forhold til at sikre den røde pædagogiske tråd mellem vuggestuen og børnehaven anbefales I at genbesøge institutionens nedskrevede overgangsstrategier. Herunder at tydeliggøre, hvordan TOPI og Omsorgsbegrebet kan bruges som en fælles faglig systematik i overgangssamarbejdet både i overgangen fra vug til børnehaven og i overgangen fra børnehave til skole I dialogen udtalte pædagogerne et behov for at genbesøge den systematik, som institutionen allerede har beskrevet. Herunder at folde de pædagogiske begrundelser ud. F.eks. Arbejder man 4

5 med modtagelse frem for indkøring. Der ligger mange relevante og velbegrundede overvejelser her som kan være relevante at highlighte, da der jo både er kommet nye pæd. Ledere og nye pædagoger. Endelig giver det også god mening i et evalueringsperspektiv, måske skal der justeres i notatet. 6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Med henblik på at sikre det gode læringsmiljø på alle stuer, herunder at skærpe bevidstheden i forhold til relevante pædagogiske mål anbefales I at udarbejde smttemodeller på de gængse aktiviteter pædagogerne sætter i spil. Hv ordene som hvad, hvem, hvorfor og hvordan kan være gode understøttende spørgsmål når der skal formuleres mål, tiltag og tegn. I dialogen talte vi om overgangssituationerne, rytmik rummene, legepladsen og ture som et første skridt. Med henblik på at sikre det bedst mulige læringsmiljø omkring børnene anbefales det uddannede pædagogiske personale at tage lederpositionen på sig. Således at samarbejdet bliver koordineret og ledet med fokus på, hvad børnene har brug for. I anbefales at reflektere over, hvorvidt jeres pædagogiske praksis balancerer relevant mellem de børneinitierede lege og aktiviteter, de vokseninitierede lege og aktiviteter samt de børneinitierede lege og aktiviteter med voksen deltagelse. Herunder at reflektere over dagligdagens forskellige rammer og betingelser i forhold til disse 3 søjler I dialogen og i forlængelse af observationerne talte vi om at et godt næste skridt i forhold til at skabe en pædagogisk rød tråd, herunder at højne læringsmiljøet i alle situationer kan være at udarbejde smitte modeller på de gængse aktiviteter og situationer. Simpelthen for at alle klædes på i forhold til at sikre centrale pædagogiske principper, når man befinder sig i overgangssituationer, tager på tur, tager børn med i rytmik rummene, går på legepladsen. Observationerne på enkelte stuer viste, at det ikke var alle steder at børnene blev guidet til at gøre selv. I dialogen blev det tydeligt at det ofte var en vikar eller uuddannet personale. Vi talte om hvor centralt det er at I som uddannede pædagoger øver jer i at tage ledelse af rummet. Hvis I ikke gør det går det nemlig ud over børnene som bliver frataget deres læringsmuligheder. I dialogen talte vi om Brenda Taggerts forskning (vedhæftet søjlediagram). Det viser sig, at der skal være en balance mellem det børnene gør på eget initiativ, det de voksne rammesætter og det børnene gør selv, hvor den voksne støtter og hjælper. Vi talte om at I kan tænke søjlerne strategisk og således planlægge de vokseninitierede aktiviteter og lege om formiddagen, hvor normeringen typisk er bedre en om eftermiddagen f.eks.. Til gengæld kan I være skarpe på, at det er der I lægger vægt på at animere og sætte rummet op, for det er i disse perioder betingelserne 5

6 og rammerne er bedst for de børneinitierede lege og aktiviteter, samt de børneinitierede lege og aktiviteter med voksendeltagelse. 6