Samsø Sundhedsfremmecenter Indholdsfortegnelse:

Transkript

1 SAMSØ KOMMUNE Projektbeskrivelse, mål og succeskriterier revideret/ tilpasset iht. Indenrigs- og Sundhedsministeriets meddelte tilsagn fra forsøgspuljen med sundhedscentre i kommunerne i Danmark Februar 2006

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Baggrundsmateriale for projektrevisionen:... 3 I forbindelse med nærværende er anvendt følgende baggrundsmateriale, hvoraf hovedparten tidligere er fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med den oprindelige ansøgning om tilskud Samsø Kommunes ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om støtte iht. forsøgspulje vedrørende sundhedscentre i kommunerne:... 3 a. Ansøgningsbrev... 3 b. Bilag 1: Projektbeskrivelse, mål og succeskriterier... 3 c. Bilag 2: Budget... 3 d. Bilag 3: Tilbud som findes i dag samt nye tilbud... 3 e. Bilag 4: Resumé af sundhedsprofil for Samsø f. Bilag 5: Uddrag af strategi og handleplan for Samsø Sygehus... 3 g. Bilag 6: Uddrag af strategi for erhvervsudvikling for Samsø h. Bilag 7: Sundhedsaftale mellem Århus Amt og Samsø Kommune... 3 i. Bilag 8: Strategi- og handleplan for Samsø Sygehus j. Bilag 9: Sundhedsprofil Samsø Kommunes ansøgning til Socialministeriet om økonomisk støtte til forsøg med forebyggelses- og rådgivningscentre Tilsagnsskrivelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilskud på kr. til forsøgsprojektet Samsø Sundhedsfremmecenter Meddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 8. december 2005 om anmodning om fremsendelse af revideret projektbeskrivelse (inkl. tidsplan og projektbudget) tilpasset den aktuelle meddelte bevilling Samarbejdsaftale indenfor sundhedsområdet mellem Samsø Kommune og Århus Projektbeskrivelse af Brobyggerteam, der bygger bro mellem Århus Amt og Samsø Kommune KL Notat/inspirationspublikation af om kommunale sundhedscentre Sundhedsstyrelsen Sundhed i kommunen nye opgaver og muligheder (oktober 2005) KL Oplæg, indlæg og debat ved Kommunaløkonomisk Forum januar 2006 i Odense Statistik vedrørende indlæggelser 2005 for Samsø Sygehus modtaget pr. mal fra afdelingsleder, oversygeplejerske Ketty Bager, Aarhus Sygehus... 3 Baggrund... 4 Indledning:... 4 Overordnede hovedprincipper for revision/tilpasning:... 5 A: Tilpasning af projektomfang til den meddelte bevilling... 5 B: Redegørelse for arbejdsdelingen Aarhus Amt og Samsø Kommune C: Det tilpassede budget og revideret tidsplan Opfølgning, evaluering: Afslutning:

3 Baggrundsmateriale for projektrevisionen: I forbindelse med nærværende er anvendt følgende baggrundsmateriale, hvoraf hovedparten tidligere er fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med den oprindelige ansøgning om tilskud. 1. Samsø Kommunes ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om støtte iht. forsøgspulje vedrørende sundhedscentre i kommunerne: a. Ansøgningsbrev b. Bilag 1: Projektbeskrivelse, mål og succeskriterier c. Bilag 2: Budget d. Bilag 3: Tilbud som findes i dag samt nye tilbud e. Bilag 4: Resumé af sundhedsprofil for Samsø 2000 f. Bilag 5: Uddrag af strategi og handleplan for Samsø Sygehus g. Bilag 6: Uddrag af strategi for erhvervsudvikling for Samsø h. Bilag 7: Sundhedsaftale mellem Århus Amt og Samsø Kommune i. Bilag 8: Strategi- og handleplan for Samsø Sygehus 2004 j. Bilag 9: Sundhedsprofil Samsø Kommunes ansøgning til Socialministeriet om økonomisk støtte til forsøg med forebyggelses- og rådgivningscentre. 3. Tilsagnsskrivelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilskud på kr. til forsøgsprojektet Samsø Sundhedsfremmecenter. 4. Meddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 8. december 2005 om anmodning om fremsendelse af revideret projektbeskrivelse (inkl. tidsplan og projektbudget) tilpasset den aktuelle meddelte bevilling. 5. Samarbejdsaftale indenfor sundhedsområdet mellem Samsø Kommune og Århus Projektbeskrivelse af Brobyggerteam, der bygger bro mellem Århus Amt og Samsø Kommune. 7. KL Notat/inspirationspublikation af om kommunale sundhedscentre. 8. Sundhedsstyrelsen Sundhed i kommunen nye opgaver og muligheder (oktober 2005). 9. KL Oplæg, indlæg og debat ved Kommunaløkonomisk Forum januar 2006 i Odense. 10. Statistik vedrørende indlæggelser 2005 for Samsø Sygehus modtaget pr. mal fra afdelingsleder, oversygeplejerske Ketty Bager, Aarhus Sygehus. 3

4 Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved tilsagnsskrivelse af 31. august 2005 bevilget 3,6 millioner kr. til at etablere dele af det planlagte Samsø Sundhedsfremmecenter, som kommunen i december 2004 ansøgte om midler til. Efterfølgende har Ministeriet ved brev af 8. december 2005 anmodet Samsø Kommune om fremsendelse af en revideret projektbeskrivelse, der redegør for dels en tilpasning af projektets omfang til den meddelte bevilling, dels for en revideret tidsplan for forsøgsprojektets gennemførelse afstemt iht. forsinkelserne i projektbevillingerne og endelig en redegørelse for arbejdsdelingen mellem Samsø Sundhedsfremmecenter og Samsø Sygehus. Arbejdet med revision og tilpasning af projektbeskrivelsen har stået på gennem januar måned 2006, ved driftsdirektør Alice Steenor og afdelingsleder i hjemmeplejen Susanne Beck, begge fra Samsø kommune, afdelingsleder på Samsø Sygehus (i dag en afdeling under Aarhus Sygehus) oversygeplejerske Ketty Bager samt konsulent Svend Erik Johansen, Carl Bro as. Der er i dette forløb afholdt 2 møder, hvor overordnede linier for tilpasning af forsøgsprojektet er blevet drøftet og fastlagt, ligesom der mellem og efterfølgende disse møder er udvekslet data og input til nærværende parterne i mellem. Endelig er nærværende revision/tilpasning gennemgået, drøftet og godkendt i Samsø kommunes Social- og kulturudvalg forinden fremsendelse til Ministeriet, således der sikres lokal forankring til revisionen udfra de overordnede forudsætninger, som var vedtaget af Samsø Kommune i forbindelse med fremsendelsen af den oprindelige projektbeskrivelse Indledning: Samsø kommunes hovedfokus har været at undersøge og beskrive, hvorledes den oprindelige projektansøgnings værdigrundlag, hovedidéer og visioner i videst muligt omfang kan realiseres med den meddelte bevilling. Det må være indlysende, at der ved en bevilling på kr i stedet for det ansøgte støttebeløb på kr skal ske væsentlige tilpasninger. Der kan her være tale om enten at skære dele af projektet eller at reducere de enkelte dele af projektet forholdsmæssigt eventuelt en kombination. Og endelig hvilket er den tilgang som Samsø kommune har besluttet sig for at man udfra en prioritering af de enkelte projektdele ser på hvilke, der har størst værdi eller effekt for forsøgsprojektet. For det er jo forsøgsprojektets hovedformål at undersøge og afprøve, hvorledes man kan opbygge en sundhedsfaglig og økonomisk bæredygtig kommunal sundhedsorganisation, der skal operere ud fra de særlige vilkår, som øer og udkantsområder langt fra sygehusenes specialafdelinger er undergivet. 4

5 Overordnede hovedprincipper for revision/tilpasning: Som udgangspunkt fastholdes de hovedidéer og visioner, der har været bærende for Samsø kommune i den oprindelige ansøgning, og efterfølgende opdeles nærværende revision i følgende hovedafsnit: A. Tilpasning af projektomfang til den meddelte bevilling B. Redegørelse for arbejdsdelingen mellem Samsø Kommune og Samsø Sygehus/Aarhus Amt. C. Revideret tidsplan indeholdende budget A: Tilpasning af projektomfang til den meddelte bevilling Vi tager her afsæt i de problemstillinger som er anført i tidligere projektansøgning/- beskrivelse, hvor den bærende hovedidé for forsøgsprojektet er, at Samsø Kommune står overfor helt særlige problemer, der kan resumeres som følger: Samsø kommune har fået udarbejdet en sundhedsprofil, hvor af det fastslås, at Samsø adskiller sig i forhold til amtsgennemsnittet bl.a. ved at ligge højest i amtet i forhold til tabte leveår, dødsfald der skyldes blodprop i hjertet og kræft. Samsø adskiller sig også ved at have den laveste deltagelse i 5 års børneundersøgelsen i Århus Amt, ligge lavest i amtet mht. dækningsprocent ved 12 års vaccinationen samt ved at antallet af gravide rygere ligger betydeligt over amtsgennemsnittet for alle aldersgrupper. Sundhedsprofilen viser endvidere, at Samsøs befolkning er sammensat på en måde, som har sammenhæng med betydelige risikofaktorer for udviklingen af sygdomme: Den skæve demografiske sammensætning, de fysisk anstrengende erhverv, det lavere indkomstniveau, det lavere uddannelsesniveau og den høje procentvise arbejdsløshed (Sundhedsprofil Samsø kommune, bilag 9 i oprindelige ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Det er endvidere et gennemgående træk i rapporten, at der peges på et stort behov for, at der sættes forebyggende ind med oplysning, livsstilsændrende tiltag samt at koordineringen mellem amt (kommende region Midtjylland) og kommune er af afgørende betydning. Sundhedsprofilen viser behovet for en meget bred forebyggende og behandlende helhedsindsats på Samsø, både i forhold til dem, der er blevet ramt af sygdom og i forhold til dem, der kunne rammes af sygdom, hvis ikke der sker ændringer i livsstil etc (jf. bemærkningerne i den oprindelige ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Samsø kommune har i den tidligere fremsendte projektbeskrivelse for forsøgsprojektet Samsø Sundhedsfremmecenter opstillet fire overordnede mål for Samsø Sundhedsfremmecenter: 1. Borgerne på Samsø skal have nye og mere effektive muligheder for at bevare og udvikle den fysiske, psykiske og sociale evne til at klare sig selv længst muligt. 2. Sundhedstilstanden på Samsø skal forbedres væsentligt, idet der er særlig fokus på højrisikogrupperne. Sundhedsfremmecentrets indsats skal på sigt vende udviklingen fra, at Samsø ligger højest i amtet vedr. tabte leveår, blodprop i hjertet og kræft, til at ligge lavest. Der skal arbejdes systematisk vedr. forebyggelse af livsstilssygdomme. 5

6 3. Centrum/walk-in centeret i Samsø Sundhedsfremmecenter skal være kendt og benyttet af borgerne på Samsø. Brugerne skal opleve centeret som en faglig højt kvalificeret og koordineret mulighed med henblik på, at få redskaber til at være chef på eget liv og fremme deres sundhed. 4. Projekt Samsø Sundhedsfremmecenter skal i projektperioden have nået frem til en ø- model for et sundhedscenter, som udover projektperioden er både økonomisk og fagligt bæredygtigt, og som også kan anvendes helt eller delvist af andre ikke ø- /udkantsområder (jf. bemærkningerne i oprindelige ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Disse overordnede mål holder Samsø Kommune fast i som rettesnor for forsøgsprojektet, og ændrer på grund af afvigelsen mellem det ansøgte støttebeløb og den efterfølgende meddelte bevilling fokus på følgende overordnede punkter: De i oprindelige ansøgning anførte anlægsudgifter er beskåret meget kraftigt (fra oprindeligt anført ca. godt 10 mio. kr.) til i dag ca kr., og omfatter her mindre ombygninger/moderniseringer i de lokaler på Samsø Sygehus, hvor Sundhedscenteret skal etableres. Der holdes fast i idéen om et Centrum/walk-in i forsøgsprojektet Samsø Sundhedsfremmecenter. Der holdes fast i idéen om en personlig sundhedsplan Det anses for meget væsentligt, at der holdes fast i en meget offensiv kompetenceudvikling, idet en sådan anses for den væsentligste parameter for målopfyldelse af foranstående punkter 1 4. Når man i Samsø Kommune i nærværende projektrevision har valgt at skære så markant på anlægsudgifterne hænger det sammen med, at man udfra en optimal situation kunne bygge nuværende lokaler på Samsø Sygehus sammen med kommende lokaler i kommunalt regi. Når denne situation så ikke kan gennemføres fordi midlerne hertil ikke er til rådighed, anses det af Samsø kommune for muligt at kunne gennemføre store dele af forsøgsprojektets hovedidéer i en kombination af nuværende kommunale og amtskommunale lokaler (og her skal også nævnes, at der med tilpasningen af antallet af sengepladser på Samsø Sygehus er frigjort arealer, idet sengepladserne i dag udgør otte døgnsenge og en hotelplads mod tidligere 20). En del af de frigjorte arealer er dog efterfølgende disponeret til anden side, men der er mulighed for fysisk placering af dele af opgaverne i sundhedsfremmecentret, ligesom der siden Ministeriets første tilsagn er indgået aftale med Samsø Sygehus om at kunne benytte sygehusets noget mindre træningsfaciliteter. Endelig har man også skelet til, at man på Samsø netop er gået i gang med planlægningen af et kommende ældrecenter, hvor nogle af de tilbud og lokaler man havde forudsat gennemført ved forsøgsprojektet efterfølgende søges indpasset. Fastholdelse af fokus på idéen om et Centrum/walk-in hænger sammen med, at Samsø Kommune anser det for meget væsentligt, at der etableres et lokalt fyrtårn for sundhedsfremme og forebyggelse, der både fysisk og arbejdsmæssigt binder sundhedsindsatsen i både kommune og amt/region sammen. Dette mener Samsø kommune bedst sikres ved etablering af et sådant Centrum/walk-in, og hvor bemandingen i et sådant i store træk afspejler de tanker som er indlagt i den første ansøgning og kommunen anser den anførte bemanding som nødvendig for at kunne gennemføre og forankre udbredelsen af 6

7 sundhedsfremme- og forebyggelsesidéen til flest mulige borgere på Samsø, således forsøgsprojektet kan have en vedvarende målbar effekt. I forbindelse med arbejdet i Centrum/walk-in arbejdes der videre i forsøgsperioden med at indsamle og bearbejde input, der kan bruges til en beskrivelse af, hvorledes en personlig sundhedsplan kunne være et aktivt værktøj i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen overfor borgerne på Samsø. Det skal her bemærkes, at Samsø Kommune har ansøgt om supplerende midler til samsø Sundhedsfremmecenter, og i denne ansøgning var udviklingen af en digital sundhedsplan ét af hovedpunkterne. Ansøgning om tilskud er ikke blevet imødekommet, og man arbejder derfor i forsøgsprojekt Samsø Sundhedsfremmecenter videre på at få afdækket de overordnede principper for den personlige sundhedsplan. Samsø Kommune vil udover ovenfor anførte have fokus på følgende aktiviteter, der anses for at være nogle af de, som kan udvise bedst effekt for forsøgsprojektet. Og her har kommunen identificeret følgende: Ad Nytænkning vedr. rehabilitering 2. Sundheds- og livsstilsagenter 3. Patient- og kronikerskole på samsøfacon. 4. Samsø Sundhedsfremmecenter inddrages i et samarbejde med Samsø Kommunes sagsbehandlere indenfor sygedagpengeområdet. 5. Kompetenceudvikling blandt dele af pleje-/omsorgsområdets personale samt forsøgsprojekt Skildpadden. Genoptræning udenfor sygehusregi vil efter 1. januar 2007 være en kommunal opgave, og Samsø kommune vil med forsøgsprojektet Samsø Sundhedsfremmecenter afprøve rehabiliterings- og genoptræningsaspektet i en bredere forstand end vanligt. Kommunen har her taget udgangspunkt i et rehabiliteringsforum i samarbejde med Marselisborgcentret, og hvor følgende hovedtræk skal være bærende for indsatsen: Rehabilitering er en målrettet arbejdsproces mellem en borger, dennes pårørende og fagfolk. Formålet hermed skal være, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og videnbaseret indsats. Med udgangspunkt i ovenstående inddrages følgende centrale elementer: Borgerens deltagelse i rehabiliteringsprocessen Individuel og fleksibel tilrettelæggelse Helhedsorienteret tilgang Målorientering og tidsperspektivering Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Koordinering 7

8 Videnbasering og kvalitetsorientering Planlægning I forbindelse med rehabilitering er det vigtigt, at forskellige fagfolk/-grupper ikke kun agerer som fagspecialister indenfor eget felt, men at alle i processen ser sig som rehabiliteringsarbejdere, der skal følge den individuelt aftalte rehabiliteringsplan. I gennemførelsen af planerne for genoptræning og rehabilitering vil Samsø Kommune fortsætte og videreudvikle det gode samarbejde i Brobyggerteamet se herom senere og man fortsætte og udbygge fokus på følgende aktiviteter: Holdtræning i forhold til patientgrupper (f.eks. gigtsygdomme, osteoperose, spastikere mv.) Motionshold for pensionister, hvor man tager højde for aldersforandringer Individuel træning i specielle tilfælde Træning af kognitive funktioner (eksempelvis demente borgere og borgere med hjerneskade) Motionshold for folk i erhvervsaktive alder med belastende arbejde eller med slidskader Træningshold med psykisk støtte og bearbejdning for personer på sygedagpenge med problemer i bevægeapparatet I ovenstående rehabilitering, der skal omfatte både genoptræning af mennesker der er syge, såvel som mennesker der er i risikogruppe for at blive syge, vil følgende personale-/faggrupper blive inddraget: Ergo- og fysioterapeuter Centrumsygeplejerske Praktiserende læger Speciallæger Socialrådgivere Visitator til personlig og praktisk hjælp Kontaktperson i hjemmeplejen Pleje- og hjemmehjælperpersonale Samsø Kommunes brede tilgang til rehabiliterings- og genoptræningsbegrebet i forhold til ovenstående, bygger dels på den meget brede faglige tilgang til processen, dels at det er meget vigtigt at bevare holdtanken og således opnå den synergieffekt, der opstår i et socialt fællesskab, hvor BÅDE borgerne og behandlerne har mulighed for at drage nytte af hinandens erfaringer og den fælles støtte og opbakning. Ad. 2. Uddannelse af sundhedsagenter: Rygestopinstruktører, kostvejledere, motionsvejledere, stresskonsulenter, livsstilsvejledere etc. Samsø Kommune anser det for væsentligt at gøre en målrettet indsats overfor følgende grupper, hvor en sådan målrettet indsats ret hurtigt vil kunne give synlig og mærkbar effekt og der er i forhold til i dag tale om nye aktiviteter, nemlig: Rygestopkurser målrettet mod storrygere mellem 25 og 64 år samt alle gravide. 8

9 Misbrugsindsats overfor borgere, der overskrider genstandsgrænserne for indtagen alkohol pr. uge ( 14 genstande for kvinder/21 for mænd) i samarbejde med amtets misbrugsteam, omkring hvilket der i henhold til nærværende projekt allerede har været afholdt et indledende samarbejdsmøde mellem kommune og amt. Indsats overfor fysisk inaktive borgere, hvor 2/3 er under 65 år. Indsats overfor overvægtige (BMI >25) og svært overvægtige (BMI > 30) borgere. Det er forsøgsprojekt Samsø Sundhedsfremmecenters opgave at sætte ind overfor disse dette gøres i form af oplysnings- og informationsarbejde via centrets Centrum, herunder ved også at inddrage eksempelvis frivillige organisationer og idrætsforeninger, ridecenter mv. i den fælles indsats der kan her være tale om eksempelvis Kræftens Bekæmpelse, lokale idrætsforeninger og misbrugsgrupper/- organisationer. Ad. 3. Patient- og kronikerskole på samsøfacon En meget væsentlig problemstilling eller udfordring som kommunerne generelt og mindre kommuner som Samsø specielt står overfor ved kommunalreformens gennemførelse fra 1. januar 2007 er overtagelsen af væsentlige dele af sundhedsområdet her specielt på området forebyggelse og sundhedsfremme. Her står rigtig mange kommuner i et stort og svært valg, idet man på den ene side ønsker at bruge masser af penge/ressourcer på forebyggelse, og på den anden side skal have frigjort midler til en sådan indsats. Det er jo netop sådan, at man ved forebyggende arbejde arbejder på relativt langt sigt med langt de fleste sygdomme førend en effekt viser sig og den forebyggende indsats koster ressourcer fra dag1, men betaler sig ikke tilbage med det samme. Opgaven for langt de fleste kommuner bliver derfor at finde de æbler på træet, der er nemmest at plukke, og hermed menes at få identificeret de områder, hvor man relativt nemt kan få en hurtig og mærkbar effekt af indsatsen, og samtidig opnå at give råderum til det mere langsigtede forebyggende arbejde, hvor effekten først vil vise sig over en længere tidsperiode. Det er kommunens opfattelse at man her straks skal fokusere på kronikkerne det er efter vor opfattelse her man fra kommunernes side skal sætte den afgørende første bølge ind, idet det netop er blandt den patientgruppe de fleste indlæggelser/genindlæggelser ligger. Eksempelvis udgør sygdommen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) ca. 20% af samtlige akutte indlæggelser på landets medicinske afdelinger. Der er derfor med de nye betalingsordninger mellem kommuner og regioner for sygehusindlæggelser tale om ganske betydeligt potentiale for at skaffe råderum (og samtidig bedre den sundhedsfaglige kvalitet gennem forebyggelse og sundhedsfremme). Det er forsøgsprojektets formål at fortsætte eksisterende initiativer og identificere sådanne nye patientgrupper (udover KOL kunne dette være astma, rygpatienter, astma, type 2 diabetes mv.), og hvor man sammen med eksempelvis Samsø Sygehus nu er gået sammen om udvikling af sådanne tiltag. 9

10 Man vil i forsøgsprojektet fortsætte med tilbud der er i fællesskab er under opbygning og som parallelt afvikler fælles undervisning for ansatte på sygehus og hjemmepleje en del af samarbejdsaftalen mellem Samsø kommune og Aarhus amt som foreløbig eksisterer til udgangen af Der er indtil videre afviklet to diabetesskoler, og en rygskole er under opbygning. KOL skole har opstart medio marts 2006 og den sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet monitoreres. Erfaringer fra disse forløb kan give svar på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt på Samsø - set i lyset af befolkningsunderlag og sammensætning - at afvikle diagnoserelaterede patientskoler, eller om det er kronikerskoler der skal satses på. Endelig skal der sættes ind mod udvikling af livsstilssygdomme og forebyggelse i øvrigt og her skal indsatsen ske ved inddragelse af eksempelvis børnehaver og dagplejemødre, hvor gode kost- og motionsvaner skal grundlægges, disse skal så efterfølgende følges op og udbygges i skoler og i fritidstilbud. Dette skal ske i samarbejde med skolelæge, sundhedsplejerske og amt, omkring hvilket der i henhold til nærværende projekt allerede har været afholdt et indledende samarbejdsmøde. På den voksne front sættes ind mod arbejdsmiljø og stillinger, mod ovenstående anførte indsatsområder i 2. bølge samt på at holde flest mulige folk raske og rørige så længe som muligt - og sørge for en god og målrettet genoptræning og rehabilitering af de, som er blevet syge og nu skal komme sig efter et sygdomsforløb (eller at lære at leve med det jf. indsatsen mod kronikere mv.). Ad. 4. Sundhedsfremme via indsats på sygedagpengeområdet Som et konkret eksempel på en lidt anderledes tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse i forsøgsprojektet, forestiller arbejdsgruppen sig at et samarbejde mellem samsø Sundhedsfremmecenter og Samsø Kommune kunne afdække, hvorvidt man med fordel for borgerne og Samsø kommune kunne ansætte en psykolog indenfor forebyggelse og sundhedsfremme (og ved en målrettet indsats på sygedagpengeområdet). For det er meget ofte sådan at man ved ondt i sjælen ofte får ondt i kroppen. Og det kunne her være, at én eller flere samtaler måske kunne kurere ondt i sjælen inden det udvikler sig til ondt i kroppen. Dette aspekt er særlig vigtigt, idet der gennem de seneste par år er set en kraftig vækst i antallet af sygemeldinger fra lægerne (og med efterfølgende effekt på sygedagpengeområdet i kommunerne), hvor diagnosen er ondt i livet -sygdomme, såsom udbrændthed, depressioner og andre psykosomatiske sygdomme. Her kunne en målrettet indsats være et meget mærkbart og nyttigt instrument, der både kan virke på et meget kort sigte, og som spin-off heraf vil have et langsigtet perspektiv som forebyggende og dermed kunne sætte en positiv udvikling i gang indenfor sygedagpengeområdet i Samsø Kommune. 10

11 Ad 5. Projekt for kompetenceudvikling blandt hjemmehjælpere: Samsø Kommune anser det for værende meget vigtigt for projektet succes og forankring at inddrage så mange ressourcer som muligt i den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Og her vil man i forsøgsprojektet fokusere på, at man i Samsø Kommunes pleje- og omsorgsområde over tid vil uddanne alle ca. 90 hjemmehjælpere til at være sundhedsfremmeambassadører. Disse sundhedsfremmeambassadører skal både sætte sundhedsfremme og forebyggelse på dagsordenen i forbindelse med personalets daglige arbejde hos de borgere som behøver deres hjælp (både i private hjem og på institution) og også samtidig sætte dette på dagsordenen internt dvs. fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i deres egen arbejdssituation (og for den sags skyld også deres private liv). For at vi kan få effekt af disse sundhedsfremmeambassadører må vi derfor gennemføre en kompetenceudvikling hos personalet, hvilket kunne tænkes opbygget som følger: Pleje-/omsorgspersonalets forståelse for begrebet rehabilitering og betydningen af eksempelvis ernæring, genoptræning, rehabilitering, rigtige arbejdsstillinger og forebyggende arbejde forbedres i forhold til nuværende niveau ved undervisning/efteruddannelse af personalet i eksempelvis 2 trin med ca 8 ugers mellemrum på hhv. 3 og 2 dages varighed hvert undervisningsmodul tænkes at være rettet mod hold på ca. 12 deltagere. Det er forsøgsprojektets mål at få 3 hold gennem kompetanceudviklingsforløbet. Udover det primære formål med sundhedsfremmeambassadørerne, nemlig at de skal sætte sundhedsfremme og forebyggelse på dagordenen i det daglige arbejde hos brugerne, vil kompetenceudviklingen forventes at få følgende side-effekter : Hjemmehjælpernes arbejdsmiljø vil blive forbedret Rekrutteringen til hjemmehjælperstillinger vil blive forbedret, idet jobindhold vil blive øget via kompetenceudviklingen dette vil give større arbejdsglæde, hvilket vil smitte af på de ansattes omtale af deres nye job. Sygefraværet vil blive nedbragt på grund af dels større arbejdsglæde og jobindhold, dels ved at det er almindelig erkendt at bedre uddannelse/efteruddannelse i sig selv giver et lavere sygefravær. o Til orientering kan oplyses, at sygefraværet de første 7 måneder af 2005 var på 6,5%, hvoraf en del skyldtes slid og skader. Fraværet er ikke særlig højt, men der er dog basis for en nedbringelse målet kan ansættes til en nedbringelse til 5%, hvilket her vil give en årlig effekt på ca kr. Og dette gælder alene i hjemmeplejen!!! Ovenstående kompetenceudviklingsprojekt foreslås endvidere suppleret med et delforsøgsprojekt blandt en gruppe på eksempelvis10 borgere, der er anvist hjælp til støvsugning i 1 time eller mere ugentligt. Projektet går ud på at forsyne hver af disse modtagere med en automatisk støvsuger, der selv kører rundt og støvsuger i brugerens hjem. 11

12 Hjemmehjælperens job i forbindelse med støvsugningen vil herefter være begrænset til kontrol af støvsugeren, evt. flytning til andet rum, tømning og støven af man vil kunne forventes at reducere tidsforbruget på støvsugning fra eksempelvis 30 minutter pr. uge pr. bruger til ca. 10 minutter pr. uge. Den derved sparede tid til direkte støvsugning udført af hjemmehjælperen er ikke her tænkt sparet væk, men er forudsat anvendt til sundhedsambassadørarbejde hos brugeren, deltage i instruktion overfor brugeren i genoptræning og rehabilitering samt til mere samtaletid, hvorigennem eventuelle problemer kan afdækkes i tide. Dette forsøgsprojekts effekt forventes at blive følgende: Bedre oplevet brugerservice brugertidsprocenten vil stige med samme ressourcetildeling. Større arbejdsglæde hos hjemmehjælperen idet der bliver mere tid til samvær og samtale hos borgeren, og man stresser væsentligt mindre. Mindre sygefravær, mindre nedslidning idet en del af det hårde arbejde med mange gentagne og monotone bevægelser forsvinder (reduceres med op til 2/3). Forsøgsgruppen på 10 borgere udvælges helt tilfældigt blandt visiterede, og som kontrolgruppe udvælges en tilsvarende gruppe, der fortsætter med business as usual. Forsøgsprojekt Skildpadden forventes at køre min. ¾ år, og omkostningerne til de automatiske støvsugere er eneste reelle udgift til projektet (udover evalueringsindsatsen og grundinstruktion af personale) de samlede udgifter skønnes her at udgøre ca kr. til støvsugere, ca kr. til instruktion mv. af personale og endelig ca til evaluering, i alt ca kr. Der er ingen tvivl om, at især kompetenceudvikling vil være ét af de aller vigtigste fokuspunkter i forsøgsprojekt Samsø Sundhedsfremmecenter derfor har Samsø Kommune da også fastholdt en meget høj prioritering af denne indsats i nærværende revision. B: Redegørelse for arbejdsdelingen Aarhus Amt og Samsø Kommune I forbindelse med Aarhus Amts omstillings og - spareplan i 2003 ændrede Samsø Sygehus status fra at være et selvstændig sygehus til at blive en afdeling ved Århus Sygehus med akut beredskab døgnet rundt. Sygehuset har i dag otte døgnsenge samt 1 hotelseng, og disse senge anvendes til akut, intensiv, opfølgende behandling efter indlæggelse på sygehus på fastlandet, observation og evt. terminal pleje mv. samt en hotelseng der overvejende bruges til barselshvile. På Samsø Sygehus udføres røntgenundersøgelser, hvor man via link til Aarhus Sygehus kan indhente bistand til tolkning af billeder mv, ligesom der også er telemedicinsk anæstesiovervågning således at anæstesilæge på Århus Sygehus kan overvåge under operationer. Endelig er der et laboratorium, hvor der udføres klinisk biokemiske analyser. 12

13 Sygehuset råder også over personale og faciliteter til genoptræning. Som en del af omstillingen blev der indgået en samarbejdsaftale inden for sundhedsområdet mellem Samsø kommune og Århus amt. Indholdet i samarbejdsaftalen består af en række elementer, hvoraf Brobygger-team, genoptræningskurser, patientskoler og fælles undervisning af ansatte på sygehus og i primær sektor er hovedelementerne Aarhus Amt og Samsø Kommune har gennem de sidste par år arbejdet meget målrettet på den problemstilling, at Samsø i forhold til andre sammenlignelige samfund har haft markant større sundhedsudgifter. Dette er der en delvis forklaring på i den sundhedsrapport som tidligere er omtalt, og hvor Samsø er overrepræsenteret på en lang række områder men det er også påvist, at antallet af indlæggelser og sengedage generelt er noget højere på Samsø end for sammenlignelige befolkningsgrupper andre steder. Aarhus Amt og Samsø Kommune har arbejdet sig frem mod at tilpasse ressourcebelastningen for sundhedsydelser på Samsø til et mere gennemsnitligt niveau, og på samme tid opretholde et fagligt forsvarligt sygehustilbud på Samsø. I aftalen mellem Samsø Kommune og Aarhus Amt er aftalt forskellige arbejdsopgaver og fordelinger, herunder specifikke projekter som følge heraf. Og her kan nævnes projekt Brobyggerteam, der er udsprunget af behovet for større flow gennem sengepladserne i takt med at antallet af senge er reduceret. Projektet går ud på at fastlægge og koordinere indsatsen mellem amt (sygehus) og kommune, blandt andet ved træning i hjemmet, under indlæggelsen, etapevis udskrivelse, følg-hjem-funktion mv. Brobyggerteamets formål er følgende: At forebygge unødige indlæggelser på sygehuset At gøre indlæggelsestiden så kort som muligt At skabe kontinuitet i behandlingsforløbet At medvirke til Kompetenceudvikling af samarbejdspartnere i forhold til målgruppen I aftalen er tillige anført, at Samsø Sygehus sammen med Samsø Kommune deltager i gennemførelsen af patientskoler, ligesom der ligeledes er oprettet en aftale om et projekt ved navn Fælles Skolebænk, hvor kurser og uddannelsesaktiviteter, der har fælles berørings- og interesseflader de to parter imellem afholdes i fællesskab. Økonomien i sundhedsaftalen mellem Aarhus Amt og Samsø Kommune er iht. aftalen kr. årligt, hvoraf Aarhus Amt betaler kr. og Samsø Kommune betaler kr. Som ovenfor anført har Amtet har gennem nogle år sammen med Samsø Kommune fokuseret på at strømline sygehusbetjeningen til de særlige vilkår, som gælder for et ø-samfund. 13

14 Man har optimeret driften, således man i dag har en bemanding på Samsø Sygehus, der tilgodeser ser både den indsats/tilstedeværelse som er nødvendig for at kunne opretholde et akut beredskab, samtidig med at de sundhedsfaglige ydelser er organiseret anderledes og endelig at man har nedbragt antallet af senge uden at det er gået ud over det faglige niveau. Aarhus Amt har hermed i samarbejde med Samsø Kommune fået trimmet organisationen således man nu i dag er på otte døgnsenge og en hotelplads mod tidligere 20 UDEN hverken Samsø Kommune eller Aarhus Amt er gået på kompromis med den faglige kvalitet eller den tryghed, som øboerne må have til den sygehusmæssige betjening. At man ikke kan gå længere, hænger sammen med den basisorganisation man må have for at kunne opretholde et akut beredskab samtidig med skulle kunne fastholde og tiltrække personale til et fagligt forsvarligt niveau. At man er nået ned på 8 døgnsenge samt 1 hotelseng er netop udtryk for den modernisering til fremtidens udfordringer, som Amtet og Samsø Kommune har set komme de sidste par år udfordringen for Samsø Kommune bliver nu via den indsats som skal gøres indenfor sundhedsfremme og forebyggelse samt de andre initiativer som er anført foranstående under projektbeskrivelse at skaffe balance mellem antal senge, befolkningens sundhed (læs brug af sygehusene), den kommunale sundhedsindsats og endelig den kommunale økonomi på sundhedsområdet. At der er tale om en stor opgave, som Samsø Kommune har taget på sig i samarbejde med Amtet, får man et indtryk ved at se tilbage til tiden med 20 senge. Samsø Kommunes udfordring er nu via intensiv rehabilitering, uddannnelse, forebyggelse og sundhedsfremme samt ændret adfærdsmønster hos brugere og behandlere at modvirke den demografiske udvikling på øen, således man ikke risikerer igen at stå med et behov for 20 senge dette er netop hovedformålet med den omstillingsproces som har været i gang i længere tid, ligesom forsøgsprojekt Samsø Sundhedsfremmecenter jo skal fortsætte og intensivere denne proces og udvikle nye og anderledes tilbud. C: Det tilpassede budget og revideret tidsplan I det efterfølgende gøres der rede for dels et tilpasset budget med udgangspunkt i det meddelte tilsagn og de foranstående forslag til projektrevisioner, dels et forslag til en tidsplan for realiseringen af forsøgsprojektet udfra de ændringer som er fremkommet pga. ændrede forudsætninger. Det detaljerede budget (sammen med det originale fra den oprindelige ansøgning) er vedhæftet nærværende som bilag 1 og 2 (hhv. revideret budget og oprindeligt budget). Det reviderede budget tager udgangspunkt i en vurdering af driftsaktiviteterne på baggrund af foranstående revisioner på godt 3,6 mio. kr. og anlægsudgifter på godt kr. i alt knapt ca. 3,8 mio. kr. Finansieringen heraf består dels af det meddelte tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet på 3,6 mio. kr., dels af kommunal finansiering på kr. 14

15 hidrørende fra sparede udgifter på sygedagpengeområdet som følge af projektets effekt dette er netop for at eftervise, at projektets økonomiske bæredygtighed fremover skal basere sig på sparede udgifter på andre områder i den kommunale sektor. I bilag er ligeledes angivet likviditeten i projektet, idet der som udgangspunkt er forudsat at tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetales kvartalsvis forud i 6 kvartaler, startende med 1. kvartal Endelig er hele projektforløbet og tilhørende aktivitetsbeskrivelse indsat i en overordnet tidsplan, der løber fra 1. kvartal 2006 og frem til udgangen af 2. kvartal 2007, hvor projektet afsluttes med en evalueringsrapport til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over forsøgsprojektets forløb og dets resultater. Opfølgning, evaluering: Som ovenfor anført afsluttes forsøgsprojektet med en evaluering, der har til formål at belyse hvorvidt projektets formål og opstillede mål er blevet realiserede. Nedenstående vedr. evalueringen foretages og justeres i samarbejde med ministeriets evaluatorer. En sådan evaluering tager sit udgangspunkt i de mål og delmål, som er opstillet foranstående (og i dele af den oprindelige projektbeskrivelse) samt i de af ministeriet modtagne anvisninger. I evalueringen inddrages de særlige udfordringer, som kommunen i kraft af sin særlige geografi (en ø-kommune), sin størrelse med godt 4000 indbyggere samt den relativt skæve demografiske sammensætning er udsat for. Det giver som udgangspunkt sammen med den lange transporttid til sygehuse på fastlandet, som øen via sin beliggenhed/afsondrethed er udsat for at øens beboere vanskeligt kan opretholde samme professionelle og kvalitative niveau på sundhedsydelser, som det øvrige Danmark. Udover de udfordringer med at opretholde (og tiltrække) et fagligt højt kvalificeret sundhedspersonale på øen, har beliggenheden også stor betydning for de beboere, der skal indlægges på fastlandet. Her bliver indlagte beboere fra øen afsondret fra familie og det lokale netværk med den følge, at savn, angst og utryghed hos øboerne kan påvirke hastigheden i helbredelsen med store menneskelige og økonomiske omkostninger til følge. Kommunen skal med sit forsøgsprojekt afprøve, hvorvidt et sammenhængende sundhedstilbud kan etableres på øen, således kvaliteten og effekten heraf kan måle sig med tilbud i større kommuner på fastlandet. Og her tænkes specielt på samspillet med den sundhedsindsats overfor borgerne, som kræver inddragelse af sygehus, og hvor nuværende sygehus sammen med både de tilbud som består i dag, og som fortsat kan udvikles sammen med Aarhus Sygehus kan blive indpasset i den samlede sundhedsindsats overfor borgerne på Samsø.. 15

16 Det skal her bl.a. afdækkes i samarbejde mellem kommende region og Samsø kommune hvilke særlige aftaler og ordninger med den kommende region der skal træffes, for at borgerne på Samsø kan føle sig trygge for de sundheds- og sygdomsbehandlingstilbud, der gerne skulle blive resultatet af erfaringerne fra forsøgsprojektet. Samsø kommunes særlige udfordringer tilsiger, at projektet nødvendigvis må basere på nytænkning indenfor organisering, indsatsgrupper, økonomi og ressourcer, tværfaglighed mv. for uden en sådan nytænkningstilgang vil det nemlig være vanskeligt at forestille sig at opnå sundhedsmæssig og økonomisk bæredygtighed i sundhedsfremmecentret efter forsøgsperiodens udløb. Selve evalueringen har som formål at vurdere, hvorvidt Samsø Sundhedsfremmecenter ved udgangen af forsøgsperioden har opnået opstillede succeskriterier 1 (der henvises her både i ansøgninger fremsatte samt til krav so m måtte fremkomme fra Ministeriet) samt om projektet er bæredygtigt. Vi vil her foreslå at der til evalueringen benyttes et integreret design 2, der indeholder både en procesevaluering og en effektevaluering, således at evalueringen får et både forbedringsorienteret og bedømmelsesorienteret sigte. Procesevalueringen har til formål løbende at undersøge, hvorfor visse resultater fremkommer, og giver således mulighed for at belyse, hvilke muligheder og barrierer, der er forbundet med at etablere et bæredygtigt sundhedscenter, dvs. at man i forløbet følger op på procesforløbet, og foretager eventuelle nødvendige korrektioner med henblik på at holde fokus på forsøgsprojektets mål. Ligeledes vil resultaterne fra procesmodellen kunne bruges til at forbedre modellen som Samsø Sundhedsfremmecenter bygger på, og erfaringerne fra opstartsfasen vil således kunne bruges af andre ø- og/eller udkantsområder, der ønsker at etablere et sundhedsfremmecenter i stil med Samsø kommunes. Effektevalueringen har til formål besvare om de opstillede succeskriterier er opfyldte samt at vurdere hvilke økonomiske effekter - både omkostninger og besparelser - som etableringen af Samsø Sundhedsfremmecenter måtte have medført. Det er hensigten med projektet, at det efter projektperiodens udløb efter 2. kvartal 2007 skal være bæredygtigt uden støtte i form af økonomiske tilskud i stil med de bevilgede forsøgsmidler. I bedømmelsen af hvorvidt dette rent faktisk kan lade sig gøre, skal der laves socioøkonomiske samt sundhedsøkonomiske analyser, hvor kommunens udgifter til eksempelvis indlæggelser, sygedagpenge, rehabilitering, revalidering, førtidspension mv. inddrages i, hvorvidt sundhedsfremmecentret rent faktisk er fagligt og økonomisk bæredygtigt for Samsø kommune. På efterfølgende figur er opstillet et forslag til forløbet af forsøgsprojektet og dets evaluering: 1 De endelige evaluerings- og succeskriterier opstilles i forhold til krav fremsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2 Et integreret design indebærer, at der løbende gennem evalueringsprocessen anvendes såvel kvalitative som kvantitative metoder, således at metoderne i fællesskab svarer på, om evalueringens kriterier er opfyldt. 16

17 Forsøgsprojektet forventes at forløbe som skitseret i nedenstående: Indsamling af data til effektevaluering Analyse af indsamlede data Afrapportering af resultater fra proces og effektevalueringen Evt. revidering af sundhedscentermodellen i forhold til evalueringsresultat AFRAPPOR- TERING BÆRE- DYGTIGT PROJEKT Overgang til normal og stabil drift efter evaluering og eventuelle korrektioner for indsats og drift, som evalueringen måtte have påpeget behov for. GENNEMFØRELSE AF EFFEKT EVALUERING ANSØGNING MIDTVEJS- PROCES- EVALUERING ETABLERING Udarbejdelse af ansøgning og projektbeskrivelse opstilling af modeller og mål. Projektrevision, budget og tid Midtvejsevaluering af processen Procesrådgivning OPSTART AF EVALUERING Opstart af procesevaluering Opstilling af endelige succes- /evalueringskriterier Etablering af Samsø Sundhedsfremmecenter Afslutning: Med nærværende revision af projektbeskrivelse, budget og tidsplan for forsøgsprojekt Samsø Sundhedsfremmecenter er forsøgt angivet, hvorledes forsøgsprojektet med den meddelte bevilling kan gennemføres, således den overordnede idé og vision kan fastholdes, og at man i forbindelse med gennemførelsen af projektet kan undersøge og afprøve initiativer og metoder, der skal belyse under hvilke forhold et bæredygtigt sundhedscenter i et ø-miljø eller udkantsområde kan tilbyde borgerne et kvalitativt og økonomisk bæredygtigt servicetilbud indenfor sundhedsområdet, der også opleves som trygt og nærværende i forhold til områder væsentligt tættere på større hospitaler. 17