Februar Klare mål og ansvar for resultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Februar 2007. Klare mål og ansvar for resultater"

Transkript

1 Februar 2007 Klare mål og ansvar for resultater Regeringens debatoplæg til møde om kvalitetsreformen 8. februar 2007

2 1 Klare mål og ansvar for resultater Regeringen vil sætte fokus på mål og resultater for at fremme høj kvalitet i den offentlige service. Men høj kvalitet kan ikke skabes fra Christiansborg. Høj kvalitet skal skabes af engagerede medarbejdere på daginstitutioner, plejehjem og sygehusafdelinger. Den enkelte medarbejder skal have rum til at prøve nye og bedre veje og slippe de gode idéer fri. Med kommunalreformen har vi fået større og mere bæredygtige kommuner, der kan løfte et større ansvar. Kommunerne har nu bedre mulighed for at udvikle kvaliteten af den offentlige service. Reformen har dermed skabt forudsætningen for, at samspillet mellem stat og kommuner i endnu højere grad kan bygge på et klart decentralt ansvar og i mindre grad på detailstyring oppefra. Regeringen ønsker at give kommunerne mere frihed inden for de rammer og fælles overordnede mål, der er fastsat i lovgivningen og ved aftaler mellem regering og kommuner. Til gengæld skal kommunalbestyrelserne tage større ansvar for deres prioriteringer. Og de skal følge op for at dokumentere, at resultaterne opfylder både de mål, som der er enighed om på nationalt niveau, og de mål, som kommunalbestyrelsen selv fastsætter. Et godt møde mellem den enkelte medarbejder og den enkelte borger er en afgørende forudsætning for høj kvalitet. Derfor skal hver enkelt medarbejder have tilstrækkeligt rum til at anvende sine kompetencer og engagere sig i sit arbejde. Snærende regler og stive systemer må ikke fjerne ansvaret og mulighederne for at yde den bedste indsats. Klare mål og ansvar for resultater skal derfor også gælde den enkelte børnehave, det enkelte plejehjem osv. Her skal lederen og medarbejderne naturligvis arbejde efter de mål, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og kunne dokumentere institutionens resultater. Til gengæld skal ledere og medarbejdere have metodefrihed til at vælge, hvordan de vil nå målene og frihed til at tilrettelægge arbejdet efter de lokale forhold og på en måde, der sikrer faglig udvikling og en høj kvalitet. Med større frihed og mindre administration vil der blive mere tid til at yde service til borgerne. Sammenlignelig dokumentation er helt central for, at kommuner, regioner og institutioner kan se, hvordan de klarer sig i forhold til andre, lære af de gode eksempler og bl.a. på den baggrund prioritere og fastsætte mål for servicen og kvaliteten fremover. Fokus på og synliggørelse af mål og resultater skal samtidig give borgerne klar besked om den offentlige service. Målene skal fortælle borgerne, hvilket serviceniveau de kan forvente. Og resultaterne skal gøres op, så borgerne får letforståelige oplysninger om 1

3 2 kvaliteten af den offentlige service i deres kommune, region og på den enkelte institution. Fokus på kvalitetsudvikling og ansvar for resultater Det er regeringens mål, at: Kommuner og regioner skal opstille klare mål og følge op på resultater, der ikke er gode nok. Den samlede administrative belastning af kommunerne skal være mindre. Ledere og medarbejdere skal have fokus på indsats og resultater gennem mål, der giver mening i det daglige arbejde. Kommuner og institutioner skal have større frihed til selv at bestemme, hvordan de vil tilrettelægge det daglige arbejde for at nå de opstillede mål. Mål skal kunne kvantificeres og resultater skal kunne sammenlignes på tværs af kommuner og på tværs af regioner. Borgerne skal have nem og forståelig information om målene for serviceniveauet i deres egen kommune og region - og om kvaliteten på det enkelte dagtilbud, plejehjem, sygehusafdeling osv. Kommunalreformen har skabt bedre rammer for den offentlige service Den offentlige sektor i Danmark er velfungerende og effektiv. Ledelse og medarbejdere er dygtige og engagerede. Og generelt er borgerne tilfredse med den offentlige service. I Danmark står kommuner og regioner for langt størstedelen af den borgernære service. Med kommunalreformen er 271 kommuner blevet samlet til 98 kommuner. Og der er etableret 5 regioner, som kan rette fokus på sundhedsvæsenet. Det har skabt gode rammer for nytænkning og innovation. De større kommuner og regioner udgør et afgørende fundament for en kvalitetsreform. I aftalerne om kommunernes økonomi i 2006 og i 2007 har regeringen og kommunerne aftalt en række hovedprincipper for et tæt samarbejde, som kan sikre, at kommunalreformens muligheder bliver udnyttet fuldt ud. Det er bl.a. aftalt, at den statslige styring skal baseres på mål- og rammestyring og fastholdelse af kommunalbestyrelsernes ansvar for prioritering og opgaveløsning. Styringen skal i højere grad tage afsæt i mål og rammer og dokumentation frem for ved regler, der regulerer processerne i opgaveløsningen. Med kommunalreformen er der etableret fem stærke regioner med sundhedsvæsenet som hovedopgave. Styringen af regionerne er forskellig fra styringen af kommunerne. Alle regioner har de samme økonomiske muligheder. Og der er behov for en tæt national overvågning af kvaliteten på sundhedsområdet, da patienterne skal opleve samme 2

4 3 høje kvalitet i hele landet. Der er stor frihed til at indrette sundhedsvæsenet i de enkelte regioner. De nye regioner skal i fællesskab med personalet på sygehusene tilrettelægge arbejdet til gavn for den enkelte patient. De nye rammer skal udnyttes til stærkere selvstyre og bedre arbejdspladser Kommunalreformen rummer bedre muligheder for at bruge mål- og rammestyring, som øger det kommunale selvstyre og giver mere attraktive offentlige arbejdspladser og mere engagerede medarbejdere. Men mulighederne bliver ikke til virkelighed af sig selv. Det kræver forandringer i kulturen i hele den offentlige sektor, både centralt og lokalt. Politikere, ledere og medarbejdere skal have et stærkt fokus på at formulere klare mål for servicen og på at dokumentere, hvad der kommer ud af indsatsen. Det sker ikke tilstrækkeligt systematisk i dag. Der er behov for at skabe mere attraktive arbejdspladser, hvor medarbejdernes faglige viden og engagement kan sættes fri til at udvikle kvaliteten og sikre høj brugertilfredshed. Det kan ske ved øget brug af målstyring på de enkelte offentlige institutioner. Men i dag er der ikke udbredt viden om, hvordan man fremmer en effektiv og god opgavevaretagelse på institutionerne ved hjælp af mål, rammer og dokumentation. Og de eksisterende metoder til at sikre og udvikle kvalitet er for komplicerede for mange, især mindre, institutioner. Ofte mangler kommuner og regioner systematiske fakta om ressourceforbrug og om kvalitet i deres egne institutioner. Informationerne er langt fra altid sammenlignelige med oplysninger fra andre kommuner og regioner. Det gør det vanskeligt at lære af de gode eksempler. Der er heller ikke et nationalt overblik over niveau og udvikling i kvaliteten på de centrale serviceområder. Regeringen vil sætte ind på fire centrale områder: 1. Klare politiske mål for centrale velfærdsområder og mindre detailstyring 2. Kommunale mål og ansvar for bedre service 3. Medarbejderne skal have større frihed til faglighed, service og kvalitet 4. Sammenlignelige data skal understøtte den lokale prioritering og målformulering Dette oplæg har fokus på, hvordan klare mål og ansvar for resultater kan fremme kvaliteten i den offentlige sektor. I debatoplægget til temamøde 1 har regeringen foreslået, at de enkelte institutioner skal offentliggøre oplysninger om kvalitet og brugertilfredshed ( Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar, november 2006). Til temamøde 5 om Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation (april 2007) vil regeringen komme med forslag om bl.a. aktiv inddragelse af medarbejdernes viden og kompetencer i opgaveløsningen, kompetenceudvikling og anerkendelse af medarbejdernes indsats. 3

5 4 Figuren nedenfor illustrerer regeringens forslag til øget fokus på mål og resultater på tre niveauer i den offentlige sektor det centrale niveau, kommunerne og den enkelte institution. 4

6 5 1. Klare politiske mål for centrale velfærdsområder og mindre detailstyring For at fremme en langsigtet forbedring af den offentlige service ønsker regeringen, at de årlige aftaler med kommunerne skal indeholde flerårige mål på centrale velfærdsområder, hvor regeringen og kommunerne er enige om en særlig fælles indsats for at forbedre kvaliteten. Ved de årlige aftaler med kommunerne vil regeringen samtidig søge at reducere detailreguleringen på de opgaveområder, der tages op. Regeringen vil opgøre den administrative belastning, som kommunerne pålægges af eksisterende love og regler. Regeringen vil hvert år give en status for, hvor meget ny regulering belaster kommunerne, og hvordan den administrative belastning samlet set udvikler sig. Regeringen vil sammen med kommuner og regioner udvikle bedre dokumentation af kvaliteten på alle større serviceområder. Samtidig skal de eksisterende dokumentationskrav, som kommunerne og regionerne skal opfylde, gennemgås med henblik på at vurdere, om der er krav, der er forældede og kan bortfalde. I sundhedsvæsenet ønsker regeringen at aftale med regionerne, hvilke ambitiøse, men realistiske, flerårige mål der skal sættes for udviklingen af sundhedsvæsenet. 2. Kommunale mål og ansvar for bedre service De enkelte kommunalbestyrelser skal på hvert serviceområde dagtilbud for børn, folkeskolen, ældrepleje osv. opstille få og klare målsætninger for, hvordan kvaliteten af deres servicetilbud skal udvikle sig over en årrække. Kommunen kan selv fastlægge, hvilke mål man ønsker at opstille, men de skal være konkrete og kvantitative. Målene kan bl.a. tage afsæt i forslag fra ledere og medarbejdere på kommunens institutioner. Kommunerne skal hvert år orientere borgerne om status for realiseringen af målene. Tilsynet med de kommunale institutioner skal målrettes de institutioner, der klarer sig dårligst, mens institutioner med overbevisende resultater kan få færre tilsyn. 3. Medarbejderne skal have større frihed til faglighed, service og kvalitet Regeringen vil sammen med KL og Danske Regioner udarbejde en kodeks med principper for, hvad god offentlig service er. Principperne skal kunne danne afsæt for, at ledelse og medarbejdere i de enkelte institutioner drøfter, hvordan man kan arbejde med god service i fx det enkelte dagtilbud, plejehjem, sygehusafdeling mv. I samarbejde med kommunerne og regionerne vil regeringen skabe et forum, hvor kommuner og regioner kan udveksle erfaringer og udvikle principper for god styring af offentlige institutioner. Fx for hvordan ledelse og medarbejdere bedst kan formulere mål for udviklingen af deres institution. 5

7 6 Der skal udvikles en enkel kvalitetsudviklingsmetode, som mindre institutioner kan bruge bl.a. til at inddrage medarbejdere i at vurdere mål, ledelse, arbejdsprocesser og opnåede resultater. 4. Sammenlignelige data skal understøtte den lokale prioritering og målformulering Kommuner og regioner skal formulere mål om serviceniveau og kvalitet for at sætte fokus og retning på udviklingen af den offentlige service. Det kræver, at de har adgang til informationer om bl.a. ressourceforbrug og kvalitet ikke alene i deres egen kommune eller region, men også i andre dele af landet, så man systematisk kan lære af de gode eksempler. Regionerne skal have indblik i, hvilke sygehusafdelinger der er mest omkostningseffektive til at behandle sygdomme, så effektive behandlingsmetoder hurtigere kan udbredes. Kommunerne skal lettere kunne sammenligne sig med andre kommuner ved hjælp af nøgletal. Og de skal have bedre oplysninger om sundhedstilstanden blandt kommunens borgere og dermed grundlag for at sammenligne deres egen sundhedsindsats med indsatsen i andre kommuner. * * * På temamødet om kvalitetsreform den 8. februar 2007 vil regeringen drøfte, hvordan vi kan rette fokus på de mål, vi sætter for den offentlige service, og dokumentere, hvilke resultater der opnås. Regeringen afholder følgende temamøder om kvalitetsreformen: Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar (30. november 2006) Sammenhængende service med respekt for borgerne (11. januar 2007) Klare mål og ansvar for resultater (8. februar 2007) Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene (22. marts 2007) Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation (19. april 2007) Indholdet for møderne fremgår af den samlede arbejdsplan for arbejdet, der kan læses på På hjemmesiden ligger også yderligere materiale om de første tre møder. 6

8 7 1. Klare politiske mål for centrale velfærdsområder og mindre detailstyring Kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007, har skabt rammerne for fagligt stærke kommuner og regioner. Reformen giver mulighed for, at samarbejdet mellem regeringen og den kommunale sektor i højere grad baseres på mål, rammer og dokumentation frem for detailstyring. Mindre detailstyring i form af færre administrative krav vil give kommunerne større frihed til at finde lokale løsninger. Det kan give en mere dynamisk offentlig sektor, hvor servicen til borgerne løbende tilpasser sig nye krav og nye teknologiske muligheder. Kommunerne kan frigøre ressourcer fra administration til borgernær service. Det betyder mere tid til bl.a. service til børnene og de ældre. Derfor ønsker regeringen, at de årlige aftaler med kommunerne skal indeholde flerårige mål på centrale velfærdsområder, hvor regeringen og kommunerne er enige om en særlig fælles indsats for at forbedre kvaliteten. Ved de årlige aftaler med kommunerne vil regeringen samtidig søge at reducere detailreguleringen på de opgaveområder, der tages op. Regeringen vil opgøre den administrative belastning som kommunerne pålægges af eksisterende love og regler. Regeringen vil hvert år give en status for, hvor meget ny regulering belaster kommunerne, og hvordan den administrative belastning samlet set udvikler sig. Regeringen vil sammen med kommuner og regioner udvikle bedre dokumentation af kvaliteten på alle større serviceområder. Samtidig skal de eksisterende dokumentationskrav, som kommunerne og regionerne skal opfylde, gennemgås med henblik på at vurdere, om der er krav, der er forældede og kan bortfalde. I sundhedsvæsenet ønsker regeringen at aftale med regionerne, hvilke ambitiøse, men realistiske, flerårige mål der skal sættes for udviklingen af sundhedsvæsenet. De administrative krav til kommunerne er vokset Omfanget af procesregler, hvor staten regulerer administrative processer i kommuner og amter, er generelt vokset siden starten af 1990'erne. Det viser en undersøgelse, som KL har lavet sammen med en række ministerier i Og det er oplevelsen i kommunerne, at der på de fleste sektorområder er kommet flere procesregler. Blandt de kommunale forvaltningschefer mener godt halvdelen, at omfanget af procesregler i dag er for stort. Kommunerne tilkendegiver også, at der er stigende lovmæssige dokumentationskrav, som belaster kommunerne unødigt. 7

9 8 Præcise regler for administrative processer kan være vigtige i forhold til fx retssikkerhed og ligebehandling. Men statslig regulering indebærer ofte administrativt arbejde. Og det kan indskrænke kommunernes muligheder for at prioritere og løse opgaverne fleksibelt. Flerårige mål for serviceforbedringer i kommuner og regioner I aftalerne om kommunernes økonomi i 2006 og i 2007 har regeringen og kommunerne aftalt en række hovedprincipper for et tæt samarbejde. Det er bl.a. aftalt, at den statslige styring i højere grad skal tage afsæt i mål og rammer og dokumentation for målopfyldelse. Et samarbejde mellem stat og kommuner, som gør øget brug af flerårige aftaler om serviceudviklingen på centrale velfærdsområder, kan skabe et fælles og forpligtende fokus på bedre kvalitet i den offentlige service. Behov for bedre dokumentation af resultaterne Et samarbejde mellem stat og kommuner, der er baseret på mål- og rammestyring, stiller krav om god dokumentation af resultaterne i den kommunale opgaveløsning, så man løbende kan se, om udviklingen går i den aftalte retning, og om målene nås. De talmæssige oplysninger om den offentlige sektor belyser i dag næsten udelukkende ressourceforbruget i form af udgifter og antal medarbejdere. Der er kun få eller meget overordnede tilgængelige tal for, hvad der kommer ud af indsatsen, fx kvalitet og brugertilfredshed på de centrale serviceområder. Det gælder fx ældreområdet. Der er behov for bedre dokumentation af resultaterne og for at afskaffe eventuelle eksisterende dokumentationskrav, der ikke længere giver så meget mening. Klare politiske mål for centrale velfærdsområder og mindre detailstyring Fælles målsætninger for udviklingen af kommunernes service Regeringen ønsker at indgå flerårige aftaler med kommunerne om overordnede, fælles målsætninger for udviklingen af den kommunale service på centrale områder, hvor der er en fælles interesse i at give særlig prioritet til et område. I forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2008 vil regeringen foreslå en aftale om målsætninger for skolestart og forhold i ældreplejen. Øget frihed til kommunerne Ved de årlige aftaler med kommunerne vil regeringen samtidig søge at reducere detailreguleringen på de opgaveområder, der tages op. Som grundlag for en forenkling af reguleringen vil regeringen efter aftale med KL foretage en regelmæssig opgørelse af omfanget af kommunernes administrative byrder. Regeringen vil endvidere i 2008 og herefter løbende offentliggøre målinger af de administrative byrder for kommunerne af nye udvalgte love og 8

10 9 bekendtgørelser. Sigtet er bl.a. at anvende den opsamlede viden i forberedelse af ny lovgivning med henblik på at sikre den mindst byrdefulde regulering. Regeringen vil opfordre kommunerne til samtidig at give institutionerne større frihedsgrader. Fælles målsætninger for udviklingen af sundhedsvæsenet Regeringen ønsker fra 2008 at aftale flerårige målsætninger for udviklingen af sundhedsvæsenet med regionerne. Udviklingen skal overvåges løbende, og der skal følges op årligt. Regionerne skal hvert år orientere borgerne om status for realiseringen af de opstillede mål. Endvidere vil regeringen i samarbejde med Danske Regioner gennemgå sundhedsområdet med henblik at sikre en bedre dokumentation af regionernes indsats på dette område. Forældede dokumentationskrav til kommuner og regioner skal saneres Regeringen vil sammen med kommunerne og regionerne gennemgå de eksisterende, centrale krav til dokumentation fra kommunerne og regionerne med henblik på at vurdere, om der er dokumentationskrav, som er forældede eller udtryk for dobbeltregistrering, og som derfor kan bortfalde. Gennemgangen vil tage udgangspunkt i konkrete forslag til sanering af dokumentationskravene fra KL og Danske Regioner. Gennemgangen skal være afsluttet ultimo Fælles indikatorer skal dokumentere kommunernes indsats Frem til 2010 vil regeringen sammen med kommunerne gennemgå alle større serviceområder med henblik på at sikre en bedre dokumentation af kommunernes indsats. Regeringen og KL har igangsat et fælles arbejde om bedre dokumentation. Som led i dette arbejde er der i januar 2007 blevet offentliggjort en række indikatorer til at dokumentere kommunernes indsats på ældreområdet. Indikatorerne belyser ressourceindsats og resultater. Et tilsvarende arbejde om indsatsen for udsatte børn og unge er igangsat. 9

11 10 2. Kommunale mål og ansvar for bedre service Borgerne skal have nem adgang til information om, hvilket serviceniveau de kan forvente sig i den kommune, hvor de bor. Fx når de skal have et barn i en daginstitution eller har behov for hjemmehjælp. Det kan bl.a. være med til at afstemme borgernes forventninger til det serviceniveau, som politikerne har besluttet. Klare mål og ansvar for resultater giver ledere og medarbejdere i den offentlige sektor et fælles fokus på, hvilken service der skal leveres, og på hvilke områder, kvaliteten skal forbedres. Derfor skal de enkelte kommunalbestyrelser på hvert serviceområde dagtilbud for børn, folkeskolen, ældrepleje osv. opstille få og klare målsætninger for, hvordan kvaliteten af deres servicetilbud skal udvikle sig over en årrække. Kommunen kan selv fastlægge, hvilke mål man ønsker at opstille, men de skal være konkrete og kvantitative. Målene kan bl.a. tage afsæt i forslag fra ledere og medarbejdere på kommunens institutioner. Kommunerne skal hvert år orientere borgerne om status for realiseringen af målene. Tilsynet med de kommunale institutioner skal målrettes de institutioner, der klarer sig dårligst, mens institutioner med overbevisende resultater kan få færre tilsyn. Behov for klare mål for serviceudviklingen i alle kommuner I mange kommuner er der gjort erfaringer med målstyring og kommunikation til borgerne om, hvad de kan forvente af offentlig service, der hvor de bor. Kommunerne skal i dag udarbejde servicestrategier, men de er i mange tilfælde meget omfattende og svært tilgængelige både for borgere og medarbejdere. De er ikke nok fokuseret på kvalitetsudvikling og indeholder ikke krav om, at målene skal være kvantificerbare. Servicestrategierne opstilles, når kommunalbestyrelsen træder til og rækker fire år frem. Det gør det vanskeligt at se, hvilke mål der skal forfølges, når de fire år er gået. Regeringen har i debatoplægget til det første temamøde om kvalitetsreformen foreslået, at de enkelte daginstitutioner, plejehjem mv. skal offentliggøre oplysninger om det aktuelle kvalitetsniveau og brugernes tilfredshed med institutionen, jf. debatoplægget Frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar (november 2006). Disse oplysninger om niveauet for brugertilfredshed og kvalitet på de enkelte institutioner kan anvendes til at give et samlet billede af kvalitetsniveauet i kommunen og kan således danne udgangspunkt for, at kommunalbestyrelsen formulerer mål for, hvordan 10

12 11 niveauet bør udvikle sig fremover i kommunen, fx at forældrenes tilfredshed med kommunens daginstitutioner samlet set skal stige fra 80 pct. til 85 pct. Oplysningerne giver også kommuner og institutionsledere mulighed for at følge med i, om udviklingen går i den ønskede retning. Og for at sætte ind over for institutioner, hvor resultaterne ikke er tilfredsstillende. Det kan fx være institutioner, hvor brugernes tilfredshed på centrale kvalitetsparametre er faldende over en længere periode, eller institutioner, der klarer sig markant dårligere end de andre. Tilsynet af de kommunale institutioner bør målrettes I dag foretages tilsyn af de kommunale institutioner uafhængigt af, om den enkelte institutioner har dokumenteret en god kvalitet eller ej. Med en bedre dokumentation af den enkelte institutions kvalitet vil det fremover blive muligt at målrette tilsynet, så institutioner med overbevisende resultater kan nøjes med færre besøg fra tilsynsmyndighederne. Kommunale mål og ansvar for bedre service Nye kvalitetsstrategier: Kommuner skal sætte klare mål for bedre service Alle kommuner skal fra 2008 opstille nogle få klare og kvantitative målsætninger for hvert serviceområde dagtilbud for børn, ældrepleje osv. i kommunen. Målsætningerne skal være udtryk for den udvikling, som kommunalbestyrelsen ønsker for servicen i en flerårig periode. Der kan løbende opstilles nye målsætninger. Kvalitetsstrategien skal være et dynamisk redskab, der kan tilpasses nye lokale beslutninger og aftaler om fælles landsdækkende indikatorer for den kommunale service. Kommunen bestemmer selv, hvilket niveau den ønsker at opstille som målsætning for service- og kvalitetsniveauet på de enkelte serviceområder i kommunen. Sammen med en kort angivelse af veje til at nå målsætningerne, skal målsætningerne udgøre en kvalitetsstrategi for den enkelte kommune. Kvalitetsstrategierne skal erstatte servicestrategierne, som kommunerne udarbejder i dag. Kommunerne skal følge op på målene og hvert år orientere borgerne om status for realiseringen af målene. Bedre dokumentation giver mulighed for målrettet tilsyn Embedslægernes sundhedsfaglige tilsyn med de kommunale institutioner skal fra 2008 målrettes, så institutioner uden eller med ganske få konstaterede fejl og mangler får færre tilsyn. Herved frigjorte ressourcer kan anvendes til en øget indsats i de institutioner, hvor der er konstateret problemer. Det overvejes også på sigt at gøre det muligt at målrette indsatsen for det kommunale tilsyn mod de institutioner, hvor behovet er størst. 11

13 12 3. Medarbejderne skal have større frihed til faglighed, service og kvalitet Et velfungerende møde mellem den enkelte medarbejder og den enkelte bruger er afgørende for høj kvalitet. I dette møde skal den enkelte medarbejder have tilstrækkelig rum til at anvende sine faglige kompetencer og bruge sit engagement. Det kan bl.a. opnås ved at fastsætte mål for arbejdet frem for snærende regler, der kan fratage den enkelte medarbejder ansvar og muligheder for at yde sin bedste indsats. Stræben efter fælles mål på den enkelte arbejdsplads giver bedre plads til den enkelte medarbejders indsats og engagement, samtidig med at de kan sætte retningen for den faglige udvikling af arbejdet med fx børn i dagtilbud. Regeringen vil sammen med KL og Danske Regioner udarbejde en kodeks med principper for, hvad god offentlig service er. Principperne skal kunne danne afsæt for, at ledelse og medarbejdere i de enkelte institutioner drøfter, hvordan man kan arbejde med god service i fx det enkelte dagtilbud, plejehjem, sygehusafdeling mv. I samarbejde med kommunerne og regionerne vil regeringen skabe et forum, hvor kommuner og regioner kan udveksle erfaringer og udvikle principper for god styring af offentlige institutioner. Fx for hvordan ledelse og medarbejdere i fællesskab bedst kan formulere mål for udviklingen af deres institution. Der skal udvikles en enkel kvalitetsudviklingsmetode, som mindre institutioner kan bruge bl.a. til at inddrage medarbejdere i at vurdere mål, ledelse, arbejdsprocesser og opnåede resultater. Klare principper for god service kan fremme kvaliteten Det personlige møde mellem borgere og medarbejdere har afgørende betydning for, at borgeren oplever en god service på fx hospitalet, plejehjemmet og daginstitutionen. Kvaliteten af dette personlige møde kan ikke sikres ved centrale regler og bekendtgørelser. Det afhænger også af servicekulturen på den enkelte arbejdsplads og af medarbejdernes mulighed for at tilrettelægge mødet med borgerne på en måde, som tilgodeser borgernes ønsker og særlige situation. Mange offentlige institutioner arbejder aktivt med at udvikle en servicekultur blandt ledere og medarbejdere, som kan møde borgernes krav om kompetent og ordentlig betjening. Men der eksisterer ikke overordnede principper, som den enkelte institution kan anvende som inspiration til at fastlægge lokale principper for god service. 12

14 13 Behov for udveksling af erfaring med mål- og resultatstyring af institutioner Med kommunalreformen er kommunerne blevet større og har fået overdraget flere opgaver. I mange kommuner ændrer det vilkårene for den kommunale styring af dagtilbud, skoler, plejehjem mv. Reformen giver den enkelte kommune mere kompetence. Regeringen ønsker, at det også skal udmøntes i øgede frihedsgrader til de kommunale institutioner, så ledelse og medarbejdere får et større ansvar for at yde god service inden for de mål og rammer, kommunen har fastlagt. Derfor er der et øget behov for viden og for at udveksle erfaringer om, hvordan man sætter mål og rammer, som fremmer en effektiv og god opgavevaretagelse på institutionerne. Bl.a. om hvordan klare og meningsfulde mål kan fremme motivation blandt ledere og medarbejdere, hvordan ledelse og medarbejdere kan inddrages i formulering af mål, og hvordan der kan skabes en god dialog om institutionernes resultater. I dag er der ikke et forum for erfaringsudveksling på tværs af kommuner og på tværs af hele den offentlige sektor. De gode erfaringer bliver ikke altid bredt ud. Og der er ikke formuleret grundlæggende principper for god styring af decentrale institutioner. Mindre institutioner har svært ved at bruge kvalitetsudviklingsmetoder Der findes i dag en række kvalitetsudviklingsmetoder, som bl.a. sygehuse og statslige og kommunale institutioner bruger med succes. Det er metoder, der kan bruges til systematisk at vurdere, hvordan ledelse, medarbejdere, den almindelige planlægning og de interne processer bidrager til forskellige resultater som fx kvalitet, medarbejdertilfredshed og brugertilfredshed. Men mindre institutioner som fx daginstitutioner og plejehjem anvender kun kvalitetsudviklingsmetoder i begrænset omfang. Det skyldes bl.a., at de eksisterende metoder er omfattende og derfor ressourcekrævende at anvende. 13

15 14 Medarbejderne skal have større frihed til faglighed, service og kvalitet Kodeks for god offentlig service Regeringen vil sammen med KL og Danske Regioner udarbejde en kodeks med principper for, hvad god offentlig service er. Principperne skal kunne danne afsæt for, at ledelse og medarbejdere i de enkelte institutioner drøfter, hvordan man kan arbejde med god service i fx det enkelte dagtilbud, plejehjem, sygehus mv. En arbejdsgruppe med to kommunaldirektører, en regionsdirektør, tre institutionsledere, tre medarbejdere fra institutionsniveauet, en statslig styrelsesdirektør og to ledere fra private virksomheder vil udarbejde et udkast til principper, som præsenteres på temamødet om kvalitetsreformen den 19. april 2007 om ledelse, medarbejderinddragelse og motivation. Mål- og resultatstyring af offentlige institutioner Regeringen vil i samarbejde med KL og Danske Regioner skabe et forum på tværs af stat, regioner og kommuner, hvor der kan ske en systematisk erfaringsudveksling om mål- og resultatstyring. Arbejdet skal i 2008 munde ud i en række principper for god styring af decentrale enheder, der understøtter udviklingen af dækkende og meningsfyldte mål, som kan motivere medarbejdere og danne udgangspunkt for en løbende kvalitetsudvikling. Det kan fx være mål for institutionens udvikling, som ledelse og medarbejdere på de enkelte institutioner udarbejder forslag til, og som kommunalbestyrelsen får forelagt til godkendelse. Kvalitetsudviklingsmetode for mindre institutioner Regeringen vil i samarbejde med kommunerne udvikle en enkel kvalitetsudviklingsmetode, der kan bruges af ledelse og medarbejdere i mindre institutioner fx plejehjem og daginstitutioner til at vurdere den aktuelle kvalitet og fastlægge mål og indsatser for kvalitetsforbedringer. Metoden skal kunne anvendes til at vurdere centrale faktorer for kvaliteten fx ledelsens evne til at inddrage og motivere medarbejdere, institutionens evne til at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere, sammenhængende arbejdsprocesser og opnåelse af resultater i form af fx høj brugertilfredshed. Metoden skal suppleres med en interaktiv kvalitetsguide på internettet. Metoden skal være klar til brug i Kvalitetsmærke til institutioner, som anvender kvalitetsudviklingsmetoder Fra 2008 skal offentlige institutioner, der får en positiv vurdering af en ekstern evalueringsenhed, kunne opnå et kvalitetsmærke. Evalueringen baseres på den nye kvalitetsudviklingsmetode eller en tilsvarende metode. Udgiften til den eksterne evaluering afholdes af institutionen, der ønsker at blive evalueret. Brug af kvalitetsmærket skal være frivillig. 14

16 15 4. Sammenlignelige data skal understøtte den lokale prioritering og målformulering Kommuner og regioner skal formulere mål om serviceniveau og kvalitet for at sætte fokus og retning på udviklingen af den offentlige service. Det kræver, at de har adgang til informationer om bl.a. ressourceforbrug og kvalitet ikke alene i deres egen kommune eller region, men også i andre dele af landet, så man systematisk kan lære af de gode eksempler. Kommuner og regioner skal derfor have bedre redskaber, der kan understøtte prioriteringen af ressourcerne og fastsættelse af kvalitetsmål på de borgernære serviceområder. Regionerne skal have indblik i, hvilke sygehusafdelinger der er mest omkostningseffektive til at behandle centrale sygdomme, så effektive behandlingsmetoder hurtigere kan udbredes. Kommunerne skal lettere kunne sammenligne sig med andre kommuner ved hjælp af nøgletal. Og de skal have bedre oplysninger om sundhedstilstanden blandt kommunens borgere og dermed grundlag for at sammenligne deres egen sundhedsindsats med indsatsen i andre kommuner. Hurtigere udbredelse af velegnede behandlingsmetoder I dag offentliggør sygehussektoren målinger af produktiviteten for de enkelte sygehuse og regioner. Men det er ikke muligt at sammenligne produktiviteten for sygdomsbehandlingen på de enkelte sygehusafdelinger. Der er derfor ikke viden om, hvilke afdelinger og behandlingsmetoder der er de mest produktive, og som andre afdelinger på andre sygehuse kan lære af. Det er en barriere for hurtigt at udbrede omkostningseffektive behandlingsformer. Kommuner skal have et bedre overblik over borgernes sundhedstilstand Kommunalreformen indebærer, at kommunerne har fået et større ansvar for den forebyggende indsats. Samtidigt skal kommunerne fremover medfinansiere ca. 20 pct. af regionernes sundhedsudgifter. Det stiller krav til kommunerne om ny viden for at kunne tilrettelægge indsatsen hensigtsmæssigt. Blandt andet har kommunerne brug for oplysninger om borgernes sundhedstilstand i de enkelte kommuner for at kunne opstille mål for indsatsen. Både for at kende tilstanden hos kommunens egen befolkning og for at kunne sammenligne sig med andre kommuner. Oplysninger de ikke har tilstrækkelig adgang til i dag. 15

17 16 Grundlaget for prioritering mellem investeringer og drift er ikke synligt i kommunerne Fra finansloven 2007 går staten over til omkostningsbaserede bevillinger. Det er aftalt at sigte mod, at regionerne i perioden også overgår til omkostningsbevillinger. Men for kommunerne er der ikke truffet konkrete beslutninger om omkostningsbevillinger. Omkostningsbevillinger betyder bl.a., at udgiften til en investering ikke bogføres fuldt ud i investeringsåret, men som en årlig afskrivning i den periode, hvor investeringen forventes at bidrage til serviceproduktionen. Omkostningsbaserede bevillinger gør det dermed lettere at vurdere, om der skal investeres i ny teknologi, som kan føre til en bedre tilrettelæggelse af arbejdet. Det gælder fx investeringer i håndholdte computere i hjemmeplejen, som vil belaste budgettet årligt i form af afskrivninger. Omkostningen til afskrivninger på de håndholdte computere skal så holdes op mod gevinsten ved at kunne tilrettelægge arbejdet i hjemmeplejen mere hensigtsmæssigt. Behov for mere brugervenlige kommunale nøgletal Regeringen offentliggør i dag nøgletal, som gør det muligt at finde oplysninger om den enkelte kommune og sammenligne kommuner på over 200 indikatorer fordelt på 23 emner. Nøgletallene, der er baseret på oplysninger, som hovedsageligt indsamles af Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, viser fx dækningsgrader for dagtilbud for børn og det samlede antal pladser i dagpasning i alt pr årige. Fra 2004 har nøgletallene været tilgængelige på internettet som et peg-og-klik-system. Men med over 200 nøgletal kan den eksisterende løsning let virke uoverskuelig for brugerne. Samtidig er der behov for en genvej, så borgere og kommuner kan sammenligne niveau for og udvikling i kommunernes service. Sammenlignelige data skal understøtte den lokale prioritering og målformulering Omkostningseffektive sygdomsbehandlinger skal gøres synlige Regeringen vil i samarbejde med regionerne fra 2007 påbegynde offentliggørelse af produktivitetsmålinger for relevante sygdomsbehandlinger, så det bliver synligt, hvem der udfører sygdomsbehandlinger med færrest omkostninger. På baggrund heraf vil der blive offentliggjort et katalog over behandlingsudgifterne hos de mest omkostningseffektive enheder, så de mest velegnede behandlingsmetoder hurtigere kan blive udbredt til alle sygehusafdelinger. Bedre grundlag for at opstille mål for den kommunale sundhedsindsats Sundhedsstyrelsen vil fra 2007 stille en lang række relevante informationer vedrørende borgernes sundhedstilstand til rådighed for kommunerne som grundlag for at varetage forebyg- 16

18 17 gelsesindsatsen fx antal borgere med livsstilssygdomme, antal genindlæggelser og dehydrerede ældre. Informationerne vil bygge på oplysninger, som allerede registreres i dag. Hver enkelt kommune vil via en hjemmeside kunne trække de nøgletal, der beskriver den samlede sundhedsprofil for borgerne i kommunen. Omkostningsbevillinger skal give kommunerne og regionerne et mere gennemsigtigt prioriteringsgrundlag Regeringen lægger op til, at kommunerne ligesom regionerne overgår til omkostningsbaserede bevillinger. Inden ikrafttræden vil det i fællesskab med kommunerne og regionerne blive undersøgt, hvilke ændringer i styringsmekanismerne der vil blive aktuelle i forbindelse med overgangen til omkostningsbudgetter. Mere brugervenlige nøgletal til at sammenligne kommunerne Brugergrænsefladen for Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal skal fra 2008 være mere overskuelig og mere brugervenlig. Og der skal skabes bedre mulighed for på en enkel måde at sammenligne kommunerne i relevante grupper. Nøgletallene skal opdateres og videreudvikles. 17

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr. 45976 Mål og resultatstyring i den offentlige sektor Kursusnr. 45976 Mål: Deltageren kan medvirke til opstillingen af mål- og handleplaner for udførelsen af egne opgaver. kan arbejde med mål- og handleplaner

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen. Kvalitetskontrakt Center for Plan, HR og Udvikling Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 00.22.10-P22-1-10 Ref.: Pernille Müller Direkte

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder.

Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333. Notat. Børn, Unge og Kulturudvalget. Styregruppen Fremtidens Dagtilbud. www.odder. Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børn, Unge og Kulturudvalget Styregruppen Fremtidens Dagtilbud Evalueringsaftale vedr. Fremtidens Dagtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Center for ophold, botilbud, familiepleje

Center for ophold, botilbud, familiepleje Center for ophold, botilbud, familiepleje Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Frederiksberg Kommunes HR-strategi Frederiksberg Kommunes HR-strategi FREDERIKSBERG KOMMUNES HR-STRATEGI 1 Forord I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj kvalitet, og samtidig skal vi være i front

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser

Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Akkreditering, kvalitetsmodeller og anerkendelser Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Kvalitetsmodeller, akkreditering og anerkendelser... 6 2.1 Kvalitet... 7 2.2 Kvalitetsmodeller... 7

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

1. Hvad er en vision?

1. Hvad er en vision? 1. Hvad er en vision? EFQM definition: Vision = Erklæring som beskriver, hvorledes virksomheden ønsker at fremstå og blive opfattet i fremtiden. Visionen er det ønskede og forestillede billede, som vi

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S

Indledning. Den 28. februar 2009. Jnr 0 0 Sagsid. Ref PEB peb@kl.dk Dir 3370 3275. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S DEN KOMMUNALE KVALITETSMODEL Indledning I denne pjece præsenteres de foreløbige resultater af arbejdet med at udvikle en enkel kvalitets model for hele kommunen. Projektet er en del af Det Fælleskommunale

Læs mere

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016

Udviklingsstrategi 2016. Udviklingsstrategi 2016 Udviklingsstrategi 2016 1 Indledning Greve Kommune skaber sammen med borgere og virksomheder rammer for et attraktivt og udviklende fællesskab. Denne overordnede kerneopgave danner rammen for arbejdet

Læs mere

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN

DIREKTIONENS STRATEGIPLAN DIREKTIONENS STRATEGIPLAN INDLEDNING Direktionens strategiplan angiver den overordnede retning for Direktionens arbejde i 2015 og 2016. Direktionen har arbejdet med emnet hen over efteråret for at afklare

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune

Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Personale- og Ledelsespolitik

Personale- og Ledelsespolitik Personale- og Ledelsespolitik værdigrundlag Forord I december 2004 tiltrådte HSU Beredskabsstyrelsens nye personale- og ledelsespolitik. Politikken er blevet til gennem dialog og samarbejde på tværs af

Læs mere

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?

1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune? Økonomi Et styringskoncept for Assens Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. Styringskoncept i Assens Kommune...3 1.1. Baggrund...3 1.2. Hvad indeholder styringskonceptet for Assens Kommune?...3

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune Borgmestersekretariat, HR og Udvikling Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 CVR: 12881517 www.dragoer.dk Jobprofil Velfærdsdirektør i Dragør Kommune 19. maj 2014 En af Dragør Kommunes direktører har

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag

Ledelses- og Styringsgrundlag Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland februar 2013 Forord Ledelses- og Styringsgrundlaget beskriver den overordnede tilgang til ledelse, styring og samarbejde i Region Midtjylland. Samtidig

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016

SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 SF's budgettale ved 1. behandlingen af Budget 2013-2016 Ved Jan Ravn Christensen, formand for Økonomiudvalget Aarhus Kommune står igen overfor besparelser. Den økonomiske krise er fortsat over byen, landet

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage - gennemførelsen Marts 2002 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse - de første 100 dage Regeringen fremlagde den 4. december 2001 sit program Regeringens første 100 dage, der indeholder

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune Onsdag den 16. maj 2012 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune aflagt tilsynsbesøg på Højslev Ældrecenter. Generelt

Læs mere

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ

1. Indledning. 2. Spørgsmål Æ Disposition 1. Indledning 2. Spørgsmål Æ 3. Spørgsmål Ø 4. Spørgsmål Å 1. Indledning I tilknytning til en undersøgelse gennemført af Skole og Samfund har Udvalget bedt mig om at besvare tre spørgsmål om

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015

Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud

Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K. Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud Familiestyrelsen Att. Louise Petersen Stormgade 2-6 1470 København K Svar fra FOA - Fag og Arbejde på høring om forslag til lov om dagtilbud I FOA - Fag og Arbejde er vi meget tilfredse med, at dagtilbudsområdet

Læs mere

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Støtte- og

Læs mere