Projektarbejde i kemi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektarbejde i kemi"

Transkript

1 Projektarbejde i kemi 1

2 Forord Hensigten med dette hæfte er at give inspiration til øget brug af projektorganiseret undervisning i kemi i gymnasiet og på hf samt til fornyet inspiration til samarbejde med erhvervslivet. De konkrete undervisningsforløb er udarbejdet af kemilærere, som var inviteret til at deltage i et produktionskursus i november Formålet med produktionskurset var, at arbejdsgruppen skulle beskrive nogle konkrete forslag til, hvordan projektorganiseret undervisning i kemi kan tilrettelægges og organiseres på baggrund af opnåede erfaringer. I hæftet er der givet eksempler på korte og længere forløb, der er baseret på projektorganiseret undervisning. Der er eksempler på forløb såvel inden for det obligatoriske pensum som til valgfrie forløb, og der er eksempler på forløb, der er baseret på samarbejde med erhvervslivet. Hæftet indledes med et afsnit, der giver gode råd til projektorganiseret undervisning i kemi. Det næste afsnit omhandler Eksempler på undervisningsforløb i kemi, som er omtalt i Undervisningsvejledning for gymnasiet. Kemi. Maj I afsnittet gives eksempler på undervisningsforløb, der er organiseret systematisk, tematisk og i projekter. Der er eksempler på de forskellige måder at organisere undervisning på til hvert niveau i kemi i gymnasiet. Eksemplerne er blevet diskuteret i den arbejdsgruppe, der udarbejdede vejledningshæftet. Derefter følger afsnit, som beskriver erfaringer fra konkrete forløb med projektorganiseret undervisning, heriblandt projekter der inddrager virksomheder. Hæftets sidste afsnit giver eksempler på web-baserede værktøjer, som kan støtte og smidiggøre forskellige aspekter af projekt- og gruppearbejde. Afsnitte giver en grundig vejledning i brug af værktøjerne. Produktionskurset og dette hæfte er blevet til i tæt samarbejde mellem Kemilærerforeningen, Uddannelsesstyrelsen og Kemilærerforeningen takker alle, der har udført pionerarbejdet og bidraget til dette hæfte. En speciel tak skal lyde til IKT-gruppen, som endnu engang har ydet en stor indsats ved udarbejdelse af dette hæfte. Inge Kaufmann, Fagkonsulent i kemi 2

3 Arbejdsgruppen, som har udarbejdet dette hæfte, bestod af følgende kemilærere: Helge Blom Andersen, Kolding Amtsgymnasium og HF-Kursus Søren Hauge Andersen, Esbjerg Statsskole Hans Christian Jensen, Frederikssund Gymnasium Knud Ole Reffstrup, Odense Katedralskole Vibeke Axelsen, Midtfyns Gymnasium Dorthe Christensen, Dronninglund Gymnasium Palle Christensen, Borupgaard Amtsgymnasium Vivi Gammelgaard Nielsen, Aarhus Statsgymnasium Margit Christiansen, Randers Statsskole Hanne Verge Larsen, Marie Kruses Skole Annette Nyvad, Thisted Gymnasium og HF-kursus Henrik Parbo, Aarhus Katedralskole Trine Kofoed Romanini, Randers Statsskole Karen Schou, Mulernes Legatskole Lone Schmidt, Dronninglund Gymnasium Tine Spanggaard, Mulernes Legatskole Jørgen Voigt, Kalundborg Gymnasium og HF Jette Nellemann, formand for Kemilærerforeningen Inge Kaufmann, fagkonsulent i kemi Bidragene til hæftet er blevet redigeret af IKT-gruppen i samarbejde med Jette Nellemann og Inge Kaufmann IKT-gruppen består af: Helge Blom Andersen, Kolding Amtsgymnasium og HF-Kursus Søren Hauge Andersen, Esbjerg Statsskole Hans Christian Jensen, Frederikssund Gymnasium Knud Ole Reffstrup, Odense Katedralskole 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Gode råd ved projektarbejde... 7 Introduktion...7 Opgaver/problemformuleringer...7 Rammer for projektarbejde...7 Lærerrollen under projektarbejdet...8 Værktøjer under projektarbejde...8 Samarbejdsaftale (social kontrakt)...9 Resuméark (kanaliseringsark)...12 Afslutning...13 Bilag...13 Organisering af undervisningsforløb...14 Arbejdsformer...16 Eksempler på undervisningsforløb...17 Perioden Indledning...29 Gruppeinddeling og emnevalg...29 Materialevalg...29 Produktkrav...30 Selve projektet...30 Evaluering...31 Bilag...32 Fyrværkerikemi i 1.g...39 Indledning...39 Introduktion til forløbet...39 Materiale...39 Produktkrav...40 Gruppeinddeling og emnevalg...40 Projektfasen...41 Fremlæggelsen...41 Evaluering...41 Afslutning...42 Projekt Nitrogen...47 Et første forsøg på projektarbejde...47 Et senere forsøg på projektarbejde...48 Overvejelser og spørgsmål om et fremtidigt projekt g projekt om emnet vand...57 Samarbejde mellem kemi og biologi...57 Forløb om salt i 1.g...59 Forarbejdet

5 Indholdet...59 Lærerevaluering...60 Organisk kemi i 1.g tværfagligt samarbejde med biologi...62 Baggrunden for projekterne...62 Det første projekt: Mad...62 Det andet projekt: Kemisk påvirkning af kroppen...64 Bilag...66 Genteknologi...69 Et årgangsprojekt i 2.g...69 Forløbets struktur...69 Kemi på mellemniveau...69 Kemiprojektet...70 Elevevaluering...71 Lærerevaluering...72 Problemorienteret projektundervisning...74 Plan for organisering af undervisningen...74 Første periode...75 Erfaringer fra første periode...78 Anden periode...80 Tredje periode...82 Evaluering...83 Første projektperiode Tema: Vand...86 Ideer til projektemner i organisk kemi/krop og kemi...89 Foreløbig plan for anden projektperiode...90 Arbejdsplan for mellemniveau Samarbejde med erhvervslivet...95 Naturvidenskabelige klasser...95 Organisering af projektarbejdet...96 Naturvidenskabelig klasse og Aarhus Olie...96 Kemi-matematikpakke med naturvidenskabelige projektdage - samarbejde med Danisco Cultor...97 Produktet en rapportering/et foredrag...98 Udvekslingsrejser med praktikopgaver i England...99 Chemical Industry Education Centre...99 Virksomhedsprojekt i 1.g Formål med virksomhedsprojektet Praktiske forhold Elevernes opgave Evaluering af projektet Bilag

6 Kontakt til virksomheder Samarbejde mellem Novo Nordisk A/S og Marie Kruses Skole Formålet og baggrunden Indholdet Planlægningen Gennemførelsen Evaluering Svovl i den industrielle symbiose Indledning Planlægning Oplæg til projekt Projektperioden Evaluering Brug af web-baserede værktøjer til projektarbejde og gruppe-samarbejde Indledende overvejelser egroups TeamCast eboard TeamNow Samlet oversigt Tastevejledning til egroups Tastevejledning til eboard Tastevejledning til TeamNow Tastevejledning til TeamCast Litteraturliste

7 Gode råd ved projektarbejde Dorthe Christensen og Lone Schmidt, Dronninglund Gymnasium Introduktion Ved projektarbejde overlades eleverne i højere grad til sig selv end ved den mere lærerstyrede undervisning. En optimal udnyttelse af tiden kræver, at der eksisterer faste rammer for projektarbejdet, samt at eleverne har nogle værktøjer til rådighed, som kan anvendes til styring af projektarbejdet. Dette kan medvirke til, at alle elever bidrager til det færdige produkt, og at det faglige udbytte bliver tilfredsstillende. Opgaver/problemformuleringer Det er vigtigt med progression i selve projektarbejdet. Ved det/de første projekter er det hensigtsmæssigt, at læreren giver eleverne opgaver/problemformuleringer for projektet, således at eleverne arbejder mest med selve projektfasen. I efterfølgende projekter kan eleverne så selv vælge delemner og lave problemformuleringer. Eleverne kommer herved til at arbejde sig fra et emneorienteret projektarbejde via et projektarbejde med fast problemstilling til et problemorienteret projektarbejde. Rammer for projektarbejde Før projektperioden er det en god ide, at eleverne får udleveret en tidsplan med angivelse af datoer og skemapositioner samt hvilke lærere, der er til stede. Herpå anføres desuden den overordnede plan for arbejdet i perioden, dvs. hvad skal der laves de pågældende dage, herunder hvornår der er adgang til laboratoriet, edb, osv. (henvisning til bilag 2 s. 104). Desuden er det vigtigt, at eleverne får udleveret en side med angivelse af den arbejdsmetode, de forventes at benytte, krav til det færdige produkt, og hvilke kriterier der anvendes ved den efterfølgende evaluering (henvisning til bilag 3 s.104). Vi vælger ofte gruppestørrelser på 7 elever, idet eleverne i gruppen herved har mulighed for at bearbejde en betydelig mængde stof og udføre mange eksperimenter i projektperioden. Det er vigtigt, at der stilles så komplicerede/omfangsrige opgaver, at det kræver samarbejde i gruppen. De udvalgte værktøjer nedenfor giver eleverne mulighed for at opnå et godt samarbejde i de relativt store grupper. Store grupper bevirker desuden, at lærerne får bedre mulighed for yde de enkelte grupper en kvalificeret vejledning. Ved 7

8 relativt få grupper får den enkelte lærer samtidig en fornuftig arbejdsbyrde. Ved eksperimentelle projekter er det en stor fordel, at der er to lærere tilstede samtidigt. Dette kan enten realiseres ved at søge skolen om timer til dobbeltlærerfunktion eller ved tværfaglige projekter i eksperimentelle fag, hvor kan man placere de to involverede fags laboratorietimer samtidigt. Ved tværfaglige projekter er det en fordel med få involverede fag, hvis der skal opnås et rimeligt fagligt udbytte i alle fagene. Hvis flere lærere samarbejder, er det vigtigt, at lærerne er enige om forventninger til elevernes arbejdsmetode i projektperioden, elevernes arbejdsindsats samt krav til produktet. Endvidere er det nyttigt med en lærermappe, der indeholder alle udleverede ark, aftaler, beskeder om arbejdet i grupperne, osv. Lærerrollen under projektarbejdet Under projektarbejdet er lærerrollen anderledes i forhold til i den traditionelle undervisning. Det ligger i hele projektarbejdets ånd, at eleverne skal arbejde mere selvstændigt. Læreren skal fungere som konsulent og som praktisk hjælper (kopiering, materialefremskaffelse, forsøgsopstillinger, ). Noget af det sværeste i dette arbejde er, at man skal finde balancen mellem Find selv ud af og Nu skal jeg forklare. Eleverne skal selv komme igennem de forskellige processer, således at projektarbejdet er et projektarbejde og ikke blot opgaveløsning. Værktøjer under projektarbejde Det er vores erfaring, at det er en fordel at anvende relativt få værktøjer under projektarbejdet. Vi har kun medtaget dem, vi finder mest anvendelige ved projektarbejde i kemi. De udvalgte værktøjer stammer fra Kubusmetoden 1, men vi har valgt at give dem mere gennemskuelige navne. De oprindelige navne fra Kubusmetoden vil dog efterfølgende være angivet i parentes. Samarbejdsaftale (social kontrakt) Gruppens samarbejdsaftale er et udtryk for gruppens fælles holdninger til, hvordan gruppearbejdet skal fungere, og samarbejdsaftalen angiver de aftaler, man er nået frem til. Samarbejdsaftalen skal udarbejdes, før projektarbejdet starter. 1 Kubusmetoden er beskrevet i Håndbog i projektarbejde af Lotte Darsøe og Henrik Herlau, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Handelshøjskolen, København

9 Samarbejdsaftale (social kontrakt) Samarbejdsaftale Hvordan skal samarbejdet i gruppen være? Konfliktløsningsmodel: Hvordan og af hvem tages en konflikt i gruppen op? Konsekvenser (fx i forbindelse med manglende arbejdsindsats, udeblivelse osv.) Mødeledere 1. dag 2. dag 3. dag 4. dag 5. dag 6. dag 7. dag Mødeleder (rød leder) Ordstyrer (grøn leder) 9

10 Møder i projektgruppen (kubusmøder) Der afholdes mindst 2 daglige møder i projektgruppen. Ved det første møde, som afholdes ved timernes start, laves en opsamling på lektierne, hvor forsøgsresultater og resuméark (omtales senere) gennemgås. Derudover udarbejdes en dagsorden for dagens arbejde, hvoraf det fremgår, hvem der gør hvad i løbet af dagen. Ved det andet møde, som holdes ved dagens afslutning, opsamles dagens arbejde, og lektier uddelegeres. Ved lange projektdage kan det være en god ide med et eller flere ekstra møder, hvor yderligere koordinering kan finde sted. Mødeleder og ordstyrer (rød og grøn leder) Ved hvert møde i projektgruppen er der en mødeleder (rød leder) og en ordstyrer (grøn leder). Disse funktioner går på skift, så man undgår, at det er de samme personer, som styrer gruppens arbejde hver gang. Fordelingen af mødeledere og ordstyrere på de enkelte projektarbejdsdage sker allerede den første dag i forbindelse med udfærdigelsen af samarbejdsaftalen. Mødelederens og ordstyrerens opgaver fremgår af nedenstående ark, som indsættes i projektmappen (omtales senere). Mappen kan lederen med fordel tage frem under møderne. MØDELEDER (rød leder): Starter og slutter møderne Laver dagsorden for mødet Sørger for at lave tidsplan og overholde denne Sørger for, at der tages beslutninger og skrives beslutningsreferat Har ansvaret for mappen, og at alle relevante papirer sættes ind i denne 10

11 ORDSTYRER (grøn leder): Sørger for, at alle bliver hørt (og har det godt) Laver evt. referat i form af mindmap Mødereferater (rødt og grønt referat) Efter hvert møde i projektgruppen skal mødelederen skrive et beslutningsreferat (rødt referat). På referatet skal anføres dato og mødenummer (fx 14/ , 1. møde) og mødelederens navn. Referatet skal indeholde de trufne beslutninger, arbejdsopgaver for hver enkelt gruppedeltager samt lektier til næste dag. Ordstyreren kan også lave et referat (grønt referat), der angiver alle de ideer og forslag, der fremkommer i gruppen, evt. i form af et mindmap. Herved har man mulighed for at se, hvilke ideer eleverne har haft under mødet. Resuméark (kanaliseringsark) Et resuméark er et notat fra et eller flere gruppemedlemmer. Papiret udfyldes inden gruppemødet, og på mødet refereres indholdet mundtligt for resten af gruppen. Til sidst indsættes papiret i mappen. Der skal laves resuméark, når man har læst litteratur, hentet viden på internettet, foretaget telefonopkald, behandlet forsøgsresultater osv. 11

12 Resuméark (kanaliseringsark) EMNE: Kilde (bog, artikel, person, link, ): Dato: Navn: RESUMÉ: RELEVANS: 12

13 Projektmappe Under projektarbejdet skal hver gruppe føre en projektmappe. Hver gruppe får udleveret et ringbind med faneblade til følgende indhold: 1. Rammer for projektarbejdet: Projektbeskrivelse, tidsplan, krav til produkt, evalueringskriterier 2. Samarbejdsaftale. Beskrivelse af opgaver for mødeleder og ordstyrer 3. Mødereferater 4. Resuméark 5. Litteratur, øvelsesvejledninger 6. Resultater 7. Produkt; fx rapport 8. Meddelelser til og fra læreren Mappen skal anbringes et sted, der er tilgængeligt for både lærere og elever. Mappen er central ved styring af projektarbejdet, og den må aldrig tages med hjem af eleverne. Forsøgsresultater osv. skal findes i mappen; eleverne må kun tage en kopi med hjem. Afslutning Vi har tidligere i forbindelse med projektarbejde i de naturvidenskabelige fag anvendt Kubusmetoden i dens fulde udstrækning. Det er vores erfaring, at man med fordel kan anvende en tilpasset model, hvor man kun anvender få, men nyttige værktøjer. Vi har ovenfor valgt at medtage de værktøjer og de rammer for projektarbejde, som vi har gode erfaringer med i faget kemi. Et tilfredsstillende fagligt udbytte af projektarbejde i kemi på obligatorisk niveau opnås bedst efter jul i 1.g. Bilag På kemis hjemmeside kan følgende bilag hentes: 1. Samarbejdsaftale (social kontrakt) 2. Mødeleder og ordstyrer (rød og grøn leder) 3. Resuméark (kanaliseringsark) 4. Tidsplan 5. Ideer til fagligt indhold på Andelskartoffelmelsfabrikken 13

14 Organisering af undervisningsforløb Annette Nyvad, Thisted Gymnasium og HF Undervisningsforløb kan være organiseret systematisk, tematisk eller i projekter. Systematisk organiseret undervisning Ved systematisk organisering tilrettelægges stoffet i en fagligt systematisk sammenhængende struktur, hvilket ofte med fordel kan anvendes ved indførelse af grundlæggende begreber. Tematisk organiseret undervisning Ved tematisk organisering arbejdes der inden for et overordnet tema, der belyses fra forskellige faglige vinkler. Man kan fx se på den historiske udvikling, anvendelse i hverdagen og i praktiske og teknologiske sammenhænge, fx inden for miljø, levnedsmidler og medicin. Herved kan eleverne få kendskab til vigtige kemiske forbindelser og deres egenskaber, og der kan ske en perspektivering af kemien. Eleverne trænes i at læse og forstå teori, indsamle data og formulere sig selvstændigt inden for en bred faglighed. Besvarelsen bliver mest beskrivende og kan laves, uden at eleverne selvstændigt finder forklaringer eller årsagssammenhænge. Temaet kan vælges kollektivt af klassen, eller det kan være lærerbestemt. Projektorganiseret undervisning Ved projektorganisering tages der udgangspunkt i et problem eller et problemområde i den virkelighed, det forekommer i. Under gennemførelsen af projektet styres udvælgelsen og arbejdet med teorier og eksperimenter af den valgte problemformulering. Kemiske teorier udvælges og gennemarbejdes i det omfang og i den rækkefølge, der er behov for det til forståelse og afdækning af problemstillingen. Indlæring af det faglige stof foregår således eksemplarisk. Det eksperimentelle program tilrettelægges, så det indgår som en integreret del af den information og dokumentation, der skal indsamles og bearbejdes. Et projekt munder ud i et produkt, hvor arbejdets resultater kan fremstilles fx som en rapport, en formidlingsopgave eller lignende. Produktkravet kan medvirke til at styre gennemførelsen af projektet. Problemformuleringen Problemformuleringen skal være konkret og handlingsvejledende, ligesom den skal være fagligt relevant og praktisk gennemførlig. 14

15 Det kræver derfor både faglig og teoretisk-metodisk indsigt at kunne mestre problemformuleringsfasen. Ofte vil det være læreren, der, før et projekt påbegyndes, laver en overordnet planlægning, der tager højde for gennemgang af relevante faglige begreber, arbejdsmetoder, arbejdsformer og læring af relevant fagligt stof. Projektarbejdet kan have en fast problemstilling, der udleveres af læreren. Begrebskort kan anbefales som en arbejdsmåde til ideudvikling sammen med eleverne, da den giver eleverne mulighed for at få indflydelse på og ansvar for problemformuleringen. Læreren kan opstille nogle kriterier for valget af projekter og for, hvordan problemformuleringer kan laves, så de bliver hensigtsmæssige i forhold til elevernes forudsætninger og evner. Læreren må hjælpe eleverne med hensyn til muligheder og udfordringer både før og under arbejdet. Når eleverne har opnået erfaring med at arbejde med problemorienterede projekter, kan udformningen af problemformuleringen efterhånden overlades til eleverne. Gennem arbejdet med at formulere mål og problemstillinger vil eleverne få træning i at adskille væsentligt fra uvæsentligt og få udviklet deres evne til at vurdere, hvilke kundskaber og færdigheder de har, og også hvilke behov de har, når det gælder videre læring. Eleverne dokumenterer i samråd med læreren, at de er kvalificerede til at undersøge problemet inden for den fastsatte tid, og at der er adgang til de nødvendige ressourcer. Læreren sikrer, at der kan foregå en proces i overensstemmelse med fagbilagets mål, så eleverne kan lære at omsætte og anvende fagets teori til løsning af den konkrete problemstilling. Gennemførelsesfasen Arbejdsprocessen kræver indsamling, gennemarbejdning og vurdering af information. Valg af metode for en eventuel dataindsamling skal godkendes af læreren. Problemstillingen analyseres og forklares, og der findes sammenhænge og årsager. Det er hensigtsmæssigt at lægge en klar disposition for arbejdsgangen - ikke mindst når der er tale om et længere forløb, som involverer flere deltagere. Man kan med fordel lave en tidsplan og føre en logbog, der kan give et overblik over forløb og arbejdsgang. 15

16 Der er behov for status og respons i gennemførelsesfasen. Dette indebærer bl.a., at såvel elever som lærer gør status over forløbet og foretager en evaluering af arbejdsgang, metoder, materiale og evt. færdige delprodukter med henblik på at give eleverne en præcis og grundig vejledning gennem dialog. En midtvejsevaluering vil være et naturligt element i arbejdsprocessen. Her kan problemformuleringen tages op til fornyet overvejelse og evt. revision, og den endelige problemformulering kan fastlægges. Målet med projektarbejde er at få skabt forbindelse mellem projektarbejdets proces, hvor eleverne sidder med de løse tråde og den ustrukturerede viden, og projektarbejdets produkt, hvor den røde tråd og den logiske sammenhæng helst skal fremgå. Evalueringsfasen Projektet afsluttes med en evaluering af produktet. Her kan der lægges vægt på, om målet med projektet er indfriet, den faglige indsigt, konklusioners bæredygtighed og evnen til at formidle resultater. Evalueringen kan ske i forbindelse med mundtlig fremlæggelse af projektet, hvor læreren og klassen fungerer som opponenter. En vurdering af processen kan indgå som en del af evalueringen. Der kan lægges vægt på elevernes engagement, ansvarlighed og selvstændighed i forbindelse med afviklingen af projektet. Arbejdsformer Ved starten af et undervisningsforløb kan elevernes erfarings- og vidensgrundlag kortlægges ved hjælp af registreringsskrivning eller begrebskort. Herved kan eleverne aktivt være med til at målrette undervisningsforløbet. I undervisningsforløbene arbejdes der eksperimentelt og teoretisk. Det eksperimentelle arbejde kan enten være tilrettelagt induktivt, hvor eleverne opstiller generelle teorier ud fra en række eksperimentelle undersøgelser, eller deduktivt, hvor eksperimenterne udnyttes til at uddybe elevernes forståelse af kemiske teorier. Eksperimentelt arbejde er velegnet til at belyse kemiens betydning i dagligdagen. Det eksperimentelle arbejde kan tilrettelægges, så der stilles krav om en konstruktivistisk arbejdsgang, hvor eleverne skal arbejde mere kreativt med at planlægge forsøg ud fra få anvisninger. Det teoretiske stof kan gennemgås af læreren i faglig dialog med eleverne kombineret med forskellige former for tænkeskrivning. Gruppearbejde, hvor eleverne arbejder med studiespørgsmål og 16

17 opgaver, kan med fordel indtage en fremtrædende plads i undervisningen. Studiespørgsmål er vidensorienterede og er velegnede til at styrke indlæringen af elementære begreber og til at reproducere gennemgået stof, men de kan også have en konstruktivistisk indfaldsvinkel, der kan give anledning til faglige diskussioner, som kræver overblik og selvstændighed, fx ved at eleverne selv opsøger ny viden. Arbejdet med studiespørgsmål i grupper er velegnet til at fremme elevernes lyst og evne til at diskutere kemiske emner og til at udvikle elevernes kemiske fagsprog, så de kan udtrykke sig klart og korrekt i en faglig sammenhæng. Dette kan fx ske ved at lade eleverne give en mundtlig fremlæggelse på tværs af matrixgrupper (Det talte kemisprog; Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 1998) eller ved, at de udarbejder skriftlige formidlingsopgaver. Ved opgaveregning kan eleverne træne færdigheder. Træningsprogrammer kan være nyttige redskaber i denne sammenhæng. Opgaverne kan også have en sådan karakter, at de udvikler elevernes evne til at kombinere indlært stof og forholde sig analyserende til en problemstilling. Ved afslutningen af et undervisningsforløb er det vigtigt, at eleverne er bevidste om udbyttet af undervisningen, og især hvis undervisningsforløbet har været tematisk- eller projektorganiseret, kan der være behov for, at stoffets begrebsstruktur synliggøres, således at hovedpunkter accentueres. Udarbejdelse af begrebskort formuleret i ord, evt. med formler, kan anvendes hertil. Eksempler på undervisningsforløb Systematisk organiseret undervisning. Obligatorisk niveau Redoxkemi Klasseundervisning: Præsentation og diskussion af hverdagseksempler vedrørende emnet. Forbrændingsreaktioner. Definition af oxidation og reduktion. Eleveksperiment (induktivt tilrettelagt, mikroskala): Eleverne placerer et udvalg af metallerne i forhold til hinanden i spændingsrækken og opskriver reaktionsskemaer. Eleveksperiment (konstruktivistisk tilrettelagt, mikroskala): Eleverne får udleveret relevante opløsninger og tilrettelægger selv en forsøgsgang til placering af dihydrogen i spændingsrækken. Sammenligner med den faktiske placering. Tilrettelægger tillægsforsøg, hvor de, ved hjælp af databogen eller resultater fra tidligere eksperimenter, finder fældningsreaktioner eller andet, der 17

18 kan dokumentere reaktioner, hvor der ikke observeres gasudvikling. Eleverne søger information om risiko- og sikkerhedsforhold samt håndtering af laboratorieaffald i forbindelse med forsøget. Demonstrationsforsøg: Kvantitativ undersøgelse af metals reaktion med syre. Registreringsskrivning vedrørende afstemning af reaktionsskemaer. Klasseundervisning: Systematisk gennemgang af OT og afstemningsprocedure. Gruppearbejde: Vekslen mellem småeksperimenter og opgaver (differentieret). Afstemning af reaktionsskemaer for redoxreaktioner med træningsprogram. Udarbejdelse af begrebskort. Eleveksperiment (forsøgsvejledning, rapport): Kvantitativ bestemmelse af jern i søm. Under forløbet arbejdes der med følgende: Tilrettelæggelse og udførelse af laboratoriearbejde, anvendelse af edb-træningsprogram, risiko- og sikkerhedsforhold, bortskaffelse af laboratorieaffald, mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, idealgasligningen, fældningsreaktioner, afstemning af reaktionsskemaer for redoxreaktioner, afstemning af forbrændingsreaktioner. Tematiseret undervisning. Obligatorisk niveau C-vitamin Matrixgrupper: C-vitamins historie. Nobelpriser i kemi, medicin og fysiologi i Ascorbinsyres molekylformel og strukturformel. C-vitamins sundhedsmæssige betydning. Kilder til C-vitamin. Med udgangspunkt i udleveret basismateriale søger eleverne supplerende information til besvarelse af studiespørgsmål og til forberedelse af mundtlig fremlæggelse på tværs af grupperne. Eleveksperiment (konstruktivistisk tilrettelagt): Påvisning af carbon i ascorbinsyre ved forbrænding og påvisning af carbondioxid med kalkvand. Anvendelse af edb-træningsprogram: Tegning af ascorbinsyres strukturformel, overførelse til 3D. Molekylmodelbygning. Studiespørgsmål: Polære og upolære kovalente bindinger og bindingsvinkler. Eleveksperiment (forsøgsvejledning): Redoxtitrering af grapejuice og grapefrugt med I 2 (aq). 18

19 Eleverne indhenter information om risiko- og sikkerhedsforhold, håndtering af laboratorieaffald i forbindelse med forsøget. Positivlisten. Eleveksperiment (forsøgsvejledning, rapport): Potentiometrisk titrering til bestemmelse af ascorbinsyreindholdet i C-vitaminpiller. Anvendelse af edb til databehandling. Under forløbet arbejdes med følgende: Indhentning af kemisk information, tilrettelæggelse og udførelse af laboratoriearbejde, risiko- og sikkerhedsforhold (inkl. R- og S-sætninger), kemisk tegnsprog, mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, håndtering af laboratorieaffald, fældningsreaktion, afstemning af redoxreaktion, syre-base-reaktioner, valgfrit stof. Projektorganiseret. Obligatorisk niveau Grøn strategi på tekstilvirksomhed Udfasning af klorblegemiddel ved at konvertere til blegemidlet hydrogenperoxid. Konvertering af kemisk rensning med tetrachlorethen (perchlorethylen) til vask i vand. Problemformulering. Information om virksomhedens årlige forbrug af blegemiddel og rensemiddel indhentes i forbindelse med besøg på virksomheden. Information om de miljømæssige problemer og eventuelle sundhedsskadelige virkninger af de hidtidigt anvendte kemikalier og af erstatningsstofferne indsamles. Indholdet af aktivt chlor i chlorblegemidlet bestemmes ved en iodometrisk titrering, og der gennemføres eksperimenter for at undersøge, hvor koncentreret hydrogenperoxidopløsningen skal være for at give samme blegeeffekt, og den nøjagtige koncentration af denne hydrogenperoxidopløsning bestemmes ved redoxtitrering. Der foretages en gaschromatografisk analyse af rensemidlet. Inden eksperimenterne udføres, indhentes oplysninger om risiko- og sikkerhedsforhold og om håndtering af laboratorieaffald i forbindelse med forsøgene. Der udføres kvantitative beregninger i virksomhedsskala med henblik på en vurdering af den miljømæssige gevinst ved gennemførelse af den grønne strategi. Produktet: Miljørapport, der med udgangspunkt i kvantitative undersøgelser, giver en redegørelse for de miljømæssige forbedringer. Under forløbet arbejdes med følgende: 19

20 Tilrettelæggelse og udførelse af laboratoriearbejde, miljømæssige forhold ved anvendelse af kemikalier, risiko- og sikkerhedsforhold, håndtering af laboratorieaffald, kemisk tegnsprog, mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og på gasser, afstemning af reaktionsskemaer for redoxreaktioner, organiske forbindelsers anvendelse i hverdagen. Systematisk organiseret. Mellemniveau Kemisk ligevægt Eleveksperiment (induktivt tilrettelagt): Der arbejdes med jern (III)thiocyanat og kompleksligevægte. Forståelse af begrebet kemisk ligevægt og indgreb i ligevægtssystemer, så eleverne på et makroskopisk niveau kan formulere det generelle Le Chateliers princip. Klasseundervisning: Introduktion af reaktionsbrøk og ligevægtskonstant. Gruppearbejde: Studiespørgsmål, hvor eleverne arbejder med at fortolke forsøgene på et mikroskopisk niveau ved at anvende ligevægtsloven. Matrixgrupper: Studiespørgsmål i forskydning af kemiske ligevægte. Mundtlig formidling på tværs af grupperne. Gruppearbejde: Opgaver vedrørende ligevægtsloven for syre-basereaktioner og fældningsreaktioner. Eleveksperiment (forsøgsvejledning, rapport): Holdene udfører spektrofotometriske målinger på methylrødt ved forskellige phværdier. Eleverne udarbejder selv regneark til beregning af pk s - værdi og gennemfører beregninger ud fra de målte resultater. Eleveksperiment (konstruktivistisk tilrettelagt): Med udgangspunkt i en tidligere gennemført Mohr-titrering til bestemmelse af saltindhold skal eleverne selv tilrettelægge en forsøgsgang til bestemmelse af opløselighedsproduktet og opløseligheden af PbCl 2 i demineraliseret vand og i havvand (evt. i mikroskala). Forberedelsen til forsøget inkluderer en vurdering af risiko- og sikkerhedsmomenter ved forsøget og håndtering af laboratorieaffald. Informationen hertil hentes fra relevante databaser. Udadrettet aktivitet: Besøg på rensningsanlæg med fokus på phosphatfældning. Gruppearbejde: Udarbejdelse af begrebskort. Under forløbet arbejdes med følgende: Anvendelse af ligevægtsloven på homogene og heterogene ligevægte, forskydning af ligevægte, ligevægtskonstantens temperaturafhængighed, beregning af reaktionsbrøker, der 20

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 Maj 2012 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Skoleåret 2009/2010 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse HTX Fag og niveau Kemi B Lærer(e) Kathrine Konge Rasmussen Hold 109 Kemi Oversigt over gennemførte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vuc Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig faggruppe

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 13/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv.

Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Kemi C Undervisningsvejledning, GU Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Fagets rolle Kemi er læren

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Kemi B Htx Undervisningsvejledning September 2007

Kemi B Htx Undervisningsvejledning September 2007 Kemi B Htx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Sommer 2015 Vestegnen HF & VUC Uddannelse HF Fag og niveau Naturvidenskabelig faggruppe Lærer(e)

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Kemi A Htx Undervisningsvejledning September 2007

Kemi A Htx Undervisningsvejledning September 2007 Kemi A Htx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013/14 Institution VUC Vest, Esbjerg Afdeling, Eksamens

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Råd og vink om gruppe- og projektarbejde

Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Navn: Klasse: Råd og vink om gruppe- og projektarbejde Århus Akademi 2009 Redigeret af: Bjørn Christensen Kirsten Brink Lund Birte Schmidt Niels Teglskov Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Projektarbejdets

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergertilpasset pædagogik Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergerpædagogik Stress - typer og konsekvenser Faktorer, som kan udløse stress hos aspergere

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 14/15, eksamen maj-juni 15 Institution Kolding HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere