Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken
|
|
- Frode Jespersen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken
2 SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Materialet er udarbejdet af Madkulturen med bidrag fra madkundskabslærere i Roskilde kommune. Til materialet er der trukket på følgende litteratur: Buhl, B. (2010). Historien om danskernes mad. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Bloch, H. (2001). Frøken Jensens Syltebog. 4. udg. Gyldendal. Kierkegaard, E. & Hansen P. V. (1997). Levnedsmiddelhygiejne. 5. udg. Borgen. Justesen, L., Uebel, U., Østergaard, K., red. (2010). Fødevarer og kvalitet - råvarer og forarbejdning. 2. udg. Nyt Teknisk Forlag. Landbrug og Fødevarer (2015). Madspild i Danmark. lf.dk Landbrug og Fødevarer (2018). Madspild hos de danske forbrugere. lf.dk
3 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 3 Lærervejledning Introduktion I dette forløb skal eleverne arbejde med sæson og madspild i relation til storproduktion i et hotelkøkken, samt til deres egen madlavning i madkundskab og derhjemme. Eleverne skal arbejde med grundmetoden eddikesyltning. De skal fremstille tre slags eddikesyltede grøntsager, hvor de selv skal kombinere kryd derierne i deres syltelager. Her vil det være en fordel, hvis eleverne har kendskab til grunds mage og konsistenser. Eleverne vil desuden blive stillet over for udfordringen at komme med bud på, hvordan frugt- og grøntsagsrester kan anvendes på ny i produktionen, med mål om at mindske madspild. Materialet er et alternativt bud på et åben skole forløb, der er udviklet i samarbejde med Comwell i Roskilde, der er en del af den landsdækkende hotelkæde Comwell Hotels. Med til dette skriftlige materiale hører en video på ca. 10 minutter, der gennemgår forskellige eksempler på, hvordan man kan arbejde bæredygtigt i et hotelkøkken. Videoen afsluttes med tips til eddikesyltning. Forløbet kan med fordel afvikles med et besøg i et lokalt hotelkøkken. Overordnet om materialet Materialet er tænkt, så det kan gennemføres inden for to dobbeltlektioner plus et eventuelt besøg i et hotelkøkken. 1. Sæson og syltning (2 lektioner) 2. Madspild og rester (2 lektioner) 3. Besøg et hotelkøkken Udover en video, indeholder materialet kopiark med opgaver og opskrifter til eleverne. Materialet er opbygget med intention om, at det skal være lettilgængeligt, så det kræver et minimum at forberede sig. Der er inkluderet et kort teoriafsnit henvendt til læreren omkring de grundlæggende aspekter ved madspild og sæson samt grundmetoden eddikesyltning, som man kan konsultere efter behov. Derudover er der en gennemgang af indholdet i de enkle undervisningsgange, og hvordan man kan organisere det. Forløbene tager udgangspunkt i madkundskabs kompetencemål. Det kan være en god idé at hænge læringsmålene op i faglokalet, så de er synlige for eleverne, og man løbende kan vende tilbage til dem. Derfor indeholder dette materiale også et kopiark med læringsmålene, der er klar til at printe og hænge op.
4 SIDE 4 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Kompetencemål for madkundskab I dette forløb arbejdes der med følgende mål: Kompetencemål Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede valg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed Færdigheds- og vidensmål Bæredygtighed og miljø: Fase 2 Eleven kan vurdere miljømæssige konsekvenser af madhåndtering Eleven har viden om betydningen af madhåndtering for bæredygtighed og miljø Læringsmål I kan redegøre for begrebet sæson i relation til grøntsager I kan argumentere for, hvorfor sæson er vigtigt i forhold til bæredygtighed I kan fremstille syltede grøntsager I kan argumentere for, hvorfor madspild er problematisk i forhold til bæredygtighed. I kan komme med et bud på, hvordan man kan mindske madspild, ved at genanvende frugtog/eller grøntsagsrester.
5 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 5 VARIGHED 2 x 45 MIN. SÆSON OG SYLTNING Særlige materialer Råvarer, jf. opskrifter og årstid Hvis der syltes rødbeder, kan disse sættes over inden lektionen begynder, for at udnytte tiden bedst muligt. Forslag til krydderier: Stjerneanis, fennikelfrø, kardemommekapsler, laurbærblade og sort peber Store stykker papir og skriveredskaber til fælles brainstorm Evt. handsker hvis der syltes rødbeder Et 0,5 l lufttæt glas pr. elev Kopiark: Kopiark 1 - Læringsmål Kopiark 2 Syltetips Kopiark 3 Mine gyldne sylteregler Kopiark 4 Opskrift på syltede rødbeder Kopiark 5 Opskrift på syltede rødløg Kopiark 6 Opskrift på syltede gulerødder Kopiark 7 Hvordan smager grøntsagen? Se videoen På besøg i et hotelkøkken: >KLIK HER Undervisningens opbygning Opstart 5 min. 20 min. Videopræsentation Gruppearbejde: Mine gyldne sylteregler 20 min. Arbejde i køkkenet: Syltede grøntsager 35 min. Opsamling og præsentation af lektie 10 min. 1. OPSTART - 5 minutter 1. Start med at skrive dagens program op på tavlen og gennemgå det med eleverne: Læringsmål Videopræsentation: På besøg i et hotelkøkken Gruppearbejde: Mine gyldne sylteregler Arbejde i køkkenet: Syltede grøntsager Opsamling og præsentation af lektie 2. Gennemgå kort læringsmålene og hæng dem op i faglokalet
6 SIDE 6 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken 2. VIDEOPRÆSENTATION - 20 minutter 1. Se videoen. På besøg i et hotelkøkken: >KLIK HER 2. De vigtigste pointer fra videoen opsamles i plenum. Forslag til spørgsmål: Hvad sagde de i videoen om bæredygtighed? Hvordan arbejder de med sæson i hotelkøkkenet? Hvad spiser I ofte om sommeren, men ikke om vinteren? Hvad sagde Dennis om at sylte? 3. GRUPPEARBEJDE: MINE GYLDNE SYLTEREGLER 20 minutter 1. Giv eleverne en introduktion til, hvorfor man syltede i gamle dage kontra i dag. Præsenter kopiark 2 med syltetips og kom herunder ind på hygiejneprincipper ved sylting. Teoriafsnittet kan konsulteres efter behov. 2. Inddel eleverne i grupper med 3-4 elever i hver. Hver gruppe skal have udleveret kopiark 3 og et stort stykke blankt papir. Grupperne får nu 2 minutter til at lave en brainstorm over, hvad der er vigtigt, når man sylter. Giv dem derefter 3 minutter til at snakke sammen to og to og udfylde deres egne gyldne sylteregler på kopiark Opsamling til sidst, hvor eleverne kort præsenterer deres sylteregler. 4. ARBEJDE I KØKKENET: SYLTEDE GRØNTSAGER 35 minutter 1. Eleverne skal nu anvende deres sylteregler i køkkenet. 2. Eleverne fortsætter i samme grupper som før. 3. Grupperne skal vælge at sylte enten rødløg, gulerødder eller rødbeder. Alt afhængig af årstid kan I vælge andre grøntsager som fx græskar, svampe, pastinak eller asparges. Fortæl gerne eleverne, at syltelagen de bruger, er en grundlage, som kan bruges til at sylte stort set alle grøntsager. 4. Eleverne skal have udleveret opskrifterne (kopiark 4, 5, 6) alt efter hvilken grøntsag de har valgt. Fortæl eleverne, at de skal gange opskriften op med det antal de er i gruppen. 5. Fortæl eleverne om smageøvelsen (kopiark 7), og gør dem opmærksomme på, at de skal smage på deres grøntsag, inden den syltes. 6. Eleverne sylter og rydder op undervejs.
7 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 7 5. OPSAMLING OG PRÆSENTATION AF LEKTIE 10 minutter 1. Der samles kort op i klassen. Stil evt. følgende spørgsmål: Hvad betyder sæson? Hvorfor er det bæredygtigt at bruge råvarer i sæson? Var der nogle ting, som de gjorde i videoen, som vi kan gøre her i madkundskab? Har I lært andet om bæredygtighed og mad? Var der noget vi kunne have gjort i arbejdet i køkkenet i dag? Hvad tror I, der sker med konsistensen og smagen på jeres syltede grøntsager? 2. Præsenter lektien, som går ud på at udfylde smageskemaet igen om ca. to uger. Der kan opsamles i en kommende madkundskabslektion. Lad glassene stå i madkundskab eller lad eleverne få glassene med hjem. Du kan evt. udvide med et smageforløb, hvor eleverne sammenligner deres egne syltede produkter med de klassiske fra supermarkedet.
8 SIDE 8 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken VARIGHED 2 x 45 MIN. MADSPILD OG RESTER Særlige materialer Post-it-sedler Evt. computere eller telefoner Evt. kogebøger. Kopiark: Kopiark 8 Udfordring Kopiark 9 Den gode ide Kopiark 10 - Præsentationstavle Undervisningens opbygning Opstart 5 min. Introduktion til udfordring 20 min. 45 min. Gruppearbejde: Løs udfordringen Præsentation og opsamling 20 min. 1. OPSTART - 5 minutter 1. Start med at skrive dagens program på tavlen og gennemgå det med eleverne. Introduktion til udfordring Gruppearbejde: Løs udfordringen Præsentation og opsamling
9 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 9 2. INTRODUKTION TIL UDFORDRING - 20 minutter 1. Giv eleverne en kort introduktion til begrebet madspild, og hvorfor det er problematisk, når mad går til spilde. Teoriafsnittet kan konsulteres efter behov. 2. Udlever kopiark 8, 9 og Del eleverne i grupper af 2-4 personer, som skal samarbejde om at løse udfordringen. 4. Læs beskrivelsen af udfordringen højt for eleverne på kopiark Gennemgå arbejdsprocessen til at løse udfordringen med eleverne på kopiark 9. Brainstorm Denne del af processen handler om at få så mange ideer som muligt. Så læg vægt på, at alle ideer skal skrives ned. Der er ingen ideer, der er for vilde eller for dårlige. Eleverne kan tage udgangspunkt i eksempler på grøntsags- og frugtrester på kopiark 8 eller idekataloget på kopiark 9, hvis de er helt tomme for ideer. Vælg en ide Eleverne skal vælge hvilken ide de skal gå videre med. Læg vægt på, at eleverne i udvælgelsesprocessen, tænker over om ideen er realistisk at føre ud i virkeligheden, men også om den er nytænkende. Bliv konkrete Eleverne skal forestille sig, hvordan ideen skal føres ud i virkeligheden. Læg vægt på, at de skal prøve at være så konkrete som muligt, så det er nemt for hotelkøkkenet at udføre i praksis. Præsentér ideen Eleverne skal præsentere deres konkrete bud på en løsning ved hjælp af præsentationstavlen på kopiark 10. Læg vægt på, at de skal formulere sig kort og præcist, når de skriver på tavlen, og at de også gerne må tegne på tavlen. Fortæl grupperne, at de kort (2-3 min pr. gruppe) skal præsentere deres ide mundtligt for resten af klassen.
10 SIDE 10 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken 3. GRUPPEARBEJDE: LØS UDFORDRINGEN - 45 minutter 1. Lad grupperne arbejde med at løse udfordringen. Giv eleverne mulighed for at gense dele af videoen eller søge på opskrifter til inspiration på deres telefon eller computer efter behov. Der kan med fordel også være kogebøger tilgængelige for eleverne. 4. PRÆSENTATION OG OPSAMLING - 20 minutter 1. Lad grupperne rejse sig på skift og præsentere deres bud på genanvendelse af frugt- og/eller grøntsagsrester. 2. Der samles kort op i klassen. Stil evt. opfølgende spørgsmål: Hvad synes I om de andres bud på en løsning af udfordringen? Hvordan har det været at arbejde med en konkret udfordring fra den virkelige verden? OBS! Du kan evt. udvide med en undervisningsgang, hvor eleverne eksperimenterer med at fremstille en eller flere af deres løsninger.
11 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 11 Besøg et hotelkøkken For at fuldende forløbet kan der tages kontakt til et lokalt hotel og arrangeres et besøg. Som forløbet er tænkt her, er det mest naturligt at placere besøget som afslutning på forløbet, men det kan selvfølgelig også lægges på et andet tidspunkt, hvis det passer bedre. Forslag til aktiviteter på besøget Hvis hotellet viser interesse for et besøg, kan du høre, om én eller flere af nedenstående aktiviteter kunne finde sted. Eleverne præsenterer deres bud på genanvendelse af frugt- og grøntsagsrester for chefkokken og fortæller om de overvejelser, de har gjort sig. De kan måske endda have smagsprøver med. Eleverne interviewer personalet for at kvalificere deres arbejde med at løse udfordringen. Et sensorisk værksted, hvor eleverne får mulighed for at smage på hotelkøkkenets hjemmelavede produkter. Det kunne f.eks. være syltevarer, olier, saft, krydderurter eller snacks. Eleverne bliver vist rundt på hotellet for at se køkkenfaciliteter, restaurant, affalds-/ressourcegård, køkkenhave m.m.
12 TEORIAFSNIT OG KOPIARK
13 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 13 Teori Sæson & syltning Når en grøntsag eller frugt er i sæson, betyder det, at spisekvaliteten er på sit højeste, og at den er klar til at blive høstet. Oprindeligt lå det implicit i sæsonbegrebet, at afgrøden var dyrket lokalt og på friland. Hvornår grøntsagen eller frugten var i sæson, var således i høj grad afhængig af de forhold den generelt voksede under, og hvordan vejrforholdene havde været det pågældende år. I takt med at der er opstået nye dyrkningsmetoder, som f.eks. drivhuse, nye opbevaringsfaciliteter som kølehuse, og at det er blevet nemmere og billigere at fragte fødevarer verden rundt, har mange mistet fornemmelsen for, hvornår forskellige frugter og grøntsager kan siges at have deres naturlige sæson. I dag importeres en lang række frugter og grøntsager, både i og uden for den danske sæson. F.eks. tomater, agurker og jordbær fra Spanien i de kolde måneder. Asparges sendes fra Peru stort set året rundt og sammen med de danske æbler kan man ofte også finde varianter fra Chile eller New Zealand. Dertil kommer, at der især er en del frugter, der ikke er egnede til at dyrke i Danmark, som f.eks. ananas, banan, mango, appelsiner og avocado. Disse frugter er vi derfor nødt til at importere, i det omfang vi ønsker at spise dem. Når vi køber frugt og grønt uden for den danske frilandssæson, vil det ofte betyde, at de er dyrkede i opvarmede væksthuse, har været opbevaret på kølelager i længere tid eller er blevet fragtet langvejs fra. I alle tilfælde er det ret energikrævende processer, der er belastende for klimaet. Det er nogle af grundene til, at det kan være mere bæredygtigt at spise frugt og grønt i sæson. Når man vælger lokalt produceret frugt og grønt i sæson, får man ofte også de mest friske råvarer med den bedste smag og højeste næringsværdi. Nogle grøntsager, som kål, løg og kartofler kan opbevares uden det store energiforbrug i relativt lang tid, men ellers har man i årtusinder brugt forskellige former for konservering, herunder syltning, som en måde at strække sæsonerne på. Der er mange fordele ved at sylte selv. Det kan være en måde at arbejde bæredygtigt med sine råvarer, når man ved at konservere årstidens høst kan gemme til senere brug og dermed mindske madspild. Derudover kan man selv variere indholdet og krydre det efter egne præferencer i modsætning til de syltede produkter i supermarkedet. Se hvornår frugt og grønt er i sæson på: KLIK HER
14 SIDE 14 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Hygiejneprincipper ved eddikesyltning Ved eddikesyltning er følgende principper vigtige at huske på: Brug altid helt rene glas Gør dem først rent med varmt vand og sæbe Tør dem godt af Stil glassene ind i en kold ovn, som indstilles på 125 grader. Når ovnen er varm, er glassene rene Du kan også vælge at skolde glassene i kogende vand Husk at tørre glassene grundigt Når glassene er rengjorte, kan de stilles med bunden opad på et rent viskestykke, så undgår man, at luftens mikroorganismer flytter ind i glasset Grøntsagerne rengøres grundigt, så eventuelle jordbakterier ikke overflyttes til glasset Lagen skal dække grøntsagerne helt Brug altid en ren gaffel til at tage det syltede op af glasset, og luk glasset tæt efter brug Nogle skimmelsvampe er nyttige. Det er for eksempel den slags, der bruges til produktion af skimmeloste. Andre skimmelsvampe er sygdomsfremkaldende og danner mykotoksiner, som kan ophobe sig i kroppen, og danne kroniske skader. Når man producerer skimmeloste, bruger man skimmelsvampe, som ikke danner mykotoksiner. Når et produkt er spontant skimlet, kan man ikke være sikker på, om skimmelsvampene, der er på spil, danner giftstoffet. Derfor skal et syltet produkt, som har dannet mug, altid kasseres. Når man eddikesylter, anvendes ofte en blanding af eddike, sukker, vand og krydderier. Her er det eddiken, der virker konserverende, fordi den sænker ph-værdien. En lav ph-værdi hæmmer væksten af mikroorganismer. Ved en ph-værdi på 4,5 stopper væksten af de fleste sygdomsfremkaldende bakterier, mens gær- og skimmelsvampe kan vokse helt ned til en ph-værdi på 2,0. Derfor angribes syrligt frugt og grønt ofte af gær- og skimmelsvampe. Generelt er frugts ph-værdi lavere en grøntsagers. Hvis der opstår skimmelvækst (mug), skal råvaren eller produktet altid kasseres. Det er ikke nok, at skære det mugne væk, fordi skimmelsvampene danner tråde, som kan sidde i hele produktet, uden det ses.
15 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 15 Madspild Miljøstyrelsen definerer madspild som fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Der skelnes altså ikke mellem om fødevaren var fordærvet, om der var for meget på tallerkenen eller om man blot ryddede op i køleskabet. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Dertil kommer det, som Miljøstyrelsen kalder for øvrigt madaffald. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse, altså dele af fødevaren, som man ikke normalt spiser. I 2017 estimeres det, at det samlede danske madspild var på over tons eller 700 millioner kg. De private husholdninger står for den største andel af spildet med ca. 36% eller over 250 millioner kg. Det svarer til, at hver eneste person i Danmark smider over 40 kg mad ud om året. Det er næppe muligt helt at undgå madspild, men at så meget mad går til spilde, er ikke hensigtsmæssigt af tre væsentlige årsager. 1. Den miljø- og klimamæssige: Produktionen af fødevarer er en af de væsentligste kilder til udledning af drivhusgasser, næringsstoffer og pesticider. Alle de ressourcer, der er blevet brugt under produktionen af maden, så som vand, energi, landbrugsareal og gødning går tabt og udgør dermed en helt formålsløs belastning af klimaet og miljøet, når maden ikke bliver spist. Dertil kommer, at en stor del af madaffaldet ender til forbrænding, som medfører yderligere udledning af CO2. De fleste hotelkøkkener arbejder på at mindske spildet af mad, fordi det kan betale sig økonomisk. Det kræver både god planlægning ift. indkøb og madlavning, korrekt opbevaring i alle led af madproduktionen og kreativitet blandt kokkene at finde på nye anvendelsesmuligheder. I dette forløb tages der udgangspunkt i både rester af grøntsager og frugt, og det der defineres som øvrigt madaffald, f.eks. æbleskrog eller skræller. For fødevarer, der har forladt køkkenet, gælder det, at den kun kan genanvendes efter at have været opvarmet igen til minimum 75 grader for at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Dette gælder naturligvis kun for mad, der ikke er blevet serveret. Tilsvarende er der en del fødevarer, der ikke egner sig til opvarmning, som f.eks. salat eller kogte/stegte æg. For de fødevarer, der ikke har forladt køkkenet, er der altså ikke samme krav til opvarmning, men blot at man følger de almindelige hygiejneregler. I køkkenet på Comwell Hotel, Roskilde bruger de f.eks. grønsagsskræller til chips, kaffegrums i småkager og skrog fra frugt til at smagsætte eddiker. 2. Den sociale: Imens tonsvis af mad går til spilde, dør der årligt over 15 millioner børn af sult. Det estimeres, at man med verdens madspild kunne brødføde 3 milliarder mennesker. 3. Den økonomiske: Mad er en daglig udgift for alle. Når man begrænser madspildet, vil man derfor kunne spare mange penge.
16 SIDE 16 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Kopiark 1 LÆRINGSMÅL MADKUNDSKAB Efter dette forløb om sæson og syltning er det målet at: I kan redegøre for begrebet sæson i relation til grøntsager I kan argumentere for, hvorfor sæson er vigtigt i forhold til bæredygtighed I kan fremstille syltede grøntsager I kan argumentere for, hvorfor madspild er problematisk i forhold til bæredygtighed. I kan komme med et bud på, hvordan man kan mindske madspild, ved at genanvende frugt- og/eller grøntsagsrester.
17 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 17 Kopiark 2 SYLTETIPS Tips til syltning Brug altid friske råvarer i sæson Vær omhyggelig med hygiejnen Eksperimenter med de råvarer og krydderier, som du godt kan lide Desinficering af glas Vask glassene med varmt vand og sæbe. Tør dem grundigt af Stil glassene i en kold ovn og indstil ovnen på 125 grader Når ovnen er varmet op til 125 grader, er glassene rene En anden metode til at desinficere glassene er at skolde dem i kogende vand. Hvis I gør det, så husk at passe på fingrene.
18 SIDE 18 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Kopiark 3 MINE GYLDNE SYLTEREGLER
19 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 19 Kopiark 4 OPSKRIFT PÅ SYLTEDE RØDBEDER - TIL ET GLAS PÅ 0,5L Du skal bruge: 1 stor rødbede eller 2 små 1 dl eddike 1 dl sukker 1 dl vand Krydderier efter eget valg Sådan gør du: Rengør rødbederne grundigt Kog rødbederne i minutter alt efter størrelse Når rødbederne er møre, hældes vandet fra og de kommes i koldt vand Gnid skrællen af rødbederne Tænd ovnen på 125 C og sæt sylteglas og låg ind med det samme Når ovnen har varmet op til 125 C er glassene rene Tag glassene ud og lad dem køle af Beslut jer for hvilke krydderier, der skal i jeres syltede rødbeder Bring eddike, sukker, vand og krydderier i kog Kog lagen til sukkeret er opløst Skær rødbederne i tynde tændstikker, stave, skiver, tern eller på en helt anden måde Det er jer, der bestemmer Læg rødbederne i de rene glas Hæld lagen over rødbederne, så den dækker dem helt Luk glassene
20 SIDE 20 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Kopiark 5 OPSKRIFT PÅ SYLTEDE RØDLØG - TIL ET GLAS PÅ 0,5L Du skal bruge: 1 rødløg 1 dl eddike 1 dl sukker 1 dl vand Krydderier efter eget valg Sådan gør du: Tænd ovnen på 125 C og sæt sylteglas og låg ind med det samme Når ovnen har varmet op til 125 C er glassene rene Tag glassene ud og lad dem køle af Pil løgene og skær ende og evt. top fra Skær løgene i ottendedelsbåde, skiver, tern eller på en helt anden måde Det er jer, der bestemmer Beslut jer for hvilke krydderier, der skal i jeres syltede rødløg Bring eddike, sukker, vand og krydderier i kog Kog lagen til sukkeret er opløst Tilsæt løgene og kog dem med i lagen i ca. 3 minutter Tag løgene op af lagen og læg dem i de rene glas Hæld lagen over løgene, så den dækker dem helt Luk glassene
21 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 21 Kopiark 6 OPSKRIFT PÅ SYLTEDE GULERØDDER - TIL ET GLAS PÅ 0,5L Du skal bruge: 2 gulerødder 1 dl æblecidereddike 1 dl sukker 1 dl vand Krydderier efter eget valg Sådan gør du: Tænd ovnen på 125 C og sæt 5 sylteglas og låg ind med det samme Når ovnen har varmet op til 125 C er glassene rene Tag glassene ud og lad dem køle af Skræl gulerødderne og skær ende og top fra Skær gulerødderne i tynde tændstikker, stave, skiver, tern eller på en helt anden måde Det er jer, der bestemmer Beslut jer for hvilke krydderier, der skal i jeres syltede gulerødder Bring eddike, sukker, vand og krydderier i kog Kog lagen til sukkeret er opløst Tilsæt gulerødderne og kog dem med i lagen i ca. 3 minutter Tag gulerødderne op af lagen og læg dem i de rene glas Hæld lagen over gulerødderne, så den dækker dem helt Luk glassene
22 SIDE 22 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Kopiark 7 HVORDAN SMAGER GRØNTSAGEN? Smag på grøntsagen inden og efter syltningen og udfyld arket. Grøntsagen før syltning Hvordan er konsistensen? Hvordan smager den? Grøntsag efter syltning Hvordan er konsistensen? Hvilke grundsmage kan du smage? Skriv grundsmagene ind i de øverste bobler Skriv ingredienser ind i de nederste bobler, som er med til at skabe den grundsmag, som du har skrevet i den øverste
23 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 23 Kopiark 8 UDFORDRING Genanvend frugt- og grøntsagsrester I et hotelkøkken anvendes store mængder råvarer. For at undgå madspild arbejder køkkenet hele tiden på at udnytte råvarerne til fulde. Det kræver, at man nøje overvejer madproduktionen både på kort og lang sigt. Indimellem kan det selvfølgelig alligevel ske, at der er råvarer eller rester til overs. I den situation gælder det om for køkkenet at tænke kreativt og se, om de kan udnytte maden på andre måder. I et hotelkøkken vil der også være en stor mængde af det, man normalt betragter som madaffald. Det kan f.eks. være æbleskrog, kaffegrums eller grøntsagsskræller. Også her kan man med lidt kreativ sans finde nye anvendelsesmuligheder og dermed både sikre en god økonomi og en mere bæredygtig produktion. Frugt og grøntsager er råvarer med en relativt kort sæson og holdbarhed. Samtidig opstår der let mange små rester, når de skal klargøres. I skal nu forestille jer, at I arbejder i et hotelkøkken og har fået til opgave at komme med ideer til, hvordan frugt- eller grøntsagsrester kan anvendes. Nedenfor er der eksempler på rester. Vælg en eller flere eller finde selv på en anden og kom med ideer til, hvordan resten kan anvendes som en del af et måltid, en snack eller til frokost- eller morgenmadsbuffeten. Til sidst skal I præsentere jeres bud for jeres klassekammerater. Skræller Broccoli-/blomkålsstok Kernehus Porretop Bunden af asparges Rester af tilberedte grøntsager Overmodne grøntsager Overmoden frugt Eget valg
24 SIDE 24 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Kopiark 9 DEN GODE IDE Brainstorm Slip ideerne løs og tag ja-hatten på. - Skriv alle jeres ideer på post-it-sedler (alle i gruppen skal skrive). - Saml alle jeres sedler og sortér dem i kategorier. - Udvælg de bedste sedler inden for hver kategori. - Kan ideerne evt. kombineres? Vælg en ide Overvej hvilken ide, der løser udfordringen bedst. - Hvilken er mest nytænkende? - Hvilken er mest appetitlig? - Hvilken er mest anvendelig? - Hvilken giver bedst mening i hotel-sammenhæng? Bliv konkrete Nu skal I tænke over, hvordan jeres ide kan føres ud i virkeligheden. - Hvilke råvarer og udstyr kræver det? - Hvordan skal den fremstilles, og hvor lang tid tager det? - I hvilken sammenhæng skal det anvendes? - Hvordan skal det endelige resultat se ud? Skriv jeres endelige løsning ind på præsentationstavlen på næste side. Idekatalog Finthakket/revet Syltet Tørret Friteret Stegt Bagt Kogt Presset Blendet I bagværk I gryderet I supper I fond/bouillon I mos/pure I fars I tærter, æggekage eller gratiner I grød Som pålæg EKSEMPEL: Fra rugbrødsrester til lækker mødesnack Rugbrødsrester fra morgenbuffeten skæres i stave, pensles med smeltet smør og ristes sprøde i ovnen. Til sidst pensles de med smeltet chokolade. De sprøde rugbrødssnack kan stilles frem til møder sammen med kaffe, the, vand og frugt.
25 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 25 Kopiark 10 PRÆSENTATIONSTAVLE Ingredienser Hvilke ingredienser skal der bruges ud over resten i sig selv? Tilberedning Hvordan skal produktet fremstilles? Vores rest er: Anvendelse Hvordan skal produktet bruges? Udseende Hvordan skal produktet serveres? Tegn evt. en tegning.
26
Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken
Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 3 Materialet er udarbejdet af Madkulturen
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken
Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson i et hotelkøkken Materialet er udarbejdet af Madkulturen med bidrag fra madkundskabslærere i Roskilde kommune.
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken
Mad kund skab Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 2 Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken Undervisningsforløb om sæson og madspild i et hotelkøkken SIDE 3
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereRizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen
Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,
Læs mereUndervisningsforløb om udskæringer
Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen), Christine Bendix, madkundskabslærer
Læs mereMad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer
Mad kund skab Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer SIDE 3 Lærervejledning Introduktion I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab
Læs mereagurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist
1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,
Læs mereNaturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Læs mereMADSPILD hos dig og din familie
T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen
Læs mereSå skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mere2. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.
Opgave : Undersøg kartoflen Du skal nu undersøge kartoflen.. Se på kartoflen. Beskriv dens skræl. Er skrællen tyk eller tynd?. Skær kartoflen over i to halve. Find kork, marv og barklagene.. Skræl de to
Læs mereMånedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereOPSKRIFTER CORDON BLEU AF KALV OG FLÆSK MED SAUTÉ AF GULERØDDER, ROSENKÅL, ØSTERSHATTE OG RØDLØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 21 MESTERSLAGTERENS
CORDON BLEU AF KALV OG FLÆSK MED SAUTÉ AF GULERØDDER, ROSENKÅL, ØSTERSHATTE OG RØDLØG 600 g hakket kalv og flæsk 4 skiver god, kogt røget skinke 4 skiver emmentaler 0,5 cm tykke (gruyere kan også bruges)
Læs mereMadplan Juli 1. Madværkstedets. Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat. Fisk i fad med fennikel salat
Madværkstedets Juli 1 Fisk i fad med fennikel salat Flanksteak med timian kartofler og tomatsalat Utraditionel kyllinge tærte med frisk salat Juli 1 Dag 1 Fisk i fad med fennikelsalat Dag 2 Flanksteak
Læs mereOpgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.
Opgave : Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble. Du skal bruge æbler til 4 elever Sådan gør du. Vask hænder.. Tænd ovnen på 6 grader varmluft..
Læs mereSpansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber
Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget
Læs mereMadplan feb. 1. Madværkstedets. Kødboller i tomatsauce med spaghetti og kakisalat. Farseret porre med råmarinerede bær
Madværkstedets feb. 1 Farseret porre med råmarinerede bær Kødboller i tomatsauce med spaghetti og kakisalat Vietnamesiske forårsruller med peanutdressing feb. 1 Dag 1 Farseret porre med råmarinerede bær
Læs mereMånedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: Juni af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Nye danske kartofler Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel
Læs mereMiniguide: Undgå mavepine i julen
Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen
Læs mereMadlavningsaften
Madlavningsaften 25.10.17 Grov madtærtebund - 1 stk. Tærtefyld - 1 tærte Bagte rødbeder og græskar med timian - 4 prs. Groft brød - 8 stk. Rullet dampet fiskefilet - 4 prs. Salat - 4 prs. Frugtspyd 30
Læs meretil 4 elever Sådan gør du
Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver
Læs mereFISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret
FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv
Læs mereOpskrifter med majs og kartofler
Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mereVores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):
Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Læs mereHer får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød.
KlimaKøkken Her får du fem opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson tidligt på foråret. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet.
Læs mereKokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler
Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme
INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,
Læs mereMADSPILD OG EMBALLAGE
FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer
Læs mereHer får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød.
KlimaKøkken Her får du seks opskrifter på klimavenlige retter med råvarer, der har sæson om vinteren. Der er både retter med og uden kød. Du kan finde flere opskrifter på klimavenlig mad på nettet. Her
Læs mereOPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS
SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry
Læs mereVEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER
MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9. eller
Læs mereForløb: Smagen af løg Aktivitet: En kreativ løg-ret Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/7. En kreativ løg-ret
Side: 1/7 En kreativ løg-ret Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
Læs mereCaroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017
Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g
Læs mereMadplan nov. 1. Madværkstedets. Tunfrikadeller med pastasalat og dressing. Koteletter i fad med tomatsauce og ris
Madværkstedets nov. 1 Koteletter i fad med tomatsauce og ris Tunfrikadeller med pastasalat og dressing Culottesteg med stegte svampe, jordskokcreme og kartoffelbåde November 1 Dag 1 Koteletter i fad med
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereMadværkstedets. Madplan Maj 1. Kalkungryde med ris og broccolisalat. Tigerrejer med pasta, pinjekerner og parmesan. Frikadeller med kartoffelsalat
Madværkstedets Maj 1 Kalkungryde med ris og broccolisalat Tigerrejer med pasta, pinjekerner og parmesan Frikadeller med kartoffelsalat Maj 1 Dag 1 Kalkungryde med ris og broccolisalat Dag 2 Tigerrejer
Læs mereJulefrokost Næsten som vi plejer
Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe
Læs merePocherede Limfjordsøsters
5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,
Læs mereMånedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereHjemkundskab Klasse:7. klasserne Dato: Uge 41 Emne: A-uge Kost & Motion Jan Thiemann/Tenna Andersen (
Ribbensteg & Brød Ca. 2 kg ribbensteg 2-3 spsk. salt 2 tsk peber 5 laurbærblade 1 l vand Tænd ovnen på 250 0 Salt og peber gnides grundigt ned i alle ridserne i sværen. Del laurbærbladene og stik dem ned
Læs mereTjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:
Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller
Læs mereMadplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat
Madværkstedets Juni 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling Kokospande med appelsinmarinerede svinekoteletter Juni 1 Dag 1 Pizzabøf med pasta og græsk salat
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.
Læs mereKokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver
Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af
Læs merePå besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
Læs mereOPSKRIFTER THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33 MESTERSLAGTERENS
THAI NUDELSALAT MED BØNNER OG KÅL 200 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål, f.eks. spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt evt. 1 frisk chili 600 g hakket oksekød, ca. 10% fedt 4-6
Læs mereDEN SUNDE MORGENMAD. Æg med spinat. Appetit. på livet
DEN SUNDE MORGENMAD Æg med spinat DEN SUNDE MORGENMAD Æg med spinat 2 personer Flere sunde veje Der er mange veje til det sunde morgenmåltid. Det er nemt at lave grød med frugt. Rugbrød og brød med kerner
Læs mereGroft & godt. Inspiration til mad med Finax økologiske Frø og Kerner udviklet af Ditte Ingemann kogebogsforfatter og blogger
Groft & godt Inspiration til mad med Finax økologiske Frø og Kerner udviklet af kogebogsforfatter og blogger Læs mere om og hendes passion for mad En lækker og velsmagende snack også når det skal gå hurtigt
Læs mereCopyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare
Spar penge Spar tid Skån miljøet Spis dine madrester Af Beate Mulvana Grandahl 1. udgave, maj 2012 Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare Redaktør: Beate Mulvana Grandahl Dtp:
Læs mereTil middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Læs mereKokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye
Læs mereOPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.
FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld
Læs mereLøgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College
Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund
Læs mere400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt
Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.
Læs mereOpbevaring og holdbarhed
Opbevaring og holdbarhed Forskellige madvarer skal opbevares forskelligt. Maden kan holde sig længere og smager meget bedre hvis du opbevarer den rigtigt. Det står ofte på emballagen, hvor længe maden
Læs mereNr. 1 - Michael Pedersen. Forret
Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereMorgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.
Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereFROKOSTFORSLAG fase 2
FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt
Læs mereGRØNTSAGER I KARRY MED KORN, BLOMMECHUTNEY OG FLADBRØD
Frokost GRØNTSAGER I KARRY MED KORN, BLOMMECHUTNEY OG FLADBRØD Karrysovs 100 g karry 50 g ingefær 50 g hvidløg 0,5 dl olie 2 dl æblecidereddike 1 liter kokosmælk 2 kg løg 2 kg gulerødder 2 kg palmekål
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Læs mereHvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?
på grøntsager Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag? Opgave 1: Når du tilbereder rodfrugter, ændrer de smag og konsistens. Undersøg smag og konsistens, når rodfrugterne er stegt, kogt og bagt.
Læs mereSanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Læs meresmage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Læs mereHolberggårds rabarbersyltede rødløg
Holberggårds rabarbersyltede rødløg 2-3 rødløg 1 rabarberstængel 1 dl vanilleeddike (se opskrift til sidst i denne opskrift) 2 dl rørsukker Peber og en smule salt. Rødløg og rabarber skæres i tynde skiver.
Læs mereHakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!
Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereTEMA: DANSK OG ETIOPISK MADKULTUR
TIL LÆRERNE TEMA: DANSK OG ETIOPISK MADKULTUR UNDERVISNINGSFORLØB FOR 6. KLASSE I formålsparagraffen i folkeskoleloven står der Afrika. Men på trods af den økonomiske fremgang, er landet stadig blandt
Læs mereAppelsinmarineret andebryst
Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft
Læs mereInviter klimaet med på middag
Inviter klimaet med på middag TEKNIK OG MILJØ Inviter klimaet med på middag Tænk på klimaet, når du planlægger og køber ind til aftensmaden Spis mindre kød Tag en dag om ugen uden kød og spar miljøet for
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereOpskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens
Kødboller i rød karry og kokosmælk 600 g hakket kalv og skinke 1-1½ tsk. salt ½ tsk. peber 2 æg 1 løg ½ hvedemel 1½ dl mælk fx letmælk 1 spsk. olie eller 15 g smør/margarine 1 tsk. rød karrypasta eller
Læs mereOPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS
OKSEKØDSTÆRTE 600 g oksekød 1-2 løg, i skiver 1-2 peberfrugter 1 lille ds. koncentreret tomatpuré 1 dl. vand salt, peber, merian 2 fed hvidløg 5 pl. Butterdej ca. 5 tomater 100-150 g reven ost. Svits løgene
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS
VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab
Læs mereSom hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:
Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereMånedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereDet kan du lave allerede lillejuleaften. Menu
Det kan du lave allerede lillejuleaften Glem alt om stress, det klæder ikke den gode julemad. Start i god tid, helst dagen før. Her er et lille overblik over, hvilke forberedelser du kan lave lillejuleaften.
Læs mereVed kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen
Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs mereForret. Hovedret. Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris. Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg. Dessert Frugtdessert
BH BH Forret Laks Balsamico Salat Grønne bønner med hvidløg 2. Forret Kyllingesuppe Kneidelach Hovedret Carmelized kylling Urte marinerede kartofler Bagt ris Dessert Frugtdessert cholent Forret Laks Balsamico
Læs mereOpskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens
Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon
Læs mereBASISOPSKRIFTER 1 EN GRØN JUL PLANTEBASERET JULEMENU FULD AF SMAG, NÆRING OG KÆRLIGHED. Af Maria Rohde Madsen
BASISOPSKRIFTER 1 EN GRØN JUL PLANTEBASERET JULEMENU FULD AF SMAG, NÆRING OG KÆRLIGHED Af Maria Rohde Madsen / @plantebasen 2 EN GRØN JUL BASISOPSKRIF TER 3 FARSBRØD MED SVAMPE, LINSER OG NØDDER 4-6 portioner
Læs mereVask svampene og del dem i kvarte. Rist svampene og fennikel af på en pande med lidt olie.
Mandag Omelet med friske svampe, ost og fennikel 8 stk. æg 0,5 dl mælk 10 gram smør 100 gram reven parmesan eller cheddar ost 1 stk. fennikel, delt i halve og skåret super tyndt 200 gram svampe, som Karl
Læs mereMenu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot
Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød
Læs mereMadplan Maj 2. Madværkstedets. Mørbrad med petit kartofler og stokkeslaw. Tortillas med oksekød, salsa og guacamole
Madværkstedets Maj 2 Tortillas med oksekød, salsa og guacamole Mørbrad med petit kartofler og stokkeslaw Brændende kærlighed med forårsfornemmelser Maj 2 Dag 1 Tortillas med oksekød, salsa og guacamole
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken:
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)
Læs mere