PsykInfo Årsberetning 2017

Transkript

1 PsykInfo Årsberetning 2017

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Fortsat fokus på EN AF OS...4 Recovery indsatser... 5 Peers som Brobyggere... 5 Recovery Skole Vestsjælland... 7 Informationsmateriale og dokumentation... 8 Information og rådgivning...9 Hovedprincipper for information og rådgivning...9 Tendenser i PsykInfos rådgivning Telefoniske og personlige henvendelser Samarbejdspartnere i forhold til information og rådgivning Profilering af information og rådgivning Tilbagevendende problemstillinger i PsykInfos rådgivning PsykInfo arrangementer Arrangementer som et samarbejde Evaluering af arrangementer PsykInfo punkter Formidling og profilering af PsykInfo Konklusion PsykInfo PsykInfos indsatsområder i 2018: Fakta om PsykInfo i 2017:

3 PsykInfos årsrapport 2017 Indledning Det er PsykInfos formål at styrke vidensformidling, brugerstyring, afstigmatisering og recovery inden for og udenfor psykiatrien - helst ved at bygge broer af viden og erfaringskompetence på tværs af sektorer. Dette gjorde PsykInfo i 2017 ved arrangementer, uvildig rådgivning og EN AF OS indsatser samt ved brobyggende projekter som Peers som Brobyggere, Recovery Højskole og Recoveryskole Vestsjælland. PsykInfo havde i 2017 udover at fastholde sin drift af arrangementer og rådgivning særligt fokus på at fastholde udviklingen og implementeringen af recoveryunderstøttende tilbud som peers, udskrivningsguide og recovery højskole. PsykInfo er én fælles psykiatrisk enhed for Information, Brugerstyring og Recovery men arbejder på to geografier i henholdsvis Næstved og Roskilde. De 25 medarbejdere, hvoraf 7 er projektansatte og kun 7 arbejder fuld tid, arbejder således på begge geografier. I 2017 havde PsykInfo primært uvildig rådgivning i Roskilde og Næstved men tilbød som noget nyt at køre ud til rådgivninger på Lolland-Falster og i Slagelse. Den faste åbningsdag for rådgivning på det ny psykiatrisygehus i Slagelse blev på denne måde gjort fleksibel, fordi det som ventet er begrænset hvor mange der har valgt at søge rådgivning på et psykiatrisygehus. I Næstved og Roskilde har Psyk- Info afdelinger, som alle borgere kan besøge for at få informationsmaterialer og rådgivning eller bruge nogle af de frivillige patient- og pårørendeforeningers tilbud. Til fordel for at kunne køre ud til planlagte rådgivninger på Lolland-Falster ophørte PsykInfo i 2017 med at have den fælles rådgivning sammen med Bedre Psykiatri i Nykøbing Falster. Til gengæld lavede PsykInfo i 2017 flere arrangementer sammen med de frivillige patient- og pårørendeorganisationer. Mange af de frivillige organisationer deltog aktivt i PsykInfos arrangementsgrupper og var på den måde med til at præge årets 32 arrangementer, der i alt havde 2492 deltagere. I 2017 oplevede PsykInfo en stigning til 78 i det gennemsnitlige antal deltagere til arrangementer og en stabil interesse for at få rådgivning. Interessen for Recovery Højskolen var også i 2017 stor, ikke mindst fra borgere som havde hørt hvilken forskel et ophold kan gøre. Det var dog - trods en stor indsats fra nogle af de kommuner, der kender værdien af højskolen godt - krævende at få rekrutteret til de to højskoleophold i I alt 47 var på Recovery højskole i løbet af året. Peers i projektet Peers som Brobyggere lykkedes hele året med at have en lind strøm af samtaler med patienter på afsnittene hos Psykiatrien Øst og i distriktspsykiatrien i Roskilde. Peerstøttesamtalerne etablerede sig i løbet af året som et tilbud både patienter, personale og peers havde stor glæde af. De frivillige EN AF OS ambassadører var fortsat kernen i arbejdet med at mindske tavshed, tvivl og tabu omkring psykisk sygdom. Deres personlige oplæg og evne til at bidrage til erfaringsbaseret refleksion i mange sammenhænge gjorde også i 2017 en helt særlig forskel for at mindske stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. Dette arbejde kræver også meget koordination og opbakning fra medarbejdere i PsykInfo, hvorfor arbejdet med dette blev opgraderet i Den regionale koordinationsgruppe for EN AF OS i 2017 fortsatte med at forsøge at integrere EN AF OS perspektivet på alle de tværsektorielle niveauer i samfundet, som gruppen repræsenterer. Ambassadører kom i 2017 ud til lidt over borgere i Region Sjælland 3

4 Fortsat fokus på EN AF OS Der er sket meget omkring EN AF OS i Region Sjælland i Koordinationen af EN AF OS er i løbet af 2017 blevet fordelt på tre medarbejdere i PsykInfo, så der nu er et lille EN AF OS team, hvilket har været nødvendigt for at koordinere de mange opgaver. Arbejdet er fortsat forankret i den regionale koordinationsgruppe for EN AF OS i Region Sjælland. Koordinationsgruppen repræsenterede også i 2017 de frivillige organisationer og netværk indenfor sundhed, socialpsykiatri og unge på tværs af kommunerne. Ligesom repræsentanter fra behandlingspsykiatrien, de praktiserende læger, Headspace og PsykInfo er med i gruppen. Formålet er, at EN AF OS indsatsen er en fælles indsats med regional og lokal forankring, der mindsker fordomme og stigmatisering mest muligt i hverdagslivet. Den regionale koordinationsgruppe for EN AF OS holdt i 2017 to møder. I 2017 var PsykInfo ude med EN AF OS og ambassadørerne til diverse arrangementer både PsykInfo s egne og mange andre slags. Det blev til 75 unikke arrangementer med omkring deltagere. Derudover arbejdede PsykInfo med en række EN AF OS indsatser, som er beskrevet nedenfor. Som noget nyt var EN AF OS på trøjerne til Oringe-løbet hos Psykiatrien i Vordingborg, som du kan se på billedet til venstre. PsykInfo afprøvede også som et nyt pilotprojekt Dialogstarteren i socialpsykiatrien, hvor Roskilde og Faxe Kommune deltog i konceptet. Stigma og selvstigma er omdrejningspunktet for denne indsats, og i slutningen af 2017 fik de øvrige kommuner i regionen samme tilbud om en indsats omkring stigma og selvstigma. De er langsomt begyndt at vende tilbage med ønske om at modtage tilbuddet. PsykInfo klæder kommunerne på, og så faciliterer kommunerne selv indsatsen. Målgruppen er både brugere af socialpsykiatrien samt ansatte og pårørende. For at takke og fortsat motivere ambassadørerne (som jo leverer deres indsats frivilligt og ulønnet) laver PsykInfo to årlige fester for dem. Festerne er desuden med til at styrke sammenholdet i gruppen og den enkeltes netværk. Et par af ambassadørerne er selv med til at planlægge og afvikle festerne. Ambassadørernes sommerfest blev holdt i Veteranhaven i Slagelse, hvor der var en rundvisning i haven. Det var spændende for ambassadørerne at høre om veteranernes indsats med hovedsageligt PTSD-ramte veteraner, men også med andre borgere med psykisk sygdom via samarbejde med kommunen. Lokale butikker leverede maden med en slagter, der grillede kød på stedet, en bager, der lavede en fantastisk EN AF OS-kage, og et band der spillede musik for ambassadørerne. I 2017 erkendte PsykInfo, at ambassadørgruppen efterhånden er så stor, at det kræver mere professionalisme at organisere den. I de første år af kampagnen er der ikke blevet stillet så store krav til ambassadørernes aktivitetsniveau, hvilket har betydet, at der efterhånden var en større gruppe inaktive ambassadører. Efter dialog med langt de fleste ambassadører blev dem, der ikke ønskede at være aktive sorteret fra, og der er fremadrettet indført nogle retningslinjer for et minimumskrav om deltagelse. Det betyder, at fra at have over 100 mere eller især mindre aktive ambassadører er der nu en gruppe på 63 motiverede og dedikerede ambassadører. I forlængelse af opstramningerne i ambassadørgruppen, har EN AF OS teamet arbejdet med at organisere ambassadørerne i mindre grupper. I stedet for at organisere dem efter interesser, er de samlet efter de konkrete opgaver, som får EN AF OS s budskab ud. Der er således lavet grupper for oplægsholdere, facere (opsøge dialog fx ved stande eller på festivaler), skribenter, sociale aktiviteter (fest og opstart af cafedage for ambassadører fra januar 2018). Alt dette er blevet positivt modtaget af ambassadørerne, som gerne vil yde noget for gruppen. Endelig fokuserede vi i 2017 og fortsætter med det i 2018 meget på at udvikle målrettet uddannelse til de forskellige grupper. Den eksisterende gruppe af ambassadører er således blevet opkvalificeret. Erfaringen i 2017 var generelt, at det frivillige arbejde kræver meget tid af det lønnede personale for, at det kan fungere både lavpraktisk og strategisk. 4

5 Den nuværende gruppe af ambassadører har en bredde i alder og diagnoser, men der er nogle huller i variationen. Gruppen rummer for få mænd, især unge mænd, og meget få ambassadører med anden etnisk herkomst end dansk. Det ville også være ønskeligt med flere ambassadører med en uddannelse, der kunne bruges som oplægsholdere, som studerende på f.eks. professionsuddannelserne ville kunne identificere sig med. Fremover er det opgaven at skele mere til de profiler gruppen mangler, når der søges nye ambassadører. Målet er altså ikke som tidligere at få så mange som muligt ind i gruppen, men at få dem ind, der sikrer den variation, der er brug for. I efteråret støttede alle landets PsykInfo er EN AF OS landssekretariatet i at afvikle den internationale antistigma konference Together Against Stigma, der blev afholdt i København med deltagere fra 32 lande. Fra Region Sjælland deltog flere ambassadører. Og en af EN AF OS i Region Sjællands gamle idéer om at smelte en isskulptur kom til at stå centralt på konferencen. Flere PsykInfo er gik sammen om at betale en iskunstner for at lave en over 1 meter høj og 4 meter lang skulptur, hvor ordene STIGMA smeltede på de 3 dage konferencen varede. Konferencedeltagerne blev opfordret til at donere noget kropsvarme til at smelte isskulpturen på den måde skabte isskulpturen dialog om, hvad der skal til for at smelte stigma, og at det nogle gange ikke kræver så meget. Flere ambassadører blev udfordret ved at lave engelske oplæg på konferencen. Konferencen var en stor inspiration for alle, der deltog. Oplæg fra konferencen findes her En gigantisk isskulptur i EN AF OS området af den internationale stigmakonference blev smeltet i løbet af konferencen og gav anledning til megen god dialog. Recovery indsatser PsykInfo bidrog i 2017 fortsat til, at Psykiatrien tog fat på flere forskellige indsatser for at understøtte recovery for patienterne. Indsatserne skal gerne blive til byggesten til den recoverybro, den enkelte patient må bygge for at forme sin personlige proces med at komme sig. Dette sker bedst i et samarbejde på tværs af sektorer, men det er også et samarbejde, som er krævende at holde i gang, da det tværsektorielle samarbejde ofte presses af daglig drift. Tilbuddet til patienterne i den østlige del af regionen om at få samtaler med peerstøttemedarbejdere fortsatte i Ligesom PsykInfo distribuerede patientmappen med udskrivningsguiden til alle behandlingsenheder i Psykiatrien, så alle patienter kunne få den samme recoveryunderstøttende information. Tilbuddet om Recovery højskole skulle for første gang gennemføres for driftsmidler i et samarbejde med regionens kommuner. Recoveryskole Vestsjælland barslede for første gang via AOF og FOF med et fælles kursusudbud skabt i samarbejde imellem de vestsjællandske kommuner og PsykInfo. Peers som Brobyggere 2017 har været et travlt år i SATSpuljeprojektet Peers som Brobyggere, der er et partnerskabsprojekt imellem Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Kommune og SIND Roskilde/Greve. I Psykiatrien til- 5

6 byder lønnede peer, der er ansat i PsykInfo, samtaler til patienter indlagt på afsnit i Psykiatrien Øst. I kommunen drives ARK Akademiet for Recovery og Kompetenceudvikling - som en recoveryskole for brugere, pårørende og medarbejdere med kurser, der også faciliteres af medarbejdere med peerkompetence. De største ændringer i PsykInfos del af projektet har været, at der i 2017 er blevet ansat yderligere to peers samt en ny projektleder med både personlig og faglig erfaring fra psykiatrien. De to nye peers er begge startet på Peeruddannelsen i Region Hovedstaden sideløbende med deres arbejde som peers på sengeafsnit i Roskilde. I 2017 kom projektet således op på at have ansat seks peers. Der var fortsat stor opbakning til projektet, hvor der i 2017 blev gennemført mere end 500 peersamtaler på de fem integrerede psykiatriske sengeafsnit i Roskilde. Peers efterspørges af patienterne, og personalet udtrykker tilfredshed med tilbuddet. 31 patienter, som har haft mindst 2 peer-samtaler, har deltaget i evalueringsinterviews for at afdække tilfredsheden med peer-tilbuddet. 94% af de adspurgte tilkendegiver, at det har gjort en forskel at modtage peer-støtte under indlæggelse. 87% udtrykker desuden, at peer-samtalerne adskiller sig fra de øvrige tilbud under indlæggelse, hvor patienterne enstemmigt beskriver peer-tilbuddet som et betydningsfuldt supplement til deres øvrige behandling. I 2017 er der derudover opstartet dataindsamling af temaer for peer-samtalerne. De fleste patienter taler med peers om udskrivelse (29%) eller bruger peer-samtalerne til støtte under indlæggelsen (26%). En mindre del af peer-samtalerne bruger patienterne til at tale om udfordringer i relation til medicin og diagnose (15%), at dele deres livsfortælling (12%) eller at tale om dobbeltdiagnoseproblematikker (10%). De færreste peer-samtaler handler om at søge sparring omkring behandlingssystemet (8%). Udover samtalerne på afsnit holdt peer-caféen i Distriktspsykiatrien Roskilde fortsat åbent hver torsdag kl , hvor patienter tilknyttet Distriktspsykiatrien Roskilde har mulighed for at tale med en peer. I 2018 åbner yderligere to peer-caféer hos Distriktspsykiatrien Køge/Greve. I marts 2017 afholdt peer-projektets tre parter, Psykiatrien Region Sjælland, SIND Roskilde/Lejre og ARK i Roskilde Kommune, i fællesskab et arrangement om brugen af peers i behandlingspsykiatri og kommune. Arrangementet foregik i Byens Hus i Roskilde og var åbent for alle, hvilke skabte en livlig debat. I løbet af året deltog de ansatte peers fra både region og kommune ved siden af deres arbejde i erfagruppe faciliteret af peer-netværk Danmark og SIND. Ligesom peers løbende fik ekstern supervision for at støtte deres arbejde. Peers er et levende billede på, at recovery fra svær psykisk sygdom er muligt. Dette giver patienterne håb, og projektets erfaringer i 2017 viste, at det er meningsfuldt at tale med en peer allerede i den tidligere del af patientens recoveryproces under indlæggelse. Recovery Højskoles ophold i 2017 Recovery Højskolen klæder deltagerne på til at mestre egen sygdom og livsførelse samt giver et energiboost og en fornyet tro på og håb om forandring, som kan bruges konstruktivt i samarbejdet mellem kommune, behandlingspsykiatri og borger. Dette meldte kommuner og deltagere tilbage i rapporten fra projektet Recovery Højskole som brobygning, der i 2016 fik tværsektorielle midler. Ikke desto mindre viste 2017, at er det krævende at finde finansiering til opholdene var det første år siden Recovery højskolen blev søsat i 2014, at højskolen ikke havde nogen form for tilskud til driften fx i form af puljemidler, så gennemførsel af de to ophold krævede, at kommunerne betalte for de faktiske udgifter til selve ophold. Det gjorde året vanskeligt, fordi PsykInfo udover at planlægge højskoleopholdene skulle bruge mange ressourcer på at rekruttere til højskolen og bl.a. forklare, hvad borgere og kommuner får for de penge, et højskoleophold koster. Ikke desto mindre lykkedes det med en stor indsats at få gennemført to ophold på Recovery Højskolen med lidt færre kursister end planlagt men begge ophold med gode evalueringer fra kursisterne. I april var der 29 kursister og i september 18 kursister afsted på Recovery Højskole. Det var nyt for højskolen at arbejde med mindre hold, da tidligere hold har bestået af imellem kursister. Evalueringerne fra opholdene også med færre kursister viste dog, at et ophold på Recovery Højskolen stadig gør en stor forskel for kursisterne. Optimalt set skulle der have været 40 kursister på hvert hold for, at økonomien balancerer. Opholdene gav således PsykInfo et underskud. Prisen for et ophold på Recovery Højskolen går alene til at 6

7 dække de faktisk udgifter ved at gennemføre et ophold, så der bliver ikke tjent penge på kommunernes betaling. PsykInfo var klar over, at der ville opstå et underskud ved færre tilmeldinger end beregnet, men valgte at gennemføre opholdene og dække underskuddet af sine driftsmidler, fordi også mindre hold ville kunne gøre en stor positiv forskel for borgerne og fordi det kunne gøre kommende hold sværere at besætte, hvis tilliden til gennemførsel var nedsat. Evalueringen fra opholdene i 2017 viste i lighed med tidligere år, at det gør en forskel for kursisterne at være afsted. Som en del af højskoleopholdet var der en fælles opfølgningsdag for kursisterne fra både april og septemberholdet. Opfølgningsdagen viste, at fællesskaber også dannes på tværs af ophold. Fællesskabet understøttes også af den facebook-gruppe, PsykInfo etablerer for kursisterne. For at fastholde forankringen af det, som recovery højskolen sætter i gang hos kursisterne, afholdt PsykInfo i foråret 2017 workshoppen Opfølgning på borgere efter Recovery Højskole med deltagelse af tidligere kursister, medarbejdere fra jobcentre, socialpsykiatri, Integreret psykiatri og Brugerstyrede senge. Workshoppen gjorde det klart, at det er det centralt, at borgeren understøttes ved hjemkomst, så den positive energi efter opholdet ikke går tabt. Flere kommuner har efterfølgende igangsat grupper for tidligere kursister, hvilket gør en forskel og er med til at fastholde motivationen. PsykInfo udviklede i 2017 desuden på baggrund af erfaringerne fra det tværsektorielle projekt i 2016 en rekrutteringsguide til sagsbehandler og behandlere, der visiterer til Recovery Højskolen, med oversigt over mulige love og paragraffer at visitere efter, konkrete cases samt involverede kommuners ord på, hvorfor det giver mening at benytte Recovery Højskolen som tilbud. For at rekrutteringen skal lykkes optimalt, kræver det god ledelsesopbakning, samt en tovholder, som løbende koordinerer og minder om at gøre brug af tilbuddet. Udfordringen med at rekruttere til Recovery Højskolen ser ud til at bunde i, at kommunerne ikke kender nok til tilbuddet og kan se det ind i en kommunal sammenhæng. Det er primært de kommuner PsykInfo samarbejdede med i 2016, hvor højskolen fik midler fra den tværsektorielle pulje, som gør brug af tilbuddet, samt et par enkelte andre kommuner. Denne udfordring arbejder PsykInfo løbende med at løse. Et år uden økonomisk støtte med fondsmidler har gjort det tydeligt, at hvis borgerne ikke skal komme i klemme i kampen om at få finansieret et ophold på Recovery Højskolen, er der behov for et større internt samarbejde mellem Socialpsykiatri, Myndighed og Jobcenter i kommunerne. Odsherred kommune er lykkes med dette ved at etablere et nyt samarbejde i kommunen, med baggrund i den forandring de oplever Recovery højskolen har skabt hos de borgere, der har været afsted. Derfor har kommunen forhandlet en aftale på plads mellem Socialpsykiatri og Myndighed i kommunen, så der budgetteres med midler til at sende 14 kursister om året, dvs. syv kursister pr. ophold. Arbejdet med at forankre Recovery Højskolen som et tilbud, der gerne skulle kunne gives i et samarbejde imellem Psykiatrien og kommunerne, fortsatte i 2017 og fortsætter i PsykInfo holdt møder med OPUS og Broen til Bedre Sundhed. Ligesom Recovery Højskolen var med på Regional workshop fleksibel og sammenhængende sygehusbehandling i januar mdr., hvor en gruppe arbejdede med Recovery højskolen som potentiel sygehusbehandling. Ved opfølgningen på denne workshop i Regionrådssalen i Sorø, blev Recovery Højskolen nævnt som et succesfuldt projekt i Psykiatrien, som somatikken er begyndt at lade sig inspirere af som et anderledes tilbud, der måske har en plads som led i behandlingen og kan være en del af sundhedsaftalerne. Ikke desto mindre er der et stort behov for på strategisk niveau at arbejde med, hvordan Recovery Højskolen kan blive en del af det brobyggende samarbejde imellem Psykiatri og kommuner, så Recovery Højskolen kan få en plads i driften, til glæde for de borgere, som utvetydigt udtrykker, at Recovery Højskolen har gjort en forskel for deres egen proces med at komme sig. Recovery Skole Vestsjælland PsykInfo fortsatte i 2017 samarbejdet med de seks vestsjællandske kommuner om at skabe grundlaget for at etablere en fælles brobyggende recovery skole i regi af AOF og FOF. Skolen skal basere sig på grundlæggende principper for recoveryskoler, hvor kurserne faciliteres af to fagprofessionelle, hvoraf en i hvert fald har peer-kompetence. Ligesom den skal være åben for både mennesker med psykisk sygdom, pårørende og medarbejdere. I 2017 blev der både til forårs- og efterårskataloget for AOF og FOF lavet en række kurser under Recoveryskole Vestsjælland. Kurserne handlede om forskellige aspekter af recoveryprocessen og de fleste af kommunerne bidrog med kurser, ligesom PsykInfo bi- 7

8 drog ved at levere medarbejderressourcer til et kursus om hverdagsliv og seksualitet. Kurserne kostede et sted imellem kr. at deltage i, og tanken var, at kurserne kunne indgå i kommunerne arbejde med borgernes rehabilitering således, at kurser ville kunne finansieres af kommunen. Dette har dog vist sig vanskeligt. Ligesom det har været vanskeligt at profilere kurserne godt nok til, at de enkelte kurser har fået tilstrækkeligt med tilmeldinger. Derfor blev kun et par stykker af de planlagte kurser gennemført i En del af efteråret 2017 gik med at skabe kurser til kataloget i 2018, hvor PsykInfo i samarbejde med Ringsted kommune bidrager med et kursus om musik og recovery. Informationsmateriale og dokumentation I starten af 2017 begyndte PsykInfo at distribuere patientmappen det primære informationsmateriale til patienterne. Forud var gået et intensivt arbejde i en tværgående arbejdsgruppe med fagpersoner, og brugere, hvor det var blevet besluttet, at Udskrivningsguiden skrevet af tidligere patienter og medarbejder i Region H og oversat til Region Sjælland vilkår skulle være det primære materiale i patientmappen. Patientmappen er baseret på Region Sjællands princip om Klar tale og på arbejdsgruppens anbefaling af, at der i mappen blot skal lidt materiale, der er målrettet og letforståeligt. Selve mappen forsøger at understøtte brugernes recovery ved at lægge op til patientens egne overvejelser ift. processen. PsykInfo distribuerede også i 2017 pårørendemappen med informationsmateriale til alle enheder i Psykiatrien, så de kunne udlevere den til alle pårørende. Akutsamtalen, der er et tilbud til alle pårørende, der har været i berøring med de Psykiatriske Akutmodtagelser, stod PsykInfo også i 2017 for at dokumentere effekten af. De pårørende som havde fået en akutsamtaler udtrykker fortsat stor tilfredshed med tilbuddet. TOP Tidlig opsporing af Psykose En del af PsykInfos arbejde er at bistå med at formidle og synliggøre TOP Tidlig Opsporing af Psykose. Det arbejde har i 2017 primært været koncentreret om at opdatere TOPs hjemmeside med mere indhold. Siden blev udbygget med mere information om mulighederne for behandling samt gode råd til pårørende og fagpersoner om, hvordan de kan forholde sig til en person, der måske har psykose. Hjemmesiden blev i 2017 flyttet fra et kampagnesite til Region Sjællands hjemmeside, hvilket ændrede noget på funktionaliteten. På finder man først og fremmest kontaktoplysninger til TOP-teamet og information om, hvordan TOP-teamet kan hjælpe med at afklare, om man selv eller en, man kender, har psykose. Derudover er det også stedet med information om de tidlige tegn, der kan være på psykose. Udover arbejdet med hjemmeside har TOP informationsarbejdet i 2017 været koncentreret om at udarbejde tre tegnefilm, der også er lagt på hjemmesiden. ( De to korte film er primært tænkt til at skabe synlighed, mens den tredje film bruges af specialsygeplejerskerne i TOP-teamet, når de underviser fagpersoner og sundhedspersonale i psykose. 8

9 Information og rådgivning Hovedprincipper for information og rådgivning PsykInfos rådgivning formidler viden om psykisk sygdom og psykiatrien for at hjælpe mennesker, der på forskellig vis er tæt på psykisk sygdom til at komme godt videre med deres liv. Rådgivningens opgave er også at øge forebyggelse, tidlig opsporing og afstemme forventningerne til Psykiatrien. Rådgivningen hos PsykInfo er anonym og gratis og er et tilbud til alle borgere i Region Sjælland. PsykInfo kan ikke svare på alt, men kan altid undersøge, hvordan borgerne kommer bedst videre. PsykInfo registrerer de emner, borgerne henvender sig med for at kunne se tendenser i rådgivningerne og skærpe opmærksomheden på, hvilke problemer der er brug for at se nærmere på (se nedenfor). Alle henvendelser bliver mødt med respekt for både den, der henvender sig, og for psykiatrien eller andre systemer, som henvendelsen kan dreje sig om. Målet er at give saglig viden og vise hvilke veje, den enkelte har mulighed for at gå. Borgerne skal gerne føle sig så godt hjulpet første gang, at de ikke har behov for at henvende sig igen. Dermed også sagt, at PsykInfo ikke tilbyder rådgivningsforløb eller går ind i eller tager hånd om konkrete sager. De mennesker, der henvender sig til PsykInfos rådgivning, har ofte brug for hjælp til at forstå deres symptomer enten efter eller før udredning. Når de beskriver symptomerne, kan rådgiverne med deres sundhedsfaglige viden og erfaring spørge fagligt relevant og fokuseret ind til dem, så beskrivelser af symptomer og livshistorier ses i en helhed, der giver mulighed for at afklare om en henvisning til psykiatrien er relevant. Rådgiverne kan hjælpe borgeren til at sikre, at de hjælper egen læge til at lave en kvalificeret henvisning til psykiatrien, dvs. sætte fokus på de væsentligste oplysninger, så alle arbejdsgange dermed bliver mere effektive, og borgeren får imødekommet sine behov hurtigere. Nogle borgere skal ikke have behandling i psykiatrien, dem hjælper rådgiverne til en anden forståelse af egne symptomer og viser andre relevante steder, de kan henvende sig. Ofte bliver det rådgivernes opgave at oversætte situationer eller ting, der er sagt i psykiatrien for at give borgere en øget forståelse og hjælpe dem til at genoptage kommunikationen eller behandlingen, hvis den er gået skævt. Det kan også være at støtte borgerne til at spørge til det, de har brug for ved næste samtale, og til i det hele taget at afstemme forventningerne til psykiatrien. Det er langt fra altid, at rådgiverne kan give borgerne det, de oprindelig bad om. Alligevel udtrykker borgerne ofte, at de føler sig hjulpet. Borgernes forventninger til systemerne er præget af, at alt skal gå stærkt, at de selv skal have et struktureret overblik for at blive hørt. De har ikke overblik, og de ved ikke hvor de kan gå hen og forventer ofte, at de evt. ikke er kommet det rigtige sted hen, når de ringer eller kommer til PsykInfo. Forventningerne er i udgangspunktet meget små. Efter endt rådgivning reagerer mange med spontant og uopfordret at dele deres lettelse og overraskelse over samt taknemmelighed for, at der findes et sted med en professionel rådgivning. De udtrykker, at de har følt sig hørt og set, og efter rådgivningen føler de sig i stand til at handle igen med fornyet overblik og håb. Mange deler deres overraskelse over, at de ikke havde været klar over, at der fandtes sådan et tilbud som PsykInfo, der er gratis, lettilgængeligt og hvor der var tid til at komme grundigt omkring det, der var brug for. Det er karakteristisk for de borgere, som henvender sig i rådgivningen, at skam, skyld og angst for hvad andre tænker om dem fylder meget. Mennesker med psykisk sygdom oplever ofte at være ramt på deres identitet, da de er ramt på følelser og adfærd, hvorfor det at have en psykisk sygdom rammer lige ind i normalitetsbegrebet, som de fleste spejler sig i. PsykInfos rådgivere er meget bevidste om, at stigmatisering og selvstigmatisering fylder en del hos borgerne, og at det er en del af rådgivernes opgave at forsøge at italesætte og imødegå dette, da det kan være en barriere for at få tilstrækkelig hjælp og komme videre i livet. Alle PsykInfos rådgivere er uddannede sygeplejersker med bred erfaring fra både voksen- og børneog ungdomspsykiatrien. Ligesom de har en relevant terapeutisk efteruddannelse. Rådgivernes lange og erfaringsbaserede faglighed fra at have arbejdet tæt på patienter i psykiatrien og kende systemet indefra både under indlæggelse og bagefter, gør det muligt for dem at forstå borgernes situation og stille den faglige viden til rådighed, som den enkelte borger har brug for i situationen. På den måde 9

10 har rådgivningen fokus på at understøtte borgernes kompetencer til at fungere i eget liv, hvilket gerne skal være med til at aflaste psykiatrien. Ud over at være tilgængelige for rådgivning 28 timer om ugen, kommer rådgiverne også ud på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, hvor de giver specifik viden og indgår i dialog på basis af uddannelsesinstitutionernes ønsker om emner og temaer. Rådgiverne kommer også ud som sundhedsfaglige medarbejdere ved alle PsykInfos arrangementer i Region Sjælland. Også i de sammenhænge er det en stor fordel, at medarbejderne har et rådgivningstilbud bag sig. Tilbuddet gør, at PsykInfo kan sikre, at de mennesker, som til et arrangement udtrykker behov for hjælp, kan henvises til at benytte rådgivningen, når de har et behov, som rådgiverne ikke kan tage hånd om i det offentlige rum, som arrangementerne foregår i. I 2017 har rådgiverne som noget nyt arbejdet med at køre ud til de dele af regionen, hvor der er langt til andre tilbud. Det har således været muligt for borgerne at planlægge rådgivning i Maribo og Nakskov. Dette er blevet muligt, fordi PsykInfo har fået et godt samarbejde med frivilligcentrene om, at de kan stille lokaler til rådighed for en rådgiver, når der er behov for dette. Både frivilligcentrene og Psyk- Info har borgeren i fokus, hvilket er grundlaget for samarbejdet. I det kommende år håber PsykInfo at kunne udbygge samarbejdet med regionens øvrige frivilligcentre, sådan at det bliver muligt at køre ud til planlagte rådgivninger også i den vestlige del af regionen. PsykInfo tror, at der er potentiale i muligheden for at køre ud til planlagte rådgivninger, fordi det at kunne være opsøgende kan være et afgørende element for, at borgerne føler sig mødt. Tendenser i PsykInfos rådgivning 2017 Antallet af rådgivninger fulgte nogenlunde niveauet for 2016 henvendelserne var relevante og ofte ganske komplicerede. Målet for PsykInfos rådgivning er, som nævnt ovenfor, at sende dem, der henvender sig, godt videre med en enkelt rådgivning. Det er dog også vigtigt, at ingen føler sig afvist uden at kunne se andre muligheder, hvorfor flere borgere med meget komplekse problemstillinger ikke kunne klare sig med en enkelt rådgivning men måtte vende tilbage med nye problemer. Rådgiverne tog sig også i 2017 af en bred vifte af forskellige problemstillinger. Lidt over en tredjedel af PsykInfos rådgivninger handlede i 2017 om unge det var ikke altid de unge selv, der henvendte sig men ofte deres pårørende, som også kunne være venner eller voksne tæt på dem. Der var dog også en del unge, der selv henvendte sig med svære problemer. Dette følger tendensen fra de tidligere år og er ikke overraskende, da de fleste debuterer med psykiske sygdomme, når de er unge. Efter første halvår valgte PsykInfo at opgøre alder for henvendelserne på en ny måde, hvorfor der nedenfor er to grafer for henholdsvis første og andet halvår. 10

11 Som statistikken nedenfor viser, varierede antallet af rådgivninger fra dag til dag. PsykInfo havde i 2017 i gennemsnit 2,5 rådgivninger om dagen. Gennemsnittet er et udtryk for et lille fald i antallet af henvendelser i efteråret, hvilket kan hænge sammen med, at PsykInfo i 2017 måtte spare annoncer for rådgivningen væk i efteråret. Der er i graferne taget højde for reelle arbejdsdage, det vil sige, weekender, helligdage og øvrige fridage er fratrukket. PsykInfo havde sommerferielukket tre uger i juli. 11

12 PsykInfo fik også i 2017 henvendelser om mange forskellige diagnoser og problemstillinger, det er dog, som grafen nedenfor viser, ikke nødvendigvis diagnosen, som er afgørende. I 24% af henvendelserne blev diagnosen slet ikke opgivet. Dette skyldes, at flere søgte rådgivning, før de eventuelt havde fået en diagnose eller diagnosen ikke var det, der var problematisk for borgeren. Når diagnosen har været bærende, kan man i statistikken nedenfor se, at rådgivningen er kommet rundt om mange forskellige diagnosegrupper. Henvendelserne handlede udover diagnoser om alt fra problemer med at fungere i hverdagen, til problemer med at få den ønskede hjælp og til usikkerheden omkring, hvorvidt der var tale om psykisk sygdom og hvor man i givet fald kunne få hjælp til det. Som grafen nedenfor viser er tæt på halvdelen af henvendelserne i rådgivningen fra pårørende. Sammenlignet med 2016 er der sket en stigning i antallet af henvendelser fra pårørende på 4%, ligesom 5 % flere fagpersoner henvendte sig. Til gengæld faldt antallet af henvendelser fra brugere med 11%, Telefoniske og personlige henvendelser I 2017 steg antallet af henvendelser på telefon til 67% og pr. mail til 6%. Til gengæld faldt antallet af rådgivninger, der foregik ved personligt fremmøde. Størstedelen af PsykInfos rådgivninger foregår således over telefonen. Dette skyldes måske, at det er nemmere og ikke så meget, at det er mere anonymt, men dette har PsykInfo ingen undersøgelser af. 12

13 Samarbejdspartnere i forhold til information og rådgivning I lighed med de foregående år fortsatte PsykInfo samarbejdet med de frivillige brugere- og pårørendeorganisationer. I Roskilde havde Depressionsforeningen, ADHD-foreningen og LAP selvhjælpsgrupper, åbne café aftener og træffetid i PsykInfos lokaler. I Næstved tilbød LMS (Landsforeningen imod selvskade og spiseforstyrrelse) fast rådgivning hver onsdag fra kl , hvor de også havde gruppetilbud til borgere med spiseforstyrrelser. Derudover havde Bedre Psykiatri pårørendegrupper for både voksne og unge i PsykInfos lokaler i Profilering af information og rådgivning I 2017 valgte PsykInfo at prioritere de ressourcer, der tidligere er blevet brugt på printannoncer, på at annoncere over facebook for rådgivningen i Roskilde og Næstved området. PsykInfo forsøger desuden løbende at få lov til at synliggøre sit tilbud om rådgivning på kommuners og uddannelsesinstitutioners hjemmesider. Det er dog en proces, der kræver intensivt opsøgende arbejde, som PsykInfo ikke havde ressourcer til i Erfaringen er dog, at når det lykkes, så gør det en forskel for antallet af rådgivninger. Særligt uddannelsesinstitutioner er vigtige, da alene antallet af henvendelser af børn og helt unge under 18 år udgør 21% af rådgivningerne. Tilbagevendende problemstillinger i PsykInfos rådgivning 2017 I 2017 har der i rådgivningen være en række henvendelser med tilbagevendende problemstillinger, som vi i hovedtræk gennemgår nedenfor. Formålet er at give et indblik i, hvilke problemer borgerne slås med og hvilke muligheder der kunne være for at gennemføre tiltag, der ville kunne mindske problemerne og dermed styrke behandlingsforløb, forebyggelse og samarbejde. Voksne med udviklingsforstyrrelse Der har gennem 2017 været et antal rådgivninger, der har drejet sig om sent diagnosticerede med autisme eller borgere med symptomer, der kunne give mistanke om en bagvedliggende udviklingsforstyrrelse. Henvendelserne har været præget af, at den voksne borger oplever at være efterladt i et tomrum uden tilstrækkelig indsigt og forståelse for eget handicap efter endt udredning. Borgeren efterlyser viden og hjælp til at orientere sig om muligheder. De ønsker at vide, hvor og i hvilken rækkefølge, støtte og viden kan findes. Belastningerne påvirker borgeren i en grad, der fører til udvikling af psykiske symptomer. Symptomerne spænder ben for hverdagen, og dette kan have bragt dem i behandling for depression, angst eller psykose hos privatpraktiserende psykiater, som ikke har beskæftiget sig særligt med en mulig udviklingsforstyrrelse. Behandlingen syntes ikke at virke for borgeren, der fortsat oplever, at noget ikke fungerer, når de psykiske symptomer letter eller forsvinder. 13

14 Rådgiverne møder også borgere, der ikke har tilstødende psykiske symptomer, men har symptomer svarende til autismespektrumforstyrrelse (ASF). Disse borgere er vanskeligt stillede i systemerne, som kan have en oplevelse af, at borgeren er svær at samarbejde med. Nogle af dem får aldrig behandlet deres underliggende diagnoser og andre får ingen udredning, fordi de ikke har en tilstedeværende anden psykisk sygdom. Mange af dem har svære livsforløb, hvor de bliver stressede og udtrættede og deres ressourcer til at fortsætte uddannelse eller job hænger derfor i en meget tynd tråd eller de har allerede skåret alle forbindelser til et normalt liv. Andre, der ligger i den bedre fungerende del af autismespektret, opdages ikke gennem opvæksten og fungerer så længe deres liv er velstruktureret, men når livskompleksiteten øges, får de svært ved at fungere. Begge grupper henvender sig til PsykInfo, fordi de ikke oplever at have andre steder at gå hen. I dag udreder Psykiatrien alene borgere med symptomer, der kunne pege på autismespektrumforstyrrelse, hvis de samtidig har en anden psykisk sygdom. Adgang til udredning for voksne, der kunne tænkes at have en udviklingsforstyrrelse, sker primært hos praktiserende psykiatere og psykologer, og er svær tilgængelig, da der er få praktiserende psykiatere og psykologer med denne specifikke uddannelse og rutine. Det kræver kommunal støtte til udredningen eller god egenøkonomi, hvis man selv skal betale psykolog, og det kan være svært at opnå. Hvis det var muligt at skabe hurtigere og tidligere udredning, også før andre psykiske sygdomme støder til, ville det bidrage til at forebygge svære forløb og måske fastholde flere af disse borgere i uddannelse og arbejde. Mødet med systemet I 2017 har rådgivningen haft en jævn strøm af henvendelser, som har handlet om at motivere til at genoptage en afbrudt kontakt til systemet. Borgeren kan opleve, at der ikke fra systemets side bliver fulgt op med ny aftale efter fx. aflysning af en tid. Der er endvidere borgere, som oplever, at de ikke får svar på mails, og det kommer til at fylde rigtig meget og opleves belastende. Rådgiverne ser det som deres opgave at prøve at medvirke til at nuancere borgerens oplevelse af afvisning ved vanskelig eller dårlig kommunikation med behandleren. Rådgiverne forsøger at hjælpe til at få skabt grundlag for at reetablere dialogen med den behandlingsansvarlige psykiater eller andre fagpersoner på behandlingsstedet, så der er grundlag for et godt samarbejde. Det ville være ønskeligt om der var en form for automatik i systemet til at give en ny tid til borgerne ved aflysninger, således at der ikke sker et slip i behandlingen og at initiativet skal komme fra borgen selv. Det kunne være med til at forebygge utilfredshed og måske forebygge, at både patienter og pårørende bliver yderligere belastet af manglende behandling. Pårørende og bipolar lidelse Flere pårørende henvendte sig i 2017 med de udfordringer, der følger med at være tæt på et menneske med bipolar lidelse, særligt når manien fylder. Disse pårørende er belastede på mange områder og har brug for at komme rundt om hele deres situation. Samtidig er det afgørende at afklare, hvor den pårørende er i sin proces, da det er meget forskelligt, hvad der kan hjælpe første gang, man er tæt på et menneske med mani, og hvad der hjælper, når man har været i situationen utallige gange. Dette spektrum hos pårørende gør, at det er afgørende vigtigt, at der er en vifte af tilbud til pårørende, som løbende bliver italesat af både personale i Psykiatrien og medarbejdere i kommunen. Psykoedukationsgrupper, pårørendegrupper og akutsamtaler er alt sammen med til at gøre, at pårørende i de forskellige faser kan føle sig hjulpet. Psykoedukation og borderline Rådgivningen har haft flere henvendelser fra pårørende til mennesker med borderline det være sig både forældre, venner og ægtefæller som har haft stort behov for viden om borderline og for at forstå, hvordan hverdagens udfordringer kan håndteres konstruktivt, så hverdagen kan komme til at fungere. Disse pårørende er ofte ganske belastede og forvirrede ift. hvordan de kan handle. Der har vist sig et behov for, at der til denne gruppe af pårørende findes psykoedukationsforløb, som de kan følge som et led i deres proces med at fungere i hverdagen sammen med det menneske, som de elsker, men ofte har svært ved at forstå. Dette kunne være et indsatsområde for Psykiatrien, som potentielt kunne styrke pårørende og forebygge forværring af situationen for mennesker med borderline. 14

15 Voksne syge børn Ligesom de øvrige år har PsykInfo også i 2017 fået flere henvendelser fra ældre pårørende, hvis voksne børn har været meget syge en del år. Det er specielt mødrene, som bærer problemerne med deres børn. De oplever, at de er helt alene med problemet, da de hverken oplever, at deres voksne barn eller systemet tager sygdommen alvorligt. De bruger ofte selv en stor del af deres hverdag for at få livet til at fungere for deres søn eller datter og er derfor opfyldt af bekymring for, hvad der skal ske den dag de dør. Det kan have stor betydning for disse pårørende at kunne aflevere deres bekymring et sted. Ældre pårørende til voksne børn med langvarig psykisk sygdom ville formodentlig føle sig mindre bekymrede, hvis der var et tæt samarbejde og en god kontakt til de opsøgende teams i kommunen under 99. Hvis det kunne være muligt for dem at aflevere deres bekymring her med forvisning om, at systemet ville træde til ved deres fravær, kunne det fungere som en aflastning for denne gruppe borgere, som er svært belastede i deres hverdag. Brugere af benzodiazipiner i klemme I 2017 har PsykInfo fået flere henvendelser fra borgere, som har været i behandling med benzodiazepiner ofte stesolid i flere år udskrevet af praktiserende læge. Hvis den praktiserende læge går på pension, står borgerne i den situation, at den nye praktiserende læge, de får, ikke vil ordinere benzodiazepiner, og de oplever, at lægen stempler dem som misbrugere. Dette gør disse borgere, som ofte udtrykker at have ubehandlet angst, desperate og endnu mere angste, fordi de ikke kan overskue at miste medicinen. De ringer til PsykInfo for at få rådgivning om, hvordan de kan få medicin. Psykiatrien kunne overveje om denne gruppe af angstpatienter kunne behandles i samarbejde med de lokale misbrugscentre måske som en del af dobbeltdiagnoseindsatsen. Dette ville potentielt kunne give denne gruppe en behandling, der på sigt vil øge deres livskvalitet og mindske den belastning, som deres søgen efter hjælp er for de offentlige systemer. 15

16 PsykInfo arrangementer Formålet med PsykInfos arrangementer er at give basisviden om psykisk sygdom og psykiatrien og skabe åbenhed og dialog for at mindske tabuet omkring psykisk sygdom og psykiatrien. Til PsykInfoarrangementer er der stort set altid både en faglig og en personlig oplægsholder, dvs. en oplægsholder som selv er eller har været igennem psykisk sygdom. Den faglige oplægsholder er afgørende vigtig for at give generel viden om sygdommen og behandlingen, som den foregår i Region Sjælland. Mennesker med personlige erfaringer giver en unik indsigt i psykisk sygdom, og hvordan man kommer over på den anden side af sygdommen. De personlige oplæg medvirker til, at arrangementernes indhold er nuanceret, og at deltagerne identificerer sig med arrangementets emne. I 2017 var det ofte EN AF OS ambassadørerne, der med deres personlige historier og deres træning i at afstigmatisere satte deres præg på arrangementerne. Til mange af arrangementer i 2017 stod EN AF OS ambassadører desuden for en særlig EN AF OS stand, hvor deltagerne kunne få viden om EN AF OS kampagnen, og hvordan man kan gøre en positiv forskel for mennesker, der har en psykisk sygdom. I 2017 gennemførte PsykInfo 32 arrangementer med i alt 2492 deltagere, hvilket er et gennemsnitligt deltagerantal pr. arrangement på 78 deltagere. Dette er et udtryk for en stigning sammenlignet med gennemsnittet i 2016, hvor der var 66 deltagere pr. arrangement. Det gennemsnitlige tal over deltagere til arrangementer dækker over store udsving i deltagerantal, som kan ses i grafen nedenfor. Der var oprindeligt planlagt 35 arrangementer, men tre arrangementer måtte aflyses enten pga. afbud fra en central oplægsholder eller pga. for få tilmeldte. Til arrangementer, hvor kendte mennesker deler ud af deres arrangementer, er der erfaringsmæssigt flere deltagere, hvilket arrangementet med Peter Mygind vidner om. Der er dog også generelt stor interesse for arrangementer om personlighedsforstyrrelser, autisme og angst. Flere arrangementer havde i 2017 ikke så mange deltagere, men disse arrangementer er også vigtige for vidensformidling og åbenhed omkring psykisk sygdom. Fordelen ved arrangementer med mange deltagere er naturligvis, at mange får den viden, som arrangementet rummer. Derudover kan det være en stor oplevelse at være sammen med mange andre, der har samme problemer eller interesse for det. Omvendt er det ikke let for alle at stille spørgsmål til arrangementer, hvor mange er samlede. Til mindre arrangementer kommer spørgsmål mere løbende, og der er dermed ofte er en intens dialog. Ser man på antallet af deltagere til arrangementer generelt, er der stadig udtryk for relativ stor interesse for PsykInfos arrangementer. 16

17 Arrangementer som et samarbejde Hovedparten af PsykInfos arrangementer i 2017 er planlagt og afholdt af PsykInfo selv, men udviklet efter inspiration af samarbejdspartnere eller bygger på emner, som PsykInfo tidligere har holdt succesfulde arrangementer om. PsykInfos arrangementer udvikles på baggrund af et samarbejde med frivillige foreninger og repræsentanter fra kommuner og Psykiatrien. Udviklingsarbejdet består i indledende arrangementsgruppemøder, hvor deltagerne kan byde ind med idéer til nye arrangementer og ønsker om gentagelser af arrangement evt. på nye geografier. Følgende organisationer var i 2017 repræsenterede i PsykInfos arrangementsgrupper: SIND, LAP, Bedre Psykiatri, Depressionsforeningen, austisme-foreningen, ADHD-foreningen og Alzheimerforeningen. I arrangementsgrupperne er der også repræsentanter fra behandlingspsykiatrien og fra kommunerne. Der er en arrangementsgruppe for den sydlige, vestlige og østlige del af regionen, hvis opgave er at udvikle ideer til arrangementer og ind imellem gennemføre dem i fællesskab. Eksempelvis er arrangementer som Angst og depression udviklet, planlagt og afholdt i et samarbejde med Odsherred Kommune. Arrangementet Børn som pårørende: søskende blev udviklet, planlagt og afholdt i et samarbejde med Bedre Psykiatri Slagelse, og arrangementet med Peter Mygind: Angsten og det gode liv blev afholdt i et samarbejde med Bedre Psykiatri Lolland Falster. PsykInfos arrangementer lægger vægt på at have både faglige og personlige vinkler repræsenteret. Desværre bar arrangementsarbejdet i 2017 præg af implementeringen af Sundhedsplatformen i den forstand, at de faglige oplægsholdere primært måtte bookes uden for Psykiatrien Region Sjælland. Det gjorde sig især gældende for efterårets arrangementer, hvor kun fire arrangementer ud af 16 havde sundhedsfaglige oplægsholdere fra Psykiatrien Region Sjælland. De personlige oplægsholdere findes hovedsageligt i EN AF OS-ambassadørgruppen. I lighed med de forrige år deltog PsykInfo med en stand på både sundhedsdagen i Holbæk og i Roskilde. Også til dette var EN AF OS ambassadører med for at gøre en aktiv indsats for at synliggøre kampagnen. Verdens Mentale Sundhedsdag I 2017 valgte PsykInfo at markere Verdens Mentale Sundhedsdag på flere måder: et musikarrangement i samarbejde med Sorø Kommune, LAP, Sind og Bedre Psykiatri, en event på Kalundborg Gymnasium og HF og ved deltagelse igennem EN AF OS til cykelløb i Kalundborg. Arrangementet i Sorø blev desværre aflyst, da hovednavnet, Mathilde Falck, blev syg lige op til dagen. Markeringen af VMS på Kalundborg Gymnasium bestod i en lille event bestående af en 10 min lang meditation, som blev afspillet for eleverne kl d. 10/10. Derudover fik eleverne udleveret en lille folder med ti gode råd til mental sundhed. Eventen var en succes og i 2018 forsøger vi at udbrede den til flere ungdomsuddannelser. Hvert år afvikles der i forbindelse med VMS et cykelløb i flere kommuner rundt om i landet. I år deltog PsykInfo og EN AF OS ved cykelløbet i Kalundborg, hvor alle cykelløbets deltagere gennemførte det 10 km lange løb iført EN AF OS-refleksveste. 17

18 Evaluering af arrangementer Alle PsykInfos arrangementer bliver evalueret i den forstand, at alle deltagere får tilsendt et elektronisk spørgeskema, hvor de kan vurdere arrangementet på en skala fra 1-6, hvor 6 er fremragende. Omkring 30% af deltagerne vælger efter hvert arrangement at evaluere det. Evalueringen af arrangementerne var også i 2017 svingende, men ud af årets 32 arrangementer ligger evalueres kun for fire arrangementer under 4. Det kan man se som et udtryk for, at deltagerne i PsykInfos arrangementer generelt er relativt tilfredse med indholdet, selvom det naturligvis altid vil være forskelligt, hvad den enkelte får ud af et arrangement. Derfor er det også en stor fordel, at PsykInfo har mulighed for at tilbyde rådgivning til enkeltpersoner, der har brug for mere specifik viden. Internt evaluerede PsykInfo i 2017 sine arrangementer blandt tovholderne for de enkelte arrangementer. Både den interne og hovedtrækkene fra den eksterne evaluering blev sendt direkte til oplægsholderne som feedback. Evalueringerne blev desuden løbende brugt til løbende at tilpasse og udvikle arrangementerne. PsykInfo punkter I 2017 stod PsykInfo også for at levere materiale til de PsykInfo-punkter med gratis informationsmateriale fra de frivillige organisationer, der er placeret centrale steder i psykiatrien. Et PsykInfo-punkt består af en folderholder med opdaterede foldere om psykisk sygdom. Dertil kommer en kommode til opbevaring af ekstra materiale. På hvert PsykInfo-punkt er en lokal kontaktperson, som i samarbejde med PsykInfo, sørger for, at PsykInfo-punktet har opdateret materiale. 18