I lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v. foretages følgende ændringer:

Transkript

1 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. (Deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, præcisering af Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds arbejdsområder, anonymisering af eksterne bedømmere og forskellige tekniske justeringer) I lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v. foretages følgende ændringer: 1 1. I 7, stk. 1, indsættes efter første punktum som nyt punktum: Rådet kan med bevillingsmæssig hjemmel støtte særligt prioriterede, herunder politisk prioriterede, virkemidler inden for dansk forskning , stk. 2, affattes således: Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udpeger formanden og medlemmerne i deres personlige egenskab. Udpegningen sker efter åbent opslag. 3. I 11, stk. 4, indsættes efter første punktum som nyt punktum: Et fagligt forskningsråd kan med bestyrelsens godkendelse delegere bevillingskompetence til sekretariatet. 4. I 14, stk. 1, ophæves andet punktum. 5. I 15, stk. 2, indsættes efter første punktum som nyt punktum: Ministeren kan desuden bestemme, at retten til aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven ikke omfatter oplysninger om eksterne bedømmeres identitet, jf. stk. 1, nr. 4) , stk. 1, affattes således: Bestyrelsens, de faglige forskningsråds og sekretariatets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk I 16, stk. 2, indsættes efter forskningsråd : eller sekretariatet. 8. I 17, stk. 1, indsættes efter til : dansk. 9. I 17, stk. 1, indsættes efter forskningsområder :, herunder til initiativer, der er afgrænset efter deres indhold. 10. I 17, stk. 4, indsættes efter formidlingen : og anvendelsen. 11. I 21, stk. 4, indsættes efter første punktum som nyt punktum: En programkomité eller et fagligt forskningsråd kan med bestyrelsens godkendelse delegere bevillingskompetence til sekretariatet. 12. I 21, stk. 5, ophæves andet punktum. Dok-id

2 Tredje punktum bliver herefter andet punktum. 13. I 22, stk. 2, 1. pkt. affattes således: Bestyrelsen er øverste ansvarlig for den forskningsfaglige rådgivning, som gives efter 18, idet bestyrelsen dog kan nedsætte sagsforberedende programudvalg bestående af anerkendte forskere til at bistå sig med rådgivningsfunktionen. 14. I 23, stk. 2, indsættes efter første punktum som nyt punktum: Ministeren kan desuden bestemme, at retten til aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven ikke omfatter oplysninger om eksterne bedømmeres identitet, jf. stk. 1, nr. 4) , stk. 1, affattes således: Bestyrelsens, programkomiteernes, de faglige forskningsråds eller sekretariatets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk , stk. 2, affattes således: Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af programkomiteerne, de faglige forskningsråd efter delegation fra Det Strategiske Forskningsråd eller af sekretariatet kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne. 17. I 28, stk. 1, ændres: seks til: syv , stk. 2, affattes således: Stk. 2. Udvalget sammensættes af bestyrelsesformændene for Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond, to medlemmer indstillet af Rektorkollegiet, ét medlem indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium, ét medlem indstillet af Rådet for Teknologi og Innovation og ét medlem indstillet af Højteknologifonden , stk. 3, affattes således: Stk. 3. Den administrative leder for bl.a. Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, jf. 35, stk. 2, den administrative leder for Danmarks Grundforskningsfond og den administrative leder for Højteknologifonden deltager som observatører i udvalgets møder. 20. Efter 30 indsættes: Kapitel 6 a Deltagelse i internationalt forskningssamarbejde 30 a. Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd kan som led i arbejdet med internationalisering af dansk forskning, jf. 1, stk. 1, deltage i internationalt forskningssamarbejde inden for hvert råds fondsfunktion, hvis samarbejdet af bestyrelserne vurderes at være til gavn for dansk forskning. Stk. 2. Bestyrelserne kan som led i arbejdet efter stk. 1 beslutte at fordele op til 20 % af den enkelte bevilling til internationale fora, såfremt det ikke er i strid med bevillingsforudsætningerne, jf. dog stk. 3 og 4. Hvor et internationalt forskningssamarbejde er tematisk afgrænset, jf. 17, stk. 1, aftaler bestyrelserne 2

3 indbyrdes, hvilket af de to råd, der deltager, og Det Frie Forskningsråd kan i den forbindelse deltage i internationale aktiviteter, der er snævrere afgrænset end efter 7, stk. 1. Stk. 3. Bestyrelserne kan kun fordele midler til internationale fora, hvis bestyrelserne har sikret sig, at bevillingerne vil blive fordelt i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering på mindst samme niveau som i deres system, jf. 1, stk. 7. Stk. 4. Fordelingen af midler til internationale fora forudsætter godkendelse af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling for så vidt angår de retlige rammer for det internationale forums fordeling af midlerne, dets generelle bevillingsforudsætninger og dets regnskabsaflæggelse. Godkendelsen vil ske efter forudgående høring af Rigsrevisionen. Stk. 5. Bestyrelserne skal sikre den løbende koordination af arbejdet , stk. 2, 1. pkt., affattes således: Bestemmelsen i stk. 1 er dog ikke til hinder for, at et medlem af et fagligt forskningsråd kan være medlem af en programkomité eller et programudvalg eller omvendt, jf. 21, stk. 1, og 22, stk. 2, 1. pkt. Loven træder i kraft den 1. juni

4 Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger. A. Baggrunden for lovforslaget Den gældende forskningsrådgivningslov, lov nr. 405 af 28. maj 2005 om forskningsrådgivning m. v. fremhæver i 1, stk. 1, internationalisering af dansk forskning som et af formålene for de forskningsrådsgivende organer. Internationalisering fremhæves endvidere som separat forpligtelse såvel for Det Frie Forskningsråd i 7, stk. 2, nr. 4, som for Det Strategiske Forskningsråd i 17, stk. 2, nr. 4. Globaliseringen og den teknologiske udvikling har vist behovet for, at Danmark vender sig udad og ikke opstiller kunstige barrierer, som afskærer eksempelvis danske forskere fra de muligheder, som globaliseringen giver. Det er regeringens mål at skabe rammerne for, at danske forskere kan udbygge og udvikle deltagelse i internationale forskningsprojekter og internationale forskningssamarbejder. Siden vedtagelsen af den gældende forskningsrådgivningslov i maj 2003 er der i det internationale forskningssamarbejde sket en udvikling i retning at mere forpligtende internationalt samarbejde. Dette skal ses i lyset af den intensiverede globalisering også på forskningsområdet. Danmarks muligheder for at deltage i internationale forskningsprojekter skal især ses i sammenhæng med bestræbelserne for at øge EU s forskningssamarbejde og dets forskningsbudget. Videnskabsministeriet har i foretaget en analyse af forskningsrådenes muligheder for at deltage i internationalt samarbejde, herunder deres mulighed for at overføre bevillings- og beslutningskompetence til internationale fora. Analysen af forskningsrådenes mulighed for at deltage i internationalt samarbejde viser, at der ikke med den gældende lovgivning er barrierer for forskningsrådenes rådgivningsopgaver i relation til internationalt samarbejde. Analyser viser imidlertid, at det nuværende lovgrundlag for forskningsrådenes fondsfunktion frembyder visse barrierer i relation til den forventede fremtidige udvikling af det internationale forskningssamarbejde. For det første forventes en række internationale forskningssamarbejder i nær fremtid at udvikle sig i retning af mere forpligtende samarbejde, hvor de deltagende enheder bidrager med fælles midler til fælles puljer og i forbindelse hermed overfører bevillings- og beslutningskompetencen for disse midler til internationale organer. Hvis modeller med samfinansiering inden for Norden og især EU bliver realiseret fuldt ud, kan de nuværende regler udgøre en voksende strukturel barriere for i første omgang forskningsrådenes deltagelse i internationale aktiviteter, og dernæst danske forskningsmiljøers muligheder for at tiltrække forskningsmidler og deltage i samarbejde i internationalt regi. 4

5 For det andet er internationalt samarbejde ofte af tematisk karakter og/eller tematisk afgrænset eller udvikler sig til tematisk afgrænsede forskningsprogrammer. Med den gældende forskningsrådgivningslov kan Det Frie Forskningsråd stort set udelukkende yde tilskud til helt brede videnskabelige hovedområder såsom humaniora eller naturvidenskab. Da næsten alle internationale forskningssamarbejder, herunder EU s og Nordens, i en eller anden grad er mere specificerede og tematisk afgrænsede end de rene hovedområder, er Det Frie Forskningsråd reelt afskåret fra at bidrage. Disse to barrierer står i vejen for, at forskningsrådene kan være en mulig finansieringskilde eller en aktiv deltager i internationalt samarbejde. Der er således behov for en række ændringer af gældende bestemmelser om forskningsrådenes arbejde med henblik på at kunne styrke og videreudvikle internationaliseringen af dansk forskning. B. De gældende regler Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Koordinationsudvalget. De gældende regler for de forskningsrådsgivende organer er fastsat i lov nr. 405 af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m. v. Ifølge loven nedsættes Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Koordinationsudvalget. Danmarks Forskningspolitiske Råd Danmarks Forskningspolitiske Råd giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forskningspolitisk rådgivning. Folketinget og enhver minister kan indhente forskningspolitisk rådgivning fra rådet. Det Frie Forskningsråd Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse samt et antal faglige forskningsråd nedsat og navngivet af bestyrelsen. Det Frie Forskningsråd skal støtte dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for både enkelte videnskabelige forskningsområder og tværvidenskabelig forskning. Rådet har såvel en rådgivningsfunktion som en fondsfunktion. Det Frie Forskningsråd giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forskningsfaglig rådgivning inden for alle videnskabelige hovedområder. Folketinget og enhver minister kan indhente tilsvarende forskningsfaglig rådgivning fra rådet. Det Frie Forskningsråd yder støtte til forskning baseret på forskernes egne initiativer. Støtten uddeles efter opslag og ansøgning og uddeles på grundlag ag en kvalitetsvurdering. Det Strategiske Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd består af en bestyrelse og et antal programkomitéer. Det Strategiske Forskningsråd giver støtte til forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Rådet har såvel en rådgivningsfunktion som en fondsfunktion. Det Strategiske Forskningsråd giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forskningsfaglig rådgivning inden for politisk prioriterede og tematisk 5

6 afgrænsede forskningsområder. Folketinget og enhver minister kan indhente forskningsfaglig rådgivning fra rådet. Det Strategiske Forskningsråd varetager uddelingen af forskningsprogrammer, d. v. s. uddeler støtte til nye initiativer initieret af Folketinget elle de enkelte ministre, som vurderes at være af væsentlig betydning for dansk samfunds- og erhvervsliv. Koordinationsudvalget Koordinationsudvalget har til formål at fremme samarbejdet om fondsfunktionen mellem Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond og det øvrige forskningssystem og sammenhængen mellem fondsfunktionen og øvrige statslige forskningsbevillinger. Endvidere rådgiver Koordinationsudvalget om forskeruddannelse inden for alle videnskabelige forskningsområder, med henblik på støtte til og stimulering af den formaliserede forskeruddannelse. C. Lovforslaget. Øget internationalisering af dansk forskning Den stadigt stigende globalisering nødvendiggør, at dansk forskning internationaliseres og udvikler sig i samspil med forskning i andre lande. Kvaliteten og relevansen af dansk forskning vil øges, i og med at danske forskere indgår i fri og åben konkurrence med udenlandske forskere. Den gældende forskningsrådgivningslov understreger i sin formålsparagraf, 1, stk. 1, at de forskningsrådgivende organer blandt andet er nedsat til styrkelse af internationalisering af dansk forskning og formidling og anvendelse af forskningsresultater. Der har imidlertid vist sig behov for en afklaring af Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds mulighed for og hjemmel til at deltage i internationale samarbejder, herunder af de to råds mulighed for at overføre bevillings- og beslutningskompetence til internationale organer. Herudover er der behov for afklaring af kompetencefordelingen mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd på dette område. En række internationale forskningssamarbejder forventes i nær fremtid at udvikle sig i mere forpligtende retning, hvor de deltagende enheder bidrager med midler til fælles puljer, og i forbindelse hermed delegerer bevillings- og beslutningskompetence for disse midler. Det drejer sig om forskningssamarbejder inden for Norden og i EU-sammenhææng, f. eks. ERA-net, samt internationale forskningssamarbejder som for eksempel European Young Investigator Award (EURI) et fælles stipendieprogram etableret i et samarbejde mellem European Science Foundation og The European Union research Organisation s Heads of Research Councils (EUROHORC). Med henblik på at give forskningsrådene mulighed for at indgå i tætte, forpligtende internationale forskningssamarbejder, der forudsætter overførsel af beslutnings- og bevillingskompetence til internationale organer, foreslås indføjet en klar hjemmel i forskningsrådgivningsloven for såvel Det Frie Forskningsråd 6

7 som for Det Strategiske Forskningsråd til at indgå i tætte forpligtende internationale forskningssamarbejder, herunder at overføre beslutnings- og bevillingskompetence til disse organer. Det stilles i den forbindelse forslag om, at der i forskningsrådgivningsloven fastsættes en maksimal procentsats for den andel af de samlede tilskudsbevillinger til henholdsvis Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, som de to råd kan anvende på internationalt samarbejde. Formålet hermed er såvel at sikre stabilitet og kontinuitet i forskningsrådenes deltagelse i international samarbejde, som at sikre, at der er et afbalanceret forhold mellem forskningsrådenes internationale samarbejde og de forskningsmidler, som uddeles til dansk forskning. Det Frie Forskningsråds mulighed for at indgå i tematisk afgrænsede internationale forskningssamarbejder. Med den gældende forskningsrådgivningslov har Det Frie Forskningsråd hjemmel til at støtte dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer inden for både enkelte videnskabelige forskningsområder og tværvidenskabelig forskning. Det Strategiske Forskningsråd kan efter forskningsrådgivningsloven støtte forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Med forskningsrådgivningslovens bestemmelser kan Det Frie Forskningsråd kun yde tilskud til ansøgere inden for brede videnskabelige hovedområder. Internationale forskningssamarbejder er ofte mere tematisk afgrænsende, og Det Frie Forskningsråd mangler derfor med den gældende lovgivning hjemmel til at deltage i disse. Set i lyset af de krav til internationalisering, som ligger i den øgede globalisering, er der behov for at sikre Det Frie Forskningsråds mulighed for deltagelse i også tematiserede internationale samarbejder. Det Strategiske Forskningsråd vil kun kunne deltage inden for et tema eller et program, hvis muligheden er angivet i bevillingsforudsætningerne på finansloven. Der er derfor ikke mulighed for, at Det Strategiske Forskningsråd overtager ansvaret for de opgaver på det internationale område, som naturligt hører hjemme i Det Frie Forskningsråd. Forslaget om at sikre forskningsrådene hjemmel til at overføre beslutnings- og bevillingskompetence til internationale organer giver Det Strategiske Forskningsråd mulighed for at indgå i tætte forpligtende internationale samarbejder blandt andet af tematisk karakter. Det foreslås, at der stilles krav om, at dette koordineres med og evt. sker i samarbejde med Det Frie Forskningsråd Forslaget om hjemmel for forskningsrådene til at overføre beslutnings- og bevillingskompetence til internationale organer giver ikke umiddelbart Det Frie Forskningsråd mulighed for at indgå i tætte forpligtende internationale samarbejder af tematisk karakter. Dette udgør en barriere for Det frie Forskningsråds deltagelse i og bidrag til udvikling af Danmark som et vidensamfund, idet internationalt samarbejde ofte starter som et bredt samarbejde, men over tid udvikler sig til et samarbejde af mere tematisk karakter. 7

8 Det foreslås derfor, at Det Frie Forskningsråd ved internationalt samarbejde kan engagere sig i aktiviteter, som er mere tematisk afgrænsede eller som udvikler sig til at være mere tematisk afgrænsede end de rene videnskabelige hovedområder. Det foreslås, at der stilles krav om, at dette koordineres med og evt. sker i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd. Det forudsættes i den forbindelse, at sådanne aktiviteter skal leve op til Det Frie Forskningsråds hovedformål om at sikre brede opslag og åben konkurrence fra forskningsverdenen. Det forudsættes endvidere, at egentlige strategifunktioner i det forskningsrådsgivende system fortsat udøves af Det Strategiske Forskningsråd, Præcisering af grænsefladerne mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd På baggrund de erfaringer med forskningsrådgivningsloven, som er indhentet siden lovens ikrafttræden i januar 2004, foreslås det at foretage en præcisering af grænsefladerne mellem og opgaverne for hhv. Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd på nationalt plan. Afgrænsningen tager udgangspunkt i principperne bag den gældende forskningsrådgivningslov. Efter disse principper giver Det Strategiske Forskningsråd efter et top-down princip støtte til forskning inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder, mens Det Frie Forskningsråd efter et bottom-up princip skal støtte dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer og fremme bredde og kvalitet i dansk forskning gennem åben konkurrence baseret på en uafhængig kvalitetsvurdering. Det Frie Forskningsråds midler fordeles af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd, så at 80% af midlerne fordeles de fem faglige forskningsråd, der bevilger midler efter ansøgning, og op til 20 % af midlerne kan fordeles af bestyrelsen til de fem faglige forskningsråd til særlige initiativer, herunder tværfaglige og tværrådslige initiativer I sammenhæng med forslaget om at Det Frie Forskningsråd ved internationalt samarbejde kan engagere sig i aktiviteter, som er mere tematisk afgrænsede eller som udvikler sig til at være mere tematisk afgrænsede, er der behov for en præcisering af Det Frie Forskningsråds mulighed for at støtte forskningsaktiviteter udover støtte til forskningsprojekter baseret på forskernes egne initiativer. Det foreslås derfor, at Det Frie Forskningsråd får mulighed for på nationalt plan at støtte forskningsinitiativer afgrænset i relation til virkemidler. Ved virkemidler forstås blandt andet de initiativer, som er opregnet i lovens 17, stk. 2, f. eks. forskeruddannelse, forskningskonsortier, forskernetværk m. v. Støtte til politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsinitiativer afgrænset i relation til forskningsfagligt indhold udøves fortsat af Det Strategiske Forskningsråd. Anvendelse af anonyme eller delvist anonyme referees (faglige bedømmere) i det forskningsrådsgivende system. Eksterne bedømmere anvendes til bedømmelse af den faglige kvalitet af ansøgninger om forskningsbevillinger og evaluering af støttede forskningsaktiviteter i bl.a. Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske 8

9 Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond. Anvendelsen af eksterne bedømmere sker for at sikre, at bevillingsbeslutninger træffes på et kvalificeret grundlag, og at konkurrencen om midlerne dermed bliver ligeværdig og retfærdig. Eksterne bedømmere anvendes f.eks. i forbindelse med store satsninger, eller når det besluttende organ mangler den fornødne fagkundskab inden for et specifikt videnskabeligt område. I dag er det praksis, at alle eksterne bedømmelser af ansøgninger automatisk udsendes til ansøger med angivelse af bedømmerens navn. Det forhold, at ansøgere får oplyst bedømmeres navn, har fået flere potentielle bedømmere til at takke nej til at påtage sig opgaven. Ligeledes er der risiko for, at den manglende anonymitet kan medvirke til, at bedømmerne udtaler sig mindre kritisk eller helt undlader at kritisere. Sådanne problemer opstår ikke i forbindelse med international, videnskabelig publicering, hvor det er praksis, at bedømmere opretholder anonymitet. Hensynet til beskyttelse af (potentielle) bedømmere samt hensynet til det forskningsrådsgivende systems mulighed for at anvende eksterne internationale bedømmere for at sikre den faglige kvalitet i rådssystemet taler for give forskningsrådssystemet mulighed for at anvende anonyme bedømmere (referees) eller delvis anonyme bedømmere (referees). Det daværende Forskningsforum anmodede i december 2000 Forskningskommissionen om at overveje mulighederne for at sikre eksterne bedømmeres anonymitet. Forskningskommissionen overvejede problemstillingen vedrørende anvendelse af anonyme bedømmere i sin betænkning (Forskningskommissionen, bind 2, Betænkning nr. 1406, september 2001) og anbefalede en harmonisering med international praksis, jf. s : I mange lande og bl.a. i internationale forskningstidsskrifter er de faglige eksperter anonyme i forhold til den enkelte vurdering. I Danmark er tradition og lovgivning på dette område anderledes. Forskningskommissionen er bekendt med, at de danske krav om fuld åbenhed i nogen grad er et problem med hensyn til at få udenlandske eksperter til at udføre faglige vurderinger af forskningsforslag. Ud fra et forskningspolitisk synspunkt ville det bidrage til internationaliseringen af dansk forskning, hvis reglerne om forvaltning og offentlighed vedrørende bedømmelse af danske forskningsprojekter kunne harmoniseres med international praksis. I lande som Holland og USA gives ansøgere ikke oplysninger om navne på eksterne bedømmere. Tilsvarende gælder i forbindelse med ansøgningsbehandlingen i EU-regi. Ved bedømmelse af EU-ansøgninger oplyses bedømmeres navne ikke, men EU-systemet offentliggør årligt en liste over alle de faglige bedømmere, som EU-systemet har anvendt (delvis anonymitet). I de andre nordiske lande er praksis forskellig. I Sverige oplyses ansøger således ikke automatisk om den eksterne bedømmers identitet, men ansøgeren kan dog begære de eksterne bedømmelser udleveret og derigennem få kendskab til bedømmerens identitet. I Norges forskningsråd indførtes i 2004 den praksis, at en samlet liste over anvendte bedømmere offentliggøres efter endt ansøgningsbehandling. Det oplyses ikke, hvilke ansøgninger de pågældende fagkyndige har bedømt. 9

10 Det foreslås derfor, at der gives forskningsrådene mulighed for ved bedømmelse af ansøgninger at sikre bedømmerne (referees) anonymitet eller delvis anonymitet. Det foreslås således, at der i loven gives forskningsrådene hjemmel til at begrænse aktindsigt, så at navne på de anvende bedømmere (referees) udelades af bedømmelsen og ikke udleveres til sagens parter eller anden offentlighed, og/eller til at begrænse aktindsigt, så at navne på de anvendte bedømmere udelades af bedømmelsen og ikke udleveres til sagens parter ellen anden offentlighed, men at forskningsrådene årligt offentliggør en liste over samtlige anvendte referees (delvis anonymitet). Tekniske justeringer Erfaringerne med forskningsrådgivningsloven har vist et behov for en række mindre, tekniske justeringer af loven: a) Det Strategiske Forskningsråds rådgivningsfunktion Et formål med forskningsrådgivningsloven var at øge forskningskvaliteten via åben konkurrence og fagkyndig bedømmelse af ansøgninger. Det ligger i loven, at alle statslige forskningsprogrammer og forskningsmidler, som ikke er basismidler, og som Folketinget eller de enkelte ministre tager initiativ til, skal udbydes i åben konkurrence og underkastes en fagkyndig bedømmelse i det forskningsrådsgivende system, der også har ansvaret for at godkende uddelingsproceduren. Høj forskningskvalitet afhænger i sidste instans af de enkelte forskeres arbejde, men et udbud af forskningsmidler i åben konkurrence med åbne opslag og fagkyndig bedømmelse af ansøgere vil sikre, at kun kvalificerede forskere tildeles midler. Det Strategiske Forskningsråd godkender inden de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, der ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution, uddelingsprocedure og foretager en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger. På baggrund heraf uddeler de enkelte ministre midlerne blandt de ansøgere, som rådet har fundet støtteværdige. Herudover har Det Strategiske Forskningsråd en rådgivningsfunktion overfor ministeren for videnskab, teknologi og udvikling inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Endvidere kan Folketinget og enhver minister indhente tilsvarende forskningsfaglig rådgivning fra rådet. Der har i forbindelse med Det Strategiske Forskningsråds rådgivningsopgaver vist sig et behov for præcisere og lovfæste den mulighed, som rådet har for at kunne oprette sagsforberedende programudvalg. Det foreslås derfor, at der i lovens indføjes en bestemmelse om Det Strategiske Forskningsråds mulighed for at oprette rådgivende programudvalg. De sagsforberedende programudvalg har udelukkende en rådgivende funktion, og Det Strategiske Forskningsråd kan ikke delegere sin beslutningskompetence til de sagsforberedende forskningsudvalg. I sammenhæng hermed og for at understrege paralleliteten mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd foreslås det, at medlemmer af rådgivende programudvalg skal være anerkendte forskere. 10

11 b) Sammensætningen af Koordinationsudvalget. Som en naturlig konsekvens af oprettelsen af Højteknologifonden foreslås det for at sikre koordinationen og sammenhængen mellem samtlige de organer i det forskningsrådsgivende system, som har en fondsfunktion, at medlem indstillet af Højteknologifonden får plads i Koordinationsudvalget på linje med medlemmerne af Koordinationsudvalget indstillet af Rådet for Teknologi og Innovation, Rektorkollegiet og Sektorforskningsinstitutionernes Direktørkollegium. Endvidere foreslås det, at den administrative leder for Højteknologifonden deltager i Koordinationsudvalgets møder som observatør på linje med de administrative ledere for det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd samt den administrative leder for Danmarks Grundforskningsfond. c) Forskellige tekniske justeringer. Med henblik på at bevare og understrege den parallelitet, der ligger i loven mellem Det Frie Forskningsråd og et Strategiske Forskningsråd., foreslås en række mindre, tekniske justeringer af lovteksten. Endvidere foreslås indføjet en hjemmel for såvel Det Frie Forskningsråd som Det Strategiske Forskningsråd til at delegere bevillingskompetence i økonomisk begrænsede og fagligt ukomplicerede fondssager til sekretariatet. Baggrunden for disse justeringer er hensynet til at sikre en smidig og fleksibel sagsgang i fondsfunktionen samt at give bestyrelserne mulighed for at lette arbejdsbyrden for medlemmer af de faglige forskningsråd og af programkomitéerne. D. Økonomiske, administrative, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten I det omfang statslig forskningsstøtte gives til private virksomheder, vil støtten blive administreret i overensstemmelse med EF-rammebestemmelser for Forskning & Udvikling (96/C 45/06) og de minimis reglerne. Høring Fortegnelse over hørte myndigheder m. v. er medtaget som bilag. D. Økonomiske, administrative, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser. 11

12 Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser. Økonomiske konsekvenser for stat, kommune og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommune og amtskommune Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Administrative konsekvenser for borgere og offentlighed Forholdet til EU-retten Positive konsekvenser og/eller mindre udgifter. Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Negative konsekvenser og/eller merudgifter. Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen ingen I det omfang statslig forskningsstøtte gives til private virksomheder, vil støtten blive administreret i overensstemmelse med EF-rammebestemmelser for Forskning & Udvikling (96/C 45/06) og de minimis reglerne. 12

13 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Med oprettelsen af de nye organer i forskningsrådssystemet i den nuværende lov blev en række af de opgaver af mere strategisk karakter, som tidligere lå i de statslige forskningsråd, udskilt fra Det Frie Forskningsråd og placeret i Det Strategiske Forskningsråd. Rammerne for Det Frie Forskningsråds virke følger af den nuværende lovs 7, stk. 1, hvoraf det fremgår, at rådets støtte ydes til forskerinitierede aktiviteter inden for enkelte videnskabelige forskningsområder og tværvidenskabelig forskning. Dette sammenholdt med afgrænsningen af Det Strategiske Forskningsråds virke efter 17, stk. 1, har betydet, at Det Frie Forskningsråd i sin administration af loven har lagt til grund, at det udelukkende kan engagere sig i aktiviteter, der er rubriceret som videnskabelige hovedområder. Med baggrund i den femtedel af bevillingerne, som Det Frie Forskningsråds bestyrelse efter 11, stk. 5, kan fordele til særlige initiativer, herunder tværfaglige og tværrådslige initiativer, har der af hensyn til at sikre en klar rådsstruktur i forhold til ansøgerne vist sig et behov for at præcisere, hvilke forskningsaktiviteter udover de videnskabelige hovedområder, som Det Frie Forskningsråd kan anvende sine midler på. Det foreslås derfor præciseret, at Det Frie Forskningsråd inden for rammerne af de videnskabelige hovedområder kan yde støtte til særligt prioriterede, herunder politisk prioriterede, forskningsaktiviteter, der er afgrænset efter virkemidler. Som eksempler på virkemidler henvises til 7, stk. 2, nr. 1)-6). Der henvises desuden til bemærkningerne til nr. 9. Til nr. 2 Forslaget er alene en justering af ordlyden, der har til hensigt at understrege paralleliteten mellem ikke mindst de to bestyrelser for henholdsvis Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd, sådan at det klart fremstår, at formændene for og medlemmerne af begge bestyrelser udpeges i deres personlige egenskab og dermed i deres virke agerer uafhængigt af partsrepræsentation. Princippet gælder allerede i dag for bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd, jf. lovens 20, stk. 5, og i øvrigt også for Danmarks Forskningspolitiske Råd, jf. 4, stk. 3, og de faglige forskningsråd, jf. 14, stk. 2. Med forslaget bringes også bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd i overensstemmelse hermed. Forslaget har ikke substantiel betydning, idet der allerede ved hidtidige udpegninger er blevet administreret på denne måde. Til nr. 3 13

14 De faglige forskningsråd modtager årligt en betydelig mængde ansøgninger, herunder ansøgninger om relativt små beløb og/eller om fagligt ukomplicerede anliggender f. eks. ansøgninger om tilskud til rejser, bogudgivelser og lignende. Med henblik på at smidiggøre forskningsrådenes sagsbehandling samt for at lette arbejdsbyrden for medlemmerne af de faglige forskningsråd, så disse har mulighed for at koncentrere deres indsats om de fagligt komplicerede ansøgninger, foreslås det at give de faglige forskningsråd mulighed for at delegere beslutningskompetence i bevillingssager af begrænset økonomisk omfang og/eller fagligt uproblematisk karakter til sekretariatet. Forskningsrådene skal i den forbindelse fastsætte de økonomiske og faglige rammer for delegationen. Til nr. 4 Adgangen til personsammenfald mellem medlemmer af en programkomité og af et fagligt forskningsråd følger allerede af den nuværende lovs 36, stk. 2. Det er således ikke nødvendigt at opretholde en tilsvarende bestemmelse andetsteds i loven. Til nr. 5 I den nuværende lov er forskningsrådssystemets mulighed for at benytte sig af eksterne bedømmere ved den forskningsfaglige kvalitetsvurdering af indkomne ansøgninger videreført, jf. forudsætningsvis 15, stk. 1, nr. 4), og 23, stk. 1, nr. 4). Eksterne bedømmere bruges typisk i forbindelse med større satsninger, eller hvis f.eks. et fagligt forskningsråd mangler den fornødne fagkundskab inden for et specifikt videnskabeligt område. Forskningsrådssystemet har ønsket en mulighed for at undtage oplysninger om eksterne bedømmeres identitet fra aktindsigt, både i relation til anmodninger fra parter efter forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer, og lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven), jf. lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer. Baggrunden er, at det forekommer, at potentielle bedømmere ikke ønsker at påtage sig opgaven med henvisning til den manglende anonymitet. Det vurderes samtidig, at den nuværende åbenhed omkring bedømmernes identitet indebærer en risiko for, at bedømmerne kan være forbeholdne over for afgivelse af kritiske udtalelser. Supplerende undtagelser fra aktindsigt ud over hvad der følger af forvaltningsloven og offentlighedsloven kræver særskilt lovhjemmel. Forslaget har således til formål at tilvejebringe den nødvendige hjemmel, sådan at ministeren kan bestemme, at de pågældende identitetsoplysninger kan undtages fra aktindsigt. Det forudsættes, at ministeren kan bestemme, at eksterne bedømmere også i andre situationer end ved anmodninger om aktindsigt kan anonymiseres, f.eks. sådan at Det Frie Forskningsråd ikke af egen drift orienterer ansøgere om bedømmeres identitet. 14

15 Spørgsmålet om anonymisering er reelt en afvejning mellem på den ene side ovenstående hensyn til de eksterne bedømmere og forskningsrådssystemets mulighed for i praksis at kunne benytte sig af bedømmere og på den anden side hensynet til ikke mindst ansøgeres retssikkerhed. I vurderingen af den eventuelle anonymisering vil der med afsæt i det grundlæggende forvaltningsretlige proportionalitetsprincip skulle ske en konkret afvejning af, hvorvidt fuld anonymitet er nødvendig for at varetage hensynet til bedømmerne og forskningsrådssystemet, eller om det ville være tilstrækkeligt med en delvis anonymitet. I sidstnævnte tilfælde kunne der f.eks. blive tale om offentliggørelse på årlig basis af en liste over anvendte eksterne bedømmere uden udlevering af oplysninger om de enkelte bedømmeres identitet i forbindelse med de konkrete ansøgninger. Til nr. 6 Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 3. Til nr. 7 Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 3, idet det foreslås, at hvis der fastsættes en rekursadgang, bør den også omfatte afgørelser truffet af sekretariatet efter delegation fra de faglige forskningsråd. Til nr. 8 Fondsfunktionen i forskningsrådssystemet har altid været båret af et geografisk tildelingskriterium, hvorefter den forskning, hvortil der gives støtte, skal gavne det danske forskningsmiljø, uden at der dog derved stilles krav til ansøgeres statsborgerskab, forskningsinstitutioners hjemsted eller krav om bestemte geografiske lokaliteter for udførelsen af forskningsaktiviteter. Som en konsekvens af forslaget om, at Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd i øget omfang ønskes givet mulighed for deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, jf. nr. 20, foreslås det indføjet, at også Det Strategiske Forskningsråd skal støtte dansk forskning. Hensigten er at understrege, at også rådets internationale aktiviteter skal have en tilknytning til det danske. Til nr. 9 Det Strategiske Forskningsråd udøver sin fondsfunktion sådan, at rådet giver støtte til politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Det foreslås præciseret, at rådet i den forbindelse kan støtte forskningsaktiviteter, der er afgrænset efter deres indhold, dvs. reelt støtte til programmer, hvor der opereres med opslag, der er indholdsmæssigt fokuserede og fagligt snævrere end videnskabelige hovedområder. Præciseringen skal ses i sammenhæng med nr. 1, hvor det ønskes, at Det Frie Forskningsråd som led i sin fondsfunktion kan støtte særligt prioriterede, 15

16 herunder politisk prioriterede, forskningsaktiviteter, der er afgrænset efter virkemidler. Hensigten med de to forslag er samlet set at skabe en endnu klarere opdeling af fondsfunktionen de to råd imellem. Til nr. 10 Forslaget er alene en justering af ordlyden, der har til hensigt at understrege paralleliteten mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Det Frie Forskningsråd er efter den nuværende lovs 7, stk. 5, forpligtet til at arbejde for formidlingen og anvendelsen af forskningsresultater. En tilsvarende forpligtelse bør gælde for Det Strategiske Forskningsråd, hvorfor det foreslås indføjet, at også dette råd i sit virke skal bidrage til anvendelsen af forskningsresultater. Til nr. 11 Bestemmelsen er en parallel til nr. 3. Til nr. 12 Bestemmelsen er en parallel til nr. 4. Til nr. 13 Bestyrelsen for Det Strategiske Forskningsråd kan i forbindelse med rådets fondsfunktion fordele de strategiske programmidler på de til formålet nedsatte midlertidige programkomiteer eller på ét eller flere af de faglige forskningsråd, jf. lovens 21, stk. 4. Bestyrelsen har imidlertid ikke samme trækningsret ved udøvelsen af sine rådgivningsopgaver efter 18, da trækningsretten på forskningsrådene er begrænset til en delegation af bevillingskompetence, og der samtidig ikke kan nedsættes programkomiteer uden bevillingskompetence. I tilfælde, hvor bestyrelsen ved udøvelsen af en rådgivningsopgave mangler den fornødne fagkundskab, kan den allerede i dag som en del af det almindelige forvaltningsretlige hierarki indhente rådgivning fra en eksisterende programkomité eller nedsætte sagsforberedende underudvalg, hvor bestyrelsens beslutningskompetence dog under alle omstændigheder ikke kan delegeres. For fuldstændighedens skyld og af hensyn til gennemskueligheden i forskningsrådssystemet ønskes en lovfæstelse af bestyrelsens mulighed for at nedsætte sådanne underudvalg, der foreslås benævnt programudvalg. Med den nuværende lov blev princippet om, at samtlige medlemmer af de faglige forskningsråd og af programkomiteerne skal være anerkendte forskere, videreført, jf. lovens 14, stk. 1, og 21, stk. 5. Dette ud fra et ønske om at sikre den størst mulige forskningsfaglige indsigt. På den baggrund vurderes det som hensigtsmæssigt, at de faglige kriterier til medlemmerne af de sagsforberedende 16

17 programudvalg er identiske med, hvad der allerede i dag gælder for de andre organer. Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med de gældende undtagelser fra forbudet mod personsammenfald mellem medlemmer af de forskellige organer, jf. 36, stk. 2, sådan at det som for de faglige forskningsråd og programkomiteer ønskes sikret, at også et programudvalg til enhver tid kan sammensættes med de bedst kvalificerede medlemmer. Til nr. 14 Bestemmelsen er en parallel til nr. 5. Til nr. 15 Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 11 og en parallel til nr. 6. Til nr. 16 Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 11 og en parallel til ny 7. Til nr. 17 Bestemmelsen er en konsekvens af nr. 18. Til nr. 18 Koordinationsudvalget er i dag sammensat på en måde, sådan at det ikke kun består af de enkelte organer i forskningsrådssystemet, men at også øvrige forskningsinstitutioner (Rektorkollegiet og Sektorforskningens Direktørkollegium) er repræsenteret i udvalget for at sikre sammenhængen mellem systemet og den øvrige forskningsverden. For bl.a. at øge sammenhængen mellem offentlige forsknings- og innovationsinitiativer har Koordinationsudvalget også repræsentation af Rådet for Teknologi og Innovation. Det foreslås at udvide Koordinationsudvalget med ét medlem indstillet af Højteknologifonden. Fonden er etableret som et supplement til forskningsrådssystemet og skal koncentrere sin indsats omkring langsigtede strategiske satsninger inden for forskning og innovation, jf. lov om Højteknologifonden, jf. lov 1459 af 22. december Hensigten er, at også dette organ skal være en medspiller i brobygningen mellem forskningsrådssystemet og den øvrige forsknings- og innovationsverden. Til nr. 19 De administrative ledere for henholdsvis Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd samt for Danmarks Grundforskningsfond deltager i dag i Koordinationsudvalgets møder med observatørstatus. Hensigten er bl.a. at sikre en sammenhæng også på det administrative område. 17

18 I forlængelse af ønsket om, at Højteknologifonden skal være repræsenteret i Koordinationsudvalget, jf. bemærkningerne til nr. 18, foreslås det, at også den administrative leder for denne fond skal tildeles en observatørstatus. Forslaget findes at være en naturlig videreførelse af samlokaliseringen af de to sekretariater for Danmarks Grundforskningsfond og Højteknologifonden. I forlængelse af det i lov om Højteknologifonden forudsatte, jf. bemærkningerne til 5, stk. 1, i forslag til lov om Højteknologifonden, jf. lovforslag nr. L 2 af 6. oktober 2004, sigtes der således mod etableringen af et egentligt administrativt fællesskab mellem sekretariaterne. Til nr. 20 Forskningsrådssystemet er i den nuværende lov tillagt en forpligtelse til at arbejde for en internationalisering af dansk forskning, jf. bl.a. lovens 1, stk. 1. Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd kan således allerede i dag yde støtte til dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde, jf. 7, stk. 2, nr. 4, og 17, stk. 2, nr. 4. Denne mulighed var ikke en nyskabelse i den nuværende lov, men regeringen ønskede særskilt at fremhæve betydningen af dansk forsknings placering på den internationale arena, ikke mindst i lyset af den udvidede formålsbestemmelse i 1, stk. 1. Det har imidlertid vist sig, at den nuværende lov udgør et utilstrækkeligt hjemmelsgrundlag i forhold til Det Frie Forskningsråds og Det Strategiske Forskningsråds mulighed for deltagelse i internationalt forskningssamarbejde som led i deres fondsfunktion. Den internationale udvikling går stadig mere i retning af forpligtende samarbejder, hvor de deltagende enheder bidrager med midler til fælles puljer og i den forbindelse overfører bevillings- og beslutningskompetencen for sådanne midler til internationale fora. Til illustration kan nævnes EU s 7. rammeprogram, hvori der bl.a. foreslås nye finansieringsmekanismer, hvor EU-støtten betinges af en finansieringsplan og formelle forpligtelser fra de enkelte lande. Fremhæves kan også dansk deltagelse i ét af de under 6. rammeprogram iværksatte initiativer, European Research Area Net (de såkaldte ERA-net), hvor meget peger i retning af, at der fra EU s side i det videre arbejde vælges en samfinansieringsmodel, der vil indebære national afgivelse af bevillings- og beslutningskompetence. Også i nordisk regi, f.eks. i forhold til det arbejde, der pågår i de nordiske samarbejdsnævn (NOS), går udviklingen i retning af fælles finansiering af nordiske forskningsprojekter. Der er ikke hjemmel i den nuværende lov til fra dansk side at indgå i samfinansieringsmodeller som oven for beskrevet. Der vurderes på den baggrund at være en reel risiko for, at Danmark ved et uændret hjemmelsgrundlag frem over må afstå fra at deltage i en række internationale forskningssamarbejder. Regeringen finder det vigtigt at ruste dansk forskning endnu bedre til globaliseringens udfordringer. Det er derfor centralt at få fjernet denne utilsigtede barriere for forskningsrådssystemets mulighed for at engagere sig internationalt. 18

19 Det geografiske tildelingskriterium, jf. bemærkningerne til nr. 8, foreslås at gælde også på det internationale område. Med en opretholdelse af kriteriet sikres det, at danske forskningsbevillinger anvendes på aktiviteter, der gavner danske forskningsmiljøer. Der er ikke tale om et objektivt krav, som f.eks. et krav om statsborgerskab, men derimod et krav, der fordrer en konkret vurdering af nytteværdien for Danmark. Det er således ikke muligt på forhånd at opstille en facitliste for, hvilke aktiviteter der gavner danske forskningsmiljøer. Det vil dog have formodningen for sig, at overføres danske bevillinger til f.eks. et internationalt forum, hvor danske og udenlandske forskere er i en konkurrencesituation, og hvor danske forskere på forhånd er sikret en forholdsmæssig andel af de samlede midler, vil nyttekriteriet være opfyldt. En øget adgang til deltagelse i internationale forskningssamarbejder skal blot være et element i den fondsfunktion, som Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd i øvrigt varetager i national regi. Det nationale fokus skal således også frem over være den centrale faktor i de to råds virke. Der foreslås derfor samtidig fastsat et øvre kvantitativt loft på 20% for omfanget af rådenes deltagelse i internationale forskningssamarbejder, der kræver overførsel af beslutnings- og bevillingskompetence. Det har hidtil været en grundpræmis for forskningsrådssystemets virke, at uddeling af forskningsbevillinger efter den nuværende lovs 1, stk. 7, skal ske i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Denne grundlæggende forudsætning ønskes opretholdt også i de tilfælde, hvor Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd indgår i internationale forskningssamarbejder. Det vil således være et krav, at konkurrenceelementet og kvalitetsvurderingen i en international aktivitet, hvori Danmark deltager, er på mindst samme niveau, som gør sig gældende nationalt. Forskningsrådssystemet er en del af den statslige forvaltning og dermed underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven, og lov om behandling af personoplysninger (persondataloven), jf. lov nr. 429 af 31. maj Tilsvarende skal rådenes regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, samt lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, og regler udstedt i henhold hertil. Regeringen ønsker en sikkerhed for, at danske bevillinger overført til udlandet i retlig, økonomisk og regnskabsmæssig henseende administreres på en måde, der svarer til de krav, der i dag stilles til den nationale administration. Det forudsættes derfor, at overførsel alene sker til internationale fora i offentligt regi. Det foreslås desuden, at fordelingen af midler til sådanne fora kun kan ske efter forudgående godkendelse af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling og efter høring af Rigsrevisionen. I forbindelse med godkendelsen af de enkelte 19

20 overførsler vil der herefter blive lagt vægt på en række parametre, herunder at de internationale fora skal sikre: At ansøgere behandles på en måde, der lever op til Danmarks EU-retlige forpligtelser, bl.a. i forhold til det grundlæggende ikkediskriminationsprincip. Der må således ikke ske en hverken direkte eller indirekte diskrimination af ansøgerne, f.eks. ved sprogkrav, som kun ansøgere fra bestemte lande generelt kan opfylde. At ansøgere sikres den nødvendige information og vejledning. At grundlæggende habilitetsregler iagttages. At der er åbenhed om og gennemskuelighed i de trufne afgørelser. At afgørelserne begrundes. At der sker offentliggørelse af forskningsresultater. At der forlods foreligger en aftale om fordelingen af immaterielle rettigheder, som kan opnås på grundlag af de projekter, hvortil der er givet støtte. At der sker regnskabsaflæggelse til Danmark for så vidt angår totalregnskabet for de enkelte aktiviteter, og at regnskabet revideres af en uvildig revisionsinstans. I den forbindelse skal de internationale fora sikre, at der sker en faglig afrapportering og regnskabsaflæggelse fra de enkelte bevillingsmodtagere. At givne bevillingstilsagn effektueres, og at udbetaling sker i takt med, at midlerne anvendes. At bevillingsmodtagere, der disponerer i strid med bevillingsforudsætningerne kan blive mødt med et krav om tilbagebetaling. I den forbindelse skal det sikres, at kravet kan effektueres ved de relevante domstole. Som led i godkendelsen af de enkelte overførsler vil Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling desuden drøfte finansieringen af administrationen af de overførte bevillinger med sekretariatet for bl.a. Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd. Erfaringen viser, at internationale forskningssamarbejder oftest organiseres på en måde, der er tematisk afgrænset. At yde støtte til aktiviteter, der er afgrænset på denne måde, er efter den nuværende lov en enekompetence tillagt Det Strategiske Forskningsråd. Det betyder, at der er en lang række aktiviteter i internationalt regi, som Det Frie Forskningsråd i dag er afskåret fra deltagelse i. Hvor Det Strategiske Forskningsråd har et samfundsmæssigt strategisk fokus som sit omdrejningspunkt, er Det Frie Forskningsråds virke koncentreret omkring de videnskabelige hovedområder. Tilsammen skal de to råd sikre, at dansk forskning står endnu stærkere både nationalt og internationalt. De særlige karakteristika ved den internationale organisering af forskningssamarbejder har imidlertid medført en utilsigtet barriere for realiseringen af denne målsætning. Står man i en situation, hvor Det Strategiske Forskningsråd ud fra en strategisk vurdering ikke ønsker at engagere sig i en international aktivitet, mens Det Fri Forskningsråd vurderer, at aktiviteten ville være til gavn for dansk forskning på et bestemt område, bør Danmark således ikke som retstilstanden er i dag være afskåret fra deltagelse deri. 20