T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T

Transkript

1 D AG SORDEN 2012 T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T Dato : Tidspunkt: 13:00 Sted: S-06 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1. Godkendelse af referat Siden sidst Temadrøftelser Behandlingssager Eventuel Husdyraftale Høringssvar vedrørende bekendtgørelser om miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug - IE-direktivet Forslag til TMU studietur Politisk Forum Klimatilpasning Sager til forventet efterretning Udviklingen i husdyrgodkendelsessagerne Indstik i Politiken og JP om energi og grøn omstilling Evaluering af vandsektorloven Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Evaluering af kommunernes energispareindsats Drøftelser om en ny vindmølleaftale mellem KL og staten i foråret Høring: Forebyggelsespakker Høring: Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat Referat af KL s Teknik og Miljøudvalgsmøde den 4. oktober 2012 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3

4 2. Siden sidst SIDE 4

5 3. Temadrøftelser SIDE 5

6 5. Behandlingssager 5.1. Eventuel Husdyraftale 3 SAG.NR.: nat Sekretariatet har været inviteret til dialog med Miljøstyrelsen om mulighederne for at indgå en Husdyraftale 3, som opfølgning på Husdyraftale 2, der udløb 1. marts Det indstilles til at sekretariatet arbejder videre med en model for en ny aftale med udgangspunkt i nedenstående elementer. Sekretariatet har været inviteret til dialog hos Miljøstyrelsen omkring mulighederne for at indgå en ny aftale om støtte til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne i husdyrsagerne. Udgangspunktet var, at den generelle sagsbehandlingstid er tilfredsstillende, men at der fortsat er kommuner med lange sagsbehandlingstider. I Husdyraftale 2, der udløb 1. marts 2012, var der bl.a. afsat 5 mio. kr. til tilskud på kr. pr hjemvist sag, kommunerne genbehandlede. Der indkom overraskende få ansøgninger (under 100) inden aftalen udløb 1. marts Kommunerne har fået besked om forsat at ansøge for det tilfælde, at aftalen skulle blive fornyet. Siden 1. marts 2012 er der indkommet endnu 35 ansøgninger. En rundspørge til kommunerne omkring behovet for at fortsætte den tilskudsordning, som Husdyraftale 2 rummede, viste, at kommunerne har ganske få hjemviste sager tilbage, og da der ikke kommer nye, fordi klagenævnet i stedet reparerer sagerne, ses der ikke at være et behov. Dette gælder imidlertid ikke for Sønderjylland og Fyn, hvor man fortsat ønsker støtte til behandling af en del hjemviste sager. Generelt var meldingen, at den største barriere i forhold til et effektivt sagsflow er IT-systemet husdyrgodkendelse.dk, og det er et stort ønske, at dette bringes til at fungere bedre, og kommunerne afstår gerne fra tilskudsordningen for at opnå forbedringen. Det er et ønske, som kommunerne deler med erhvervet, der også ved flere lejligheder har udtrykt ønsket overfor Miljøstyrelsen. SIDE 6

7 Udover en sikrere og hurtigere drift af systemet, er der en række funktionaliteter, som ville kunne fremme såvel kommunernes som konsulenternes arbejde og dermed forbedre servicen overfor landbruget. På baggrund af meldingerne fra kommunerne, er det på nuværende tidspunkt sekretariatet opfattelse at ny aftale bør indeholde flere af nedenstående elementer: Tilskud på kr til højst 100 hjemviste sager Størstedelen af de midler, der kan afsættes til en ny aftale bruges til væsentlig forbedring af husdyrgodekendelse.dk Opfordring til dialog mellem landbrugsorganisationerne og kommunerne i de situationer, hvor der er konkrete problemer. På den måde undgås det, at hele landets kommuner hænges ud pga. enkeltsager, og sandsynligheden for at opnå gennembrud i sagerne må være større, når der tages konkret fat Der er et billede af, at der stadig er nogle kommuner, der har for få sager til at de kan opretholde ressourcemæssig og/eller kompetencemæssig bæredygtighed. Der kan i forbindelse med en aftale udarbejdes modeller for, hvordan kommunerne gennem samarbejde kan hjælpe hinanden med at kunne klare sagerne effektivt og med god kvalitet Det kan undersøges, om der fortsat er kommuner, der har behov for, og ønsker at modtage bistand som den rejseholdet i sin tid gav i form af hjælp til effektivisering af arbejdsgange. Miljøstyrelsen forventes at kræve, at der fortsat skal offentliggøres sagsbehandlingstider. Hvorvidt der er finansiering til en ny aftale er endnu uvist. Sekretariatet afventer tilbagemelding fra Miljøstyrelsen Høringssvar vedrørende bekendtgørelser om miljøregulering af virksomheder og husdyrbrug - IEdirektivet SAG.NR.: nat Sekretariatet har fremsendt fire høringssvar til Miljøstyrelsen vedrørende bekendtgørelser, der implementerer EU s Industrial Emissions Directive. SIDE 7

8 Den væsentligste pointe findes i svaret til den nye Miljøtilsynsbekendtgørelse, hvor sekretariatet udtrykker bekymring for de kommende administrative byrder, og foreslår, at man overvejer, om den planlagte overimplementering er fornuftig. Det indstilles at KL ikke anbefaler at regler fra IE Direktivet, for så vidt angår tilsynsplanlægning og offentliggørelse af tilsynsrapporter, udbredes til hele tilsynområdet, idet det nye risikoværktøj vurderes at være tungt og ressoucekrævende uden at tilføre tilsynet yderligere værdi udvalget tager høringssvarene til efterretning. Sekretariatet har bl.a. efter dialog med KTC og kommunerne udarbejdet høringssvar til fire af de bekendtgørelser, der implementerer EU s Industrial Emissions Directive. Det drejer sig om følgende: Miljøtilsynsbekendtgørelsen Godkendelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelsen vedr. store fyringsanlæg Bekendtgørelsen vedr. husdyrbrug./. Høringssvarene er vedlagt. I høringssvaret til den nye miljøtilsynsbekendtgørelse, der skal erstatte den nuværense aftale mellem Miljøstyrelsen og KL vedrørende miljøtilsynet, er der særligt lagt vægt på bekymringen for, at en udvidelse af de administrative opgaver omkring tilsynsarbejdet kommer til at udhule ressourcerne og dermed forringe effekten af miljøarbejdet. Endvidere gøres der opmærksom på, at med den model, som udkastet til bekendtgørelsen lægger for miljøtilsynets normering, vil antallet af miljøtilsyn stige. Der er lagt op til, at implementeringen skal være udgiftsneutral, så denne problemstilling vil sekretariatet behandle yderligere i den økonomiske høring. Et enigt Virksomhedsudvalg II anbefalede i sommeren 2011, at der blev udviklet et fælles system for alle virksomheder. Anbefalingen indebar, hvis den følges, en overimplementering i forhold til kravene i IE Direktivet, der kun stiller krav til de største virksomheder - de såkaldte IED virksomheder, hvoraf kommunerne regulerer ca. 400 virksomheder og SIDE 8

9 1.200 landbrug. Det blev dog anset for at være en fordel, at nøjes med ét fælles system, idet det forudsattes, at der var tale om et enkelt og administrerbart system. På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 3. februar 2012 godkendte udvalget, at KL i tæt samarbejde med den kommunale følgegruppe videreudvikler et forslag til principper for en ny minimumsaftale ud fra et ønske om et enkelt og administrerbart system for alle tilsyn, der udtænkes med udgangspunkt i tilsynskravene i IE-direktivet,.. Siden har KL og kommunale repræsentanter bl.a. deltaget i en følgegruppe, der har fulgt udviklingen af et risikovurderingsværktøj, der skal bruges i arbejdet med at foretage tilsynsplanlægningen. Det har været svært at påvirke arbejdet i retning af enkelhed, selvom også erhvervsorganisationerne har trukket i denne retning. Resultatet, som blev fremlagt sammen med den nye tilsynsbekendtgørelse, vurderes af kommunale repræsentanter at være meget tungt og ressourcekrævende. Sekretariatet har derfor i sit høringssvar gjort gældende, at det bør ove r- vejes at indskrænke modellen til alene at omfatte IED-virksomhederne, alternativt at der tænkes i faseopdeling af implementeringen. I svaret til godkendelsesbekendtgørelsen fremføres bl.a. et ønske om at gøre sygehusene godkendelsespligtige, fordi de miljømæssigt indeholder alle miljømæssige aspekter og i dag reguleres på linje med f.eks. kiosker Forslag til TMU studietur SAG NR.: nsv På baggrund af TMU s drøftelse af studietur, vedhæftes sekretariatets forslag til relevante udflugtsmål for en 2-dages studietur. SIDE 9

10 Udvalget bedes tilkendegive hvilket af de nævnte forslag, som har størst interesse../. Vedhæftet er en oversigt over relevante udflugtsmål Politisk Forum 2013 SAG NR.: nsv KL afholder i Politisk Forum d maj 2013 i Næstved. Planlægning af konferencen er i gang og sekretariatet er ved at fastlægge tema, oplægsholdere til plenum og temamøder til årets konference. Udvalget bedes overveje: Hvilke politiske temaer indenfor teknik- og miljøområdet det vil være interessant at behandle på Politisk Forum Kendskab til gode eksempler eller oplægsholdere som det kunne være interessant at høre på Politisk Forum. Sekretariatet er i gang med planlægningen af Politisk Forum 2013 og arbejder med overskriften Robuste kommuner som tema. De tidligere år har overskriften været: 2009: Fremtidens Klima 2010: Rum for kommunale ambitioner 2011: Nye tider 2012: Grøn Omstilling Konferencen vil som de foregående år blive sammensat af en blanding af oplæg i plenum, temamøder i mindre grupper og udflugter. SIDE 10

11 Sekretariatet sætter i år ekstra fokus på mulighederne for at bruge Politisk Forum, som afsæt til at bringe historier om lokale løsninger og udfordringer i medierne../. Vedhæftet er en liste til inspiration over emner og temaer, som kan behandles på politisk forum Klimatilpasning SAG NR.: jan/pia Regeringen og KL er i økonomiaftalen for 2013 enige om at løfte investeringsniveauet i klimatilpasning i 2013, herunder at spildevandsselskaberne kan finansiere klimatilpasningen over taksterne. I forlængelse af økonomiaftalen skal lovgivning og bekendtgørelser udmøntes. KL har efterspurgt regelgrundlaget, så kommunerne kan komme i gang med at planlægge investeringerne, men KL har også markeret en række synspunkter, som efter sekretariatets opfattelse bør indarbejdes i udmøntningen. På baggrund af drøftelsen fremlægger regeringen nu et lovforslag, der i de første 2 år 2013 og 2014 tager højde for KL s synspunkter, men som i forhold til de efterfølgende år fra 2015 og fremad vil afhænge af en evaluering, der gennemføres på baggrund af erfaringerne de 2 første år. Sekretariatet er enig i en række af de principper, som regeringen vil lægge til grund for forsyningsselskabernes deltagelse i klimatilpasningen. Med hensyn til veje og vandløb bør der imidlertid ikke være kommunal medfinansiering, idet investeringerne bør gennemføres i henhold til det såkaldte gæsteprincip. Regeringen mener imidlertid, at kommunerne bør medfinansiere, så forsyningsselskaberne ikke kommer til at betale for den generelle kommunale vejvedligeholdelse. Regeringen har imidlertid imødekommet KL s synspunkter vedr og 2014, men forudsætter fra og SIDE 11

12 med 2015 en medfinansiering, idet der dog inden da gennemføres en evaluering af erfaringerne. Det indstilles: At KL i høringsskrivelsen tilkendegiver, at KL er enig i de principper, der er omtalt i sagsfremstillingen nedenfor At KL mener, at "gæsteprincippet" fortsat bør være gældende, så der ikke er kommunal medfinansiering på vejområdet, idet KL dog anerkender, at evalueringen af de første års erfaringer bør have indflydelse på modellen At KL støtter modellen for så vidt angår 2013 og 2014 At KL tager til efterretning, at forsyningsselskaberne som udgangspunkt ikke kan eje klimatilpasningsinvesteringerne, men at der på sigt bør skabes mulighed for dette. KL har i en længere periode foreslået, at spildevandsselskaberne skal kunne finansiere investeringer i klimatilpasning. Frem til økonomiforhandlingerne for 2013 har regeringen afvist forslaget bl.a. med henvisning til, at selskaberne ikke skal kunne finansiere kommunale anlægsopgaver. Enigheden i økonomiaftalen om takstfinansiering af klimapasning bygger derfor også på den forudsætning, at KL har anerkendt, at sædvanlige kommunale anlægsopgaver fortsat skattefinansieres, også når et anlægsprojekt både indeholder klimapasningselementer og øvrige formål. I forbindelse med økonomiforhandlingerne var der enighed om, at investeringerne bygger på et meromkostningsprincip" således, at en given investering finansieres af takster for så vidt angår klimatilpasningsandelen, og af kommunen for så vidt angår øvrige formål. I forhold til vejinvesteringer forudsætter regeringen derfor en kommunal medfinansiering, mens KL på dette punkt forudsætter gæsteprincippet anvendt, så kommunerne ikke medfinansierer på dette område. Der er imidlertid enighed om, at der i 2013 og 2014 ikke stilles krav til den kommunale medfinansiering på vejområdet, samt at der gennemføres en evaluering af erfaringerne i disse to år, og at konklusionerne fra evalueringen indgår i beslutningsgrundlaget for løsningen for 2015 og fremefter. SIDE 12

13 Der er herudover enighed om følgende principper: Takstfinansiering af et klimatilpasningsprojekt forudsætter, at projektet på forhånd er indarbejdet i en klimatilpasningplan/spildevandsplan dog ikke for 2013 Takstfinansiering forudsætter også, at det dokumenteres, at klimatilpasningsprojektet er billigere/mere effektivt end et traditionelt spildevandsprojekt (kloakering) Der indføres et loft over, hvor stor en andel af en kommunes samlede vejstrækninger, der kan være omfattet af klimainvesteringer. Det skal endelig fremhæves, at KL i økonomiforhandlingerne har tilkendegivet, at det er mest hensigtsmæssigt, at forsyningsselskabet selv kan eje det aktiv m.v. som klimatilpasningen omfatter. Det bør efter KL s opfattelse være løsningen på sigt, men KL tog i økonomiforhandlingerne til efterretning, at der p.t. ikke er et folketingsflertal for denne løsning. Derfor skal kommunerne indtil videre stå som ejer af de klimatilpasningsprojekter, der skal håndtere regnvand, også selv om de takstfinansieres. SIDE 13

14 6. Sager til forventet efterretning 6.1. Udviklingen i husdyrgodkendelsessagerne SAG NR.: nat Teknik og Miljøudvalget udtrykte på mødet den 20. september 2012 ønske om at få forelagt en sag, der illustrerer status for kommunernes behandling af husdyrsagerne. Det indstilles til Teknik og Miljøudvalget at sagen tages til efterretning. Som en del af Husdyraftale 2 mellem Miljøministeren og KL indgik jævnlige opgørelser over sagsbehandlingstiderne i kommunerne. Aftalen udløb 1. marts 2012, og den sidste opgørelse fra 23. marts 2012 rummede sagsbehandlingstiderne for Denne opgørelse er den seneste, der findes../. Opgørelsen er vedlagt sammen med Miljøstyrelsens statusnotat vedrørende sagspuklen. Opgørelsen for 2011 viser, at sagsbehandlingstiden gennemsnitligt var på 275 dage for alle typer af godkendelser ( 11, 12 og 16), hvilket svarer til ca. 9 mdr. Antal dage fra ansøgningens indsendelse til afgørelsesdato (dvs. inkl. tid hos ansøger) var i gennemsnit 323 dage pr. sag, hvilket svarer til ca. 11 mdr. Samtidig viser opgørelsen, at kommunerne afviklede i alt 697 sager i I 2011 kom 5 nye anmeldeordninger til, og kommunerne behandlede i løbet af året sidste 3 kvartaler ca anmeldelser. Afgørelserne faldt for 95 % vedkommende inden for fristen på 1 eller 2 måneder. Anmeldesagerne har været lidt ujævnt fordelt, og nogle kommuner har haft mange, hvilket har tæret på ressourcerne til godkendelsesarbejdet. Der er tilsyneladende stadig problemer med lang sagsbehandlingstid i nogle kommuner, om end de gennemsnitlige tal er forbedret meget væsentligt. Den generelle melding fra kommunerne er, at landmændene for tiden selv trækker sagerne ud, fordi finansieringen ikke er på plads. Dette be- SIDE 14

15 tyder, at det bliver meget vigtigt for kommunerne, at opgørelserne i ITsystemet afspejler dette, så forlængelsen af sagsbehandlingstiden ikke kommer til at ligge kommunen til last. De fleste kommuner er meget opmærksomme på dette Indstik i Politiken og JP om energi og grøn omstilling SAG NR.: brh KL har taget initiativ til at lave en publikation om kommunernes og erhvervslivets mange initiativer i en tid med stor interesse for energiområdet og med stort fokus på grøn omstilling. Publikationen udkommer som et indstik i Politiken øst den 14. november og Jyllands-Posten vest den 15. november Det indstilles, at udvalget tager sagen til efterretning. Rigtig mange kommuner har sat både en eller anden form for klimamålsætning og er godt i gang med at realisere målsætningerne. Formålet med indstikket er netop at fortælle den gode historie om den store indsats som gøres rundt om i kommunerne. Indstikket vil give læserne et indblik i, hvordan kommunerne virker som grønne laboratorier, hvor nye ideer og løsninger kommer til hver dag. Der er mange gode eksempler på, hvordan kommunerne proaktivt arbejder for at mindske energiforbruget og omstille energisystemet til vedvarende energi. Eksemplerne viser, hvordan kommunerne på en gang arbejder med klimadagsordenen og skabelse af lokale arbejdspladser. Mange af artiklerne i indstikket sætter derfor fokus på de forskellige energiformer og på samarbejde mellem offentlig og privat virksomhed om innovation og løsninger. SIDE 15

16 I lederen fremhæver Martin Damm blandt andet, at KL arbejder for at de midler, der er afsat i energiforliget til strategisk energiplanlægning, bliver omsat til noget som rækker udover den enkelte kommunes grænser og som er med til at skabe nye partnerskaber mellem kommuner, forsyningsselskaber, lokale virksomheder, borgere og videninstitutioner. Udover forskellige KL-arrangementer vil indstikket blive uddelt på Politisk Forum Evaluering af vandsektorloven SAG NR.: NPJ Siden vandsektorloven blev vedtaget i 2007 er der fra flere sider rejst skarp kritik af en række forhold. Kritikken har vakt opmærksomhed i Folketinget. Derfor fremrykkes en aftalt evaluering. Det indstilles, at udvalget tager sagen til efterretning. Da vandsektorloven blev vedtaget i 2007 indgik det i aftalen, at der skal gennemføres en grundig evaluering af ordningen. Det skulle egentlig være i 2014, men forligskredsen ønsker nu evalueringen fremrykket, så den kan starte i begyndelsen af 2013 i stedet for i Med vandsektorloven blev nedsat et bredt kontaktudvalg, hvor KL sidder sammen med sektorens andre interessenter. Kontaktudvalget skal give en redegørelse til ministeren i forbindelse med evaluering af vandsektorloven. I foråret er indsamlet emner til redegørelsen fra alle interessenter. Disse forslag har Naturstyrelsen samlet til 25 temaer, som har været til kommentering hos medlemmerne med svarfrist 12. oktober Sekretariatet har kommenteret på 17 af emnerne. Svaret vedlægges i./. bilag 1. Naturstyrelsen har parallelt hermed igangsat en undersøgelse af mulighederne for konkurrenceudsættelse i vandsektoren. SIDE 16

17 6.4. Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler SAG.NR.: nat Sekretariatet har fremsendt høringssvar vedrørende bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelse s- midler. Det indstilles at udvalget tager høringssvaret til efterretning. I forslaget indføjes præciseringer og forenklinger vedrørende administration og håndhævelse af bekendtgørelsen. For kommunernes vedkommende betyder det, at de ikke længere skal modtage landbrugets indberetninger vedrørende udbringning af sprøjtemiddelrester. Dette bifaldes i høringssvaret. Kommunerne har ikke i praksis kunnet bruge disse oplysninger til noget fornuftigt. Det er meget få indberetninger, som kommunerne har fået og de, der er indkommet, er blot journaliseret på ejendommens sag. Det er derfor yderst begrænset, hvad kommunerne sparer af tid ved fjernelse af indberetningskravet../. Høringssvaret er vedlagt. SIDE 17

18 6.5. Evaluering af kommunernes energispareindsats SAG NR.: brh KL indgik i oktober 2007 en aftale med den daværende transport- og energiminister (nu klima-, energi- og bygningsministeren) om realisering af energibesparelser i kommunerne. KL og energistyrelsen arbejder på en fælles endelig evaluering af aftalen. Sagen indstilles til efterretning. KL s input til evalueringen er, at aftalen i de tidlige år af aftaleperioden var med til at sætte fokus på kommunernes indsats med energibesparelser, samt at der i kommunerne har været stadigt stigende fokus på energibesparelser, og at der nu er stor aktivitet på området. Den stigende aktivitet har betydet, at KL s indsats i forhold til aftalen har skiftet karakter fra at informere om aftalen til at fokusere på kommunernes muligheder og udfordringer i gennemførelsen af de energibesparende foranstaltninger../. Det statistiske input til evalueringen kommer fra en spørgeskemaundersøgelse, som sekretariatet har bedt kommunerne udfylde om deres indsats med energisparearbejdet i medfør af aftalen. En sammenfatning af undersøgelsen er vedlagt som bilag. Et enkelt forhold fra undersøgelsen, som sekretariatet vil fremhæve, er, at ikke alle kommuner har afsluttet deres energimærkning. Kommunerne mangler at energimærke 10 procent af bygningsmassen. Det er det samme niveau som sidste års undersøgelse viste. 18 kommuner har ikke afsluttet energimærkningen svarende til 1827 ejendomme. Kommunernes energimærkning er et område, som pressen traditionelt interessere sig for. KL s input til konklusionen på evalueringen er, at aftalen har tjent sit formål med at få sat energibesparelser på dagsordenen i kommunerne. Dernæst venter forhandlinger om en ny aftale, som skal være på plads inden forhandlingerne om kommunernes økonomi til foråret mellem KL og regeringen. SIDE 18

19 6.6. Drøftelser om en ny vindmølleaftale mellem KL og staten i foråret 2013 SAG NR.: bem Det lykkedes ikke at få lavet en ny vindmølleaftale med staten før sommerferien. Sekretariatet fortsætter nu dialogen med hhv. Naturstyrelsen og Energistyrelsen for at afsøge, om der kan indgås en aftale i foråret Grunden er, at forligskredsen bag energiforliget på dette tidspunkt skal diskutere eventuelle ændringer i rammevilkårene for kommunernes vindmølleplanlægning. Det indstilles, at udvalget tager sagen til efterretning. Sekretariatet forsøgte i foråret 2012 at skabe grundlaget for en ny vindmølleaftale med staten. Aftalen skulle være en udmøntning af energiforliget fra marts 2012 vedr. vindmøller på land samt en afløsning for den tidligere vindmølleaftale mellem KL og staten, der udløb med udgangen af Forhandlingerne foregik dels gennem en dialog mellem sekretariatet og Naturstyrelsen samt Energistyrelsen, dels gennem forhandlingerne om den økonomiske aftale mellem KL og Regeringen. Det er sekretariatets vurdering, at en aftale ikke faldt på plads, fordi det på daværende tidspunkt ikke var muligt at finde de økonomiske midler til at indfri KL s krav til en ny aftale. Der blev i forhandlingerne fra KL s side særligt lagt vægt på, at flere redskaber til kommunerne er en afgørende forudsætning for at finde plads til flere vindmøller på land i det omfang, som regeringen lægger op til../. Konkret gik KL bl.a. efter at sikre en opkøbspulje, således at kommunerne som minimum kan få dækket deres omkostninger ved opkøb af SIDE 19

20 boliger, så de også proaktivt kan være med til at skabe den nødvendige plads til opsætning af vindmøller med særlig vægt på at undgå nabogener. Derudover var og er det vigtigt, at sikre en forhøjelse af Grøn ordning (det tilskud der gives til tiltag i lokalområdet ved opstilling af vindmøller) samt at få etableret ny ordning, der skaber sammenhæng mellem opstilling og nedtagning af vindmøller i samme kommune (dvs. et alternativ til den tidligere skrotningsordning). Som en del af energiforliget, udarbejder Energistyrelsen et oplæg til eventuelt ændrede rammevilkår for kommunernes vindmølleplanlægning i foråret Dette oplæg skal diskuteres med forligskredsen til energiforliget. I den forbindelse søger sekretariatet at fremme de kommunale krav til en kommende vindmølleaftale Høring: Forebyggelsespakker SAG.NR.: nig Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til nye forebyggelsespakker i høring. KL har afgivet høringssvar, som er positivt over for de nye forebyggelsespakker. Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 12. oktober 2012 tiltrådt indstillingen. Sagen forelægges bestyrelsen den 25. oktober Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker er faglige anbefalinger til kommunerne for den kommunale sundhedsfremme- og forebyggelses-indsats. I foråret udsendte Sundhedsstyrelsen forebyggelsespakker for tobak, alkohol, fysisk aktivitet, seksuel sundhed og mental sundhed. De nye fore- SIDE 20

21 byggelsespakker vedrører følgende områder: Mad og måltider, solbeskyttelse, hygiejne og indeklima i skoler. I foråret 2013 kommer de sidste pakker, som omhandler overvægt og stoffer. KL er i sit høringssvar fortsat positiv over for forebyggelsespakkerne. Kommunerne har behov for støtte centralt fra til at prioritere og sætte retning for forebyggelsesindsatsen, så indsatsen bliver af høj kvalitet og midlerne udnyttes effektivt. I forhold til pakkerne om hygiejne og indeklima i skoler, er der tale om områder, som har knap så stor betydning set i et folkesundheds-perspektiv i forhold til langvarig sygdom og tidlig død. Samtidig er det områder, der ikke er tradition for at tænke ind i de kommunale sundhedspolitikker. KL vurderer derfor i høringssvaret, at disse to pakker formodentlig ikke vil være de forebyggelsespakker, som kommunerne først tager fat på at implementere. Ikke desto mindre er emnerne vigtige at arbejde med, og kommunerne er allerede i gang. Læs KL s høringssvar her: Høring: Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker SAG.NR.: nig Sundhedsstyrelsen har sendt udkast til forebyggelsespakker i høring. Forebyggelsespakkerne indeholder en række faglige anbefalinger for den kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats, der kan sikre kvalitet og fokus i forebyggelsesindsatserne. KL er positivt indstillet overfor forebyggelsespakkerne. Det er KL s vurdering, at forebyggelsespakkerne kan bidrage til at skabe mere kvalitet i forebyggelsesindsatsen, og pakkerne kan bruges til at prioritere mellem indsatserne på forebyggelsesområdet. KL vurderer imidlertid også, at det vil være forbundet merudgifter for kommunerne, hvis pakkerne forventes fuldt implementeret i alle kommuner. Implementering af pakkerne vil derfor afhænge af, i hvilket omfang, der kan findes finansiering../. Det indstilles, at sagen tages til efterretning. SIDE 21

22 Social- og Sundhedsudvalget og bestyrelsen har på deres møder den 11. maj 2012 og 24. maj 2012 tiltrådt indstillingen. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker drejer sig i første omgang om en introducerende publikation samt specifikke forebyggelsespakker om henholdsvis tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed. Senere på året offentliggør Sundhedsstyrelsen forebyggelsespakker om kost, overvægt, hygiejne, indeklima i skoler, stoffer og sol. Indsatserne omhandler både rammer (fx kommunal tobakspolitik) og tilbud (rygestoptilbud), information og undervisning (fx undervisning om tobak i skolen) og tidlig opsporing (fx udskolingssamtale om tobak). De enkelte pakker indeholder forslag til indsatser på både et grundlæggende niveau og på et udviklingsniveau. KL peger i sit høringssvar på, at det er KL s vurdering, at forebyggelsespakkernes anbefalinger vil gøre det lettere at prioritere på forebyggelse s- området. Den væsentligste gevinst ved pakkerne er den standardisering af forebyggelsesindsatsen, som en implementering vil kunne medføre på sigt, og som klart vil være med til at løfte kvaliteten af forebyggelsesindsatsen. Forebyggelsespakkerne ændrer ikke på, at der fortsat er mange områder, hvor vi ikke ved, hvilke indsatser, der har effekt. Det fremgår også af pakkerne. Det er væsentligt i forhold til de forventninger, som man måtte have i forhold til effekten af implementering af pakkerne. KL gør desuden opmærksom på, at de økonomiske ressourcer på forebyggelsesområdet generelt er begrænsede. Der vil derfor være en opbygningsfase over en hel del år, såfremt kommunerne ikke tilføres ressourcer til at implementere pakkerne. Sekretariatet har tidligere fremlagt en projektbeskrivelse for KL s arbejde med interessevaretagelsen, herunder kommunikationssiden, i forhold til såvel de nationale mål som Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. SIDE 22

23 7. Eventuelt SIDE 23