NOTAT. Økonomisk politik Dato: 1. november 2014

Transkript

1 NOTAT Økonomisk politik Dato: 1. november 2014 Billund kommunes økonomiske forudsætninger er blevet ændret ganske væsentligt i de sidste par år - med meget betydelige selskabsskatter, og adskiller sig derfor betydeligt på finansieringens sammensætning i forhold til landet som helhed. På den baggrund har forligspartierne i budgetforliget tilkendegivet, at man ønsker en revision af den økonomiske politik: Der er enighed om, at den økonomiske politik skal revurderes, med henblik på at reducere måleparametrene til et spørgsmål om overholdelse af Billund Kommunes forholdsmæssige andel af de aftalte service- og anlægsrammer. De ekstraordinære selskabsskatter skal fortsat behandles med varsomhed, således, at der i et fremadrettet perspektiv kan opretholdes et relativt ensartet serviceniveau. Det betyder at indtægtsgrundlaget kan blive mere variabelt i et fremadrettet perspektiv, og at likviditeten bliver et væsentlig styringsparameter. Økonomi personale og HR Sagsbehandler: Jørgen Rye Tlf jry@billund.dk Journalnr.: Journalnr. Forslag til økonomisk politik Den overordnede økonomiske politik fastlægger nogle målepunkter for det årlige budgetarbejde, og knytter sig således primært til udvikling i den skattefinansierede driftsvirksomhed og serviceudgifter, anlægsniveau samt gæld og likviditet. Med baggrund i efterfølgende notat foreslås følgende målepunkter for den økonomiske politik: Fastholder servicerammen fremadrettet med serviceudgifter som fastlagt med budget 2015 korrigeret for centralt aftalte opgave ændringer (DUT-sger mv) og andre særlige forhold Anlægsbudgettet udarbejdes med udgangspunkt i en anlægsramme på maksimalt 85 mill. kr. pr. år fra Gennemsnitlig kassebeholdning på 250 mio. kr. o Gennemsnitlig kassebeholdning til driftslikviditet på 150 mio. kr. Vokser niveauet for overførsler øges målet for kassebeholdningens størrelse tilsvarende o Der opbygges reservelikviditet til på 100 mio. kr. ud over driftslikviditeten til imødegåelse af fremtidige udsving i likviditetsbehov. Billund kommunes skattefinansierede gæld indfries inden 2020.

2 Udviklingen i selskabsskatterne Udviklingen i indtægterne fra selskabsskatter har betydet, at det har været muligt at hæve investeringsniveauet fra et niveau på årligt under 50 mio. kr. til nu et niveau på omkring 150 mio. kr. og med anlægsudgifter i 2014 på netto over 230 mio. kr. Nedenfor er vist udviklingen i selskabsskater for Billund kommune fra 1993 og frem. For perioden før 2007, er der tale om en sum for de to sammenlagte kommuner. Samtidig med kommunalreformen blev der indført en udligningsordning for selskabsskater, som grundlæggende indebærer, at halvdelen af kommunernes indtægter fra selskabsskatter pr. indbygger, som ligger over landsgennemsnittet afregnes til de andre kommuner, hvor selskabsskatterne ligger under landsgennemsnittet. I tabellen nedenfor vises således både Billund kommunes indtægter fra selskabsskatter, samt det provenu som Billund beholder efter udligning af selskabsskatterne. Billund kommunes Indtægter fra selskabsskatter før og efter udligning For 2015 er selskabsskatten pr. indbygger i Billund kommune opgjort til kr., medens den gennemsnitlige indtægt pr. indbygger i hele landet er opgjort til kr. Det landsgennemsnitlige niveau for selskabsskatter svarer til et niveau for Billund kommune på ca. 28 mio. kr. Side 2/12

3 Med den gældende økonomiske politik, har de første 30 mio. kr. af selskabsskatter været indregnet som ordinære indtægter medens indtægter ud over 30 mio. kr. har været betragtet som ekstraordinære indtægter. Tabel. Udviklingen i selskabsskatter kr. År Udligning af Selskabsskat selskabsskat Netto indtægt selskabsskat Ekstraordinær Indtægter R R R R R R R R B BO BO BO Opgjort samlet har Billund kommune i budgetåret 2015 afleveret 130,7 mio. kr. til udligningsordningen, og har netto modtaget et provenu efter udligning på 158,1 mio. kr. I tabellen ovenfor er vist udviklingen i selskabsskatter, udligning af selskabsskatter, samt Billund kommunes nettoindtægt fra selskabsskatter i perioden siden udligningsordningen blev indført. I de første tre år efter udligningsordningens indførsel fik Billund kommune tilført mindre beløb fra udligningsordningen. I 2011 lå Billund kommunes indtægter fra selskabsskatter tæt på landsgennemsnittet, og kommunen bidrog til udligningsordningen med knap 700 tkr. I den første byrådsperiode efter kommunalreformen lå indtægterne fra selskabsskatter således i nærheden af niveauet for landet som helhed. I byrådsperioden 2011 til 2014 løftedes niveauet for ekstraordinære selskabsskatter til mellem 40 og 76 mio. kr. For den indeværende byrådsperiode budgetperiode forventes selskabsskatte indtægterne at ligge på et nettoprovenu omkring årligt over 150 mio. kr. og målt på den hidtidige økonomiske politik er de ekstraordinære indtægter på op mod 130 mio. kr. årligt. Det samlede indtægtsgrundlag. Nedenfor er vist de største kilder til de kommunale skatteindtægter. De konkrete skatteindtægter er påvirket af såvel de kommunale udskrivningsprocenter som af udskrivningsgrundlag eller beskatningsgrundlag. Side 3/12

4 Nedenfor er sammenligningen vist i form af sammenligning af udskrivningsgrund- er defineret som udskriv- lag og beskatningsgrundlag. Beskatningsgrundlaget ningsgrundlaget med et tillæg på 7,5% af grundværdierne. Efterfølgende vises de konkrete udskrivningsprocenter til sammenligning. Sammenligning af indtægtsgrundlaget pr. indbygger for indkomstskat, ejendomsskat og selskabsskat i Som grundlag for tabellen er benyttet det statsgaranterde udskrivninggrundlag pr. indbygger for 2015 uanset om det pågældende kommuner har valgt statsgaranti eller selvbudgettering. Billund kommunes udskrivningsgrundlag pr. indbygger ligger lidt under landsgennemsnittet, men over fx Varde og Vejens. Billund kommunes udskrivningsgrund- for region Syddanmark, men under lag pr. indbygger er også over gennemsnittet fx Vejle og Fredericia. Ved siden af indkomstskatten påvirker også ejendomsskatten kommunernes ind- kommunernes beskatningsgrundlag pr. ind- tægtsgrundlag. Definitorisk beregnes bygger som nævnt som udskrivningsgrundlaget for indkomstskat pr. indbygger med et tillæg på 7,5% af ejendomsværdierne pr. indbygger. Sammenlignes beskatningsgrundlaget pr. indbygger bliver Varde kommunes be- medens forholdet til Vejen stort set er skatningsgrundlag større end Billunds, uændret. For Vejle og Fredericia kommuner vokser beskatningsgrundlaget mere pr. ind- end for Billund kommune. For region Syd- bygger som følge af grundværdierne danmark som helhed bliver forskellen i beskatningsgrundlag mindre. Endelig er betydningen af selskabsskatterne søgt illustreret i samme figur. Netto- selskabsskatter pr. indbygger er således om- indtægten dvs. efter udligning - fra regnet til udskrivningsgrundlag og i figuren tillagt til beskatningsgrundlaget. Side 4/12

5 Med en nettoindtægt pr. indbygger fra selskabsskatter på kr. og en udskrivningsprocent for indkomstskat på 25,2%, skal udskrivningsgrundlaget pr. indbygger i Billund kommune øges med kr. for at opnå et tilsvarende provenu. Dvs. hvis selskabsskatterne falder til landsgennemsnittet igen, skulle den skattepligtige indkomst pr, indbygger vokse med knap 24 tkr. årligt for at kompensere tabet. Sammenlignes med de øvrige kommuner vokser indtægtsgrundlaget pr, indbygger til et niveau væsentligt over såvel sammenligningskommunerne som landsgennemsnittet. Alene hovedstadsområdet har som område - et højere indtægtsgrundlag. Opgørelsen tager ikke hensyn til de øvrige udligningsordninger for landet som helhed i form af generelle tilskud og udligning. Betydningen af selskabsskatterne understreges af, at provenuet af én udskrivningsprocent giver en indtægt på omkring 40 mio.kr. således at indtægten fra selskabsskatter efter udligning svarer til ca.4 skattepoint eller de ekstraordinære indtægter udover landsgennemsnittet og efter udligning, svarer til virkningen af 3 skattepoint. Beregning af indtægtsgrundlag for Billund sammenlignet med andre kommuner - Budget 2015 Budget 2015 Tillæg for grundværdier Note: Der benyttes statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Kilde: Tilskudsudmelding pr. 1. juli 2014 vedr Skattepct. Udskrivnningsgrundlag pr indbygger Beskatningsgrundlag Selskabsskat pr. indb. Selskabsskat omregnet til udskriv- skattegrundlag Sum - Beregnet ningsgrundlag Kr. (1) (2) (3) (4) = (2)+(3) (5) (6) = (5) /(1) (7) = (4)+(6) Billund 25, Varde 25, Vejen 25, Vejle 23, Fredericia 25, Region Syddanmark 25, Hele landet 24, Hovedstadsområdet 24, Hele landet excl Hovedstadsomr Betydningen af den generelle udligningsordning Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger i mindre omgang. Udligningssystemet er baseret på nettoudligningsmetoden, hvilket betyder at udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle over- eller underskud, hvilket opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbe- Side 5/12

6 hov og kommunens skatteindtægter. Det strukturelle over- eller underskud viser således, om en kommune selv kan finansiere sine udgifter via skatteindtægter med en gennemsnitlig skatteprocent. En Kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. - Strukturelt underskud pr. indbygger Figuren viser strukturelt underskud målt pr. indbygger Næsten alle kommuner opererer med et strukturelt underskud. Det gennemsnitlige underskud er i kr. pr. indbygger, hvilket betyder at næsten alle kommuner trækker på udligningssystemet. Som det ses i tabellen er Billund Kommunes underskud på kr. pr. indbygger, hvilket er lavere end Region Syddanmarks på kr. pr. indbygger, men højere end både Hovedstadsområdet samt også Landet excl. Hovedstaden på henholdsvis kr. og kr. pr. indbygger. Har en kommune et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 procent af det strukturelle underskud, og modsat bidrage 58 procent til ordningen af et strukturelt overskud. Hovedparten af udgifterne til landsudligningen finansieres via staten over bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger de strukturelle overskud. Beløb i mio. kr. Andel underskud Udligning difference Nuværende underskud 0,574 % 481,7 279,4 202,3 Forholdsmæssigt underskud 0,466 % 390,7 226,6 164,1 Forskel 0,108 % 91 52,8 38,2 På landsplan udgør det strukturelle underskud et beløb på 83,9 mia. kr. I Billund Kommune beløber det strukturelle underskud sig til 481,7 mio. kr., hvilket betyder at Billund Kommune modtager 279,4 mio. kr. efter udligning. Hvis Billund Kommune lignede landsgennemsnittet, ville det strukturelle underskud være på 390,7 mio. kr., udligningen ville udgøre 226,6 mio. kr. Det vil sige, at Billund Kommune ville have 38,2 mio. kr. mere, hvis kommunes havde en landsgennemsnitlig skatteindtægt pr. indbygger. Side 6/12

7 Skatteindtægt pr. indbygger i forhold til landsgns. Udgiftsbehov pr. indbygger i forhold til landsgns Figur over skatteindtægter og udgiftsbehov i forhold til landsgennemsnittet. Figuren viser, at Billund Kommune har et højere udgiftsbehov end landsgennemsnittet målt ud fra befolkningens alderssammensætning og kommunens socioøkonomiske struktur. Samtidig er kommunens skatteindtægter lavere end landsgennemsnittet. Begge disse parametre forklarer hvorfor det strukturelle underskud er større end landsgennemsnittet Aldersbestemt udgiftsbehov pr. indbygger -i forhold til landsgens. Socioøkonomisk e udgiftbehov pr. indbygger -i forhold til landsgens. Ovenstående figur viser udgiftsbehov pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet. Figuren viser, at det aldersbestemte udgiftsbehov er større end landsgennemsnittet, men har samme tendens som de omkringliggende kommuner. De største udgiftsbehov vedrører borgere mellem 0-16 år og for borgere over 75 år. Billund Kommunes andel af borgere mellem 0-16 år er 1,34 procentpoint over landsgennemsnittet, og 0,76 procentpoint over for borgere over 75 år. I forhold til de socioøkonomiske behov, er Billund Kommune under landsgennemsnittet, og har ligeledes her samme tendens som omkringliggende kommuner. De socioøkonomiske kriterier består af 14 parametre med forskellig vægtning. De 3 højst vægtende udgør 50 % og består af: årige uden beskæftigelses over 5 % årige uden erhvervsuddannelse Familier i bestemte boligtyper Side 7/12

8 De generelle tilskud bidrager væsentligt til den kommunale finansiering og udligningsordningerne giver ofte anledning til debat, og er til debat også i øjeblikket. Den nuværende debat er opstået som følge af et behov for en ændring i kriterierne som fælge af ændrede refusionsregler fra 2016 på beskæftigelsesområdet. Samtidig har kommunerne udenfor hovedstadsområdet rejst en debat omkring den særlige hovedstadsudligning. Servicerammens størrelse Beregningen af rammen for serviceudgifterne på landsplan i 2015 tager afsæt i udgiftsniveauet i aftalen for Dertil kommer en række mindre tekniske korrektioner, der indgår i økonomiaftalen for 2015, og som leder frem til den fastsatte samlede serviceramme. Servicerammen aftales for kommunerne under et, der aftales således ikke en serviceramme for den enkelte kommune, da det kræver lokale overvejelser at omsætte den overordnede økonomiske ramme til den enkelte kommune. Kommunerne får fra KL udmeldt et teknisk servicerammeniveau, der er beregnet på baggrund af det seneste budget samt på baggrund af en række tekniske korrektioner, herunder fx DUT-sager og pris- og lønfremskrivninger. Den tekniske serviceramme, der udmeldes fra KL er således et udtryk for en slags uændret serviceniveau. er altså ikke et udtryk for en faktisk serviceramme, som i dette notat er beregnet ud fastsatte serviceramme ganget med DUT nøglen (0,4667 i Billund Kommune). Den teknisk beregnede serviceramme for budget 2015 for Billund Kommune - beregnet på baggrund af budget er opgjort til t.kr. Opgjordes servicerammen som den relative andel af hele landets serviceramme målt med DUT-nøglen (dvs. kommunens relative andel af hele landet) bliver servicerammen på t.kr. (nedenfor vist som faktisk serviceramme) Teknisk serviceramme Fremskrevet fra budget 2014 Service pr. indbygger i kr. Budget Faktisk serviceramme beregnet ud fra DUT nøgle Serviceramme Billund kommunes budget Teknisk serviceramme Region Syddanmark teknisk serviceramme Hovedstaden Sammenligning af tekniske servicerammer i forhold til forholdsmæssig (eller faktisk) serviceramme og vedtaget budget Teknisk serviceramme Landet excl. Hovedstaden Side 8/12

9 I Billund Kommunes vedtagne budget 2015 er servicerammen t.kr. Altså t.kr lavere end den forholdsmæssige andel af hele landet, men over den tekniske ramme. Ved at fordele servicerammen på indbyggerniveau, er den tekniske serviceramme i Billund Kommune på niveau med Region Syddanmark samt landet excl. Hovedstaden, men kr. pr. indbygger lavere end niveauet i Hovedstaden ( i forskel). Billund Kommunes vedtagne budget 2015 er serviceniveauet pr. indbygger på kr., hvilket er en forøgelse på 648 kr. pr. indbygger i forhold til fremskrevne budget 2014, men også en væsentlig forøgelse set i forhold til den tekniske serviceramme i både Region Syddanmark og Landet excl. Hovedstaden. Beregnet forskel i Billund kommunes andel af serviceramme sammenlignet med teknisk servicerammer for øvrige områder = Billund Kommune Vedtaget B Teknisk ramme Billund Komm Forskel i serviceudgifter pr. indbygger i Billund Kommunes vedtagne budget 2015 i forhold til teknisk beregnede serviceudgifter i sammenligningskommuner etc. 0-linien afspejler således Billund kommunes vedtagne budget, og forskelle er angivet målt herfra. Opmærksomheden henledes på at der ved sammenligningen med øvrige kommuner benyttes de tekniske servicerammer udmeldt for budget 2015 ikke deres vedtagne budgetter. I tabellen er Billund Kommunes vedtagne budget 0-punktet, og afvigelser er service pr. indbygger målt i kr. Likviditet og anlæg Udviklingen i Billund kommunes likviditet afspejler, at det ikke var muligt at nå at realisere anlæggene så hurtigt, som det var forudsat i budgetlægningen. Nedenfor er vist udviklingen i kommunens likviditet siden kommunens start i 2007 og frem til i dag. Side 9/12

10 Figuren afspejler de udsving som likviditeten gennemløber både hen over årene, men også de betydelige udsving der er dag til dag. De daglige udsving er karakteriseret af et nogenlunde fast mønster på betalingsstrømmene hen over en måned. Primo måneden modtager Billund kommune således sin andel af såvel skatteindtægter som generelle tilskud, og ultimo måneden afregnes løn og pension, som de helt dominerende poster. Forskellen mellem lavest og største kassebeholdning indenfor en måned er således typisk omkring 110 mio. kr. Over året svinger likviditeten typisk med toppunkter efter afregningen af ejendomsskatter er modtaget. Kassebeholdning 1. januar januar 2015 Bogført ultimo 2012: 153,0 mio. kr Beholdning i kr saldo d.d. 30 dages gns. 365 dages gns Dato Ultimo 2012 begyndte kassebeholdning at stige. Stigningen begynder samtidig med at anlægsbudgetterne vokser. Årsagen er et efterslæb på udviklingen i anlægsudgifterne i forhold til det afsatte budget. Nedenfor er vist de budgetterede nettoanlægsudgifter i henholdsvis budget og regnskab siden I starten af perioden lå budget på i omkring årligt ca 30 mio. kr., og de årlige anlægsudgifter omkring 40 mio. kr. (incl udgifter til jordforsyning). Med udsigten til de stigende indtægter vokser anlægsbudgetterne over ca. 60 mill. kr. netto i 2012 til 110 mill. kr. i 2013 og Den forholdsmæssige andel af anlægsrammen for 2015 udgør ca. 82 mio. kr., hvor anlægsbudgettet i 2015 netto er på 115 mio. kr kr budget -oprindelig anlæg regnskab Regnskabsmæssigt ses en forsinkelse i udgifterne. I 2012 var salget af anlæg således større en anlægsudgifterne med en samlet anlægsindtægt til følge. Dele af Indtægterne var forudsat i andre budgetår og dermed med til at reducere anlægsbudgettet. Udgiften har nu vist sig i Side 10/12

11 Mindreforbrugene på anlæg afspejles i bl.a. overførslerne af meddelte rådighedsbeløb mellem årene. Nedenfor er overførslerne vist sammen med de overførsler der stammer fra driften i form af den såkaldte opsparing kr Overførsel ultimo året drift anlæg overførel i alt vækst i overførsel åreet før vækst i overførsel siden Ved udgangen af 2009 overførtes ca. 40,5 mio. kr. fra 2009 til 2010 og et tilsvarende beløb overføres fra 2010 til Overførslerne har således ikke påvirket likviditeten nævneværdigt i disse år. Ved udgangen af 2011 er overførslerne vokset væsentligt med 34 mio. kr. til omkring 80 mill. kr. et niveau der fastholdes ved udgangen af Ved udgangen af 2013 er overførslerne vokset til 165 mill. kr. Periodens vækst i overførsler modsvarer den vækst der i samme periode er i kassebeholdningen. En foreløbig opgørelse over overførsler til 2015 fra 2014 viser et fald på omkring 100 mio. kr. Faldet stammer både fra et stort fald i anlægsoverførsler og et forbrug i institutionerne af deres opsparing. Faldet i overførsel afspejler sig tilsvarende tydeligt i udviklingen i kassebeholdningen Likviditeten skal dermed være i stand til såvel at opfange de ændringer der er i overførslerne, og likviditeten er nu tilbage på et niveau, der stort set modsvarer, hvad den var før væksten i anlægsudgifterne satte ind. Ved siden af, at likviditeten skal kunne opfange disse svingninger er det afgørende for byrådets handlefrihed, at kassebeholdningen altid har en størrelse, så det ikke er nødvendigt at foretage indgreb i driften eller i byggerytmen alene som følge af manglende likviditet eller i forskydninger i betalingsmønstre. Tilsvarende giver en likviditetsreserve adgang til at kunne gennemføre ønskede aktiviteter uden at være begrænset af likviditeten. En målsætning for likviditeten skal således dække såvel løbende mere eller mindre tilfældige udsving i likviditet, ændringer i overførsler og opsparing og andre såvel indre som udefra kommende påvirkninger, som ændrer likviditeten. Der bør derfor være en vis reservelikviditet, samt likviditet til at imødegå udsving i overførslerne. Likviditeten ultimo 2014 er opgjort til 68 mio. kr. hertil kommer et deponeret beløb, hovedsagelig vedrørende salget af Enggårdskolen på 33 mio. kr. Det deponerede beløb frigøres medio 2015, når Engårdskolen fraflyttes endelig. Med en ultimo likviditet på 68 mio. kr. var den gennemsnitlige likviditet målt over 365 dage på omkring 185 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet vil dog fortsat væ- Side 11/12

12 re faldende i den kommende periode som følge af det store likviditetstræk i løbet af 2014 også selv om likviditetsforbruget ikke fortsætter i En målsætning om et gennemsnitligt likviditetsniveau på omkring 150 mill. kr. svarende til en gennemsnits likviditet på 100 mio. kr. med tillæg af 50 mill. kr. til at dække overførsler fra drift og anlæg, kan således være en målsætning. Øges overførslerne væsentligt vil der dog være behov for at likviditeten følger med. Det har tidligere været drøftet at tilvejebringe en reservelikviditet uf over den likviditet er der nødvendig til en sikker løbende drift på i størrelsesordnen 100 mio. kr. Gældsudvikling Med budgetforliget for budget 2015 er der lagt op til en ekstraordinær afvikling af gælden. Den langfristede gæld i Billund kommune ultimo 2014 er opgjort til 232,7 mio. kr., hvoraf 138,5 mill. kr. vedrører ældreboliger. Restgælden excl. ældreboliger er således på 94,2 mio. kr. Med en årlig gældsafvikling på omkring 20 mio. kr. vil gælden være væk inden Gældsafviklingen bør dog tilrettelægges i sammenhæng med mulighederne af at komme ud af de fastforrentede lån, hvor der i dag forventes at skulle betales en overpris for at indfri gælden. Side 12/12