Forskere skal lære af giraffen. side 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskere skal lære af giraffen. side 10"

Transkript

1 Nyviden S y d d a n s k U n i v e r s i t e t Juli 2010 nr. 7 Forskere skal lære af giraffen side 10 Læs også : Tortur, der virker På sporet af Koranen Forskning har givet astmatikere et bedre liv Unge har ondt i ryggen Ny tendens: Aktiesvindel fra hjemmecomputeren

2 REKTORS NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 HJØRNE Campus i centrum Toget ankommer om få minutter. Dørene går op, man stiger ud og ser et... universitet. Tja, det er måske ikke lige dét, man forventer at møde som noget af det første, når man står på perronen i en by. Ikke desto mindre ligger Syddansk Universitet i Sønderborg allerede dør om dør med banegården. Og i fremtiden vil togrejsende opleve SDU som nær nabo til banegården to andre steder i Danmark. For flere tusinde unge hedder næste stop Ved at satse på det bynære universitet tror vi på, at vi får mikset den bedste cocktail mellem studiet, de fysiske rammer og infrastrukturen: Toget går nærmest lige til døren, så har man som studerende lige brug for at snuse lidt til sit studie, inden man skifter bopæl og slår sig ned i enten Sønderborg, Slagelse eller Kolding, er det nemt at pendle i en periode. For mange unge som ønsker et bynært studiemiljø, vil det også være oplagt at vælge i livet Universitetet. Disse unge er kommet ind på de højere læreranstalter enten via kvote to eller via den koordinerede tilmelding, som der er ansøgningsfrist til her i begyndelsen af juli. Fra september Med det bynære universitet tror vi på, at vi får mikset den bedste cocktail mellem studiet, de fysiske rammer og infrastrukturen. studiested på én af disse campusser, hvor alle byens tilbud ligger lige i nabolaget. Vi ved, at fysisk placering og studierammerne betyder meget for de studerende. Vi har for ganske nylig gennemført den og frem til eksamensbeviset er i hus vil lovpligtige vurdering af vores undervisningsmiljø, og her fik især Sønderborgs de have universitetet som holdeplads og holdepunkt. Og det med holdeplads kan de unge, der er blevet optaget på studier på Syddansk Universitets campusser i Sønderborg, Kolding og Slagelse, tage ret bogstaveligt: I Sønderborg ligger banegården nemlig samme sted som vores campus i bygningen Alsion. I løbet af efteråret flytter campus i Slagelse efter planen til det store bygningskompleks Perron 1 ved siden af Slagelse Station. Og endelig bliver SDU s campus, som blev indviet for cirka tre år siden, mange rosende ord med på vejen. Vi glæder os naturligvis meget over, at de unge nyder Alsions rammer og fysiske placering, og vi tror og håber på, at studerende ved de kommende nye campusbeliggenheder i Kolding og Slagelse også kommer til at værdsætte det bynære miljø. Af Jens Oddershede, kommende nye campus i Kolding opført ganske tæt på banegården dér. 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Indhold Tortur, der virker side 4 Ny tendens: Aktiesvindel fra hjemmecomputeren side 8 Giraffen og det tårnhøje blodtryk side 10 På sporet af Koranen side 14 Forskning har givet astmatikere et bedre liv side 18 Unge har ondt i ryggen side 21 Private snyder med aktier Mange danskere handler selv aktier via deres netbank. Flere af dem tages i at manipulere med kurserne, og forsker advarer om, straffen er usædvanlig hård side 8 Effektiv tortur Fokus på astma På sporet af koranen Av min ryg! Falanga sætter sine spor Holdningen er ændret Gammelt skrift tegner nyt Hver anden ung har rygsmerter side 4 side 18 billede side 21 side 14 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Colourbox. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 8, 2010: 6. juli kl. 12. Udkommer: 6. august ISSN

4 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 4

5 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Effektiv tortur: Det er yderst pinefuldt at blive slået under fødderne, og nu viser ny viden, at mennesker, der har været udsat for den frygtede falangatortur, har sværere ved at klare sig fysisk end andre tortur-ofre. Ill.: Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT. Tortur, der virker Mange af de tortur-ofre, der er flygtet til Danmark, har været udsat for falanga. Nu viser ny viden, at de er mere invaliderede end andre tortur-ofre Falanga må siges at være yderst effektiv. Den udbredte torturmetode med slag under fødderne er så ødelæggende, at ofrene selv mange år efter torturen lider af stærke kroniske smerter. Samtidig er falanga-ofrene mere invaliderede og har sværere ved at klare sig fysisk end ofre udsat for andre former for tortur. Det viser et ph.d.-projekt, der tager udgangspunkt i torturofre, der har fået asyl i Danmark: Ofrene for falanga er meget hårdt ramt og har på mange måder dårligere livskvalitet end andre torturofre. De lider af dybe, kroniske smerter i fødderne og i resten af kroppen. Det begrænser deres gang og hæmmer dem i hverdagen. Fysisk arbejde eller helt almindelige daglige aktiviteter som at tage på indkøb, gå på trapper eller bare gå en tur med familien, er vanskeligt og særdeles pinefuldt, siger Karen Prip, der står bag ph.d.-projektet ved Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Det er Karen Prips mangeårige arbejde som fysioterapeut på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, der danner baggrund for afhandlingen. Når hun ikke forsker, behandler og genoptræner Karen Prip torturofre. Hun anslår, at omkring 70 procent af de tortur-overlevende, som henvises til centret, har været udsat for falanga. Systematisk tortur Falanga er en frygtet og meget anvendt torturmetode, især i Mellemøsten i lande som Irak, Iran og de palæstinensiske områder. Her bruges den i fængsler for at tvinge oplysninger eller tilståelser ud af ofret, og der er også eksempler på, at institutioner som for eksempel militæret bruger falanga som afstraffelse. Typisk hæver bødlen ofrets ben og slår under de nøgne fodsåler gentagne gange med kæppe, køller, jernstænger eller ledninger. Nogle gange bliver ofret tvunget til at gå på knust glas eller grus bagefter for at forstørre smerterne. De øjeblikkelige følger er voldsomme smerter i fodsålerne, blødninger og hævelse af fødder og underben. Hævelserne vil forsvin- fakta Slag under fødder Falanga, falaka eller falqau er en ældgammel torturmetode. Man mener, at det var kineserne, der opfandt den under Sung-dynastiet ( ). Herfra kom metoden til Mellemøsten for omkring 800 år siden. Falanga er stadig en meget udbredt torturform i mange dele af verden, især i Mellemøsten. Bødlen slår gentagne gange på offerets fastspændte fødder, som regel indtil offeret besvimer. Nerverne i fødderne ødelægges, og gangen påvirkes. Hos mennesker, der har været udsat for systematisk brug af falanga, betragtes skaderne som uhelbredelige. 5

6 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 de efter noget tid, men vævet i fødderne er ødelagt for evigt. Det er meget pinefuldt og vil altid minde ofret om mishandlingen. Det er med andre ord tortur, der virker, konstaterer Karen Prip. I 2006 begyndte hun at undersøge nerveskader hos Falanga-ofre som den første forsker i verden. Videnskaben havde indtil da især haft fokus på de psykiske eftervirkninger af tortur som angst, depression og posttraumatisk stress. Men som fysioterapeut interesserede Karen Prip sig for især kroniske smerter, og hun opdagede, at en stor gruppe patienter skilte sig ud. De, der havde fået falanga, virkede mere forpinte end andre torturofre. Mange havde problemer med at gå og fik ondt ved den mindste berøring af fodsålerne. Alle forsøgspersoner er utrolig glade for at medvirke og opleve, at de bliver taget alvorligt og lyttet til. Det er de ikke altid vant til. Holdningen mange steder er, at torturofre har ondt, fordi de har ar på sjælen. Det hænger selvfølgelig også sammen, men nu kan vi bevise, at de rent faktisk har kroniske smerter. Smerter i hele kroppen Første del af ph.d-studiet var en klinisk undersøgelse. Her deltog 12 mandlige falanga-patienter, alle fra Mellemøsten. Derudover var der en kontrolgruppe af mænd med samme etniske herkomst og alder, men som aldrig havde været udsat for tortur. Alle mænd deltog i detaljerede interviews, og alles fødder blev udførligt studeret. Resultatet viste tydelige kliniske tegn på nervelæsioner i fodsålerne hos torturofrene. De øjeblikkelige følger er varige nerveskader i fødderne eller i det centrale nervesystem. Det betyder, at mange også har føleforstyrrelser og smerter i resten af kroppen, siger SDU-forskeren. Stor forskel på ofre Næste studie omfattede 103 forsøgspersoner, både mænd og kvinder, der havde været udsat for forskellige slags torturmetoder, heraf havde de 71 fået falanga. Alle blev undersøgt og interviewet nu med det formål at sammenligne falanga-ofres gang og fysiske formåen i forhold til ofre udsat for andre torturformer. Karen Prip var forberedt på, at falanga-ofrene var hårdt ramt. Alligevel kom resultatet bag på hende: Jeg blev forbavset over, hvor slemt det faktisk stod til. Alle ofre havde problemer med fysisk aktivitet, men der var alligevel signifikant stor forskel på grupperne. Falanga-ofrene er de mest invaliderede. De kan faktisk ikke gøre ret meget, uden at det gør ondt, fortæller hun. Karen Prip er nu i gang med sidste studie, hvor hun ved hjælp af målemetoder og sensoriske tests forsøger at kortlægge de ødelagte nerver. Hvad er det præcist for en type nerver, der er skadede, hvor ødelagte er de, og hvordan påvirker smerterne resten af kroppen? På den måde testes personernes reaktion på blandt andet berøring, tryk, varme og kulde. Nye behandlingsmetoder Forskningsresultaterne har givet genlyd på Karen Prips arbejdsplads, RCT. Behandlingen og genoptræningen er blevet mere målrettet, og patienterne får i dag hjælp til smertedæmpende medicin eller særlige ortopædiske og støddæmpende skoindlæg. Ofrene kan ikke helbredes, men de kan få det bedre og blive i stand til at stå og gå i længere tid. Samtidig kan vi bedre give den rette behandling og rådgivning og give en mere præcis prognose, siger falanga-forskeren. Hun håber samtidig, at forskningsresultaterne kan give integrationspolitikken ude i kommunerne et skub: Mange falanga-ofre bliver sat til fysisk meget hårde jobs som for eksempel rengøring eller butiksarbejde, hvor de skal stå op hele dagen. Nu vil man forhåbentlig indse, at det er mere realistisk med et skånejob. fakta Af Birgitte Hornhaver, Forsker i falanga Karen Prip er ph.d.-studerende ved Forskningsinitiativet for Rehabilitering under Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Hun er uddannet fysioterapeut og arbejder til daglig på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Det er også her, hendes forskning af nerveskader hos falanga-patienter foregår. 6

7 Efteruddannelse E F T E R U D D A N N E L S E... I pariserhjulet sidder passagerne højt og ser tingene fra oven. Pariserhjulet symboliserer efteruddannelse. Når du tager en tur i karrusellen væk fra det daglige arbejde, får du et frirum og mulighed for at se tingene i et nyt perspektiv. Søger du nye karrieremuligheder? Med en HD eller masteruddannelse fra Syddansk Universitet sætter du turbo på karrieren. Du opbygger et fagligt og professionelt netværk, som styrker din karriere. HD-studiet og masteruddannelserne er tilrettelagt, så du kan kombinere både arbejde, familieliv og studium. Vi udbyder blandt andet HD 1. del og HD 2. dels specialiseringer inden for: Marketing Management Organisation og ledelse Regnskab og økonomistyring Finansiel rådgivning Kontakt HD studiet på tlf eller send en til Læs mere om HD på Vi tilbyder bl.a. masteruddannelser inden for: Afdelingsbaseret hospitalsmanagement Executive MBA og MBA IT Journalistik Offentlig ledelse Public Management Projektledelse Redaktionel ledelse Kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf eller send en til Få mere at vide om masteruddannelserne på

8 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 Ny tendens: Aktiesvindel fra hjemmecomputeren De færreste er klar over, at dommen er hård: ubetinget fængsel manipulation er ubetinget fængsel og strafferammen starter ofte ved 60 dage. Mange af de små private investorer tjener næsten ingen penge på deres manipulationer. Men retspraksis fra Højesteret er klar: Uanset om gevinsten er 800 kroner eller mange tusinde kroner, er straffen ubetinget fængsel. Det er efter Man behøver ikke at være finansekspert for at fifle med aktiekurser. De hyppigste børssvindlere er helt almindelige danskere, som sidder hjemme bag computeren og småhandler aktier via deres netbank. Og de er formentlig slet ikke klar over, at hammeren falder hårdt, hvis de tages i at manipulere med kurser. Straffen for kursdansk standard temmelig meget også i set forhold til strafferammen for andre forbrydelser, siger Nis Jul Clausen, der er professor i børsret på Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han peger på, at det heller ikke bliver betragtet som en formildende omstændighed, at en tiltalt i forvejen er ustraf- 8

9 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Netbank har gjort det lettere for den almindelige dansker at handle med aktier, og antallet af retssager om kursmanipulation er stigende. Ingen af de dømte har formentlig tænkt over, at de var i gang med at begå en forbrydelse, der kunne sende dem i fængsel, siger professor i børsret Nis Jul Clausen. Foto: Scanpix. fet. Det er ellers et almindelig brugt argument i andre straffesager og kan betyde, at tiltalte slipper med en betinget straf. Byretterne har i visse tilfælde givet betingede domme i forbindelse kursmanipulation, fordi de dømte ikke tidligere var straffet, men både landsret og Højesteret har tilkendegivet, at der bør gives ubetingede fængselsstraffe. Uanset om gevinsten er 800 kroner eller mange tusinde kroner, er straffen ubetinget fængsel. Det er efter dansk standard temmelig meget. Kursmanipulation og insiderhandel betragtes som forbrydelser mod værdipapirmarkedet og bliver straffet som bedrageri. Forbuddene mod kursmanipulation og insiderhandel er indført for at sikre tilliden til børsmarkedet, og strafferammen viser, at man vægter denne tillid højt, siger Nis Jul Clausen. Han har sammen med advokat David Moalem fra revisionsfirmaet Deloitte gennemgået samtlige 19 danske domme i kursmanipulation. Lette at spore Langt de fleste er af nyere dato, og det skyldes, at netbanker har gjort det lettere for private at investere i aktier, og ikke alle kan stå for fristelsen til at score en hurtig gevinst ved at manipulere med kurserne i en række aktier. Den mest almindelige metode er at finde en aktie, som ikke bliver handlet særlig meget, f.eks. en AGF-aktie til kurs 120. Via sin netbank afgiver man så en ordre om, at man vil købe AGF-aktier til kurs 125. Ordren får købskursen til at stige, så man kan sælge sine egne aktier til kurs 125 og derefter annullere sin oprindelige købsordre. Ingen af de dømte har formentlig tænkt over, at de var i gang med at begå en forbrydelse, der kunne sende dem i fængsel. Og sager af den type er faktisk lette at spore, siger Nis Jul Clausen, som kan fortælle, at de dømte heller ikke har haft nogen særlig tilknytning til værdipapirmarkedet. Der har været tale om en bred vifte af erhverv, f.eks. portør og slagter. Nis Jul Clausen, professor Man kendte hinanden Nis Jul Clausen har arbejdet med børsret siden 1987, hvor kursmanipulation endnu ikke var strafbart. Tidligere var det udelukkende fondsbørsvekselerer med licens og monopol som handlede værdipapirer på Københavns Fondsbørs, og dengang regulerede markedet sig selv, fordi man kendte hinanden. Hvis der var en, der snød, blev han sat i skammekrogen, og de andre handlede ikke med ham, før han havde ændret adfærd, fortæller han. I 1979 udstedte Københavns Fondsbørs de første børsetiske regler, så børsmæglere risikerede at få en påtale, hvis de med uhæderlige midler forsøgte at påvirke kursdannelsen. EU fulgte op med et direktiv i 1989, men først i 1995 blev der indført et forbud mod kursmanipulation, og overtrædelse kunne give op til 1½ års fængsel i særligt grove tilfælde endog op til fire års fængsel. Gulvhandlen ophørte midt i 1980 erne, hvor handlen blev elektronisk, global og dermed anonymiseret, så man ikke længere kendte hinanden. Dermed opstod behovet for egentlige retsregler i stedet for etiske regler, siger Nis Jul Clausen. Danmark fører en forholdsvis hård linje over for kursmanipulation. Andre lande kan have en højere strafferamme i Letland er den f.eks. 16 år men det handler i høj grad også om at have et effektivt tilsyn, så overtrædelserne opdages og retsforfølges. Der er ingen tvivl om, at EU, i lyset af finanskrisen, vil have strammere regler, bedre overvågning og sanktionering af overtrædelser på værdipapirmarkedet, så indsatsen bliver på niveau med den, vi har i Danmark, siger Nis Jul Clausen, som regner med, at der kommer et udspil fra EU inden for de næste 1-2 år. Hans forskning i børsmanipulationer er en niche i et større forskningsprojekt, Effektivisering af investorbeskyttelse, som han, professor Nina Dietz Legind og lektor Camilla Hørby Jensen står for. Projektet fik i oktober 2,1 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd/Samfund og Erhverv. Af Bente Dalgaard, 9

10 NYVIDEN Juli 2010 nr Polfoto

11 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Giraffen og det tårnhøje blodtryk Det langhalsede dyr kan måske lære os mere om menneskets kredsløb. To forskere fra SDU skal således undersøge giraffens nyrer Verdens højeste blodtryk opstår i hjernen på en giraf. Det sker, når den mange gange om dagen sænker sin lange hals fra fire-fem meters højde og ned til jorden. Alligevel får giraffer aldrig hjerneblødninger, og det undrer eksperterne. Som Peter Bie, der er en af verdens førende forskere inden for kredsløb og nyrefunktioner, udtrykker det: Når giraffen står i vandkanten for at drikke, er hovedet to meter lavere end hjertet. Det giver et tryk, som nærmest burde blæse øjnene ud af den. Men det sker altså ikke, og nu skal Peter Bie, der er professor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, sammen med en række andre forskere til Sydafrika for at studere giraffens blodtryk og kredsløb. I sidste ende handler det om at indsamle viden, som kan bruges til at hjælpe mennesker med blodtryks- og nyreproblemer. En tidligere undersøgelse på Fyn har vist, at næsten hver femte dansker har for højt blodtryk. Dermed har de øget risiko for hjerneblødning, blodpropper, hjertesvigt, nyreskader og åreforkalkning. Første måling på vågne giraffer Når Peter Bie til oktober rejser fire uger til Sydafrika, vil han først og fremmest fokusere på giraffens nyrer. For selv om nyrens basale funktion er at rense blodet for affaldsstoffer, er den også med til at regulere blodtrykket. Det er den ene grund til, at vi er interesseret i at analysere giraffens nyrer at de sammen med hjernen og hjertet er med til at langtidsregulere blodtrykket. Men vi håber også, at vi kan lære andet af giraffen siger Peter Bie og uddyber: Blandt eksperter har det i mange år heddet sig, at blodtrykket er afgørende for, hvad nyrerne udskiller af vand og salte. Men vi fakta Nyren Nyrens basale funktioner er, at den skal filtrere samt rense blodet for affaldsstoffer fra kroppens stofskifte samt opretholde væskebalancen (der ændres idet man drikker), holde styr på kroppens saltbalance og opretholde kroppens syre og base balance. Overskydende væske med affaldsstoffer og salte udledes efterfølgende som urin. Nyrerne producerer hormonerne renin og erythropoetin (EPO). Renin har en regulerende effekt på blodtrykket, mens EPO styrer produktionen af røde blodlegemer. 11

12 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 Colourbox er nogle stykker, som mener, at det ikke er hele sandheden. At det ikke behøver at ændre blodtrykket, at man spiser en pose salte chips. Også derfor bliver det interessant at måle nyrernes funktioner. En række af undersøgelserne gennemføres ved, at forskerholdet kortvarigt bedøver og indopererer forskellige former for telemetrisk udstyr på de fritgående giraffer. Herefter kan de på afstand følge dyrene. Udstyret kan blandt andet videresende informationer om blodtryk og andre Derfor fik han tidligere på året lov til at tage blod- og plasmaprøver fra en han-giraf fra Givskud Zoo. Den skulle alligevel have klippet sine klove, og i forbindelse med dette manicure-arbejde måtte giraffen også afgive lidt blod til videnskaben. Derudover skal vi også have nogle nyrer med hjem fra Afrika og undersøge dem på molekylært plan. Hvordan kan de modstå det store blodtryk, og hvordan arbejder de i det hele taget. Det er første gang, at det bliver undersøgt, og det er en fantastisk chance for at få indblik i nogle processer, som er så ekstreme kredsløbsparametre fra den lange drøv- Det er en fantastisk chance i forhold til menneskets organisme. Håbet tygger. Det har aldrig før været gjort i vågne giraffer, og derfor er SDU-professoren spændt på resultatet. Det betyder, at vi kan måle, hvad der sker, når giraffen på to sekunder svinger hovedet fire meter opad fra at drikke til at spise af grenene. En bevægelse, som kan få mennesker til at besvime, fortæller Peter Bie. Giraf fra Givskud hjalp er selvfølgelig, at vi kan bruge dem i vores egen sygdomsbekæmpelse, siger Peter Bie. Han bliver ikke den eneste forsker fra Syddansk Universitet. Mads Damkær, der også er ansat ved Institut for Molekylær Medicin, deltager også. Han er i gang med en ph.d.-afhandling, hvor han fokuserer på blodtryksregulering og syge nyrer, og hvor han blandt andet måler gennemstrømningen af blod i nyrer, der ikke fungerer optimalt. Vi vil gerne have en bedre fornemmelse for, hvad vi skal lede efter, når nyrerne bliver udsat for en skade på grund af for højt Han skal også måle en række hormoner i giraffens blod og er allerede i fuld gang med at teste analyse-metoderne. blodtryk. Og så er girafferne oplagte at lære af, siger han. En gåde for forskerne Det langhalsede dyr har længe været en gåde for forskerne. Oprindeligt troede de, at den var udstyret med et stort hjerte, men for få år siden fandt danske forskere ud af, hjertet udgør 0,5 fakta for at få indblik i nogle processer, som er så ekstreme i forhold til menneskets organisme. Peter Bie, professor procent af kropsvægten. Det er normal størrelse for pattedyr. Peter Bie Men hvordan kan verdens højeste drøvtygger være udstyret med Peter Bie er professor med speciale et almindeligt hjerte og så alligevel producere et tårnhøjt blodtryk? inden for nyrernes funktion, væskebalance og blodtryksregulering. Han Og hvordan kan den klare sig uden blodtrykssænkende medicin? har været professor i fysiologi ved Og hvorfor er der ikke risiko for hjerneblødninger, når den sænker Syddansk Universitet siden Han hovedet fra fem meters højde? På det tidspunkt presser tyngdekraften ellers blodet mod hjernen og øger trykket voldsomt. er medlem af en lang række nationale og internationale råd og udvalg. Og hvordan kan nyrerne fungere med så højt et pres? 12

13 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Forskerne har allerede en fornemmelse af, at giraffens vener er i stand til at udvide sig, og at en del af forklaringen på trykreguleringen skal findes her. Men de mangler fortsat at forstå, hvordan dens kredsløb grundlæggende fungerer. For vores del håber vi på at være færdige med analyserne fra Sydafrika til næste forår, siger Peter Bie. Vil lære af naturen Studieturen til Sydafrika hører under et projekt, der kaldes DaGiR. Formålet med DaGiR er at samle viden om blodkredsløbet og kredsløbsrelaterede sygdomme. Det gør forskerne blandt andet ved at iagttage, hvordan naturen løser vanskelige biologiske udfordringer. Et hold forskere var allerede for fire år siden i Sydafrika, men dengang målte man imidlertid kun på bedøvede giraffer, og man har siden erkendt, at bedøvelsen påvirkede resultaterne. DaGiR involverer forskere fra både ind- og udland og er forankret ved Aarhus Universitet. Af Kent Kristensen, Med et hoved i fem meters højde kræver det verdens højeste blodtryk at få blod til hjernen. Men alligevel tager giraffens andre indvolde ikke skade, og derfor vil forskere nu studere de store drøvtyggere nærmere. Foto: Scanpix 13

14 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 I Damaskus blev der talt både græsk og arabisk, og byen, der i dag er hovedstad i Syrien, var på mange måde mødested for den kristne verden og den muslimske verden. Umayyad Moskeen, der blev bygget i 700-tallet, rummer således træk fra flere kulturer. Foto: Polfoto. På sporet af Koranen Fjendskabet mellem den kristne verden og den muslimske verden går langt tilbage. SDU-forsker har i et over tusind år gammelt skrift fundet tegn på, at det første møde var mere venligsindet En over tusind år gammel Koran tegner et andet billede af forholdet mellem den kristne verden og den muslimske verden end de fjendebilleder, som stadig eksisterer her i det 21. århundrede. Det mener lektor i klassiske studier Christian Høgel, som gennem flere år har været på sporet af en udgave af Koranen, som for længst er forsvundet. Han har netop fået udgivet en artikel, der sandsynliggør, at muslimernes helligste skrift der blev nedskrevet i årene omkring Muhammeds død i 632 fandtes i en græsk oversættelse allerede inden slutningen af 800-tallet. Og det er overraskende nyt set i lyset af, at Koranen først langt senere, i 1100-tallet, blev tilgængelig på et andet af de klassiske hovedsprog: latin. Christian Høgels jagt på den forsvundne Koran er besværliggjort af, at der i dag kun findes ganske få græske skrifter om islam fra den tid. Det første, der omtaler og citerer Koranen, er således et flammeskrift mod islam fra slutningen af 800-tallet. Skriftet hedder Refutatio, som betyder gendrivelse. Begyndelsen på et langt fjendskab Koranen er en af verdens vigtigste tekster, og derfor er det også vigtigt at indpasse den i en historisk sammenhæng. Refutatio, der er fjendtlig stemt over for islam, er starten på den polemik om islam, som stadig kører løs i dag, for eksempel om kvindernes status og om islam som en lovreligion. Men den græske oversættelse af Koranen, som den benytter og citerer, var mere venligsindet og vidner om, at der bestemt kunne være mødepunkter i forholdet mellem den antikke verden og den arabiske verden, siger Christian Høgel, der er lektor og studieleder på Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet. Han har i sine analyser haft god nytte af at være en af de få forskere, som både mestrer klassisk græsk og arabisk. Klas- 14

15 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN sisk græsk lærte han under studierne på Københavns Universitet, arabisk har han lært sig senere. De traditionelle faggrænser holder tingene adskilt, for græsk hører jo til hos de klassiske studier, mens arabisk oftest hører under mellemøststudier. Den opdeling kan betyde, at der lægges større vægt på forskelle end ligheder mellem den vestlige verden og den arabiske verden. Men der er mange indlysende lighedspunkter, og de to verdener har meget fælles gods, mener Christian Høgel, som gerne vil være med til at belyse de gensidige påvirkninger. Hovedsporene efter den nu forsvundne Koran på oldgræsk har han fundet i skriftet Refutatio. Skriftet er forfattet i Konstantinopel, som var hovedstaden i det byzantinske rige også kaldet det østromerske kejserdømme. Et mindre, men understøttende, spor findes i et andet græsk skrift fra samme tid. Det indeholder en afsværgelsesformel, som skulle anvendes, hvis man skiftede fra islam til kristendom. Jeg har fundet 82 passager, der er citater fra Koranen, klippet dem ud og sammenlignet dem med den arabiske tekst. Det viser sig, at oversættelsen var af den kendte type, der gik ord for ord. 15

16 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 Christian Høgel kan både klassisk græsk og arabisk og derfor har han haft mulighed for at se nye vinkler i skrifter, der er over tusind år gamle. Foto: Martin Vikkelsø. Koran-passagerne er skrevet i et helt andet og mere folkeligt hvor Refutatio er forfattet, er den kristne verden blevet stærkere græsk end resten af skriftet, og det tyder på, at Refutatios forfatter ikke selv kunne arabisk, men har citeret fra en græsk udgave begynder at forkaste og kritisere islam mere vedholdende som og føler sig mere overlegen og det er på det tidspunkt, at man af Koranen, siger Christian Høgel, som samtidig kan se, at oversættelsen følger den kendte arabiske udgave af Koranen. Han kan ikke med sikkerhed sige, hvor den tidlige græskoversæt- afgudsdyrkelse, siger Christian Høgel. Der er heller ingen citater, der søger at puste til det fjendebillede, som gennemsyrer den øvrige tekst. der findes kun få skriftlige kilder fra dentelse af Koranen er blevet forfattet. Værket er jo forsvundet, og Citaterne er tværtimod meget præcise, gang, der beskæftiger sig med islam. Christian Høgels eget bud er Damaskus, som når de henviser til konkrete begreber i i datidens jura og samfundssystem. Alt dette tyder på, at oversættelsen er blevet udarbejdet af en græsktalende muslim eller i hvert fald i den muslimske verden, siger Christian Høgel. Sporene peger mod Damaskus Hans analyser peger også på, at citaterne er del af et komplet værk, altså en hel udgave af Koranen på græsk. Koranen er en af verdens vigtigste tekster, og derfor er det også vigtigt at indpasse den i en historisk sammenhæng. Christian Høgel, lektor dag er hovedstaden i Syrien. Damaskus var frem til 750 hovedstad i den muslimske verden. Da araberne erobrede byen i år 635 var administrationssproget græsk, og det overtog de nye magthavere, fordi de blandt andet til skatteinddragelser havde behov for et administrationssystem, der fungerede. I en by, hvor der både blev talt græsk og arabisk, har der sandsynligvis været et behov Når man oversætter et helt værk, ligger der et stort planlægningsarbejde bag, fordi man skal bruge de samme ord og Men så længe man ikke kan datere og stedsfæste den græske for en græsk udgave af Koranen, mener Christian Høgel. begreber hele vejen igennem og man kan se, at forfatteren af oversættelse, kan den nye viden være svær at inddrage i Koranstudierne, og det ærgrer Christian Høgel. Derfor skal det sproglige citaterne er omhyggelig med sit brug af ord og begreber, siger Christian Høgel. og teologiske indhold i oversættelsen undersøges, så man kan Han mener, at både en tidlig græsk udgave af Koranen og det komme dens oprindelse nærmere. islamfjendtlige Refutatio passer godt ind i de historiske begivenhederlige historie, men den er også en kilde til vores forståelse af, hvor- Oversættelsen kan blive en brik i kortlægningen af Koranens tid- Den kristne verden og araberne mødtes i krig i 630 erne, men på dan den græske og den arabiske verden har inspireret og været i det tidspunkt opfattede de ikke hinanden som tilhørende forskellige verdener, og i det klima kan der have været god grund til at Af Bente Dalgaard, dialog med hinanden, siger Christian Høgel. oversætte arabernes vigtigste skrift til græsk. Senere i 860 erne, 16

17 sagt & skrevet nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Barnløse må selv betale På kort sigt opnår regeringen en besparelse med lovændringen, men formentlig ikke på lang sigt. Da går man glip af en skatteindtægt, fordi der fødes færre børn. Kjeld Møller Pedersen, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, til 24timer.dk Kunstigt liv Vi er i gang med at lave en minimal levende organisme. Vi starter helt fra grunden, hvor vi ikke tager udgangspunkt i en levende celle. Vi starter med materialer, der ikke er levende, og så sætter vi dem sammen på en måde, så de bliver levende. Steen Rasmussen, professor på Institut for Fysik og Kemi, til Computerworld Fattige sjældent til læge Det kan være, at de simpelthen ikke har overskud til at gå til lægen. Det kan også være, at de har dårlige erfaringer, og det kan være, at der er en kommunikationskløft mellem lægen og fattige. Jacob Nielsen Arendt, lektor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Videnskab.dk Der vil blive født færre børn, når der kommer brugerbetaling på kunstig befrugtning, siger professor Kjeld Møller Pedersen. Foto: Polfoto. Idealistiske iværksættere Der er en stigende tendens til, at unge iværksættere ikke primært er drevet af at tjene penge, men i højere grad er drevet af at hjælpe andre. Torben Bager, professor på Institut for Tab på boligsalg Jeg plejer at sige, at hvis ikke man føler sig sikker på, at man skal bo der i mindst fem år, skal man lade være med at handle hus. Så er det bedre at leje. Global økonomi De europæiske økonomier er præget af en mangel på konkurrence og et ufleksibelt arbejdsmarked. Det har sin pris, når vi taler vækst. Hvis ikke vi i de kommende år formår at nå til Sparekniv over skoler Man er simpelthen nødt til det. Kommunerne er under et økonomisk pres, hvor man ikke bare kan se bort fra skoleområdet, fordi det er politisk besværligt Entreprenørskab og Relationsledelse, til Morten Skak, lektor på Institut for enighed om reformer på særligt de Ulrik Kjær, professor på Institut for Fyens Stiftstidende Virksomhedsledelse og Økonomi, til Ritzau to områder, kan vi miste endnu mere Statskundskab, til Kl.dk, Kommunernes indflydelse i den globale økonomi. Landsforening Mange danskere uden internet I meget af nyhedsstrømmen i dag bliver der sagt i slutningen af indslagene, at hvis man vil vide mere, så kan man gå ind på hjemmesiden. Så der er nogen, der bliver hægtet af, og det er et problem for den demokratiske proces. Anne Gerdes. lektor, Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, til MetroExpress Konservativ tænketank Det Konservative Folkeparti er blevet liberaliseret, og man har smidt mange af de traditionelle konservative idéer over bord og er mere og mere kommet til at ligne Venstre. Noget af tankegodset har DF samlet op, men de fører til gengæld en socialdemokratisk velfærdspolitik. Kasper Støvring, post.doc. på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Information Jørgen Drud Hansen, professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Berlingske Motion på jobbet Især børnefamilierne har fordel af motion på jobbet, fordi de ikke har tid til det i fritiden. Gisela Sjøgaard, professor, Institut for Idræt og Biomekanik, til Jyske Vestkysten Se fodbold og dø Når vi ser fodbold eller Tour de France, gør det ikke oplevelsen mindre, at en spiller begår en svinestreg, eller at en rytter er dopet eller tager turen ud over bjergskrænten. Gennem sporten får vi tilgodeset et behov for at se folk dø sådan billedlig talt. Bo Kampmann Walther, lektor, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Videnskab.dk 17

18 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 Forskning har givet astmatikere et bedre liv Astmaforskere har vendt op og ned på mange forestillinger siden begyndelsen af 1990 erne For 20 år siden mente lægerne, at astmatikere helst ikke skulle dyrke motion. Man troede, at astma var noget man voksede sig fra, når man kom i puberteten. Og man mente, at skader på lungerne var en følgevirkning og ikke en årsag til astma. I dag står videnskaben et helt andet sted, og en af dem, der har været med Man ved også, at der blandt eliteidrætsudøvere er en større procentdel, der har astma end i befolkningen som helhed. Fra artiklen Han har forsket løbende i astma gennem 15 år, og nu har han sammenfattet resultaterne i en doktorafhandling, som han forsvarede ved SDU i slutningen af juni. En undersøgelse af 1300 odenseanske skolebørn, som han har fulgt gennem foreløbigt 20 år, står centralt i forskningen, og når han bliver bedt om et bud på det vigtigste resultat, peger han på betydningen af motion. til at give en større indsigt, er overlæge Finn Rasmussen fra klinisk I dag er der ingen læger, der kunne finde på at sige til en astmatiker, at han skal sætte sig hen og lave mindst muligt. At dyrke Institut ved Syddansk Universitet og Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. motion er blevet en integreret del af astmabehandlingen. Det viser, at vores resultater har vundet gehør, siger Finn Rasmussen. fakta Astma Hyppigheden af astma varierer meget fra land til land. I Danmark regner man med, at cirka 10 procent har astma. I lande som England og New Zealand er hyppigheden dobbelt så høj. Og i Ghana er det kun 3 procent. Hyppigheden er langt højere i ilande end i ulande. Astma er langt mere udbredt blandt folk, der bor tæt på en trafikeret vej. Når folk flytter fra ulande til ilande øges andelen af astmatikere, så den svarer til tallet for ilande. Hyppigheden af astma steg voldsomt i Danmark op gennem 1980 erne. Siden år 2000 har tallet ligget stabilt. Mange miljøfaktorer kan have betydning: Fjernsynskiggeri, tilsætningsstoffer, sammensætning af kosten, infektioner etc. Sport er ikke altid godt Nyere undersøgelser udført af andre forskere viser, at patienter, der motionerer, bruger mindre medicin, men man ved også, at der blandt eliteidrætsudøvere er en større procentdel, der har astma end i befolkningen som helhed. Vi er endnu ikke kommet dertil, hvor vi kan svare patienterne på, hvordan de helst skal dyrke sport. Man kunne forestille sig, at der er forskel på, om man dyrker en eksplosions-sport med høj intensitet i korte perioder, eller om man løber langt. Det er vi i gang med at undersøge, fortæller Finn Rasmussen. Til gengæld har hans forskning afdækket, at risikoen for at få astma senere i livet er betydeligt mindre, hvis man har været i god fysisk form som barn. Finn Rasmussen doktorafhandling underbygger, at motion bør være en del af behandlingen mod astma. Til gengæld viser forskningen også, at eliteidrætsudøvere oftere har astma. Foto: Scanpix. 18

19 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Om 20 år griner de Finn Rasmussen har også været med til at vise, at en stor risikofaktor for at udvikle astma er en øget følsomhed i luftvejene. Interviewene med odenseanske skolebørn viste, at piger, der havde denne øgede følsomhed, typisk valgte ikke at ryge, mens drengene stort set røg lige så hyppigt som andre unge. Et kvalificeret gæt er, at drengene på trods af det ubehag, de føler i luftvejene, når de ryger, fortsætter, fordi de skal være lidt macho. Men det, vi kan bruge opdagelsen til, er at være opmærksomme på de her drenge og fortælle dem, at de risikerer at få astma, hvis de ignorerer ubehaget, mener Finn Rasmussen. Til trods for de fremskridt, som hans og andres forskning har bidraget med, er vi stadig meget langt fra at kunne give svar på helt grundlæggende spørgsmål om astma, og hvad der har størst betydning for, at nogen udvikler sygdommen: Vi er blevet lidt klogere på, hvad astma er, og på hvordan vi skal vejlede og behandle patienterne. Men om 20 år er der sikkert også nogen, der vil grine af den viden, vi har i dag, siger han. Af Vagn Erik Andersen, 19

20 online studenter-ambassadører Sabrina, ingeniørstuderende, er en af de 25 studerende, der via Messenger eller Facebook giver dig svar på dine spørgsmål om studielivet på SDU. REDINK.DK LÆS IKKE ANNONCER! SNAK MED DEM, SOM GÅR PÅ STUDIET I DAG Du kan forfølge dine drømme på mere end 100 forskellige måder på SDU. Så mange uddannelser udbyder vi. Du kan blive læge, læse psykologi, jura, journalistik, kulturantropologi, blive brandingekspert, ingeniør i robot-teknologi, kommentator på TV2 etc. etc. Vil du vide, hvordan det er at gå her? Så stol ikke på os. Men tag en snak med nogle af de studerende, som allerede går her. Fang dem... via messenger mandag-torsdag kl på eller Følg os på Facebook.com/syddansk

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen

Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen wissen- REgION Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen Med SDU som centrum arbejder syv syddanske og nordtyske universiteter og hospitaler sammen. Wissensregion, som projektet er blevet døbt, skal

Læs mere

Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret

Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Boligøkonomi Morten Skak, Lektor, Institut for Virksomhedsledelse & Økonomi

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse.

Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Svendborg, den 28.11.2011 Til elever og forældre Behandling af børn med bevægeapparats-klager i Svendborgprojektet - en tre årig undersøgelse. Vi skriver til jer for at spørge, om I vil deltage i et projekt

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet

Ansøgninger, pladser, tilbud om optagelse, ledige pladser og grænsekvotienter ved Aarhus Universitet Humaniora 22335 Nordisk sprog og litteratur 274 115 103 12 0 115 5 nej 5,8 5,3 22220 Engelsk 352 105 94 11 0 105 5 nej 6,5 6,0 22245 Fransk sprog, litteratur og kultur 46 25 17 0 0 17 0 ja 22275 Italiensk

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg.

Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR. aabenthus.studiebyenesbjerg. Uddannelsen er der tjek på ÅBENT HUS PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER I ESBJERG FREDAG D. 24. OG LØRDAG D. 25 FEBRUAR aabenthus.studiebyenesbjerg.dk 2 Uddannelsen er der tjek på K OVERSIGT: INTERESSEOMRÅDER

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet

Fra hjertet. Arv og gaver forlænger livet Fra hjertet Arv og gaver forlænger livet 40 års fremskridt i forskning i hjertekarsygdomme Et stærkt engagement for at redde liv Arv og gaver gør en forskel Bekæmpelse af hjertekarsygdomme - nu og i fremtiden

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30

INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014. CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Onsdag 17. september kl. 9.00 til 16.30 CISBO Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Konference for virksomheder, institutioner, organisationer og myndigheder med interesser på indeklimaområdet INDEKLIMA OG SUNDHED I BOLIGER 2014 Onsdag 17.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere