Forskere skal lære af giraffen. side 10

Transkript

1 Nyviden S y d d a n s k U n i v e r s i t e t Juli 2010 nr. 7 Forskere skal lære af giraffen side 10 Læs også : Tortur, der virker På sporet af Koranen Forskning har givet astmatikere et bedre liv Unge har ondt i ryggen Ny tendens: Aktiesvindel fra hjemmecomputeren

2 REKTORS NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 HJØRNE Campus i centrum Toget ankommer om få minutter. Dørene går op, man stiger ud og ser et... universitet. Tja, det er måske ikke lige dét, man forventer at møde som noget af det første, når man står på perronen i en by. Ikke desto mindre ligger Syddansk Universitet i Sønderborg allerede dør om dør med banegården. Og i fremtiden vil togrejsende opleve SDU som nær nabo til banegården to andre steder i Danmark. For flere tusinde unge hedder næste stop Ved at satse på det bynære universitet tror vi på, at vi får mikset den bedste cocktail mellem studiet, de fysiske rammer og infrastrukturen: Toget går nærmest lige til døren, så har man som studerende lige brug for at snuse lidt til sit studie, inden man skifter bopæl og slår sig ned i enten Sønderborg, Slagelse eller Kolding, er det nemt at pendle i en periode. For mange unge som ønsker et bynært studiemiljø, vil det også være oplagt at vælge i livet Universitetet. Disse unge er kommet ind på de højere læreranstalter enten via kvote to eller via den koordinerede tilmelding, som der er ansøgningsfrist til her i begyndelsen af juli. Fra september Med det bynære universitet tror vi på, at vi får mikset den bedste cocktail mellem studiet, de fysiske rammer og infrastrukturen. studiested på én af disse campusser, hvor alle byens tilbud ligger lige i nabolaget. Vi ved, at fysisk placering og studierammerne betyder meget for de studerende. Vi har for ganske nylig gennemført den og frem til eksamensbeviset er i hus vil lovpligtige vurdering af vores undervisningsmiljø, og her fik især Sønderborgs de have universitetet som holdeplads og holdepunkt. Og det med holdeplads kan de unge, der er blevet optaget på studier på Syddansk Universitets campusser i Sønderborg, Kolding og Slagelse, tage ret bogstaveligt: I Sønderborg ligger banegården nemlig samme sted som vores campus i bygningen Alsion. I løbet af efteråret flytter campus i Slagelse efter planen til det store bygningskompleks Perron 1 ved siden af Slagelse Station. Og endelig bliver SDU s campus, som blev indviet for cirka tre år siden, mange rosende ord med på vejen. Vi glæder os naturligvis meget over, at de unge nyder Alsions rammer og fysiske placering, og vi tror og håber på, at studerende ved de kommende nye campusbeliggenheder i Kolding og Slagelse også kommer til at værdsætte det bynære miljø. Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk kommende nye campus i Kolding opført ganske tæt på banegården dér. 2 2REKTORS HJØRNE

3 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Indhold Tortur, der virker side 4 Ny tendens: Aktiesvindel fra hjemmecomputeren side 8 Giraffen og det tårnhøje blodtryk side 10 På sporet af Koranen side 14 Forskning har givet astmatikere et bedre liv side 18 Unge har ondt i ryggen side 21 Private snyder med aktier Mange danskere handler selv aktier via deres netbank. Flere af dem tages i at manipulere med kurserne, og forsker advarer om, straffen er usædvanlig hård side 8 Effektiv tortur Fokus på astma På sporet af koranen Av min ryg! Falanga sætter sine spor Holdningen er ændret Gammelt skrift tegner nyt Hver anden ung har rygsmerter side 4 side 18 billede side 21 side 14 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf , bda@sdu.dk, Birgitte Hornhaver (journalist), tlf , biho@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , mav@sdu.dk Forsidefoto: Colourbox. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 8, 2010: 6. juli kl. 12. Udkommer: 6. august ISSN

4 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 4

5 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Effektiv tortur: Det er yderst pinefuldt at blive slået under fødderne, og nu viser ny viden, at mennesker, der har været udsat for den frygtede falangatortur, har sværere ved at klare sig fysisk end andre tortur-ofre. Ill.: Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT. Tortur, der virker Mange af de tortur-ofre, der er flygtet til Danmark, har været udsat for falanga. Nu viser ny viden, at de er mere invaliderede end andre tortur-ofre Falanga må siges at være yderst effektiv. Den udbredte torturmetode med slag under fødderne er så ødelæggende, at ofrene selv mange år efter torturen lider af stærke kroniske smerter. Samtidig er falanga-ofrene mere invaliderede og har sværere ved at klare sig fysisk end ofre udsat for andre former for tortur. Det viser et ph.d.-projekt, der tager udgangspunkt i torturofre, der har fået asyl i Danmark: Ofrene for falanga er meget hårdt ramt og har på mange måder dårligere livskvalitet end andre torturofre. De lider af dybe, kroniske smerter i fødderne og i resten af kroppen. Det begrænser deres gang og hæmmer dem i hverdagen. Fysisk arbejde eller helt almindelige daglige aktiviteter som at tage på indkøb, gå på trapper eller bare gå en tur med familien, er vanskeligt og særdeles pinefuldt, siger Karen Prip, der står bag ph.d.-projektet ved Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Det er Karen Prips mangeårige arbejde som fysioterapeut på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, der danner baggrund for afhandlingen. Når hun ikke forsker, behandler og genoptræner Karen Prip torturofre. Hun anslår, at omkring 70 procent af de tortur-overlevende, som henvises til centret, har været udsat for falanga. Systematisk tortur Falanga er en frygtet og meget anvendt torturmetode, især i Mellemøsten i lande som Irak, Iran og de palæstinensiske områder. Her bruges den i fængsler for at tvinge oplysninger eller tilståelser ud af ofret, og der er også eksempler på, at institutioner som for eksempel militæret bruger falanga som afstraffelse. Typisk hæver bødlen ofrets ben og slår under de nøgne fodsåler gentagne gange med kæppe, køller, jernstænger eller ledninger. Nogle gange bliver ofret tvunget til at gå på knust glas eller grus bagefter for at forstørre smerterne. De øjeblikkelige følger er voldsomme smerter i fodsålerne, blødninger og hævelse af fødder og underben. Hævelserne vil forsvin- fakta Slag under fødder Falanga, falaka eller falqau er en ældgammel torturmetode. Man mener, at det var kineserne, der opfandt den under Sung-dynastiet ( ). Herfra kom metoden til Mellemøsten for omkring 800 år siden. Falanga er stadig en meget udbredt torturform i mange dele af verden, især i Mellemøsten. Bødlen slår gentagne gange på offerets fastspændte fødder, som regel indtil offeret besvimer. Nerverne i fødderne ødelægges, og gangen påvirkes. Hos mennesker, der har været udsat for systematisk brug af falanga, betragtes skaderne som uhelbredelige. 5

6 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 de efter noget tid, men vævet i fødderne er ødelagt for evigt. Det er meget pinefuldt og vil altid minde ofret om mishandlingen. Det er med andre ord tortur, der virker, konstaterer Karen Prip. I 2006 begyndte hun at undersøge nerveskader hos Falanga-ofre som den første forsker i verden. Videnskaben havde indtil da især haft fokus på de psykiske eftervirkninger af tortur som angst, depression og posttraumatisk stress. Men som fysioterapeut interesserede Karen Prip sig for især kroniske smerter, og hun opdagede, at en stor gruppe patienter skilte sig ud. De, der havde fået falanga, virkede mere forpinte end andre torturofre. Mange havde problemer med at gå og fik ondt ved den mindste berøring af fodsålerne. Alle forsøgspersoner er utrolig glade for at medvirke og opleve, at de bliver taget alvorligt og lyttet til. Det er de ikke altid vant til. Holdningen mange steder er, at torturofre har ondt, fordi de har ar på sjælen. Det hænger selvfølgelig også sammen, men nu kan vi bevise, at de rent faktisk har kroniske smerter. Smerter i hele kroppen Første del af ph.d-studiet var en klinisk undersøgelse. Her deltog 12 mandlige falanga-patienter, alle fra Mellemøsten. Derudover var der en kontrolgruppe af mænd med samme etniske herkomst og alder, men som aldrig havde været udsat for tortur. Alle mænd deltog i detaljerede interviews, og alles fødder blev udførligt studeret. Resultatet viste tydelige kliniske tegn på nervelæsioner i fodsålerne hos torturofrene. De øjeblikkelige følger er varige nerveskader i fødderne eller i det centrale nervesystem. Det betyder, at mange også har føleforstyrrelser og smerter i resten af kroppen, siger SDU-forskeren. Stor forskel på ofre Næste studie omfattede 103 forsøgspersoner, både mænd og kvinder, der havde været udsat for forskellige slags torturmetoder, heraf havde de 71 fået falanga. Alle blev undersøgt og interviewet nu med det formål at sammenligne falanga-ofres gang og fysiske formåen i forhold til ofre udsat for andre torturformer. Karen Prip var forberedt på, at falanga-ofrene var hårdt ramt. Alligevel kom resultatet bag på hende: Jeg blev forbavset over, hvor slemt det faktisk stod til. Alle ofre havde problemer med fysisk aktivitet, men der var alligevel signifikant stor forskel på grupperne. Falanga-ofrene er de mest invaliderede. De kan faktisk ikke gøre ret meget, uden at det gør ondt, fortæller hun. Karen Prip er nu i gang med sidste studie, hvor hun ved hjælp af målemetoder og sensoriske tests forsøger at kortlægge de ødelagte nerver. Hvad er det præcist for en type nerver, der er skadede, hvor ødelagte er de, og hvordan påvirker smerterne resten af kroppen? På den måde testes personernes reaktion på blandt andet berøring, tryk, varme og kulde. Nye behandlingsmetoder Forskningsresultaterne har givet genlyd på Karen Prips arbejdsplads, RCT. Behandlingen og genoptræningen er blevet mere målrettet, og patienterne får i dag hjælp til smertedæmpende medicin eller særlige ortopædiske og støddæmpende skoindlæg. Ofrene kan ikke helbredes, men de kan få det bedre og blive i stand til at stå og gå i længere tid. Samtidig kan vi bedre give den rette behandling og rådgivning og give en mere præcis prognose, siger falanga-forskeren. Hun håber samtidig, at forskningsresultaterne kan give integrationspolitikken ude i kommunerne et skub: Mange falanga-ofre bliver sat til fysisk meget hårde jobs som for eksempel rengøring eller butiksarbejde, hvor de skal stå op hele dagen. Nu vil man forhåbentlig indse, at det er mere realistisk med et skånejob. fakta Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk Forsker i falanga Karen Prip er ph.d.-studerende ved Forskningsinitiativet for Rehabilitering under Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Hun er uddannet fysioterapeut og arbejder til daglig på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Det er også her, hendes forskning af nerveskader hos falanga-patienter foregår. 6

7 Efteruddannelse E F T E R U D D A N N E L S E... I pariserhjulet sidder passagerne højt og ser tingene fra oven. Pariserhjulet symboliserer efteruddannelse. Når du tager en tur i karrusellen væk fra det daglige arbejde, får du et frirum og mulighed for at se tingene i et nyt perspektiv. Søger du nye karrieremuligheder? Med en HD eller masteruddannelse fra Syddansk Universitet sætter du turbo på karrieren. Du opbygger et fagligt og professionelt netværk, som styrker din karriere. HD-studiet og masteruddannelserne er tilrettelagt, så du kan kombinere både arbejde, familieliv og studium. Vi udbyder blandt andet HD 1. del og HD 2. dels specialiseringer inden for: Marketing Management Organisation og ledelse Regnskab og økonomistyring Finansiel rådgivning Kontakt HD studiet på tlf eller send en til hd@sdu.dk Læs mere om HD på Vi tilbyder bl.a. masteruddannelser inden for: Afdelingsbaseret hospitalsmanagement Executive MBA og MBA IT Journalistik Offentlig ledelse Public Management Projektledelse Redaktionel ledelse Kontakt Syddansk Universitets Efteruddannelse på tlf eller send en til efteruddannelse@sdu.dk Få mere at vide om masteruddannelserne på

8 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 Ny tendens: Aktiesvindel fra hjemmecomputeren De færreste er klar over, at dommen er hård: ubetinget fængsel manipulation er ubetinget fængsel og strafferammen starter ofte ved 60 dage. Mange af de små private investorer tjener næsten ingen penge på deres manipulationer. Men retspraksis fra Højesteret er klar: Uanset om gevinsten er 800 kroner eller mange tusinde kroner, er straffen ubetinget fængsel. Det er efter Man behøver ikke at være finansekspert for at fifle med aktiekurser. De hyppigste børssvindlere er helt almindelige danskere, som sidder hjemme bag computeren og småhandler aktier via deres netbank. Og de er formentlig slet ikke klar over, at hammeren falder hårdt, hvis de tages i at manipulere med kurser. Straffen for kursdansk standard temmelig meget også i set forhold til strafferammen for andre forbrydelser, siger Nis Jul Clausen, der er professor i børsret på Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Han peger på, at det heller ikke bliver betragtet som en formildende omstændighed, at en tiltalt i forvejen er ustraf- 8

9 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Netbank har gjort det lettere for den almindelige dansker at handle med aktier, og antallet af retssager om kursmanipulation er stigende. Ingen af de dømte har formentlig tænkt over, at de var i gang med at begå en forbrydelse, der kunne sende dem i fængsel, siger professor i børsret Nis Jul Clausen. Foto: Scanpix. fet. Det er ellers et almindelig brugt argument i andre straffesager og kan betyde, at tiltalte slipper med en betinget straf. Byretterne har i visse tilfælde givet betingede domme i forbindelse kursmanipulation, fordi de dømte ikke tidligere var straffet, men både landsret og Højesteret har tilkendegivet, at der bør gives ubetingede fængselsstraffe. Uanset om gevinsten er 800 kroner eller mange tusinde kroner, er straffen ubetinget fængsel. Det er efter dansk standard temmelig meget. Kursmanipulation og insiderhandel betragtes som forbrydelser mod værdipapirmarkedet og bliver straffet som bedrageri. Forbuddene mod kursmanipulation og insiderhandel er indført for at sikre tilliden til børsmarkedet, og strafferammen viser, at man vægter denne tillid højt, siger Nis Jul Clausen. Han har sammen med advokat David Moalem fra revisionsfirmaet Deloitte gennemgået samtlige 19 danske domme i kursmanipulation. Lette at spore Langt de fleste er af nyere dato, og det skyldes, at netbanker har gjort det lettere for private at investere i aktier, og ikke alle kan stå for fristelsen til at score en hurtig gevinst ved at manipulere med kurserne i en række aktier. Den mest almindelige metode er at finde en aktie, som ikke bliver handlet særlig meget, f.eks. en AGF-aktie til kurs 120. Via sin netbank afgiver man så en ordre om, at man vil købe AGF-aktier til kurs 125. Ordren får købskursen til at stige, så man kan sælge sine egne aktier til kurs 125 og derefter annullere sin oprindelige købsordre. Ingen af de dømte har formentlig tænkt over, at de var i gang med at begå en forbrydelse, der kunne sende dem i fængsel. Og sager af den type er faktisk lette at spore, siger Nis Jul Clausen, som kan fortælle, at de dømte heller ikke har haft nogen særlig tilknytning til værdipapirmarkedet. Der har været tale om en bred vifte af erhverv, f.eks. portør og slagter. Nis Jul Clausen, professor Man kendte hinanden Nis Jul Clausen har arbejdet med børsret siden 1987, hvor kursmanipulation endnu ikke var strafbart. Tidligere var det udelukkende fondsbørsvekselerer med licens og monopol som handlede værdipapirer på Københavns Fondsbørs, og dengang regulerede markedet sig selv, fordi man kendte hinanden. Hvis der var en, der snød, blev han sat i skammekrogen, og de andre handlede ikke med ham, før han havde ændret adfærd, fortæller han. I 1979 udstedte Københavns Fondsbørs de første børsetiske regler, så børsmæglere risikerede at få en påtale, hvis de med uhæderlige midler forsøgte at påvirke kursdannelsen. EU fulgte op med et direktiv i 1989, men først i 1995 blev der indført et forbud mod kursmanipulation, og overtrædelse kunne give op til 1½ års fængsel i særligt grove tilfælde endog op til fire års fængsel. Gulvhandlen ophørte midt i 1980 erne, hvor handlen blev elektronisk, global og dermed anonymiseret, så man ikke længere kendte hinanden. Dermed opstod behovet for egentlige retsregler i stedet for etiske regler, siger Nis Jul Clausen. Danmark fører en forholdsvis hård linje over for kursmanipulation. Andre lande kan have en højere strafferamme i Letland er den f.eks. 16 år men det handler i høj grad også om at have et effektivt tilsyn, så overtrædelserne opdages og retsforfølges. Der er ingen tvivl om, at EU, i lyset af finanskrisen, vil have strammere regler, bedre overvågning og sanktionering af overtrædelser på værdipapirmarkedet, så indsatsen bliver på niveau med den, vi har i Danmark, siger Nis Jul Clausen, som regner med, at der kommer et udspil fra EU inden for de næste 1-2 år. Hans forskning i børsmanipulationer er en niche i et større forskningsprojekt, Effektivisering af investorbeskyttelse, som han, professor Nina Dietz Legind og lektor Camilla Hørby Jensen står for. Projektet fik i oktober 2,1 millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd/Samfund og Erhverv. Af Bente Dalgaard, bda@sdudk 9

10 NYVIDEN Juli 2010 nr Polfoto

11 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Giraffen og det tårnhøje blodtryk Det langhalsede dyr kan måske lære os mere om menneskets kredsløb. To forskere fra SDU skal således undersøge giraffens nyrer Verdens højeste blodtryk opstår i hjernen på en giraf. Det sker, når den mange gange om dagen sænker sin lange hals fra fire-fem meters højde og ned til jorden. Alligevel får giraffer aldrig hjerneblødninger, og det undrer eksperterne. Som Peter Bie, der er en af verdens førende forskere inden for kredsløb og nyrefunktioner, udtrykker det: Når giraffen står i vandkanten for at drikke, er hovedet to meter lavere end hjertet. Det giver et tryk, som nærmest burde blæse øjnene ud af den. Men det sker altså ikke, og nu skal Peter Bie, der er professor ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet, sammen med en række andre forskere til Sydafrika for at studere giraffens blodtryk og kredsløb. I sidste ende handler det om at indsamle viden, som kan bruges til at hjælpe mennesker med blodtryks- og nyreproblemer. En tidligere undersøgelse på Fyn har vist, at næsten hver femte dansker har for højt blodtryk. Dermed har de øget risiko for hjerneblødning, blodpropper, hjertesvigt, nyreskader og åreforkalkning. Første måling på vågne giraffer Når Peter Bie til oktober rejser fire uger til Sydafrika, vil han først og fremmest fokusere på giraffens nyrer. For selv om nyrens basale funktion er at rense blodet for affaldsstoffer, er den også med til at regulere blodtrykket. Det er den ene grund til, at vi er interesseret i at analysere giraffens nyrer at de sammen med hjernen og hjertet er med til at langtidsregulere blodtrykket. Men vi håber også, at vi kan lære andet af giraffen siger Peter Bie og uddyber: Blandt eksperter har det i mange år heddet sig, at blodtrykket er afgørende for, hvad nyrerne udskiller af vand og salte. Men vi fakta Nyren Nyrens basale funktioner er, at den skal filtrere samt rense blodet for affaldsstoffer fra kroppens stofskifte samt opretholde væskebalancen (der ændres idet man drikker), holde styr på kroppens saltbalance og opretholde kroppens syre og base balance. Overskydende væske med affaldsstoffer og salte udledes efterfølgende som urin. Nyrerne producerer hormonerne renin og erythropoetin (EPO). Renin har en regulerende effekt på blodtrykket, mens EPO styrer produktionen af røde blodlegemer. 11

12 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 Colourbox er nogle stykker, som mener, at det ikke er hele sandheden. At det ikke behøver at ændre blodtrykket, at man spiser en pose salte chips. Også derfor bliver det interessant at måle nyrernes funktioner. En række af undersøgelserne gennemføres ved, at forskerholdet kortvarigt bedøver og indopererer forskellige former for telemetrisk udstyr på de fritgående giraffer. Herefter kan de på afstand følge dyrene. Udstyret kan blandt andet videresende informationer om blodtryk og andre Derfor fik han tidligere på året lov til at tage blod- og plasmaprøver fra en han-giraf fra Givskud Zoo. Den skulle alligevel have klippet sine klove, og i forbindelse med dette manicure-arbejde måtte giraffen også afgive lidt blod til videnskaben. Derudover skal vi også have nogle nyrer med hjem fra Afrika og undersøge dem på molekylært plan. Hvordan kan de modstå det store blodtryk, og hvordan arbejder de i det hele taget. Det er første gang, at det bliver undersøgt, og det er en fantastisk chance for at få indblik i nogle processer, som er så ekstreme kredsløbsparametre fra den lange drøv- Det er en fantastisk chance i forhold til menneskets organisme. Håbet tygger. Det har aldrig før været gjort i vågne giraffer, og derfor er SDU-professoren spændt på resultatet. Det betyder, at vi kan måle, hvad der sker, når giraffen på to sekunder svinger hovedet fire meter opad fra at drikke til at spise af grenene. En bevægelse, som kan få mennesker til at besvime, fortæller Peter Bie. Giraf fra Givskud hjalp er selvfølgelig, at vi kan bruge dem i vores egen sygdomsbekæmpelse, siger Peter Bie. Han bliver ikke den eneste forsker fra Syddansk Universitet. Mads Damkær, der også er ansat ved Institut for Molekylær Medicin, deltager også. Han er i gang med en ph.d.-afhandling, hvor han fokuserer på blodtryksregulering og syge nyrer, og hvor han blandt andet måler gennemstrømningen af blod i nyrer, der ikke fungerer optimalt. Vi vil gerne have en bedre fornemmelse for, hvad vi skal lede efter, når nyrerne bliver udsat for en skade på grund af for højt Han skal også måle en række hormoner i giraffens blod og er allerede i fuld gang med at teste analyse-metoderne. blodtryk. Og så er girafferne oplagte at lære af, siger han. En gåde for forskerne Det langhalsede dyr har længe været en gåde for forskerne. Oprindeligt troede de, at den var udstyret med et stort hjerte, men for få år siden fandt danske forskere ud af, hjertet udgør 0,5 fakta for at få indblik i nogle processer, som er så ekstreme i forhold til menneskets organisme. Peter Bie, professor procent af kropsvægten. Det er normal størrelse for pattedyr. Peter Bie Men hvordan kan verdens højeste drøvtygger være udstyret med Peter Bie er professor med speciale et almindeligt hjerte og så alligevel producere et tårnhøjt blodtryk? inden for nyrernes funktion, væskebalance og blodtryksregulering. Han Og hvordan kan den klare sig uden blodtrykssænkende medicin? har været professor i fysiologi ved Og hvorfor er der ikke risiko for hjerneblødninger, når den sænker Syddansk Universitet siden Han hovedet fra fem meters højde? På det tidspunkt presser tyngdekraften ellers blodet mod hjernen og øger trykket voldsomt. er medlem af en lang række nationale og internationale råd og udvalg. Og hvordan kan nyrerne fungere med så højt et pres? 12

13 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Forskerne har allerede en fornemmelse af, at giraffens vener er i stand til at udvide sig, og at en del af forklaringen på trykreguleringen skal findes her. Men de mangler fortsat at forstå, hvordan dens kredsløb grundlæggende fungerer. For vores del håber vi på at være færdige med analyserne fra Sydafrika til næste forår, siger Peter Bie. Vil lære af naturen Studieturen til Sydafrika hører under et projekt, der kaldes DaGiR. Formålet med DaGiR er at samle viden om blodkredsløbet og kredsløbsrelaterede sygdomme. Det gør forskerne blandt andet ved at iagttage, hvordan naturen løser vanskelige biologiske udfordringer. Et hold forskere var allerede for fire år siden i Sydafrika, men dengang målte man imidlertid kun på bedøvede giraffer, og man har siden erkendt, at bedøvelsen påvirkede resultaterne. DaGiR involverer forskere fra både ind- og udland og er forankret ved Aarhus Universitet. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk Med et hoved i fem meters højde kræver det verdens højeste blodtryk at få blod til hjernen. Men alligevel tager giraffens andre indvolde ikke skade, og derfor vil forskere nu studere de store drøvtyggere nærmere. Foto: Scanpix 13

14 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 I Damaskus blev der talt både græsk og arabisk, og byen, der i dag er hovedstad i Syrien, var på mange måde mødested for den kristne verden og den muslimske verden. Umayyad Moskeen, der blev bygget i 700-tallet, rummer således træk fra flere kulturer. Foto: Polfoto. På sporet af Koranen Fjendskabet mellem den kristne verden og den muslimske verden går langt tilbage. SDU-forsker har i et over tusind år gammelt skrift fundet tegn på, at det første møde var mere venligsindet En over tusind år gammel Koran tegner et andet billede af forholdet mellem den kristne verden og den muslimske verden end de fjendebilleder, som stadig eksisterer her i det 21. århundrede. Det mener lektor i klassiske studier Christian Høgel, som gennem flere år har været på sporet af en udgave af Koranen, som for længst er forsvundet. Han har netop fået udgivet en artikel, der sandsynliggør, at muslimernes helligste skrift der blev nedskrevet i årene omkring Muhammeds død i 632 fandtes i en græsk oversættelse allerede inden slutningen af 800-tallet. Og det er overraskende nyt set i lyset af, at Koranen først langt senere, i 1100-tallet, blev tilgængelig på et andet af de klassiske hovedsprog: latin. Christian Høgels jagt på den forsvundne Koran er besværliggjort af, at der i dag kun findes ganske få græske skrifter om islam fra den tid. Det første, der omtaler og citerer Koranen, er således et flammeskrift mod islam fra slutningen af 800-tallet. Skriftet hedder Refutatio, som betyder gendrivelse. Begyndelsen på et langt fjendskab Koranen er en af verdens vigtigste tekster, og derfor er det også vigtigt at indpasse den i en historisk sammenhæng. Refutatio, der er fjendtlig stemt over for islam, er starten på den polemik om islam, som stadig kører løs i dag, for eksempel om kvindernes status og om islam som en lovreligion. Men den græske oversættelse af Koranen, som den benytter og citerer, var mere venligsindet og vidner om, at der bestemt kunne være mødepunkter i forholdet mellem den antikke verden og den arabiske verden, siger Christian Høgel, der er lektor og studieleder på Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet. Han har i sine analyser haft god nytte af at være en af de få forskere, som både mestrer klassisk græsk og arabisk. Klas- 14

15 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN sisk græsk lærte han under studierne på Københavns Universitet, arabisk har han lært sig senere. De traditionelle faggrænser holder tingene adskilt, for græsk hører jo til hos de klassiske studier, mens arabisk oftest hører under mellemøststudier. Den opdeling kan betyde, at der lægges større vægt på forskelle end ligheder mellem den vestlige verden og den arabiske verden. Men der er mange indlysende lighedspunkter, og de to verdener har meget fælles gods, mener Christian Høgel, som gerne vil være med til at belyse de gensidige påvirkninger. Hovedsporene efter den nu forsvundne Koran på oldgræsk har han fundet i skriftet Refutatio. Skriftet er forfattet i Konstantinopel, som var hovedstaden i det byzantinske rige også kaldet det østromerske kejserdømme. Et mindre, men understøttende, spor findes i et andet græsk skrift fra samme tid. Det indeholder en afsværgelsesformel, som skulle anvendes, hvis man skiftede fra islam til kristendom. Jeg har fundet 82 passager, der er citater fra Koranen, klippet dem ud og sammenlignet dem med den arabiske tekst. Det viser sig, at oversættelsen var af den kendte type, der gik ord for ord. 15

16 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 Christian Høgel kan både klassisk græsk og arabisk og derfor har han haft mulighed for at se nye vinkler i skrifter, der er over tusind år gamle. Foto: Martin Vikkelsø. Koran-passagerne er skrevet i et helt andet og mere folkeligt hvor Refutatio er forfattet, er den kristne verden blevet stærkere græsk end resten af skriftet, og det tyder på, at Refutatios forfatter ikke selv kunne arabisk, men har citeret fra en græsk udgave begynder at forkaste og kritisere islam mere vedholdende som og føler sig mere overlegen og det er på det tidspunkt, at man af Koranen, siger Christian Høgel, som samtidig kan se, at oversættelsen følger den kendte arabiske udgave af Koranen. Han kan ikke med sikkerhed sige, hvor den tidlige græskoversæt- afgudsdyrkelse, siger Christian Høgel. Der er heller ingen citater, der søger at puste til det fjendebillede, som gennemsyrer den øvrige tekst. der findes kun få skriftlige kilder fra dentelse af Koranen er blevet forfattet. Værket er jo forsvundet, og Citaterne er tværtimod meget præcise, gang, der beskæftiger sig med islam. Christian Høgels eget bud er Damaskus, som når de henviser til konkrete begreber i i datidens jura og samfundssystem. Alt dette tyder på, at oversættelsen er blevet udarbejdet af en græsktalende muslim eller i hvert fald i den muslimske verden, siger Christian Høgel. Sporene peger mod Damaskus Hans analyser peger også på, at citaterne er del af et komplet værk, altså en hel udgave af Koranen på græsk. Koranen er en af verdens vigtigste tekster, og derfor er det også vigtigt at indpasse den i en historisk sammenhæng. Christian Høgel, lektor dag er hovedstaden i Syrien. Damaskus var frem til 750 hovedstad i den muslimske verden. Da araberne erobrede byen i år 635 var administrationssproget græsk, og det overtog de nye magthavere, fordi de blandt andet til skatteinddragelser havde behov for et administrationssystem, der fungerede. I en by, hvor der både blev talt græsk og arabisk, har der sandsynligvis været et behov Når man oversætter et helt værk, ligger der et stort planlægningsarbejde bag, fordi man skal bruge de samme ord og Men så længe man ikke kan datere og stedsfæste den græske for en græsk udgave af Koranen, mener Christian Høgel. begreber hele vejen igennem og man kan se, at forfatteren af oversættelse, kan den nye viden være svær at inddrage i Koranstudierne, og det ærgrer Christian Høgel. Derfor skal det sproglige citaterne er omhyggelig med sit brug af ord og begreber, siger Christian Høgel. og teologiske indhold i oversættelsen undersøges, så man kan Han mener, at både en tidlig græsk udgave af Koranen og det komme dens oprindelse nærmere. islamfjendtlige Refutatio passer godt ind i de historiske begivenhederlige historie, men den er også en kilde til vores forståelse af, hvor- Oversættelsen kan blive en brik i kortlægningen af Koranens tid- Den kristne verden og araberne mødtes i krig i 630 erne, men på dan den græske og den arabiske verden har inspireret og været i det tidspunkt opfattede de ikke hinanden som tilhørende forskellige verdener, og i det klima kan der have været god grund til at Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk dialog med hinanden, siger Christian Høgel. oversætte arabernes vigtigste skrift til græsk. Senere i 860 erne, 16

17 sagt & skrevet nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Barnløse må selv betale På kort sigt opnår regeringen en besparelse med lovændringen, men formentlig ikke på lang sigt. Da går man glip af en skatteindtægt, fordi der fødes færre børn. Kjeld Møller Pedersen, professor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, til 24timer.dk Kunstigt liv Vi er i gang med at lave en minimal levende organisme. Vi starter helt fra grunden, hvor vi ikke tager udgangspunkt i en levende celle. Vi starter med materialer, der ikke er levende, og så sætter vi dem sammen på en måde, så de bliver levende. Steen Rasmussen, professor på Institut for Fysik og Kemi, til Computerworld Fattige sjældent til læge Det kan være, at de simpelthen ikke har overskud til at gå til lægen. Det kan også være, at de har dårlige erfaringer, og det kan være, at der er en kommunikationskløft mellem lægen og fattige. Jacob Nielsen Arendt, lektor på Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Videnskab.dk Der vil blive født færre børn, når der kommer brugerbetaling på kunstig befrugtning, siger professor Kjeld Møller Pedersen. Foto: Polfoto. Idealistiske iværksættere Der er en stigende tendens til, at unge iværksættere ikke primært er drevet af at tjene penge, men i højere grad er drevet af at hjælpe andre. Torben Bager, professor på Institut for Tab på boligsalg Jeg plejer at sige, at hvis ikke man føler sig sikker på, at man skal bo der i mindst fem år, skal man lade være med at handle hus. Så er det bedre at leje. Global økonomi De europæiske økonomier er præget af en mangel på konkurrence og et ufleksibelt arbejdsmarked. Det har sin pris, når vi taler vækst. Hvis ikke vi i de kommende år formår at nå til Sparekniv over skoler Man er simpelthen nødt til det. Kommunerne er under et økonomisk pres, hvor man ikke bare kan se bort fra skoleområdet, fordi det er politisk besværligt Entreprenørskab og Relationsledelse, til Morten Skak, lektor på Institut for enighed om reformer på særligt de Ulrik Kjær, professor på Institut for Fyens Stiftstidende Virksomhedsledelse og Økonomi, til Ritzau to områder, kan vi miste endnu mere Statskundskab, til Kl.dk, Kommunernes indflydelse i den globale økonomi. Landsforening Mange danskere uden internet I meget af nyhedsstrømmen i dag bliver der sagt i slutningen af indslagene, at hvis man vil vide mere, så kan man gå ind på hjemmesiden. Så der er nogen, der bliver hægtet af, og det er et problem for den demokratiske proces. Anne Gerdes. lektor, Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, til MetroExpress Konservativ tænketank Det Konservative Folkeparti er blevet liberaliseret, og man har smidt mange af de traditionelle konservative idéer over bord og er mere og mere kommet til at ligne Venstre. Noget af tankegodset har DF samlet op, men de fører til gengæld en socialdemokratisk velfærdspolitik. Kasper Støvring, post.doc. på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Information Jørgen Drud Hansen, professor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Berlingske Motion på jobbet Især børnefamilierne har fordel af motion på jobbet, fordi de ikke har tid til det i fritiden. Gisela Sjøgaard, professor, Institut for Idræt og Biomekanik, til Jyske Vestkysten Se fodbold og dø Når vi ser fodbold eller Tour de France, gør det ikke oplevelsen mindre, at en spiller begår en svinestreg, eller at en rytter er dopet eller tager turen ud over bjergskrænten. Gennem sporten får vi tilgodeset et behov for at se folk dø sådan billedlig talt. Bo Kampmann Walther, lektor, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Videnskab.dk 17

18 NYVIDEN Juli 2010 nr. 7 Forskning har givet astmatikere et bedre liv Astmaforskere har vendt op og ned på mange forestillinger siden begyndelsen af 1990 erne For 20 år siden mente lægerne, at astmatikere helst ikke skulle dyrke motion. Man troede, at astma var noget man voksede sig fra, når man kom i puberteten. Og man mente, at skader på lungerne var en følgevirkning og ikke en årsag til astma. I dag står videnskaben et helt andet sted, og en af dem, der har været med Man ved også, at der blandt eliteidrætsudøvere er en større procentdel, der har astma end i befolkningen som helhed. Fra artiklen Han har forsket løbende i astma gennem 15 år, og nu har han sammenfattet resultaterne i en doktorafhandling, som han forsvarede ved SDU i slutningen af juni. En undersøgelse af 1300 odenseanske skolebørn, som han har fulgt gennem foreløbigt 20 år, står centralt i forskningen, og når han bliver bedt om et bud på det vigtigste resultat, peger han på betydningen af motion. til at give en større indsigt, er overlæge Finn Rasmussen fra klinisk I dag er der ingen læger, der kunne finde på at sige til en astmatiker, at han skal sætte sig hen og lave mindst muligt. At dyrke Institut ved Syddansk Universitet og Lungemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital. motion er blevet en integreret del af astmabehandlingen. Det viser, at vores resultater har vundet gehør, siger Finn Rasmussen. fakta Astma Hyppigheden af astma varierer meget fra land til land. I Danmark regner man med, at cirka 10 procent har astma. I lande som England og New Zealand er hyppigheden dobbelt så høj. Og i Ghana er det kun 3 procent. Hyppigheden er langt højere i ilande end i ulande. Astma er langt mere udbredt blandt folk, der bor tæt på en trafikeret vej. Når folk flytter fra ulande til ilande øges andelen af astmatikere, så den svarer til tallet for ilande. Hyppigheden af astma steg voldsomt i Danmark op gennem 1980 erne. Siden år 2000 har tallet ligget stabilt. Mange miljøfaktorer kan have betydning: Fjernsynskiggeri, tilsætningsstoffer, sammensætning af kosten, infektioner etc. Sport er ikke altid godt Nyere undersøgelser udført af andre forskere viser, at patienter, der motionerer, bruger mindre medicin, men man ved også, at der blandt eliteidrætsudøvere er en større procentdel, der har astma end i befolkningen som helhed. Vi er endnu ikke kommet dertil, hvor vi kan svare patienterne på, hvordan de helst skal dyrke sport. Man kunne forestille sig, at der er forskel på, om man dyrker en eksplosions-sport med høj intensitet i korte perioder, eller om man løber langt. Det er vi i gang med at undersøge, fortæller Finn Rasmussen. Til gengæld har hans forskning afdækket, at risikoen for at få astma senere i livet er betydeligt mindre, hvis man har været i god fysisk form som barn. Finn Rasmussen doktorafhandling underbygger, at motion bør være en del af behandlingen mod astma. Til gengæld viser forskningen også, at eliteidrætsudøvere oftere har astma. Foto: Scanpix. 18

19 nr. 7 Juli 2010 NYVIDEN Om 20 år griner de Finn Rasmussen har også været med til at vise, at en stor risikofaktor for at udvikle astma er en øget følsomhed i luftvejene. Interviewene med odenseanske skolebørn viste, at piger, der havde denne øgede følsomhed, typisk valgte ikke at ryge, mens drengene stort set røg lige så hyppigt som andre unge. Et kvalificeret gæt er, at drengene på trods af det ubehag, de føler i luftvejene, når de ryger, fortsætter, fordi de skal være lidt macho. Men det, vi kan bruge opdagelsen til, er at være opmærksomme på de her drenge og fortælle dem, at de risikerer at få astma, hvis de ignorerer ubehaget, mener Finn Rasmussen. Til trods for de fremskridt, som hans og andres forskning har bidraget med, er vi stadig meget langt fra at kunne give svar på helt grundlæggende spørgsmål om astma, og hvad der har størst betydning for, at nogen udvikler sygdommen: Vi er blevet lidt klogere på, hvad astma er, og på hvordan vi skal vejlede og behandle patienterne. Men om 20 år er der sikkert også nogen, der vil grine af den viden, vi har i dag, siger han. Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk 19

20 online studenter-ambassadører Sabrina, ingeniørstuderende, er en af de 25 studerende, der via Messenger eller Facebook giver dig svar på dine spørgsmål om studielivet på SDU. REDINK.DK LÆS IKKE ANNONCER! SNAK MED DEM, SOM GÅR PÅ STUDIET I DAG Du kan forfølge dine drømme på mere end 100 forskellige måder på SDU. Så mange uddannelser udbyder vi. Du kan blive læge, læse psykologi, jura, journalistik, kulturantropologi, blive brandingekspert, ingeniør i robot-teknologi, kommentator på TV2 etc. etc. Vil du vide, hvordan det er at gå her? Så stol ikke på os. Men tag en snak med nogle af de studerende, som allerede går her. Fang dem... via messenger mandag-torsdag kl på studieliv@sdu.dk eller Følg os på Facebook.com/syddansk