LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE"

Transkript

1 Udviklings- og Strategiudvalget den , s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Mandag den 14. juni 2010 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i Udvalgsværelse 1. Medlemmerne var til stede Endvidere deltog: Tim Andersen Birgit Sørensen Bjarne Holm Markussen Eva Ørum Jakob Sylvest Nielsen deltog i pkt. 2 Jacob Holm Hansen deltog i pkt.3

2 Udviklings- og Strategiudvalget den , s. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sag nr: Side: 01 Strategi for bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesregulerende bestemmelser. 02 Sundhedsstrategi. 03 Borger- og Brugerdialog. 04 Vidensby-vision. 05 Meddelelser

3 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.3 Strategi for bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesregulerende bestemmelser. 1 Indstilling Forvaltningen foreslår, at Udviklings- og Strategiudvalget godkender: 1. at der udarbejdes et forslag til ny strategi med følgende indhold: 1a. at bygninger med høj bevaringsværdi (1-3) per automatik udpeges som bevaringsværdige. 1b. at bygninger med bevaringsværdi 4 og ensartet karakter med naboejendomme udpeges som bevaringsværdige. 1c. at ændrede bebyggelsesregulerende bestemmelser for åben-lav boligområder indarbejdes. 2. at strategien udarbejdes i henhold til forvaltningens tidsplan af 6. maj at kulturmiljøer i byområdet og enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorisk værdi vurderes senere med henblik på udarbejdelse af en kulturhistorisk strategi med efterfølgende implementering i kommune- og lokalplanlægningen. Sagsfremstilling Sagen forelæggs på ny. (Udviklings- og Strategiudvalgets møde d , sag nr. 1) Der har været afholdt fælles temamøde for Udviklings- og Strategiudvalget samt Byplanudvalget mandag den 17. maj Temamødet har drejet sig om bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og kommuneplanens bestemmelser for åben-lav boligområder herunder reguleringer af bebyggelsesprocenter, antal etager og naturfølsomme områder. Temamødet er afholdt på baggrund af beslutning i Udviklings- og Strategiudvalget den 19. april 2010, sag nr. 3 om Fokus-strategi for Kulturarv - bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer og på baggrund af visionsdrøftelserne på Byplanudvalgsmødet den 20. april På Udviklings- og Strategiudvalgets møde den 19. april 2010 blev det besluttet, at der arbejdes videre med forslag om at udpege 1-3, + 4 ere med ensartethed, + 4 ere med særlig kulturhistorie og kulturmiljøer. Udvalget besluttede desuden, at der skulle arrangeres et temamøde i samarbejde med Byplanudvalget.

4 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.4 Byplanudvalget havde på møde den 20. april 2010 en tilsvarende drøftelse om kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Endvidere drøftedes, om der i Kommuneplan 2009 fortsat skal indgå bestemmelser om 1½ etage i åben-lav boligområder, om der skal være særlige bestemmelser for naturfølsomme områder og for bebyggelsesprocenten i åben-lav boligområder. Byplanudvalget gav ligeledes udtryk for et ønske om et fælles møde med Udviklings- og Strategiudvalget. Forvaltningen foreslår, at Kommuneplan 2009 ændres, så bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdierne 1, 2 og 3) udpeges som bevaringsværdige sammen med bygninger med bevaringsværdi 4 og ensartet karakter med naboejendomme. Forvaltningen anbefaler i givet fald udarbejdelse af ny strategi efter tidsplan af 6. maj 2010 lagt på sagen. Det er en forudsætning for tidsplanen, at der i dette strategi-forløb ikke udpeges kulturmiljøer eller bygninger med særlig kulturhistorie. Ønskes der en samtidig udpegning af kulturmiljøer og bygninger med særlig kulturhistorie, skønner forvaltningen, at tidsplanen forskydes med mindst et år. Med hensyn til punkt 4 i indstillingen, hvor forvaltningen foreslår, at kulturmiljøer i byområdet og enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorisk værdi vurderes i næste planperiode, er det forvaltningens forslag, at der i den forbindelse udarbejdes en kulturhistorisk strategi med vægten lagt på formidling og turisme. Økonomiske konsekvenser I forbindelse med udarbejdelse af strategi vil der være udgifter til annoncering m.m. Udgifterne hertil skal dækkes af den økonomiske ramme, som USU har fået bevilget. Beslutningskompetence Udpegningen af bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorie er strategi- og kommuneplanrelateret. Udviklings- og Strategiudvalget har ansvaret for udarbejdelse af strategi for kommuneplanlægningen, som godkendes af Kommunalbestyrelsen. Udviklings- og Strategiudvalget den : Sagen udsat. Udviklings- og Strategiudvalget den : 1, 1a og 1b besluttet som foreslået.

5 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.5 1c besluttet som foreslået, idet bebyggelsesprocenten for åben-lav boligområder sættes til 30. 1½ etage fastholdes som vedtaget i Kommuneplanen, idet der fortsat er mulighed for to etager i udvalgte områder som f.eks. Sorgenfrigårdskvarteret og Skovridergårdskvarteret, da tilpasning til eksisterende områder er et hovedsigte. Ad 1, 1a, 1b og 1c: Udvalget finder det afgørende, at den fremtidige lokalplanlægning og byggesagsbehandling tager sigte på at beskytte bevaringsværdige bygninger, ensartet bebyggelse, naturfølsomme områder, den kendte kulturhistorie, og at løsningerne efter vurdering i de kommende områdelokalplaner kan variere fra lokalplan til lokalplan. 2.Besluttet som foreslået, idet tidsplanen dog forskydes 1 måned. 3.Besluttet. at der tages initiativ til et samarbejde med Bygningskultur Foreningen og andre relevante interessenter med henblik på at udpege væsentlige enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorisk værdi samt udpege kulturmiljøer. Udpegningen vil ske på baggrund af kendt viden, og skal være systematisk, så resultatet bliver operationelt. Der nedsættes en følgegruppe, der drøfter Bygningskultur Foreningens oplæg inden kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse. Udpegningen skilles ud fra arbejdet med områdelokalplaner, idet resultatet vil blive fastlagt i en særlig "kulturhistorisk" lokalplan for hele kommunen. I denne fastlægges bindende regler for de udpegede ejendomme, herunder også for de udpegede kulturmiljøer, hvor dette findes hensigtsmæssigt. Grundmaterialet til den "kulturhistoriske" lokalplan bør registreres systematisk, så oplysningerne kan præsenteres f. eks. på en hjemmeside som kultur- og turismeformidling. Denne formidling af kulturmiljøer og enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorisk værdi skal efterfølgende behandles af Kultur- og Fritidsudvalget.

6 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.6 Sundhedsstrategi. 2 Indstilling Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at bilagte temanotater 4-9 drøftes og reviderede tidsplan indgår i Udviklings- og Strategiudvalgets videre arbejde med en sundhedsstrategi. Temanotat 6 omhandlende de eksisterende sundhedsindsatser udstår og præsenteres på udvalgsmødet i august. Sagsfremstilling Udviklings- og Strategiudvalget godkendte på udvalgsmødet i april 2010 en proces for udarbejdelse af en sundhedsstrategi, der kan politisk godkendes i USU og Kommunalbestyrelse i det tidlige efterår 2010 og efterfølgende implementeres i fagudvalg. På udvalgsmødet i maj 2010 drøftede udvalget tre temanotater rettet mod sundhedsstrategiens sundhedsprofil, målgrupper og vision. Opsummeret gav drøftelsen anledning til følgende overvejelser: Vedrørende sundhedsprofilen blev flere af KRAM-faktorerne fremhævet, blandt andet behovet for styrket fokus på motion og forebyggelse af misbrug af alkohol. Der blev lagt vægt på, at effektiv forebyggelse skal ske tidligst muligt, hvilket indebærer, at forebyggelse primært skal rettes mod børn og unges motions og alkoholvaner. Et andet gennemgående tema for drøftelsen på majmødet var inddragelse og brug af frivillige kræfter, eksisterende netværk og allerede etablerede sundhedsfora i sundhedsstrategien. Udvalget fandt det vigtigt, at de mange lokale og spontant opståede sundhedstiltag fortsat kan understøttes af en sundhedsstrategi. Endelig var der fokus på, at strategien skal lægge vægt på evidens og indsatser som har den ønskede effekt, men samtidig være åben overfor, at kun få kendte forebyggelsesindsatser kan dokumenteres har virkning. Strategien skal således kunne rumme, at der tages innovative skridt på sundhedsområdet. På udvalgsmødet i juni præsenteres følgende temanotater: 4. Værdigrundlag for en sundhedsstrategi 5. Dokumentation og evidens i sundhedsarbejdet

7 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.7 6. Sundhedsindsatsene i dag (udestår) 7. Økonomiske rammer og udfordringer i et investeringsperspektiv 8. Interne og eksterne aktører i sundhedsarbejdet 9. IT, teknologi og sundhed Temanotat 6 omhandlende de eksisterende sundhedsindsatser præsenteres på udvalgsmødet i august. Økonomiske konsekvenser Projektet omkring udarbejdelse af en sundhedsstrategi holdes inden for udvalgets ramme. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget udarbejder et oplæg til en sundhedsstrategi, som godkendes i Kommunalbestyrelsen. Udviklings- og Strategiudvalget den : Drøftet. Sagen genoptages i august

8 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.8 Borger- og Brugerdialog. 3 Indstilling Forvaltningen indstiller, at den nedsatte projektgruppe udarbejder oplæg til strategi for borger- og brugerinddragelse, som bygger på følgende hovedsigte: 1. At inddragelsen af borger og bruger indgår som centralt element i kommunens strategiske kommunikation. 2. At inddragelsen har til formål både at kvalificere politikernes beslutningsgrundlag og bidrage til fornyelsen af den kommunale opgaveløsning. 3. At der er et tydeligt defineret mål med enhver brugerborgerinddragelsesaktivitet, som også tager hensyn til ressourceanvendelse og mulige resultater. 4. At der gennemføres en undersøgelse af udvalgenes borger/brugeraktiviteter Sagsfremstilling Udviklings- og Strategiudvalget godkendte på mødet den 19. april 2010 kommissorium for projektgruppen som står for udarbejdelse af en strategi for inddragelse af borgere og brugere. Borger- og brugerinddragelsesstrategien indgår som centralt element i kommunens strategiske kommunikation fordi kontakten til borgerne og brugere i høj grad er båret af en kommunikativ relation. Kommunikationsstrategisk handler det fx om, hvordan LTK afstemmer forventninger og inddrager borgere og brugere i væsentlige beslutninger, ligesom det handler om at aktivere medborgerskabet. Det er vigtigt at skelne mellem bruger og borger. Brugere er brugere af de kommunale ydelser og den kommunale service. Disse er ofte rettighedsorienterede. Borgere forstås som borgere, som prioriterer aktivt medborgerskab og deltager i de forskellige demokratiske fora, hvor de kan gøre deres indflydelse gældende og bidrage aktivt til lokalsamfundets bedste. I mange tilfælde er brugere og borgere sammenfaldende. Sondringen tjener dog det formål, at det gør det muligt at anlægge forskellige antagelser om og aspekter i forhold til relationen mellem kommunen og dens interessenter. I forbindelse med udarbejdelse af en bruger- og borgerinddragelsesstrategi vil der blive taget højde for forskellen i relationerne til brugere og borgere. I første fase har projektgruppen indsamlet erfaringer, ideer og input til arbejdet med formulering af en strategi. Undersøgelsen har indtil nu fokuseret på:

9 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.9 1. Teoretisk viden om borger- og brugerinddragelse 2. Input fra kommuner, som har udarbejdet en strategi for borger- og brugerinddragelse 3. Kortlægning af erfaringer fra borger- brugerinddragelsesaktiviteter i LTK Hovedkonklusionerne fra de tre undersøgelsesaspekter er følgende: 1. Den omfattende litteratur på området peger på en række væsentlige spørgsmål som en borgerinddragelsesstrategi bør forholde sig til. Det handler om: a. Hvorfor vi skal inddrage borgerne og de berørte parter (Det repræsentative demokrati og det direkte demokrati) b. Hvem vi skal inddrage (fx lovpligtig inddragelse og frivillig inddragelse; repræsentative borgere, ekspertaktivister, Tordenskjolds soldater) c. Hvornår og hvor meget borgerne skal inddrages (fx, inddragelsesniveauet: information, dialog, medbestemmelse, selvbestemmelse; fx hensynet til helheden over for hensynet til konkrete beslutninger; tidlig eller sen inddragelse). d. Hvilke arenaer for borgerinddragelse der er (fx byplanlægning, brugerbestyrelser, integrationsråd, ældreråd, m.v.) e. Hvad der er succeskriterierne for inddragelsen (fx ideer, læring, kvalificering af beslutninger m.v.). 2. Det er kun få kommuner, som har en strategi. Projektgruppen har set nærmere på Ballerup, Assens og Vejle. Herudover vil erfaringer fra venskabsbyen Huddinge også indgå. Strategierne er overvejende en række erklæringer af principper og formål. Sammenfattende peger kommunernes strategier på: a. At kommunerne ønsker at fremme det aktive medborgerskab og det lokale demokrati b. At overvejelser om inddragelse af borgere altid skal overvejes c. At borgerne skal opleve reelle muligheder for deltagelse d. At spillerummet for deltagelse er tydeligt 3. Undersøgelsen af borgerinddragelsesaktiviteterne på tværs af forvaltningerne i LTK har fokuseret nærmere på 11 forskellige variable for at give et detaljeret og fuldstændigt billede. Undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Sammenfattende viser undersøgelsen: At borgerinddragelse i LTK er præget af velinstitutionaliseret lovpligtig inddragelse Det er ofte klassisk dialog i råd, nævn, møder osv. Det er en udfordring at nå ud til alle målgrupperne. Der eksperimenteres med nye former for inddragelse, fx det kommende budgetmøde, skoleudviklingsprojektet m.m. Inddragelse kendetegnes ved en indflydelsestilgang og ikke det aktive

10 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.10 medansvar. Der mangler overblik, systematisk erfaringsopsamling og læring på tværs af forvaltningerne. Økonomiske konsekvenser Formulering af strategioplægget ligger inden for Udviklings- og Strategiudvalgets økonomiske ramme. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget skal formulere en fælles strategi for inddragelse af borgere og brugere. Kompetencen til at beslutte strategien ligger i kommunalbestyrelsen. Udviklings- og Strategiudvalget den : Punkt 1 3 godkendes. Punkt 4: Bilag 1 udsendes til fagudvalgene inkl. LTK Forsyningsselskab A/S til orientering og kommentering.

11 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.11 Vidensby-vision. 4 Indstilling Det indstilles, at Udviklings- og Strategiudvalget 1. drøfter og kvalificerer temaerne i skema af 1. juni 2010 og 2. at faserne i arbejdet med vision, strategikonference og strategi godkendes herunder Udviklings- og Strategiudvalgets rolle. Baggrund og formål Analyser foretaget af Iris Group og 11 City Design for LTK viser, at Lyngby-Taarbæk har nogle unikke styrkepositioner i forhold til viden. Kommunen har et meget højt antal videnstunge virksomheder, er universitetsby (DTU) og har mange kreative borgere. Derfor ønsker kommunen i samarbejde med de lokale virksomheder, uddannelsesinstitutionerne og borgerne at bruge viden som vækstgenerator. Væksten skal blandt andet skabe råderum for fortsat udvikling af såvel virksomheder og velfærden for de lokale borgere. Det fortsatte arbejde vil bestå af såvel interne som eksterne aktiviteter. Forankring og organisering - maj-juni 2010 Internt skal der ske en forankring af vidensby-visionen politisk i Udviklings- og Strategiudvalget samt administrativt. I skema af 1. juni 2010 fremgår forslag til vision og temaer under emnet Lyngby-Taarbæk Vi lever af viden. Af skemaet fremgår desuden en kort sammenfatning af det overordnede indhold i de foreløbige forslag til initiativer i vidensby-samarbejdet. Forslagene er udarbejdet på baggrund af idésemniar med uddannelsesinstitutionerne 25. marts 2010 samt i ovennævnte analyser foretaget af Iris Group og 11 City Design. Der dannes en projektgruppe med deltagelse af medarbejdere i Teknisk Forvaltning samt Økonomisk Forvaltning. Eksternt vil der ske etablering og konstituering af task force i erhvervsrådets regi, se referat af 29. april 2010 lagt på sagen. Task forcen har deltagere fra institutioner og virksomheder, der sidder i erhvervsrådet Der afholdes løbende samtaler/møder mellem kommunen og eksterne parter for eksempel DTU på både politisk og administrativt niveau. I forbindelse med samarbejde med eksterne parter undersøges mulige organisatoriske tiltag, der kan understøtte samarbejdet og vidensby-visionen. Visionsformulering, konkretisering og planlægning af strategikonference -

12 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.12 august-oktober 2010 Der lægges op til, at der i forbindelse med behandling af budget vil ske en kobling til visionsformuleringen, se uddrag af Oplæg til fælles vision Viden skaber vækst og velfærd, lagt på sagen. Den fælles vision blev drøftet på strategiseminar den 5. maj 2010 med deltagelse af hele kommunalbestyrelsen. Der fokuseres på forskellige initiativer, der kan fremme samarbejdet om vidensby. Planlægningen af selve konferencen intensiveres i denne periode i samarbejde med eksterne parter. Konferencen forventes at indeholde følgende temaer: overordnet vision, en inkluderende kontrakt, konkrete initiativer og idéer, allerede indhøstede erfaringer samt udkast til en ny organisering af det fremtidige samarbejde. Udviklings- og Strategiudvalget orienteres løbende. Strategikonference oktober-november 2010 Opfølgning og evaluering af strategikonference - november-december 2010 Udarbejdelse af forslag til strategi - december-januar 2011 Udarbejdelse af forslag til strategi på baggrund af visionen med tilhørende emner og fremkomne forslag til initiativer. Offentliggørelse høring og vedtagelse 2011 Tidsplanen indeholder 8 ugers høring inden sommerferien Økonomiske konsekvenser Udviklings- og Strategiudvalget har på møde den 19. april 2010, sag nr.2, godkendt, at forvaltningen disponere over kr. af bevillingen på i alt kr. i Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget udarbejder forslag til strategi, som efterfølgende godkendes af Kommunalbestyrelsen. Udviklings- og Strategiudvalget den : 1. Drøftet. Revideret skema fremlægges på mødet i august 2. Godkendt. Sagen genoptages på hvert møde i USU frem til konferencen

13 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.13 Meddelelser Udviklingsmuligheder i den gældende Kommuneplan 2009 På baggrund af Fokus-strategi for Kgs. Lyngby blev der ved revisionen af kommuneplan indarbejdet forskellige udviklingsmuligheder i afsnit om Kgs. Lyngby. Fokus-strategi for Kgs. Lyngby samt afsnit om Kgs. Lyngby fra den digitale Kommuneplan 2009 er lagt på sagen. Udviklingsmulighederne kan blive aktuelle i forbindelse med vidensvision-arbejdet. Se i øvrigt 5.2 Fremtidens by En analyse foretaget af Realdania Arealudvikling. Analyse af bytyper, beboertyper og trends. Lyngby-Taarbæk kommune beskrives som en "bonusforstad" med stærkt fokus på individet. De fleste beboere beskrives i følgende to grupper: "Den fornyende" og "Den frie". De øvrige to grupper hedder "Den loyale" og "Den engagerede". For yderligere information se hæfte lagt på sagen eller under Fremtidens by. 5.3 Tidsplan Udviklings- og Strategiudvalget den : Taget til efterretning

14 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 1, bilag 1 Notat om tidsplan for udarbejdelse af ny strategi samt efterfølgende tillæg til Kommuneplan 2009 om bevaringsværdige bygninger og bygningsregulerende bestemmelser. Forvaltningen har udarbejdet en tidsplan for udarbejdelse af ny strategi for bevaringsværdige bygninger og bygningsregulerende bestemmelser i Kommuneplan Juni, juli og august September Oktober og november December 2011 Januar Februar Marts og april Maj Juni Juli Udarbejdelse af forslag til strategi Godkendelse i USU/BY/ØK/KMB Offentlig høring af forslag til strategi Behandling af indsigelser Endelig vedtagelse af ny strategi i USU/BY/ØK/KMB Offentliggørelse af ny strategi samt godkendelse af forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 Offentlig høring af forslag til tillæg Behandling af indsigelser Endelig vedtagelse af tillæg Offentliggørelse af endeligt tillæg Det er en forudsætning for tidsplanen, at der i dette strategi-forløb ikke udpeges kulturmiljøer eller enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorie. Ønskes der en samtidig udpegning af kulturmiljøer og enkeltbygninger med særlig kulturhistorie, skønner forvaltningen at tidsplanen forskydes med mindst et år. Eva Ørum

15 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Service og Sundhed Journalnr. : Sundhedscenter Dato... : Skrevet af : dmbr /615 N O T A T Temanotat 4 Værdigrundlag for en sundhedsstrategi Værdier defineres som principielle normer eller kriterier, som ligger til grund for vurdering af tilstande eller handlinger. Flere enkeltstående værdier skaber tilsammen et værdigrundlag. Et værdigrundlag for eksempel en organisation kan forstås som en fælles referenceramme, som udtrykker hvad organisationen står for, og hvad der skal være retningsgivende for organisationens aktiviteter. I forbindelse med udviklingen af kommunens nye sundhedsstrategi definerer et værdigrundlag de rammer og retningslinjer, som er betydningsfulde og værd at tilstræbe i forbindelse med strategiens udmøntning i praksis. Formålet med dette temanotat er, at give et bud på forskellige værdier som oplæg til Udviklings- og Strategiudvalgets drøftelse af og mulighederne for et værdigrundlag for kommunens kommende sundhedsstrategi. 1. Lighed i sundhed Lighed i sundhed som en grundlæggende værdi i en kommende sundhedsstrategi kan have flere begrundelser: Alle mennesker er født lige og bør derfor behandles lige, alle bør have lige muligheder trods forskelligheder, eventuelle uligheder bør kompenseres med forskellige vilkår. Lighed i sundhed forbindes typisk med idealer som solidaritet og større ensrettethed i befolkningens sundhedstilstand. Social ulighed i sundhed beskriver det forhold, at risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Sociale forhold som uddannelse og økonomiske ressourcer har betydning for borgernes sundhedsadfærd og risikoen for udvikling af kronisk sygdom. Oftest er det de dårligst stillede, som er hårdest ramt. Hjerte-kar sygdomme, type 2 diabetes, KOL og visse former for kræftsygdomme forekommer hyppigere blandt borgere med kort uddannelse og lav indkomst. Ligeledes er udbredelsen af usund kost, rygning og manglende motion stigende med faldende uddannelsesniveau. Omvendt er det for alkohol, hvor højtuddannede tegner sig for det største forbrug af alkohol. Ulighed i sundhed kan optræde mellem forskellige sociale klasser, aldersgrupper, køn og mellem forskellige sygdomsgrupper. 1 Side af 3

16 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 1 2. Det frie individ Diskussionen om personlig frihed er helt central i forbindelse med spørgsmålet om, hvilken rolle kommunen bør spille i forebyggelse og sundhedsfremme. Stort set alle former for forebyggelse og sundhedsfremme involverer problemstillinger vedrørende borgerens frihed og ret til at tage beslutninger vedrørende sit eget liv; herunder vælge sin egen sundhedsadfærd. Begrundelserne for at værdsætte personlig valgfrihed er flere. Ofte vil frihed til selvbestemmelse bidrage til livskvalitet, blandt andet fordi det er individuelt, hvad der gør borgerne tilfredse og lykkelige. En anden begrundelse er, at det principielt er forkert at tvinge folk, hvad enten det er direkte eller indirekte også i tilfælde, hvor det antages at være til personens eget bedste på den lange bane. Personlig selvbestemmelsesret skal derfor ifølge denne tankegang respekteres uanset om det bidrager til livskvalitet eller ej. Ønsket om at sikre den enkelte borgers valgfrihed er dermed en anden værdi, som kan tilskrives særlig vægt i sundhedsstrategien. 3. Let adgang til sundhed Kommunen spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre borgerne let adgang til sundhedsfremmende aktiviteter. Let adgang til sundhed omhandler både den fysiske tilgængelighed til sunde aktiviteter og viden om sundhed. Let adgang til fx idrætsfaciliteter er et eksempel på fysisk tilgængelighed til rammer, som inspirerer til en sund livsstil. Derudover omhandler let adgang også, at borgerne sikres den nødvendige viden og information om sundhed, så de har mulighed for at træffe sunde valg. Viden om sundhed bør formidles til alle borgere i kommunen til frivillige foreninger, virksomheder, sundhedspersonale og andre, der påvirker borgernes holdninger og sundhedsadfærd. Kombinationen af at sikre borgerne viden om sundhed og fysiske rammer for sunde valg, er en forudsætning for at opnå sundhedsstrategiens visioner og målsætninger. 4. Tidlig indsats Prioritering af en tidlig forebyggende indsats over for kommunens yngste borgere er en fjerde mulig værdi. Undersøgelser viser, at sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og videreføres i voksenlivet. Dette betyder, at dårlige sundhedsmæssige vaner og mønstre, som er grundlagt i barneårene, er svære at bryde. Forebyggende indsatser målrettet børn og unge vil hovedsageligt have karakter af primær forebyggelse. I forbindelse hermed henvises til temanotat Central kontra decentral styring af indsatser Kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsatser kan udvikles, implementeres og forankres centralt eller decentralt. 2 Side af 3

17 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 1 De decentrale institutioner er forskellige og besidder hver især viden, om hvordan forebyggende og sundhedsfremmende indsatser kan udmøntes mest hensigtsmæssigt med de respektive institutioners behov og ønsker for øje. Decentral udvikling og styring af indsatser vil givetvis øge institutionernes ejerskab og motivation i forhold til de forskellige indsatser. Omvendt vil central styring af indsatser øger muligheden for koordinering og systematisering af indsatser, hvilket givetvis vil medføre en ensretning af indsatserne. Perspektiver I det ovenstående er fem mulige værdier for en sundhedsstrategi skitseret. Det er vigtigt at understrege, at der findes andre mulige værdier, som ikke er præsenteret, samt at værdierne kan kombineres på forskellige vis i et værdigrundlag. I forbindelse med udarbejdelsen af et værdigrundlag for sundhedsstrategien kan der anlægges forskellige tilgange. En værdibaseret sundhedsstrategi kan hvile på bredt definerede værdier, som giver mulighed for at favne forskelligartede indsatser, som beror på forskellige grundlæggende idealer. Værdigrundlaget kan også bestå af skarpt definerede værdier, som giver en øget grad af ensretning af indsatser i strategiens praktiske udmøntning. Sundhedsstrategien kan også anlægge en mere pragmatisk tilgang, hvor indsatser og aktiviteter udvikles, prioriteres og implementeres løbende med, at ny viden om sundhedsrisici, sygdom og organiseringen af kommunale sundhedsindsatser opstår. Skal én eller flere værdier være bærende for kommunens kommende sundhedsstrategi eller skal strategien i højere grad anlægge en pragmatisk tilgang? Ditte Marie Bruun 3 Side af 3

18 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 2 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Service og Sundhed Journalnr. : Sundhedscenter Dato... : Skrevet af : dmbr /615 N O T A T Temanotat 5 Dokumentation og evidens i sundhedsarbejdet Der er på forebyggelsesområdet, ligesom i det behandlende sundhedsvæsen, fokus på arten og kvaliteten af den viden, der ligger til grund for en given indsats. Når kommunen skal tilrettelægge sundhedsindsatser bør udgangspunktet være anvendelse af evidensbaseret viden. Dette betyder velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af viden om, hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Formålet med dette temanotat er at beskrive den eksisterende evidensbaserede viden i forebyggelses- og sundhedsarbejdet. Sundhedsstyrelsen anbefaler at tilrettelægge indsatser ud fra evidensbaseret viden om: 1. Risikofaktorer for og udbredelse af sygdom 2. Effekt af forebyggelsesindsatsen (metoden) Der er stor viden om sammenhængen mellem risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og manglende motion og udbredelsen af sygdom, men kun meget begrænset viden om hvilke metoder der er effektive i tilrettelæggelse og organisering af forebyggelsesindsatser. 1. Risikofaktorer for og udbredelse af sygdom Der er stærk evidens for, at kost, rygning, alkohol og manglende motion har betydning for risikoen for en række sygdomme, såsom type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar sygdomme, visse kræftformer samt muskel-skelet sygdomme. Dertil kommer, at KRAM-faktorerne øger risikoen for en række kendte risikotilstande for sygdom, som for eksempel overvægt, fedme, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol Side af 3 1

19 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 2 2. Effekt af forebyggelsesindsatsen (metode) Der eksisterer overordnet to forskellige tilgange, som vedrører organisering og tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatser; den individorienterede tilgang og den befolkningsorienterede. Den individorienterede tilgang I den individorienterede tilgang er målgruppen raske borgere eller borgere i høj risiko med kendte risikofaktorer, kendt risikoadfærd eller sygdom. Indsatserne omhandler typisk vejleding og undervisning i forhold til ændring af sundhedsadfærd. Individorienterede indsatser er målrettet individer eller mindre grupper, hvilket gør tilgangen forholdsvis dyr pr. borger. Et eksempel på individorienterede indsatser er kost-, motions- og rygestoprådgivning. Rygestopkurser er den eneste indsats målrettet KRAM-faktorerne, for hvilken der findes evidens for effekten af den konkrete metode. Der er gennemført to danske studier om omkostningseffektiviteten af rygestopkurser. De peger på, at rygestopkurser er særdeles omkostningseffektive sammenlignet med andre indsatser i sundhedsvæsenet. Betragtes KRAM-faktorerne samlet, peger litteraturen på, at effekten af individorienterede indsatser målrettet KRAM-faktorerne er beskeden, forbigående og ikke kan dokumenteres på den lange bane. Dette er der to primære forklaringer på. For det første kan den enkelte borgers uhensigtsmæssige sundhedsadfærd, som øger risikoen for sygdom, ikke betragtes isoleret men påvirkes af levevilkår, sociale og strukturelle forhold. For det andet kan manglende dokumentation af indsatsen skyldes manglende studier. Den befolkningsorienterede tilgang Den befolkningsorienterede tilgang opdeles i informationsstrategi og strukturel strategi. Informationsstrategien handler om at informere grupper af borgere via kampagner om eksempelvis de skadelige konsekvenser af rygning. Informationsstrategier er enkle og forholdsvis billige. De kan dog ofte ikke stå alene, men er mest effektiv sammen med andre tilgange. Et eksempel på informationsstrategien er Sundhedsstyrelsens kampagner 30 minutter om dagen eller Hver eneste cigaret skader dig. Den strukturelle strategis formål er at skabe sunde rammer og strukturer gennem tilbud og forbud. Via strukturelle forebyggelsesstrategier skal de sunde valg gøres til de nemme valg. De strukturelle tiltag forekommer på nationale, regionale og kommunale politiske niveauer. Fordelen er, at de rammer bredt i befolkningen. Et eksempel er rygeloven, anlæggelse af cykelstier og indførelse af kommunale alkoholpolitikker, som omhandler begrænsning af tilgængelighed. Side af 3 2

20 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 2 Perspektiver Individ versus befolkningsorienteret tilgang Den hidtidige forebyggende indsats i kommunerne har i mange år være præget af den individorienterede tilgang. Eksperter peger dog på, at det ikke kan forventes, at borgerne ændrer adfærd i en positiv retning og opretholder denne adfærdsændring, hvis ikke rammer og strukturer i samfundet faciliterer en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Ydermere vil individorienterede aktiviteter, målrettet borgere med erkendt risikoadfærd eller sygdom ikke forhindre nye sygdomstilfælde i at opstå. Befolkningsorienterede tilgange gør det muligt at påvirke en stor del af kommunens borgere. Herved behøver en positiv ændring af sundhedsadfærden ikke være stor hos den enkelte borger, hvis blot det sker hos hovedparten af befolkningen. Skal kommunens primære tilgang i forebyggelsesarbejdet i fremtiden i højere grad være befolkningsorienteret med anvendelse af informations- og strukturelle strategier? Manglende evidens og dokumentation Der eksisterer en udfordring i forhold til den manglende evidens for effekten af forskellige metoder og tilgange i sundhedsarbejdet; herunder viden om, hvordan indsatserne organiseres mest omkostningseffektivt. Dette tydeliggør behovet for, at kommunale forebyggelses- og sundhedsindsatser monitoreres og dokumenteres grundigt, så indsatsernes effekt fremadrettet kan analyseres. Evalueringerne bør systematiseres og indebære opfølgningsperioder, så det bliver muligt at konstatere, om en forskel i et givent effektmål kan tilskrives den pågældende forebyggelsesindsats. Kommunen skal forholde sig til, i hvilket omfang der skal praktiseres en restriktiv forebyggelsesindsats ved fortrinsvist at søsætte evidensbaserede indsatser. Modsat den restriktive forebyggelsesindsats er den risikovillige tilgang, hvor den manglende evidens ses som en mulighed for at bidrage til ny dokumentation af forskellige metoder, som afprøves. Bør mangel på evidensbaseret viden om forebyggelsesindsatsernes effekt og omkostningseffektivitet stå i vejen for indsatser, som kan tilføre borgerne en bedre livskvalitet? I hvilken udstrækning bør evidens være et krav for de indsatser, der vælges? Hvorvidt skal få evidensbaserede indsatser vægtes i forhold til en mere afprøvende og innovativ tilgang? Side af 3 3

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009

Sundhedsudvalg REFERAT. Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 REFERAT Sundhedsudvalg Mødedato: Torsdag den 02-04-2009 Mødested: København Starttidspunkt: Kl. 15:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Afbud: Anna Grethe Smith deltog til og med pkt. 51 Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 11-06-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Dagsorden Under punkt 1 deltager vidensbydirektør Caroline Arends Tirsdag den 11. juni 2013 kl.

Læs mere

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring

Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring Strategi & handleplan for Sundhedspolitikken 2012-2015 Inklusion i dialogbaseret aftalestyring TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning Baggrund for strateginotatet side 3

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune

Procesplan for Lillebælt Naturpark. Bilag 4. Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune Procesplan for Lillebælt Naturpark Bilag 4 Destination Lillebælt, Kolding Kommune, Fredericia Kommune og Middelfart Kommune September 2013 1 Procesplan for Lillebælt Naturpark Indhold Forord... 2 1. Procesplan

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Sundhedsudvalget Referat fra ordinært møde Kenneth Kristensens kontor Torsdag 27.09.2012 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Interesseforum på Louiselund 3 Implementering af

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk

AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk AM 2013 Anne Blædel Folkesundhed København Anne.blaedel@suf.kk.dk 1 Program Præsentation Kort om projekt Sundhedsledelse Film om model til sundhedsledelse Drøftelse af modellen Evaluering af projektet

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere