LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE"

Transkript

1 Udviklings- og Strategiudvalget den , s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Mandag den 14. juni 2010 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i Udvalgsværelse 1. Medlemmerne var til stede Endvidere deltog: Tim Andersen Birgit Sørensen Bjarne Holm Markussen Eva Ørum Jakob Sylvest Nielsen deltog i pkt. 2 Jacob Holm Hansen deltog i pkt.3

2 Udviklings- og Strategiudvalget den , s. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sag nr: Side: 01 Strategi for bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesregulerende bestemmelser. 02 Sundhedsstrategi. 03 Borger- og Brugerdialog. 04 Vidensby-vision. 05 Meddelelser

3 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.3 Strategi for bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesregulerende bestemmelser. 1 Indstilling Forvaltningen foreslår, at Udviklings- og Strategiudvalget godkender: 1. at der udarbejdes et forslag til ny strategi med følgende indhold: 1a. at bygninger med høj bevaringsværdi (1-3) per automatik udpeges som bevaringsværdige. 1b. at bygninger med bevaringsværdi 4 og ensartet karakter med naboejendomme udpeges som bevaringsværdige. 1c. at ændrede bebyggelsesregulerende bestemmelser for åben-lav boligområder indarbejdes. 2. at strategien udarbejdes i henhold til forvaltningens tidsplan af 6. maj at kulturmiljøer i byområdet og enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorisk værdi vurderes senere med henblik på udarbejdelse af en kulturhistorisk strategi med efterfølgende implementering i kommune- og lokalplanlægningen. Sagsfremstilling Sagen forelæggs på ny. (Udviklings- og Strategiudvalgets møde d , sag nr. 1) Der har været afholdt fælles temamøde for Udviklings- og Strategiudvalget samt Byplanudvalget mandag den 17. maj Temamødet har drejet sig om bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og kommuneplanens bestemmelser for åben-lav boligområder herunder reguleringer af bebyggelsesprocenter, antal etager og naturfølsomme områder. Temamødet er afholdt på baggrund af beslutning i Udviklings- og Strategiudvalget den 19. april 2010, sag nr. 3 om Fokus-strategi for Kulturarv - bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer og på baggrund af visionsdrøftelserne på Byplanudvalgsmødet den 20. april På Udviklings- og Strategiudvalgets møde den 19. april 2010 blev det besluttet, at der arbejdes videre med forslag om at udpege 1-3, + 4 ere med ensartethed, + 4 ere med særlig kulturhistorie og kulturmiljøer. Udvalget besluttede desuden, at der skulle arrangeres et temamøde i samarbejde med Byplanudvalget.

4 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.4 Byplanudvalget havde på møde den 20. april 2010 en tilsvarende drøftelse om kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Endvidere drøftedes, om der i Kommuneplan 2009 fortsat skal indgå bestemmelser om 1½ etage i åben-lav boligområder, om der skal være særlige bestemmelser for naturfølsomme områder og for bebyggelsesprocenten i åben-lav boligområder. Byplanudvalget gav ligeledes udtryk for et ønske om et fælles møde med Udviklings- og Strategiudvalget. Forvaltningen foreslår, at Kommuneplan 2009 ændres, så bygninger med høj bevaringsværdi (bevaringsværdierne 1, 2 og 3) udpeges som bevaringsværdige sammen med bygninger med bevaringsværdi 4 og ensartet karakter med naboejendomme. Forvaltningen anbefaler i givet fald udarbejdelse af ny strategi efter tidsplan af 6. maj 2010 lagt på sagen. Det er en forudsætning for tidsplanen, at der i dette strategi-forløb ikke udpeges kulturmiljøer eller bygninger med særlig kulturhistorie. Ønskes der en samtidig udpegning af kulturmiljøer og bygninger med særlig kulturhistorie, skønner forvaltningen, at tidsplanen forskydes med mindst et år. Med hensyn til punkt 4 i indstillingen, hvor forvaltningen foreslår, at kulturmiljøer i byområdet og enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorisk værdi vurderes i næste planperiode, er det forvaltningens forslag, at der i den forbindelse udarbejdes en kulturhistorisk strategi med vægten lagt på formidling og turisme. Økonomiske konsekvenser I forbindelse med udarbejdelse af strategi vil der være udgifter til annoncering m.m. Udgifterne hertil skal dækkes af den økonomiske ramme, som USU har fået bevilget. Beslutningskompetence Udpegningen af bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorie er strategi- og kommuneplanrelateret. Udviklings- og Strategiudvalget har ansvaret for udarbejdelse af strategi for kommuneplanlægningen, som godkendes af Kommunalbestyrelsen. Udviklings- og Strategiudvalget den : Sagen udsat. Udviklings- og Strategiudvalget den : 1, 1a og 1b besluttet som foreslået.

5 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.5 1c besluttet som foreslået, idet bebyggelsesprocenten for åben-lav boligområder sættes til 30. 1½ etage fastholdes som vedtaget i Kommuneplanen, idet der fortsat er mulighed for to etager i udvalgte områder som f.eks. Sorgenfrigårdskvarteret og Skovridergårdskvarteret, da tilpasning til eksisterende områder er et hovedsigte. Ad 1, 1a, 1b og 1c: Udvalget finder det afgørende, at den fremtidige lokalplanlægning og byggesagsbehandling tager sigte på at beskytte bevaringsværdige bygninger, ensartet bebyggelse, naturfølsomme områder, den kendte kulturhistorie, og at løsningerne efter vurdering i de kommende områdelokalplaner kan variere fra lokalplan til lokalplan. 2.Besluttet som foreslået, idet tidsplanen dog forskydes 1 måned. 3.Besluttet. at der tages initiativ til et samarbejde med Bygningskultur Foreningen og andre relevante interessenter med henblik på at udpege væsentlige enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorisk værdi samt udpege kulturmiljøer. Udpegningen vil ske på baggrund af kendt viden, og skal være systematisk, så resultatet bliver operationelt. Der nedsættes en følgegruppe, der drøfter Bygningskultur Foreningens oplæg inden kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse. Udpegningen skilles ud fra arbejdet med områdelokalplaner, idet resultatet vil blive fastlagt i en særlig "kulturhistorisk" lokalplan for hele kommunen. I denne fastlægges bindende regler for de udpegede ejendomme, herunder også for de udpegede kulturmiljøer, hvor dette findes hensigtsmæssigt. Grundmaterialet til den "kulturhistoriske" lokalplan bør registreres systematisk, så oplysningerne kan præsenteres f. eks. på en hjemmeside som kultur- og turismeformidling. Denne formidling af kulturmiljøer og enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorisk værdi skal efterfølgende behandles af Kultur- og Fritidsudvalget.

6 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.6 Sundhedsstrategi. 2 Indstilling Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at bilagte temanotater 4-9 drøftes og reviderede tidsplan indgår i Udviklings- og Strategiudvalgets videre arbejde med en sundhedsstrategi. Temanotat 6 omhandlende de eksisterende sundhedsindsatser udstår og præsenteres på udvalgsmødet i august. Sagsfremstilling Udviklings- og Strategiudvalget godkendte på udvalgsmødet i april 2010 en proces for udarbejdelse af en sundhedsstrategi, der kan politisk godkendes i USU og Kommunalbestyrelse i det tidlige efterår 2010 og efterfølgende implementeres i fagudvalg. På udvalgsmødet i maj 2010 drøftede udvalget tre temanotater rettet mod sundhedsstrategiens sundhedsprofil, målgrupper og vision. Opsummeret gav drøftelsen anledning til følgende overvejelser: Vedrørende sundhedsprofilen blev flere af KRAM-faktorerne fremhævet, blandt andet behovet for styrket fokus på motion og forebyggelse af misbrug af alkohol. Der blev lagt vægt på, at effektiv forebyggelse skal ske tidligst muligt, hvilket indebærer, at forebyggelse primært skal rettes mod børn og unges motions og alkoholvaner. Et andet gennemgående tema for drøftelsen på majmødet var inddragelse og brug af frivillige kræfter, eksisterende netværk og allerede etablerede sundhedsfora i sundhedsstrategien. Udvalget fandt det vigtigt, at de mange lokale og spontant opståede sundhedstiltag fortsat kan understøttes af en sundhedsstrategi. Endelig var der fokus på, at strategien skal lægge vægt på evidens og indsatser som har den ønskede effekt, men samtidig være åben overfor, at kun få kendte forebyggelsesindsatser kan dokumenteres har virkning. Strategien skal således kunne rumme, at der tages innovative skridt på sundhedsområdet. På udvalgsmødet i juni præsenteres følgende temanotater: 4. Værdigrundlag for en sundhedsstrategi 5. Dokumentation og evidens i sundhedsarbejdet

7 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.7 6. Sundhedsindsatsene i dag (udestår) 7. Økonomiske rammer og udfordringer i et investeringsperspektiv 8. Interne og eksterne aktører i sundhedsarbejdet 9. IT, teknologi og sundhed Temanotat 6 omhandlende de eksisterende sundhedsindsatser præsenteres på udvalgsmødet i august. Økonomiske konsekvenser Projektet omkring udarbejdelse af en sundhedsstrategi holdes inden for udvalgets ramme. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget udarbejder et oplæg til en sundhedsstrategi, som godkendes i Kommunalbestyrelsen. Udviklings- og Strategiudvalget den : Drøftet. Sagen genoptages i august

8 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.8 Borger- og Brugerdialog. 3 Indstilling Forvaltningen indstiller, at den nedsatte projektgruppe udarbejder oplæg til strategi for borger- og brugerinddragelse, som bygger på følgende hovedsigte: 1. At inddragelsen af borger og bruger indgår som centralt element i kommunens strategiske kommunikation. 2. At inddragelsen har til formål både at kvalificere politikernes beslutningsgrundlag og bidrage til fornyelsen af den kommunale opgaveløsning. 3. At der er et tydeligt defineret mål med enhver brugerborgerinddragelsesaktivitet, som også tager hensyn til ressourceanvendelse og mulige resultater. 4. At der gennemføres en undersøgelse af udvalgenes borger/brugeraktiviteter Sagsfremstilling Udviklings- og Strategiudvalget godkendte på mødet den 19. april 2010 kommissorium for projektgruppen som står for udarbejdelse af en strategi for inddragelse af borgere og brugere. Borger- og brugerinddragelsesstrategien indgår som centralt element i kommunens strategiske kommunikation fordi kontakten til borgerne og brugere i høj grad er båret af en kommunikativ relation. Kommunikationsstrategisk handler det fx om, hvordan LTK afstemmer forventninger og inddrager borgere og brugere i væsentlige beslutninger, ligesom det handler om at aktivere medborgerskabet. Det er vigtigt at skelne mellem bruger og borger. Brugere er brugere af de kommunale ydelser og den kommunale service. Disse er ofte rettighedsorienterede. Borgere forstås som borgere, som prioriterer aktivt medborgerskab og deltager i de forskellige demokratiske fora, hvor de kan gøre deres indflydelse gældende og bidrage aktivt til lokalsamfundets bedste. I mange tilfælde er brugere og borgere sammenfaldende. Sondringen tjener dog det formål, at det gør det muligt at anlægge forskellige antagelser om og aspekter i forhold til relationen mellem kommunen og dens interessenter. I forbindelse med udarbejdelse af en bruger- og borgerinddragelsesstrategi vil der blive taget højde for forskellen i relationerne til brugere og borgere. I første fase har projektgruppen indsamlet erfaringer, ideer og input til arbejdet med formulering af en strategi. Undersøgelsen har indtil nu fokuseret på:

9 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.9 1. Teoretisk viden om borger- og brugerinddragelse 2. Input fra kommuner, som har udarbejdet en strategi for borger- og brugerinddragelse 3. Kortlægning af erfaringer fra borger- brugerinddragelsesaktiviteter i LTK Hovedkonklusionerne fra de tre undersøgelsesaspekter er følgende: 1. Den omfattende litteratur på området peger på en række væsentlige spørgsmål som en borgerinddragelsesstrategi bør forholde sig til. Det handler om: a. Hvorfor vi skal inddrage borgerne og de berørte parter (Det repræsentative demokrati og det direkte demokrati) b. Hvem vi skal inddrage (fx lovpligtig inddragelse og frivillig inddragelse; repræsentative borgere, ekspertaktivister, Tordenskjolds soldater) c. Hvornår og hvor meget borgerne skal inddrages (fx, inddragelsesniveauet: information, dialog, medbestemmelse, selvbestemmelse; fx hensynet til helheden over for hensynet til konkrete beslutninger; tidlig eller sen inddragelse). d. Hvilke arenaer for borgerinddragelse der er (fx byplanlægning, brugerbestyrelser, integrationsråd, ældreråd, m.v.) e. Hvad der er succeskriterierne for inddragelsen (fx ideer, læring, kvalificering af beslutninger m.v.). 2. Det er kun få kommuner, som har en strategi. Projektgruppen har set nærmere på Ballerup, Assens og Vejle. Herudover vil erfaringer fra venskabsbyen Huddinge også indgå. Strategierne er overvejende en række erklæringer af principper og formål. Sammenfattende peger kommunernes strategier på: a. At kommunerne ønsker at fremme det aktive medborgerskab og det lokale demokrati b. At overvejelser om inddragelse af borgere altid skal overvejes c. At borgerne skal opleve reelle muligheder for deltagelse d. At spillerummet for deltagelse er tydeligt 3. Undersøgelsen af borgerinddragelsesaktiviteterne på tværs af forvaltningerne i LTK har fokuseret nærmere på 11 forskellige variable for at give et detaljeret og fuldstændigt billede. Undersøgelsen er vedlagt som bilag 1. Sammenfattende viser undersøgelsen: At borgerinddragelse i LTK er præget af velinstitutionaliseret lovpligtig inddragelse Det er ofte klassisk dialog i råd, nævn, møder osv. Det er en udfordring at nå ud til alle målgrupperne. Der eksperimenteres med nye former for inddragelse, fx det kommende budgetmøde, skoleudviklingsprojektet m.m. Inddragelse kendetegnes ved en indflydelsestilgang og ikke det aktive

10 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.10 medansvar. Der mangler overblik, systematisk erfaringsopsamling og læring på tværs af forvaltningerne. Økonomiske konsekvenser Formulering af strategioplægget ligger inden for Udviklings- og Strategiudvalgets økonomiske ramme. Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget skal formulere en fælles strategi for inddragelse af borgere og brugere. Kompetencen til at beslutte strategien ligger i kommunalbestyrelsen. Udviklings- og Strategiudvalget den : Punkt 1 3 godkendes. Punkt 4: Bilag 1 udsendes til fagudvalgene inkl. LTK Forsyningsselskab A/S til orientering og kommentering.

11 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.11 Vidensby-vision. 4 Indstilling Det indstilles, at Udviklings- og Strategiudvalget 1. drøfter og kvalificerer temaerne i skema af 1. juni 2010 og 2. at faserne i arbejdet med vision, strategikonference og strategi godkendes herunder Udviklings- og Strategiudvalgets rolle. Baggrund og formål Analyser foretaget af Iris Group og 11 City Design for LTK viser, at Lyngby-Taarbæk har nogle unikke styrkepositioner i forhold til viden. Kommunen har et meget højt antal videnstunge virksomheder, er universitetsby (DTU) og har mange kreative borgere. Derfor ønsker kommunen i samarbejde med de lokale virksomheder, uddannelsesinstitutionerne og borgerne at bruge viden som vækstgenerator. Væksten skal blandt andet skabe råderum for fortsat udvikling af såvel virksomheder og velfærden for de lokale borgere. Det fortsatte arbejde vil bestå af såvel interne som eksterne aktiviteter. Forankring og organisering - maj-juni 2010 Internt skal der ske en forankring af vidensby-visionen politisk i Udviklings- og Strategiudvalget samt administrativt. I skema af 1. juni 2010 fremgår forslag til vision og temaer under emnet Lyngby-Taarbæk Vi lever af viden. Af skemaet fremgår desuden en kort sammenfatning af det overordnede indhold i de foreløbige forslag til initiativer i vidensby-samarbejdet. Forslagene er udarbejdet på baggrund af idésemniar med uddannelsesinstitutionerne 25. marts 2010 samt i ovennævnte analyser foretaget af Iris Group og 11 City Design. Der dannes en projektgruppe med deltagelse af medarbejdere i Teknisk Forvaltning samt Økonomisk Forvaltning. Eksternt vil der ske etablering og konstituering af task force i erhvervsrådets regi, se referat af 29. april 2010 lagt på sagen. Task forcen har deltagere fra institutioner og virksomheder, der sidder i erhvervsrådet Der afholdes løbende samtaler/møder mellem kommunen og eksterne parter for eksempel DTU på både politisk og administrativt niveau. I forbindelse med samarbejde med eksterne parter undersøges mulige organisatoriske tiltag, der kan understøtte samarbejdet og vidensby-visionen. Visionsformulering, konkretisering og planlægning af strategikonference -

12 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.12 august-oktober 2010 Der lægges op til, at der i forbindelse med behandling af budget vil ske en kobling til visionsformuleringen, se uddrag af Oplæg til fælles vision Viden skaber vækst og velfærd, lagt på sagen. Den fælles vision blev drøftet på strategiseminar den 5. maj 2010 med deltagelse af hele kommunalbestyrelsen. Der fokuseres på forskellige initiativer, der kan fremme samarbejdet om vidensby. Planlægningen af selve konferencen intensiveres i denne periode i samarbejde med eksterne parter. Konferencen forventes at indeholde følgende temaer: overordnet vision, en inkluderende kontrakt, konkrete initiativer og idéer, allerede indhøstede erfaringer samt udkast til en ny organisering af det fremtidige samarbejde. Udviklings- og Strategiudvalget orienteres løbende. Strategikonference oktober-november 2010 Opfølgning og evaluering af strategikonference - november-december 2010 Udarbejdelse af forslag til strategi - december-januar 2011 Udarbejdelse af forslag til strategi på baggrund af visionen med tilhørende emner og fremkomne forslag til initiativer. Offentliggørelse høring og vedtagelse 2011 Tidsplanen indeholder 8 ugers høring inden sommerferien Økonomiske konsekvenser Udviklings- og Strategiudvalget har på møde den 19. april 2010, sag nr.2, godkendt, at forvaltningen disponere over kr. af bevillingen på i alt kr. i Beslutningskompetence Udviklings- og Strategiudvalget udarbejder forslag til strategi, som efterfølgende godkendes af Kommunalbestyrelsen. Udviklings- og Strategiudvalget den : 1. Drøftet. Revideret skema fremlægges på mødet i august 2. Godkendt. Sagen genoptages på hvert møde i USU frem til konferencen

13 Åbent punkt Udviklings- og Strategiudvalget den , s.13 Meddelelser Udviklingsmuligheder i den gældende Kommuneplan 2009 På baggrund af Fokus-strategi for Kgs. Lyngby blev der ved revisionen af kommuneplan indarbejdet forskellige udviklingsmuligheder i afsnit om Kgs. Lyngby. Fokus-strategi for Kgs. Lyngby samt afsnit om Kgs. Lyngby fra den digitale Kommuneplan 2009 er lagt på sagen. Udviklingsmulighederne kan blive aktuelle i forbindelse med vidensvision-arbejdet. Se i øvrigt 5.2 Fremtidens by En analyse foretaget af Realdania Arealudvikling. Analyse af bytyper, beboertyper og trends. Lyngby-Taarbæk kommune beskrives som en "bonusforstad" med stærkt fokus på individet. De fleste beboere beskrives i følgende to grupper: "Den fornyende" og "Den frie". De øvrige to grupper hedder "Den loyale" og "Den engagerede". For yderligere information se hæfte lagt på sagen eller under Fremtidens by. 5.3 Tidsplan Udviklings- og Strategiudvalget den : Taget til efterretning

14 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 1, bilag 1 Notat om tidsplan for udarbejdelse af ny strategi samt efterfølgende tillæg til Kommuneplan 2009 om bevaringsværdige bygninger og bygningsregulerende bestemmelser. Forvaltningen har udarbejdet en tidsplan for udarbejdelse af ny strategi for bevaringsværdige bygninger og bygningsregulerende bestemmelser i Kommuneplan Juni, juli og august September Oktober og november December 2011 Januar Februar Marts og april Maj Juni Juli Udarbejdelse af forslag til strategi Godkendelse i USU/BY/ØK/KMB Offentlig høring af forslag til strategi Behandling af indsigelser Endelig vedtagelse af ny strategi i USU/BY/ØK/KMB Offentliggørelse af ny strategi samt godkendelse af forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 Offentlig høring af forslag til tillæg Behandling af indsigelser Endelig vedtagelse af tillæg Offentliggørelse af endeligt tillæg Det er en forudsætning for tidsplanen, at der i dette strategi-forløb ikke udpeges kulturmiljøer eller enkeltliggende bygninger med særlig kulturhistorie. Ønskes der en samtidig udpegning af kulturmiljøer og enkeltbygninger med særlig kulturhistorie, skønner forvaltningen at tidsplanen forskydes med mindst et år. Eva Ørum

15 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Service og Sundhed Journalnr. : Sundhedscenter Dato... : Skrevet af : dmbr /615 N O T A T Temanotat 4 Værdigrundlag for en sundhedsstrategi Værdier defineres som principielle normer eller kriterier, som ligger til grund for vurdering af tilstande eller handlinger. Flere enkeltstående værdier skaber tilsammen et værdigrundlag. Et værdigrundlag for eksempel en organisation kan forstås som en fælles referenceramme, som udtrykker hvad organisationen står for, og hvad der skal være retningsgivende for organisationens aktiviteter. I forbindelse med udviklingen af kommunens nye sundhedsstrategi definerer et værdigrundlag de rammer og retningslinjer, som er betydningsfulde og værd at tilstræbe i forbindelse med strategiens udmøntning i praksis. Formålet med dette temanotat er, at give et bud på forskellige værdier som oplæg til Udviklings- og Strategiudvalgets drøftelse af og mulighederne for et værdigrundlag for kommunens kommende sundhedsstrategi. 1. Lighed i sundhed Lighed i sundhed som en grundlæggende værdi i en kommende sundhedsstrategi kan have flere begrundelser: Alle mennesker er født lige og bør derfor behandles lige, alle bør have lige muligheder trods forskelligheder, eventuelle uligheder bør kompenseres med forskellige vilkår. Lighed i sundhed forbindes typisk med idealer som solidaritet og større ensrettethed i befolkningens sundhedstilstand. Social ulighed i sundhed beskriver det forhold, at risikofaktorer og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet. Sociale forhold som uddannelse og økonomiske ressourcer har betydning for borgernes sundhedsadfærd og risikoen for udvikling af kronisk sygdom. Oftest er det de dårligst stillede, som er hårdest ramt. Hjerte-kar sygdomme, type 2 diabetes, KOL og visse former for kræftsygdomme forekommer hyppigere blandt borgere med kort uddannelse og lav indkomst. Ligeledes er udbredelsen af usund kost, rygning og manglende motion stigende med faldende uddannelsesniveau. Omvendt er det for alkohol, hvor højtuddannede tegner sig for det største forbrug af alkohol. Ulighed i sundhed kan optræde mellem forskellige sociale klasser, aldersgrupper, køn og mellem forskellige sygdomsgrupper. 1 Side af 3

16 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 1 2. Det frie individ Diskussionen om personlig frihed er helt central i forbindelse med spørgsmålet om, hvilken rolle kommunen bør spille i forebyggelse og sundhedsfremme. Stort set alle former for forebyggelse og sundhedsfremme involverer problemstillinger vedrørende borgerens frihed og ret til at tage beslutninger vedrørende sit eget liv; herunder vælge sin egen sundhedsadfærd. Begrundelserne for at værdsætte personlig valgfrihed er flere. Ofte vil frihed til selvbestemmelse bidrage til livskvalitet, blandt andet fordi det er individuelt, hvad der gør borgerne tilfredse og lykkelige. En anden begrundelse er, at det principielt er forkert at tvinge folk, hvad enten det er direkte eller indirekte også i tilfælde, hvor det antages at være til personens eget bedste på den lange bane. Personlig selvbestemmelsesret skal derfor ifølge denne tankegang respekteres uanset om det bidrager til livskvalitet eller ej. Ønsket om at sikre den enkelte borgers valgfrihed er dermed en anden værdi, som kan tilskrives særlig vægt i sundhedsstrategien. 3. Let adgang til sundhed Kommunen spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre borgerne let adgang til sundhedsfremmende aktiviteter. Let adgang til sundhed omhandler både den fysiske tilgængelighed til sunde aktiviteter og viden om sundhed. Let adgang til fx idrætsfaciliteter er et eksempel på fysisk tilgængelighed til rammer, som inspirerer til en sund livsstil. Derudover omhandler let adgang også, at borgerne sikres den nødvendige viden og information om sundhed, så de har mulighed for at træffe sunde valg. Viden om sundhed bør formidles til alle borgere i kommunen til frivillige foreninger, virksomheder, sundhedspersonale og andre, der påvirker borgernes holdninger og sundhedsadfærd. Kombinationen af at sikre borgerne viden om sundhed og fysiske rammer for sunde valg, er en forudsætning for at opnå sundhedsstrategiens visioner og målsætninger. 4. Tidlig indsats Prioritering af en tidlig forebyggende indsats over for kommunens yngste borgere er en fjerde mulig værdi. Undersøgelser viser, at sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og videreføres i voksenlivet. Dette betyder, at dårlige sundhedsmæssige vaner og mønstre, som er grundlagt i barneårene, er svære at bryde. Forebyggende indsatser målrettet børn og unge vil hovedsageligt have karakter af primær forebyggelse. I forbindelse hermed henvises til temanotat Central kontra decentral styring af indsatser Kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsatser kan udvikles, implementeres og forankres centralt eller decentralt. 2 Side af 3

17 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 1 De decentrale institutioner er forskellige og besidder hver især viden, om hvordan forebyggende og sundhedsfremmende indsatser kan udmøntes mest hensigtsmæssigt med de respektive institutioners behov og ønsker for øje. Decentral udvikling og styring af indsatser vil givetvis øge institutionernes ejerskab og motivation i forhold til de forskellige indsatser. Omvendt vil central styring af indsatser øger muligheden for koordinering og systematisering af indsatser, hvilket givetvis vil medføre en ensretning af indsatserne. Perspektiver I det ovenstående er fem mulige værdier for en sundhedsstrategi skitseret. Det er vigtigt at understrege, at der findes andre mulige værdier, som ikke er præsenteret, samt at værdierne kan kombineres på forskellige vis i et værdigrundlag. I forbindelse med udarbejdelsen af et værdigrundlag for sundhedsstrategien kan der anlægges forskellige tilgange. En værdibaseret sundhedsstrategi kan hvile på bredt definerede værdier, som giver mulighed for at favne forskelligartede indsatser, som beror på forskellige grundlæggende idealer. Værdigrundlaget kan også bestå af skarpt definerede værdier, som giver en øget grad af ensretning af indsatser i strategiens praktiske udmøntning. Sundhedsstrategien kan også anlægge en mere pragmatisk tilgang, hvor indsatser og aktiviteter udvikles, prioriteres og implementeres løbende med, at ny viden om sundhedsrisici, sygdom og organiseringen af kommunale sundhedsindsatser opstår. Skal én eller flere værdier være bærende for kommunens kommende sundhedsstrategi eller skal strategien i højere grad anlægge en pragmatisk tilgang? Ditte Marie Bruun 3 Side af 3

18 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 2 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Service og Sundhed Journalnr. : Sundhedscenter Dato... : Skrevet af : dmbr /615 N O T A T Temanotat 5 Dokumentation og evidens i sundhedsarbejdet Der er på forebyggelsesområdet, ligesom i det behandlende sundhedsvæsen, fokus på arten og kvaliteten af den viden, der ligger til grund for en given indsats. Når kommunen skal tilrettelægge sundhedsindsatser bør udgangspunktet være anvendelse af evidensbaseret viden. Dette betyder velovervejet, systematisk og eksplicit anvendelse af viden om, hvilke metoder og indsatser, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer. Formålet med dette temanotat er at beskrive den eksisterende evidensbaserede viden i forebyggelses- og sundhedsarbejdet. Sundhedsstyrelsen anbefaler at tilrettelægge indsatser ud fra evidensbaseret viden om: 1. Risikofaktorer for og udbredelse af sygdom 2. Effekt af forebyggelsesindsatsen (metoden) Der er stor viden om sammenhængen mellem risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og manglende motion og udbredelsen af sygdom, men kun meget begrænset viden om hvilke metoder der er effektive i tilrettelæggelse og organisering af forebyggelsesindsatser. 1. Risikofaktorer for og udbredelse af sygdom Der er stærk evidens for, at kost, rygning, alkohol og manglende motion har betydning for risikoen for en række sygdomme, såsom type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjerte-kar sygdomme, visse kræftformer samt muskel-skelet sygdomme. Dertil kommer, at KRAM-faktorerne øger risikoen for en række kendte risikotilstande for sygdom, som for eksempel overvægt, fedme, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol Side af 3 1

19 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 2 2. Effekt af forebyggelsesindsatsen (metode) Der eksisterer overordnet to forskellige tilgange, som vedrører organisering og tilrettelæggelse af forebyggelsesindsatser; den individorienterede tilgang og den befolkningsorienterede. Den individorienterede tilgang I den individorienterede tilgang er målgruppen raske borgere eller borgere i høj risiko med kendte risikofaktorer, kendt risikoadfærd eller sygdom. Indsatserne omhandler typisk vejleding og undervisning i forhold til ændring af sundhedsadfærd. Individorienterede indsatser er målrettet individer eller mindre grupper, hvilket gør tilgangen forholdsvis dyr pr. borger. Et eksempel på individorienterede indsatser er kost-, motions- og rygestoprådgivning. Rygestopkurser er den eneste indsats målrettet KRAM-faktorerne, for hvilken der findes evidens for effekten af den konkrete metode. Der er gennemført to danske studier om omkostningseffektiviteten af rygestopkurser. De peger på, at rygestopkurser er særdeles omkostningseffektive sammenlignet med andre indsatser i sundhedsvæsenet. Betragtes KRAM-faktorerne samlet, peger litteraturen på, at effekten af individorienterede indsatser målrettet KRAM-faktorerne er beskeden, forbigående og ikke kan dokumenteres på den lange bane. Dette er der to primære forklaringer på. For det første kan den enkelte borgers uhensigtsmæssige sundhedsadfærd, som øger risikoen for sygdom, ikke betragtes isoleret men påvirkes af levevilkår, sociale og strukturelle forhold. For det andet kan manglende dokumentation af indsatsen skyldes manglende studier. Den befolkningsorienterede tilgang Den befolkningsorienterede tilgang opdeles i informationsstrategi og strukturel strategi. Informationsstrategien handler om at informere grupper af borgere via kampagner om eksempelvis de skadelige konsekvenser af rygning. Informationsstrategier er enkle og forholdsvis billige. De kan dog ofte ikke stå alene, men er mest effektiv sammen med andre tilgange. Et eksempel på informationsstrategien er Sundhedsstyrelsens kampagner 30 minutter om dagen eller Hver eneste cigaret skader dig. Den strukturelle strategis formål er at skabe sunde rammer og strukturer gennem tilbud og forbud. Via strukturelle forebyggelsesstrategier skal de sunde valg gøres til de nemme valg. De strukturelle tiltag forekommer på nationale, regionale og kommunale politiske niveauer. Fordelen er, at de rammer bredt i befolkningen. Et eksempel er rygeloven, anlæggelse af cykelstier og indførelse af kommunale alkoholpolitikker, som omhandler begrænsning af tilgængelighed. Side af 3 2

20 Udviklings- og Strategiudvalget d , sag 2, bilag 2 Perspektiver Individ versus befolkningsorienteret tilgang Den hidtidige forebyggende indsats i kommunerne har i mange år være præget af den individorienterede tilgang. Eksperter peger dog på, at det ikke kan forventes, at borgerne ændrer adfærd i en positiv retning og opretholder denne adfærdsændring, hvis ikke rammer og strukturer i samfundet faciliterer en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Ydermere vil individorienterede aktiviteter, målrettet borgere med erkendt risikoadfærd eller sygdom ikke forhindre nye sygdomstilfælde i at opstå. Befolkningsorienterede tilgange gør det muligt at påvirke en stor del af kommunens borgere. Herved behøver en positiv ændring af sundhedsadfærden ikke være stor hos den enkelte borger, hvis blot det sker hos hovedparten af befolkningen. Skal kommunens primære tilgang i forebyggelsesarbejdet i fremtiden i højere grad være befolkningsorienteret med anvendelse af informations- og strukturelle strategier? Manglende evidens og dokumentation Der eksisterer en udfordring i forhold til den manglende evidens for effekten af forskellige metoder og tilgange i sundhedsarbejdet; herunder viden om, hvordan indsatserne organiseres mest omkostningseffektivt. Dette tydeliggør behovet for, at kommunale forebyggelses- og sundhedsindsatser monitoreres og dokumenteres grundigt, så indsatsernes effekt fremadrettet kan analyseres. Evalueringerne bør systematiseres og indebære opfølgningsperioder, så det bliver muligt at konstatere, om en forskel i et givent effektmål kan tilskrives den pågældende forebyggelsesindsats. Kommunen skal forholde sig til, i hvilket omfang der skal praktiseres en restriktiv forebyggelsesindsats ved fortrinsvist at søsætte evidensbaserede indsatser. Modsat den restriktive forebyggelsesindsats er den risikovillige tilgang, hvor den manglende evidens ses som en mulighed for at bidrage til ny dokumentation af forskellige metoder, som afprøves. Bør mangel på evidensbaseret viden om forebyggelsesindsatsernes effekt og omkostningseffektivitet stå i vejen for indsatser, som kan tilføre borgerne en bedre livskvalitet? I hvilken udstrækning bør evidens være et krav for de indsatser, der vælges? Hvorvidt skal få evidensbaserede indsatser vægtes i forhold til en mere afprøvende og innovativ tilgang? Side af 3 3

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6 Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 16:45 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten

Læs mere

Referat af møde i Socialudvalget

Referat af møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 19-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 18:03 Tilstede: Marie-Louise Andreassen, Anne Hjorth,

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 6. marts 2006, Kl Møde nr. 3 Værløse Rådhus, Mødelokale 1

Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 6. marts 2006, Kl Møde nr. 3 Værløse Rådhus, Mødelokale 1 FURESØ KOMMUNE Social- og Sundhedsunderudvalg Mandag, den 6. marts 2006, Kl. 19.00 Møde nr. 3 Værløse Rådhus, Mødelokale 1 Afbud: Kurt Bork Christensen og Sidika Yalin REFERAT Susanne Mortensen (C), formand

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 5. marts 2014 kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 11/40589 Sundhedspolitik 'Sammen om

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 20. september 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 7 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Høringsvar til praksisplanen

Høringsvar til praksisplanen Dato: 6. september 2016 Brevid: 3045629 Primær Sundhed Høringsvar til praksisplanen Praksisplanen for Almen praksis har været sendt til rådgivning og vejledning hos Sundhedsstyrelsen samt til høring hos

Læs mere

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn

Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn Sundheds- og Ældreministeriet Finansministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet kommissorium for et styringseftersyn 27. juni 2017 Regeringen ønsker et

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe vedr. sundhedsaftaler den 7. august 2006.

Referat fra møde i den administrative styregruppe vedr. sundhedsaftaler den 7. august 2006. REGION MIDTJYLLAND Under dannelse Tingvej 15 8800 Viborg Referat fra møde i den administrative styregruppe vedr. sundhedsaftaler den 7. august 2006. Dato: 17-08-2006 Sagsbehandler: Charlotte Jensen Tlf.:

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere