Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan Dette notat indeholder et kort resume af de vigtigste konklusioner i en konsulentrapport gennemført af Ea Energianalyse i forbindelse med udarbejdelse af en strategisk energiplan i Gladsaxe Kommune. I analyserne er der fokuseret på de muligheder, det giver mest mening at udnytte lokalt med henblik på at udfase anvendelsen af fossile brændsler i kommunen. De lokale muligheder skal vurderes i forhold til de regional og nationale energisystemer, Gladsaxe er forbundet med for at undgå suboptimering. Dette har ligget udenfor konsulentens arbejde. I notatet er der under de relevante afsnit tilføjet By- og Miljøforvaltningens vurdering af dette. De forskellige teknologier til produktion af energi er vurderet og prioriteret i forhold til både brugerøkonomi og samfundsøkonomi og i forhold til den værdi, den pågældende teknologi har i større systemer. Vurderingen af energibesparelsesmuligheder sker ved at sammenligne enhedsomkostninger (kr/kwh) for de forskellige tiltag med omkostninger til fortsat køb af energi (kr/kwh). 1. Rammer og konklusioner for energisystemet i Gladsaxe Kommune Konsulentrapporten tager udgangspunkt i en analyse af det eksisterende energisystem i Gladsaxe Kommune. Dette kan kort beskrives ved følgende karakteristika: - Bykommune med høj andel af etageboliger og stor varmetæthed 1 - Knap 75% af boligerne er opført før 1972 (dvs. højt energiforbrug per m2 boligenhed) - Langt størstedelen af energien (>90%) produceres udenfor kommunen og importeres gennem regionale og nationale energisystemer - Forholdsvis høj andel af oliefyr til opvarmning (ca ) - Høj andel af naturgasforsyning og dermed lav fjernvarmedækning - Del af Storkøbenhavns fjernvarmetransmissionsområde - Ingen/meget begrænsede biomasseressourcer - Begrænsede vindressourcer (< 200 W/m2) 2 - Gode geotermiressourcer (4-6 GJ/m2) til anvendelse i fjernvarmeforsyningen - Gode muligheder for anvendelse af solenergi 3 Ovenstående karakteristika leder umiddelbart til en række overordnede konklusioner: 1 Højt varmeforbrug per arealenhed 2 Den jydske vestkyst > 500 W7m2 3 Solens indfaldsvinkel gør, at anlæg på skrå tage har højere effektivitet. Danmark er således på højde med Mellemeuropa hvad angår potentiale for solenergi. J. nr G01

2 Den høje andel af ældre boliger og forholdsvis lave tilstedeværelse af VE ressourcer betyder, at den vigtigste ressource er energibesparelser i bygninger. Tilknytningen til det storkøbenhavnske fjernvarmetransmissionsområde, den høje andel af olie og naturgas til opvarmning og de gode geotermiressourcer betyder, at der er gode muligheder for at sikre en fossilfri fjernvarmeforsyning. Den tætte bebyggelse med mange tagflader giver gode muligheder for anvendelse af solenergi, hvorimod der er dårlige muligheder for større anlæg pga. pladsbegrænsninger. Det regionale fjernvarmesystem betyder, at varmeproduktion kan placeres overalt og at det dermed er adgangen til VE-ressourcer (placering og logistik) der bliver udslagsgivende for placeringen af produktionsanlæg. Resultater - Rent teknisk er det muligt at halvere energiforbruget til opvarmning med eksisterende (markedsmodne) teknologier. - Besparelser i størrelsesordenen 15-35% koster mindre per energienhed end at købe energi, hvis besparelserne gennemføres når bygningerne alligevel skal renoveres - Fjernvarmeforsyning er den billigste opvarmningsform for parcel- og rækkehuse (brugerøkonomi) - Samfundsøkonomisk kan fjernvarme til parcel- og rækkehuse konkurrere med varmepumper, jordvarme og oliefyr. - Konvertering fra naturgas til fjernvarme i rækkehuse giver en positiv samfundsøkonomi. Der skal mere detaljerede analyser til at afgøre om det samme gælder for parcelhuse. - Solceller til større husholdninger giver god brugerøkonomi i dag og til små husholdninger i løbet af få år. - Solvarme og flis som supplement til CTR s varmeleverancer giver positiv selskabs- og samfundsøkonomi, hvis der kan findes en egnet placering. By- og Miljøforvaltningen konklusioner De vigtigste lokale muligheder er: Energibesparelser i bygninger Konvertering til fjernvarme Solceller Set i forhold til det samlede fjernvarmesystem i hovedstadsregionen er der ingen særlig grund til at placere en flis-kedel i Gladsaxe Kommune. Placering nær en havn eller i nærheden af flis-ressourcen vil kunne reducere transportomkostningerne. 2. Energibesparelser Teknisk potentiale J. nr G01 2

3 På baggrund af forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut har konsulenten vurderet det samlede tekniske potentiale for energibesparelser til GJ. Det svarer til 55% af nuværende energiforbrug i Gladsaxe Kommune (2010-tal). Vurderingen svarer nogenlunde til baggrundsanalyser for CO 2 -handlingsplanen. Energibesparelsespotentialet er beregnet på basis af data for energiforbruget i boliger fra energimærkeordningen i Danmark. Disse data er for etageboliger sammenlignet med faktiske forbrugsdata fra Gladsaxe Fjernvarme for at sikre, at analyserne er nogenlunde repræsentative for kommunen. De faktiske energiforbrug i Gladsaxe ligger i den høje ende sammenlignet med data fra energimærkeordningen, og potentialet kan således være større end analyserne antyder. Analyserne viser, at de største potentialer findes i etageboliger og bygninger anvendt til kontor og handel opført i perioden frem til Energiforbruget i disse bygninger kan reduceres med over 60% i forhold til i dag. Knap 70% af bygningerne i Gladsaxe Kommune er opført i perioden Over halvdelen af bygningerne i kommunen er etageboliger og bygninger anvendt til kontor og handel. Tabel 1 viser besparelsespotentialet for 4 forskellige typer bygninger alt efter hvornår de er opført. Grunden til at der står 0% enkelte steder er, at der i BBR ikke er registreret nybyggerier i perioden. Den nederste linje i tabellen viser, hvor stor en del potentialet udgør af det samlede besparelsespotentiale. Det største potentiale findes i etageboliger (35%). Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Kontor/handel Før % 0% 52% 54% % 47% 61% 60% % 50% 63% 62% % 50% 61% 61% % 49% 62% 57% % 51% 63% 58% % 47% 61% 59% % 36% 50% 47% % 0% 0% 53% Del af samlet potentiale 25% 16% 35% 24% Tabel 1: Besparelsespotentiale i % af det nuværende forbrug for fire typer bygninger i forhold til hvornår de er opført. Der er ikke taget hensyn til at nogle bygninger kan være renoveret. By- og Miljøforvaltningen vurdererm at antallet og dermed effekten af sådanne renoveringer er begrænset. Omkostninger ved energibesparelser Den følgende tabel viser den samlede årlige omkostning per sparet GJ, hvis man implementerer hele potentialet. Tallene dækker således over besparelser både i den billige og dyre ende. Der er tale om årlige udgifter over en 20 års periode og en rente på 5%. J. nr G01 3

4 Periode Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Handel & service Før Tabel 1: Annuiseret, marginal energibesparelsespris ekskl. moms (kr./gj) ved samlet energibesparelsesindsats ved 20 års levetid på renoveringer og 5 % i rente I figur 1 ses fordelingen af billige og dyre besparelser for tre typer bygninger. For hvert punkt på kurven kan man på den vandrette akse se, størrelsen på besparelsen i % og på den lodrette akse hvad det koster per enhed energi (kr/kwh) at realisere den procentdel besparelser. F.eks. kan man i etageboliger spare i størrelsesordenen 17% til en pris på 0,2 kr per kwh. Til sammenligning koster det 1,6 kr. per kwh at købe energien, hvis man ikke sparer. De 17% er således særdeles billige besparelser. Priserne er ekskl. moms. For at vurdere økonomien i hele det tekniske potentiale skal omkostningerne som i eksemplet sammenlignes med hvad det koster at blive ved med at købe den energi, man kunne spare. I Gladsaxe Kommune er priserne følgende: Fjernvarme: 0,5 kr./kwh Naturgas: 0,7 kr./kwh Olie: 0,8 kr./kwh Elvarme: 1,6 kr./kwh Priserne er 2010-niveau uden moms. Pris olie Ca. 17% Pris Fjernvarme Pris Naturgas Figur 1: Årlige omkostninger for energibesparelser per sparet kwh for forskellige bygningstyper. Kilde: Energistyrelsens beregninger på baggrund af SBI-rapport F J. nr G01 4

5 Besparelser på op til 15-67% er billigere end at fortsætte forbruget, alt efter hvilken bygningstyper og hvilket varmeforsyning har. Det forudsætter dog 1) at man kan rejse kapital til investeringen og 2) at større energibesparelser gennemføres når bygningerne alligevel skal renoveres. 3. Kollektiv versus individuel varmeforsyning I takt med at oliefyr og senere naturgaskedler skal udfases som følge af nationale regler, står energiforbrugere overfor valg af ny teknologi til opvarmning af bygninger. Konsulentrapporten indeholder derfor analyser af de selskabsøkonomiske (her brugerøkonomiske) konsekvenser af forskellige teknologier. Resultaterne kan ses i figur 2. Figuren er et øjebliksbillede baseret på generelle data og er således ikke specifikke for Gladsaxe Kommune. Figuren viser, at fjernvarme baseret på overskudsvarme fra kraftværker (Kraftvarme, som i Gladsaxe Kommune) er et af de billigste alternativer, kun undergået af individuelle fliskedler. Ved kraftvarmeproduktion fratrækkes indtægter fra elsalg og tilskud Figur 2: Brugerøkonomiske varmeudgifter ved forskellige opvarmningsformer. Pt ikke muligt i Gladsaxe. ikke muligt i Gladsaxe 4. Analyse af muligheder for fjernvarmeforsyning af parcel- og rækkehuse Konsulentens analyser af de specifikke forhold i Gladsaxe Kommune viser, at fjernvarme er den billigste løsning til opvarmning af boliger for den enkelte borger (bruger/selskabsøkonomi). For at kunne udvide fjernvarmeforsyningen til parcel- og rækkehuse skal det imidlertid også give en positiv samfundsøkonomi. Resultaterne kan ses af de to efterfølgende figurer 3 og 4. Det skal understreges, at der er tale om øjebliksbilleder, der kan ændre sig, hvis de økonomiske eller politiske forudsætninger ændrer sig. J. nr G01 5

6 Brugerøkonomisk øjebliksbillede Figur 3: Brugerøkonomiske varmeudgifter i Gladsaxe i kr/gj for forskellige opvarmningsalternativer. De samfundsøkonomiske analyser viser, at de billigste løsninger (for samfundet) er opvarmning med naturgas og varmepumper. Fjernvarme til rækkehuse kan stadig give god mening hvorimod det for parcelhuse ser ud til at blive svært at samfundsøkonomien til at hænge sammen. Forholdene kan ændre sig, når der kommer konkrete udmeldinger om udfasning af naturgas, ligesom mere detaljerede analyser af delområder i kommuner muligvis kan påvise en positiv samfundsøkonomi. Samfundsøkonomisk øjebliksbillede Figur 4: Samfundsøkonomiske udgifter til varme per GJ i Gladsaxe ved forskellige opvarmningsalternativer. 5. Vedvarende Energi (VE) Der er foretaget en økonomisk vurdering af 4 VE-alternativer: mini- og mikrovindmøller, solceller, solvarme (fjernvarme) og fliskedel (til fjernvarme). Analyserne viser, at det giver god mening at etablere solceller hos større husholdninger (og hos mindre i løbet af få år) og at både flis og solenergi som supplement til køb af varme fra CTR giver god mening økonomisk. J. nr G01 6

7 Produktionsomkostningerne for de forskellige VE-anlæg skal sammenlignes med den pris, forbrugere skal købe energi fra elselskaber og produktionsomkostningerne i Gladsaxe Fjernvarmes område. Hvis omkostningerne er lavere end købsprisen, er det en god ide at etablere anlægget. Den følgende tabel viser produktionsomkostninger for elproducerende anlæg og til sammenligning omkostningerne ved produktion fra havvindmøller. Elproduktionsanlæg Solceller Lille husstand 1,1 kw Større husstand 7,4 kw Stand alone anlæg 5 MW Mini- og microvindmøller Havvindmøller Købspris Kr/kWh 3,02 2,08 1, ,73 Ca 2 Varmeproduktionsanlæg Fliskedel Solvarme CTR Kr/GJ Scenarier For at illustrere mulighederne for på langt sigt at udfase de fossile brændsler, er der opstillet 3 scenarier: - Baseline (fortsætter besluttede initiativer eks. fjernvarmeudbygning) - Besparelser (op til 50% i 2050) - VE (solceller på 10% af tagareal, flis-kedel, solvarme) Scenarieanalyserne viser følgende: - De samlede årlige omkostninger til energi for energiforbrugene i Gladsaxe er lavere i besparelsesscenariet sammenlignet med baseline. Omkostninger til investeringer mv. er inkluderet. - Umiddelbart giver det ikke mening samfundsøkonomisk at anvende solenergi til hverken el- eller fjernvarmeproduktion. For den enkelte energiforbruger er det en god ide med solceller til elproduktion pga. de gældende tilskuds- og afregningsforhold. - En flis-kedel som supplement til CTR s varmeleverancer giver positiv selskabs- og samfundsøkonomi, hvis der kan findes en egnet placering. Set i forhold til den samlede fjernvarmeforsyning i Storkøbenhavn vil en placering nær en havn eller tættere på ressourcen være bedre. - Der er i Gladsaxe Kommune mulighed for at halvere CO 2 -udledningen fra energisektoren ved at udnytte lokale potentialer for energibesparelser og VE. Energiforbrug i besparelses- og VE-scenariet J. nr G01 7

8 CO 2 -udledning i besparelses- og VE-scenariet kt CO Elproduktion VP (prod). Olie Naturgas Fjernvarme Elimport Baseline 2025 Besparelser 2025 VE og besparelser 2025 Basseline 2050 Besparelser 2050 VE og besparelser 2050 CO 2 -udledningen er nul i 2050, fordi både el- og varmeproduktion er baseret på vedvarende energi. J. nr G01 8