Helkropsvibrationer. Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helkropsvibrationer. Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd"

Transkript

1 Helkropsvibrationer Vejledning om helkropsvibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd

2 Vejledning om helkropsvibrationer Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde, hvor der er risiko for helbredsbelastende helkropsvibrationer. Formålet med vejledningen er at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er arbejdsmarkedets part i industriens fælles forum for arbejdsmiljøaktiviteter. Denne og andre publikationer, som omhandler et godt og sikkert arbejdsmiljø, findes også i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, tlf Bestillingsnr Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: Rosendahls a/s Trykt på miljøvenligt papir Oplag: ekspl. Januar 2014 ISBN Vejledningen er udarbejdet af Akustik Aps. Per Møberg Nielsen og Jan Gybel Jensen Illustrationer Per Møberg Nielsen og arkiv.

3 Indhold 4 1. Hvad er helkropsvibrationer? 4 2. Helbredsproblemer 5 3. Sikkerhedsforanstaltninger 3.1 Reduceret fart og ændret arbejdsteknik 3.2 Udjævning af underlag 3.3 Forbedrede dæk og affjedring af køretøj 3.4 Valg af påmonteret redskab 3.5 Forbedret sæde 3.6 Reduceret påvirkningstid 9 4. Vibrationsbelastning 4.1 Påvirkningstid 4.2 Vibrationsstyrke 4.3 Beregning af vibrationsbelastning Vibrationsstyrken vurderet ud fra leverandørens data Måling af vibrationer i virksomheden Indkøb af vibrerende maskiner/anlæg 7.1 Indkøbspolitik 7.2 Vibrationsdata fra leverandøren 7.3 Andre oplysninger fra leverandøren Tjekliste til indkøb af maskiner/anlæg Henvisninger 3

4 1. Hvad er helkropsvibrationer? Helkropsvibrationer er rystelser, der udbreder sig i kroppen, når man sidder eller står på et vibrerende underlag. De kommer i reglen fra sædet, men i nogle tilfælde også fra en platform, som man står på, fx på visse truck. Inden for I-BARs område er der især helkropsvibrationer inden for følgende brancher: Energi og råstoffer Plast, glas og beton Tekstil og papir Transportmidler Generelt er truckførere, kranførere og førere af entreprenørmaskiner som fx gummihjulslæssere og gravemaskiner udsat for vibrationer. Arbejde i møllerier, på sorteranlæg og sigter inden for energisektoren og i grusgrave er andre eksempler på arbejde, der kan medføre udsættelse for helkropsvibrationer. Man skal skelne imellem helkropsvibrationer og håndarm vibrationer. Hånd-arm vibrationer er rystelser, der udbreder sig i hænder og arme, når man bruger vibrerende maskiner. Denne vejledning behandler kun helkropsvibrationer. Hånd-arm vibrationer behandles i Vejledning om hånd-arm vibrationer. 2. Helbredsproblemer Påvirkes man af helkropsvibrationer, risikerer man at få smerter i den nederste del af ryggen (lænderyggen) og i nakke og skuldre. Når man udsættes for kraftige helkropsvibrationer, får man tidligere ondt i ryggen end andre, og man risikerer at få diskusprolaps og forandringer i rygsøjlen, så man bliver nødsaget til at finde andet arbejde. Risikoen for skader er højere, jo kraftigere vibrationerne er og jo længere tid man er udsat. Har man fået ondt i ryggen, vil vibrationerne gøre det værre. Fx bør en person med ondt i ryggen derfor ikke arbejde som truckfører. Også andre forhold end vibrationerne kan bidrage til rygsmerterne: fastlåste siddestillinger dårlige siddestillinger hyppige vrid af ryggen tunge løft af materialer bump og uventede bevægelser fra små påkørsler stød i ryggen, når man hopper ned fra køretøjet Unge og ældre har forøget risiko for rygskader. Kronisk lænderygsygdom efter udsættelse for helkropsvibrationer anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen, når der har været tale om kraftigt vibrerende køretøjer i en længere årrække. Hvis man har symptomer på vibrationsskade, skal man få det undersøgt nærmere af en læge. Lægen har pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser på mistanke om sygdom relateret til arbejde. Fagforeningen, lægen eller den udsatte selv kan anmelde en arbejdsskade. Figur 1 viser helbredsrisikoen ud fra påvirkningstid og vibrationsstyrke. Når man udsættes for kraftige bump og stød, eller hvis man sidder i dårlige arbejdsstillinger, vil helbredsrisikoen være forøget i forhold til ovennævnte figur. Helkropsvibrationer kan forstyrre synet og dermed aflæsning af instrumenter og kan også på anden måde forstyrre betjening af håndtag og styregrej. 4

5 Områder med forskellig helbredsrisiko ved helkropsvibrationer. Aftegnet fra DS/ISO 2631 med tilladelse fra DS 10 Vibrationernes acceleration i m/s 2 6,3 4 2,5 1,6 1 0,63 0,4 0,315 0,25 Figur 1: Man går ind i figuren med påvirkningstid på den vandrette akse og vibrationsstyrke på den lodrette, og kan så umiddelbart se om der er helbredsrisiko, potentiel helbredsrisiko eller ingen risiko. Hvis man eksempelvis arbejder 2 timer dagligt i et køretøj, hvor vibrationsstyrken er 1,15 m/s², vil man være i det gule felt og muligvis have risiko for at få rygproblemer. Hvis man arbejder ved samme styrke i 8 timer (som grænseværdien) vil man være i det røde felt, og dermed have helbredsrisiko. 0,16 0,1 10 min 0, timer Helbredsrisiko Potentiel helbredsrisiko Ingen dokumenteret helbredsrisiko Eksponeringstid 3. Sikkerhedsforanstaltninger Arbejdstilsynets bekendtgørelse om vibrationer indeholder en aktionsværdi og en grænseværdi for vibrationsbelastning ( 3). Begge værdier er gennemsnit over en arbejdsdag som beskrevet i afsnit 4. Dette gennemsnit kaldes vibrationsbelastning og findes ved at sammenregne vibrationernes styrke og deres varighed. Grænseværdien på 1,15 m/s 2 må under ingen omstændigheder overskrides. Grænseværdien er ingen sikker værdi. Bemærk, at figur 1 viser, at hvis man er udsat for vibrationer svarende til grænseværdien, er der helbredsrisiko. Aktionsværdien 0,5 m/s 2 kan overskrides, men hvis det sker, skal arbejdsgiveren undersøge årsagen, og der skal træffes foranstaltninger, så vibrationsbelastningen begrænses mest muligt. Det kan både være tekniske foranstaltninger som fx. udskiftning af et køretøj eller det kan være organisatoriske foranstaltninger, hvor arbejdet planlægges på en anden måde og for eksempel deles imellem flere personer. Efterfølgende tabel viser, hvor lang tid man kan udsættes for forskellige vibrationsstyrker, inden aktionsværdien på 0,5 m/s 2 overskrides. Vibrationsstyrke m/s 2 Påvirkningstid Timer 0,5 8 0,6 5½ 0,7 4 0, ,4 1 Ifølge vibrationsbekendtgørelsen skal: arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risiko som følge af vibrationer fjernes, ved at vibrationerne begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau ( 4) APV en indeholde en vurdering af vibrationsforholdene, hvor det er relevant. Inden for I-BARs område vil det sige, at de med størst sandsynlighed medtages, når virksomheden tilhører en af de brancher, der er nævnt i afsnit 1. I det omfang det er nødvendigt for at klarlægge belastningsforholdene, udføres målinger ( 5) 5

6 arbejdsgiveren sørge for instruktion og oplæring om, hvorledes arbejdet udføres forsvarligt, når man udsættes for vibrationer ( 9) der foretages en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis aktionsværdien overskrides, og arbejdstageren ønsker det ( 10). Arbejdsmedicinsk undersøgelse kan især anbefales, hvis vibrationspåvirkningen er kraftig, og hvis man arbejder længere tid foroverbøjet eller med kroppen drejet. Man skal være opmærksom på smerter ned i benene og ud i fødderne og om områder i benene er følelsesløse, eller om man har færre kræfter i benene end normalt. Gravide bør undgå kraftige vibrationer, men kan godt køre bus, lastbil o.lign. Følgende metoder anvendes blandt andre til at nedsætte risikoen for skader. Se i øvrigt vibrationsbekendtgørelsen 7 og At-vejledningen afsnit Reduceret fart og ændret arbejdsteknik 2. Udjævning af underlag 3. Forbedrede dæk og affjedring af køretøjet 4. Valg af påmonteret redskab 5. Forbedret sæde 6. Reduceret påvirkningstid Figur 2: Køreteknik har stor betydning for vibrationsbelastningen Reduceret fart og ændret arbejdsteknik Farten har meget stor betydning for vibrationsstyrken. For mange maskiner kan man som grov tommelfingerregel sige, at en fordobling af farten også vil fordoble vibrationsstyrken. Der skal indføres fartbegrænsning, når det er nødvendigt, og alle involverede skal have information om den helbredsrisiko der er, hvis fartgrænserne ikke overholdes. Grundig instruktion i god arbejdsteknik kan reducere både vibrationsstyrken og brændstofforbruget. Eksempel: En frontlæsser læsser grus. Hvis læsseren kører med stor fart ind i grusbunken for at fylde skovlen, bliver vibrationsstyrken høj. Hvis der køres langsomt ind i bunken, og motoromdrejningerne derefter øges for at fylde skovlen, bliver vibrationsstyrken godt 20 % lavere, og der spares brændstof. Søg på bar-ba helkropsvibrationer brændstof, hvor videoen Reducer brændstofforbruget på entreprenørmaskiner bl.a. beskriver, hvordan man kan grave med lavere vibrationsstyrke og brændstofforbrug.

7 Figur 3: På nogle trucks er førerkabinen elastisk ophængt, hvilket reducerer vibrationsbelastningen. 3.2 Udjævning af underlag I mange tilfælde er det underlaget, der er den vigtigste årsag til kraftige vibrationer. Jævn de strækninger der ofte køres på. Foranstaltninger: Vedligehold køreområdet jævnligt ved at reparere dårlig belægning, fylde huller, fjerne forhindringer og hæve eller sænke riste og dæksler. Afmærk køreveje, der holdes i god stand og er så korte som muligt. Det gælder også vejen til det sted, hvor der holdes pauser. Instruer førerne om at undgå huller og tilpasse farten efter forholdene. Det betyder meget for vibrationerne. 3.3 Forbedrede dæk og affjedring af køretøjet Mange køretøjer har luftgummihjul, fordi de kan udglatte små ujævnheder i underlaget. Hjulene pumpes til det tryk, som fabrikanten anbefaler. Et lavt dæktryk kan i nogle tilfælde betyde lidt lavere vibrationspåvirkning på ujævnt underlag, men man skal være opmærksom på, at maskinen skal beholde sin stabilitet og ikke må få tendens til at nikke eller "kæntre". Industritruck har ofte massive hjul for at sikre stabilitet. Hjulene bidrager ikke til at dæmpe vibrationer. Hertil kommer, at mange truck ikke er affjedrede. Sådanne køretøjer anvendes kun på helt jævne underlag. Et køretøjs affjedring skal vedligeholdes omhyggeligt. Det gælder også gummielementer mellem fx maskine og redskab. Med alderen kan gummielementer blive hårdere, og dermed stiger vibrationsstyrken. Der må ikke opstå spil i samlingerne mellem redskab og maskine og i maskinens affjedring. 3.4 Valg af påmonteret redskab Når man skal vælge redskab til at montere på sin maskine, skal man gå efter at redskabet arbejder blødt sammen med maskinen. Undersøg, om brugen af redskabet giver anledning til vibrationer for føreren. Redskabet skal vælges, så det passer til jobbet. Spørg leverandøren af maskine og redskab til råds om valg og brug af redskab, så man så vidt muligt undgår vibrationer uden at miste effektivitet. Vedligehold redskabet omhyggeligt. Vær opmærksom på, om de håndgreb, der styrer redskabet, sidder, så føreren har en god ergonomisk stilling, godt udsyn og ikke unødigt skal dreje kroppen. 7

8 3.5 Forbedret sæde Sædet skal passe til den maskine, det monteres på, og skal normalt være vibrationsdæmpet. Små mekanisk affjedrede sæder monteres i hovedsagen på små gaffeltruck og enkelte andre små maskiner, hvor der kun er mulighed for lille vandring (under 10 cm) på grund af, at batteri eller motor er placeret under sædet. Det er vanskeligt at opnå god vibrationsdæmpning i sædet med så lille en vandring, og denne type standardsæder anvendes normalt ikke på andre maskiner. Større mekanisk affjedrede eller luftaffjedrede sæder, der har en væsentlig længere vandring (ofte over 20 cm) anvendes, hvor det er muligt. Et godt sæde skal være nemt at indstille og have indstilling for: frem/tilbage bevægelse (ca 15 cm justering) ryglænets hældning (mellem 5 og 25 grader) sædets højde (mindst 6 cm justering) førerens vægt variabel lændestøtte Specielt er god lændestøtte og indstilling til førerens vægt vigtig. Nogle luftaffjedrede sæder indstiller sig automatisk til førerens vægt. Sædet har vippefunktion, hvis der arbejdes i højden. Det kan have en drejefunktion, fx 15 grader, hvis der ofte bakkes med en truck. En drejefunktion med større drej kan lette ind- og udstigning. God underarmsstøtte fra armlænet er nødvendig, når der arbejdes med joystick. Mange sæder kan varme eller køle efter behov. Nakkestøtten er indstillelig. Sædet har kortere levetid end maskinen. Vær opmærksom på, at sædet skal indgå i den almindelige vedligeholdelse og udskiftes, når den vibrationsdæmpende effekt er blevet reduceret, eller når det i øvrigt ikke virker efter hensigten. Undersøg med leverandøren, om der er kommet et bedre sæde på markedet, hvis det ikke fungerer optimalt. Risikoen for rygskader øges af en dårlig arbejdsstilling. Føreren skal derfor instrueres grundigt i indstilling af sædet. Det skal indstilles omhyggeligt, så der er godt udsyn og således, at pedaler og håndgreb kan nås ubesværet. Vær opmærksom på, at det også gælder for udstyr, der eftermonteres på maskinen. Samtidig med at sædet indstilles, skal man naturligvis også indstille rat, spejle, betjeningsgreb osv. Figur 4: På nogle trucks kan sædet drejes, når man bakker. Det reducerer vrid i ryggen, der er specielt belastende i kombination med vibrationer. Et specielt problem opstår ofte, hvis sædet ikke kan højdejusteres, og det anvendes af en lille fører. Eneste mulighed for at få det ned, så pedalerne kan nås kan være at justere på vægtindstillingen ved, at luften reduceres i et luftaffjedret sæde, eller det nedjusteres, hvis det er et mekanisk sæde. Derved reduceres eller fjernes vandringen af sædet, og virkningen af affjedringen ødelægges. Figur 5: Et godt sæde har stor betydning for vibrationsbelastningen. 8

9 3.6 Reduceret påvirkningstid Hvis der stadig er risiko for vibrationsskader, efter at alle rimelige tekniske foranstaltninger er udført, reduceres påvirkningstiden, fx ved jobrotation. Det er vigtigt at undgå lange intensive arbejdsperioder. Ved kraftigt vibrationsbelastende arbejde indlægges mange pauser og afbrydelser. Også nedsættelse af arbejdshastigheden kan komme på tale. Hvis man i længere tid har været udsat for helkropsvibrationer, øges risikoen for rygskader, når man springer ned fra maskinen. Maskinen skal derfor have velplacerede håndtag og skridsikre trin, og føreren skal instrueres i at bruge dem. Mere om indretning af førerkabine og om sæder i Vejledning om truck i industrien fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Man skal ikke håndtere tunge byrder umiddelbart efter at have kørt i et vibrerende køretøj i længere tid. Det øger risikoen for rygskader. 4. Vibrationsbelastning Når man skal vurdere, om der er risiko for helbredsskader eller om Arbejdstilsynets regler er overholdt, skal man vurdere vibrationsudsættelsen over en hel arbejdsdag. Dvs. hvilke maskiner der bruges, hvor meget de vibrerer, og hvor lang tid der arbejdes med hver maskine på en dag. Den gennemsnitlige påvirkning over en 8 timers arbejdsdag kaldes vibrationsbelastningen og betegnes A(8). - Hvis der arbejdes med forskellige vibrerende maskiner, eller hvis maskinen anvendes på forskellige måder, skal der foretages målinger eller vurderinger af de enkelte vibrationsstyrker. Når man skal finde vibrationsbelastningen, skal man 1. fastlægge påvirkningstiden for hver vibrationsbelastende arbejdsopgave 2. finde vibrationsstyrken ved hver vibrationsbelastende arbejdsopgave 3. sammenregne påvirkningstider og vibrationsstyrker til vibrationsbelastning Figur 6: Vibrationsbelastning 9

10 4.1 Påvirkningstid Påvirkningstiden er den tid, hvor føreren udsættes for vibrationer. Man skal kende påvirkningstiden for hver enkelt maskine og for de forskellige arbejdsopgaver, man udfører med maskinerne. Vibrationerne kommer for det meste fra kørsel, men der kan også være vibrationer, mens køretøjet står stille, fx når en gravemaskine graver eller en truck løfter byrden. Normalt er den vibrationsudsatte bedst til at vurdere, hvor lang tid han/hun udsættes for vibrationerne. Man kan eventuelt i en periode skrive i en logbog, hver gang maskinen bruges og hvor længe den bruges. Nogle maskiner er forsynet med en timetæller, der kan være en støtte til denne vurdering. 4.2 Vibrationsstyrke Når man skal fastlægge vibrationsstyrken, kan man enten anvende måleresultater fra maskinleverandøren (se afsnit 5) eller gennemføre målinger i virksomheden (se afsnit 6). Det er kompliceret at måle vibrationsstyrken fra en maskine bl.a. påvirkes resultatet meget af, hvordan maskinen anvendes under målingerne. Der er derfor i tidens løb udarbejdet standarder, der beskriver, hvordan målingerne kan udføres (se afsnit 6). 4.3 Beregning af vibrationsbelastning Sammenregningen af påvirkningstider og vibrationsstyrker til vibrationsbelastning kan foretages ved hjælp af formler som beskrevet i bilaget til Arbejdstilsynets vejledning "Helkropsvibrationer". Men det er nemmere at gå på internettet og taste vibrationsstyrker og de tilhørende tider ind i et skema, der beregner vibrationsbelastningen. Samtidig har metoden den fordel, at man foruden den samlede vibrationsbelastning over hele dagen også nemt kan se, hvor meget de enkelte arbejdsopgaver bidrager med til belastningen, så man kan prioritere indsatsen. BAR Transport og engros har udviklet en "regnemaskine", der er særdeles velegnet til at beregne vibrationsbelastningen. Den regner også automatisk ud, hvor længe man kan arbejde med de enkelte arbejdsopgaver, før grænserne overskrides - hvis man i øvrigt ikke udsættes for anden vibrationsbelastning. Eksempel på sammenregning af vibrationsbelastning: En ansat kører truck i et firma, hvor han læsser og losser lastbiler. Hans arbejde består af følgende: 1. Kørsel på asfalt 0,65 m/s 2 i 1 time 2. Kørsel på ujævn grusbelægning 0,90 m/s 2 i 1 time 3. Losning på brolægning 1,20 m/s 2 i 45 minutter Gå ind på hjemmesiden for BAR Transport og engros, find regnemaskinen og indsæt vibrationsstyrker og udsættelsestider: Figur 7: Den totale daglige vibrationsbelastning bliver 0,54 m/s 2. Det stykke arbejde, hvor der losses på brolægning, giver det kraftigste bidrag til vibrationsbelastningen med 0,37 m/s 2. Hvis man isoleret ser på denne arbejdsopgave, kan den udføres i 1 time og 23 minutter før Arbejdstilsynets aktionsværdi overskrides. 10

11 5. Vibrationsstyrken vurderet ud fra leverandørens data Vibrationsstyrken kan baseres på målinger, som andre har foretaget. Nogle gange kan man finde resultater fra videnskabelige undersøgelser, som kan anvendes, men som oftest er det målinger, som leverandøren har foretaget og vist på sin hjemmeside, man kan få fat i. Leverandøren er forpligtet til at opgive vibrationsdata i salgsmaterialet og i brugsanvisningen til alle vibrerende maskiner, der sælges i EU de såkaldte deklarationsværdier. Der er udarbejdet standarder, som præcist beskriver, hvordan leverandøren skal måle vibrationsstyrken for forskellige maskintyper. Når leverandøren ikke kan bruge en af de eksisterende målestandarder, skal han bruge en målemetode, der er tilpasset maskinen. De danske regler fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning mv. af maskiner. Leverandørens deklarerede værdier kan i mange tilfælde anvendes, når man skal finde vibrationsbelastningen, men man skal være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan være stor usikkerhed ved denne metode. For at leverandørens data kan anvendes, skal deklarationsmålingerne være udført under driftsforhold, der er sammenlignelige med forholdene i virksomheden. Hvis fabrikantens deklarerede data skal kunne anvendes, forudsætter det også, at maskinen i virksomheden skal være ny eller være vedligeholdt, så den ikke vibrerer mere, end da den var ny. Mere om standarder: Kørsel giver ofte de kraftigste vibrationer. Målestandarderne foreskriver derfor i reglen, at maskinen skal køre på en bestemt prøvebane. Truck skal fx køre over forhindringer med en højde, der afhænger af hjulstørrelsen. Man forsøger i standarden at vælge en køremåde, der giver en kraftig, normalt forekommende vibrationsstyrke. DS/EN 1032 beskriver måling af helkropsvibrationer og hånd-arm vibrationer fra mobile maskiner. DS/EN beskriver måling af helkropsvibrationer fra industritruck. Dansk standard DS/EN A1 Mekaniske vibrationer Måling af helkropsvibrationer og hånd-armvibrationer fra mobilt maskineri Mechanical vibration Testing of mobile machinery in order to determine the vibration emission value Databaser med vibrationsstyrker Der findes flere forskellige databaser på nettet, hvor vibrationsstyrken fra forskellige maskiner er samlet. Normalt bygger de på leverandørernes deklarerede værdier. Værdierne skal stamme fra målinger på samme mærke, model og type som anvendes i virksomheden, og man skal have data for den kraftigste retning. Eksempler på databaser: 3. udgave Figur 8: Eksempel på målestandard. På hjemmesiden for Materielsektionen under Dansk Byggeri kan man finde kortfattede brugervejledninger for et større antal maskiner. Vejledningerne indeholder bl. a. leverandørens data om vibrationer og støj. Hjemmesiden er fra universitetet i Umeå i Sverige. Ved at gå ind i Sökning i databasen under Helkroppsvibrationer, kan man finde data for en lang række maskiner. Databasen indeholder både støj- og vibrationsdata. Gå ind under Ganzkörper - Immisionsdaten og find den aktuelle maskine. De anvendte data bygger også her på leverandørens deklarerede værdier. 11

12 Acceleration m/s² Figur 9: Vibrationsstyrker for en række maskiner målt på førerpladsen (værste retning). Fra EU-guiden om god praksis: Vejledende guide om god praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 2002/44/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) 12

13 6. Måling af vibrationer i virksomheden Det er ikke altid nødvendigt at måle vibrationerne. Hvis det er åbenlyst, at maskinen vibrerer over aktionsværdien, kan man straks tage fat på at løse problemet. Det vil være tilfældet, hvis man kører en stor del af dagen på en kraftigt vibrerende maskine. Hvis man kan få data fra leverandøren eller andre kilder, vil det være nemmere og billigere end måling, selv om usikkerheden også vil være større. Det er kompliceret at måle helkropsvibrationer. Der er mange faldgruber både vedrørende kørslen, køretøjets tilstand, måleteknik, analyser og tolkning af resultaterne. Få derfor en professionel til at foretage målingerne. Man bør kun selv lave målingerne, hvis man har ekspertisen til det. Man skal vælge arbejdsforhold og måleperiode omhyggeligt, så resultatet er typisk for det pågældende arbejde. Hvis føreren bruger mere end én vibrerende maskine, eller hvis maskinen laver arbejdsopgaver med forskellige vibrationsstyrker, skal den daglige vibrationsbelastning udregnes som vist i afsnit 4.3 om beregning af vibrationsbelastning. Målingerne foretages ved, at man sidder (eller står) på en gummiplade med indstøbte accelerometre, der registrerer vibrationerne i 3 retninger vinkelret på hinanden. Signalerne herfra behandles i specielt vibrationsmåleudstyr. Vibrationerne er mere belastende, når man påvirkes forfra/bagud eller fra side til side, end når man vibreres op/ned. Derfor skal værdierne i vandret retning ganges med 1,4, inden man sammenligner dem med værdien i lodret retning. Den værdi, der herefter er størst, er måleresultatet og kan fx sammenlignes med Arbejdstilsynets aktionsværdi. Nyttige tips om måling af helkropsvibrationer: Måling af helkropsvibrationer foretages efter den internationale standard DS/ISO DS/EN giver praktisk vejledning om måling. Gummipladen anbringes på sædet, hvis føreren er siddende, og under fødderne, hvis han er stående. Figur 11: Føleren består af en gummiplade med accelerometre, der måler i 3 retninger, vinkelret på hinanden. Illustration: Claes Folkeson Ryggen påvirkes mere af kraftige bump eller stød end af jævn vibration over længere tid. Risikoen for skader fra kraftige bump eller stød bliver undervurderet ved normal måling af helkropsvibrationer. Vær særlig forsigtig, hvis der forekommer kraftige stød eller bump, når helbredsrisikoen skal vurderes. Der findes en speciel metode til at vurdere risikoen, når der forekommer kraftige bump og stød. Den er nævnt i bilaget til Arbejdstilsynets vejledning om helkropsvibrationer, og den beskrives i standarden DS/ISO 2631 afsnit

14 7. Indkøb af vibrerende maskiner/anlæg Det er ofte dyrt og i nogle tilfælde umuligt at ombygge maskiner, der allerede er anskaffet. Den billigste og mest effektive vibrationsdæmpning er derfor den, man får, når man køber en vibrationssvag maskine fra starten. Leverandøren er forpligtet til at fremstille maskiner, så vibrationerne bliver så lave som muligt. Kapacitet og pris er langtfra det eneste, man skal være opmærksom på, når man køber nye maskiner. En række arbejdsmiljøforhold skal også være i orden. Det kan ud over vibrationer være: Støj Stabilitet (sikkerhed mod kæntring) Udsyn Ergonomi i kabinen Ergonomi ved ind- og udstigning af kabinen I det følgende behandles indkøb af maskiner kun i forhold til helkropsvibrationer. 7.1 Indkøbspolitik Virksomheden kan med fordel have en politik vedrørende køb af vibrerende maskiner. En fornuftig politik kan være at undgå de mere vibrerende maskiner på markedet og at undgå maskiner, der kan føre til en overskridelse af aktionsværdien på 0,5 m/s 2. Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i købet. Brugerne og personer i virksomheden med særlig maskinforstand har ofte en viden og erfaring, der med fordel kan bruges. I nogle tilfælde kan man få maskinen på prøve. Maskinens kapacitet er vigtig. En maskine med begrænset kapacitet, der skal arbejde hårdere og som er længere om at gøre arbejdet, kan give en større vibrationspåvirkning end en mere effektiv maskine. 0,5 m/s 2. Hvis den er under, er det tilstrækkeligt, at leverandøren oplyser, at den er under 0,5 m/s 2. Oplysningerne skal gives i maskinens brugsanvisning og i teknisk salgsmateriale. Ud fra vibrationsoplysningerne kan køberen: Sammenligne maskiner af samme type Undgå de mest vibrerende og vælge den blandt de bedste, der i øvrigt opfylder køberens krav Foretage et skøn over, hvor meget maskinen vibrerer under daglig brug Vær opmærksom på den store usikkerhed, der kan være, når man beregner vibrationsbelastningen på arbejdspladsen ud fra leverandørens oplysninger se afsnit 5. Man skal især kontrollere, at maskinen under leverandørens måling er blevet anvendt på en måde, som svarer til hvordan den bruges hos køberen. Spørg leverandøren om arbejdsopgave, underlag, hastighed mv. For mange mobile maskiner findes der ikke målestandarder, som beskriver drift, og leverandøren kan derfor selv have fastlagt driftsbetingelserne under målingerne. 7.3 Andre oplysninger fra leverandøren Brugsanvisningen skal, hvor det er relevant, bl.a. oplyse om: Hvordan man undgår situationer, hvor vibrationerne kan udgøre en fare Vedligehold (fx hvor ofte affjedring og gummiisolatorer mv. skal kontrolleres og smøres/udskiftes for at undgå, at vibrationsstyrken øges) Nødvendig instruktion i korrekt brug af maskinen og oplæring af personalet, der vedligeholder maskinen Valg af de rette typer redskaber og grej til montering på maskinen, hvis dette påvirker vibrationerne. 7.2 Vibrationsdata fra leverandøren Bekendtgørelsen om indretning mv. af maskiner (Maskindirektivet) kræver, at leverandøren oplyser om vibrationer fra maskiner, hvis vibrationsstyrken er over 14

15 8. Tjekliste til indkøb af maskiner/anlæg Den billigste og mest effektive dæmpning af helkropsvibrationer opnås ved at anskaffe de mest vibrationssvage maskiner. Af tjeklisten fremgår, hvilke oplysninger om vibrationer der er nødvendige inden køb af en ny maskine, samt hvilke overvejelser der i øvrigt skal foretages. Maskine: Fabrikat: Type: Udfyldt af: Dato: Generelt 1. Indkøbspolitik Ja Nej 1.1 Har virksomheden en politik vedrørende vibrationer, som skal følges? Fx en målsætning om, at ingen ansatte må udsættes for skadelige vibrationer. 1.2 Har virksomheden en indkøbspolitik, som skal følges? Fx om involvering af kyndige personer, når der skal købes vibrerende maskiner. 2. Involvering Ja Nej 2.1 Er arbejdsmiljøorganisationen involveret i indkøbet? Hvornår involveres arbejdsmiljøgruppen? Indkøb behandles på et miljøudvalgsmøde. 2.2 Er brugerne/operatørerne involveret i indkøbet? Brugeren/operatøren har ofte en viden og erfaring, som med fordel kan inddrages i beslutningsprocessen. 15

16 3. Den gamle maskine/proces Ja Nej 3.1 Er der erfaringer fra den gamle maskine, der kan anvendes ved indkøbet? Fx en hjemmegjort vibrationsdæmpning. 3.2 Indeholder APV en oplysninger, der skal tages hensyn til? Fx forhold ved maskinen, som bør undgås eller opgaver, som er specielt vibrationsbelastende, og som maskinen skal være velegnet til at løse. 4. Arbejdsprocessen Ja Nej 4.1 Kan arbejdet udføres med en mindre vibrationsbelastende arbejdsproces? 5. Maskinen Ja Nej 5.1 Er maskinen vibrationsdæmpet, så den ikke er unødigt vibrationsbelastende? Er fx. køretøjet forsynet med et godt vibrationsdæmpet sæde? 5.2 Kan der leveres en dæmpet model/bedre sæde? Leverandøren har de bedste muligheder for at dæmpe vibrationerne. 5.3 Kan maskinen besigtiges eller afprøves? Ved normal anvendelse i virksomheden kan der vise sig forhold, som man vanskeligt kan forudsige. Maskinens vibrationsniveau kan stige ved slitage. 5.4 Er der frit udsyn til, hvad føreren skal se, og er alle kontrol- og betjeningsorganer placeret ergonomisk korrekt? Kombinationen af helkropsvibrationer og dårlige arbejdsstillinger specielt med vrid i ryggen medfører øget risiko for rygproblemer. 16

17 6. Deklarerede data Ja Nej 6.1 Har leverandøren opgivet vibrationsdata i brugsanvisningen? Maskinen skal efter Maskindirektivet være CE-mærket, og der skal være oplysninger om vibrationer i maskinens brugsanvisning. 6.2 Er der oplysninger om, hvordan de deklarerede værdier er målt? For nogle maskintyper findes der målestandarder, som leverandøren skal måle efter. Bed leverandøren om nærmere oplysninger om målingen. Afviger driftsforholdene (underlag, hastighed, arbejdsopgave) fra normal daglig drift? Hvis der ikke er målt efter en standard, skal leverandøren oplyse nærmere om vibrationsmåling og driftsforhold. Spørg om der er driftsforhold, hvor maskinen vibrerer mere end opgivet. 7. Helkropsvibrationer Ja Nej 7.1 Bliver helkropsvibrationsbelastningen acceptabel med den nye maskine? Hvor stor vil vibrationsstyrken være, når maskinen bruges, og hvor lang tid er den daglige udsættelse? Ændres vibrationsbelastningen i forhold til den gamle maskine/proces? 7.2 Er helkropsvibrationsstyrken mindre end med andre tilsvarende maskiner på markedet? Skal vurderes ved den normale anvendelse af maskinen i virksomheden. 8. Andre arbejdsmiljøforhold Ja Nej 8.1 Lever maskinen op til andre arbejdsmiljøkrav? Fx vedrørende støj og ergonomi. 8.2 Er adgangsforholdene gode med skridsikre trin og velplacerede håndgreb? 17

18 Henvisninger: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejde Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning mv. af maskiner At-vejledning D.6.7 om helkropsvibrationer Vejledende EU-guide om god praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 2002/44/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) DS/EN A1 om Mekaniske vibrationer Måling og beregning af helkropsvibrationer på arbejdspladsen Praktisk vejledning DS/ISO /Amd om Mekaniske vibrationer og chok Vurdering af helkropsvibrationer Del 1: Generelle krav DS/EN A om Mekaniske vibrationer Måling af helkropsvibrationer og hånd-armvibrationer fra mobilt maskineri Vejledning om helkropsvibrationer indenfor transportområdet fra Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Vejledning om råstofudvinding og behandling - sten, ler og grus fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledning om hånd-arm vibrationer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd 18

19 19

20 Dansk Industri Tlf CO-industri Tlf

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Hånd-arm vibrationer Vejledning om hånd-arm vibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede

Læs mere

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER Indhold 5 Indledning 6 Viden om helkropsvibrationer Definition Helbredseffekter Regler Vurdering af vibrationsbelastning Vejledende vibrationsniveauer for forskellige

Læs mere

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport 121317 Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport INDHOLD : BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER VED VEJTRANSPORT 1 HVAD ER HELKROPSVIBRATIONER? 2 HVILKE HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Indledning Trucks, el-heste og andre løftevogne bruges i stort omfang på lagre. Arbejdstilsynets

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Brugsmanual Stama mini truck

Brugsmanual Stama mini truck Brugsmanual Stama mini truck Saturnvej 17, DK-8700 Horsens Tel 7564 3611 - Fax 7564 5320 - E-mail: stensballe@gmr.dk * Copyright - GMR maskiner a/s - Horsens 1995 - Eftertryk uden tilladelse forbudt. Læs

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 2 JEG KØRER LASTBIL Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Jeg kører last... 22/11/01 10:36 Side 4 INDHOLD FORORD s1: Forord s2: Test dit arbejdsmiljø s4:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

God ergonomi i tjenestebiler. - Politi og forsvar

God ergonomi i tjenestebiler. - Politi og forsvar God ergonomi i tjenestebiler - Politi og forsvar Indholdsfortegnelse 1 Forord...3 2 Indledning...4 3 Ind i og ud af bilen...5 4 Sid og kør godt i bilen...7 4.1 Sæde og rat...7 4.2 Nakkestøtten og sikkerhedsselen...10

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter?

Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? APV for chauffører og bude Arbejdssted: Udfyldt af: Dato: Ja Nej Kommentarer og ideer til forbedringer Løft og håndtering Er der opmærksomhed på, hvad, hvordan og hvor meget chauffør og bud løfter? Vurder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Gaffeltruck 5FG/5FD serien

Gaffeltruck 5FG/5FD serien Motordreven gaffeltruck 5,0-8,0 tons Gaffeltruck 5FG/5FD serien www.toyota-forklifts.dk MATERIAL HANDLING stronger together STABILITET OG YDEEVNE Toyota præsenterer her en avanceret trucktype til et marked,

Læs mere

Check på rengøringsvogne og -maskiner

Check på rengøringsvogne og -maskiner 1 af 12 01-12-2014 15:33 Check på rengøringsvogne og -maskiner OBS: Henvisningerne i den elektroniske udgave af publikationen er opdateret i forhold til den trykte udgave. RENE LINJER I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

Undgå skader under arbejde

Undgå skader under arbejde Undgå skader under arbejde Skadeforebyggelse for transportfirmaer og chauffører der udfører godstransport. Som chauffør skal du dagligt udføre mange arbejdsopgaver, som du kan komme til skade ved læs folderen,

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Skovbrug og gartneri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

Trucks Vejledning om trucks i industrien

Trucks Vejledning om trucks i industrien Trucks Vejledning om trucks i industrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat CO-industri Vester Søgade 12 1790 København

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Børn og unge Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri, 3F Fagligt Fælles Forbund

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

Brugsanvisning til HS-90B

Brugsanvisning til HS-90B Pladevibrator HS-90B m/honda motor Fremstillet i PRC EU-importør: Primus Danmark Aps Industrivej 31 7080 Børkop Danmark Introduktion: For at du kan få mest mulig glæde af din nye pladevibrator, beder vi

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros jeg kører lastbil Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord Forord Denne branchevejledning er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros og er en del af indsatsen for

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndtering af belægningssten Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndtering af belægningssten Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Manuel lægning 11 Håndlangerarbejdet 18 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndtering af belægningssten

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.

Baggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ Udgivet af: Dansk Metal Miljø- og Socialsekretariatet April 2008, 1. oplag Redaktion: Jan Toft Rasmussen Design og tryk: Schultz Grafisk / 568174 Foto: Harry

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. - 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Sunde sikre indkøb. i rengøringsvirksomheder. En indføring i arbejdsmiljørigtige indkøb

Sunde sikre indkøb. i rengøringsvirksomheder. En indføring i arbejdsmiljørigtige indkøb Sunde sikre indkøb i rengøringsvirksomheder En indføring i arbejdsmiljørigtige indkøb En indføring i arbejdsmiljørigtige indkøb i rengøringsvirksomheder. Sunde sikre indkøb Branchearbejdsmiljørådet for

Læs mere

Tunge løft på lager BAR transport og engros

Tunge løft på lager BAR transport og engros Tunge løft på lager BAR transport og engros INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING... 1 1.1 Projektidé... 1 1.2 Baggrund... 1 1.3 Vision og mål... 2 1.4 Målgruppe... 2 2. PROJEKTFORLØB... 3 3. METODER...

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Side 2 Brugervejledning Side 3 Din første tur Side 4 Tilpasning af cyklen Side 4 Justering af sadel Side 5 Justering af ryglæn Side 5 Justering af ryglænets stabilitet

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler.

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. Anvisningerne er velegnede til at anvende ved kortlægning

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Ergonomi på kontorarbejdspladser

Ergonomi på kontorarbejdspladser Ergonomi på kontorarbejdspladser Hvad er ergonomi Bio-psyko-social Gennemgang af hele arbejdssituationen Se med nye øjne på indretning af arbejdspladsen Udnyttelse af teknologien, hvor den findes Se kritisk

Læs mere

arbejde over skulderhøjde

arbejde over skulderhøjde Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for transport og engros medvirker ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for transport og engroshandel og understøtter arbejdsmiljøindsatsen på branche- og

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Håndtering af dæk og hjul

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Håndtering af dæk og hjul Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted Arbejdspladsvurdering for Håndtering af dæk og hjul Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager

Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor. Arbejdspladsvurdering for Lager Kortlægningsskema Tillæg til APV kontor Arbejdspladsvurdering for Lager Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

Få tjek på sikkerheden. Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt

Få tjek på sikkerheden. Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt Få tjek på sikkerheden Vejledning og tjekliste ved gasbrænding af ukrudt Kolofon Udgiver: BAR Jord til Bord, Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg 1. oplag: August 2008 Grafisk tilrettelæggelse: Rechnitzer A/S

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.4 Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær Maj 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE

BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.

Læs mere

Råstyrke - der flytter noget!

Råstyrke - der flytter noget! dantruck 9000 power+ serien Råstyrke - der flytter noget! www.dantruck.com DanTruck 9000 Power+ serien DanTruck 9000 Power+ serien Selv om DanTruck 9000 Power+ serien har dækkene solidt plantet på jorden,

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere