At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer"

Transkript

1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr af juli 1998

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Denne vejledning oplyser om, hvordan man i arbejdssituationen kan undgå, fjerne eller minimere risikoen for skadelig belastning fra helkropsvibrationer. Helkropsvibrationer er de rystelser, der bl.a. ved kørsel i køretøjer påvirker føreren via sædet. Reglerne på området fremgår af bekendtgørelsen om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet 1 (herefter benævnt vibrationsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen kan dog ikke stå alene, men supplerer bl.a. bekendtgørelserne om arbejdets udførelse, indretning af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø. 1. Følger af vibrationspåvirkning Helkropsvibrationer kan medvirke til at give rygproblemer, herunder især lænderygsmerter, men også diskusprolaps og tidlig degeneration af rygsøjlen. Højere vibrationsstyrke og længere tids påvirkning øger risikoen, mens hvileperioder nedsætter den. Når vibrationer forekommer sammen med fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen, øges risikoen for skader. Det samme er tilfældet, når musklerne er trætte, eller ryggen er trykket sammen efter hårdt fysisk arbejde. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes et ujævnt underlag eller mindre påkørsler, forøger også risikoen. De stiplede linjer på diagrammet herunder angiver områder med forskellig helbredsrisiko. På figurens ene akse angives eksponeringstiden, mens den anden akse er den målte vibrationsstyrke. Ved eksponering under den nederste stiplede linje er der ikke klart dokumenteret skadelige helbredsvirkninger. Mellem linjerne skal man være på vagt over for potentiel helbredsrisiko. Over den øverste linje er der helbredsrisiko. Ved 8 timers eksponering er der således ingen særlig risiko under 0,45 m/s 2, mens vibrationsstyrke over 0,8 m/s 2 medfører helbredsrisiko. 1 Bekendtgørelsen gennemfører Direktiv 2002/44/EF af 25/ om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer).

4 4 Områder med forskellig helbredsrisiko ved helkropsvibrationer. Aftegnet fra DS/ISO 2631 med tilladelse fra DS 10 Vibrationernes acceleration i m/s 2 6,3 4 2,5 1,6 1 0,63 0,4 0,315 0,25 0,16 10 db 0,1 10 min 0, timer Helbredsrisiko Potentiel helbredsrisiko Ingen dokumenteret helbredsrisiko Eksponeringstid Den daglige vibrationsbelastning bruges til at karakterisere vibrationsudsættelse på arbejdspladsen. Vibrationsbelastning sammenregnes af vibrationsstyrker og tilhørende varigheder. 2. Målgruppe Reglerne om beskyttelse mod helkropsvibrationer gælder for arbejde i et ansættelsesforhold. 3. Planlægning af arbejdet Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af vibrationer fjernes, ved at vibrationerne begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau.

5 5 Erfaringsmæssigt begrænses belastningen fra vibrationer således mest effektivt, hvis forebyggende tiltag igangsættes ved planlægning af arbejdet og ved valg af tekniske hjælpemidler og arbejdsmetoder. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den tekniske udvikling og mulighederne for at minimere vibrationer under arbejdet. Desuden skal der gennemføres en hensigtsmæssig instruktion. Det er nødvendigt, at man på arbejdspladsen får overblik over de enkelte farekilder i de arbejdsopgaver, som udføres i virksomheden. Tilsvarende skal det fastlægges, hvordan farekilderne kan fjernes, eller hvis det ikke er muligt hvordan man forholder sig til dem, så man kan undgå skader. Farekilder i arbejdet, der kan føre til skader, kan stamme fra arbejdspladsens teknologi, arbejdets tilrettelæggelse og den faktiske udførelse af arbejdet. Desuden varierer risiciene over tid, afhængigt af den sammenhæng og de omgivelser, som opgaverne udføres i. De ansattes egen erfaring er en vigtig kilde, når de daglige sikkerhedsproblemer skal kortlægges, fordi de ansatte ofte bedst ved, hvornår og hvor risici opstår. 4. Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges forsvarligt. Det indebærer, at der skal udarbejdes en samlet vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen (APV). APV en skal omfatte en vurdering af vibrationsforholdene, hvor det er relevant. Det vil sige, at vibrationer fx medtages, når virksomheden tilhører en branche, hvor vibrationer er nævnt i Arbejdstilsynets vejviser, og det er relevant for den enkelte virksomhed. Væsentlige vibrationsproblemer skal dog indarbejdes i APV en, uanset om vibrationer er behandlet i den relevante arbejdsmiljøvejviser eller ej. Ved udarbejdelse af APV en skal der særligt tages hensyn til: Påvirkningens styrke, type og varighed. Det gælder også forudsigelig belastning fra bump. Aktionsværdien og grænseværdien, se afsnit 6. Oplysninger fra leverandører eller andre om produktets vibrationsstyrke. Muligheden for at anvende andet udstyr, som er mindre vibrerende. Negative effekter på sundhed og sikkerhed for personer, som kan være særligt følsomme for vibrationer. Fx gravide, særligt unge eller gamle arbejdstagere og personer, der i forvejen har nakke- eller rygproblemer.

6 6 Eventuel indirekte effekt af vibrationer på sikkerheden på arbejdspladsen, fx kan vibrationer forårsage skader på køretøjer eller disses udstyr eller være forstyrrende for korrekt betjening af kontrolanordninger eller aflæsning af instrumenter, og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko. Eventuelle resultater af relevante arbejdsmedicinske undersøgelser, der giver anledning til foranstaltninger på den pågældende virksomhed. En APV kan omfatte arbejdsgiverens begrundelse for, at risikoen ved helkropsvibrationer er så lille, at det ikke er nødvendigt at lave en detaljeret APV. Det skal med jævne mellemrum påses, at forholdene er i orden de steder, hvor belastningen fra helkropsvibrationer kan være sundhedsskadelig. De ansatte skal informeres om resultaterne af de gennemførte vurderinger og/eller målinger. Der skal desuden informeres om den helbredsrisiko, der kan være forbundet med arbejdet. 5. Vurdering og måling Vibrationsbelastningen af en person beregnes over en 8 timers arbejdsdag ud fra vibrationsstyrken og varigheden af påvirkningen. Vibrationsbelastningen kan beregnes ud fra oplysninger fra leverandøren om det tekniske hjælpemiddels vibrationsstyrke og -varighed sammenholdt med de konkrete arbejdsoperationers varighed. Det er dog en forudsætning, at arbejdsoperationen er sammenlignelig med den, der ligger til grund for leverandørens oplysninger. Det vil i den forbindelse fx være hensigtsmæssigt at undersøge, om driftsbetingelserne er sammenlignelige (hastighed, påmonteret arbejdsudstyr osv.) om der er målt i alle relevante måleretninger (eksempelvis vandret retning for en gummihjulslæsser). Man skal endvidere være opmærksom på, at slidt udrustning kan medføre højere vibrationspåvirkning end nyt. Hvis man ikke kan skaffe brugbare oplysninger om vibrationsstyrken, må der i stedet foretages målinger. Måling og vurdering af helkropsvibrationer foretages i henhold til International Standard, DS/ISO Nyttig information gives i DS/EN Helkropsvibrationer måles ved hjælp af en flad gummiplade med indstøbte vibrationsfølere, der anbringes på sædet under føreren. Ved en stående person anbringes gummipladen mellem fødderne. Vibrationernes acceleration måles i

7 7 m/s 2 i tre retninger vinkelret på hinanden, se figurerne nedenfor. Resultatet for den værste af de tre retninger anvendes. Vibrationsstyrken i vandret retning skal ganges med 1,4, inden der sammenlignes med lodret. z z y x y Aftegnet fra DS/ISO med tilladelse fra DS x Vibrationsbelastningen over en arbejdsdag er det tidsvægtede gennemsnit af vibrationsstyrke og -varighed over en arbejdsdag på 8 timer, se bilag. 6. Aktionsværdi og grænseværdi Vibrationsbekendtgørelsen indeholder en aktionsværdi og en grænseværdi for den daglige vibrationsbelastning (8 timer). Begge værdier skal forstås som gennemsnit over en arbejdsdag. Kortvarige perioder med kraftig vibration er derfor tilladte Aktionsværdi Aktionsværdien på 0,5 m/s 2 angiver, hvornår der skal handles i forhold til vibrationsbelastningen. Overskrides værdien, skal årsagen undersøges, og der skal planlægges og gennemføres tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at begrænse belastningen mest muligt.

8 8 Der vil ikke blive tale om, at arbejdet stoppes. Findes der ikke egnede foranstaltninger, kan arbejdet fortsættes, selv om aktionsværdien overskrides. Tabellen nedenfor viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, hvis vibrationsbelastningen på 0,5 m/s 2 ikke skal overskrides: 0,5 m/s 2 8 timer 0,7 m/s 2 4 timer 1,0 m/s 2 2 timer 1,4 m/s 2 1 time 6.2. Grænseværdi må under ingen om- Grænseværdien for vibrationsbelastning på 1,15 m/s 2 stændigheder overskrides. Overskrides værdien, skal der derfor straks tages initiativ til at bringe belastningen under grænseværdien. Samtidig skal årsagen til overskridelsen påvises, og der skal tages organisatoriske og tekniske forholdsregler mod en gentagelse af overskridelsen. Grænseværdien træder først i kraft den 6. juli 2010 for arbejde med arbejdsudstyr, der blev stillet til arbejdstagerens rådighed før den 6. juli 2007, og som ikke under hensyn til den seneste tekniske udvikling og organisatoriske foranstaltninger kan overholde grænseværdien. For landbrugs- og skovbrugssektoren løber overgangsperioden på de samme betingelser frem til den 6. juli Tekniske og organisatoriske foranstaltninger Ved valg af tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal følgende tillægges særlig opmærksomhed: Alternative arbejdsmetoder Udformning af arbejdspladser Valg af passende tekniske hjælpemidler med et godt ergonomisk design og det lavest mulige vibrationsniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres Begrænsning af eksponeringens varighed og styrke Kørsel med en hastighed der ikke er for høj i forhold til det underlag, der køres på

9 9 Valg og afmærkning af køreveje, der fører uden om kloakdæksler, huller, brosten, køreplader mv. Om muligt, jævning af de strækninger, der køres ofte på Passende arbejdstider med tilstrækkelige pauser Udstyr, som nedsætter risikoen for skader forårsaget af vibrationer, fx sæder, der dæmper vibrationerne Planer for vedligeholdelse af arbejdsudstyr. 7. Oplæring og instruktion Arbejdsgiveren skal generelt sørge for information, instruktion og oplæring om, hvordan arbejde, hvor den ansatte udsættes for vibrationer, udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal i oplæringen og instruktionen særligt tages hensyn til følgende: De trufne tekniske og organisatoriske foranstaltninger, se afsnit 6.3 Resultaterne af de gennemførte arbejdspladsvurderinger, se afsnit 4 Arbejdsmetoder, som kan minimere belastningen af vibrationer mest muligt Aktions- og grænseværdien, se afsnit 6 Hvordan tegn på arbejdsbetingede lidelser og arbejdsulykker skal opdages og anmeldes Under hvilke betingelser arbejdstageren har ret til arbejdsmedicinske undersøgelser, se afsnit Arbejdsmedicinske undersøgelser Vibrationsbekendtgørelsen supplerer bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø. Når APV en viser, at der er fare for den ansattes helbred som følge af helkropsvibrationer, skal den ansatte have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis påvirkningen fra vibrationer er så kraftig (overstiger 0,5 m/s 2 ), at der er en risiko for lænderygsygdom eller anden forringelse af helbredet der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen (fx i forhold til lænderygsygdom findes der sådanne effektive teknikker).

10 10 9. Dispensation Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i vibrationsbekendtgørelsen, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt. Det er dog et krav, at afvigelsen er forenelig med EU-direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagerens eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer). Der kan bl.a. på baggrund af en konkret, individuel ansøgning gives dispensation fra overholdelse af grænseværdien. Det er i disse tilfælde en betingelse, at vibrationsbelastningen normalt er mindre end aktionsværdien, men varierer mærkbart og af og til overstiger grænseværdien. Dispensation er desuden betinget af, at den gennemsnitlige vibrationsstyrke beregnet over en uge er mindre end grænseværdien, og det skal påvises, at risikoen fra det aktuelle udsættelsesmønster er mindre end risikoen ved udsættelse for grænseværdien. En eventuel dispensation vil indeholde vilkår, der under hensyn til de særlige omstændigheder sikrer, at risici som følge af vibrationsbelastningen begrænses til et minimum. Desuden vil afgørelsen være ledsaget af et krav om, at der over for de berørte indføres en skærpet helbredskontrol. Dispensationen tages op til fornyet overvejelse hvert 4. år og bortfalder under alle omstændigheder, så snart årsagen til dispensationen bortfalder. I forbindelse med dispensation vil Arbejdstilsynet høre arbejdsmarkedets parter. Jens Jensen

11 11 BILAG Måling og vurdering af helkropsvibrationer foretages i henhold til kapitel 5, 6 og 7 og Annex A og B i DS/ISO Nyttig information gives i DS/EN Den daglige vibrationsbelastning A(8) af en person udregnes ved hjælp af formlen: Hvor: a w er den frekvensvægtede r.m.s.-vibrationsstyrke i m/s 2 i en af de tre på hinanden vinkelrette retninger x, y og z T er varigheden af eksponeringen med vibrationsstyrken aw T 0 er 8 timer k er 1,4 for x og y-retningerne, og k er 1 for z-retningen. Den daglige vibrationsbelastning udregnes separat for hver af de tre retninger x, y og z. Vurderingen af eksponeringen baseres på den største af værdierne i henhold til de tre retninger. Hvis der i løbet af arbejdsdagen udføres to eller flere arbejdsoperationer med forskellig vibrationsstyrke, udregnes den daglige vibrationsbelastning A(8) ud fra formlen: Hvor: n er antallet af forskellige arbejdsoperationer i løbet af dagen a wi er vibrationsstyrken for arbejdsoperation i, og T i er varigheden af arbejdsoperation i. Når der forekommer kraftige bump, er r.m.s.-måling ikke altid tilstrækkeligt. Når forholdet mellem peak-værdi og r.m.s.-værdi (topfaktoren) er større end 9, kan man i henhold til standarden vælge mellem to målemetoder som supplement til ovennævnte måling af vibrationsbelastningen. Arbejdstilsynet anbefaler, at der så anvendes løbende r.m.s.-måling med en integrationstid på 1 s, og at den maksimale værdi aflæses. Vibrationsstyrke beregnet over 40 timer Den gennemsnitlige vibrationsstyrke beregnet over en uge A(8)uge er det tidsvægtede gennemsnit af vibrationernes styrke og varighed inden for en perio-

12 12 de på 7 dage (en uge) over en referenceperiode på fem 8 timers dage (40 timer). Den udregnes ved hjælp af formlen: Hvor: A(8) j er vibrationsbelastningen for dag j.

13 13 Referencer Dansk Standard DS/ISO Mekaniske vibrationer og chok - Vurdering af helkropsvibrationer - Del 1: Generelle krav. Dansk Standard DS/EN Mekaniske vibrationer Måling og beregning af helkropsvibrationer på arbejdspladsen Praktisk vejledning. Technical Report prcen/tr Whole body-vibration Guidelines for vibration hazards reduction Part 1: Engineering methods by design of machinery. Technical Report prcen/tr Whole body-vibration Guidelines for vibration hazards reduction Part 2: Management measures at the workplace.

14

15

16 Regler: Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejdet Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø Læs Arbejdstilsynets vejledning om: Hånd-arm vibrationer Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon Telefax e-post Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Scanprint A/S

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20. Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20. Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.20 Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring mv. November 2006 Erstatter At.meddelelse nr. 4.04.18 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3 Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer Juli 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring)

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1. Fjernstyring (trådløs styring) At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.0.1 Fjernstyring (trådløs styring) Vejledning om indretning af fjernstyring til tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af Maskindirektivet April 2006 Erstatter

Læs mere

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 At-VEJLEDNING Brug af transportable stiger Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 Juli 2005 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde kirkeministeriet kirkeministeriet vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Arbejdstilsynet har haft

Læs mere

D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane

D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane At-VEJLEDNING D.4.2 Marts 2002 Mobning og seksuel chikane 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til

Læs mere

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4 At-VEJLEDNING Køleanlæg og varmepumper At-vejledning B.4.4 Oktober 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed.

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE Forord 1 Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne arbejdsmiljøhåndbog give et redskab til sikkerhedsorganisationen i zoologiske haver,

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16. Svejsning, skæring mv. i metal

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16. Svejsning, skæring mv. i metal At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16 Svejsning, skæring mv. i metal April 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 2.09.2 af november 1999 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentant

Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsmiljø F O A F A G O G A R B E J D E Sikkerhedsrepræsentant hvad så? Valgt som sikkerhedsrepræsentant hvad så? Dine kolleger har valgt dig til sikkerhedsrepræsentant for en 2-årig periode. FOA ønsker

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde

Helbredskontrol ved natarbejde VEJLEDNING VEDR. Helbredskontrol ved natarbejde Bliv inspireret til den lokale aftale! Indholdsfortegnelse Formålet med helbredskontrollen 4 Målgruppen for helbredskontrol 4 Ansatte på det private område

Læs mere

undgå Vold, mobning og chikane

undgå Vold, mobning og chikane undgå Vold, mobning og chikane 1 redaktionsgruppe Fra KTO: Charlotte Bredal, FOA Fag og Arbejde Niels Jakobsen, HK/Kommunal Jan Kahr Frederiksen, FTF-K Eva Marianne Rosenbæk, AC Henrik Carlsen, KTO Fra

Læs mere

Sundere rengøringsjob. Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig

Sundere rengøringsjob. Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig Sundere rengøringsjob Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig Indholdsfortegnelse Forord... 3 Velkomst... 4 Oplæring, instruktion og uddannelse... 6 Rengøringsmetoder... 10 Rengøringsprodukter...

Læs mere

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked

Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Arbejde i Danmark - en guide til det danske arbejdsmarked Indhold I. Beskæftigelsesministerens forord... 1 II. De vigtigste træk ved det danske arbejdsmarked... 2 1. De fleste er medlem af en faglig organisation...

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 28. 1. 2000 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 23/57 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse

Læs mere

ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly

ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly Vejledning om BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly Forord Mennesker er skabt til at bevæge sig og til at skifte mellem arbejde

Læs mere

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Håndbog for bygningsmalere Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Telefonliste Alarm 112 Politi 114 Arbejdstilsynet 70 12 12 88 ARBEJDSMILJØHUSET 44 85 02 20 Indholdet i denne

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave (stx, hf, hhx, htx) December 2014 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 3. udgave Udgivet december 2014 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ BRANCHEVEJLEDNING TIL KONTORARBEJDSPLADSER OPSKRIFTER PÅ ARBEJDSGLÆDE GOD TRIVSEL - EN FÆLLES OPGAVE FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ _ 00 GOD TRIVSEL FORORD FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning,

Læs mere