Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hånd-arm vibrationer. Vejledning om hånd-arm vibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd"

Transkript

1 Hånd-arm vibrationer Vejledning om hånd-arm vibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd

2 Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde, hvor der er risiko for helbredsbelastende hånd-arm vibrationer. Formålet med vejledningen er at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der er endvidere udarbejdet en vejledning om helkropsvibrationer. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Vejledningen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, som er arbejdsmarkedets part i industriens fælles forum for arbejdsmiljøaktiviteter. Denne og andre publikationer, som omhandler et godt og sikkert arbejdsmiljø, findes også i elektronisk form på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades på eller de kan købes hos Videncenter for Arbejdsmiljø, tlf Bestillingsnr Industriens Branchearbejdsmiljøråd Layout, produktion og tryk: Rosendahls a/s Trykt på miljøvenligt papir Oplag: ekspl. Januar 2014 ISBN Vejledningen er udarbejdet af Akustik Aps. Per Møberg Nielsen og Jan Gybel Jensen Illustrationer: Per Møberg Nielsen og arkiv.

3 Indhold 4 1. Hvad er hånd-arm vibrationer 4 2. Helbredsproblemer 6 3. Sikkerhedsforanstaltninger 3.1 Anden produktionsteknik 3.2 Ændring af produktet 3.3 Valg af maskiner 3.4 Mindre kraft til at holde maskinen 3.5 Handsker 3.6 Vedligeholdelse 3.7 Nedsat påvirkningstid 9 4. Vibrationsbelastning 4.1 Påvirkningstid 4.2 Vibrationsstyrke 4.3 Beregning af vibrationsbelastning Vibrationsstyrken vurderet ud fra leverandørens data Måling af vibrationsstyrken i virksomheden Indkøb af vibrerende maskiner 7.1 Indkøbspolitik 7.2. Vibrationsdata fra leverandøren 7.3 Andre oplysninger fra leverandøren Tjekliste til indkøb af maskiner 18 Bilag: Målinger efter ældre standarder Henvisninger 3

4 1. Hvad er hånd-arm vibrationer Hånd-arm vibrationer er rystelser, der udbreder sig i hænder og arme, når man bruger vibrerende maskiner. Dagligt eller hyppigt arbejde med vibrerende maskiner medfører udsættelse for hånd-arm vibrationer, men også kortvarigt arbejde som eksempelvis reparationsog vedligeholdelsesarbejde med især slående maskiner kan medføre kraftig hånd-arm vibrationsudsættelse. Man skelner mellem hånd-arm vibrationer og helkropsvibrationer. Helkropsvibrationer kommer normalt fra sæde eller underlag, man står på. Helkropsvibrationer behandles i vejledning om helkropsvibrationer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd. Inden for Industriens Branchearbejdsmiljøråds område er der især hånd-arm vibrationer inden for følgende brancher: Energi og råstoffer Metal og maskiner Plast, glas og beton Transportmidler Man udsættes for hånd-arm vibrationer ved brug af slående eller roterende håndmaskiner som mejselhamre, borehamre, slibemaskiner, møtrikspændere og stavvibratorer, eller hvis man holder et emne mod en slibeskive. Man kan også blive udsat for vibrationer, når man betjener rat og håndtag på maskiner, der styres eller føres. Vibrationsstyrken måles ved hjælp af små følere - accelerometre - der fastgøres, hvor man holder fast på maskinen, og udtrykkes i meter pr. sekund i anden (m/s 2 ). Figur 1: Eksempler på vibrerende håndværktøj 2. Helbredsproblemer Hvide fingre viser sig først ved, at spidsen af en eller et par fingre bliver hvide i koldt vejr, eller når man rører ved noget koldt. Man kan typisk opleve, at fingerspidserne bliver hvide og følelsesløse en kold vintermorgen. Når blodet vender tilbage, bliver de røde og varme - og det kan gøre ondt. Hvis man fortsætter med at arbejde med vibrerende maskiner, bliver et større område af fingrene ramt. Fingrene bliver hvide helt ned til knoerne ved håndfladen. Tommelfingeren rammes dog sjældent. Samtidig får man anfaldene hyppigere, efterhånden hele året rundt, hvis det er lidt køligt. Nu får man problemer, hvis man fx går i haven eller fisker, og det kan blive svært at knappe skjorten. Nogle har hvide fingre uden at have rørt en vibrerende maskine. Det gælder mærkeligt nok især unge kvinder. Påvirkning af nerver giver først prikken og følelsesløshed i fingre og hænder. Hvis man fortsætter i jobbet, bliver symptomerne værre, man bliver fummelfingret, og både arbejdsevnen og dagligdagen påvirkes. Figur 2: Anfald af hvide fingre. Illustration Rolf Petersen 4

5 Der er ingen effektiv behandling af skader fra vibrerende værktøj. Hvis man begynder at få symptomer, er det eneste effektive middel at holde op med at arbejde med vibrerende værktøjer. Hvis symptomerne ikke er kraftige, kan man slippe af med dem igen, især hvis man er ung. Hvis man har symptomer på vibrationsskade, skal man få det undersøgt nærmere af en læge. Lægen har pligt til at anmelde arbejdsbetingede lidelser på mistanke om sygdom relateret til arbejde. Fagforeningen, er.qxd 04/04/06 16:55 Side 4 lægen eller den udsatte selv kan anmelde en arbejdsskade. Både hvide fingre og nerveskader anerkendes som erhvervssygdomme af Arbejdsskadestyrelsen efter nogle særlige kriterier. Omkring anmeldelser, mest fra mænd, anerkendes hvert år. Diagrammet herunder viser, hvor længe det varer før 10% af dem, der udsættes for vibrationer, får hvide fingre i forhold til, hvor kraftigt de er påvirket. Arbejde med kraftigt slående håndværktøjer som slagnøgler og nittehamre kan medføre større risiko for skader, end figuren viser. Nyere svensk forskning tyder på, at der er øget risiko for at få høreskade, når man arbejder med vibrerende håndværktøjer. Påvirkningstid Å r Figur 3: Den skrå røde linje viser risikoen for, at 10 % af de påvirkede får sygdommen hvide fingre. På diagrammets vandrette akse afsættes vibrationsbelastningen, mens det på den lodrette akse aflæses, hvor længe det varer, før 10 % af de påvirkede har symptomer. Ved 5 m/s 2 vil eksempelvis 10 % få hvide fingre i løbet af ca. 6 år m/s 2 Vibrationsbelastning Aftegnet fra DS/ISO med tilladelse fra DS 5

6 3. Sikkerhedsforanstaltninger Reglerne for hånd-arm vibrationer på arbejdspladsen gælder for alle ansatte. Selvstændige skal overholde grænseværdien. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om vibrationer indeholder en aktionsværdi og en grænseværdi for vibrationsbelastning ( 3). Begge værdier er gennemsnit over en arbejdsdag som beskrevet i afsnit 5. Dette gennemsnit kaldes vibrationsbelastning og findes ved at sammenregne vibrationernes styrke og deres varighed. Grænseværdien er på 5,0 m/s 2 Aktionsværdien er på 2,5 m/s 2 Hånd-arm vibrationer.qxd 04/04/06 16:55 Side 1 Efterfølgende tabel viser, hvor lang tid man kan udsættes for forskellige vibrationsstyrker, inden aktionsværdien på 2,5 m/s 2 overskrides. Vibrationsstyrke m/s 2 Påvirkningstid Timer : minutter 2,5 8:00 3 4:45 3,5 4:00 4 3:00 5 2:00 6 1:25 7 1: :30 Figur 4: Arbejdstilsynets bekendtgørelse og vejledning. At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.2 Hånd-arm vibrationer April 2006 Erstatter november 2002 Grænseværdien på 5 m/s 2 må under ingen omstændigheder overskrides. Aktionsværdien på 2,5 m/s 2 kan overskrides, men hvis det sker, skal arbejdsgiveren undersøge årsagen, og der skal træffes foranstaltninger, så vibrationsbelastningen begrænses mest muligt. Det kan både være tekniske foranstaltninger som fx udskiftning af værktøj, eller det kan være organisatoriske foranstaltninger, hvor arbejdet planlægges på en anden måde og for eksempel deles imellem flere personer. Ifølge vibrationsbekendtgørelsen skal: arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risiko som følge af vibrationer fjernes ved at vibrationerne begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau ( 4) arbejdspladsvurderingen indeholde en vurdering af vibrationsforholdene, hvor det er relevant. Det vil sige, at vibrationsforholdene medtages, når virksomheden tilhører en af brancherne nævnt i afsnit 1, eller der dagligt/hyppigt er arbejde med vibrerende maskiner. I det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge belastningsforholdene, udføres målinger ( 5) arbejdsgiveren sørge for instruktion og oplæring om, hvorledes arbejdet udføres forsvarligt, når man udsættes for vibrationer ( 9) der foretages en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis aktionsværdien overskrides, og arbejdstageren ønsker det ( 10) Følgende metoder anvendes blandt andre til at nedsætte risikoen for skader. Se i øvrigt vibrationsbekendtgørelsen 7 og At-vejledningen afsnit Anden produktionsteknik 2. Ændring af produktet 3. Valg af maskiner 4. Mindre kraft til at holde maskinen 5. Handsker 6. Vedligeholdelse 7. Netsat påvirkningstid 6

7 3.1 Anden produktionsteknik I nogle tilfælde kan man anvende en anden, ikke vibrerende teknik. Man skal dog sørge for, at der ikke opstår nye arbejdsmiljøpåvirkninger fx af kemisk art eller støj. I nogle tilfælde kan det også være muligt sammen med kunden at ændre produktet, så der bliver mindre vibrationsbelastende arbejde, fx kan antallet af svejsefuger, der skal slibes, måske reduceres. Til tider kan alternativerne ikke fuldstændig afløse de vibrationsbelastende metoder, men de kan ofte reducere påvirkningen væsentligt. Eksempler på alternativ produktionsteknik: Lime letmetalplader i stedet for at nitte eller skrue Grovrense støbegods med flammeskærer i stedet for at bruge mejselhammer eller slibemaskiner Brug fræsning eller drejning i stedet for håndværktøj Brug sejtrækkende eller lufthydrauliske møtrikspændere. Figur 6: Eksempler på vibrationsdæmpede maskiner. 3.3 Valg af maskiner Hvis man ikke kan undgå at bruge vibrerende maskiner, anskaffes de mindst vibrerende. En del producenter har vibrationsdæmpede modeller. Det ses på maskinens vibrationsdata i brugsanvisningen eller på fabrikantens hjemmeside. Se afsnit 7 om indkøb. Figur 5: Eksempler på sejtrækkende møtrikspændere Maskinen skal være vibrationsdæmpet fx med afvibrerede håndtag på mejselhamre eller autoafbalancerede vinkelslibere. Leverandøren kan oplyse, om maskinen er vibrationsdæmpet på en måde, der ikke umiddelbart ses. Det kunne være modsatgående stempler, der udligner kræfterne i mejselhamre. 3.2 Ændring af produktet Produkternes design er på mange måder bestemmende for arbejdsprocesserne og dermed hvilke maskiner, der anvendes. Ved at indtænke vibrationsreduktion både i design og produktionsplanlægning kan det være muligt at reducere de vibrationsbelastende processer. Man kan eksempelvis ændre produktet, så der anvendes samleprocesser, der ikke kræver efterfølgende slibning, polering og rensning, eller man kan skærpe krav til svejse- og støbeprocesser og derved begrænse det efterfølgende vibrationsbelastende arbejde med rensning og slibning. 3.4 Mindre kraft til at holde maskinen Jo kraftigere greb en maskine skal holdes med, jo kraftigere er påvirkningen af hånden. Et kraftigt greb kan være nødvendigt for at bære maskinens vægt, styre maskinen eller for at sikre tilstrækkelig kraft til bearbejdningen af emnet. 7

8 Følgende kan gøres for at opnå et let greb: 1. Balanceophæng og aflastningsstativer kan støtte eller bære maskiner som fx boremaskiner, skruetrækkere og luftnøgler. 2. Understøt emnet, når tunge emner skal slibes på en søjleslibemaskine. Så behøver man kun at holde emnet mod slibestenen og ikke bære hele emnets vægt. 3. God ergonomisk udformning af greb og en god kunststofoverflade gør det muligt at anvende en mindre gribekraft. 4. Grundig instruktion i den rette brug af maskinen kan sikre, at den vibrerer mindst muligt, og at man kun bruger den nødvendige gribekraft. Mange vibrationsdæmpede maskiner, fx mejselhamre, vibrerer kraftigt, hvis man trykker for hårdt under brug. 3.5 Handsker Vibrationsisolerende handsker har begrænset effekt og virker ikke ved frekvenser under Hz. Jo lavere frekvens man ønsker dæmpet, jo tykkere skal handskerne være. Dermed nedsættes deres anvendelighed i praksis. Forkerte handsketyper kan give falsk tryghed i forhold til vibrationsbelastningen. Handsker, der sælges som vibrationsisolerende, skal være CE-mærket i henhold til standarden EN/ISO Vedligeholdelse Ældre og slidte maskiner vibrerer normalt mere end nye. Skæve, ubalancerede eller roterende dele øger vibrationsstyrken markant. For at begrænse vibrationerne er det derfor vigtigt, at vibrerende håndmaskiner og andre vibrerende maskiner serviceres regelmæssigt, og specielt at eventuelle vibrationsdæmpende funktioner tjekkes. Håndmaskiner skal justeres og vedligeholdes efter leverandørens brugsanvisning. Leverandøren kan vejlede om vedligeholdelse. Eldrevne håndmaskiner, der benyttes jævnligt, skal regelmæssigt underkastes mekanisk og elektrisk eftersyn se vejledning om eldrevne håndmaskiner fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd, afsnit Nedsat påvirkningstid Hvis der stadig er risiko for vibrationsskader, efter at alle rimelige tekniske foranstaltninger er udført, reduceres påvirkningstiden, fx ved jobrotation. Det er vigtigt at undgå lange intensive arbejdsperioder. Ved kraftigt vibrationsbelastende arbejde indlægges mange pauser og afbrydelser. Figur 7: Eksempler på balanceophæng og aflastningsstativer 8

9 4. Vibrationsbelastning Når man skal vurdere, om der er risiko for helbredsskader eller om Arbejdstilsynets regler er overholdt, skal man vurdere vibrationsudsættelsen over en hel arbejdsdag. Dvs. hvilke maskiner der bruges, hvor meget de vibrerer, og hvor lang tid der arbejdes med hver maskine på en dag. Den gennemsnitlige påvirkning over en 8 timers arbejdsdag kaldes vibrationsbelastning og betegnes A(8). - Hvis der arbejdes med forskellige vibrerende maskiner, eller hvis samme maskine anvendes på forskellige måder, skal der foretages målinger eller vurderinger af de enkelte vibrationsstyrker. Når man skal finde vibrationsbelastningen, skal man: 1. fastlægge påvirkningstiden for hver vibrationsbelastende arbejdsopgave 2. finde vibrationsstyrken ved hver vibrationsbelastende arbejdsopgave 3. sammenregne påvirkningstider og vibrationsstyrker til vibrationsbelastning Figur 8: Vibrationsbelastning. 4.1 Påvirkningstid Påvirkningstiden er den tid, hvor hænderne udsættes for vibrationer fra værktøjet eller emnet. Den kaldes også for kontakttiden. Det er kun den tid, hænderne udsættes for vibrationer fra maskinen, der indgår i påvirkningstiden. Man skal fx ikke medregne den tid, hvor et vibrerende værktøj holdes i hånden, uden at det er i gang. Normalt er det den vibrationsudsatte, der er bedst til at vurdere, hvor lang tid han/hun udsættes for vibrationerne. Man kan eventuelt i en periode have en logbog liggende ved maskinen og skrive ned, hver gang den bruges og hvor længe den bruges. Nogle større maskiner er forsynet med en timetæller, der kan være en støtte til denne vurdering. 4.2 Vibrationsstyrke Når man skal fastlægge vibrationsstyrken, kan man enten anvende måleresultater fra maskinleverandøren (se afsnit 5) eller gennemføre målinger i virksomheden (se afsnit 6). Det er kompliceret at måle vibrationsstyrken fra en maskine - bl.a. påvirkes resultatet af, hvordan føleren er sat fast, og hvor løst man holder på håndtaget. Ligeledes har maskinens driftsbetingelser og de materialer, der arbejdes med, ofte stor betydning. Der er derfor i tidens løb udarbejdet en lang række forskellige standarder, der beskriver, hvordan målingerne kan udføres (se afsnit 6 og bilag). 9

10 4.3 Beregning af vibrationsbelastning Sammenregningen af påvirkningstider og vibrationsstyrker til vibrationsbelastning kan foretages ved hjælp af formler eller vibrationspoint som beskrevet i bilag til Arbejdstilsynets vejledning: Hånd-arm vibrationer. Men det er nemmere at gå på internettet og taste vibrationsstyrker og de tilhørende tider ind i et skema, der beregner vibrationsbelastningen. Samtidig har metoden den fordel, at man foruden den samlede vibrationsbelastning over hele dagen også kan se, hvor meget de enkelte arbejdsopgaver bidrager med til belastningen, så man kan prioritere indsatsen. Metoden med vibrationspoint forklares nærmere og vises med et eksempel i Arbejdstilsynets vejledning. Herunder vises, hvordan samme beregning kan klares ved at bruge et af de regneskemaer, der findes på nettet. En ansat på et støberi renser støbegods og anvender 3 værktøjer i løbet af en arbejdsdag: Vinkelsliber 14 m/s 2 i 2,5 timer Pudsemaskine 16 m/s 2 i 1 time Mejselhammer 12 m/s 2 i 0,5 timer Tallene i skemaet sættes ind som på skærmbilledet herunder og der trykkes på "Beräkna". Figur 9: Vibrationsbelastningen findes som Total daglig exponering til 4,3 m/s 2. Under "Exponering per dag" ses vibrationspåvirkningerne fra hvert enkelt værktøj. De viser, at mejselhammeren er den værste vibrationskilde, selv om den bruges kortest tid. Som ekstra information kan man se, hvor lang tid hvert værktøj må anvendes, før grænseværdi eller indsatsværdi (aktionsværdi) overskrides hvis kun dette ene værktøj bruges den dag. 10

11 1. udgave Vibrationsstyrken vurderet ud fra leverandørens data Vibrationsstyrken kan baseres på målinger, som andre har foretaget. Nogle gange kan man finde resultater fra videnskabelige undersøgelser, som kan anvendes, men som oftest er det målinger, som leverandøren har foretaget og viser på sin hjemmeside, man kan få fat i. Leverandøren er forpligtet til at opgive vibrationsdata i salgsmaterialet og i brugsanvisningen til alle vibrerende maskiner, der sælges i EU de såkaldte deklarationsværdier. Der er udarbejdet standarder, som præcist beskriver, hvordan leverandøren skal måle vibrationsstyrken for mange forskellige maskintyper. Når leverandøren ikke kan bruge en af de eksisterende målestandarder, skal han bruge en målemetode, der er tilpasset maskinen. De danske regler fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning mv. af maskiner. Leverandørens deklarerede værdier kan i mange tilfælde anvendes, når man skal finde vibrationsbelastningen, men man skal være opmærksom på, at der i nogle tilfælde kan være stor usikkerhed ved denne metode. For at leverandørens data kan anvendes, skal deklarationsmålingerne være udført under driftsforhold, der er sammenlignelige med forholdene i virksomheden. Hvis fabrikantens deklarerede data skal kunne anvendes, forudsætter det også, at maskinen i virksomheden skal være ny eller være vedligeholdt, så den ikke vibrerer mere, end da den var ny. Tidligere skulle vibrationsmålingerne for nogle maskiner ifølge standarderne kun foretages i en retning, nu skal vibrationsbelastning beregnes ud fra målinger af vibrationer i 3 retninger, der står vinkelret på hinanden. Opgiver leverandøren vibrationsstyrken som "Triaksial vibration", "Vibration vector sum" eller "Vibration total value", kan man regne med, at der er målt i alle 3 retninger. Hvis leverandørens data er baseret på målinger i en retning, bliver resultatet for lavt og skal korrigeres (se bilag). Databaser med vibrationsstyrker Der findes flere forskellige databaser på nettet, hvor vibrationsstyrken fra forskellige maskiner er samlet. Normalt bygger de på leverandørernes deklarerede værdier. Vær opmærksom på at værdierne skal stamme fra målinger på samme mærke, model og type som anvendes i virksomheden. Eksempler på databaser: På hjemmesiden for Materielsektionen under Dansk Byggeri kan man finde kortfattede brugervejledninger for et større antal maskiner. Vejledningerne indeholder bl. a. leverandørens data om vibrationer og støj. Hjemmesiden er fra universitetet i Umeå i Sverige. Ved at gå ind i Sökning i databasen under Hand- och armvibrationer kan man finde data for en lang række maskiner. Databasen indeholder både støj- og vibrationsdata. Under Hand-Arm Immissionsdaten finder man den aktuelle maskine. De anvendte data bygger også her på leverandørens deklarerede værdier, men hvis disse er målt efter en gammel standard - med kun en retning - er der i databasen kompenseret ved at resultatet i reglen er blevet ganget med 1,5. Det står anført ved de enkelte maskiner. Dansk standard DS/EN ISO udgave Dansk standard DS/EN ISO udgave Dansk standard DS/EN ISO Kraftdrevne håndmaskiner Prøvningsmetoder til evaluering af vibrationsemission Del 1: Vinkelslibere og slibemaskiner Hand-held portable power tools Test methods for evaluation of vibration emission Part 1: Angle and vertical grinders Kraftdrevne håndmaskiner Prøvningsmetoder til evaluering af vibrationsemission Del 2: Skruenøgler, møtrikspændere og skruetrækkere Hand-held portable power tools Test methods for evaluation of vibration emission Part 2: Wrenches, nutrunners and screwdrivers Kraftdrevne håndmaskiner Prøvningsmetoder til evaluering af vibrationsemission Del 6: Stampemaskiner Hand-held portable power tools Test methods for evaluation of vibration emission Part 6: Rammers Figur 10: Eksempler på målestandarder som deklarationsværdier måles efter. 11

12 Figur 11: 3-aksede vibrationsstyrker for en række værktøjer målt på arbejdspladsen. Fra EU-guiden om god praksis: Vejledende guide om god praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 2002/44/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer). 12

13 6. Måling af vibrationsstyrker i virksomheden Det er ikke altid nødvendigt at måle vibrationerne. Hvis det er åbenlyst, at maskinen vibrerer over aktionsværdien, kan man straks tage fat på at reducere vibrationsbelastningen. Det vil være tilfældet, hvis man en stor del af dagen anvender en kraftigt vibrerende maskine. Hvis man kan få data fra leverandøren eller andre kilder, vil det være nemmere og billigere end måling, selv om usikkerheden også vil være større. Der er mange faldgruber, når man skal måle vibrationer. Få derfor en professionel til at foretage målingerne. Man bør kun selv udføre målingerne, hvis man har ekspertisen til det. Arbejdstilsynet foreskriver, at måling af hånd-arm vibrationer udføres efter den internationale standard DS/EN ISO Del 2 af samme standard giver praktisk vejledning om måling. Man skal vælge arbejdsforhold og måleperiode, så resultatet er typisk for det pågældende arbejde og dækker normalt forekommende kraftige belastninger. x Føleren (accelerometeret) skal monteres stift på maskinen så tæt som muligt på det sted, hvor man holder den. DS/EN ISO giver i sit Annex A forslag til, hvor man kan anbringe føleren, mens Annex D giver eksempler på monteringsmetoder (gevind, lim, spændebånd og håndholdt adaptor). Hvis et håndtag har et overtræk af tyndt skumplast, som kun er der for komfort og ikke påvirker vibrationerne, skal man fjerne det af eller spænde føleren så hårdt fast, at skummet spændes sammen. Når værktøjet holdes med begge hænder, skal man anvende værdien fra den hånd, hvor vibrationsstyrken er størst. Arbejdstilsynet kræver, at vibrationsbelastning beregnes ud fra målinger af vibrationer i 3 retninger, der står vinkelret på hinanden. Bruger man kun en retning, bliver resultatet for lavt. y z z y z x Figur 12: Vibrationsstyrken måles i 3 retninger, vinkelret på hinanden. Tegninger: Claes Folkeson 7. Indkøb af vibrerende maskiner Det er sjældent muligt for brugeren at dæmpe vibrationer fra håndmaskiner, der allerede er anskaffet. Den billigste og mest effektive vibrationsdæmpning er derfor den, man får, når man køber en vibrationssvag maskine fra starten. Arbejdsstillinger Vægt Støj Støv Leverandøren er forpligtet til at fremstille maskiner, så vibrationerne bliver så lave som muligt. Kapacitet og pris er langtfra det eneste, man skal være opmærksom på, når man køber nye maskiner. En række arbejdsmiljøforhold skal også være i orden. Det kan ud over vibrationer være: Beskyttelsesskærme Udformning af håndtag Kulde fra håndtag eller fra luftudstødning Figur 13: Ud over vibrationer er der en række andre forhold, som skal tages i betragtning, når man køber vibrerende maskiner, fx ergonomi, støv og støj 13

14 I det følgende behandles indkøb af maskiner kun i forhold til hånd-arm vibrationer. 7.1 Indkøbspolitik Virksomheden kan med fordel have en politik vedrørende køb af vibrerende maskiner. Hvis ikke kunne en fornuftig politik være at undgå maskiner, der fører til en overskridelse af aktionsværdien på 2,5 m/s 2. Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i købet. Brugeren og personer i virksomheden med særlig maskinforstand har ofte en viden og erfaring, der med fordel kan bruges. I nogle tilfælde kan man få værktøjet på prøve. 7.3 Andre oplysninger fra leverandøren Brugsanvisningen skal, hvor det er relevant, bl.a. oplyse om: Hvordan man undgår situationer, hvor vibrationerne kan udgøre en fare Vedligehold (fx hvor ofte lejer skal kontrolleres og smøres/udskiftes for at undgå, at vibrationsstyrken øges) Nødvendig instruktion i korrekt brug af maskinen (fx hvis vibrationsstyrken i håndtagene på en vibrationsdæmpet mejselhammer afhænger af den kraft, som man trykker med under brug) valg af de rette typer værktøj til at montere på maskinen, hvis dette påvirker vibrationerne. Maskinens kapacitet er vigtig. En maskine, der er længe om at gøre arbejdet, kan give en større påvirkning end en effektiv maskine med en større vibrationsstyrke. Omvendt kan en maskine, der er alt for kraftig, udsætte en for unødvendig kraftige vibrationer. 7.2 Vibrationsdata fra leverandøren Bekendtgørelsen om indretning mv. af maskiner (Maskindirektivet) kræver, at leverandøren oplyser om vibrationer fra maskiner, hvis vibrationsstyrken er over 2,5 m/s 2. Hvis den er under, er det tilstrækkeligt, at leverandøren oplyser, at den er under 2,5 m/s 2. Oplysningerne skal gives i maskinens brugsanvisning og i teknisk salgsmateriale. Ud fra vibrationsoplysningerne kan køberen: Sammenligne maskiner af samme type Undgå de mest vibrerende og vælge den blandt de bedste, der i øvrigt opfylder køberens krav Foretage et skøn over, hvor meget maskinen vibrerer under daglig brug Vær opmærksom på den store usikkerhed, der kan være, når man beregner vibrationsbelastningen på arbejdspladsen ud fra leverandørens oplysninger - se afsnit 5 og bilag. Man skal især kontrollere, at maskinen under leverandørens måling er blevet anvendt på en måde som svarer til, hvordan den bruges hos køberen. Det værktøj, der er isat maskinen, kan betyde meget for vibrationerne. Der er leverandører, der angiver vibrationsdata for maskinen med forskellige værktøjer isat. 14

15 8. Tjekliste til brug ved indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af hånd-arm vibrationer opnås ved at anskaffe de mest vibrationssvage maskiner. Af tjeklisten fremgår, hvilke oplysninger om vibrationer, der er nødvendige inden køb af en ny maskine, samt hvilke overvejelser, der i øvrigt skal foretages. Maskine: Fabrikat: Type: Udfyldt af: Dato: Generelt 1. Indkøbspolitik Ja Nej 1.1 Har virksomheden en politik vedrørende vibrationer, som skal følges? Fx en målsætning om, at ingen ansatte må udsættes for skadelige vibrationer. 1.2 Har virksomheden en indkøbspolitik, som skal følges? Fx om involvering af kyndige personer, når der skal købes vibrerende maskiner. 2. Involvering Ja Nej 2.1 Er arbejdsmiljøorganisationen involveret i indkøbet? Hvornår involveres arbejdsmiljøgruppen? Indkøb behandles på et miljøudvalgsmøde. 2.2 Er brugerne/operatørerne involveret i indkøbet? Brugeren/operatøren har ofte en viden og erfaring, som med fordel kan inddrages i beslutningsprocessen. 15

16 3. Den gamle maskine/proces Ja Nej 3.1 Er der erfaringer fra den gamle maskine, der kan anvendes ved indkøbet? Fx en hjemmegjort vibrationsdæmpning. 3.2 Indeholder APV en oplysninger, der skal tages hensyn til? Fx forhold ved maskinen, som bør undgås, eller opgaver, som er specielt vibrationsbelastende, og som maskinen skal være velegnet til at løse. 4. Arbejdsprocessen Ja Nej 4.1 Kan arbejdet udføres med en mindre vibrationsbelastende arbejdsproces? 5. Maskinen Ja Nej 5.1 Er maskinen dæmpet, så den ikke er unødigt vibrationsbelastende? Er fx håndtagene på glittemaskinen vibrationsdæmpende? Er vinkelsliberen autobalancerende? 5.2 Kan der leveres en dæmpet model? Leverandøren har de bedste muligheder for at dæmpe vibrationerne. 5.3 Kan maskinen besigtiges eller afprøves? Ved normal anvendelse i virksomheden kan der vise sig forhold, som man vanskeligt kan forudsige. Maskinens vibrationsniveau kan stige ved slitage. 16

17 6. Deklarerede data Ja Nej 6.1 Har leverandøren opgivet vibrationsdata i brugsanvisningen? Maskinen skal efter maskindirektivet være CE-mærket, og der skal være oplysninger om vibrationer i maskinens brugsanvisning. 6.2 Er der oplysninger om, hvordan de deklarerede værdier er målt? For de fleste maskintyper findes der målestandarder, som leverandøren skal måle efter. Bed leverandøren om nærmere oplysninger om den standardiserede måling. Er der målt i 3 retninger, og afviger driftsforholdene fra normal daglig drift? Hvis der ikke er målt efter en standard, skal leverandøren oplyse nærmere om vibrationsmåling og driftsforhold. Spørg om der er driftsforhold, hvor maskinen vibrerer mere end opgivet. 7. Hånd-arm vibrationer Ja Nej 7.1 Bliver hånd-arm vibrationsbelastningen acceptabel med den nye maskine? Hvor stor vil vibrationsstyrken være, når maskinen anvendes, og hvor lang tid er den daglige udsættelse? Ændres vibrationsbelastningen i forhold til den gamle maskine/proces? 7.2 Er hånd-arm vibrationsstyrken mindre end med andre tilsvarende maskiner på markedet? Skal vurderes ved den normale anvendelse af maskinen i virksomheden. 8. Andre arbejdsmiljøforhold Ja Nej 8.1 Lever maskinen op til andre arbejdsmiljøkrav? Fx vedrørende støj og ergonomi. 17

18 Bilag Målinger efter ældre standarder skal korrigeres Ældre standarder var udarbejdet, så resultaterne især kunne bruges til at sammenligne maskiner ved køb. Standarder udsendt efter 2006 tilstræber i lige så høj grad, at resultaterne kan bruges ved beregning af vibrationsbelastningen på arbejdspladsen. Det skyldes udsendelsen af vibrationsdirektivet, der igen førte til udsendelsen af vibrationsbekendtgørelsen i Danmark. Arbejdstilsynet kræver, at vibrationsbelastning beregnes ud fra målinger af vibrationer i 3 retninger, der står vinkelret på hinanden. Formlen for sammenregning af de tre retninger findes i bilaget til Arbejdstilsynets vejledning. Derfor skal vibrationsstyrken, som leverandøren angiver, også være målt i 3 retninger. Bruger man kun en retning, bliver resultatet for lavt. Målinger, leverandøren har foretaget efter standarder, som er ældre end 2006, opfylder sjældent kravet om målinger i 3 retninger og skal derfor korrigeres. Som en tommelfingerregel skal vibrationsstyrken for el- og trykluftdrevne maskiner målt efter standarder, som er ældre end 2006, ganges med 1,5 til 2,0. På den måde opnås en tilnærmet værdi. Brændstofdrevne maskiner skal ikke korrigeres. Trykluftdrevne maskiner blev tidligere målt efter en serie af standarder, der hed EN ISO 8662 eller 28662, begge efterfulgt af en bindestreg og et tal. Standarderne er baseret på måling i kun en retning, og de deklarerede vibrationsstørrelser skal korrigeres ved, at man ganger med 1,5 til 2, hvis man skal beregne vibrationsbelastning. EN ISO serien erstatter de to nævnte serier, og resultaterne herfra skal ikke korrigeres. Elektriske maskiner blev tidligere målt efter EN eller den første udgave af EN 60745, der begge kun kræver måling i en retning. De deklarerede værdier skal ganges med 1,5 til 2. Deklarerede værdier, hvor leverandøren henviser til EN serien udgivet efter 2007, skal ikke korrigeres. De standarder, der beskriver deklarationsmåling på brændstofdrevne maskiner, kræver alle måling i 3 retninger, og der skal derfor ikke korrigeres. CEN TR har i appendix omfattende lister over maskiner og driftssituationer med angivelse af mere præcise korrektionsværdier. 18

19 Henvisninger: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med arbejde Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning mv. af maskiner At-vejledning D.6.2 om hånd-arm vibrationer Vejledende EU-guide om god praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 2002/44/EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) DS/EN ISO :2001 om mekaniske vibrationer - Måling og vurdering af hånd-arm vibrationer - Del 1: Generelle krav DS/EN ISO :2001 om mekaniske vibrationer - Måling og vurdering af hånd-arm vibrationer - Del 2: Praktisk vejledning til måling på arbejdspladser DS/EN ISO 10819:2013 om mekaniske vibrationer og chok - Hånd-arm-vibrationer - Metode til måling og vurdering af vibrationsdæmpning af handsker målt i håndfladen DS/CEN/TR 15350:2013 om mekaniske vibrationer - Retningslinjer for vurdering af hånd-arm-vibrationer baseret på tilgængelig fabrikant- eller anden information Vejledning om helkropsvibrationer fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledning om eldrevne håndmaskiner fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd 19

20 Dansk Industri Tlf CO-industri Tlf

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr.

Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. 7. Tjekliste til indkøb af maskiner Den billigste og mest effektive dæmpning af støj og vibrationer opnås ved at anskaffe de mest støj- og vibrationssvage maskiner og udstyr. Af tjeklisten fremgår, hvilke

Læs mere

Helkropsvibrationer. Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Helkropsvibrationer. Vejledning om helkropsvibrationer. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Helkropsvibrationer Vejledning om helkropsvibrationer Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vejledning om helkropsvibrationer Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7. Helkropsvibrationer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.7 Helkropsvibrationer April 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.5 af juli 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet

Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Helkropsvibrationer i anlægsgartneriet Indholdsfortegnelse 2 Side Forord... 3 Vibrationer... 4 Hvad er helkropsvibrationer?... 5 Hvad siger reglerne?... 6 Følger af vibrationspåvirkning... 7 Vurdering

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

EL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Metal og maskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER Indhold 5 Indledning 6 Viden om helkropsvibrationer Definition Helbredseffekter Regler Vurdering af vibrationsbelastning Vejledende vibrationsniveauer for forskellige

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ

MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ MILJØ-OG SOCIALSEKRETARIATET DIT ARBEJDSMILJØ Udgivet af: Dansk Metal Miljø- og Socialsekretariatet April 2008, 1. oplag Redaktion: Jan Toft Rasmussen Design og tryk: Schultz Grafisk / 568174 Foto: Harry

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Børn og unge. Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Børn og unge Hvad må børn og unge arbejde med i Træ- og Møbelindustrien Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere, Dansk Byggeri, 3F Fagligt Fælles Forbund

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed

Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Radio, tv, teater og koncertvirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Check på rengøringsvogne og -maskiner

Check på rengøringsvogne og -maskiner 1 af 12 01-12-2014 15:33 Check på rengøringsvogne og -maskiner OBS: Henvisningerne i den elektroniske udgave af publikationen er opdateret i forhold til den trykte udgave. RENE LINJER I ARBEJDSMILJØET

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien - fælles

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Vær ikke en kylling - en håndbog for ildsjæle Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne publikation er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd, der er arbejdsmarkedets parters - i industrien -

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsvurdering (APV) Stempel Dato: Underskrift, ledelse: Underskrift, medarbejder: En arbejdspladsvurdering (APV) er en tilstandsrapport over arbejdsmiljøet. Den beskriver de fejl og mangler, som

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Tjekliste for tidsplan

Tjekliste for tidsplan Tjekliste for tidsplan Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit projekteringsarbejde skal lade

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Politi, beredskab og fængsler

Politi, beredskab og fængsler Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 21 Politi, beredskab og fængsler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Skovbrug og gartneri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Fasthold den glade begivenhed En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Indhold Hvorfor denne vejledning... 3 Det kan betale sig... 4 Vejen til en god graviditetspolitik... 5 Tr in 1: Formulering

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

APV-checkliste for dyrepassere

APV-checkliste for dyrepassere APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70

Læs mere

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende. S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer

Læs mere

Rengøring. APV-spørgeskema

Rengøring. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Rengøring Virksomhed: Afdeling: Dato: 29-10-2010 09:46 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet (f.eks. støv, lugt, tobaksrøg, dampe, fugt)

Læs mere

Sunde sikre indkøb. i rengøringsvirksomheder. En indføring i arbejdsmiljørigtige indkøb

Sunde sikre indkøb. i rengøringsvirksomheder. En indføring i arbejdsmiljørigtige indkøb Sunde sikre indkøb i rengøringsvirksomheder En indføring i arbejdsmiljørigtige indkøb En indføring i arbejdsmiljørigtige indkøb i rengøringsvirksomheder. Sunde sikre indkøb Branchearbejdsmiljørådet for

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport

Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport 121317 Branchevejledning om helkropsvibrationer ved vejtransport INDHOLD : BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER VED VEJTRANSPORT 1 HVAD ER HELKROPSVIBRATIONER? 2 HVILKE HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

Tema om mus og pegeredskaber

Tema om mus og pegeredskaber Tema om mus og pegeredskaber Om arbejdsmiljøforhold ved arbejde med computermus og andre pegeredskaber Tema om computermus På disse sider sætter BAR Kontor fokus på arbejdsmiljøet, når du arbejder med

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

En tryg og sikker jobstart

En tryg og sikker jobstart Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken

Læs mere

Krav til Trykluftanlæg

Krav til Trykluftanlæg Krav til Trykluftanlæg Der stilles fra myndighedernes side krav til sikkerheden af produktionsudstyr og beskyttelse af medarbejdere Dette gælder også Trykluftanlæg, hvor Arbejdstilsynet (AT) er den vigtigste

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ

Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ Branchevejledning om DISTANCEARBEJDE OG ARBEJDSMILJØ på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Indledende INFORMATIONER Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning

Læs mere

Gravide i autolakererbranchen

Gravide i autolakererbranchen Gravide i autolakererbranchen Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V www.i-bar.dk Vejledningen kan fås ved henvendelse til organisationerne og kan downloades fra www.i-bar.dk.

Læs mere

Vurdering af arbejdsmiljørisici

Vurdering af arbejdsmiljørisici Version: 2 Niveau: 3 Dato 06.07.11 Side 1 af 6 Vurdering af arbejdsmiljørisici Vejledning til udfyldelse af skema Risikoen vurderes ud fra sårbarhedsanalysediagrammet ud fra hvor hyppigt risikoen er til

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING KØRSEL MED TRUCK Indledning Trucks, el-heste og andre løftevogne bruges i stort omfang på lagre. Arbejdstilsynets

Læs mere