1 Indretning og drift

Transkript

1 1 Indretning og drift Bryggeriet inddeles i 9 hovedområder: 1. Bryghus 2. Gæringsområde og BBT-rum 3. Cocktailproduktion 4. Tapperi og lager 5. Central for rengøring af udstyr og rørledninger ved hjælp af lud og syre 6. Laboratorium 7. Køleanlæg (udendørs og indendørs) 8. Kontorer og personalerum 9. Lagerrum Størstedelen af brygprocesserne er automatiserede. 1.1 Bryghus (Rum benævnt kogeri på situationstegning) Brygprocessen starter med formaling af malt, som herefter blandes med vand, hvorefter en række enzymatiske processer opløser maltekstrakten og danner en urt. Urten koges med humle og nedkøles. I bryghuset bliver opstillet 2 vandtanke en til varmt vand på l en til koldt vand på liter, og 3 brygkedler med volumener som angivet i parenteser: Mæskekedel (8000 l), sikar (8000 l), urtkedel (8000 l) whirlpool (8000 l) samt en Pre-run tank (8000 l). Alle tanke er forsynet med bundudløb, som imidlertid ikke benyttes under normale driftsforhold, hvor såvel produkt og rengøringsvæsker flyder i lukkede kredsløb. Herudover er der opstillet et reversibelt osmotisk (RO) anlæg og 1,1 m 3 buffertank til demineraliseret vand Spildevand fra bryghuset Der er to spildevandsstrømme fra bryghuset, den udvendige rengøring af produktions udstyr samt spild og den indvendige rengøring af udstyr Udvendig rengøring Udvendig rengøring af procesudstyr foregår manuelt med koldt/varmt vand tilsat rengøringsmidler, hvorfra skyllevand udledes via gulvafløb. Det fremgår af kloaktegningen, at der i bryghuset er indrettet gulvafløb. Gulvafløbene er indrettet som aquadren. Spildevandet fra gulvafløbene ledes via buffertank, gennem prøvetagningsbrønd og herefter direkte til den kommunale spildevandsledning beliggende i Svinninge Indvendig rengøring Rengøring af produktionsudstyr i bryghuset foregår i et lukket system. Inden udledning til offentligt spildevandssystem passerer skyllevandet buffertanken, og prøvetagningsbrønden. Rengøringen styres fra en central station, som sikrer kontrolleret afløb.

2 Indholdsstoffer i spildevandet fra bryghus Spildevandet vil indeholde små mængder (<0.1 %) af urt (sukker) og trub (40-70 % protein, 7-15 % bitterstoffer, % andet organisk materiale, f.eks. polyfenoler og mineraler), CIP Caustic og sjældent CIP Acid suppleret med skyllevand, udledning via buffertank og prøvetagningsbrønd. 1.2 Gæringsområde ( kogeri på situationstegning), og BBT-Rum ( køl på situationstegning) Den afkølede urt pumpes til gæringsområdet, tilsættes gær og gæres / lagres i dage afhængig af produktet, som nu benævnes øl. Efter lagring centrifugeres en del af øllet og flyttes til Bright Beer Tanks (BBT) og tappes herfra på flasker, dåser og/eller fustager i tapperiet. I gæringsrummet bliver opstillet 10 gærings-/lagrings-/tryktanke med en volumen på l, 8 gærings-/lagrings-/tryktanke på l. Alle tanke er forsynet med bundudløb, som imidlertid ikke benyttes under normale driftsforhold, hvor såvel produkt og rengøringsvæsker flyder i lukkede kredsløb. I BBT rummet bliver opstillet 7 tryktanke med en volumen på l. Alle tanke er forsynet med bundudløb, som imidlertid ikke benyttes under normale driftsforhold, hvor såvel produkt og rengøringsvæsker flyder i lukkede kredsløb Spildevand fra gæringsområdet og BBT-rummet Der er to spildevandsstrømme fra gæringsområdet og BBT- Rummet, den udvendige rengøring af produktions udstyr samt spild og den indvendige rengøring af udstyr Udvendig rengøring Udvendig rengøring af procesudstyr foregår manuelt med koldt/varmt vand tilsat rengøringsmidler, hvorfra skyllevand udledes via gulvafløb. Det fremgår af oversigtstegningen, at der i gæringsområdet og BBT-rummet er indrettet gulvafløb. Gulvafløbene er indrettet som aquadren. Spildevandet fra gulvafløbene ledes til buffertank, og videre gennem prøvetagningsbrønd og herefter direkte til den kommunale spildevandsledning beliggende i Svinninge Indvendig rengøring Rengøring af produktionsudstyr i gæringsområdet og BBT-rummet foregår i et lukket system. Inden udledning til offentligt spildevandssystem passerer skyllevandet en buffertank, og videre gennem prøvetagninsbrønd. Rengøringen styres fra en central station, som sikrer kontrolleret afløb Indholdsstoffer i spildevandet fra gæringsområdet Spildevandet vil indeholde små mængder (<0.5 %) gær, urt, CIP Alka, CIP Acid og oxidiser suppleret med skyllevand, udledning via buffertanken, og gennem prøvetagningsbrønd.

3 1.3 Cocktailproduktion ( Forkogning på situationstegning) Cocktails fremstilles ved opblanding af div. Spiritustyper med sukker, div. Frugt, pureer og koncentrater, og evt. vand. I blanderummet bliver opstillet 1 blandetank på liter og to tryktanke med opcabonisering på hver l. Alle tanke er forsynet med bundudløb, som imidlertid ikke benyttes under normale driftsforhold, hvor såvel produkt og rengøringsvæsker flyder i lukkede kredsløb. Indretning af de tre brygkedler kan ses af foto 1. Herudover er der opstillet et pasteuriseringsapparat Spildevand fra blanderummet Der er to spildevandsstrømme fra blanderummet, den udvendige rengøring af produktions udstyr samt spild og den indvendige rengøring af udstyr Udvendig rengøring Udvendig rengøring af procesudstyr foregår manuelt med koldt/varmt vand tilsat rengøringsmidler, hvorfra skyllevand udledes via gulvafløb. Det fremgår af kloaktegningen, at der i bryghuset er indrettet gulvafløb. Gulvafløbene er indrettet som acuadren. Spildevandet fra gulvafløbene ledes via buffertank, gennem prøvetagningsbrønd og herefter direkte til den kommunale spildevandsledning beliggende i Svinninge Indvendig rengøring Rengøring af produktionsudstyr i blanderummet foregår i et lukket system. Inden udledning til offentligt spildevandssystem passerer skyllevandet en buffertank. Rengøringen styres fra en central station, som sikrer kontrolleret afløb Indholdsstoffer i spildevandet fra bryghus Spildevandet vil indeholde små mængder (<0.1 %) af produkt, CIP Caustic og sjældent CIP Acid suppleret med skyllevand. Udledning via buffertanken og prøvetagningsbrønd, til offentlig kloak. 1.3 Tapperi ( Etikettering på situationstegning) Nye flasker og dåser modtages på paller, hvorfra de ledes via en rinser (koldt vand) til tappemaskinen, hvor de fyldes og lukkes med kapsler eller låg. De lukkede flasker og dåser pakkes i kartoner, som stables på paller. Fustagetapning omfatter rengøring af returfustager eller brug af nye engangsfustager, samt tapning. Hele processen foregår i en maskine, der håndterer en eller flere fustager ad gangen og i fuldt lukkede systemer. Rengøring af fustager foregår ved opkobling til en til anlægget hørende lukket ludbeholder (brugsopløsning på 2 %), således at anvendt lud returneres hertil.

4 1.3.1 Spildevand fra tapperi Der er to spildevandsstrømme fra tapperiet udvendig rengøring af produktionsudstyret og indvendig rengøring af tappemaskinerne Udvendig rengøring Udvendig rengøring af procesudstyr foregår manuelt med koldt/varmt vand tilsat rengøringsmidler, hvorfra skyllevand udledes via gulvafløb. Det fremgår af kloaktegningen, at der i tapperiet er indrettet gulvafløb. Spildevandet fra gulvafløbene ledes til buffertank, via prøvetagningsbrønd og herefter direkte til den kommunale spildevandsledning beliggende i Svinninge Indvendig rengøring Rengøring af produktionsudstyr af tapperimaskinerne foregår i et lukket system. Inden udledning til offentligt spildevandssystem passerer skyllevandet buffertanken og prøvetagningsbrønd. Rengøringen styres fra en central station, som sikrer kontrolleret afløb Indholdsstoffer i spildevandet fra tapperi Spildevandet fra tappeprocessen vil indeholde små mængder (<0.5 %) øl, CIP Alka, CIP Acid og Oxidiser suppleret med skyllevand, udledning via buffertanken og prøvetagningsbrønd. Båndsmøremidlet bliver blandet med vand i et forhold der hedder ca. 1:600 eller 0,16 %. På tappeanlægget er der 12 smøresteder. Hvert smørested bruger ved et vandtryk på 2 bar ca. 10 ml/min x 12 = 120 ml/min. = 7,2 l/timen. x 0,16% = 115 ml Con Lube 600 i timen under tapperiets drift. Båndsmøremidlet udledes via gulvafløb, som leder gennem buffertank, prøvetagningsbrønd og derefter til det kommunale spildevandssystem. 1.4 Anlæg til rengøring ( Køl på situationstegning) Virksomheden har indrettet et areal til en rengøringscentral (kaldet CIP-anlæg) bestående af 4 tanke samt 1 cirkulationspumpe. 2 % brugsopløsning af lud opbevares i en tank på 0,5 m 3, mens 2 % brugsopløsning syre opbevares i to tanke på henholdsvis 0,5 m 3 og 1,0 m 3. Ludtanken og syretankene er tilsluttet et lukket system, som sikrer, at alt procesudstyr rengøres ved cirkulation af lud eller syre efterfulgt af skyllevand. Udskiftning af brugt lud og syre fra CIP-tankene sker ved at indholdet pumpes til buffertank. Koncentreret lud og syre modtages fra leverandør i lukkede dunke, tromler eller palletanke uden bundudløb, hvorfra koncentraterne hældes direkte via pumpesystem til dunke af 5-10 liter, som derefter tømmes i CIP-anlægget. Virksomheden har i lagerrum indrettet opbevaringsplads til opbevaring af lud og syre. Opbevaringspladsen er indrettet med spildbakker og ikke i nærheden af gulvafløb. Yderligere har virksomheden udarbejdet en arbejdsgangsbeskrivelse for håndtering af lud og syre ved påfyldning af CIP- anlæg Spildevand fra anlæg til rengøring Der er to spildevandsstrømme fra anlægget til rengøring består af udvendig rengøring af produktionsudstyret og indvendig rengøring af tappemaskinerne.

5 Udvendig rengøring Udvendig rengøring af procesudstyr foregår manuelt med koldt/varmt vand tilsat rengøringsmidler, hvorfra skyllevand udledes via gulvafløb. Virksomheden har placeret et gulvafløb ved CIP-tankene. Gulvafløbet leder til buffertanken og herfra via prøvetagningsbrønd til kommunens spildevandssystem Indvendig rengøring Skyllevandet fra indvendig rengøring af brygtanke, gæringstanke samt tapperianlæg føres tilbage til de tre lukkede tanke i et lukket system. Inden udledning til offentligt spildevandssystem passerer skyllevandet buffertank og prøvetagningsbrønd. Rengøringen styres fra en central station, som sikrer kontrolleret afløb Indholdsstoffer i spildevandet fra rengøringsanlægget Spildevandet vil indeholde rester af fra brygkedlerne, gæringstankene, tapperiet samt rester af rengøringsmidler. Spildevandet vil have en ph på 4-11 og en temperatur på > 60 o C. 1.5 Laboratorium ( Lab. på situationstegning) Laboratoriet kunne rettelig betegnes som et målerum, idet der ikke udføres andet end simple fysiske og fysiskkemiske målinger (altså ingen egentlig kemisk analyse). De planlagte analyser er: ph målinger med ph meter Massefyldebestemmelse med densitometer Bioluminiscens (organisk materiale) med BioTrace test kit CO2 målinger efter trykmetoden (ingen reagenser) Iltindhold (med elektrokemisk sensor ingen reagenser) Mikroskopering (gærcelletælling) Spildevand fra laboratorium Virksomheden har indrettet håndvaske i laboratoriet. Virksomhed har oplyst, at det vil blive afledt spildevand fra håndvaskene i laboratoriet, som indeholder de stoffer, som bliver håndteret i laboratoriet. Håndvaskene i laboratoriet er ikke tilsluttet buffertanken og derfor ledes spildevandet fra laboratorium til kommunens spildevandssystem Indholdsstoffer i spildevandet fra laboratorium De eneste kemikalier (udover vand!), der vil blive forbrugt og ledt til kloak, er små mængder buffer- og elektrolytopløsninger og etanol (sprit) til desinfektion i mængder på max 1 liter/pr. måned. Hertil ca. 5 L øl per uge.

6 1.6 Køleranlæg (uden og indendørs) ( Isvand samt umiddelbart udenfor Isvand på situationstegning) Køleanlægget er et lukket system bestående af et primært kølekredsløb med kølemidlet R407C, og et sekundært kredsløb (som i procesanlægget køler vand, gæringstanke, gæropbevaringstanke og ølpasteur) med 3500 L af en, vandig 30 % propylenglykollopløsning Spildevand fra køleanlæg Der udledes ikke spildevand fra køleanlægget. 1.7 Kontorer, kontrolrum og personalerum I bryggeriets kontrolrum styres bryg- og gæringsprocesserne samt al rengøring af procesudstyr i de lukkede systemer Spildevand fra kontorer, kontrolrum og personalerum Der udledes kun sanitært spildevand fra kontor- og personalerum. Sanitært spildevand fra disse lokaler ledes i separat kloaknet på virksomheden udenom buffertank og prøvetagningsbrønd. 1.8 Indretning af lagerrum Virksomheden har i lagerrum indrettet opbevaringsplads for råvarer Spildevand fra lagerrum Virksomheden har oplyst, at der ikke udledes spildevand fra lagerrum, med undtagelse af sanitært spildevand fra 2 toiletter. 2 Afløbsforhold Virksomheden er placeret i et separat kloakeret område, hvor spildevandet ledes til rensning på Svinninge Rensningsanlæg og regnvandet ledes via kloakteknisk anlæg til Svinninge Å. 2.1 Buffertank Før alt processkyllevandet (efter rengøring) ledes til det kommunale afløbssystem, passerer 100% af processkyllevandet en buffertank på 50 m 3. Buffertankens funktion er at stabilisere ph og temperatur ved (op)blanding af spild fra rengøringsprocesser og skyllevand. Der påregnes ikke nogen udfældning eller sedimentering af organisk eller andet materiale i buffertanken. Virksomheden har oplyst, at mængden af skyllevand (processpildevand) til buffertanken er 25 m 3 /time i 5-6 minutter af gangen, hvilket svarer til 7 l/s. Buffertanken sikrer, at under normal drift vil mængden af skyllevand, som ledes til det kommunale system, udgøre 2-4 m 3 /time i 3-8 timer/dag stigende til timer/dag. Det betyder, at buffertanken udligner variationer i udledningen til det kommunale afløbssystem.

7 Virksomheden har oplyst, at spildevandet inden ph og temperaturstabilisering vil have en ph på 4-11 og en temperatur på C. Efter buffertanken vil spildevandets ph være og temperaturen <50 C Indholdsstoffer i spildevandet fra buffertanken Spildevandet fra et bryggeri (buffertank) vil indeholde en høj koncentration af let nedbrydeligt organisk materiale samt indholdsstoffer fra rengøringsmidlerne. Spildevandet vil være en blanding af delstrømmene fra bryghuset, gæringsområdet, BBT-rum og tapperiet. 2.2 Prøvetagningsbrønd Bryggeriets afløbssystem for processpildevand er forsynet med en prøvetagningsbrønd umiddelbart før udløb til offentligt ledningssystem. Prøvetagningsbrønden modtager spildevand fra buffertank. Prøvetagningsbrønden er installeret efter kommunens anvisninger. 3 Vandforbrug Virksomheden har oplyst, at der vil være et startvandforbrug på 10 m 3 /time. Vandforbruget vil grad- vist øges til 25 m 3 /time i takt med, at virksomheden øger til maksimal produktion.

8 4 Spildevandsmængder Virksomheden har oplyst, at på årsbasis udgør udledningen af den totale mængde af processpildevand (rengøring og skyllevand) ca m 3 /år, som gradvist bliver øget til m 3 /år, når virksomheden har opnået fuld produktion. I tabellen nedenfor, kan ses en samlet oversigt over, fra hvilke midler der bruges, og i hvilke mængder de udledes. CF325 NF401 caustic caustic foam Calgonit Calgonit SF504 sour foam Calgonit AD865 oxidiser Calgonit L/stage L/stage L/HL WW L/HL WW Product Type Manufacturer Supplier L/HL 1 2 Stage 1 Stage 2 MIP SP CIP caustic Ecolab Ecolab 0, ,048 0, Horolith V CIP acid Ecolab Ecolab 0, ,024 0, P3 Oxonia active CIP desi Ecolab Ecolab 0, ,024 0, Alcodes spray desi Ecolab Ecolab 0, ,006 0, standing Acti- DS683 desi Calgonit Chem ,006 0,002 chlorinated Acti- Chem ,002 0, Acti- Chem ,01 0, Acti- Chem ,0048 0, Acti- Chem ,006 0,002 Virksomheden har oplyst, at 95 % af processpildevandet stammer fra indvendig rengøring af procesudstyr både indvendigt og udvendigt. Yderligere fremkommer der 5 % processpildevand fra udvendig rengøring, som afledes via gulvafløb.

9 Situationstegning, Bygning

10 Google Maps 07/11/ Billeder 2018 Google,Kortdata 2018 Google 100 m Side 2 af 4

11 SDFE kortviser Læs mere om Styrelsen Spørgsmål kan rettes til Support Teamet: tlf eller via til Søg Værktøjer Indstillinger Vis skråfotos Danmarks Højdemodel 2,5 m højdekurver 0,5 m højdekurver Ekstremregn flow 2016 Ekstremregn 2016 Havvand Gummistøvleindeks 2016 Havstigning 2016 UTM Net 0/4 Adresser 0/2 Danske Stednavne 0/1 Matrikelkort 1/1 Matrikelkort Administrative grænser 0/7 Landtemaer 0/5 Skyggekort 0/1 Historiske baggrundskort 0/5 Baggrundskort 1/10 Søg Matrikelkort Matrikelkort Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 100 m ET 65 WGS