Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande"

Transkript

1 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

2

3

4 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande Jan Holmegaard Hansen, COWI AS (Projektleder) Axel Grøndahl Kristiansen, Den Skandinaviske Bryggeskole Kim Lau Johansen, Den Skandinaviske Bryggeskole Claes-Göran Johansson, SweBrew John Sørensen, COWI AS TemaNord 2011:546

5 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande TemaNord 2011:546 ISBN Nordisk Ministerråd, København 2011 Omslagsfoto: Jan Holmegaard Hansen Denne rapport er udgivet med finansiel støtte fra Nordisk Ministerråd. Indholdet i rapporten afspejler dog ikke nødvendigvis Nordisk Ministerråds synspunkter, meninger, holdninger eller anbefalinger. Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er en af verdens mest omfattende regionale samarbejdsformer. Samarbejdet omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er både politisk, økonomisk og kulturelt forankret, og er en vigtig medspiller i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden i et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde ønsker at styrke nordiske og regionale interesser og værdier i en global omverden. Fælles værdier landene imellem er med til at styrke Nordens position som en af verdens mest innovative og konkurrencedygtige regioner. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K Telefon (+45)

6 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Sammenfatning Mindre bryggerier i Norden Hvad forstås ved mindre bryggerier?...13 Afgrænsning af målgruppen Overblik over mindre bryggerier i Norden Danmark Sverige Norge Finland...15 Island Færøerne Åland Processer og teknikker på mindre bryggerier Bryghus Lagring og filtrering Tapning, etikettering og forsendelse Forsyningsanlæg Indvendig rengøring (CIP Cleaning in Place) Miljøpåvirkninger Ressourceforbruget Miljøpåvirkningen Nøgletal for forbrug og emissioner Vandforbrug Energiproduktion og -forbrug...52 Kemikalieforbrug Spildevand Affald Luft- og lugtforurening Unormal drift Teknikker til bestemmelse af BAT Vandforbruget Energi Råvarer og materialer Emballage Spildevand Affald Luftforurening Driftsforstyrrelser og uheld BAT på mindre bryggerier Generelle BAT Enhedsoperationer Bryggerispecifikke BAT Rensningsteknikker...71 Litteraturliste...73 Summary...75

7 Bilag 1: Oversigt over mindre bryggerier i Norden Danmark Norge Sverige Finland Island Færørerne Åland Bilag 2A: BAT tjekliste for mindre bryggerier Bilag 2B: BAT Tjekliste relevant for mindre bryggerier Bilag 3: Dataindsamlingsskema Dataindsamlingsskema Bilag 4: Ordforklaringsliste... 99

8 Forord Nordisk Ministerråd har genom BAT-gruppen, undergrupp till HKPgruppen, stillet midler til rådighed for udarbejdelsen af et dokument, som beskriver BAT (Bedste tilgængelige teknik) for mindre bryggerier i de nordiske lande. Beskrivelser af BAT (på engelsk Best Available Techniques ) for større bryggerier, og som er omfattet af IPPC Direktivet, findes beskrevet i BREF dokumentet for Food, Drink and Milk Industries fra Der findes ikke et tilsvarende dokument omfattende bedste tilgængelige teknik for mindre bryggerier. Formål Projektets formål er at indsamle, bearbejde og præsentere data og informationer om de løsninger og teknikker (BAT), som udgør de bedste til at opnå det mindst mulige ressourceforbrug og den mindst mulige miljøpåvirkning for mindre bryggerier. Beskrivelserne omfatter de mest gængse løsninger og teknikker, som de i dag findes anvendt på bryggerier i de nordiske lande. Dataindsamling Der er ikke foretaget besøg på danske mindre bryggerier i forbindelse med dette projekt, fordi anvendte teknologier og processer er velkendte. I de øvrige skandinaviske lande er der foretaget en række besøg til mindre bryggeriet i forskellige størrelser. Formålet med besøgene har været at vurdere om beskrivelsen af forholdene på danske bryggerier er dækkende for bryggerier i de andre nordiske lande samt for at indhente nøgletal for forbrug og emissioner fra de andre nordiske lande. Til brug for dataindsamlingen er anvendt et skema (se bilag). Antallet af gennemførte besøg til mindre bryggerier i Sverige og Norge har været 10. Antallet af besøg til mellemstore bryggerier var 3, 3 besøg til små bryggerier og 4 besøg til mikro-bryggerier. Rapporten Rapporten er opbygget med et indledende afsnit om antallet af bryggerier i de nordiske lande og efterfulgt af beskrivelser af de mest anvendte processer og teknikker for de forskellige størrelser af mindre bryggerier. Herefter følger afsnit om typiske miljøpåvirkninger og nøgletal for ressourceforbrug og emissione, hvor disse findes tilgængelige. 1 Reference Document on Best Available Techniques in the Food, Drink and Milk Industries, Integrated Pollution Prevention and Control, EU-Commission, August 2006.

9 Til sidst i rapporten beskrives BAT for mindre bryggerier, hvor ressourceforbruget og/eller miljøpåvirkningen er fundet eller vurderes at 8 Bedst tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande være mindst mulig og hvor der samtidig er taget hensyn til løsningernes økonomiske forhold set i forhold til bryggeriet størrelse. Målgruppe Målgruppen for rapporten er bryggerier, miljø tilsynsførende og konsulenter i de nordiske lande. Konsulenter Projektet af gennemført med COWI AS som projektleder og med den skandinaviske bryggerhøjskole og SweBrew AB som underrådgiverne. Den skandinaviske bryggerhøjskole har primært bidraget med beskrivelser af processer, teknikker og nøgletal, men SweBrew har foretaget dataindsamling i Sverige, Norge og Finland og supplerende beskrivelser. COWI har beskrevet miljøpåvirkningerne. Alle konsulenter har bidraget til opgørelse af de statistiske oplysninger samt til beskrivelserne af BAT. De medvirkende konsulenter har været: Jan Holmegaard Hansen, COWI AS (Projektleder) Axel Grøndahl Kristiansen, Den Skandinaviske Bryggeskole Kim Lau Johansen, Den Skandinaviske Bryggeskole Claes-Göran Johansson, SweBrew John Sørensen, COWI AS Styre- og følgegruppe Nordisk Ministerråds BAT Gruppe har været styregruppe for projektet. Bryggeriforeningerne i de nordiske lande har medvirket med statistiske oplysninger og foreningerne har (været inviteret til at) kommentere rap-portens indhold og anbefalinger. Medlemmerne af styre- og følgegruppen har været: Tina Schmidt, Miljøstyrelsen, Danmark Jard Gidlund, Naturvårdsverket, Sverige Jaakko Kuisma, Regionalförvaltningsverket i Södra Finland, Finland Jákup í Horni, Umhvørvisstovan, Føroyar Sigurdur Ingason, Umhverfisstofnun, Island Egil Strøm, Klima- og forurensningsdirektoratet, Norge Susanne Särs, Ålands miljö- och hälsoskyddsmyndighet Kristian Birk Afdelingschef Nordisk Ministerråd 8 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

10 Sammenfatning Konklusioner Bryggeribranchen omfatter bryggerier, malterier og mineralvandsfabrikker selv om fællesbetegnelsen bryggerier ofte anvendes som en fællesbetegnelse. Bryggeribranchen opdeles i henholdsvis større bryggerier, som er omfattet af EU s IPPC Direktiv og i mindre bryggerier. Formålet med denne rapport er at beskrive BAT for mindre bryggerier i de nordiske lande. Med mindre bryggerier forstår mellemstore, små og mikrobryggerier. Der findes ingen mindre malterier af kommerciel betydning i de nordiske lande. Antallet af mineralvandsfabrikker er meget lille og forventes at falde i årene fremover. Derfor omfatter denne rapport kun beskrivelser af BAT på mindre bryggerier og produktionen af øl. Der findes næsten 200 mindre bryggerier i de nordiske lande, hvoraf næsten halvdelen findes i Danmark. Antalsmæssigt udgør mikrobryggerierne de fleste, omkring 75 %. Mere end halvdelen af mikrobryggerierne ligger i Danmark (54 %). Tidligere BAT eller Renere Teknologi projekter har alle beskrevet forholdene på større bryggerier og sjældent på de mindste bryggerier. Denne rapport har derfor haft større fokus på beskrivelser af miljøforhold og BAT for mikrobryggerierne end for mellemstore og små bryggerier. Mindre bryggeriers væsentligste miljøpåvirkninger er forbruget af ressourcerne vand og energi samt emissionen af spildevand, lugtstoffer og støj. En meget stor del af affaldsmængden fra et bryggeri genanvendes. Den samlede miljøpåvirkning af omgivelserne for små og mikrobryggerier vurderes at være forholdsvis begrænset. Det skyldes dels at spildevandet er let nedbrydeligt og rig på næringsstoffer, som er gavnligt for et kommunalt renseanlæg dels at en meget stor del af affaldsmængderne genanvendes og at emballager indgår i de nordiske landes retursystemer. Mikrobryggerier har ingen tradition for at opgøre forbruget af vand og energi. Det skyldes, at mikrobryggeriers fokus især er på omkostningerne til lønninger. I modsætning til de store bryggerier, som har forholdsvis lidt personale ansat og som har meget stor fokus på omkostningerne til vand, energi og spildevandsbehandling, så fylder miljøforholdene ikke meget på mikrobryggerierne. Den tilgængelige datamængde på mikrobryggerierne om forbrug og emissioner er derfor også meget begrænset. Styring af varme- og vandbalancen er mikrobryggeriernes største udfordring til at få den mest optimale udnyttelse af den opsamlede energi. For mikrobryggerier vil spildevandsrensning ikke være relevant, fordi udledningen er begrænset og indholdet i spildevandet er forholdsvis

11 letnedbrydeligt. Udfordringen er imidlertid at forhindre bortskaffelse af affald via spildevandssystemet. Spildevandet fra bryggerier kræver rensning. For mindre bryggerier vil det ikke være økonomisk realistisk at foretage spildevandsrensning på mikrobryggeriet, som derfor i stedet kræver rensning eksternt, typisk på det kommunale renseanlæg. For nye mellemstore bryggerier kan det være en økonomisk fordel selv at rense spildevandet. Mellemstore bryggerier med ældre udstyr og teknikker til spildevandsrensning har den største miljømæssige og økonomiske udfordring. Rapporten indeholder BAT som afhængig af bryggeriets størrelse vil have en større eller mindre betydning for at reducere forbruget af vand og energi samt reducere miljøpåvirkningen. Er del af de BAT som anbefales i rapporten kan anvendes af bryggerier i alle størrelser, men der er også beskrevet BAT, som af økonomiske grunde kun vil være relevante for mellemstore bryggerier. En del BAT er forbundet med så store omkostninger, at de ikke er relevante for mikrobryggerier. For at gøre det lettere at overveje anvendelse af de anbefalede BAT er der udarbejdet en tjekliste, som er medtaget i rapporten bilag 2A. BAT tjeklisten er tænkt som et værktøj, hvis anvendelse gør det muligt, at tjekke og overveje en række BAT muligheder. BAT tjeklisten er således ikke en facitliste til, hvad der kan iværksættes, idet lokale forhold og forudsætningerne for hvert bryggeri kan variere meget. BAT tjeklisten tager udgangspunkt i rapportens beskrivelser af BAT og dækker mulighederne for både store og små bryggerier. Som et supplement til BAT tjeklisten er der tillige foretaget en overordnet vurdering af, hvilke BAT spørgsmål på BAT tjeklisten, som er relevante at overveje for henholdsvis mellemstore, små og mikrobryggerier. Denne liste er medtaget som bilag 2B. Anbefalinger Anvendes BAT tjeklisten vil det være muligt at komme igennem de fleste af de væsentlige BAT løsninger for ressourceforbrug og miljøpåvirkninger, som er beskrevet i rapporten. Der er imidlertid omtalt løsninger i rapporten, som er forholdsvis produktionstekniske og som kan medvirke til at optimere fremstillingen af øl og dermed enten reducere omkostningerne eller øge produktiviteten (få mere produkt ud af de samme råvarer). Nogle af disse løsninger kan ikke umiddelbart formuleres i tjekliste spørgsmål og er derfor ikke medtaget i bilag 2. I stedet henvises til rapporten kapitel om beskrivelser af BAT på bryggerier. Den væsentligste anbefaling er, at miljøledelse bør komme til at spille en større rolle på mindre bryggerier. Som minimum bør der foregå en anvendelse af nøgletal for vand og energi til styring af forbruget og bestræbelser på at reducere disse. Dels for at reducere ressourcepåvirkningen dels fordi det vil virke forbedrende på bryggeriernes produktivitet. 10 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

12 Det anbefales at fokusere på de anbefalede BAT, hvorved det vurderes i mange tilfælde muligt at reducere vandforbruget på mikrobryggerier og mellemstore bryggerier til henholdsvis 6 og 4 hl/hl øl. Det anbefales for især mikrobryggerier også at fokusere på energibesparelser, fordi potentialet for besparelser ved anvendelse af de anbefalede BAT er forholdsvis stort. Såvel varme som elforbruget varierer betydeligt inden for gruppen af mikrobryggerierne, hvilket indikerer at mange mikrobryggerier anvender for meget energi. Det anbefales at fokusere på spildevandsforholdene og forbedre disse. Bryggerier uden spildevandsrensningsfaciliteter anbefales at opsamle alt organisk materiale som fast affald, og at undgå udledning af mask, kiselgur, gær og etiketterester. Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 11

13

14 1. Mindre bryggerier i Norden Ved bryggerier forstås i daglig tale både bryggerier, som brygger øl samt malterier og mineralvandsfabrikker. Nogle bryggerier producerer både øl og mineralvand (læsk), men der findes også et mindre antal mineralvandsfabrikker, som kun producerer mineralvand og/eller kildevand. 1.1 Hvad forstås ved mindre bryggerier? Mindre bryggerier har en produktionskapacitet på under 300 tons per dag eller svarende til under 1,1 millioner hl/år. Ved mindre bryggerier forstås i denne sammenhæng både produktionen af øl og mineralvand (læsk). Større bryggerier eller IPPC virksomheder, som ifølge IPPC Direktivet har en produktionskapacitet på over 300 tons per dag eller svarende til over 1,1 millioner hl/år, er ikke omfattet af denne rapport. Gruppen af mindre bryggerier/malterier/mineralvandsfabrikker kan yderligere inddeles i 3 undergrupper: Mellemstore bryggerier/malterier/mineralvandsfabrikker Små bryggerier/malterier/mineralvandsfabrikker Mikrobryggerier/mikro-malterier Definitionen på hvorledes der skelnes imellem mellemstore, små og mikrobryggerier er vist i tabel 1.1. Tabel 1.1. Definition på størrelsesinddeling af mindre bryggerier. Bryggeritype Kapacitet, hl/år Mellemstore bryggerier 183,000 1,100,000 Små bryggerier ,000 Mikrobryggerier En produktionskapacitet på 2000 hl/år svarer til en produktion på godt 125 kasser øl om dagen. 1.2 Afgrænsning af målgruppen Håndbryggere med en kapacitet på under 300 hl/år og fremstilling af kildevand er ikke omfattet af denne rapport. Disse virksomheders miljøpåvirkning vurderes at være ubetydelig. Mineralvandsfabrikker og malterier er af nedenstående grunde ikke medtaget i dette projekt omhandlende mindre bryggerier, malterier og

15 mineralvandsfabrikker. Der findes formentlig ingen mindre malterier af betydning i de nordiske lande. Alle større malterier vurderes at falde uden for størrelsesafgrænsningen. Der er ligeledes ikke kendskab til mikro-mineralvandsfabrikker i de nordiske lande. Antallet af selvstændige mindre mineralvandsfabrikker i Norden er meget lille og har været faldende i en årrække. Der er kendskab til en mindre dansk mineralvandsfabrik samt et mellemstort og tre små norske mineralvandsfabrikker. Produktionen af mineralvand i de nordiske lande foregår i dag overvejende på større bryggerier og som en integreret del af disses produktioner. Mindre mineralvandsfabrikkers antal og betydning forventes at blive mindre i fremtiden. 1.3 Overblik over mindre bryggerier i Norden Opgørelser over antallet af mindre bryggerier i Norden er forbundet med en vist usikkerhed. Det skyldes dels at Bryggeriforeningerne ikke opdaterer lister over aktive virksomheder dels at især mindre bryggerier hele tiden åbner og lukker. På offentliggjorte lister over mikrobryggerier findes ofte medtaget håndbryggere eller meget små bryggerier drevet sammen med restauranter. I tabel 1.2 vises et oversigt over det opgjorte antal af bryggerier i de nordiske lande fordelt på de 3 størrelser af bryggerier efter deres kapacitet til at brygge øl. Nogle af disse bryggerier producerer også mineralvand (læsk). Tabel 1.2. Antallet af skønnede mindre bryggerier i de nordiske lande. Danmark Sverige Norge Finland Island Færøerne Åland I alt Mellemstore Små Mikro (-) betyder at antallet formentlig er Danmark Antallet af mellemstore bryggerier i Danmark er opgjort til 2, mens antallet af små bryggerier er opgjort til 8. Antallet af mikrobryggerier ændres ofte, men skønnes at være ca. 80 (der kan være enkelte håndbryggere medtaget i dette skøn). I bilag 1 vises en oversigt over kendte registrerede mindre bryggerier i Danmark. De findes enkelte mikro-malterier, som dog ikke har nogen kommerciel betydning. 14 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

16 Mineralvandsproduktionen i Danmark er tæt forbundet med et større bryggerier og medtages derfor ikke i projektet. Der findes kun en mindre mineralvandsfabrik. 1.5 Sverige Antallet af mellemstore bryggerier i Sverige anslås til 5, mens antallet af små bryggerier og mikrobryggerier er opgjort til henholdsvis 7 og ca. 28. I bilag 1 vises en oversigt over kendte registrerede mindre bryggerier i Sverige. 1.6 Norge Antallet af mellemstore bryggerier i Norge er opgjort til 5. Antallet af små bryggerier er opgjort til 4, mens antallet af selvstændige små mineralvandsfabrikker skønnes at være 3. Antallet af mikrobryggerier er opgjort til ca. 22. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mindre bryggerier i Norge. Der findes ifølge Bryggeriforeningen i Norge ikke malterier i landet. 1.7 Finland Projektgruppen har haft kontakt til Bryggeriförbundet i Finland, men har ikke modtaget oplysninger om antallet af mindre bryggerier. Den skandinaviske bryggerhøjskole skønner, at antallet af mikrobryggerier i Finland er ca. 12. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mikrobryggerier. 1.8 Island Der er kendskab til 2 mellemstore bryggerier på Island. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mindre bryggerier på Island. 1.9 Færøerne Der er kendskab til 2 små bryggerier på Færøerne. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mindre bryggerier på Færøerne. Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 15

17 1.10 Åland Der er kendskab til 1 mikrobryggeri på Åland. I bilag 1 vises en oversigt over de registrerede mindre bryggerier på Åland. 16 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

18 2. Processer og teknikker på mindre bryggerier 2.1 Bryghus Processerne i bryghuset på små og mellemstore bryggerier kan til brug for beskrivelsen af processer og teknikker mest hensigtsmæssigt opdeles i: Modtagelse og opbevaring af råvarer ( raw material handling ) Formaling af malt ( milling ) Mæskning ( mashing ) Sikar ( mash filtration or lauter tun ) Urtkogning ( wort boiling ) Trup separering ( trub separation ) Urtnedsvaling ( wort cooling ) Urtbeluftning ( wort aeration ) Disse processer er skematisk sat sammen i et procesdiagram, som er vist i figur 2.1. Modtagelse og opbevaring af råvarer er dog ikke medtaget i denne figur. På de følgende sider gennemgås de enkelte procestrin og teknikker hver for sig. Figur 2.1. Skematisk diagram af processer i bryghuset. Ref.: Den skandinaviske bryggerhøjskole Modtagelse og opbevaring af råvarer Malt og råfrugt modtages og opbevares enten i sække eller i siloer. Små og mellemstore bryggerier har typisk siloer til opbevaring af malt og råfrugt og kun specialmalte opbevares i sække. Se figur 2.2, hvor modtagelse og opbevaring af malt i siloer på melemstore bryggerier er vist.

19 Figur 2.2. Modtagelse og opbevaring af malt på mellemstore bryggeri. Mikrobryggerier opbevarer typisk malt og råfrugt i sække. Se foto 1. Foto 1. Opbevaring af råvarer ( raw materials ). Humle modtages enten som hel humle i sække, pellets i poser eller ekstrakt i dåser. Hel humle og pellets bør opbevares koldt. De færreste små og mellemstore bryggerier bruger hel humle. Humle ekstrakt anvendes næsten kun på de små og mellemstore bryggerier. Humle pellets anvendes på alle typer bryggerier. Ved modtagelsen kontrolleres råvaren for fugt, lugt, infektion af skimmel og beskadigelse af insekter og andre skadedyr. Mellemstore 18 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

20 bryggerier vil typisk også udtage en prøve til analyse for de parametre, som bryggeriet har specificeret overfor leverandøren. Opbevaring af råvarerne sker på et tørt lager, der er sikret mod indtrængning af skadedyr. Råvarer i sække står ikke direkte på gulvet. Opbevaring af malt på et mikrobryggeri er vist i foto 2. Foto 2. Malt opbevaring før formaling ( malt ) Formaling af malt Malten formales i en mølle. Tørformaling er mest udbredt for mikrobryggerier. Nogle af de små og mellemstore bryggerier har vådformaling eller konditioneret vådformaling, hvorved malten befugtes med vand før formalingen. Ved tørformaling er det praksis at formale malten dagen før brygning og opbevare den formalede malt i en såkaldt skråkasse. Det er ikke tilrådeligt at have den formalede malt stående længere end et døgn på grund af riskoen for iltningsreaktioner. Alle ovenstående metoder anvender valser til formalingen. Man kan også anvende en hammermølle, som er anvendelig til bryghuse med mæskfilter, hvilket kun de store bryggerier har. Indstilling af afstanden mellem valserne har indflydelse på finheden af skråen. Jo finere formaling des større udbytte, men fraløbet i sikarret forlænges eller forhindres helt. En grovere skrå giver et lavere udbytte og et bedre fraløb i sikarret. Det er god praksis at måle afstanden mellem valserne og udtage prøver af skråen til en sigteanalyse. Derved kan valseafstanden optimeres. Foto 3 viser en vaslemølle på et mindre bryggeri. Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 19

21 Foto 3. Valsemølle ( malt mill ) Mæskning Mæskning foregår i mæskekedlen. Før selve mæskningen blandes den knuste malt (skrå) med vand under indmæskningen. I mellemstore og nogle små bryggerier har man ofte en speciel indmæsker til dette formål, hvorimod maltskråen blandes med vandet i selve mæskekedlen i mikrobryggerier og nogle små bryggerier. Ved mæskningen ekstraheres sukker fra malten og råfrugten ved opvarmning. Mæskning foregår enten som dekoktionsmæskning eller som infusionsmæskning. Ved dekoktionsmæskning tages en delmæsk ud og koges separat og føres tilbage til hovedmæsken, hvorved temperaturen i denne stiger. Det kan gøres flere gange, hvorved man får enkel-, dobbel- eller trippeldekoktion. Ved anvendelse af majs eller ris som råfrugt koges denne separat i en råfrugtmæsk og blandes med hovedmæsken. Ved infusionsmæskning forøges temperaturen i nogle trin. Ved mæskningen bestemmes forgæringsgraden og dermed alkohol og restekstrakt i den færdige øl. Nedbrydning af stivelse til sukker checkes med Iod-prøven. ph kan sænkes ved at tilsætte en syre (fosforsyre eller mælkesyre) under mæskningen. I små og mellemstore bryggerier vil mæskekedlen være en separat kedel, der kun anvendes til mæskning. Kedlen vil være udstyret med omrø- 20 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

22 rer. Derimod kan mæskekedlen i mikrobryggerier og nogle små bryggerier være kombineret med en anden bryghuskedel: Kombineret mæskekedel og sikar, hvori der mæskes og mæsken separeres i mask og urt fra samme kedel. Kedlen er udstyret med en sibund Kombineret mæskkedel og urtkedel, hvori mæskning og urtkogning foregår i samme kedel afbrudt af filtrering af mæsken i sikarret. Kedlen vil være udstyret med en omrører Mæskekedlen er forsynet med mulighed for opvarmning. En ekstern varmekappe til damp eller hedtvand vil være mest almindelig i små og mellemstore bryggerier. På mikrobryggerier ses desuden opvamning med elektrisk varmelegeme. Varmetilførslen skal være tilstrækkelig til at opvarme mæsken 1 C per minut. Mæskekedlen bør fyldes fra bunden og voldsom omrøring bør undgås for at forhindre iltning Mæsk filtrering i sikar I sikarret separeres mæsken i urt og mask. Urten filtreres fra gennem en sibund og recirkuleres indtil der kommer klar urt. På foto 4 vises et sikar med omrøring og på foto 5 et mæskekar (i venstre side af billedet). Foto 4. Sikar med ophakker og bund ( lauter tun ). Restproduktet mask benyttes sædvanligvis til foder for fortrinsvis kvæg. Se foto 20 af mask. Et sikar er udstyret med en perforeret såkaldt sibund eller falsk bund, hvorigennem urten filtreres og masken tilbageholdes. Sikararbejdet starter med at fylde mellemrummet mellem den falske og den rigtige bund med vand. Sikarret bør dernæst fyldes fra bunden for at undgå iltning. Et sikar er udstyret med en ophakker, hvor knive omrører mæsken så urten kan passere gennem masken. Urten recirkuleres indtil den er tilstrækkelig klar. Derefter pumpes urten til urtkedlen eller til en forløbs- Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 21

23 tank. Når urten i sikarret er nået til lige over overfladen på masken, startes eftergydningen. Eftergydning består i at oversprøjte mæsken med vand med det formål at udvaske ekstrakt fra mæsken. Eftergydning foretages typisk 2 3 gange indtil den ønskede ekstraktmængde er udvasket. Til sidst skrabes masken ud. I små og mellemstore bryggerier sidder der oftest en skraber på ophakkeren og masken tømmes ud gennem en luge i bunden af sikarret. I mikrobryggerier er det mest almindeligt med manuel udtømning af masken fra sikarret. Sikarrets falske bund skal være perforeret af huller eller spalter og de enkelte dele af bunden skal kunne afmonteres for rengøring. Det er vigtigt at se sikararbejdet i sammenhæng med formaling af malten. En fint formalet malt giver et højt ekstraktudbytte men en vanskelig filtrering i sikarret. Derimod giver en grov formalet malt et lavere ekstraktudbytte og en nem filtrerbar mæsk. Det er desuden vigtigt at kunne styre fraløbet (pumpen) for at sikre en klar urt og at undgå at masken pakker sammen i sikarret. En alternativ teknologi til sikarret er mæskfilteret, som kun benyttes i de største af de mellemstore bryggerier og de store bryggerier. Benyttes de nyere typer mæskfilter skal malten være fint formalet med en hammermølle. Foto 5. Mæskekar, sikar, urtkedel ( mash kettle, lauter tun, wort kettle ) Urtkogning Urten koges under tilsætning af humle i urtkedlen. På foto 5 og 6 vises forskellige urtkedler på mindre mikrobryggerier. Ved urtkogningen ekstraheres og isomeriseres humlens bitterstoffer. Bitterhumlen tilsættes i begyndelsen af kogningen for at ekstrahere bitterstofferne. Aromahumlen tilsættes nogle få minutter før kogningen stoppes, da man kun er interesseret i aromaen og ikke bitterstofferne. 22 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

24 Humle kan tilsættes som hel humle, humle pellets, humleekstrakt eller isomeriseret humle. Foto 6. Urtkedel ( wort kettle ). Der kan også tilsættes smagsgivere (honning, krydderier), sukker eller sirup og klaringsmidler (carageenan, Irish moss) under urtkogningen. Man kan justere ph ved at tilsætte fosforsyre eller mælkesyre. Formålet med urtkogningen er desuden dannelse af varm trub bestående af udfældede protein-polyphenol komplekser. Desuden inaktiveres enzymer, vand fordampes, urten steriliseres og der fordampes uønskede svovlforbindelser. Under kogningen skal der kunne fordampes 4 8 % af volumenet pr. time. Man skal være opmærksom på, at der ikke er tilbageløb af kondensat fra skorstenen. En række forskellige urtkogningssystemer er tilgængelige og anvendelsen afhænger af bryggeriets størrelse: Opvarmning med en ekstern varmveksler (se foto 8) eller med en intern koger anvendes kun på de mellemstore bryggerier. Varmekappe til damp eller hedtvand anvendes såvel på de mellemstore som på de små Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande 23

25 bryggerier og mikrobryggerier. På mikrobryggerier anvendes desuden direkte opvarmning med gasflamme eller med elektrisk varmelegeme. Urtkedlen bør fyldes fra bunden for at undgå iltning af urten. En beholder til opsamling af varmt vand fra urtkøling på et mikrobryggeri er vist på foto 7. Foto 7. Isoleret opsamlingsbeholder til varmt vand. ( collection of hot water in insulated tank ) Trup separering (urt separering) Den varme trub separeres fra urten i en whirlpool eller en humlesi. Whirlpoolen anvendes først og fremmest i de små og mellemstore bryggerier, men også i mange mikrobryggerier. I whirlpoolen pumpes urten tangentielt ind langs siden af kedlen og der skabes en roterende bevægelse, der samler varmtrubben i midten af whirlpoolen. Urtkedlen kan være udformet så den også virker som en whirlpool. Den klare urt pumpes ud af whirlpoolen fra udløb, der sidder et stykke over bunden, så trubkeglen ikke ødelægges og rives med. Når whirlpoolen er tømt for urt skylles trubben ud med vand. Den sidste rest af ekstrakt fanget i trubben kan udvaskes ved at overføre trubben til sikarret. I mellemstore bryggerier, hvor man genanvender øl fra overskudsgær, under- eller overfyldte flasker og vand-øl blandingzoner, er det nogle steder praksis at tilsætte det genanvendte øl til whirlpoolen. 24 Bedste tilgængelige teknik (BAT) for mindre bryggerier i de nordiske lande

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 19 TAPNING I FLASKE 19.1 Procesidentifikation Tapning i flaske har til formål at overføre bulk øl til en beholder (flaske) der kan distribueres til kunder og sluttelig forbrugeren. Tapningen skal ske med

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 16 GÆRING OG LAGRING 16.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler gæring og lagring af øl i konventionelle tanke og i cylindrokoniske tanke (CCTer). 16.2 Teknologi- og designbeskrivelse 16.2.1 Formål

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i Reduktion af ølsvind Varmebesparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i Reduktion af ølsvind Varmebesparelser le g rhøjskol f Brewin Brygger chool of aviske B avian Sc Skandin Scandina Den S The S Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i Reduktion af ølsvind Varmebesparelser Axel G. Kristiansen

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 11 ILTOPTAGELSE I BRYGHUSET 11.1 Procesidentifikation Dette afsnit beskriver de forhold, hvorunder der sker iltoptagelse bevidst eller ubevidst i bryghuset og konsekvenserne heraf, samt de mulige handlinger

Læs mere

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter.

Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Generel procedure for Kejsbryg 20 Liter. Kejsbryg Setup: Mæskeudstyr: 2 stk. Coleman køle bokse af 5 gallon, monteret med 50 cm silikoneslange og en aftapningsventil på den udvendige side. Indvendig en

Læs mere

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg

Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af bryganlæg Vejledning i brug og rengøring af Hjemmebryggerens komplette 25 liters bryganlæg. Ud over de dele der følger med bryganlægget, har du brug for følgende: Ved

Læs mere

Gær, gærstartere, og genbrug af gær. Christian Rye Iversen

Gær, gærstartere, og genbrug af gær. Christian Rye Iversen Gær, gærstartere, og genbrug af gær Christian Rye Iversen Aalborg Håndbrygger laug, November 2011 Agenda Hvor får vi gær fra? Hvor meget gær skal man bruge? Anvendelse af tørgær Gærstarter Hvorfor og hvordan?

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier. Arbejdsopgaver i mikrobryggeriet, organisation

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier. Arbejdsopgaver i mikrobryggeriet, organisation Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Arbejdsopgaver i mikrobryggeriet, organisation Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 20 ILTOPTAGELSE I TANKE, UNDER TRANSPORT OG UNDER TAPNING 20.1 Procesidentifikation Denne procedure vedrører opbevaring, transport (pumpning) og tapning, hvorunder øllet potentielt kan bringes i forbindelse

Læs mere

1. INTRODUKTION TIL MATERIALET

1. INTRODUKTION TIL MATERIALET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 AF 10 LÆRERVEJLEDNING Lærervejledningen består af: 1. Introduktion til materialet 2. Introduktion til praktisk øvelse i brygning af øl 3. Introduktion til elevopgaverne 1. INTRODUKTION

Læs mere

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser

Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Den Skandinaviske Bryggerhøjskole The Scandinavian School of Brewing Kompetanceudviklingsnetværk for Mikrobryggerier Kursus i El-forbrug og -besparelser Axel G. Kristiansen og Kim L. Johansen Den Skandinaviske

Læs mere

Brygning med Brew4You brygsystemer

Brygning med Brew4You brygsystemer Brygning med Brew4You brygsystemer 1.0 Indledning I det følgende gennemgås i detaljer hvorledes Brew4You brygsystemerne anvendes til brygning af øl. Når du har læst manualen, og eventuelt brygget din første

Læs mere

Industrispionage hos Tawøls bryghus i Ans

Industrispionage hos Tawøls bryghus i Ans Industrispionage hos Tawøls bryghus i Ans Hej Torben, Du er hermed tilmeldt som nr. 16 på håndbryggerlisten. Vi ved ikke hvordan det går med listen, men du skal nok ikke regne med at komme inde i "varmen"

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 17 TANKE 17.1 Procesidentifikation Cylindrokoniske tanke (CCT) har efterhånden vundet stærkt indpas i store og små bryggerier grundet sine fremragende egenskaber og fleksibilitet på flere forskellige anvendelsesområder

Læs mere

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere. Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne

Beer Machine Q/A. minutter. Herefter er monteringen nemmere Pensel evt. lidt madolie på indersiden af holderne Beer Machine Q/A Samling og test Problem Den store firkantede pakning hopper op i hjørnerne Holderne kan være svære at montere efter pakningen er monteret Beer Machine holder ikke trykket Beer Machine

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

TRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE

TRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE TRANSPORTABEL ISTERNINGMASKINE Brugervejledning Læs brugervejledningen omhyggeligt før ibrugtagning af ismaskinen. Gem brugervejledningen til senere brug. BESKRIVELSE AF ISMASKINEN 1. Øverste kappe 2.

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

BRYGGE GUIDEN. Brugermanual

BRYGGE GUIDEN. Brugermanual BRYGGE GUIDEN Brugermanual Tillykke med din nye øl brygge maskine også kaldet The Beer Machine Når du brygger øl med The Beer Machine består det udelukkende af helt naturlige ingredienser: Vand, The Beer

Læs mere

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Quahwa.dk. Dansk brugervejledning til Vibiemme Domobar Super

Quahwa.dk. Dansk brugervejledning til Vibiemme Domobar Super Dansk brugervejledning til Vibiemme Domobar Super 1 2 3 4 11 I II 5 6 7 8 9 10 1. Lampe 2. Manometer til tryk i kedel 3. Damp, hane til damp 4. Filterholder/portafilter 5. Termostat lampe 6. Manometer

Læs mere

Bruger programmering

Bruger programmering Bruger programmering Indledning Brew4You systemerne kan programmeres, så selve brygprocessen foregår præcist og automatisk i henhold til de parametre, man som brygger ønsker at anvende. Der er dels såkaldte

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

PROPEX A/S PROFESSIONELLE TURNKEY LØSNINGER - WORLD WIDE. Bag in Box

PROPEX A/S PROFESSIONELLE TURNKEY LØSNINGER - WORLD WIDE. Bag in Box Bag in Box Propex er totalleverandør af løsninger til emballering af produkter i Bag in Box. Propex er med fra start til slut med rådgivning, valg af udstyr, installation og service af dit anlæg. Propex

Læs mere

Kap. 9 Mineralblandeanlæg

Kap. 9 Mineralblandeanlæg Kap. 9 Mineralblandeanlæg 1 ADVARSEL OG SIKKERHED... 2 2 INDTASTNING AF RECEPT... 3 2.1 MF5000 PROGRAM... 3 2.2 MULTCOM PROGRAM... 3 2.3 NÆRINGSSTOFBEREGNING... 4 3 RENGØRING... 5 4 KALIBRERING... 6 5

Læs mere

Teknologien. bag Quooker

Teknologien. bag Quooker Teknologien bag Quooker I denne folder Finder du de tekniske specifikationer til Quooker, samt beskrivelse på hvordan en Quooker fungerer. Haner Vores hanekollektion består af otte modeller; Basic, Classic,

Læs mere

Quickguide til BeerSmith - udstyrsindstillinger

Quickguide til BeerSmith - udstyrsindstillinger Opsætning af Equipment (Udstyr) i BeerSmith En af de vigtigste trin i opsætningen af BeerSmith er, at oprette din egen Equipment profile (udstyrsprofil), baseret på en af de eksisterende profiler. Udstyrsindstillingerne

Læs mere

GRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE

GRØN lagring. Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE GRØN lagring Vi tænker miljø ENERGIBESPARENDE BITUMENTANKE VERTIKALE / HORISONTALE TANKE KVM bitumen systemer Den miljørigtige måde at opbevare bitumen er i en KVM bitumen tank. I KVM`s produktprogram

Læs mere

Babymadsmaskine. Brugsanvisning. Art.nr K1500186-030 www.mydiluo.se Rev. P02, 2015-06-03

Babymadsmaskine. Brugsanvisning. Art.nr K1500186-030 www.mydiluo.se Rev. P02, 2015-06-03 Babymadsmaskine Brugsanvisning Art.nr K1500186-030 www.mydiluo.se Rev. P02, 2015-06-03 INDHOLD VIGTIG INFORMATION 2 HÅNDTERING 4 OVERSIGT OVER MASKINEN 5 FØR BRUG 8 ANVÄNDANDE 8 - Påfyldning af vand 8

Læs mere

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN

INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING. for VARMESKUFFER. Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN INSTALLATIONS- OG BETJENINGSVEJLED- NING for VARMESKUFFER Manuel eller elektronisk styring MODEL: 500-1D, 1DN 500-2D, 2DN 500-3D, 3DN Indhold 1. GENERELT... 3 1.1 Udpakning... 3 1.2 Beskrivelse... 3 1.3

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit

Bio Unit serien Bio Unit Bio Unit Bio Unit serien Bio Unit er et MBBR anlæg for 100 % genbrug til bilvask, hvor kvaliteten er 80 % bedre end kravene til miljøcertificering i Europa. Bio Unit kan også med fordel monteres i mellem en mindre

Læs mere

Temaaften #2: Mæskning

Temaaften #2: Mæskning Temaaften #2: Mæskning Indhold Valsning Mæskning grundlæggende Enzymer Mæskemetoder Hardware Mæske ph Mæske tykkelse Vandjustering Valsning Mål for valsningen Størst mulig / ubeskadiget skaldel + Mindst

Læs mere

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam

230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam 1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL

Læs mere

PLEJE AF SPABAD. Gør dit bassin til det bedste

PLEJE AF SPABAD. Gør dit bassin til det bedste PLEJE AF SPABAD Gør dit bassin til det bedste Der er visse faktorer, der skal overvejes, når man kontrollerer vandet i et spabad. Der sendes kontinuerligt vand gennem spabadet, og indtaget af luft skaber

Læs mere

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg

DAN FUGT kvalitetsanlæg til vand. DAN FUGT RO vandbehandling. DAN FUGT kompakt RO anlæg DAN FUGT RO vandbehandling DAN FUGT kompakt RO anlæg Fra 50 til 200 l/h Alle anlæg er med PLC styring og overvågning af sikkerhedsfunktioner. Alle anlæg er opbygget med rustfri tryktank, ( lukket system

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Analyse- og prøvetagningsplan

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Analyse- og prøvetagningsplan INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VALG AF STRATEGI... 2 2 ANALYSER... 2 2.1 Organoleptisk kontrol... 2 2.2 Mikrobiologiske analyser... 3 2.3 Fysisk-kemiske analyser... 3 3 OVERSIGT OVER ANALYSER/KONTROL PÅ ET MIKROBRYGGERI...

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Teknologien. bag Quooker

Teknologien. bag Quooker Teknologien bag Quooker I denne folder Finder du de tekniske specifikationer til Quooker, samt beskrivelse på hvordan en Quooker fungerer. Haner Der findes seks modeller i vores kollektion af kogendevandhaner.

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 24 GENEREL RENGØRING OG OVERFLADERENGØRING 24.1 Procesidentifikation Denne procedure omhandler rengøring og desinfektion generelt herunder overfladerengøring og giver baggrunden for efterfølgende dokument

Læs mere

Brugsanvisning VAL 6

Brugsanvisning VAL 6 Brugsanvisning VAL 6 Betjeningsvejledning Vigtigt! Den Infrarøde oliebrænder VAL 6 må ikke placeres i nærheden af eksplosive eller let antændelige materialer. Ydermere er det ikke tilladt at opstille VAL

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole

BILAGSHÆFTE. Besparelse på energivandssystemet. Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole BILAGSHÆFTE Besparelse på energivandssystemet Jonas Risvig Lysgaard E20131004 Fredericia Maskinmester Skole Indhold Bilag 1 - Projektskabelon... 2 Bilag 2 - Anlægstegning af EV tanken... 5 Bilag 3 - Anlægstegning

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010

Dansk Vand Konference 2010 Dansk Vand Konference 2010 DANVA, Århus 12-13. oktober 2010 Kalkudfældning i PE ledninger De problemer det kan medføre Og løsninger Henrik Aktor Lad os lige få det på plads! Hvad er problemet Kalkudfældninger

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE

BRUGERVEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE VIGTIG information 2 Advarsler 2 Sikkerhedsforanstaltninger 3 Produktoversigt 4 Opsætning 4 Rørføringsforslag 5 Brug 6 Elektrisk diagram 6 Specifikationer 7 WEEE info. 7 1 VIGTIG information

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD

VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD VENTILATOR PRO S Ø100 STANDARD INSTRUKTIONSMANUAL Art nr 300210 EAN nr 5709133300333 Læs venligst denne manual grundigt igennem inden brug af ventilatoren. MÅ KUN INSTALLERES AF EN AUTORISERET ELINSTALLATØR!

Læs mere

Brugervejledning KT55T2A217W2

Brugervejledning KT55T2A217W2 Brugervejledning KT55T2A217W2 Læs venligst denne brugervenlighed før brug På grund af produktforbedring, kan det være, at dit køle-/fryseskab ikke er helt i overensstemmelse med denne manual. Generelt:

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S Lyckeby Industrial A/S CVR nr.: 11714218 Naurbjergvej 1, 4623 Lille Skensved

Læs mere

Håndbrygger Opskrifter. En kort introduktion for nybegyndere og let øvede. Christian Rye Iversen

Håndbrygger Opskrifter. En kort introduktion for nybegyndere og let øvede. Christian Rye Iversen Aalborg Håndbrygger Laug Håndbrygger Opskrifter En kort introduktion for nybegyndere og let øvede Christian Rye Iversen Agenda Hvad er en opskrift Kort om stil og nøgletal Kort om ingredienser Hvordan

Læs mere

Etablering af et system til kvalitetsovervågning af proces og produkter.

Etablering af et system til kvalitetsovervågning af proces og produkter. Projektopgave på Diplombryggeruddannelsen Etablering af et system til kvalitetsovervågning af proces og produkter. Projektet udført af: På: Antoni Aagaard Madsen Nibe Bryghus Periode: August til december

Læs mere

Mælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik

Mælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik Mælken sveder i varmen Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik KB Køleteknik ApS er ejet af Kaj og Bo som hver især har mere end 20 års erfaring i at servicere kvægbrug Vi har egen import

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING

BETJENINGSVEJLEDNING BETJENINGSVEJLEDNING Denne maskine opfylder følgende direktiver og retningslinier: EMC 92/31/EEG & RoHs 2002/95/EEG FOOD 1935/2004/EEG 93/68/EEG WEEE 2002/96/EEG LVD 73/23/EEG. 2007 Animo Alle rettigheder

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

Hot Trub : Dannelse og fjernelse

Hot Trub : Dannelse og fjernelse Hot Trub : Dannelse og fjernelse af Ron Barchet Oversat af Lars Reinholdt Christensen,, foråret 2008. (Illustrationer er i forbindelse med oversættelsen opdaterede.) Gengivet fra Brewing Techniques' November/December

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING

GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING GAS KOGEPLADER BRUGS OG INSTALLATIONS- VEJLEDNING 1 Indhold Indhold 2 General information 2 Garanti bestemmelser 3 Vigtin information vedrørende sikkerhed. 3 Sådan bruges apparatet 4 Rengøring og vedligeholdelse

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013

CHECKLISTE. Checkliste over mulige energibesparelser. Januar 2013 CHECKLISTE Checkliste over mulige energibesparelser Januar 2013 Vand og Teknik A/S Michael Drewsens vej 23 8270 Højbjerg Tlf.: 8744 1055 mail@vandogteknik.dk www.vandogteknik.dk SKITSERING & RÅDGIVNING

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Montagetips 1 - Materialer og montage

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Montagetips 1 - Materialer og montage Refrigeration and Air Conditioning Controls Fitters notes Montagetips 1 - Materialer og montage REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Tips til montøren Montagetips 1 - Materialer og montage Krav til montagearbejde...

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter

Ismaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Har du plads nok i køletanken efter 2015?

Har du plads nok i køletanken efter 2015? Har du plads nok i køletanken efter 2015? Hvordan ser fremtidens mælkekøletanke ud? v/specialkonsulent Helge Kromann CO 2 som kølemedie v/maskinmester Christian Krupa Jacobsen Hvordan ser det ud med din

Læs mere

MiniCooler brugermanual. Side 1. brugermanual. MINICOOLER giver iskoldt vand direkte fra hanen...

MiniCooler brugermanual. Side 1. brugermanual. MINICOOLER giver iskoldt vand direkte fra hanen... MiniCooler brugermanual brugermanual Side 1 MiniCooler brugermanual Side 3 Tillykke med din nye MiniCooler Før du tilslutter MiniCooler og før MiniCooler tages i brug, anbefaler vi at installations og

Læs mere

Cold Trub: Følgerne for det færdige øl og metoder til at fjerne det.

Cold Trub: Følgerne for det færdige øl og metoder til at fjerne det. Cold Trub: Følgerne for det færdige øl og metoder til at fjerne det. af Ron Barchet Oversat af Lars Reinholdt Christensen,, foråret 2008. (Illustrationer er i forbindelse med oversættelsen opdaterede.)

Læs mere

Animo 1. GENEREL BESKRIVELSE

Animo 1. GENEREL BESKRIVELSE Animo Denne instruktion er for brugere af Animo vandopvarmningsbeholder, type WKT-Dn. Læs denne instruktion omhyggeligt, da det bevirker bedst og mest sikker brug af maskinen. 1. GENEREL BESKRIVELSE Vandopbevaringsbeholderen

Læs mere

LT automatiske og semiautomatiske limpåføringsmaskiner til bl.a. vinduer og døre.

LT automatiske og semiautomatiske limpåføringsmaskiner til bl.a. vinduer og døre. LT automatiske og semiautomatiske limpåføringsmaskiner til bl.a. vinduer og døre. Juni 2013 Automatiske og halvautomatisk limmaskiner til tap limning f.eks. til dørindfatninger og vinduer - med et eller

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

FULDAUTOMATISKE KAFFEANLÆG. Animo. ComBi-line

FULDAUTOMATISKE KAFFEANLÆG. Animo. ComBi-line FULDAUTOMATISKE KAFFEANLÆG Animo ComBiline Animo ComBiline Professionel, driftssikker og hurtig Danskerne kan altid finde en anledning til at nyde en god, frisk kop kaffe. Vi elsker kaffe og indtager den

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

Kortfattet vejledning FB 7100

Kortfattet vejledning FB 7100 Kortfattet vejledning FB 7100 10.2009 1 75503300 Beskrivelse af automatens komponenter Dør Display Kabinet Dørlås Koprum Betjeningspanel Kopholder Kandeplatform Friskbrygingrediensbeholder Instant ingrediensbeholder

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

2 HJULET BIOBEHOLDER. Part of the ESE world BIO SELECT, 2 HJULET BIOBEHOLDER BIO SELECT

2 HJULET BIOBEHOLDER. Part of the ESE world BIO SELECT, 2 HJULET BIOBEHOLDER BIO SELECT 2 HJULET BIOBEHOLDER Part of the ESE world BIO SELECT, 2 HJULET BIOBEHOLDER BIO SELECT 2 HJULET BIOBEHOLDER BIO LOGISK BIOAFFALD Bioaffald er det organiske affald, der naturligt stammer fra vegetabilske

Læs mere

Hurtig og sikker tømning af siloer og procesanlæg Lavt energiforbrug Lydsvag Høj sikkerhed Effektiv tømning og rensning

Hurtig og sikker tømning af siloer og procesanlæg Lavt energiforbrug Lydsvag Høj sikkerhed Effektiv tømning og rensning Hurtig og sikker tømning af siloer og procesanlæg Lavt energiforbrug Lydsvag Høj sikkerhed Effektiv tømning og rensning 1 Anvendelse VSR BLASTER en er effektiv til opbrydning af materialer ved opbygning

Læs mere