SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For RENHOLD og UKRUDTSBEKÆMPELSE på vejstrækninger. på UDFØRELSESKRAV

Transkript

1 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE For RENHOLD og UKRUDTSBEKÆMPELSE på vejstrækninger på UDFØRELSESKRAV

2 UDBUD vejdrift side 2 af 45 Indholdsfortegnelse: Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje... 3 Elementbeskrivelser Elementbeskrivelser Befæstede arealer Elementer på ubefæstede arealer Udstyrs-elementer Særlig arbejdsbeskrivelse for vedligehold af kantpæle Særlig arbejdsbeskrivelse for Servicearbejde Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse Elementbeskrivelser Side BILAG RENH1 Renhold på tilstandskrav

3 UDBUD vejdrift side 3 af 45 Særlig Arbejdsbeskrivelse for renhold af arealer og udstyr m.m. på veje 0. Generelt 0.1 Alment Denne Særlige Arbejdsbeskrivelse omfatter renhold af arealer og udstyr m.m. på veje. Arbejdsbeskrivelsen omfatter følgende opgaver: 1. Renhold af befæstede arealer. 2. Renhold af ubefæstede arealer. 3. Renhold af udstyr. 4. Servicearbejde. Vejens arealer og udstyr m.m. er beskrevet som elementer jf. Vejdirektoratets strategi for renhold, samt denne arbejdsbeskrivelses pkt. 1-4 elementbeskrivelser. Elementbeskrivelserne er opbygget så de indeholder: Definition af elementet og beskrivelse af, hvor det kan forekomme og hvorledes renhold udføres. Beskrivelse af til elementets vedligehold: Renhold omfatter IKKE broer og tunneller. På statsveje og stier ved broer og tunneller gennemføres renhold af areal og udstyr som på det øvrige statsvejsnet Bygherrens ydelser Følgende materiale vil kunne stilles til rådighed i forbindelse med udførelsen. Faste digitale billeder på nettet (Vejen i billeder) Findes her: Digitale grundplaner over alle statens veje Grænsedragningsplaner (foreligger 1/1 2009) Adgang til mængdeudtræksprogrammet roadbase, der kan hentes gratis på og klikke på roadbase2007og derefter på Download og installering Entreprenørens ydelser Entreprenørens ydelser omfatter alle arbejder og leverancer til opnåelse af de beskrevne kvalitetsniveauer. På arealer hvor det på grund af geometri, vejudstyr eller parkerede biler ikke er muligt at renholde maskinelt, renholdes manuelt. Entreprenøren har

4 UDBUD vejdrift side 4 af 45 tilbagemeldingspligt ved ændringer og forhold som har betydning for bygherrens optegnelser. Opsamlet hittegods, meddeles ejeren/politiet og afleveres til politiet i fornødent omfang. Ved konstatering af forurening og skader skal dette omgående rapporteres til bygherren. Oprydning og afhjælpning vil ske ved beredskabsmyndigheden/bygherrens foranstaltning. Stort affald og problem affald må ikke forekomme på vejenes areal og skal fjernes omgående efter, at entreprenøren har konstateret affaldet eller har fået besked derom. Entreprenøren skal være opmærksom på, at kravet omfatter stort affald uanset vægt eller omfang. Ved indsamling af stort affald undersøges for spor der kan afsløre hvem der er ejer/forurener. Hvis ejer findes, opgør entreprenøren sit tidsforbrug ved håndtering af affaldet og særskilt regning fremsendes til bygherre. Trafikfarligt affald, som kræver akut fjernelse, kan udføres ved anden entreprenør. Såfremt bygherren ønsker entreprenørens assistance i forbindelse med oprydning og afmærkning efter forurening med farlige stoffer samt efter trafikuheld m.v., vil dette blive rekvireret i hvert enkelt tilfælde og afregnet som regningsarbejde. Affald, bortset fra affaldssække, skal sorteres før aflevering til deponi eller forbrænding. Affald skal håndteres i henhold til modtagekommunens affaldsregulativ. Entreprenøren skal opgøre affaldsmængder, opgjort på følgende kategorier samt bortskaffelsessteder: AFFALD Gadeopfej Dagrenovation Storskrald 2009 Mængde Forbrænding Deponering Endvidere skal entreprenøren opgøre forbrug af brændstof i forbindelse med gennemførelse af driftsarbejderne. Opgørelsen kan ske på baggrund af registrerede driftstimer af det anvendte materiel. Opgørelserne skal danne baggrund for bygherrens årlige miljøredegørelse. Endvidere skal entreprenøren opgøre omfanget af evt. arbejdsskader etc. Alle afgifter til deponering af affald (inkl. transportomkostninger) skal være indeholdt i enhedspriserne. Dette er gældende for f. eks. fejning, renovation og opsamlet affald.

5 UDBUD vejdrift side 5 af 45 Skader som entreprenøren forvolder i forbindelse med renhold skal registreres og omgående meddeles bygherren for aftale om udbedring. Entreprenøren skal acceptere at anden entreprenør udføre mindre reparationsarbejder af rabatskader i forbindelse med vedligehold af autoværn. 0.2 Kvalitetskrav Renhold udbydes på udførelseskrav. Der kan afgives alternativ pris på tilstandskrav. Ved udførelseskrav forstås, at arbejderne efter bygherrens rekvisition skal gennemføres således, at det fastsatte kvalitetskrav er overholdt umiddelbart efter, at arbejdet er udført. Umiddelbart = samme dag som arbejdet er færdigmeldt. Ved længere sammenhængende strækninger skal der ske en daglig færdigmelding. For job til udførelseskrav fastlægger Vejdirektoratet omfanget af og tidspunkt for de enkelte arbejder, der skal udføres og entreprenøren udarbejder efterfølgende en arbejdsplan indeholdende den nødvendige tid, mandskab og materiel. Fra et job bestilles til udførelse i marken må gå højst 1 uge og den bestilte arbejdsproces skal være færdigudført indenfor 14 dage. På alle statens veje sker fjernelse af stort affald og problemaffald på elementet R01-Kørebane ved beredskabet. Hærværk defineres som alt som folk ødelægger med vilje. Hærværk udbedres som regningsarbejde. 0.3 Kategorier af snavs og affald Snavs og affald er inddelt i seks kategorier: løst snavs, fast snavs, mindre affald, større affald, stort affald og problemaffald. Der er opstillet et kvalitetskrav for hver snavs/affaldskategori for hvert element. Snavs Løst snavs Omfatter snavs på udstyr/inventar og er partikler der kan fjernes ved fejning eller vask, f.eks.: Pløre, støv, insekter, sand, fugleklatter, edderkoppespind o.l. Fast snavs Omfatter fast snavs på udstyr/inventar og kræver mekanisk fjernelse eller anvendelse af kemiske produkter, f.eks.: Tjære, graffiti, olie, trafikfilm, alger o.l. Affald Mindre affald Omfatter affald, der f.eks. kan fjernes mekanisk ved fejning, rivning eller

6 UDBUD vejdrift side 6 af 45 sugning, f.eks.: Naturligt mindre affald som sand, grus, visne blade o.l. Øvrigt mindre affald af størrelse som cigaretskod, kapsler, cigaretpakker, ispapir o.l. Større affald Større affald kan i nogen udstrækning fjernes mekanisk ved fejning, sugning o.l. Afhængigt af affaldets størrelse og lokalisering, må der påregnes en del manuel indsamling. Større affald er også affald, der kan indebære en sundhedsrisiko, både når det bliver liggende og i forbindelse med indsamling, f.eks.: Aviser, bæreposer, drikkebægre, pizzabakker, plasticflasker, dåser fra øl og vand, sten, mursten o.l. Generende/farligt større affald som glasskår, glasflasker, menneske-, hunde- og andre dyreekskrementer, is- og madrester o.l Stort affald Stort affald må påregnes altid at skulle indsamles manuelt. Stort affald er affald, der ved sin størrelse er en fare ved påkørsel, f.eks.: Møbler, hårde hvidevarer, byggeaffald, cykler, bildele herunder dækrester, renovationssække, kasser, grene, plastikstykker større end alm. plastikbæreposer o.l. Døde dyr (pindsvin, katte, hunde, hare, ræve, rådyr o.l.). Problemaffald Problemaffald er affald der enten lovmæssigt eller på anden vis kræver særlig håndtering, f.eks.: Olie- og kemikalierester samt spild heraf, kanyler, medicinrester, slagteriaffald. Alt affald i større mængder, der ikke umiddelbart er angivet som eksempel under en bestemt kategori ovenfor, skal dog kunne fjernes af entreprenøren, eksempelvis størknet beton eller store samlede mængder af grus/sand. 0.4 Kvalitetsniveauer for renhold. Kvalitetskravet er defineret i fire niveauer: intet, begrænset, spredt og udbredt. Intet Snavs og affald kan ikke ses/ må ikke forekomme. Begrænset Snavs og affald forekommer enkelte steder. Spredt Snavs og affald forekommer pletvis flere steder dog ikke i større lokale

7 UDBUD vejdrift side 7 af 45 ansamlinger således at det dominerer helhedsindtrykket. Udbredt Snavs og affald forekommer i et omfang så det dominerer helhedsindtrykket og evt. kan forringe/reducere funktion eller udseende af element. 0.5 Materialer De benyttede rengøringsmidler og forbrugsmaterialer skal være biologisk nedbrydelige og af en sådan beskaffenhed, at de ikke er skadelige. Materialerne skal være miljømærket, godkendt iht. ISO eller EMAS. Endeligt valg af materialer skal ske efter en samlet vurdering af arbejdsmetode og anvendte materialer. Den kombination, der giver mindst mulig miljø- og sundhedsbelastning skal vælges. Anvendelse af rent sekundavand, eksempelvis opsamlet regnvand, vil kunne ske efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Anvendelse af kemikalier ud over anerkendte rengøringsmidler må kun finde sted efter skriftlig tilladelse fra Vejdirektoratet og skal dokumenteres i en rapport med detaljeret angivelse af middel, forbrug og sted. Vejdirektoratets tilladelse forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering omfattende miljø og økonomi. 0.6 Udførelse Entreprenøren skal gennemføre arbejdet trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, og på en sådan måde, at gener for vejens brugere og naboer minimeres. Inden arbejdet udføres skal der ansøges om rådighedstilladelse hos Team trafik og beredskab i Vejcenter Hovedstaden i henhold til Instruks om afmærkning af vejarbejder på statsvejnettet, se FB-8. I Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Sjælland er spærretiden gældende for stationære og bevægelige vejarbejdere, der medfører kørebaneindsnævring, hastighedsbegrænsning eller lignende. Der kan forventes en dispensation for gældende spærretider for arbejdere i nødspor, rabat, grøft og helleanlæg og som ikke medfører kørebaneindsnævring, hastighedsbegrænsning eller lignende. Dette gælder dog ikke på særlige rejsedage jf. gældende spærretidsoversigt. Under arbejdets udførelse skal renholdelsesmateriel på kørebane og i nødspor køre i den pågældende vejbanes færdselsretning. I usigtbart vejr må der ikke foregå nogen form for arbejdsaktiviteter på kørebanen undtagen de, der er absolut nødvendige for at sikre trafikanterne. Berørte trafikarealer skal være rengjort hver dag ved arbejdstids ophør.

8 UDBUD vejdrift side 8 af 45 Arbejderne skal indstilles så betids, at der ikke arbejdes på kørebaner når vejrliget (sne, slud, regn, tåge) gør, at der ikke er fri oversigt svarende til 2 gange stopsigt: 50 km/t = 110 m 60 km/t = 150 m 70 km/t = 190 m 80 km/t = 240 m 90 km/t = 290 m. 110 km/t = 420 m 130 km/t = 540 m. Materiellet skal være afskærmet således at sten og andre løse genstande ikke kastes mod trafik eller personer, samt at snavs og affald ikke kastes ud over færdsels- og/eller naboarealer. Renhold gennemføres efter en af bygherren godkendt arbejdsplan og det antal gange, der er anført i tilbudslisten. Renhold skal udføres således, at elementet ved arbejdets afslutning har kvalitetsniveau som beskrevet under elementet. Til orientering kan det oplyses, at der i tidligere år i Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Sjællands samlede område er indsamlet følgende affaldsmængder: Vejopfej 1156t 2982t Indsamlet affald 172t 321t Mængderne er fra samtlige statsveje i Vejcenter Hovedstaden og Vejcenter Sjællands område inkl. de tidligere amtsveje. Det nuværende statsvejnet på Sjælland fordeler sig med ca. 40 % til Vejcenter Hovedstaden og ca. 60 % til Vejcenter Sjælland. 0.7 Faktorer af betydning for renhold. Omfanget af renhold er påvirket af en række faktorer, der har betydning for hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres på bedst mulig måde. Vejtype Motorvej (Mv) Motortrafikvej (Mtv) Hovedlandevej (Hldv) Årsdøgntrafik Da trafikintensiteten har betydning for belastningen for hvor meget affald der kommer på de enkelte vejstrækninger oplyses vejenes årsdøgntrafik.

9 UDBUD vejdrift side 9 af 45 Renholdningsindsatsen knyttes til følgende kategorier i årsdøgntrafik: (lilla) Kat. A (grøn) Kat. B (blå) Kat. C > (rød) Kat. D Vejene kan have forskellig årsdøgntrafik på delstrækninger. Kortet er forenklet og vurderet ud fra højeste årsdøgntrafik. Enkelte, veje er dog delt i flere kategorier. Land eller by Der skelnes mellem renhold i by og land. Land er strækninger i det åbne land ekskl. ramper og sideanlæg. Ramper Disse steder renholdes som by, da bilisterne kaster mere affald disse steder og færdslen foregår i et lavere tempo end på vejene. Perioder I ferieperioder færdes flere trafikanter på vejene og derfor forekommer der en øget mængde snavs og affald i disse perioder. Tværprofil Vejens tværprofil har betydning for synligheden af affald. For trafikanterne på vejen ses affald tydeligst på afgravningsskråninger. Beplantning Træer og buske langs vejen udgør en barriere for flyvende affald (fx. papir- og

10 UDBUD vejdrift side 10 af 45 plastikposer) og derfor vil den slags affald ses tydeligt, hvis det fanges i grenene. 0.8 Kontrol og dokumentation Vejdirektoratets vision med samarbejdet om kvaliteten af det udførte arbejde i vejdriftsentrepriserne, er, at dette forankres i Vejdirektoratets værdier: - Troværdighed - Samarbejde - Engagement - Kreativitet - Kompetence Sigtet med kvalitetsstyringen er overordnet, at de strategiske målsætninger opfyldes - sikkerhed for trafikanter - sikkerhed for de udførende - fremkommelighed - bevaring af vejkapital - trafikanttilfredshed - miljøhensyn Disse strategiske målsætninger indgår i partnering samarbejdet og er i relevant og muligt omfang gjort målbare Det er en del af partnering samarbejdet, at kontrol gennemføres med henblik på i fællesskab at sikre den korrekte udførelse første gang. Kontrol ses derfor som en samlet indsats med brug af de mest hensigtsmæssige ressourcer hos entreprenør og Vejdirektoratet Detaljeret beskrivelse af kontrol fremgår af Bilag SB-5 og består af følgende: Kvalitetsstyring og miljøledelse: Kvalitet Miljøprocedure Arbejdsprocedurer Kontrolplan og dokumentation Beredskabsplan for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Plan for sikkerhed og sundhed Koordinering af sikkerheds og sundhedsarbejdet Generelt Projektgennemgang Projektgennemgang er en detaljeret gennemgang af den indgåede aftale, herunder de juridiske forhold (tidsfrister m.v.), arbejdernes gennemførelse samt gennemførelse af kontrol og dokumentation af det udførte arbejde. Resultatet af projektgennemgangen dokumenteres af bygherren. Kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan Entreprenørens kvalitetssikrings- og miljøledelsesplan (KS/ML-plan) skal som minimum indeholde:

11 UDBUD vejdrift side 11 af 45 Resultat af projektgennemgang. Arbejdsplan iht. FB 9 stk. 1. Dokumentation iht. FB 11 stk. 1 Beskrivelse af metoder og arbejdsrutiner. Liste over materiel, som påregnes anvendt til arbejdet med oplysninger om type, årgang, fabrikat og antal. Kontrolplaner. Entreprenørens frekvens for egenkontrol, herunder de specielle forhold, som kan være gældende f.eks. i forbindelse med helligdage og ferier og i områder med tæt trafik, ved særlige virksomheder og i forbindelse med særlige arrangementer, m.v., hvor tilsynsfrekvensen kan afvige. KS/ML-planen og eventuelle revisioner skal godkendes af bygherren Kontrol og dokumentation Kontrol foretages som visuel kontrol. Den samlede kontrol består af: entreprenørens egenkontrol, Vejdirektoratets stikprøvekontrol Hyppigheden af kontrol er afhængig af årsdøgntrafikken, lokaliteten (land, by, rampe eller sideanlæg) og årstid. Omfanget af kontrol skal sikre, at der leveres den bestilte kvalitet. Resultatet af gennemførte kontroller sammenfattes i en dokumentation til Vejdirektoratet. Kontrol og dokumentation er en del af arbejdets gennemførelse. Entreprenørens egenkontrol Egenkontrol er den kontrol, som entreprenøren skal gennemføre for at kunne dokumentere kvaliteten af de af ham udførte arbejder. Egenkontrollen er 2-delt i en "daglig" dokumentation og i en egen stikprøvekontrol. Det vil sige, at den indeholder: Indmelding efter arbejdet udførelse fra medarbejderen i marken, hvoraf det fremgår, hvilket arbejde der er udført, om det er udført til kvalitetskravet og om der eventuelt har været afvigelser i arbejdet. Denne indmelding signeres af den medarbejder som har udført arbejdet. Entreprenørens stikprøvekontrol af min. 10 % af eget arbejde. Dokumentation Medarbejderindmelding Princip for opbygning af et skema til medarbejderindmelding. Der er felter som kan "fortrykkes" så der ikke skal skrives i marken. "Renhold af " kan udfyldes i forvejen eller der kan alternativt laves flere valgmuligheder hvor den aktuelle opgave kan afkrydses.

12 UDBUD vejdrift side 12 af 45 Medarbejderindmelding Jeg bekræfter, at arbejdsopgaven er udført til den ønskede kvalitet Renhold af:...element Dato Vejens nr. Km Fra Km Til Bemærkning når noget ikke er orden Alt i orden Signatur Entreprenørens stikprøvekontrol Entreprenørens stikprøvekontrol kan dokumenteres på skemaer. Herpå noteres om hvert forekommende element opfylder kvalitetskravene til beskrevet acceptkriterium. Eventuelle fejl og mangler noteres i feltet Bemærkninger og uddybes/specificeres. Det noteres, når kontrollanten konstaterer, at den anførte mangel er udbedret. Der kvitteres med kontrollantens initialer og dato. Generelt Entreprenøren opbevarer dokumentation for gennemført kontrol. Dokumentationen fremsendes til bygherren, såfremt dette ønskes. Vejdirektoratets stikprøvekontrol For at sikre sig at den rette kvalitet leveres, påregner Vejdirektoratet at foretage stikprøvekontrol af ca. 5 % af entreprenørens arbejde. Entreprenøren er på forlangende forpligtet til at være til stede. Såfremt kvalitetsniveauet ikke er opfyldt jævnfør ovenstående stikprøvekontrol, udløses reduktion i betaling på 7000 kr. Kvaliteten bør senest 3 arbejdsdage efter stikprøvekontrollen være udbedret. Såfremt entreprenøren på forlangende ikke kan fremvise dokumentation for udført arbejde, kan Vejdirektoratet idømme entreprenøren en bod på kr. Dokumentation for arbejdsmiljø: Omfatter: optaget materiale bortskaffet materiale forbrugt materiale arbejdsmiljø og opgøres i dagsrapporter og indberettes hvert kvartal i Vejdirektoratets skema til miljø- og arbejdsmiljøregistrering, som anført i FB-6.

13 UDBUD vejdrift side 13 af Elementbeskrivelser Renhold omfatter en række enkeltelementer, som skal renholdes. Disse elementer kan inddeles i 3 grupper. 1. Befæstede elementer 2. Ubefæstede elementer 3. Udstyr 1.1 Elementbeskrivelser Befæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R01 R22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Befæstet vejareal: Element På kørebane R01 x x x Belagt Nødspor R02 x Midterrabat R03 x x Cykelsti R04 x x x Fortov R05 x x x Cykelsti/fortov R06 x Helle R08 x x x Skillerabat R09 x x x Rundkørsel R10 x x x Kantsten R11 x x x Overkørsler R12 x x Sidevejstilslutning R13 x x Spærreflade R14 x P-plads R15 x x x Holdepladser R16 x x x Nødrabat R17 x x Belagt yderrabat langs autoværn R18 x x x Belagt yderrabat R19 x x Langs spunsvæg R20 x x x Vandrender R22 x x Uden fuger Med fuger Løs belægning Metal Plastic Uden fuger omfatter tætte faste belægninger af asfalt eller beton. Med fuger omfatter belægninger af belægningssten, fliser, chaussésten, brosten eller græsarmering. Løs belægning omfatter grus, jord eller perlesten Metal omfatter kantafgrænsninger udført i jern, aluminium, stål mv. Plastic omfatter kantafgrænsninger udført i plastic. Generelt: I alle befæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes svarende til den overflade, de ligger i. Alle arbejder skal ved arbejdets afslutning have kvalitetsniveauet Intet.

14 UDBUD vejdrift side 14 af 45 R01 På Kørebane. R02 Belagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Befæstede nødspor kan have overflader af asfalt eller beton. Befæstede nødspor forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) incl. ramper. Hvor der er belagt yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R03 Midterrabat. R04 Cykelsti En cykelsti er en sti langs vej eller i eget tracé beregnet for cykeltrafik, og adskilt fra eventuel kørebane og fortov ved rabat eller kantsten. Herunder regnes også cykelbaner og kantbaner. Befæstede cykelstier kan have overflader af asfalt, belægningssten, og løs belægning. Befæstede cykelstier forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over cykelstien. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet. Hele cykelstien feje/suges i fuld bredde. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden den 15/4 og 31/10.. R05 Fortov Fortovet er den del af en vej som er bestemt for fodgængere og er adskilt fra kørebane og eventuel cykelsti. Befæstede fortove kan have overflader af asfalt, belægningssten, græsarmering og løs belægning. Befæstede fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Jord må ikke erodere ind over fortovet. I fald dette ses, skal det meddeles til Vejdirketoratet.

15 UDBUD vejdrift side 15 af 45 Fortov skal fejes/suges i fuld bredde. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R06 Cykelsti/Fortov (Kombisti/Fællessti) En fællessti er en sti langs vej eller i eget tracé, hvor der er fælles sammenhængende belægning for både fodgængere og cykeltrafik. Belægningen er bemalet for at adskille cyklister og gående. Fællesstien er adskilt fra eventuel kørebane ved rabat eller kantsten. Befæstet cykelsti/fortove kan have overflader af asfalt. Befæstet cykelsti/fortove forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 30 cm ud over belægningskant. Kombisti fejes/suges i fuld bredde typisk 2 gange årligt. inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R08 Heller En helle er et hævet areal omgivet af gående og/ eller kørende trafik på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Under heller hører også det forsænkede areal til passage af fodgængere. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Befæstede heller kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning. Befæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele hellen skal fejes/suges i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Udføres typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R09 Skillerabat.

16 UDBUD vejdrift side 16 af 45 R10 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Til dette element hører hele det befæstede areal i rundkørslen: kørebane, midterøen, fortov, cykelstier, overkørselsarealer og evt. minirundkørslers overkørbare midte samt tilhørende heller. Ligeledes omfatter elementet 50 m ud ad alle tilsluttede statsveje. Befæstede rundkørsler kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede rundkørsler forekommer på Motortrafikveje og Hovedlandevej Hele arealet skal fejes-suges. Hvor der er kantsten skal der fejes/suges i fuld bredde op til kantsten Hvor der ikke er kantsten eller andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R11 Kantsten Kantsten er Aflange sten eller blokke, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller heller. Dette element omfatter også renhold langs svingsten og new jersey-autoværn, hvor den afvisende del består af beton i speciel geometrisk udformning i hele konstruktionens højde, samt langs kantbjælker og kantsten på bygværker der bærer en statsvej. Kantsten kan have overflader af beton, granit, plastic eller metal. Kantsten forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Asfaltvulster vedligeholdes som kantsten. Fejebredden er mindst 1 m langs kantsten (= langs den lodrette kant) samt på toppen af kantstenen og 10 cm ud over kantsten Der fejes/suges typisk 6 gange årligt, jævnt fordelt indenfor perioden 15/4 til 31/10. R12 Overkørsler

17 UDBUD vejdrift side 17 af 45 R13 Sidevejstilslutning En sidevejstilslutning er en adgang til én vej eller sti fra en vej, sti eller ejendom. Her medregnes kun sidevejstilslutninger med B11-tavler eller hajtænder. Befæstede sidevejstilslutninger kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede sidevejstilslutninger forekommer på Hovedlandevej Der skal fejes/suges til vejskel (se grænsedragning) og der fejes 10 cm ud over belægningskant. Udføres typisk 2 gange årligt inden/op til 15/4 og 31/10. R14 Spærreflade En spærreflade er et skraveret eller helt hvidmalet areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Spærreflader kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Spærreflader forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele spærrefladen fejes/suges. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Efter fejning af spærreflader med acodræn skal disse oprenses for nedfejet snavs. Må kun fejes med selvopsugende maskine. Der skal fejes typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R15 P- plads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt afeller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Til parkeringspladser medregnes offentlige parkeringspladser der etableres til brug for henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. Pladsernes placering er derfor bestemt af de forskellige transportruters, herunder gangforbindelsers, placering i forhold til hinanden. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Befæstede P- pladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede P- pladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele Parkeringspladsens belagte areal fejes/suges.

18 UDBUD vejdrift side 18 af 45 Hvor der er belagt yderrabat, kantsten eller asfaltvulster skal der fejes/suges i 1,5 m bredde op til kantsten. Belagt yderrabat er fx. foran støjmure, støttemure, spuns mm. eller hvor der står et autoværn foran. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal (jf. ovenstående), skal der fejes i 1,2 m bredde og 30 cm ud over belægningskant. Der fejes typisk 4 gange årligt med jævne intervaller. R16 Holdeplads En holdeplads er en buslomme eller vigeplads beregnet til brug for de mindre standsninger og ophold som busser, rutebiler eller passagerer foretager for at optage og afsætte passagerer. Befæstede holdepladser kan have overflader af asfalt, belægningssten, brosten/chaussésten og løs belægning Befæstede holdepladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Hele holdepladsen skal fejes/suges. Hvor der ikke er andet tilstødende, belagt areal, skal der fejes i fuld bredde og 10 cm ud over belægningskant. Der fejes/suges typisk 2 gange årligt inden/op til hhv. 15/4 og 31/10. R17 Nødrabat R18 Befæstet yderrabat langs autoværn. R19 Befæstet yderrabat. R20 Langs spunsvæg. R22 Vandrender Dybderender til afledning af overfladevand Kan være udført i asfalt, beton, belægningssten eller granit. Forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Vandrender fejes i fuld længde og bredde og nedløbsriste oprenses for snavs og affald. Vandrender renholdes typisk 2 gange årligt

19 UDBUD vejdrift side 19 af Elementbeskrivelser - ubefæstede arealer Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R30 R45), som er en del af det ubefæstede vejareal. Det er desuden angivet med kryds, hvilke materialer elementernes overflade kan være opbygget af. Element Græsbelagt Nødspor R31 x Midterrabat R32 x x x x x x Helle R33 x x x x Skillerabat R34 x x x x Rundkørsel- midterø R35 x x x x x x P-plads R36 x x x x x Yderrabat -Ubefæstet langs vej (0-3m) R37 x x x x Yderrabat Ubefæstet langs vej (0-3m) Ramper, R38 x x x x x x byer Yderste rabat Fra 3 m og til skel (3 x m) og R39 x x x x øvrige arealer Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose R40 x Græsplæner - brugsplæner R41 x x Brugsplæne Fælledgræs Naturgræs Uslået græs Bede Bepl. arealer Vand Brugsplæne omfatter alle typer af klippede græsflader med kort græs Fælledgræs omfatter græs op til 20 cm Naturgræs defineres som græs, der slås 1 gang årligt. Bede indeholder områder med bar jord. Beplantede arealer er arealer med sammenhængende beplantning. Vand omfatter arealer som har vandspejl hele året. Dog må lejlighedsvis udtørring godt forekomme. Generelt: I alle ubefæstede flader skal alle riste og dæksler renholdes, så fuld vandafstrømning bevares.

20 UDBUD vejdrift side 20 af 45 R31 Græsbelagt nødspor Nødspor er placeret direkte ved kørebanen til henstillen af nedbrudte motorkøretøjer og anvendelse for udrykningskøretøjer. Nødspor er anlagt, når vejens primære funktion er at betjene fjerntrafik. Græsbelagte nødspor har overflader af græs og forekommer på motorveje og motortrafikveje. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt. R32 Midterrabat En midterrabat er et færdselsfrit areal som adskiller to kørebaner, der ligger i fælles tracé og har modsatrettede trafikstrømme. Ubefæstede midterrabatter kan have overflader af græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede midterrabatter forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Autoværn forekommer på nogle af midterrabatterne. Fordelingen af enkelt og dobbeltsidet autoværn i midterrabat kendes ikke præcist Vejdirektoratet skønner at ca. 20 % er enkeltsidet og ca. 80 % er dobbelt Affald større end eller lig cigaretpakke-størrelse opsamles typisk 2 gange årligt. R33 Helle En helle er et hævet areal omgivet af kørespor på alle sider og bestemt til at lede trafikstrømme og/eller beskytte trafikanter. Der anvendes normalt følgende helletyper: Primær- og sekundærheller anvendes til kanalisering af trafik på primær-/sekundærvej i et vejkryds. Delehelle adskiller kørespor for trafik i samme retning. Heller som er en del af rundkørsler behandles og plejes under dette element. Ubefæstede heller kan have overflader af græs, sjældnere af beplantninger eller bede. Ubefæstede heller forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R34 Skillerabat En skillerabat er et færdselsfrit areal, der tjener som adskillelse mellem 2 forskellige typer færdselsarealer f.eks. kørebane og cykelsti. Ubefæstede skillerabatter kan have overflader af græs, uslået græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede skillerabatter forekommer primært på Hovedlandevej Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt.

21 UDBUD vejdrift side 21 af 45 R35 Rundkørsel En rundkørsel er et vejkryds, hvor et antal vejgrene (normalt tre, fire eller fem) er tilsluttet en ensrettet kørebane anlagt cirkulært omkring en centralt placeret midterø. Vejgrenene benævnes sekundærveje. Til rundkørslen hører et antal heller som skal lede trafikstrømmen. Midterøen er en helle placeret centralt i rundkørslen hvorom trafikken cirkulerer. På vejgrenene kan der være sekundærheller som anvendes til at kanalisere trafikken. Under dette element menes midterøen, græsbelagte heller ved rundkørslen, 50 m ud af sidevejene samt yderrabatten i rundkørslen. Ubefæstede rundkørsler kan have overflader af græs, beplantninger eller bede. Ubefæstede rundkørsler forekommer primært på Hovedlandeveje Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R36 P-plads En parkeringsplads er et særligt afmærket område forbeholdt parkering. Parkering er enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end tre minutter, standsning for af- eller påstigning samt afeller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering. Parkeringspladser bruges til henstilling af køretøjer, med andre formål end de rent rekreative. Trafikanten kan fra disse pladser fortsætte til fods eller eventuelt med andet transportmiddel. På lastbilfragtruter kan der være behov for at henstille bagvognen, mens hovedvognen forlader hovedruten med henblik på på- og aflæsning af gods i en nærliggende lokalitet. Der kan således på disse ruter være brug for særlige parkeringspladser til dette formål. Ubefæstede P-pladser kan have overflader af græs. Hvis der plejes på tilstødende arealer er disse beskrevet under elementet R29 Til skel (3 x m) og øvrige arealer Ubefæstede P-pladser forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). De forekommer oftest i tilknytning til sideanlæg. Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R37 Yderrabat Ubefæstet langs vej (0-3 m) Yderrabat - Ubelagt langs vej omfatter de første 3 meter fra den befæstede vejkant langs kørebane i åbent land og excl. Ramper. Yderrabat - Ubelagt langs vej kan have overflader af græs eller beplantninger. Beplantning på disse 3 meter vil af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke omfatte træer. Ubelagt langs vej forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 2 gange årligt.

22 UDBUD vejdrift side 22 af 45 R38 Yderrabat - Ubefæstet langs vej (0-3 m) Ramper, By, sideanlæg Yderrabat - Ubelagt langs vej omfatter de første 3 meter fra den befæstede vejkant i BY og langs ramper. Yderrabat - Ubelagt langs vej kan have overflader af græs eller beplantninger. Beplantning på disse 3 meter vil af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke omfatte træer. Ubelagt langs vej forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Affald større end ølkapsler og cigaretskod opsamles typisk 4 gange årligt. R39 Yderste rabat Fra 3 m og til skel (3 - x m) Yderrabat - til skel (3-x m) er de vedligeholdelseskrævende arealer som ligger længere væk fra vejkanten end 3 meter. Øvrige arealer omfatter arealer der skal renholdes men som ikke ligger i umiddelbar tilknytning til vejbanen.. Yderrabat - til skel kan have overflader af græs, uslået græs, bede eller beplantninger. Yderrabat - til skel forekommer på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Større affald som f.eks. dåser og bæreposer opsamles typisk 1 gang årligt. R40 Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l. Sø, vandløb, regnvandsbassin, rørsump, mose o.l., er områder som har overflader med vand. Vandområder kan forekomme på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej). Opsamling af affald typisk 1 gang årligt. Der opsamles kun hvad der kan nås af medarbejder iført waders og med en 1 m lang opsamlertang/gribetang. R41 Græsplæner - brugsplæner.

23 UDBUD vejdrift side 23 af Elementbeskrivelser - udstyr Skemaet nedenfor viser de elementer (fra R50 R79), som udstyr er opdelt i. Element Enkelt bænk Affaldsstativ Trapper Andre bygninger Sten/ statuer Mindesmærke / gravsted Støjskærme Støttemur Oldtidsminder Infotavler Kantpæle Teknikskabe Færist Faunapassage Rækværk Lysmaster Pullert/stele Cykelstativ R50 R54 R57 R59 R60 R61 R62 R63 R64 R65 R67 R69 R74 R75 R76 R77 R78 R79

24 UDBUD vejdrift side 24 af 45 R50 Enkelt bænk R54 Affaldsstativ Affaldsstativer omfatter beholder og renovationssække til deponering af affald. Affaldsstativer kan være lavet af træ og stål. Der findes flere typer og størrelser af affaldsstativer som kan deles i: Små affaldsbeholdere (20 l), Mellem affaldsbeholdere (100 l) og Store affaldsbeholdere (1000 l) Affaldsstativer forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej, Hovedlandevej, holdepladser og parkeringspladser) fortrinsvis i tilknytning til sideanlæg. Renhold af affaldsstativ omfatter også renhold i en radius af 5 m under og omkring elementet Renhold omfatter også opsamling af affald og renhold af arealer i en radius af 5 m omkring affaldsstativet, samt renhold af selve stativet.. Renhold og tømning af poser og sække: mindre end 125 liter: typisk 156 x årligt l beholdere: typisk 2 x årligt. Andre pose og sækkestørrelser kan forekomme. R57 Trapper En trappe er en konstruktion som letter den gående trafik i et område med større terrænvariationer. Konstruktionen omfatter både en trinflade, trinkant samt sider i overgang til terræn og evt. gelændere. Trapper kan være konstrueret af asfalt, beton, belægningssten, træ m.m. Trapper forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) Renhold typisk 4 x årligt. R59 Andre bygninger R60 Sten / statuer / skulpturer R61 Mindesmærke / gravsted R62 Støjskærme

25 UDBUD vejdrift side 25 af 45 R63 Støttemur R64 Oldtidsminder R65 Infotavler R67 Kantpæle En kantpæl er en hvid pæl, der tydeliggør kørebanekanters forløb. De opstilles i rabatten og har gul refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside i forhold til kørselsretningen. Der sidder en kilometerplade på kantpælene for hver 100 m på siden imod kørselsretningen. Kantpæle forefindes på alle vejtyper (Motorvej, Motortrafikvej og Hovedlandevej) og sættes typisk med et interval på 100 meter Kantpæle renholdes strækningsvis efter nærmere aftale med Vejdirektoratet. Renhold typisk 2 x årligt. Umiddelbart efter gennemførelse af renhold findes der ikke snavs eller affald på kantpæle. R69 Teknikskabe. R74 Færist R75 Faunapassage R76 Rækværk. R77 Lysmaster. R78 Pullert/stele R79 Cykelstativ

26 UDBUD vejdrift side 26 af Særlig arbejdsbeskrivelse for vedligehold af kantpæle 2.0. Generelt 2.1 Alment Opretning, vedligehold og udskiftning af kantpæle i henhold til Bekendtgørelse nr. 783 af 6. juni (Se ) Kantpæle er placeret i et fundament eller fastgjort med hvide nylonstrips til autoværn. Kantpælene vil normalt være placeret 0,5-1,0 m fra belægningskant 2.2 Materialer Entreprenøren skal selv levere kantpæle, km-pladeholdere, fluorescerende bånd, refleks, kilometerafmærkning og nødtelefonmærke, samt nylonstrips og fundamenter, når disse skal udskiftes. Kilometerafmærkning skal efter Vejdirektoratets valg udformes som en kmplade eller km-folie. 2.3 Kvalitet 2.4 Udførelse Kantpæle skal stå lodrette med tydelige fluorescerende bånd, refleksplade, kilometerafmærkning og nødtelefonmærke, som angivet i vejreglen. Kantpælen skal stå helt i bunden af fundamentet, eller med kilometerafmærkning over autoværnskant. Væltede eller manglende kantpæle skal genopstilles, Entreprenøren skal påregne at det næsten altid vil være nødvendigt at oprense fundamentet i forbindelse med genopsætning af en kantpæl. Øvrigt vedligehold herunder udskiftning af fundamenter, retablering af kilometerafmærkning, opretning af kantpæle mv. skal være udført senest 14 dage efter at entreprenøren har fået besked herom. Kantpæle udskiftes kun, såfremt de er revnet eller flækket på en sådan måde, at de ikke kan placeres i kantpælefundament, fx hvis kantpælen er bukket, eller flad ved kantpælefundamentet. Kantpæle skal altid være i en sådan tilstand, at de fungerer efter hensigten til trods for enkelte mangler, som fx stenslag, ridser og lignende. Al montering af bånd, plader og mærker mv. på kantpælene skal ske under varme og tørre forhold (på værksted). Der er i 2007 udskiftet ca. 750 kantpæle incl mærkning med km-plade, udskiftet ca kantpæle, oprettet ca. 500 kantpæle og oprettet ca. 450 kantpælefundamenter. 2.5 Kontrol Udføres visuelt og efter samme koncept som renhold af kantpæle.

27 UDBUD vejdrift side 27 af SERVICEARBEJDE 3.1 Alment Servicearbejde er arbejdsopgaver småopgaver - der hele tiden opstår i forbindelse med den daglige brug af et vejanlæg. Det er opgaver, der sjældent på forhånd kan mængdesættes, og der vil til løsningen af disse opgaver være brug for entreprenør-medarbejdere med bred kompetence i vejdrift. Servicearbejde kan omfatte arbejder, som ikke er omfattet af nærværende Renholds-entreprise, og der skal derfor tages alle nødvendige hensyn til den entreprenør, som har den pågældende fagentreprise, for at sikre den bedst mulige udførelse af arbejdet og for at fastholde et fortsat godt samarbejde entreprenørerne imellem Omfang Opgaverne kan og vil være mangeartede og vil løbende blive aftalt mellem entreprenøren og Vejdirektoratets entrepriseledelse. Entreprisestyrer kan udkalde til akutte småjob andre steder, således at arbejdsplanlægningen ændres. Grundprincippet er, at servicearbejde er småjob, der som hovedregel omfatter arbejder, som kan udføres af en eller to kompetente personer med almindeligt håndværktøj indenfor et tidsrum på ca. 2-3 timer. Arbejdet indbefatter brug af nødvendige materialer. Servicemedarbejderen skal foretage indberetning til bygherren om opståede skader og andet, han ikke selv omgående kan afhjælpe. Forhold, der er til fare for færdselen, eksempelvis tabt gods/affald, oliespild, nedfaldne dele (træer, vej-udstyr), døde dyr mv., skal så vidt muligt afhjælpes omgående, i modsat fald skal fornøden afmærkning til sikring af færdselen foretages og Vejdirektoratet kontaktes. Servicearbejdet skal derfor råde over enkelte advarselstavler, kegler, spærrebomme og afmærkningsplast i et omfang som aftales med entreprisestyreren. Ved skadevoldersager, hvor der kan være mulighed for at finde frem til skadevolderen, skal timer registreres særskilt, idet udgifterne her skal opgøres særskilt. Entreprenøren skal deltage i små arbejder på hele områdets vejstrækninger omfattet af entreprisen:

28 UDBUD vejdrift side 28 af 45 Vej nr. Fra km Til km Vejlængde (ekskl. ramper) lbm , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Materialer Servicemedarbejder-teamet skal være udstyret med et digitalt fotografiapparat til evt. registrering af skadevoldere. 2.4 Udførelse Generelt Entreprenøren skal kunne dokumentere, at de personer, som skal foretage servicearbejdet, har de fornødne kvalifikationer hertil. Til gennemførelse af servicearbejdet, skal entreprenøren påregne at stille med minimum 2 personer + køretøjer. Det er dog entreprenørens ansvar at dimensionere organisationen således, at servicearbejdet kan gennemføres forsvarligt. Organisationen skal godkendes af bygherren. Servicemedarbejderen indberetter arbejdsomfang og forbrug til egen entrepriseledelse, der samler de udførte jobs, i aftalte grupperinger, på regneark, og sender opgørelsen til Vejdirektoratets entreprisestyrer, normalt hver måned, men der kan være aftalt kortere eller længere tidsperioder Arbejdsopgaver Mindre skader eller forandringer på vejen eller dens udstyr såsom:

29 UDBUD vejdrift side 29 af 45 Affald eller andre tabte eller nedfaldne genstande. Henligger der affald eller andre tabte eller nedfaldne genstande på vejarealet, der er til fare for færdselen, skal disse fjernes omgående. Hvis dette ikke er muligt, skal servicearbejdet etablere den fornødne afmærkning til sikring af færdselen, og Vejdirektoratet skal underrettes pr. telefon. Grus, sand og lign. der forekommer på kørebanearealer i sving, kurver og ved sidevejstilslutninger bortfejes omgående af hensyn til færdselssikkerheden. Tavler og standere Eksempler: Opretning af skilte, skrue løse skilte fast. Afvaskning af vanskelig læsbare enkeltskilte, der kan afvaskes uden brug af stiger eller andet ekstraudstyr. Oversigtsarealer - sigt til skilte Slåning af mindre isolerede områder, med le, lille græsslåmaskine, græstrimmer eller tilsvarende, f.eks. akutte oversigtsproblemer m.v. Kantpæle Vedligeholdelse af kantpæle (inkl. Fundament) Opretning af kantpæle, kilometerstandere og kantpælefundamenter Belægningsskader - slaghuller Belægningsskader, slaghuller trafikfarlige skader i vejbelægningerne - herunder slaghuller, dæksler og riste ude af niveau m.v. Materialer Der anvendes vinterpulver bestående af mineraltilslag omhyllet med bitumen, som er passende blødgjort for hensigtsmæssig udlægning og komprimering. Anvendte materialer skal godkendes af tilsynet. Alle materialer leveres af entreprenøren med mindre andet er aftales med bygherre/tilsyn. Produktet skal have rimelig stabilitet og modstandsevne overfor udvaskning. Udførelse Generelt Hullerne rengøres omhyggeligt for snavs og løst materiale. Bund og sider klæbes før udlægning. Kanter renhugges til "sund" asfalt. Lapper udformes så vidt mulig med rette linier. Materialet komprimeres ved håndstampning eller lille tromle. Reparationen forsegles. Jævnhed

30 UDBUD vejdrift side 30 af 45 En 1 m retskinne må på intet sted imellem understøtningspunkter vise større afstand mellem sin underkant og belægningens overflade end 5 mm. Profil Følgende skal være overholdt umiddelbart efter udførelsen: Afvigelser fra såvel et foreskrevet tværfald som det eksisterende tværfald, skal over alt være mindre end 5 %. Opretning af belægninger Belægninger med fliser, belægningssten eller chaussésten Mindre opretningsarbejder Nedløbsbrønde / renhold af riste Rensning af afløb, hvis det kan ske med en skovl, kloakrenser eller anden håndværktøj, Vand på vejbane Herunder gravning af render i nødvendigt omfang Gravning af vandrender eller tilsvarende, hvis det kan klares indenfor tiden, og med håndværktøj. Bladfang i forbindelse med grøfter og rørunderførsler Småjobs, hvis det kan klares med håndværktøj og indenfor den fastsatte tidsramme Rabatskader Udjævning af rabatskader når det har et begrænset omfang, når dette kan ske med almindeligt håndværktøj, som skovl eller rive, og uden tilførsel af ekstra materialer Affaldsstativer Kan være mindre reparationer Beplantning Grene eller buske, der skjuler for skilte eller oversigtsarealer, eller på anden måde forstyrrer trafikanternes orienteringsmuligheder, eller fremkommeligheden. Omfatter dog kun arbejde der kan klares med ørnenæb, håndsav eller anden udstyr der fungerer ved muskelkraft. Arbejdet incl. Oprydning skal kunne udføres indenfor ca. 2 timer Trafikdræbte dyr Fjernelse af trafikdræbte dyr der passeres på ruten. Oprydning efter uheld Hvis skaden ikke kan udbedres øjeblikkeligt, skal fornøden afmærkning til sikring af færdselen foretages og bygherrens organisation underrettes pr. telefon.

31 UDBUD vejdrift side 31 af 45 Beskadigelser og forandringer, der ikke er til fare for trafikken, og hvor afhjælpning af disse hører under denne eller andre entrepriser, indrapporteres til Entreprisestyreren. Så vidt det er muligt, indberettes navn og adresse på skadevolder samt, uheldstidspunkt og evt. indregistreringsnummer på skadevolders køretøj samt øvrige oplysninger om denne. Ligeledes fotograferes skadevolders køretøj, så skaden på dette samt vejen kan ses og bruges som dokumentation i en forsikringssag.

32 UDBUD vejdrift side 32 af 45 Særlig arbejdsbeskrivelse for ukrudtsbekæmpelse 3. Generelt 3.1 Alment Denne arbejdsbeskrivelse omfatter: 1. Ukrudtsbekæmpelse på befæstet areal 2. Bekæmpelse af landskabsukrudt. Ukrudtsbekæmpelse omfatter IKKE elementer på broer og tunneller, dog udføres ukrudtsbekæmpelse på broer, som bærer en statsvej. Her udføres ukrudtsbekæmpelse kun på kørebane og langs kantsten. Målsætningen for ukrudtsbekæmpelse på statsvejene og deres omgivelser er: At belagte arealer skal friholdes for ukrudt i et omfang så belægningens værdi, funktion og sikkerhed bevares og levetiden ikke forringes. At ukrudt ikke i væsentlig grad må forstyrre det æstetiske indtryk af det belagte areal eller den sammenhæng det indgår i. At ukrudt ikke forringer muligheden for at opretholde det fastsatte niveau for renholdelse og ikke i væsentlig grad forhindrer udførelsen af renholdelsen. At ukrudt ikke må forhindre eller sinke afledning af overfladevand. At ukrudt ikke må danne grundlag for samling af sne. At beskrive, hvor der skal bekæmpes ukrudt, og hvilken ukrudtsmængde der accepteres på forskellige belægningstyper. Faktorer af betydning for ukrudtsbekæmpelse på befæstet areal Behovet for at bekæmpe ukrudt på befæstede arealer afhænger af en række faktorer fra design og anlægsteknik til hvilken drift, der har været på arealet de seneste år. Der er således stor forskel på behovet for ukrudtsbekæmpelse på en midterhelle af chaussésten sat i beton på en stærkt trafikeret hovedlandevej og en flisebelægning med bånd af chaussésten på en lidt benyttet rasteplads. Her skelnes der ikke mellem vejkategorier og kun i mindre grad efter hvor belægningerne er placeret, idet ukrudtsbekæmpelse med henblik på bevarelse af belægningens værdi og sikring af fremkommelighed ikke er forskellig for de enkelte vejkategorier. Trafikanternes hastighed har indflydelse på prioriteringen af belægningselementernes ukrudtsbekæmpelse. Elementer hvor publikum færdes til fods og elementer i tilknytning til kryds og lignende ønskes generelt holdt på et højere niveau end elementer beliggende langs vejstrækninger hvor færdslen