Rejsebrev nr. 7 fra Chengdu, Kina, den 9. februar 2015

Transkript

1 Rejsebrev nr. 7 fra Chengdu, Kina, den 9. februar 2015 Spring Festival 2015 Spring Festival er den vigtigste begivenhed på året, og der er høje forventninger til et gigantisk storslået show, der fremvises for forældrene på fornemmeste vis i pomp og pagt. Voksne og børn træner og øver intensivt i en lang periode inden opvisningen. Der er tilknyttet diverse eksperter på de forskellige opvisninger, danseeksperten, scenografieksperten, musikeksperten, lydeksperten, etc. I år fik jeg til opgave at være konferencier for showet sammen med min engelske oversætter Betty. Jeg havde også til opgave at synge en kinesisk mandarinsang. Oh ve og skræk, sang har aldrig været min stærke side, og at synge på kinesisk må tilskrives at være en udfordring af de store. Jeg øvede mig hver dag, og fik en oplevelse af at lære egne grænser at kende. For at bistå den professionelle linje i showet, tilbød jeg at synge på engelsk i håbet om at beholde min værdighed intakt. Dette blev godkendt, og jeg sang fint på engelsk den pågældende dag. Sangkarriere er dog ikke på listen over mine fremtidige karriere planer. Jeg lavede lidt gak under opvisningen for forældrene, kunne ikke lade være, det faldt i god jord, eller også har kineserne bare valgt at bære over med hende den underlige vesterlænding. I perioden op til showet er alle andre aktiviteter i børnehaven lukket fuldstændig ned. Ledelsen og lærerne planlægger en ramme for opvisningen, og hver klasse får en bestemt opgave. Det kan være at opføre en dans,

2 opføre et drama, fortælle et eventyr m.m. Når hele showet er sat sammen, og alle har øvet sig i uger, kommer den øverste ledelse med et udvalg af eksperter og laver om på alt. Så kan leder og lærere begynde forfra med at øve den nye struktur. Nigel Jones, head of the International departement, fortæller, at sådan er det hvert år. Showet blev en fantastisk flot opvisning, men fuldstændig blottet for involvering i børnehøjde. Både under træningsforløbet og under selve opvisningen, fremstod børnene som små fine marionetter, der alle gjorde deres ypperste for at falde perfekt ind i de ydre rammers forventninger. Hvis jeg anlægger et dansk pædagogisk perspektiv ind over tilgangen, støder jeg på voldsomme argumenter (min egen indre stemme) for at arbejde anderledes med børnene. En masse spørgsmål dukker op, i forhold til formål, hensigter og metoder. Hvilken slags mennesker, får vi ud af at arbejde på denne måde? Hvis jeg derimod kigger på den aktuelle kontekst, jeg befinder mig i, ser jeg på den ihærdighed og flid, både lærere og børn lægger for dagen, hvor udbyttet er nogle meget glade og stolte børn, der har knoklet i lang tid, og virkelig har ydet sit allerbedste. Hvor alle er blevet opmuntret og skubbet undervejs, og ingen på noget tidspunkt har haft en oplevelse af ikke at kunne gennemføre. Ingen er i tvivl om, at alle har potentiale og deltager. Nogle bliver vurderet til at have særlige talentfulde evner, men alle sparker bagdel. Jeg er blevet helt vildt nysgerrig på, hvilke kræfter der driver menneskers potentialer ud fra hvilken kontekst, forventning og lærings syn, der anlægges. Kunst i Magic Forest Kindergarten I Magic Forest Kindergarten er der ansat en kunstlærer, der helt specifikt underviser børnene i kunst. Hun er uddannet fra kunstakademiet og har en indgående viden om kunst og bruger sin viden flittigt i arbejdet med børnene. Hun arbejder med forskellige emner, nogle gange er det individuelle udtryk, andre gange er det teamwork blandt børnene.

3 Som alle andre fag i skolen, betragtes børnenes succes afhængig af lærerens faglige kompetence og dygtighed til sit fag plus lærerens formidlingsevne. Børnene testes hvert år om deres faglige viden, formåen og udtryksevne inden for et givent fag. Børnenes score er et udtryk for lærerens duelighed, og læreren selv testes også hvert år og opnår score som værende kompetent eller det modsatte. Der vælges hvert år på lærernes dag et antal lærere, der har gjort sig særligt bemærket, som modtager en rød konvolut med penge i. Et fagligt skulderklap, der skal stimulere andre lærere til at blive ligeså gode, som de udvalgte. Der konkurreres i alle fag på tværs af institutionerne i Golden Apple, noget meget kinesisk for øvrigt. Vi havde en stor kokkekonkurrence, hvor vores kokke fra Magic Forest Kindergarten blev dårligt placeret. Det blev ikke godt modtaget, for det går også på Principals ære. Vi har også haft konkurrence i engelskundervisning. Her klarede vores engelsklærer sig flot. Jeg spurgte hende efterfølgende, om hun ikke var nervøs? Jo sagde hun, jeg var rystende nervøs, men jeg skjulte det bare. Hun var fuldstændig stoneface under sin performance, og det fortæller lidt om den kinesiske mentalitet med at undgå ansigtstab. Interessen for Outdoor-life breder sig Vi har haft besøg af den lokale avis, der er vældig interesseret i vores Outdoor-life pædagogik. Alle skoler har hver deres specialiserede område, som de sælger sig selv til omverdenen på. Vores speciale er outdoorlife, qua vi har gode udenoms omgivelser, hvilket er et særsyn i en million by. Journalisten interviewede nogle forskellige forældre, hvor der var en lidt blandet opfattelse af blandt andet sikkerheden i forbindelse med børns udfoldelse på legepladsen. Her hjalp en ekspert os ved at udtrykke hvor udviklende og sundt, det var for børn, at udforske sine egne kræfter og få adgang til at kunne undersøge og lære i naturen. Dette synspunkt er langt fra udbredt i Kina, og mange har begrænset adgang til naturlige

4 udeomgivelser. Alle øvrige institutioner af Golden Apple s har kunstigt græs og plastic udstyr på deres legepladser. Selvom vi har outdoor-life som vores speciale, er der fortsat en bid vej til at koble børns frie leg og selvstændige valg til den opfattelse af udelivet, der ligger til grund for pædagogikken på legepladsen. Her er min erfaring, at der fortsat er et stort fokus på sikkerhed, forberedte aktiviteter, og manglende tillid til børns indre fantasi og legeevne. Det er et af de fokusområder, jeg arbejder med i den Sino-Danske model. Hver gang jeg har truffet en beslutning om at arbejde mere indgående med et særligt emne, er det under forudsætning af, hvad jorden er gødet til her i Kina. Her er jeg nød til at forholde mig til den kontekst, det pågældende udsagn er indlejret i. Den kulturelle opfattelse er afgørende for forståelsen, hensigten og inspirationen til at åbne for forskellige tilgange. Professionelle snakke med lærerne Jeg har været optaget af, hvordan jeg bedst kunne arbejde med at præsentere nogle pædagogiske tilgange fra Danmark, så det både blev en opnåelig pædagogisk ændring på sigt i praksis, men også en meningsfuld ændring, der kunne understøtte lærernes gode arbejde. Udover kreative workshops, træningsforløb og faglig feedback og forward i dagligdagen har jeg haft individuelle professionelle snakke med alle lærerne. Her har jeg stillet dem forskellige spørgsmål, dels for at

5 spore mig ind på deres tankesæt, dels for at udtrykke mine faglige forventninger til arbejdet med den Sino- Danske model. Jeg har blandt andet spurgt ind til deres faglige drømme og håb for fremtiden, jeg har også spurgt ind til faglige udfordringer. Mange af lærerne har få eller ingen drømme. De arbejder efter instrukser fra ledelsen og har vanskeligt ved at forestille sig, hvordan de selv kan have indflydelse på, hvad fremtiden bringer. Den største udfordring, de oplever, er når børnene svarer anderledes end det forventelige i deres timer. Så føler læreren sig magtesløs og får travlt med at instruere børnene i, hvad der er det rigtige svar. Her gælder det om at holde tungen lige i munden, for jeg vil meget gerne stimulere lærerne til at stole på deres egen faglighed og dømmekraft, ligesom jeg synes, det kunne være vildt fedt, hvis de blev nysgerrige på børnenes svar, og gav sig til at bygge videre på det uigennemtænkte og udefinerbare, så kreativiteten kunne få et råderum. Nogle af lærerne fortæller, at de oplever, der er sket store ændringer, efter jeg er kommet. Den største ændring er synet på barnet, som de er begyndt at tænke anderledes omkring. De fleste kæder børn og frihed sammen som en slags eftertragtelses værdig tilgang, de gerne vil stræbe imod. Samtidig siger mange også, at de finder det vanskeligt at se det frie barn i et traditionelt kinesisk skolesystem. Samtalerne med lærerne har været en uvurderlig hjælp i mit videre udviklingsarbejde her i Magic Forest Kindergarten. De giver et strålende afsæt ind i de snakke, jeg skal have med min kinesiske medleder for, hvordan vi kan arbejde med faglig tillid og selvstændighed i lærerstaben. Forretningshemmeligheder I forbindelse med at dele ud af sine værdier i form af videndeling og fremgangsmåder stødte jeg fornylig på det begreb, jeg ellers kun har læst om, som et særligt kinesisk fænomen: At sige ja, når man mener nej, og sige måske er det en god ide, når det langt fra er en ide overhovedet!. Min medleder havde fortalt de øvrige ledere i Golden Apple om mine workshops og træningsprogrammer. Andre var blevet oprigtig nysgerrige og ville MEGET have del i de spændende goder i deres institutioner også. Jeg blev ved en lejlighed spurgt, om jeg ville lave forløb tværgående i hele Golden Apple s regi. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg er vant til, at vi deler ud af ressourcerne i Danmark for at spille hinanden bedre. Golden Apple er en privat virksomhed, og eftersom det var inde for egne rækker, så jeg ikke nogen udfordringer i det. Blot en konstatering af at man gerne ville brede de gode ideer ud i organisationen. Der blev stablet et stort møde på benene, hvor den øverste ledelse deltog. Vi drøftede, diskuterede og indgik aftaler for, hvordan et udvidet samarbejde kunne se ud. Den dag gik jeg hjem med en rigtig god fornemmelse af at have fået tildelt en væsentlig faglig platform, hvor den Sino-Danske model kunne brede sine ringe. Næste dag ville min medleder gerne have et internt møde. Hun spurgte ind til, om jeg VIRKELIG synes, det var en god ide, for hvis ikke, skulle jeg bare sige det. Hun var inde på, at jeg jo specifikt var ansat i Magic Forest Kindergarten, og at hun betragtede mig som del af deres familie. Efter nogle kropsvridninger kom det frem, at hun mente, at de øvrige ledere blot var ude på at stjæle vores curriculum og kopierer vores nye tilgange, og at VORES curriculum var en forretningshemmelighed, som ikke måtte kendes af andre. Her gik det op for mig, at der ikke deles ud af kronjuvelerne i Kina. Man vil gerne vise, hvad man har og lufte sit guld offentligt - kun vise, ikke dele. Alle konkurrerer mod alle, selv inde for en intern organisation.

6 Egentlig havde det rigtige svar, jeg skulle have svaret været: Jeg er så optaget af at arbejde i Magic Forest Kindergarten og gøre denne børnehave super god, at jeg ikke kan afsætte tid, til øvrige institutioner også. Da jeg ikke er tankelæser, svarede jeg noget andet, og udfaldet blev, at jeg foreslog, at de andre institutioners lærere og ledere kunne inviteres til at deltage i workshops og træning her i huset. Dette blev godt modtaget, for så var det jo os, der havde noget særligt, og vi kunne stadig hemmeligholde vores curriculum. Jeg har senere talt med min medleder om, at det faktisk er rigtigt vanskeligt for ikke at sige umuligt, at stjæle og kopierer materiale fra andre, for det er i min optik de menneskelige kræfter bag, der bestemmer udfaldet af en given tilgang, og ikke noget man bare kan skrive på papir. Nytåret står i Gedens år i Kina Jeg havde lyst til at vise min taknemmelighed over for alle de hårdtarbejdende medarbejdere i Magic Forest Kindergarten. Derfor havde jeg bestilt en superflot kage til stor glæde for alle. Jessica og jeg skulle skære for, og det var så morsomt at opdage, at en retlinet kineser skærer store ukurante blokke af og nærmest kaster stykkerne over på de medfølgende paptallerkener. Hvorimod en ikke strømlinet dansker som jeg, skærer stykkerne i fine, firkantede lige store stykker.