Rapport. Museumsanalyse. Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune

Transkript

1 Rapport Museumsanalyse Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Tina Overgaard & Mikkel Sigurdsson Mercuri Urval A/S Den 22. november 2007

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Fremgangsmåde... 3 Interview... 3 Indledende betragtninger... 4 Model 1. Minimumsmodellen... 4 Model 2. Mellemmodellen... 6 Model 3. Maksimumsmodellen... 7 Model 4. Alternativ mellemmodel A... 8 Model 5. Alternativ mellemmodel B... 8 Diskussion af modellerne fra et tematisk synspunkt... 9 Faglighed og professionalisering... 9 Det lokale engagement Økonomi Organisatorisk/Ledelsesmæssigt Geografisk Brandingmæssigt Tilkendegivelser fra museerne og KUAS Bilagsoversigt Side 2

3 Baggrund Strukturreformen har været med til at øge behovet for at kigge nærmere på museumsområdet. Hvordan skal organiseringen inden for den nye kommune- og regionsstruktur se ud, hvad med finansieringen, hvilke faglige udfordringer skal der tages hånd om, hvordan skal museerne markedsføres og hvordan kan den nye struktur være med til at skabe en spændende, konstruktiv og visionær udvikling inden for museumsområdet? Disse spørgsmål har kommunerne Rebild og Mariagerfjord taget hul på at besvare med et ønske om en åben tilgang, hvor i princippet alle muligheder kunne overvejes også muligheder, som kunne betyde samarbejdskonstruktioner ud over de to kommuner. Museumsområdet er præget af et utrolig stort engagement og dermed også af mange interessenter, der alle vil have store aktier i den fremtidige museumsstruktur og dens konsekvenser. Rebild og Mariagerfjord kommuner har været meget opmærksomme på dette og har derfor bedt konsulentfirmaet Mercuri Urval A/S (MU) om at gennemføre en uvildig analyse af museumsområdet med henblik på at få tilvejebragt et så grundigt og objektivt beslutningsgrundlag som muligt. Analysen indebærer en undersøgelse af styrker og svagheder samt muligheder og barrierer forbundet med mulige fremtidige museumsmodeller. Fremgangsmåde Med udgangspunkt i en gennemgang af relevant materiale og information om den eksisterende museumsstruktur i området og med udgangspunkt i de udfordringer, som strukturreformen og Kulturarvsstyrelsen (KUAS) har sat på dagsordenen, har MU udarbejdet en interviewguide, der har dannet grundlaget for en interviewrunde af relevante aktører, interessenter, potentielle interessenter og andre inspirationskilder. Interviewguiden har indeholdt spørgsmål om de mulige modeller samt fordele og ulemper ved disse i forhold til en række temaer; organisatorisk, ledelsesmæssigt, økonomisk fagligt, geografisk og brandingmæssigt. Interviewguiden er ikke blevet fulgt slavisk, men der er i de konkrete interview fokuseret på at få en besvarelse af de spørgsmål, som er relevante i forhold til den eller de pågældende. Interviewrunden blev gennemført dels som individuelle interview, dels som interview af grupper, hvor dette var hensigtsmæssigt. En præmis for interviewene har været, at interviewpersonerne kunne tale frit. De ville således ikke blive citeret med navns nævnelse, men MU har naturligvis brugt oplysningerne og baserer således en række af sine vurderinger på de oplysninger og synspunkter, som er kommet frem i forbindelse med interviewene. Derudover er interviewene blevet anvendt til at få identificeret de områder, det har været nødvendigt at dykke nærmere ned i som led i undersøgelsen. Interview Interviewene blev foretaget i perioden fra den 5. september til den 12. oktober Følgende personer blev interviewet til undersøgelsen: Joan Kamstrup og Jens Lykke (fagchef og souschef, Mariagerfjord Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltning) Anne Marie Holm og Arne Arildsen (afdelingsleder og kulturkonsulent, Rebild Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltning) Jørgen Basballe (direktør, Mariager Kommune) Erik Kirkegaard Mikkelsen (formand for Kultur- og fritidsudvalget Mariagerfjord Kommune) Flemming Møller Mortensen (formand for Kultur- og fritidsudvalget Rebild Kommune) Frank Rechendorff Møller (kontorchef, Kulturarvsstyrelsen) Hanne Thomsen (leder, Gasmuseet i Hobro) Vagn Andreassen (leder, Mariager Museum) Side 3

4 Gert Rubæk (museumspædagog, Boldrup Museum) Lars Nørbach (direktør, Nordjyllands Historiske Museum) Lise Andersen (leder, Hadsund Egnsmuseum) Anne Mette Gielsager (leder, Vikingecenter Fyrkat) Kirsten Huusom (bestyrelsesformand, Sydhimmerlands Museum) Niels Jørn Østergaard og Ole Pedersen (leder og bestyrelsesformand, Spillemands-, Jagtog Skovbrugsmuseet) Margit Krogh, Klaus Matthiassen, Jørgen Skov Andersen og Bjarne Hansen (museumsforeningsformænd, Hobro Museum, Cirkusmuseet, Lystfartøjsmuseet og Boldrup Museum) Henrik Gjøde Nielsen (leder, Hals Museum). Indledende betragtninger Interviewene har givet et godt indtryk af museumssituationen i de to kommuner og har også været med til at opklare, hvilke ønsker og håb der er om fremtiden fra de interessenter, som har deltaget i undersøgelsen. Interviewrunden demonstrerede også hurtigt, at der ikke lige entydigt kan peges på en model, som alle kan blive enige om at bakke op omkring, hvilket er med til at skærpe behovet for at få belyst fordele og ulemper ved de forskellige mulige modeller. Nedenfor præsenteres de fem modeller, som er blevet identificeret som potentielle løsninger for en fremtidig museumsstruktur i Mariagerfjord og Rebild kommuner. Til modellerne knytter sig en vurdering af fordele og ulemper samt en række bemærkninger om modellernes præmisser og forudsætninger. I forlængelse heraf behandles modellerne mere specifikt i forhold til en række temaer, og endelig præsenteres museernes tilkendegivelser omkring de mulige modeller. Muligheden for også at inddrage Vesthimmerland i en fremtidig museumsstruktur har også været overvejet. Vesthimmerland har dog meddelt, at man ikke lige for nærværende har mulighed for at gå videre med den slags planer. Rebild Kommune har bedt om at få en egentlig anbefaling fra MU med hensyn til valg af model. Mariagerfjord Kommune ønsker alene at få beskrevet fordele og ulemper ved de forskellige mulige modeller. Anbefalingen til Rebild Kommune fremgår således ikke af denne rapport, men fremgår af et særtillæg til rapporten, som alene afleveres til Rebild Kommune. Undersøgelsens primære fokus er museumsområdet. Museumslignende institutioner, skoletjeneste, lokalarkiver, turistområdet m.m. har således ikke fået den samme opmærksomhed, som museerne i de to kommuner har fået. Model 1. Minimumsmodellen Mariagerfjord og Rebild kommuner tager sig hver især af sine egne museer. Det betyder, at Hadsund Egnsmuseum flyttes fra Nordjyllands Historiske Museum til Sydhimmerlands Museum. Boldrup Museum bliver i Rebild, men trækkes ud af Sydhimmerlands Museum. Mariager Museum kommer ind under Sydhimmerlands Museum. Gasmuseet og Saltcentret inddrages i samarbejdet med større eller mindre tilknytning. Fordele: Minimumsmodellens største fordel er først og fremmest fastholdelse af den lokale forankring. Det gælder både for kommunerne, museerne og deres foreninger. Der er dermed større chance for at fastholde det stærke lokale engagement og den store frivillige indsats, som de lokale museumsforeninger lægger for dagen. Modellen giver endvidere større sikkerhed for en klar lokal profilering og dermed en fastholdelse af museerne som en lokal attraktion. Side 4

5 Minimumsmodellen giver også større mulighed for at fokusere mere på andre typer af lokalt samarbejde i forhold til de museumslignende institutioner, andre institutioner, turistområdet og erhvervslivet. Hvis man senere vælger at indgå i et større museumssamarbejde, har man ved den lokale model haft mulighed for først at styrke sit eget museumsområde og dermed sin forhandlingsposition, inden man går videre i en større model. Ved inddragelse af Hadsund Egnsmuseum vil man kunne få museets statstilskudsandel med ind i samarbejdet, men det kræver en juridisk teknisk lidt kompliceret øvelse, da museumsloven ikke tager højde for denne situation. Hadsund Egnsmuseum skal således først løsrives fra Nordjyllands Historiske Museum og gøres i juridisk forstand selvstændigt (kræver papirer fra advokat m.v.), inden det umiddelbart herefter indlemmes i Sydhimmerlands Museum. Det vil så i teknisk forstand være første gang, at museet fusionerer efter strukturreformen, hvorfor det vil kunne tage sit statstilskud med ind i modellen. I Rebild Kommune vil man have frie hænder til særskilt at profilere Spillemandsmuseet som et unikt og dermed landsdækkende specialmuseum, og Boldrup Museum vil kunne indgå i et tættere samarbejde med Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet. Ulemper: I minimumsmodellen vil man kun i mindre grad opnå de stordriftsmæssige fordele, der vil være forbundet med de større løsningsmodeller: Større økonomisk fundament og dermed mindre sårbarhed Fælles administration, herunder fælles it-system, GIS m.v. Fælles værkstedsfaciliteter Større fagligt fundament og dermed større mulighed for professionalisering, specialisering, arbejdsdeling og forskning samt bredere rekrutterings- og fastholdelsesgrundlag Større mulighed for fælles satsninger Mulighed for større fælles markedsføringsmæssige indsatser Større kapacitet i forhold til at tiltrække finansierede opgaver fra KUAS og andre eksterne midler. Sydhimmerlands Museum skal have ny leder, og det kan da også blive vanskeligt at rekruttere en kompetent leder til et mindre museum. I forhold til rekrutteringsspørgsmålet kan det i øvrigt oplyses, at Vesthimmerland, der netop er i gang med at rekruttere en ny leder til Vesthimmerlands Museum, har måttet benytte sig af genopslag for at få stillingen besat. Med hensyn til chancerne for at tiltrække de statsstøttede opgaver fra KUAS, har KUAS udtalt, at man foretrækker at placere opgaver på museer, der er så store og velfunderede, at man er sikker på, at opgaverne løses. Minimumsmodellen går nok ikke tilstrækkeligt i den retning. Med hensyn til statstilskud udnyttes muligheden for flere gange statsstøtte ikke i minimumsmodellen. Man ville således kunne opnå statstilskud i forhold til det kommunale tilskud, som hver primærkommune bidrager med, hvis man fusionerer museer fra forskellige kommuner. Helt konkret betyder det, at muligheden for at få statstilskud i forhold til det kommunale tilskud, der gives til Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet, ikke udnyttes i minimumsmodellen (det sidste forudsætter også KUAS godkendelse læs herom i afsnittet om økonomi nedenfor). Statstilskudsdelen i forhold til Boldrup Museum vil også forsvinde, hvis Boldrup Museum trækkes ud af det statsanerkendte Sydhimmerlands Museum. Side 5

6 Et allerede godt samarbejde mellem Hadsund Egnsmuseum og Nordjyllands Historiske Museum vil blive brudt op. Hvis det alligevel ender med, at man senere vælger at følge tendensen med at gå ind i en større model, har man måske brugt for mange ressourcer og kræfter på den lokale model først, hvor investeringer ikke står mål med udbyttet. Bemærkninger i forhold til modellens forudsætninger: På nuværende tidspunkt yder de lokale museumsforeninger en meget stor frivillig arbejdsindsats, og enkelte museer drives delvist af ulønnet arbejdskraft. Det kan man nok ikke regne med at kunne opretholde, hvis man kigger lidt længere ud i fremtiden. Dertil kommer de øgede forventninger og krav til museumsområdet på formidlings- og forskningsområdet samt ønsket om et generelt kvalitetsløft. Disse krav og forventninger skal også kunne honoreres, blandt andet gennem øget ansættelse af fagligt kompetent personale og gennderligere investeringer i ny teknologi. Minimumsmodellen må derfor forudsætte en ekstra tilførsel af ressourcer og/eller en kraftig rationalisering og effektivisering af området med henblik på at opnå besparelser eventuelt gennem nedlæggelse af ikke tilstrækkelige bæredygtige enheder. Model 2. Mellemmodellen Museerne i Mariagerfjord og Rebild kommuner fusioneres i en fælles museumsløsning. Boldrup Museum forbliver i Sydhimmerlands Museum, der ligeledes fusioneres med Spillemands-, Jagtog Skovbrugsmuseet i Rebild Kommune. Mariager Museum bliver også en del af Sydhimmerlands Museum, og Hadsund Egnsmuseum løsrives fra Nordjyllands Historiske Museum og indlemmes i Sydhimmerlands Museum. Gasmuseet og Saltcentret inddrages i samarbejdet med større eller mindre tilknytning. Fordele: Et bredere formaliseret museumssamarbejde mellem de to kommuner vil give området et lidt større volumen og dermed sikre flere stordriftsfordele end i minimumsmodellen. Muligheden for at få glæde af de førnævnte stordriftsfordele og chancerne for et generelt kvalitetsløft vil således øges i denne model. Chancerne for at rekruttere en leder til Sydhimmerlands Museum vil formentlig også øges, når der kan lokkes med et bredere fagligt samarbejde og muligheden for at være en del af en større sammenhæng. Ved at fusionere med et statsanerkendt museum vil det kommunale tilskud til Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet også kunne udløse et øget statstilskud (se økonomiafsnittet nedenfor om betingelserne herfor), og statstilskudsandelen til Boldrup Museum vil også kunne fastholdes i denne model, hvor museet forbliver i det statsanerkendte museum. Den lokale forankring og lokalattraktionselementet kan også til dels opretholdes, samtidig med at Sydhimmerlands Museum får et større volumen, som kan øge chancerne for, at KUASfinansierede opgaver måske ville kunne lande hos museet. Side 6

7 Ulemper: I denne model skal to kommuner blive enige om driften af et fælles museumsvæsen, og i forhold til museerne vil der være flere interessenter i samarbejdet, som vil opleve, at deres tidligere indflydelse bliver lidt mere begrænset i en fælles model. Dertil kommer, om modellen vil have tilstrækkelig volumen til at give de ønskede stordriftsfordele, herunder om man vil kunne rekruttere en kompetent leder til museumssamarbejdet? Et allerede godt samarbejde mellem Hadsund Egnsmuseum og Nordjyllands Historiske Museum vil i øvrigt gå tabt. Bemærkninger i forhold til modellens forudsætninger: Som nævnt under minimumsmodellen vil det nok fortsat kræve en ressourcemæssig saltvandsindsprøjtning, hvis museerne i Rebild og Mariagerfjord kommuner skal kunne møde aktuelle og kommende udfordringer, og det klares formentlig ikke alene ved de forventede stordriftsfordele, der kan ligge i en samlet Rebild-Mariagerfjord-model. Model 3. Maksimumsmodellen Museerne i Mariagerfjord og Rebild kommuner fusioneres med Nordjyllands Historiske Museum. Sydhimmerlands Museum, Mariager Museum og Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet fusioneres ind i Nordjyllands Historiske Museum. Det vil sige, at Hadsund Egnsmuseum fortsætter samarbejdet som hidtil. Fordele: Mulighed for at høste de stordriftsfordele, som ikke kunne høstes tilstrækkeligt i de andre modeller, og dette uden nødvendigvis at skulle tilføre ekstra ressourcer til området. Stordriftsfordelene vil som tidligere nævnt være: Større økonomisk fundament og dermed mindre sårbarhed Fælles administration, herunder fælles it-system, GIS m.v. Fælles værkstedsfaciliteter Større fagligt fundament og dermed større mulighed for professionalisering, specialisering, arbejdsdeling og forskning samt bredere rekrutterings- og fastholdelsesgrundlag Større mulighed for fælles satsninger inden for temaer som; land og by, industriens historie og vikingeområdet Mulighed for større fælles markedsføringsmæssige indsatser Større kapacitet i forhold til at tiltrække finansierede opgaver fra KUAS og andre eksterne midler. Modellen samler også ansvaret for kulturarven i området på én institution, hvilket konkret betyder, at Nordjyllands Historiske Museum vil placere en arkæolog med ret til at grave i Hobro, hvis fusionen bliver en realitet. Hverken Hadsunds Egnsmuseum eller Boldrup Museum splittes op på forvaltningsmyndigheder. Modellen giver i princippet mulighed for tre gange maksimalt statstilskud., når 3 primærkommuner fusionerer museerne til ét statsanerkendt museum. Side 7

8 Ulemper: Kommunernes suverænitet i forhold til deres respektive museumsområder indskrænkes, og det enkelte museum vil nok også miste en del af sin indflydelse i en større model. Dermed vil risikoen for tab af det lokale engagement være større. Den særskilte lokale profilering vil formentlig mindskes i forhold til de større fælles profileringsindsatser. Der kan på nogle områder blive lidt længere fra idé til handling med lidt tungere beslutningsgange i forhold til de mere overordnede beslutninger. Længere afstande inden for museumskonstruktionen. Bemærkninger i forhold til modellens forudsætninger: Til forskel for de to første modeller minimumsmodellen og mellemmodellen forudsætter maksimummodellen ikke nødvendigvis tilførsel af ekstra ressourcer. Det forventes, at konstruktionen har så mange muskler, at den er tilstrækkelig bæredygtig til at klare sig selv. Model 4. Alternativ mellemmodel A Mariagerfjord Kommunes museer fusioneres med Nordjyllands Historiske Museum. Sydhimmerlands Museum og Mariager Museum fusioneres med Nordjyllands Historiske Museum. Boldrup Museum bliver løsrevet fra Sydhimmerlands Museum. Fordele: Et bredere formaliseret museumssamarbejde mellem de to kommuner vil give området et større volumen og dermed flere stordriftsfordele. Det vil give mulighed for et generelt kvalitetsløft, øget professionalisering, specialisering og større arbejdsdeling formentlig uden at tilføre ekstra ressourcer til området. Dertil kommer, at Hadsund Egnsmuseum kan opretholde sin tilknytning til Nordjyllands Historiske Museum. Ulemper: Mariagerfjord Kommune og kommunens museer bliver kun én del af en større sammenhæng, og hverken kommunen eller museerne i Mariagerfjord Kommune vil komme til at sidde for bordenden i Nordjyllands Historiske Museum. Der vil således være tale om en suverænitetsafgivelse både politisk og set med museernes og dermed museumsforeningernes øjne. Boldrup Museum vil udgå af Sydhimmerlands Museum, da Rebild Kommune ikke er med i denne model. Model 5. Alternativ mellemmodel B Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet samt Boldrup Museum i Rebild Kommune fusioneres med Nordjyllands Historiske Museum. Fordele: Et bredere formaliseret museumssamarbejde mellem de to kommuner vil give området et større volumen og dermed flere stordriftsfordele. Det vil give mulighed for et generelt kvalitetsløft, øget professionalisering, specialisering og større arbejdsdeling formentlig uden at tilføre ekstra ressourcer til området. Side 8

9 Mulighed for at udløse statstilskud i forhold til det kommunale tilskud, som Rebild Kommune yder til Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet (se økonomiafsnittet nedenfor om btingelserne herfor) samt til Boldrup Museum. Den tekniske øvelse omkring Hadsund Egnsmuseum (først juridisk selvstændighed og dernæst fusion med andet statsanerkendt museum), som vi beskrev ovenfor, ville man således også skulle igennem med Boldrup Museum i denne mellemmodel. Men derved skulle Boldrup Museums statstilskudsandel så også kunne fastholdes. Ulemper: Rebild Kommune og kommunens museer bliver kun én del af en større sammenhæng, og hverken kommunen eller museerne i Rebild Kommune vil komme til at sidde for bordenden i Nordjyllands Historiske Museum. Der vil således være tale om en suverænitetsafgivelse både politisk og set med museernes og dermed museumsforeningernes øjne. Muligheden for en særskilt profilering og positionering af Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet vil sikkert også være mindre i denne model. Boldrup Museum skal udskilles fra Sydhimmerlands Museum. Bemærkninger i forhold til modellens forudsætninger: Noget helt andet er det kan meget vel være, at Nordjyllands Historiske Museum kun er interesseret i en fusion, såfremt Mariagerfjord også kommer med dels med henblik på at beholde Hadsund, dels på grund af mulighederne i forhold til Fyrkat, som helt sikkert er særligt interessant for Nordjyllands Historiske Museum. Diskussion af modellerne fra et tematisk synspunkt Der kan være forskellige prioriteringer forbundet med valget af den enkelte model. Der er fordele og ulemper ved alle modellerne, så her kommer en tematisk gennemgang for at anskue problemstillingen fra en lidt anden vinkel. Faglighed og professionalisering Den faglige styrkelse er et af de største incitamenter til at tænke i nye baner inden for museumsområdet. Mange museer har ikke midlerne til at give det faglige løft, som vil kunne skabe en fornyet opmærksomhed på det enkelte museums kvaliteter. Det er derfor vigtigt, at der er en museumsfaglig opkvalificering forbundet med strukturændringerne. Fagligheden vil først og fremmest kunne sikres gennem ansættelse af relevant uddannet personale. Sydhimmerlands Museum er et glimrende eksempel på et museum, der gerne vil, men ikke hidtil har kunnet udføre visionerne i praksis. Man har haft svært ved at tiltrække fagligt personale, og dette skyldes dels konstruktionens store faglige spredning, dels de store krav og forventninger til museet, som skal løftes med forholdsvis beskedne faglige og økonomiske ressourcer. Sydhimmerlands Museum er en sammenslutning af flere forskellige museer, som hvis man griber det lidt firkantet an ikke har andet til fælles end deres geografiske beliggenhed og en enorm spredning i de områder, de belyser (lystfartøj, cirkus, vikinger og byhistorie). Udfordringen for Sydhimmerlands Museum er derfor i første omgang at få tilført en stærk faglig profil, en faglig leder som vil kunne kendetegne museet fremover. En opprioritering af formidlings- og forskningsindsatsen vil være en vigtig forudsætning, ligesom en klarere arbejdsdeling og specialisering og øget professionalisering vil være væsentlige indsatsområder med henblik på at opnå det ønskede kvalitetsløft og den øgede profilering af museumsområdet. I de mindre modeller vil dette samlede faglige løft formentlig kun kunne opnås gennem øgede tilførsler af midler til området. Side 9

10 En anden vinkel på fagligheden er selvfølgelig at se på de muligheder for øget fagligt samarbejde, der vil opstå i de forskellige modeller. Og her er der både i de mindre og i de større modeller oplagte faglige temaer, der kan tages fat på. Vikingeområdet er indlysende. By og land samt industriens og energiens vinkel er andre temaer, som nævnes, når der kigges på muligheder for et øget fagligt samarbejde. Det lokale engagement Det er meget vel et afgørende element i et sundt museumsliv i begge kommuner, at lokalbefolkningen føler ejerskab og medbestemmelse over de enkelte museer. Der eksisterer et foreningsliv omkring museerne, som det er vigtigt, at man fortsat holder ved lige. Dette gælder, uanset hvilken model man måtte vælge for fremtiden. Der er en naturlig skepsis fra museumsforeningerne i forhold til fusioner. En naturlig skepsis fordi man frygter mindre medbestemmelse og en afgivelse af suverænitet. Hvis man ønsker en lokal opbakning til et fusionsprojekt, er det derfor vigtigt at have klare retningslinjer for museumsforeningens videre deltagelse. Økonomi Som anført flere gange, forudsætter de mindre modeller nok en tilførsel af yderligere midler, hvis modellerne skal have de ønskede effekter herunder et kvalitetsmæssigt løft. Dette kan ske ved øgede kommunale eller statslige tilskud, ved øgede indtægter eller gennem yderligere sponsorering. Det kan naturligvis også ske gennem øget effektivisering og egentlige besparelser. Behovet for tilførsel af yderligere bevillinger mindskes i de større modeller, samtidig med at muligheden for statslige tilskud øges gennem fusion, idet museumslovens bestemmelser også økonomisk understøtter denne bevægelse. Dertil kommer, at KUAS kan bevilge egentlig støtte til den konkrete fusionsproces. En række af modellerne peger på muligheden for, at det kommunale tilskud, der ydes til Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet, kan gå ind og udløse yderligere statstilskud, ved at museet fusioneres med et statsanerkendt museum. Dette forudsætter imidlertid en godkendelse af KUAS, da KUAS skal godkende, at Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet dermed bliver en del af et statsanerkendt museum. Dette kan dog også indebære et krav om, at der ydes yderligere kommunalt tilskud forud for godkendelsen for at udbedre mangler og for at bringe samlinger eller andet op på det fornødne kvalitetsniveau. Organisatorisk/Ledelsesmæssigt Som nævnt flere gange, vil de større modeller indebære en mere eller mindre suverænitetsafgivelse for de enkelte museer, og omvendt vil man opretholde en større magt i de mindre modeller. I den nuværende model for Nordjyllands Historiske Museum er museerne i Hadsund og Hals bevaret som afdelinger med ansvarlige afdelingsledere, der har sikret sin faglige bemanding gennem de fælles vedtægter. Vedtægterne sikrer også pladser til de fusionerede museer i den samlede bestyrelse, men det er klart, at chancerne for bestyrelsesposter mindskes, jo større modellen ender med at blive. Geografisk Vi er i vores undersøgelse stødt på mange forskellige naturlige og mindre åbenlyse geografiske grænser, som vil få betydning for det fremtidige museumssamarbejde. For nogle er det lettere at kigge nord på end andre, og nogle byer har det bedre med hinanden end andre, og sådan Side 10

11 kunne vi fortsætte. Andre kigger på geografien med meget faglige øjne, hvor er der nogle naturlige sammenhænge, fælles temaer og historier, der kan fortælles. Det afgørende bliver vel KUAS udmelding om, at museumsmodellerne skal følge kommunegrænserne (se nedenfor i afsnittet om tilkendegivelser fra museerne og KUAS). Om det så er én eller flere kommuners grænser, der bliver tale om, er spørgsmålet. Brandingmæssigt Der kan argumenteres længe for fordelen ved den mere lokale branding over for fordelen ved de større brandingmæssige indsatser. Sikkert er det, at de større modeller alt andet lige giver flere muskler til brandingmæssige investeringer og indsatser. Sikkert er det også, at meget attraktive museer i de fælles modeller kan være med til at trække opmærksomheden hen på de måske mindre typiske publikumsmagneter. Tilkendegivelser fra museerne og KUAS I forbindelse med interviewene har vi fået en række tilkendegivelser, som vi finder er nyttige at kende til, som udgangspunkt for de endelige beslutninger om den fremtidige museumsstruktur i Rebild og Mariagerfjord kommuner. Hadsund Egnsmuseum er ikke interesseret i et brud med Nordjyllands Historiske Museum. Man er således meget tilfreds med tilhørsforholdet til Nordjyllands Historiske Museum. Men man kunne sagtens tænke sig en model, der indebærer, at museerne i Rebild og Mariagerfjord kommuner fusioneres med Nordjyllands Historiske Museum. Denne model er det samlede Nordjyllands Historiske Museum ligeledes interesseret i. Både fra Hadsund Egnsmuseum og det samlede Nordjyllands Historiske Museum peges der på de mange fordele ved et større museumssamarbejde, hvor man først og fremmest ser muligheden for at samle ansvaret for den samlede kulturarv på én institution, mulighed for et større fagligt samarbejde, en større arbejdsdeling og specialisering, og et ekstra volumen i forhold til at tiltrække eksternt og KUAS-finansierede opgaver. Man ser mange spændende muligheder i den større konstruktion for at arbejde med temaer som; land og by, industriens historie, vikingeområdet m.m., men har måske lidt sværere ved at se de samme muligheder i forhold til specialmuseerne; Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet, Cirkusmuseet og Lystfartøjsmuseet. Men her vil det være de øvrige stordriftsfordele, så som fælles administration, fælles faciliteter osv., som vil trække. Mariager Museum er måske ikke så optaget af, om modellen er en lokal model eller en større løsning. Man er positivt stemt over for begge muligheder. Museet er under alle omstændigheder interesseret i at blive fusioneret med et statsanerkendt museum. Enkelte museumsfolk peger på, at behovet for afklaring og fokus på det fremadrettede arbejde er langt vigtigere end valget af model. Sydhimmerlands Museum er interesseret i en lokal model, men meget gerne sammen med museerne i Rebild. Gasmuseet vil gerne indgå i et tættere samarbejde med museerne i Mariagerfjord og Rebild kommuner, men er ikke interesseret i en større model, der også omfatter Nordjyllands Historiske Museum. Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet er nok mest interesseret i minimumsmodellen og den gerne i en variant, der indebærer et langt større samarbejde med Boldrup Museum, Thingbæk Kalkminer, Rebildselskabet/Blokhusmuseet og turistområdet. Side 11

12 Boldrup Museum foretrækker derimod en fælles model for museerne i Rebild og Mariagerfjord kommuner. Den primære skepsis over for den helt store museumsmodel går på suverænitetsafgivelsen og bekymringen for, hvorledes det lokale engagement kan fastholdes i den store sammenhæng. Man er bekymret for, om alle enheder vil få lov at bestå, eller om de vil blive nedprioriteret i den store sags tjeneste. Flere spår, at man i de første par år ikke rigtig vil mærke noget, men så vil nogle museer risikere at blive nedlagt, og andre blive reduceret til satellitter, som kun fungerer som et udstillingsvindue. Hadsund Egnsmuseum og Hals Museum afviser begge de negative fremtidsscenarier og fastholder, at fusionen Nordjyllands Historiske Museum hidtil udelukkende har været en positiv og udbytterig oplevelse, der netop har været kendetegnet af plads til de små i det store, og at man har stor tillid til, at dette vil fortsætte. Hvis man skal indgå i et større samarbejde, så vil der blive stillet krav om en klar økonomisk plan og aftale, før man vil indgå i en fusion. Derudover vil der også kræves nogle helt klare aftaler omkring medbestemmelse. Det gælder både på ledelses- og bestyrelsesplan, men også indholdsmæssigt. KUAS har tilkendegivet, at man gerne ser større enheder, og at man naturligvis er meget optaget af, om den fremtidige struktur til fulde kan leve op til museumslovens bestemmelser. Man opstiller som en klar forudsætning, at en kommune kun kan have ét statsanerkendt museum, og at nye museumskonstruktioner skal følge de kommunale afgrænsninger gerne flere kommuners samlede kommunegrænser. Men selvom KUAS klart anbefaler de større modeller, så har KUAS også tilkendegivet, at man ikke vil protestere over de mindre kommunale løsningsmodeller, så længe man har sikkerhed for, at museumslovens bestemmelser er opfyldt. Side 12

13 Bilagsoversigt Bilag 1) Bilag 2) Bilag 3) Bilag 4) Interviewguide Regnskab 2006 for Mariager Museum Regnskab 2006 for Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet Regnskab 2006 for Sydhimmerlands Museum Bilag 5) Fællesudtalelse fra museerne i Rebild af 30. oktober 2007 Bilag 6) Vedtægter for Nordjyllands Historiske Museum Bilag 7) Årsrapporter for Nordjyllands Historiske Museum 2005 og 2006 Bilag 8) Oversigt over bemanding og lønudgifter på de enkelte museer Side 13