NOTAT OMSTILLING AF UNGDOMSCENTERET ALLEGÅRDEN

Transkript

1 NOTAT OMSTILLING AF UNGDOMSCENTERET ALLEGÅRDEN

2 Indhold Baggrund...2 Allegården opgaver og kapacitet...2 Allegade Smallegade...2 Bøgen...2 Det nationale bagtæppe hvad sker der uden for Allegården...3 Allegårdens strategiske sigte: Fra integration til Inklusion...3 Et nyt sammenhængende tilbud til psykisk sårbare børn og unge...4 Hel eller delvis projektfinansiering...4 Perspektiver nu og ved tidlig indsats...4 Organisatoriske overvejelser...5 Opsummering...5 1

3 Baggrund Allègården er en del af det samlede tilbud til børn og unge på Frederiksberg. Et tilbud som søger at være på forkant med udviklingen inden for arbejdet med udsatte børn og unge. Allegården har tradition for at skifte målgruppe og opgavefokus i takt med tidens behov, fra lærlingehjem i 50-erne, ungdomspension i 70-erne, siden akutpladser og langvarige anbringelser. De seneste år har Allegården løst opgaven med de uledsagede flygtningebørn. Allegården står igen i et vadested, idet opgaven med de uledsagede flygtningebørn er dalende og med det melder spørgsmålet sig. Hvad skal være den næste store opgave? Den enkle løsning ville være at Allegården gik tilbage til anbringelser af sociale årsager, men bestyrelsen og ledelsen har valgt at se på alle de muligheder, man kan tænke sig ift. Allegårdens fremtidige virke, organisering og placering på Frederiksberg. Dette notat indeholder et uddrag af de muligheder ledelse og bestyrelse har behandlet. Så vel bestyrelse som ledelse tager gerne en uddybende dialog om dels notatet, dels de samlede muligheder og perspektiver. Allegården opgaver og kapacitet Allegården består af tre enheder, Allegården, Smallegade og Bøgen. Institutionen har et fleksibelt og stærkt fagligt miljø med 30 velkvalificerede medarbejdere, der spænder bredt inden for det socialpædagogiske felt. I det følgende skitseres kort de enkelte enheders opgaver og fokus mhp at give overblik og indsigt. Allegade 48 Her ligger vores hovedkvarter, som i dagligt tale kaldes Allegården. Her har vi to funktioner 1. Døgnanbringelser med plads til 14 uledsagede flygtningebørn i alderen fordelt på to etager (3-4 sal) 2. Hybelafdelingen ligger på 1 sal og har plads til 7 unge på år, med særlige behov. Værelserne lejes ud for et år, og det er et krav, at de unge er aktivt boligsøgende og enten er i uddannelse eller anden beskæftigelse. Smallegade Smallegade er et bredspektret udgående støttetilbud til 22 unge i alderen år, som kan være bosiddende i en af vores lejligheder i Finsenshave. Det drejer sig bl.a om Unge med diagnoser, fx. borderline, tilknytningsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser. Unge med begyndende misbrugsproblemer og kriminalitet Tidligere anbragte unge der stadig har brug for tilsyn/ voksenkontakt. Bøgen Bøgens tilbud er forebyggelse og tidlig indsats for 12 børn og unge i alderen år og deres familier. Bøgen er helhedsorienteret ift. alle aspekter af den unges liv. Hvert forløb udformes i tæt samarbejde med den unge og familien. Et forløb i Bøgen består bl.a. i, tildeling af en fast kontaktperson, familiesamtaler, netværksmøder med samarbejdspartnere, den unge og dennes familie. Derudover koordiner Bøgen forløb ved ungdomssanktioner. Kontaktpersonen er støtte og guide for den unge mhp at hjælpe den unge med sig selv, forandringer og udfordringer i livet som eksempelvis: konflikter med forældrene uhensigtsmæssige og bekymrende sociale sammenhænge selvdestruktive strategier som misbrug, cutting eller spiseforstyrrelser 2

4 psykisk sygdom og eller udviklingsforstyrrelser hjem med fysisk og psykisk vold, psykisk sygdom, misbrug, traumer og kriser Det nationale bagtæppe hvad sker der uden for Allegården I forbindelse med at KL i maj afholdt det årlige forum på det social- og sundhedspolitiske område, udpegede man en række fælleskommunale hovedudfordringer. En af dem handler om, at stadig flere børn og unge får psykiske problemer. Tilsvarende blev det ligeledes drøftet som en del af KL`s børnetopmøde i foråret 2018, hvilket betyder, at denne udfordring er central hos alle kommuner på tværs af alle sektorer. Psykiske problemer hos børn og unge påvirker deres liv og livet for de pårørende samtidig med, at det udfordrer kommunernes økonomi og indsatser på både den korte og lange bane. På Frederiksberg har vi følgende tendenser 1 Andelen af anbragte børn og ligger under det samlede landsgennemsnit Antallet af anbringelser er stabilt Antallet af psykisk sårbare børn og unge er stigende Et stigende antal børn og unge henvises desuden til udredning og behandling i regionerne 2. Siden 2007 har regionerne oplevet en fordobling i antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Knap 20 procent af de børn og unge, der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, bliver afvist, fordi de ikke hører hjemme i psykiatrien. Denne udvikling er uholdbar, for selvom de psykisk sårbare børn og unge ikke har en behandlingskrævende diagnose, så forhindrer deres tilstand dem i at komme videre i samfundet. De brænder populært sagt nogle gode år af, og der er risiko for, at vi mister talenter, som ellers kunne blomstre og bidrage til samfundet. I værste fald vil vi have et stigende antal aktivitetsparate. Det vil sige en gruppe af unge, der bl.a. kan karakteriseres ved: generel mistrivsel, lavt selvværd, massive sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer og ingen eller begrænset netværksstøtte, fx manglende forældreopbakning. Denne gruppe af unge har brug for en særlig indsats, så de kan komme væk fra et spor, hvor de kan ende med at blive storforbrugere af velfærdsydelser. Allegårdens strategiske sigte: Fra integration til Inklusion Allegården er en selvejende civilsamfundsvirksomhed, og som sådan tager vi gerne del og ansvar for de udfordringer, der er på Frederiksberg. I erkendelse af de udfordringer det omgivende samfund står overfor, har bestyrelsen for Allegården lagt en strategi, hvor man vil gentænke og omstille Allegårdens fokus og funktion. Allegården har viden og erfaring fra både integration af uledsagede flygtningebørn, tillige med socialisering af unge med en bred vifte af sociale. og emotionelle problemer. Disse kompetencer kan vi anvende i forhold til en omstilling, hvor målgrupperne potentielt kunne være: Hjemtagelse af socialt anbragte Nye længerevarende anbringelser af børn og unge Akutte (kortvarige) anbringelser af børn og unge Nye forebyggende foranstaltninger Nyt tilbud for psykisk sårbare unge Det ville umiddelbart være nærliggende at gå tilbage til en indsats for anbragte børn og unge, men ledelsen og bestyrelsen ser et omstillingspotentiale i at kunne anvende husets faglighed, viden og erfaring ift. etnisk danske børn med psykisk angst. Den sidste målgruppe har været uledsagede flygtningebørn. Etnisk danske 1 Udviklingsplan for børn-, unge og familier med særlige behov Mental sundhed - Et nyt behandlingstilbud til børn og unge i det nære sundhedsvæsen 3

5 børn og uledsagede flygtningebørn har bl.a. det til fælles, at selvfølgelighederne for normale danske børn er ikke eksisterende hos de uledsagede, og det gælder tilsvarende hos de psykisk sårbare etnisk danske børn. Så vores strategiske sigte er - med viden og kompetencer - at gå fra integration til inklusion Et nyt sammenhængende tilbud til psykisk sårbare børn og unge Den stigende udvikling i antallet af psykisk sårbare børn og unge skal vendes og derfor er det nødvendigt, at vi investerer i en tidlig indsats. God mental sundhed er en vigtig forudsætning for børn og unges indlæring, uddannelse og senere fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at vi investerer i at løfte den generelle mentale sundhed hos børn og unge, der mistrives. Vi ved børn og deres forældre oplever usammenhængende forløb på tværs af sektorer. Det øger risikoen for, at mistrivsel og sygdom forværres, hvilket kan have konsekvenser for barnets videre liv. Hvis vi skal opnå mest mulig mental sundhed, kræver det, at vi arbejder sammen på tværs af kommuner, praksissektoren og den regionale psykiatri og sikrer en tæt involvering af barnet og dets familie. Der mangler et tilbud til de børn og unge, som døjer med psykiske problemstillinger af en sådan karakter, at det har en negativ indvirkning på deres dagligdag og udvikling. Disse børn og unges individuelle udfordringer bliver ikke håndteret systematisk i dag. Samtidig er de ofte ikke syge nok til, at få behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Et nyt tilbud skal sikre, at denne gruppe børn og unge får tidlig hjælp i form af forløbskoordinering og behandling. Det er både til gavn for barnet, familien og for samfundet. Allegården er den, tre-i en løsning, som kan løfte et nyt tilbud af forebyggelse, indsats og efterværn ift. den udpegede målgruppe (12 år og opefter). Det nye tilbud vil kunne bygge på personalets faglige kompetencer og organisatoriske elementer, som arbejdet i Bøgen og Smallegade har tilført institutionen. Det vil ikke erstatte eller konkurrere med allerede eksisterende tilbud, men være et individuelt målrettet supplement. Målet skal være, at opgaverne og behandlingen løses der, hvor det skaber mest værdi for det enkelte barn. Det kan ske ved hjælp af en tidlig indsats og bedre brug af forskellige faggruppers ressourcer og kompetencer. Hel eller delvis projektfinansiering I satspuljeaftalen for blev der afsat midler til udarbejdelse af forløbsprogrammer for børn og unge med eksempelvis angst i regi af Sundhedsstyrelsen. Formålet med forløbsprogrammerne er, at børn og unge skal tilbydes en mere sammenhængende indsats. Allegården kunne f.eks. etablere et nyt tilbud for psykisk sårbare børn og unge i samarbejde med familieafdelingen. Der skal i så fald udarbejdes et projekt, til hvilket der skal søges midler til en fortløbende indsats for perioden Perspektiver nu og ved tidlig indsats Allegårdens personale har en betydelig erfaring og brede faglige kvalifikationer der gør, at omkostningerne ved en omstilling til en ny målgruppe, som fx psykisk sårbare børn og unge er begrænsede. Dette skal desuden ses i perspektiv af, at psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet med 25 % i forhold til det samlede sygdomsbillede, mens eksempelvis kræft står for 17% og kredsløbssygdomme står for 15,2%. 3 De direkte omkostninger til behandling udgør kun ca. 10%. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, nedsat arbejdsevne og følgesygdomme i medfør af, at den unge, bl.a. grundet sine psykiske udfordringer på et tidligt tidspunkt i livet, vil være storforbruger af velfærdsydelser. Psykiske problemer er årsag til 48% af alle førtidspensioner. I 4 ud af 5 tilfælde, hvor der tildeles en førtidspension grundet psykiske lidelser, er der tale om en ung på 30 år med et forudgående langt og kostbart forløb. 3 Psykiatri Fonden Viden og Fakta 4

6 Forskning fra både ind- og udland har vist potentialet ved at sætte tidligt ind, når det drejer sig om udsatte børn og unge. Det gælder både menneskeligt, fagligt og økonomisk. En tidlig forebyggende indsats kan både reducere behovet for senere og mere indgribende foranstaltninger og understøtte, at flere børn og unge får de opvækstbetingelser, der skal til for at klare sig godt ind i voksenlivet 4 Tre kommuner Haderslev, Herning og Hvidovre har over en treårig periode sammen med Socialstyrelsen udviklet et fagligt koncept for omlægningen af indsatsen for børn og unge i socialt udsatte positioner. Evalueringen af konceptet viser, at det i vid udstrækning er lykkedes at ændre brugen af foranstaltninger og indsatser, så de får et tidligere forebyggende sigte. Ændringen ses fx ved øget brug af og udgifter til forebyggende forløb og hjemmebaserede foranstaltninger, mens udgifterne til institutionsanbringelser er faldet. Det betyder, at kommunen ved en tidlig indsats kan forvente at reducere de direkte økonomiske omkostninger og menneskelige belastninger på den lange bane. Organisatoriske overvejelser Allegården er som institution en uundværlig del af det omgivende samfund. Af og til er dens tilstedeværelse meget synlig, men som oftest er den usynligt tilstede. En institution uden institutionspræg, der glider ind i lokalsamfundet, har et stort fortrin, når vi taler forebyggelse og tidlig indsats. Allegården er samtidig kommunens kapacitetsmæssige buffermulighed ift. de udfordringer, kommunen kan stå over for i fremtiden. Så hvorfor overhovedet tænke i organisering og beliggenhed? Udgangspunktet for bestyrelsen har været, at vi befinder os i en tid, hvor der er opgaver nok at tage sig af, men de kommunale budgetter er under pres. Det giver Allegården et særligt ansvar som den medspiller, institutionen altid har været. Derfor har bestyrelsen overvejet at samle hele Allegården i een fysisk enhed for at øge den faglige, økonomiske og organisatoriske synergi mellem enhederne. Bestyrelsen kan se flere løsningsmodeller for dette, som man i dialog med familieafdelingen gerne vil lægge en konkret strategisk plan for. Det kunne eksempelvis være at samle hele organisationen på Allegården og udnytte den ledige lokalekapacitet, der er opstået som følge af et faldende antal uledsagede flygtninge. Besparelserne vil mærkes på den korte bane både ift. husleje, men især ift. organisatorisk synergi. På den lange bane kan man så eventuelt arbejde med flytning af institutionen til en anden lokation. Opsummering Dette afsnit er en meget kort opsummering af notatets indhold og fokus. Allegården står i et vadested. Opgaven med de uledsagede flygtningebørn er dalende og vi har et stigende antal psykisk sårbare unge, både nationalt og kommunalt. Bestyrelsen for Allegården har lagt en strategi mhp at gentænke og omstille fokus og funktion. Bestyrelsen kan se flere løsningsmodeller, som man vil i dialog om. Bestyrelsens strategiske sigte er - med viden og kompetencer - at gå fra integration til inklusion og anvende de brede socialpædagogiske kompetencer i Allegården til et nyt tilbud. Allegården kunne f.eks. etablere et nyt tilbud for psykisk sårbare børn og unge Gruppen af unge psykisk sårbare har brug for en særlig indsats, så de kan komme væk fra et spor, hvor de er i risiko for at blive storforbrugere af velfærdsydelser. Allegården er den, tre-i en løsning, som kan løfte et nyt tilbud af forebyggelse, indsats og efterværn ift. unge psykisk sårbare. Projektresultater fra andre steder i landet viser at ved øget brug af forebyggende forløb og hjemmebaserede foranstaltninger, reduceres udgifterne til institutionsanbringelser. 4 Evaluering af partnerskab om tidlig indsats for bør og unge - Socialstyrelsen 5