Samlede høringssvar, 2. høringsfase Kommuneplanstrategi2011 og Landdistriktspolitik

Transkript

1 Samlede høringssvar, 2. høringsfase Kommuneplanstrategi2011 og Landdistriktspolitik

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15 Horreby og omegn Vi bor i hjertet af Falster! Guldborgsund Kommune Stab og Plan Parkvej Nykøbing F Horreby 23. december 2011 Bemærkninger til Kommuneplanstrategi 2011 og Landdistriktspolitik Hvem er vi? Vi repræsenterer foreninger, bestyrelser mv. fra hjertet af Falster. Området dækker landsbyerne Falkerslev, Virket, Horreby, Nr. Ørslev, Sdr. Kirkeby, Sdr. Alslev, Eget og Karleby og det omgivende landdistrikt. I Horreby og omegn er vi er glade for at byrådet har valgt at sætte fokus på landdistriktet, både gennem en ny landdistriktspolitik og gennem Kommuneplanstrategi Generelt set er vi enige i de strategiske mål og visionen i landdistriktspolitikken, men vi skal gøre opmærksom på at der er forskel på at have længere til andre goder og have langt til andre goder. I Kommuneplanstrategi 2011 er vi glade for der er fokus på bosætning og landdistrikts- udvikling, men har nogle bemærkninger vedrørende bymønstret, som uddybes her under. Bymønster skal revideres Det eksisterende bymønster bygger primært på, hvilke byer der historisk set har været store og haft udvikling, og er langt hen af vejen udtryk for, hvordan vi valgte at indrette de gamle kommuner i 1960 erne og 1970 erne. Bystrukturen blev i første omgang overført fra den gamle regionplan og de gamle kommuneplaner.

16 Men nu er Guldborgsund Kommune kommet gennem den første kommuneplanperiode og skal til at tegne strukturen for kommunen fra år 2013 og frem til år I den første kommuneplanperiode har kommunen gennemgået store forandringer på servicestrukturen, hvoraf den største ændring for borgerne samlet set har været den nye skolestruktur. Der bør være sammenhæng mellem de servicestrukturer, der er i kommunen og bymønstret. Guldborgsund Kommune har i Kommuneplan beskrevet, hvad der er af servicefunktioner i landdistriktscentrene. Jf. Kommuneplanen indeholder landdistriktscentrene skole, daginstitutioner, udvalgsvarehandel, dagligvarehandel, idrætsanlæg mv. Det fremtidige bymønster bør revideres ud fra den nye skolestruktur, og ud fra de områder byrådet vil satse på i fremtiden. Det er vigtigt for os som borgere, at vi kan se der er sammenhæng mellem det politikerne beslutter den ene dag, og det de beslutter den anden dag, for at vi fortsat kan have tillid til dem/jer. Horreby skal være landdistriktscenter og bosætningsområde Horreby ligger som naturligt centrum i hjertet af Falster omgivet af landsbyerne Falkerslev, Virket, Horreby, Nr. Ørslev, Sdr. Kirkeby, Sdr. Alslev, Eget og Karleby med tilhørende landdistrikt. Horreby er en byzone by med mulighed for fortsat udvikling, og kan dermed styrkes som landdistriktscenter i området. Horreby ligger i det brede bælte mellem Nykøbing F og Nr. Alslev, hvor byer og landsbyer er i vækst, og Horreby har i de senere år haft en pæn befolkningstilvækst på 3 %. Med sin relative nærhed til Nykøbing F, og motorvejen, kombineret med nærhed til basale offentlige og private servicefunktioner, er Horreby og omegn et attraktivt bosætningsområde, hvor man kan kombinere det at bo rigtigt på landet med nærheden til en større by, hvor man kan få alt det man ikke kan få på landet. Derfor ønsker vi også at få status som bosætningsområde. I området findes der mange selvstændige erhvervsdrivende, inden for en bred vifte af brancher, fra landbrug og håndværkere over, servicevirksomheder som frisører og catering firmaer, til konsulenter.

17 Servicefunktioner I Horreby findes der både en offentlig og privat integreret institution, en folkeskole, gode idrætsfaciliteter i form af Horrebyhallen med tilhørende Gymnastikhus med springgrav, samt dagligvare-/udvalgsvarehandel, tankstation, privat CO 2 -neutralt fjernvarmeværk, mv. Horreby lever derfor op til kommuneplanens krav til et landdistriktscenter i forhold til servicefunktioner. Kultur og fritid Horreby er kulturelt centrum i området, både inden for foreningslivet herunder idræt og landsbyforeninger mv. men også inden for litteratur, musik, og sociale arrangementer. Med sine aktivitetstimer under folkeoplysningsloven er Horreby det sted der forgår flest aktiviteter, men der er også mange aktivitetstimer i både Karleby ( timer) og Nr. Ørslev ( timer). Aktiviteterne tiltrækker mange borgere fra hele området, men søges også af borgere bosiddende i Nykøbing F, Stubbekøbing og Horbelev. Mejerigrunden i centrum af Horreby fungerer som samlingsplads/ torv i byen, hvor borgerne i området samles til skt. Hans bål, juletræstænding og div. arrangementer i løbet af året. I Horreby kirke afholdes der koncerter (f.eks. Sebastian, Anne Dorte Michelsen, Poul Dissing, Rasmus Lybert) og aftenhøjskolen afholder foredrag om litteratur, rejser, mv. Men også i kirkerne i Karleby, Sdr. Kirkeby, Sdr. Alslev, Nr. Ørslev og Falkerslev, er der forskellige ikke- religiøse arrangementer over året. Projekt Horreby og omegn I Horreby og omegn er vi opmærksomme på, at den positive udvikling i området ikke kommer af sig selv, og at hvis den skal fastholdes, skal der være en sammenhængskraft på tværs af, alder, køn, social baggrund, foreninger, landsbyer, mv. Derfor har vi startet flere projekter op i området. Der er dannet et koordineringsudvalg, der fungerer som paraply organisation for foreninger, bestyrelser mv. i området.

18 I Karleby er man ved at renovere, den gamle Brugs, som i dag fungerer som foreningslokale og forsamlingshus i området. I Horreby arbejdes der dels på at udvide, de eksisterende idrætsfaciliteter med et motionsrum. Desuden arbejdes der på at skaffe midler til at købe og forskønne mejerigrunden. Endeligt arbejdes der på at skabe et ensartet udtryk ved indkørslen til alle landsbyer i området, der dels skal understrege at man er kommet til et sammenhængende område, og dels skal være med til at underbygge den eksisterende sammenhængskraft i området. Sidst men ikke mindst arbejdes der på at blive en del af Blomstrende landsbyer, da det passer godt ind i de projekter, vi i forvejen arbejder med. Sammenfatning Kort sagt ønsker vi at Bymønstret skal tages op som tema til revision i Kommuneplanstrategien 2011 og at Horreby udpeges som landdistriktscenter, og dermed som bosætningsområde, i den efterfølgende Kommuneplan. For os der bor i hjertet af Falster fungerer Horreby som fyrtårn og center for hele området, og en positiv udvikling i Horreby vil derfor kunne smitte af på landdistriktet og landsbyerne omkring Horreby og dermed Guldborgsund Kommune. Definitionsmæssigt er Horreby en landsby, men det er en stor landsby med mange servicefunktioner offentlige som private og udgør derfor et landdistriktscenter. Horreby er eksemplet på at bosætning, jordbrug og øvrigt erhverv kan trives side om side gør det muligt for os at fortsætte den gode udvikling. Frivillige, engageret og aktive borgere kommer ikke af sig selv, det er vigtigt, at vi bliver taget seriøst, og at politikerne står ved det, der er sagt. Det er vigtigt, at man ikke bare siger, at man bakker op, men at man også gør det i praksis, og honorerer aktive lokalmiljøer. Glade, tilfredse og stolte borgere er den bedste reklame for kommunen.

19 Med venlig hilsen Helge Thiesson Annelise Hansen Jens Erik Myssen Horreby og omegns bylaug Karleby og omegns landsby forening Karleby Menighedsråd Vivi Thiesson Pia Hasselby Merete Christiansen Nr. Ørslev Gymnastikforening Horreby Badmintonklub Horreby Menighedsråd Magnus K. Jørgensen Kirsten Høegh-Andersen Henning Matthiesen Møllebakkens Venner Møllebakkeskolens Bestyrelse Sdr. Alslev Menighedsråd Tina Leire Maria K. Jørgensen John Nielsen Bellingegård Sportsrideklub De fire årstiders Bestyrelse Nr. Ørslev Menighedsråd Henning Bondegaard Morten Koborg Jørgen Jesper Strange Listrup Ungdoms og Idræts Møllebakken Vuggestue og Børnehave Falkerslev Menighedsråd Forening Lis Høegh-Andersen Horreby Aftenhøjskole Kurt Carlsen Sdr. Kirkeby Menighedsråd

20 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej Nørre Alslev Tlf.: / Mail: sven@aabolt.dk og guldborgsund@dn.dk Til GULDBORGSUND KOMMUNE Stab og Plan plan@guldborgsund.dk Vedr. Høring af Kommuneplanstrategi 2011 og Landdistriktspolitik for Guldborgsund Kommune Guldborgsund kommune har den vedtaget en kommuneplanstrategi og en landdistriktspolitik, der begge er udsendt i høring. Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Guldborgsund Kommune har følgende bemærkninger til det udsendte: Vedr.: Bosætning og Jordbrug & natur: DN finder det naturligt at opdele landdistriktet i de 2 udviklingsområder: Bosætning samt Jordbrug & Natur. Og ligeledes udpegningen af de 10 indsatsområder.

21 Vi er imidlertid forbeholdne overfor idéen om Bosætningsområder, der bygger på tanken om et bybånd. Det er her rimeligt, at man satser på de 7 landdistriktscentre og at man yderligere åbner for en kommunalt støttet udbygning af 3 af de større landsbyer (Gundslev, Ønslev og Tingsted). Men vi må protestere mod at den samme mulighed gives 5 mindre landsbyer (Skerne, Torkilstrup, Gundslevmagle, Nørre Kirkeby og Bruntofte). DN må således fraråde, at man udpeger landsbyer, der er registreret som kulturmiljøer. Vi skal her henvise til registrantens sårbarhedsvurderinger: Sårbar over for væsentlige ændringer af byens struktur, og i særlig grad sårbar over for yderligere byggeri på de udflyttede gårdes plads. Og det er ude af trit med virkeligheden, når man som motivering for udpegning af bosætningsområderne bl.a. anfører, at grundlaget for privat service eksempelvis detailhandel vil blive styrket. Det kan ikke være ubekendt, at der i nævnte mindre landsbyer ikke længere eksisterer detailhandelsforretninger (bortset fra gårdbutikker), og at privat service i øvrigt kun findes sporadisk. DN skal derfor foreslå, at man reducerer bosætningsområderne til primært at omfatte de landsbyer, som har detailhandelsforretninger (dagligvareforretninger) altså landdistriktscentrene og derudover de udpegede 3 større landsbyer. Endvidere mener vi, at man bør anvende weekendbolig-instrumentet mere konstruktivt. Vi foreslår således, at man omkring hovedbyen, centerbyerne og turismecentret samt bosætningsområderne og endvidere alle øvrige landsbyer med dagligvareforretninger (f.eks. Maglebrænde og Orehoved) udlægger zoner svarende til et passende handelsopland, hvor der ikke udstedes weekendtilladelser. DN er kritisk over for de lempelser i Planloven, som bl.a. giver mulighed for opførelse af huse i umiddelbar tilknytning til afgrænsede landsbyer. Man vil ikke kunne nægte sådanne private initiativer, men vi mener ikke, det skal være en kommunal opgave, således som pinden på side 10 i Kommuneplanstrategien kan opfattes: Mulighed for boligudbygning udenfor landsby-afgrænsninger. Vedr.: Indsatsområdet Klima.

22 I det udsendte forslag til kommuneplanstrategi er et indsatsområde klima. DN foreslår, at den klimamæssige indsats udvides på følgende nedenstående måder. Kysten har været særligt beskyttet, siden den blev omfattet af Naturbeskyttelsesloven i Her fastlagde man en 100 m strandbeskyttelseslinje fra vegetationens begyndelse og ind i landet. Den skulle beskytte kysten mod byggeri og andre ændringer i kystens tilstand. Senere er denne linje ændret til 300 m. Naturen er imidlertid på tilbagetog og klimaudfordringen reel: Vandstanden i de danske farvande forventes at stige med 0,3 1,0 m i dette århundrede. Det foreslås derfor: 1. At der under landdistriktspolitikkens klimaindsat udpeges egnede arealer langs kysten til klimabufferzone, der sikrer naturen plads til at bevæge sig ind i landet, når havet stiger. 2. At der planlægningsmæssigt sikres så fri kystdynamik som muligt, således at der tages stilling til, hvor der kan kystsikres, og at dette kun accepteres til beskyttelse af bysamfund, kulturarv eller større infrastrukturanlæg, og det skal ske med de mindst indgribende metoder. 3. At der planlægningsmæssigt tages højde for stigende grundvand. 4. At der planlægningsmæssigt tages højde for ekstrem nedbør. Ad. 1: Klimabufferzoner: På længere sigt vil havene oversvømme de helt kystnære naturtyper. Arealerne til natur mellem vandlinje og infrastruktur samt dyrkede arealer vil langsomt blive mindre, og kystnaturtyper - som eksempelvis strandenge - vil mange steder forsvinde. Det vil derfor være naturligt at gøre plads til

23 engene længere ind i landet, hvor det er muligt. Det skal ske via planlægning, f.eks. ved at udpege områder til klimabufferzoner. Ellers vil de sårbare, artsrige og værdifulde naturtyper mellem det stigende hav og de dyrkede arealer indsnævres eller helt forsvinde. Zonens bredde vil variere afhængig af den lokale topografi fra få meter og op til flere kilometer ind i landet. I bufferzonen bør ny infrastruktur undgås, og dispensationer til byggeri og anlæg bør minimeres. I fald de gives, bør det udelukkende ske under forudsætning af selvrisiko i forhold til kommende oversvømmelser. Ny kystnær natur inden for klimabufferzonen kan samtidig virke beskyttende i forhold til havstigningens påvirkning af infrastruktur og bebyggelse. Ad. 2: Fri kystdynamik kontra kystsikring. Med klimaforandringerne skal der findes balance mellem fri kystdynamik og sikring af væsentlige samfundsinteresser. Kystsikring er problematisk, fordi alle former for sikring mod erosion unddrager havet for materiale. Herved begrænses nedbrydningen udvalgte steder på kysten. Samtidigt mangler eller forsinkes materialet til opbygning af kysten andre steder. Kystsikring fratager kysten sin naturlige dynamik, og derfor skal kystsikring begrænses mest muligt. Som udgangspunkt skal den fri kystdynamik råde, og parallelt med kystlinjen skal der skabes plads til kystnaturen når havet stiger. Det må dog erkendes, at fri kystdynamik ikke er mulig overalt, fordi hensynet til væsentlige samfundsinteresser flere steder gør, at fri dynamik ikke med rimelighed kan råde. Udfordringen er at finde balancen mellem kystsikring og fri kystdynamik, især i en klimaforanderlig fremtid. Vi ved, at klimaændringerne betyder, at havet stiger, og at mere ekstreme vindforhold vil føre til krav om mere kystsikring.

24 DN mener, at ny kystsikring kun bør tillades til sikring af bysamfund, kulturarv og større infrastrukturanlæg, f.eks. veje, jernbaner og lufthavne. I områder, hvor der i dag ikke er kystsikret, mener DN således ikke, at der bør gives tilladelse til kystsikring af for eksempel naturområder, sommerhusområder, spredt bebyggelse og landbrugsjord. Vi foreslår derfor en restriktiv planlægning, der sikrer kystområder mod anvendelse til formål, som senere kan fordre kystsikring, og at kommunen som led i planlægningen ophæver eventuelle uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen. Det foreslås endvidere, at arealer til bebyggelse langs kysten uden for byerne forbeholdes formål, som efter en konkret vurdering har et reelt behov for en kystnær placering. Ad. 3: Stigende grundvand. Klimaforandringerne medfører også, at grundvandet stiger. Det giver mere vand til alle våde naturtyper og til vandløbene og fører til stigende krav om at sikre samfundsmæssige og private interesser også inde i landet. En naturlig løsning vil være at skaffe plads til de øgede vandmængder så langt oppe i vandløbsoplandene og i lavbundsområderne som muligt og herved sørge for, at vandmængdernes afstrømning mod havet forsinkes ved store nedbørsmængder og ved at lade ådalene oversvømme. Derved minimeres risikoen for oversvømmelse af bebyggede arealer. Er der væsentlige behov for at sikre mod oversvømmelser fra baglandet i eksempelvis lavtliggende byer, skal digesikring ske så tæt som muligt på det truede, så mindst muligt areal får en unaturlig hydrologi. Ad. 4: Ekstrem nedbør. Falster har i 2011 været ramt af ekstreme nedbørsmængder. Dette har bl.a. ramt store sommerhusområder, der er beliggende på afvandede arealer mange under havniveau. Med forventede havstigninger vil større områder end i dag komme til at ligge under havniveau. Sommerhuse under havniveau er udsatte ved høj grundvandsstand eller oversvømmelse/opstuvet vand. Derudover har landbrugsområder stået under vand.

25 Som væsentligste og stort set eneste - afhjælpning har der været talt og skrevet meget om grødeskæring i vandløb, ligesom der har været talt for mere radikale overgreb på de i forvejen regulerede vandløb. DN ønsker at pege på, at man i forbindelse med planlægning også kunne lave forebyggelse, bl.a. ved følgende foranstaltning: - at der udlægges aflastningsområder i form af søer/vådområder, våde enge, der kan lede vandet væk fra beboede områder ved kraftig regn, - at ådale reserveres og friholdes for bebyggelse med henblik på, at de kan oversvømmes og derved opsuge overskydende vandmængder - at der ikke udlægges arealer til bebyggelse i områder, der nu eller fremtidigt ville være i risiko for oversvømmelse (lavbundsarealer), og at der i eksisterende områder til fremtidigt byggeri fastsættes krav til sokkelkoter. Endelig skal der peges på en helt konkret ting, der bør med i en kommende planlægning. De kommende vandstigninger kan få alvorlige konsekvenser for transformatorstationer og lignende tekniske anlæg. F.eks ville det være relevant at stille krav om sokkelkoter eller anden form for beskyttelse mod vandindtrængen. DN håber, at ovenstående betragtninger og kommentarer må indgå i det fortsatte planlægningsarbejde, og stiller sig fortsat til rådighed for en positiv dialog. På afdelingsbestyrelsens vegne - venlig hilsen Sven Aabolt DN Guldborgsund

26

27

28

29

30 GSIR Nystedvej Sakskøbing Guldborgsund sports- og idrætsråd Høringssvar vedr. strategi for landdistrikterne. GSIR har deltaget i Ekstern følgegruppe for kommuneplanstrategi. Vi er glade for at blive inddraget i dette vigtige arbejde, og vi har prøvet på at deltage aktivt i processen. I starten havde møderne karakter af udelukkende at have til formål at være orienterende og give information til efterretning. Følgegruppen er meget bredt repræsenteret og sidder med en viden og indsigt fra mange forskellige borgere og interessesynspunkter, og det havde været bedre, hvis der havde været mere tid til at udarbejde f.eks. version 2. Det havde også været en god idé at inddrage følgegruppen bedre under udarbejdelse af version 1. Der er et gennemgående ønske om samspil, dialog og åbenhed mellem borgere, embedsmænd og politikere. Det gælder såvel i forskellige udviklingsprocesser som i den daglige sagsbehandling. Der efterspørges en dynamisk landdistriktspolitik, der tænker i helheder og som favner alle aldersgrupper i samfundet. Vi kunne tænke os en differentieret landdistriktspolitik, hvor kommunen støtter særlig op om de områder, hvor der er stærke lokale kræfter og engagement til stede. Vi har sat 7 punkter op, som er vigtige for at skabe liv i landdistrikterne: 1. Varierede fritids- og turismefaciliteter. 2. Markedsføring af landdistrikternes kvaliteter. 3. Mobilisere lokale ressourcer og faciliteter. 4. Attraktive bosætningsmuligheder. 5. Tidssvarende infrastruktur og kommunikation. 6. Erhvervsudvikling i balance.

31 7. Forskønnelse af landsbyerne. GSIR har udarbejdet 10 bud på målsætninger/handlinger for Guldborgsund kommunes fremtidige arbejde med landdistrikterne (punkterne står i vilkårlig rækkefølge): 1. Åbenhed. 2. Mangfoldighed. 3. Differentiering. 4. Dynamik. 5. Samspil, kommunikation og helhedstænkning. 6. Information og synlighed. 7. Serviceydelser. 8. Infrastruktur. 9. Samlingssteder, foreningsliv og lokalt kulturliv. 10. Bosætningspolitik. Et aktivt fritids- og kulturliv er en væsentlig årsag til, at nogle landsbyer er i stand til at bevare eller øge deres bosætningsniveau. I mange landsbyer i Guldborgsund kommune magter foreningslivet og andre borgere at samarbejde på tværs og tænke nye tanker i forhold til at fremtidssikre det lokale fritidsliv, så aktiviteter, faciliteter og organisering matcher borgernes behov og de ændrede arbejds- og familiestrukturer. Det sociale sammenhold/netværk og den lokale identitetsfølelse er limen, der holder det hele sammen og incitamentet til den omfattende frivillige og ulønnede arbejdsindsats, som landsbyernes kultur og fritidsliv er funderet på. Det er i vid udstrækning også denne sociale kapital, der skal bane vejen for, at de øvrige stedbundne værdier og udviklingspotentialer bringes i spil. Guldborgsund kommune spiller en væsentlig rolle i forhold til at fastholde og styrke den sociale kapital i landsbyerne gennem styrkelse af lokale samlingssteder. Samlingssteder er både identitetsbevarende og skabende og basis for forskellige typer af netværk. Netværk, som i forhold til det lokale engagement både indadtil og udadtil kan være helt afgørende for udviklingen af området. Det er vigtigt, at kommunens landdistriktspulje følger de personer, der fremmer udvikling. GSIR foreslår, at centerbyerne også får mulighed for at søge midler i landdistriktspuljen. I kommuneplanen er der omtalt nogle områder som landdistriktscentre. Det er svært at forstå, hvorfor Horreby og Nr. Vedby ikke skal være landdistriktscentre i den nye kommuneplan. I mange planer og brochurer står der omtalt, at Guldborgsund kommune har et rigt og frodigt foreningsliv. GSIR finder det vigtigt, at der laves en statusrapport på, hvordan foreningslivet har det i kommunen. Det er vigtigt, at Guldborgsund kommune får et sagligt materiale, der belyser fritidslivets vilkår 2011 i stedet for de sædvanlige sætninger, man hæfter på alle vegne. Guldborgsund sports- og idrætsråd. Ebbe Bressing.

32 Kære Stab og Plan Det er med interesse, jeg har læst og gennemgået jeres hæfter og tegninger for udkast til Kommuneplan Strategi I hæftet på side 4 Fokus på bosætning og side 7 Lokal Agenda 21 Strategier Hvis man ønsker øget bosætning og udbygning, bæredygtighed, bedre miljø osv. hvorfor arbejder Stab og Plan så ikke med infrastrukturen i Guldborgsund Kommune og for den sags skyld hele Sydhavsøerne. Guldborgsund kommune ønsker en ny ø, Marieø, ud for Marielyst og Scandlines nye superfærger, som betyder at trafikken ikke bare bliver fordoblet men flerdobles og helt galt i sommerhalvåret. Jeres planlægning med infrastruktur gavner ikke, hverken bosætning eller miljøet, uanset hvad i kommer med af gode tilbud på transport, børneområdet, skole, ældrepleje, foreningsliv, Blomstrende landsbyer, kulturlivet osv. I hæftet står intet om infrastrukturen, det bør og skal i tage med, så man undgår skævvridning af alders sammensætning og faldende indbyggertal. I viser på et kort Afstand til motorveje i kørt tid det må være utopi den ene halvdel af året, at komme fra Gedser, Gedesby og Marielyst på mellem 40 og 25 minutter, det tager næsten den dobbelte tid, når Marieø og Scandlines nye færger kommer eller bare 1 af disse 2 tiltag bliver til virkelighed. Med så dårlig fremkommelighed giver det grobund for at socialt dårlige stillede personer og familier bosætter sig i området. Det er ønskeligt at Stab og Plan tager infrastrukturen med i Kommuneplan Strategi, så nye tilflyttere og lokale borgere kan opfatte fremtidig trafik som positiv og miljørigtig. Hvad gør man for at bevare spisestedet Traktør stedet ved Pomlenakke, så det ikke falder ud i havet? Bliver der i den nye Kommuneplan Strategi muligt i fremtiden at lægge yderligere en eller flere rækker sommerhuse bag ved Ulslev Strand Sommerhuse Er det muligt i den nye Kommuneplan Strategi at udvide Ulslev Strand Campingplads, hvis et behov måtte komme. Det var forslag for at skabe muligheden for øget bosætning og bedre miljø i den nærmeste fremtid, både for nye tilflyttere og lokalbeboere fortsat vil bo her. Idestrup den 25.december 2011 Med venlig hilsen Frode Vest Hansen Havlykkevej Idestrup frode.vest.h@mail.dk

33

34