LÆGEINSTRUKS. Lægeinstruksen udleveres i lommebogsformat ved ansættelse i afdelingen og må medtages, når ansættelsen ophører.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆGEINSTRUKS. Lægeinstruksen udleveres i lommebogsformat ved ansættelse i afdelingen og må medtages, når ansættelsen ophører."

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE LÆGEINSTRUKS...2 AMI DIAGNOSTISK...3 ANTIKOAGULATIONSBEHANDING...4 BLODDYRKNING...9 DELIRIUM...10 DIABETES MELLITUS HOS ÆLDRE...13 ENDOSKOPI rektoskopi-sigmoideoskopi-koloskopi...18 ERNÆRINGSPOLITIK I AFDELING G...20 FALD udredning af patienter med...23 FØDESONDER nasogastrisk...26 GASTROENTERITIS...27 HJERTEINSUFFICIENS...28 HJERTESTOP...31 HYPERTENSION - diagnostisk og behandling hos ældre...33 ILTBEHANDLING I HJEMMET...37 INFEKTION diagnostisk...38 INFLUENZAVACCINATION...39 KOMPRESSIONSBEHANDLING...40 KORONART SYNDROM akut...43 KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM...47 LUMBALPUNKTUR...50 OBSTIPATION laksantia...52 ORTOSTATISK BT-MÅLING...54 OSTEOPOROSE HOS ÆLDRE...56 PLEURADRÆN...59 PNEUMONI HOS ÆLDRE antibiotika...61 PRÆMEDICIN...63 SMERTEBEHANDLING...64 SØVNBESVÆR HOS ÆLDRE...69 URININKONTINENS...72 URINVEJSINFEKTION...75 VÆSKESKEMA

2 Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital LÆGEINSTRUKS Lægeinstruksen udleveres i lommebogsformat ved ansættelse i afdelingen og må medtages, når ansættelsen ophører. Lægeinstruksen er derudover tilgængelig: Fra afdelingens PC ere, der er opkoblede til OUH s netværk. Adgangen giver også mulighed for supplerende informationssøgning vedrørende intern medicinske- og geriatriske emner. Forefindes i papirudgave i sengeafsnittene, daghospitalet og på alle overlægers kontorer samt på oversygeplejerskens kontor. Opbygning af Lægeinstruksen. Emner vedrørende behandlinger og procedurer findes på de hvide sider. Alfabetisk ordnet. Emner vedrørende administrative procedurer findes på de blå sider. Alfabetisk ordnet. Optagelse af nye emner i lægeinstruksen. Den enkelte læge bedes være opmærksom på behovet for opdateringer af instruksens emner. Nye emner kan optages efter: 2. Skriftligt oplæg. 2. Diskussion på lægekonferencer. 2. Godkendelse af overlægerne. Lars Matzen Godkendt: Rev. juni 2003, juli

3 AMI DIAGNOSTISK Vedr.: Nye hjertemarkører. Den ændres Afd. KKA=s program for hjertemarkører, idet vi skifter fra Troponin I til Troponin T. CK-MB bibeholdes. NB: Diskriminationsgrænsen for Troponin T (0,1 μg/l) er 10 gange lavere end grænsen for Troponin I. Biokemisk AMI-diagnose Symptomdebut mindre end 24 timer før indlæggelsen: Prøve 1: Indlæggelse/symptomdebut: CK-MB og Troponin T Prøve 2: 6-8 timer senere: CK-MB Prøve 3: timer senere: CK-MB og Troponin T Symptomdebut mere end 24 timer før indlæggelsen: Prøve 1: Indlæggelse: Troponin T Prøve 2: Ca. 12 timer senere: Troponin T Prøvetagningen kan tilpasses de faste runder. Hvis prøve 2 eller 3 skal tages hen på natten, rykkes den til morgenrunden. Diagnostisk tidsvindue kan for CK-MB angives til ca. 8 til 20 timer og for Troponin T timer til 3-4 døgn. Troponin T er ofte positiv 1-2 uger efter infarkt. Diskriminationsgrænser: CK-MB < 10 μg/l Troponin T < 0,1 μg/l Vurdering: CK-MB Troponin T Konklusion + + AMI + - Tidligt i infarktudvikling? Skeletmuskelskade? - + Ustabil angina pectoris? Sent i forløb af AMI - - AMI udelukket, hvis inden for diagn. tidsvindue Startdato: 21. november 2000 Kontaktpersoner: Overlæge Søren Risom Kristensen, tlf Afdelingsbioanalytiker Kirsten Pedersen, tlf Litteratur: Ravkilde JL, Risom Kristensen S. Biokemisk diagnostik af akut koronarsyndrom. Ugeskr. Læger 1999; 161:

4 ANTIKOAGULATIONSBEHANDING Anvendelsen af antikoagulantia og trombocythæmmere har til formål at hæmme eller reducere trombedannelse uden samtidig at medføre en for stor blødningsrisiko. Behandlingen er indiceret ved (risiko for) blodpropdannelse i hjerte, arterier eller vener og er potentielt farlig pga snævert terapeutisk interval. Trombocytaggregationshæmmer Indikationer. Mb. cordis ischaemicus (angina pectoris, AMI og infarctus myocardii antea). Mb. cerebrovascularis (TCU/TIA), infarctus cerebri og multiinfarkt demens). Claudicatio intermittens. Ved samtidig Vitamin K antagonistbehandling gives som hovedregel ikke trombocytaggregationshæmmende behandling Præparater og dosering. Acetylsalisylsyre (Magnyl, Hjertemagnyl) - 1. valgspræparat ved samtlige ovennævnte indikationer i doseringen 75 mg Dipyridamol (Persantin) - 1. valgspræparat i kombination med acetylsalisylsyre som sekundær profylakse efter Infarctus cerebri. Doseres som caps. Perantin Retard 200 mg eller ved intolerance tbl. Persantin 100 mg Clopidogrel (Plavix) - 2. valgspræparat ved ASA-intolerance. Gives da som monoterapi ved alle ovennævnte indikationer i doseringen 75 mg Der søges om enkelttilskud ved Lægemiddelstyrelsen for såvel Persantin som Clopidogrel. Vitamin K antagonist Indikationer. Venøs tromboembolisk sygdom (Dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE)): Op mod halvdelen af alle med DVT har LE-heraf dog kun ca. 5% symptomgivende. Ved ubehandlet DVT får op mod 60% posttrombotisk syndrom. LE er dødsårsag ved ca. 2% af alle dødsfald.. Atrieflimmer (evt. paroxystisk AF, persisterende AF (omkring DC-konvertering), ved permanent kronisk AF): Den årlige risiko for tromboembolisk sygdom ved persisterende, paroxystisk AF er 1,3-5,6%, omkring DC-konvertering 0,2-1,5%, ved permanent AF uden risikofaktorer 1,0%, ved permanent AF med risikofaktorer 3,0-8,0% og ved AF med tidl. TCI/Infarctus cerebri 12,0% (Den årlige risiko for cerebralt infarkt i baggrundsbefolkningen er 0,3% og hos > 60-årige 0,5%).. Kunstige hjerteklapper. Muraltromber Kontraindikationer 1) Hæmorrhagisk diatese, 2) Blødning i G-I, urinveje mv., 3) Hjerneblødning (mistanke herom), 4) Svær (ubehandlet) hypertension og 5) Nylige store operationer (herunder ethvert CNS-indgreb). 4

5 Skema 1: Påbegyndelse af Marevan-behandling. 1. Tabl./dag INR kontrolleres dgl. dag INR dag 5 < 1,8 1,8-2,4 2,5-3,0 3,1-3,5 > 3,5 3. Tabl./dag, dag ,5 1 0, INR dag 8 Tabellen nedenfor viser skønnet vedligeholdelsesdosis, idet dosis er angivet som antal tabletter pr. uge. < 1, ,8-2, ,5-3, ,1-3, > 3, På pt.s doseringsseddel fordeles tabletterne så jævnt som muligt over ugedagene 5. Næste INR Dag 12 Dag 15 Relative kontraindikationer / forsigtighed 1) Ældre > 80 år, 2) Faldtendens, 3) Compliance, 4) Alkoholisme, 5) I.m.-injektioner, 6) NSAID og 7) Anden medicinering. Ved relative kontraindikationer må udvises stor omhu inden ordination; men samtidig bemærkes specielt hos ældre er gevinsten ved AK-behandling høj, idet risikoen for tromboembolisk sgd. øges med alderen. Til eksempel er den absolutte risikoreduktion ved primær prevention af permanent AF 1,8-6,9% (m/u risikofaktorer) ved pt.er > 75 år (NNT = 25; number needed to treat). Ved sekundær prevention endnu højere reduktion på 8% (NNT = 12). Ved Vit-K-antagonistbehandling er den årlige risiko hos > 75-årige for større blødninger ca. 4,2%, for intrakranielle blødninger ca. 1,8% og for fatale blødninger ca. 1,6%. Marevan-behandling b) Tabl. Marevan à 2,5 mg. De første dage daglig INR, herefter se skema 1. Vedligeholdelsesdosis individuel ofte 1,25-5 mg /dag med kontrol af INR hver dag (se skema 2). b) Ved manifest tromboembolisk sygdom (DVT, LE, AMI, cancer) gives samtidig med Marevan Fragmin. Når INR har været i niveau i 2 dage, dog efter min. 5 dage ophøres med Fragmin. b) Ved ikke manifest tromboembolisk sygdom (ex. AF) gives udelukkende Marevan. b) Terapeutisk niveau INR 2,0-3,0. 5

6 Skema 2: Regulering af AK-behandling Terapeutisk INR-interval 2,0-3,0 INR Straksbehandling Vedligeholdelsesdosis > 10 Giv Vit-K og evt. FFP Pause med marevan indtil INR er i niveau ( 2-7 dage) 6,0-10,0 Pause med marevan i 2-3 dage. Giv evt. Vit-K Nedsættes med 50% eller mere Nedsættes 30-40% 5,0-5,9 Pause med marevan i 1-2 dage Nedsættes 20-30% 3,5-4,9 Pause med marevan i 0-1 dag Nedsættes 10-20% 3,1-3,4 Ingen Nedsættes 0-10% 2,0-3,0 Ingen Ingen ændring 1,7-1,9 Ingen Øges 0-10% 1,5-1,6 Dobbelt dosis marevan 1 dag Øges 20-30% < 1,5 Dobbelt dosis marevan 1 dag. Giv evt. Fragmin Øges 40-50% Behandlingsvarighed: b) DVT og LE: DVT/LE og temporær risiko (f.eks. operation, immobilisation, rejse, infektion, Baker's cyste, graviditet, østrogenbehandling) - 3 mdrs. AK-behandling DVT/LE og permanent risiko (venøs insufficiens, syst. LED, idiopatisk venøs trombeemboli) - 6 mdrs. AK-behandling. Recidiv uden permanent risiko - 12 mdrs. behandling Recidiv med permanent risiko eller aktiv cancer - varig AK-behandling NB! - Udover AK-behandling kompressionsstrømpe i min. 2 år (se Kompressionsbehandling ) b) Atrieflimmer: Paroxystisk AF - overvej AK ved hyppige/langvarige anfald og høj risiko-gruppe Persisterende AF - AK-behandling 4 uger før og 4 uger efter DC-konverteringsforsøg Permanent AF - Varig AK-behandling b) Kunstige hjerteklapper: Biologisk hjerteklap - 3 mdrs. AK-behandling Mekanisk hjerteklap - varig AK-behandling b) Muraltromber - varig AK-behandling Efter udskrivning kontrolleres AK-behandlingen altid hos egen læge. Hvis kontraindikation mod Vit-K-antagonist behandling, da trombocyt-aggreationshæmmende behandling. Overdosering (se også skema 2): 6

7 Der kan gives phytomenadion (vitamin K / antidot) efter følgende formel: mg phytomenadion = * (ønsket INR / aktuel INR) Hvis INR > 10 gives altid phytomenadion jvnf. formel og ved blødning gives samtidig frisk frossen plasma. Ved INR = 6-10 uden pt. bløder gives phytomenadion, såfremt pt tidligere har haft blødningskomplikationer. Ved mekaniske hjerteklapper meget forsigtig korrektion. Ved banale blødninger gives udelukende phytomenadion. Antidoten gives som dråber på sukkerknald eller som iv-injektion. Kirurgisk intervention: Ved større kirurgisk indgreb bør INR < 1,5. Ved visse chirurgica minor indgreb kan uændret Marevanbehandling opretholdes. I praksis ved elektiv kirurgi med lav trombose risiko pauseres i 2-4 dage inden operation, og behandling genoptages indenfor et døgn postoperativt. Ved høj risiko (ex. hjerteklap) gives ved pausering heparin -behandling som ved ustabil angina pectoris. Heparin / lavmolekylær heparin Forebyggende behandling: Svært immobiliserede patienter - hvor der ikke er kontraindikation. Behandling med inj. Fragmin IE s.c., Indikation for behandling ved tromboemboliske tilstande: A) Ustabil angina pectoris. B) I ventetid på eksakt diagnose af lungeemboli eller DVT og C) Ved påbegyndelse af AK-behandling med Marevan. 1. Blodprøver: INR, APTT, trombocytter - ved DVT/lungeemboli desuden D-dimer 2. Start Heparin -behandling (ved ustabil angina og ved endnu ikke verificeret DVT/lungeemboli gives ikke Marevan) 3. Udred med UL af extremiteten ved mistanke om DVT eller Ekkokardiografi / Lungescintigrafi ved mistanke om lungeemboli 4. Når diagnosen DVT/LE er verificeret startes Marevan-behandling. Heparin -behandling Dosering: Heparin -behandling gives på 2 måder afhængig af behandlingsindikationen: a) Ustabil angina pectoris (se også Akut koronart syndrom ) Inj Fragmin 120 IE/kg s.c (hver 12 time) dog max IE / 12. time Gives til pt. har været smertefri i 48 tim. (sædvanligvis 5-6 døgn) b) Lungeemboli og dyb venetrombose Inj. Fragmin 200 IE/kg s.c , dog max IE/døgn. Gives indtil diagnosen er afkræftet eller til INR har været i niveau i 2 dage dog min. 5 dage. 7

8 Fragmin IE/kg pr tim (hætteglas med anti-xa IE/mL) Vægt Dosis - IE(mL) Vægt Dosis - IE(mL) Vægt Dosis - IE(mL) Kg 120IE/12t 200IE/24t kg 120IE/12t 200IE/24t kg 120IE/12t 200IE/24t (0,36) 6000 (0,60) (0,66) (1,10) (0,96) (1,6) (0,42) 7000 (0,70) (0,72) (1,20) (1,00) (1,7) (0,48) 8000 (0,80) (0,78) (1,30) (1,00) (1,8) (0,54) 9000 (0,90) (0,84) (1,40) (1,00) (1,8) (0,60) (1,00) (0,90) (1,50) (1,00) (1,8) Antidot: Protaminsulfat (10 mg/ml) gives langsomt i.v. Gives ved tegn på spontan blødning (1mg ophæver virkningen af 100 IE anti-xa) Instruks vedrørende overdragelse af AK-behandling til egen læge. Når patienter i AK-behandling udskrives fra Afdeling G skal følgende forhold sikres: Afdelingens sekretær tager kontakt til den pågældende praksis med henblik på accept af AK-behandling hos egen læge. Kontakten skal sikre, at egen læge er i stand til at foretage opfølgning på det planlagte tidspunkt. Under egen læges ferie kontaktes den vikarierende læges sekretær. Såfremt afdelingen har planlagt dato for næste INR-kontrol, skal stedet for blodprøvetagning aftales: Hvis blodprøvetagning skal foregå ved hjemmelaborant, skal afdelingen aftale dette og medgive patienten blodprøverekvisition med angivelse af svar til egen læge. Sekretæren udfylder blodprøvesedlen og påfører tekst. Når patienten udskrives fra afdelingen, sendes samme dag kopi af journalens AK-skema til egen læge. Skemaet fremsendes uafhængig af epikrisen. 8

9 BLODDYRKNING Klinisk Mikrobiologisk Afd., Odense Universitetshospital Bloddyrkning til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Ikke til mindre børn Til prøvetagning anvendes: 0. Aerob bloddyrkningskolbe (BACTEC, grå hætte)(best. nr ) Anaerob bloddyrkningskolbe (BACTEC, orange hætte)(best. nr ) Kolberne opbevares ved stuetemperatur 0. Kanyle (sommerfugl) og adaptor 0. Spritholdigt desinfektionsmiddel (f.eks. Hospitalssprit (ethanol 70% v/v) 0. Specialstativ til 4 kolber (om ønsket) 1 kan bestilles på ovenstående bestillingsnumre på Centraldepotet, 2 bestilles på Stericentralen. Kolberne udleveres i kasser med 50 stk., med mindre andet angives. Specialstativ udleveres om ønsket fra KMA. Prøvetagning: OBS! Hvis man skal tage andre prøver med samme kanyle, skal bloddyrkningerne tages først! 4. Tag alt nødvendigt materiale frem 4. Mærk kolberne med patientens data, men ikke over stregkoden Der anvendes 1 rekvisitionsseddel per kolbesæt Der tages sædvanligvis 2 sæt kolber (sætvis går og orange)* 4. Sæt labels fra kolber på rekvisitionsseddel 4. Desinficer huden med spritholdigt desinfektionsmiddel og lad lufttørre (OBS! VIGTIGT!) GENTAGES! 4. Desinficer kolbernes membran med spritholdigt desinfektionsmiddel 4. Punkter venen med sommerfuglens kanyle 4. Sæt adaptoren over kolben og punkter gummimembranen 4. Fyld ca. 10 ml blod i hver kolbe Brug markeringerne på kolben, idet overfyldning kan resultere i falsk positive resultater. OBS! der er undertryk i begge kolber Et mindre volumen end 10 ml vil altid blive undersøgt, men forringer muligheden for at diagnosticere en bakteriæmi 4. Desinficer kolbernes gummimenbraner med spritholdigt desinfektionsmiddel (af hygiejniske årsager). 4. Kolberne bringes til opsamlingssted. Kolberne må ikke sendes med rørpost! * Der henvises i øvrigt til afsnittet om bloddyrkninger i Vejledning vedrørende klinisk mikrobiologiske undersøgelser,1996". I tvivlstilfælde: Kontakt vagthavende læge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, lokal 4798 eller via sygehusets omstillingsbord. 9

10 DELIRIUM Delirium (konfusion) er hyppigt forekommende hos ældre sygehuspatienter. Hos akutte medicinske patienter 15%-25%, akutte kirurgiske patienter 20%-50% og elektive kirurgiske patienter 10%- 15%. Delirium under en sygehusbehandling er en væsentlig risikofaktor som øger patientens risiko for funktionstab, institutionsplacering, forlænget indlæggelse og død. Det er karakteristisk, at patientens psykiske tilstand er ændret fra det habituelle: Bevidstheden er ændret: Varierende vågenhed fra somnolens til svigtende opmærksomhed, nedsat koncentration, desorientering, påvirket hukommelse, fluktuerende over tid. Deliriet kan både være: Agiteret præget af ændret adfærd, vrangforestillinger, hallucinationer (ofte syn), aggressivitet, ambulering, ændret døgnrytme. Passivt præget af inaktivitet, passivitet, træthed, stille vrangforestillinger og hallucinationer. Ændring over kort tid og i relation til somatisk sygdom taler for delirium frem for depression, som er en differentialdiagnose. Det stille delirium behandles som det agiterede, ved vrangforestillinger / hallucinationer anvendes Serenase. Det er lettest at opdage patienten med agiteret delirium, men begge kræver opmærksomhed og behandling. Patofysiologien er uafklaret men nedsat kolinerg aktivitet i cerebrum menes at spille en rolle. Alle mennesker kan udvikle delirium i forbindelse med sygdom, men nogle er mere følsomme: Risikofaktorer: Høj alder Multipatalogi Demens Polyfarmaci Medikamenter med antikolinerg virkning (TCA) Centralt virkende medikamenter (parkinson, analgetika, hypnotika) Dårlig ernæringstilstand Sansedefekter ved syn og hørelse Præcipiterende faktorer: Akut sygdom hyppige årsager hos den geriatriske pt. er: Infektioner og feber (UVI, pneumoni, sepsis) Dehydrering Morbus cordis (inkompensation, AMI, arytmi) Hypoksi (KOL, pneumoni, inkompensation Cerehrale lidelser (apopleksi, subduralt hæmatom, commotio, tumor) Miljøskift Indlæggelse Medicinændringer/- ordinationer Seponering af benzodiazepin, morfikum, antidepressivum 10

11 Alkoholmisbrug/medicinmisbrug Urinretention/obstipation Smerter Diagnose: Tilstandens alvor gør hurtig diagnostik nødvendig. Udredningen omfatter altid: God anamnese (inklusiv medicinanamnese), evt. indhentning af supplerende informationer fra pårørende, hjemmepleje og praktiserende læge. God objektiv undersøgelse God observation (temperatur, puls, væskebalance) Parakliniske undersøgelser omfatter altid: Hb, leukocytter, differentialtælling Elektrolytter inklusiv ioniseret Ca, B-glucose, CRP Levertal TSH EKG Derudover ofte: Rtg. thorax, U-dyrkning. Anden supplerende diagnostik må afgøres på baggrund af anamnese, kliniske og parakliniske fund (f.eks CT-cerebrum). Behandling i prioriteret rækkefølge: 1. find årsagen/årsagerne og behandle den/disse 2. skab ro og stabilitet omkring patienten. Inddrag evt. pårørende som støttepersoner, sørg for kontakt til mindre personalegruppe, brug enestue, lad lyset være tændt om natten 3. observation af puls, temperatur, væskebalance (evt. gråt væskeskema) 4. målet for behandlingen er, at få patienten bragt til ro, således at nødvendig behandling, observation, ernæring og væske kan sikres 5. seponer ikke livsnødvendig medicin 6. ved behov for støttende medikamentel behandling bruger afdelingen: Haloperidol (Serenase), sædvanligvis p.o. som tabl. Serenase 1 til 2 mg i døgnet fordelt på 2 doser. Serenase kan gives som dråber og i.v. i små doser på 1-2 mg. I disse doser er risikoen for ekstrapyramidale bivirkninger små. Oxazepam (Alopam, Oxapax, Oxazepam, Serepax) p.o. 15 B 45 mg i døgnet kan bruges ved behov for supplerende sedering. Indikationen for behandlingen med Serenase og Oxazepam skal revurderes jævnligt. Ved korttidsbehandling af delirium anvendes ikke Risperdal og Zyprexa. Psykiatrisk tilsyn vil kun sjældent være indiceret. Tvangsbehandling i henhold til psykiatrilovgivningen vil ligeledes sjældent være indiceret ved et somatisk betinget delirium. Nødret: Embedslægerne tolker lovgivningen således, at afdelingens læger kan handle i nødret, når patienten på grund af somatisk sygdom er i en delirøs tilstand med svækket bevidsthed og dømmekraft. Tvangsmedicinering med Serenase og Oxazepam som anført ovenfor kan foretages. Omstændighederne skal fremgå klart af journalnotaterne. Ordination af fastvagt kræver i hvert enkelt tilfælde en nøje vurdering af patientens tilstand og 11

12 personalets mulighed for at tilbyde nødvendig støtte og observation. Patienter med tegn på Wernicke s encefalopati (bevidsthedsplumring, øjenmukselparese, nystagmus, blikparese, ataksi), patienter med kendt eller mistænkt alkoholmisbrug og i uklare tilfælde behandles med tiamin og B-combin Stærke. Tiamin skal altid gives før evt. glukose infusion: Tiamin 100 mg/ml i.v. 4 ml - før glukose infusion, herefter følges anbefalingerne i Lægeforeningens Medicinfortegnelse (seneste udgave). Forebyggelse af delirium: Undersøgelser har vist, at risikoen for delirium kan mindskes, hvis man i sygehusafdelingerne fokuserer på risikopatienter. Det er specielt vigtigt, at der skabes ro, stabile personkontakter, optimering af kommunikation, understøttelse af sansefunktionerne (syn, hørelse) og at dehydrering undgås. 12

13 DIABETES MELLITUS HOS ÆLDRE Klassifikation Type 1 diabetes: forårsaget af β-celle destruktion (immunmedieret eller idiopatisk). Tilstanden er relativt sjælden blandt geriatriske patienter. Langsomt fremadskridende Type 1-lignende diabetes med debut i sen alder (LADA = Latent Autoimmune Diabetes of Adults ) kan forekomme. Type 2 diabetes: Den kvantitativt dominerende. Årsagen kan variere fra insulinresistens med relativt insulinunderskud som det væsentlige til en overvejende sekretorisk defekt med insulinresistens. Såvel insulinresistens som β-celle insufficiens er associeret til alder. Andre årsager til hyperglykæmi hos ældre: medicin-induceret (f.eks. steroider og thiaziddiuretika). Forbigående nedsat insulin følsomhed kan ses ved febrile tilstande, acidose, immobilisation. Sjældnere årsager til hyperglykæmi: exokrine pancreas sygdomme (kronisk pancreatit, neoplasier, hæmokromatose) endokrinopatier (Cushing, hyperthyreose). Epidemiologi Prævalens af type 2 diabetes i DK: 2-3% af hele befolkningen. Et lignende antal er ikkediagnosticerede. Hyppigheden stiger med alderen: Prævalens 10-15% hos 65+-årige. Ca. 50% har senkomplikationer på diagnosetidspunktet. Type 2 diabetes indgår i det metaboliske syndrom sammen med hyperinsulinæmi, hypertension, dyslipidæmi og adipositas. Afdelingens strategi mht. blodsukkerkontrol 2. Alle patienter får ved indlæggelsen målt kapillær blodglukose (kbg) med afdelingens glukometer for at afdække en akut behandlingskrævende tilstand. 2. Ved mistanke om diabetes måles fastende venøs plasma glukose (FvPG) x 2 på KKA mhp. egentlig diabetesdiagnostik. 2. Patienter med kendt diabetes får målt kbg før måltiderne i 1 døgn: almindelig døgnkurve (kl ). Yderligere målinger ordineres af afdelingens læger. Værdierne indføres på afdelingens diabetesskema. 2. Patienter med kendt diabetes, som er akut påvirkede, febrile eller meget dysregulerede monitoreres med udvidet døgnkurve (kl ), og der gives Actrapid efter skema (se senere). Værdierne indføres på afdelingens diabetesskema. Diagnosen Diabetes Mellitus (WHO s kriterier): Fastende venøs plasma glucose (FvPG) 7.0 mmol/l (FkBG 6.1 mmol/l) eller 2-timers venøs plasma glukose (2-timers vpg) under en 75 g glukosebelastning 11.1 mmol/l Diagnosen skal konfirmeres ved gentagne målinger i stabil fase (evt. senere hos e.l./g-amb.). Som hovedregel anvendes FvPG til diagnostik. Glukosebelastning kan overvejes hos personer med FvPG mmol/l og flere risikofaktorer for DM (familiær disposition og overvægt). Diagnosen kan ikke stilles/afkræftes vha. urinanalyser! Venøs plasmaglukose anvendes ved diagnostik og måles altid af KKA. Afd. G s egne glukometre måler kapillær blodglukose og kan kun anvendes til at monitorere behandlingen. Der kan suppleres med C-peptid måling, hvor man ønsker oplysninger om endogen insulinproduktion til nærmere klassifikation af diabetestype og valg af behandling. Inden behandling af diabetes bør komplicerende forhold udelukkes (thyreotoxicose, kaliummangel, infektioner, unødvendig diabetogen medicin). Blodtrykket måles x 2 dgl. i 2-3 dage til afdækning af evt. hypertension. Der anvendes 135/85 som vejledende grænse. Ved mistanke om white-coat-hypertension kan udføres 24-h blodtryksmåling. Hos nyopdagede diabetikere med en vis forventet restlevetid overvejes lipid-status og undersøgelse for 13

14 mikroalbuminuri på naturin. Behandlingsstrategi Hos den geriatriske patient prioriteres behandlingen: a) Glykæmisk kontrol mhp. bedst mulige livskvalitet dvs. undgå hyper- og hypoglykæmi (se nedenstående flowskema) b) forebyggelse af mikro- og makrovaskulære komplikationer hos patienter med en vis forventet restlevetid herunder behandling af hypertension og dyslipidæmi. Diagnostik og behandling af diabetes Diagnosen Diabetes: FPG>= 7.0 mmol/l (KKA) eller 2 timers PG>= 11.1 mmol/l (KKA) FPG 7-15 mmol/l FPG > 15 Livsstilsændringer 3 mdr. Kontrol hos egen læge Ved symptomer (specielt normal - undervægtige) Målet ikke nået* Overvej indlæggelse Overvægtig Normalvægtig Overvægtig Normalvægtig Overvej Metformin, hvis der ikke er kontraindikationer*'* - ellers beh. som normalvægtige SU Overvej Metformin, hvis der ikke er kontraindikationer** - ellers beh. som hos normalvægtige Insulin Målet ikke nået* Målet ikke nået* Målet ikke nået* Tilføj SU eller Insulin til Metforminbehandlingen Insulin Tilføj insulin *Det ideelle mål er normal FPG og HbA1c < 6.5%. Mindre ambitiøse individuelle mål: symptomfrihed og FPG < 10 mmol/l eller HbA1c < 8-9 %. ** Stor forsigtighed hos de meget gamle. Nedsat nyre- eller leverfunktion, hjerteinsufficiens (herunder nyligt AMI), alkoholisme. Livsstilsændringer (kostomlægning og fysisk aktivitet): Kostomlægning: energiindtag i form af kulhydrater 55%, fedt max. 30%, protein 15%. Der tilstræbes et regelmæssigt måltidsmønster med 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider samt at kulhydratmængden i det enkelte måltid er det samme fra dag til dag. Hos indlagte fuldkost minus sukker. Hos overvægtige tilstræbes vægtreduktion på min % vha. hypokalorisk diæt. Egnede patienter tilbydes samtale med diætist. Der opfordres til øget fysisk aktivitet, og patienten kan henvises til afd. M s Diabetesskole. 14

15 Peroral antidiabetisk behandling: Normalvægtige Sulfonylurinstof. Eneste alvorlige bivirkning er hypoglykæmi. Det ses hyppigst ved start af behandling, hos ældre og hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion. Glipizide (Mindiab, Glibenese ) Start med 2,5 mg før måltid stigende hver dag til maks 15 mg. Døgndosis over 10 mg fordelt på 2 doser. Glimepirid (Amaryl ) kan gives x 1 dgl. selv i max dosering, men har så til gengæld lang halveringstid, hvilket øger risikoen for protrahereret hypoglykæmi. Start med ½ - 1 mg til morgenmåltidet, øges hver dag til maksimal dosis på 4 (-6) mg x 1. Overvægtige I første omgang satses på vægtreduktion. Hvis der er utilfredstillende effekt overvejes tillæg af Metformin (Glucophage, Orabet ) 500 mg x 1 daglig. Dosis øges gradvist med 1-2 ugers interval til maksimaldosis på 1000 mg x 2. Tabletterne indtages i forbindelse med hovedmåltiderne. Kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion, sværere hjerte-, lever- eller lungesygdom samt alkoholisme (tendens til anaerobt stofskifte og risiko for laktatacidose). Ingen nævneværdig risiko for hypoglykæmi. Anvendes med forsigtighed til ældre diabetikere over 75 år. Årlig kontrol af s-kreatinin tilrådes. Ved beregnet Kreatininclearance < 1,5 ml/sek skal dosis halveres, ved værdi < 1.0 ml/sek må metformin ikke anvendes. Insulinbehandling De fleste patienter med Type 2 diabetes har endogen insulinproduktion og vil derfor kunne behandles alene med intermediærtvirkende insulin (Insulatard ) - eventuelt sammen med blandingsinsuliner (Mixtard ) hvorved insulinniveauet øges tilstrækkelig til at kunne kompensere for den nedsatte insulinfølsomhed i de perifere væv. Insulinbehandling start under indlæggelse Fastlæg døgnbehov med Actrapid efter skema i 1-2 døgn. På baggrund af den totale mængde insulin (Actrapid ) der bliver givet i løbet af et døgn beregnes døgndosis. Actrapid efter skema : (Anvendes også ved akutte stress-tilstande). Der måles blodsukker x 8 i henhold til udvidet døgnkurve (kl ). BS Dosering < 4 mmol/l: Ingen insulin 4-8 mmol/l: 2 IE insulin Actrapid 8-12 mmol/l: 4 IE insulin Actrapid mmol/l: 6 IE insulin Actrapid > 16 mmol/l: 8 IE insulin Actrapid Obs. hypokaliæmi!!!!! Der skal tages daglige væsketal under dette regime. På baggrund af døgndosis gives Insulatard x 1-2 dagl. Døgndosis fordeles med 60% om morgenen og 40% om aftenen, injiceres vanligvis i låret med 12 timers interval. Kan gives uafhængigt af måltiderne. Ændringer i dosis drøftes almindeligvis ved afsnitskonference. Dosis øges hver dag. I de tilfælde, hvor der er relativt store postprandielle blodglukosestigninger og/eller tendens til natlig hypoglykæmi, kan der i stedet gives Mixtard til morgen, alene eller i kombination med Insulatard til aften. Insulinbehandling start i ambulant regi Start med en insulindosis på 0,25 IE/kg legemsvægt umiddelbart før morgenmaden. Fasteglukose x 1 ugentlig. Insulindosis øges med 6 IE pr. uge. Overgang til 2-gangsterapi/blandingsinsulin indtil individuelle mål er nået. 15

16 Peroral behandling i kombination med insulin (drøftes altid først ved afsnitskonference) Insulin givet til natten kan medvirke til at supprimere hepatisk glukoseoutput og reducere lipolysen. Når faste-blodglukose er normaliseret kan perorale antidiabetika medvirke til at opretholde normoglykæmi efter måltiderne. Start med SU/Metformin som optrappes til max. dosis. Herefter tilføjes Insulatard (0,1 IE/kg legemsvægt) til natten. Dosis justeres iht. faste-blodglukose ca. hver 3. dag: Faste blodglukose > 7 mmol/l dosis øges med 2 IE Faste blodglukose > 10 mmol/l dosis øges med 4 IE Medicinsk behandling af hypertension Undersøgelser har vist, at blodtryksreduktion kan forebygge kardiovaskulær sygdom og død ikke mindst hos diabetespatienter. Dette gælder også ældre. Som idéel hypertensionsgrænse vælges systolisk BT 135 og/eller diastolisk BT 85, men hos ældre er det ofte nødvendigt at opstille individuelle mål. Ved samtidig mikroalbuminuri eller diabetisk nefropati anbefales behandling med ACE-hæmmer også hos normotensive. Der henvises endvidere til afdelingens instruks om hypertension. Medicinsk behandling af dyslipidæmi bør overvejes hos egnede patienter. Diabetikere med symptomer på makroangiopati bør i tromboseprofylakse med ASA-præparat. Akutte komplikationer Hypoglykæmi Definition: Blodglukose < 2.5 mmol/l samt kliniske symptomer (bleghed, tremor, svedeture, hjertebanken, angina pectoris, bevidsthedssvækkelse, fokale neurologiske symptomer, kramper og koma). Hos visse patienter ikke mindst ældre - kan ses begyndende symptomer ved højere blodglukose værdier. Behandling: Lette tilfælde: Sød saft, mælk eller juice hvis peroral indtagelse mulig. Svære tilfælde: Glucagon 1 mg givet i.m. eller s.c. (GlucaGen Hypokit) og/eller i.v. glukose (50 ml 20 % glukose eller 250 ml isoton glukose) givet over 1-5 min., øger momentant blodglukose med ca. 5 mmol/l. Efterfølges af infusion af isoton glukose (55 g/l) 250 ml/time, indtil patient er i velbefindende. Patienten skal indtage ekstra brød, når tilstanden tillader det. Obs. risiko for protraheret hypoglykæmi ved behandling med SU-præparater. Diabetes og febrile tilstande Ved temperaturstigning skal man være opmærksom på stigende insulinbehov. Hyperosmolær non-ketotisk diabetisk koma (+ ketoacidose og diabetisk laktatacidose) Disse diagnoser overvejes ved hyperglykæmi, svært påvirket almentilstand med polypnø og udtalt dehydrering. Behandles så vidt muligt på afd. M. Der henvises til behandlingsregime og skema i afd. M s instruksbog. Kroniske komplikationer Fodsår (perifer arteriosclerose og neuropati) Vejledning gives i forebyggelse (hygiejne, pedicure, fodtøj). Opfordres til regelmæssig kontakt til fodterapeut. Der kan ydes tilskud til behandlingen. Komplicerede tilfælde kan henvises til specialteam på afd. M. Diabetisk retinopati Patienten opfordres til kontrol hos øjenlæge x 1 årligt. 16

17 Neuropatiske smerter Behandling kan forsøges med Imipramin og ved manglende effekt Gabapentin. Ved behandlingsresistente smerter overvejes henvisning til Professor, Søren Sindrup, afd. N. Diabetisk nefropati Forebyggelse/forsinkelse af progression: Optimering af den glykæmiske kontrol, ACE-hæmmer ved mikroalbuminuri (U-albumin μg/min på naturin) og aggressiv behandling af hypertension. Antibiotisk behandling ved urinvejsinfektioner. Forebyggelse af renal osteodystrofi: Ved nedsat nyrefunktion (S-Crea > 130 mikromol/l) og tegn på sekundær hyperparathyreoidisme (S-PTH > 6,9 mmol/l sammen med lavt-normalt S-Ca(ion) og/eller højt-normalt S-fosfat) behandles med Kalciumtilskud (f.eks. initialt t. Unikalk 1000 mg x 2 dgl.) og hydroxyleret D-vitamin (f.eks. initialt kaps. Etalpha 0,25 x 1 dgl.). Dosis justeres efter 2-3 uger. Ved hyperfosfatæmi overvejes fosfatbinder (Kalciumkarbonat). Konferér evt. med afd. Y. Videre kontrol af diabetes patienter: En nyopdaget diabetiker, som sættes i behandling i sengeafsnittene, kan følges op i Daghospitalet, indtil reguleringen er acceptabel. Herefter overgår den videre kontrol til egen læge (regelmæssig kontrol af blodsukker, nyrefunktion og blodtryk). Egnede patienter kan henvises til opfølgning i Diabetesskolen afd. M. Litteratur 4. Beck-Nielsen H et al. Type 2-diabetes og det metaboliske syndrom diagnostik og behandling. Klaringsrapport nr. 6. Ugeskr læger Borch-Johnsen K et al. Vejledning i diagnostik af type 2-diabetes. Ugeskr læger 2003(15); Diabetes Mellitus. Instruksbog. Endokrinologisk afd. M, OUH. 17

18 ENDOSKOPI rektoskopi-sigmoideoskopi-koloskopi Rektoskopi: Udføres ikke længere, er afløst af sigmoideoskopi. Sigmoideoskopi: Udføres ved mistanke om lidelse i sigmoideum. Sigmoideoskopi udføres på Gastrokirurgisk Afdeling A, hvortil patienten henvises. Forberedelse af patienten: Fuldkost Dagen før kl gives 2 tabl. Perilax Dagen før om aftenen gives 1 fosfatklysma På selve undersøgelsesdagen gives kl supp. Perilax Sigmoideoskopi foregår ved, at patienten lejres i ve. sideleje, og selve undersøgelsen varer ca. 10 min. Under sigmoideoskopien blæses luft op i tarmen og i visse tilfælde tages biopsi. Koloskopi: Udføres ved mistanke om lidelse i colon. Koloskopi udføres på Gastrokirurgisk Afdeling A, hvortil patienten henvises. Undersøgelsen sker under indlæggelse. Indikation: Udredning af gastrointestinal blødning, radiologisk påviste polypper og evt. differentieldiagnostik af andre radiologisk påviste forandringer i colon. Henvisning: Sendes til Kirurgisk Afdeling A, som giver telefonisk besked om undersøgelsestidspunktet. Forprøver: Hæmoglobin, blodtype, Bac-test. Medicin: Der holdes pause med jernpræparater og magnesia den sidste uge før undersøgelsen. Får patienten blodfortyndende medicin (marcoumar, marevan, magnyl m.v.), skal der holdes pause med dette 3 dage før undersøgelsen. INR kontrolleres, og hvis denne er >1,5 skal endoskoperende afdeling informeres (se afdeling G s lægeinstruks om AK-behandling). Kost: Dagen før undersøgelsen skal patienten drikke rigeligt, mindst 2-3 liter, og kun indtage flydende kost, f.eks. yoghurt, ymer og siede supper. Pt. bør undgå hyldebær-, tomat-, gullasch- og minestronesuppe, øllebrød, kakaomælk, maltøl samt juice med frugtkød. På selve undersøgelsesdagen må patienten gerne spise morgenmad, blot det er flydende kost. 18

19 Udtømningsprogram: Flydende kost fra om morgenen dagen før koloskopi Dagen før kl gives 1 Phosphoral På selve undersøgelsesdagen kl gives 1 Phosphoral Frit flydende på undersøgelsesdagen Koloskopi foregår ved, at patienten lejres i ve. sideleje. Koloskopet er en lang blød kikkertslange, der indføres gennem endetarmen og når hele tyktarmen rundt. Undersøgelsen kan virke ubehagelig, hvorfor der gives smertestillende og beroligende medicin. 19

20 ERNÆRINGSPOLITIK I AFDELING G Ernæringen har betydning for morbiditet og mortalitet under sygdom. Flere studier har vist, at op til 30 % af de indlagte patienter på danske sygehuse er underernærede og at patienternes fødeindtagelse kun udgør 60 % af det egentlige behov. Ernæring indgår som en integreret del af den pleje og behandling, der ydes under sygehusindlæggelse. Patienter der indlægges på Geriatrisk Afdeling vurderes ved indlæggelsen alle som værende risikopatienter (alder, funktionstab, konkurrerende lidelser, polyfarmaci). Målsætning for intervention: Skal tage udgangspunkt i den enkelte patients situation. Skal sikre, at alle patienter som min. får dækket 75% af deres beregnede energi- og proteinbehov. Skal forebygge vægttab hos indlagte patienter. Plejepersonalets ansvar at: Sikre at ernæringsplanen følges. Sikre at alle patienter ved indlæggelsen vejes og får beregnet BMI i henhold til afdelingens ernæringsskema. Højde måles fra midten af sternum, vinkelret til 3. fingers spids på MEGET strakt arm x 2. Alle kostregistreringer starter kl Vurdere om der er særlige forhold, som påvirker patientens evne til at indtage føde (f.eks. tandstatus, tyggefunktion, fissurer eller infektioner af mundhulen, synkebesvær efter apopleksi m.m.). Sikre at alle patienter 3 døgn efter indlæggelsen er risikovurderet i henhold til afdelingens ernæringsskema. Sikre at der for risikopatienter senest 3 døgn efter indlæggelsen er opstillet mål for ernæringsintervention og ordineret kost ud fra retningslinierne i afdelingens ernæringsskema. Monitorere og justere patientens ernæringstilstand løbende i henhold til afdelingens ernæringsskema. Sikre at patienter der opfylder ernæringsindsatsen vejes x 1 om ugen. Sikre at alle data løbende dokumenteres og signeres på ernæringsskemaet. Sikre at der ved udskrivelse af patienter med ernæringsmæssig risiko udarbejdes ernæringsplan ved diætist. Sikre at kopi af ernæringsstatus og evt. ernæringsplan ved udskrivelse vedlægges patientens plejerapport. Sikre at alle patienter dagligt får 1 vitaminpille (gives uden lægeordination). Lægens ansvar at: Vurdere om der findes behandlingskrævende årsager til manglende/utilstrækkelig fødeindtagelse (f.eks. synkebesvær, kvalme, obstipation, diaré, smagsforandringer, mundtørhed m.m.). Vurdere og dokumentere patientens ernæringstilstand ved gennemgang af journalen. Ordinere sondekost i samarbejde med sygeplejerske og diætist. 20

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning 2010 Elektroconvulsiv terapi (ECT-behandling) og dødsfald - en udredning Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Trine Sander Pedersen Specialeansvarlig overlæge Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital

Trine Sander Pedersen Specialeansvarlig overlæge Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital Trine Sander Pedersen Specialeansvarlig overlæge Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital Relateres ofte til almen utilpashed Fornemmelse af bevægelse (selv eller omgivelserne) Nedsat balance Gangbesvær/faldrisiko/fald

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis

H:S Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis H:S Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Glukoseinfusion tilsat 10 dobbelt insulindosis maj 2005 1. Resume af hændelsen En patient med type 2 diabetes skal opereres. Efter anæstesiens start ordineres

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Stop fald Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Hver tredie over 65 år falder mindst én gang om året DK 2014: 1.040.682 65+ årige ~ 347.000 falder 10-20% kommer alvorligt El

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder.

Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion i ansigt - Amalieklinikken i København Rynker i ansigtet er et alderdomstegn. Som du kan læse mere om under rynkereduktion, behandles rynker på flere måder. Fedtinjektion er en permanent

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København Nogle kvinder ønsker af forskellige grunde at få fjernet deres brystimplantater. Dette er en ret enkel operation, som nogle kan få foretaget i

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Hr. Kristensen er 50 år gammel og har i flere år haft ledsmerter, især i fingrene. Han har fået stillet diagnosen rheumatoid

Læs mere