i)ansk VEJTIDSSKRIFT Ekspedition: Vestre Boule -ard 2A, Kjøbenhavn V. Nr. 1. i Professor ved den polylekniske Læreanstalt A. R. Christensen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i)ansk VEJTIDSSKRIFT 1933. Ekspedition: Vestre Boule -ard 2A, Kjøbenhavn V. Nr. 1. i Professor ved den polylekniske Læreanstalt A. R. Christensen."

Transkript

1 1933. Ekspedition: Vestre Boule -ard 2A, Kjøbenhavn V. Nr. 1. FORMAND FOR AMTSRAADSFORENINGEN I DANMARK i)ansk VEJTIDSSKRIFT AMTSBAADSMEDLEM, GAARDEIER Redaktion: Frederiksholms Kanal 18, Kjøbenhavn K. REDAKTION: i Kontorchef i Socialministeriet P. Chr. v. Stemann. Ekspeditionssekretær i Ministeriet for offentlige Arbejder H. Wahl. i Professor ved den polylekniske Læreanstalt A. R. Christensen. A. C. ANDERSEN

2 Formand for Amtsraadsforeningen i Danmark. Af Amtsraadsmedlern A. C. A ildefsen, BrØndbyvester, Glostrup, AMTSVEJ ENES VEDLIGEHOLDELSE været dette, at de, der har benyttet Vejene, ogsaa har haft Pligt nem Tiderne maa det straks pointeres, at Princippet stadig har til at istandsætte disse. For Aar siden var Bekostnin gerne hertil ikke saa store, men Fordringerne til, hvad man for byggede Veje i Nutidens Forstand kendtes ikke. Vejene vedligeholdtes pan den Maade, at BØnderne, naar det blev for galt, be nem Tiderne blev udbedrede, er Vedligeholdelsespligten gaaet over stod ved en Vej, stod i samme Forhold. Hvor nu de brede Lande Udgifterne til Landevej enes Vedligeholdelse (gennem Amtsstue veje gaar, var Vejen paa den Tid saaledes, at det skulde være synligt, hvor Vejen gik; den skulde være bred nok til een Vogn; mødtes 2, maatte den_ ene køre»af Vejenr ud i Marken, faledes til at gøre Vejen farbar. Efterhaunden som Vejene gen ejere, der havde Hestekøretøjerne, der sled Vejene. Den rivende Udvikling af Automobilismen særlig i Tiden fra Slutningen af Ver clenskrigen har efterhaanden gennemtvunget en tilsvarende Vækst lag vedrørende Pligten til Vejenes Vedligeholdelse og Orndannelse Uden at komme stærkt ind paa Landevej enes Udvikling gen jeg i det følgende kort fremsætte nogle Udtalelser om Landevejenes Vedligeholdelse. sten- diggj orte Vej forbedringer af forskel lig Art. i Fordringerne til Vejenes Evne til at kunne taale og give Plads skatterne) formentlig ud fra det Synspunkt, at det var de Grund til Ydelse af en bestemt Afgift, et fastsat l3eløb, for Benyttelsen Efter Opfordring af Redaktionen af»dansk Vejtidsskriftr skal udsætninger for Vedligeholdelse ganske er bristet, saavel hvad an af Landevejen, og denne Udgift opkrævedes ved Bomhusene. Da denne Afgift uphævedes, paalagdes tiet Hartkornsejerne at udrede for den forøgede Færdsel, og det i den Grad at de tidligere For fremkommelige og retfærdige Løsning maatte være den, at det rede i Vedtagelsen af forskellige Beskatningslove for Motorvogne hovedsagelig blev Færdslen, som mantte afholde Udgifterne til Vejenes Vedligeholdelse og Omdannelse efter de Fordringer, som med det Formaal, at Skatten udelukkende burde tjene til Dækning gaar den tekniske som den økonomiske Side af Sagen. Man blev derfor ogsan snart fra alle Sider klar over, at det hidtidige Grund efter Færdslens Behov ikke lod sig opretholde, og at den eneste maatte blive stillet fra trafikal Side. Denne Erkendelse resulte af Udgifterne til Vejslid og de ved den stigende Færdsel nødven 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

3 Veje var en Betingelse, uden hvilken Autornobilismen langt fra kun den ellers maatte kunne byde l)aa. Det er ogsaa (lette Princip, vilde kunne trives og udfolde sig til at udnytte de Fordele, som der heller næppe fra nogen ansvarlig Side rejst Tvivl om, da det At denne Fremgangsmaade har haft sin fulde Berettigelse, er selv for den mest umiddelbare Betragtning let erkendes, at gode 1933 DANSK VEJTIDSSKB1FT 3 for rimeligt, at (Ic soqnekommuna?e Veje, der har en stærk gen nem gaacnde Trafik, blev optaget som Landeveje. Jer ser ikke ret skulde hvile i sig selv. Der har i den senere Tid været SpØrgs Princippet om, at de, der slider Vejene, maa betale Istandsættel niaal fremme om, at Administrationen af Landevejene skulde over sen, der har været grundlæggende for Jernbanetrafikken: at de Begrundelse, at hindre Randbebvggelse, for derved bedre at faa gaa til Staten, i hvert Tilfælde Hovedvejene, vel særlig med den marks Størrelse ikke megen Brug for; derimod vil jeg anse det hurtigere KØrsel paa Landevej ene; men dette har et Land af Dan tere end, at Amtsraadene har administreret Landevej enes Ved ligeholdelse og Udvidelse paa en ansvausfuld Maade, at det staar i Forhold til de Midler, det er forsvarligt at anvende dertil, og det vil de sikkert vedblive med, saafremt der stilles de fornødne Midler til Raadighed. Motto: De, der slider Landevejene, maa betale Omkostningerne ved Vandet, har der trafikrnæssigt set ikke været nogen Grund til Areal paa Ca km2 og er snaledes mere end 40 Gange være rigelig Anledning til et Vejnet af mægtige Dimensioner. Af mange Grunde er der imidlertid praktisk talt slet intet. tige Kyststrækning. Produktionen maa saaledes efter europæisk saaledes helt ubeboelig. Hvad StØrrelsen angaar, skulde der altsaa større end Danmark. Heraf er /_ Maalestok være meget ringe, og da tilmed alle Bopladser ligger 16,000 Indbyggere, der for at leve er spredt ud over hele den mæg Af Ingeniør, cand. polyt. Julius Galster, teknisk Konsulent Brøndbyvester, 31. December GrØnland er som bekendt Jordens største Ø; den dækker et Først og fremmest er Befolkningen jo meget lille LIDT OM VEJANLÆG, TRANSPORT OG SAMFÆRDSEL PAA GRØNLAND for GrØnlands Styrelse. dog dækket af Indlandsisen, og A. C. Andersen. en.

4 almindelig Bondegaard herhjemme. pan GrØnland, og af Heste er der næppe saa mange som pan en lige i Nærheden af Kolonipladserne. Biler findes da heller ikke at bygge andre Veje end de Gangstier og Smaaveje, som findes kun findes HestekøretØjer ved Kolonien Julianehaab samt ved Nogen større Gene forekommer der dog ikke herved, idet der deres Huse og drog pan lange Fangstrejser i Kajak eller Koneband. FØrst lidt efter lidt samledes man delvis ved større Kolo fik, saaledes som vi ser den herhjemme. vis jævne, men naturligvis aldeles ijskikkede til at bære en Tra steder findes der saadanne Smaaveje, 1,5 2,5 m brede, forholds Ved alle Kolonierne og praktisk talt ogsaa ved de større Ud stier og ved Pakhusene, saalecles at Trantørider og Proviantkasser kunde behandles uden alt for stort Besvær. holdsvis snart med i Nabolaget at Ina ryddet lidt op til Gang nier og byggede sig faste Huse. Naturligvis ordnede man sig for ede GrØnlænderne meget spredt. Hver Sommer brød de Taget af Kul on len IIolstezç b olg. Tern beton b z qqje under Opføicl e i 92 Du Hans Egede for godt 200 Aar siden kom til GrØnland, bo Besøg i Nabokolonien. for GrØnlændernes Slæderej ser, enten disse nu gælder Jagt eller pan naturlig Maade dannes de Transportveje, som er nødvendige Maaneder i Nord er Landet dækket med Sne, saaledes at der stor Del af Aaret varierende fra 5 6 Maarieder i Syd til 9 Endnu en Grund til, at Veje er overflødige, er den, at en meget 4 DANSK VEJTIDSSKBIFT 1933

5 Fjeldet Vej ene. være bejde, idet det i 1930 under Statsminister Staunings Rejse i Grøn en i 5 m Bredde selve Kolonien, skulde forbindes med denne ved en Vej. Det føl af For Øjeblikket er der dog et noget større Vejanlæg under Ar land blev bestemt, at Godthaab Skibshavn, der ligger 2 3 km fra 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 0 MinØrer, som beskæftiger fra 3 20 Grønlændere, eftersom Vejrliget og Tilgangen af Arbejdskraft nu kan være. gende Aar blev Arbejdet paahegyndt. Der arbejder 2 3 danske Kolonien Godthaab, og begge Steder drejer det sig kun om et Par Spand, der selvfølgelig ikke kan give noget væsentligt Slid pan De første 300 m gaar jævnt stigende pan fast Grund, derefter Bredden reduceres til 3 m. Terrainet er ikke særlig vanskeligt. kommer Ca m, der gaar over Sump og Mose, men med og mange GrØnlændere har efterhaanden erhvervet sig en ikke Fjeldet stikkende frem pan mange Steder. Denne Mose lod sig kan udføre det dertil nødvendige Smedearhejde med Hærdningen ned paa fast Grund. De sidste Ca. 300 m gaar langs selve Fjor ringe Dygtighed i at bore i Fjeldet, ligesom de ogsaa ofte selv afvande uden større Vanskelighed, saaledes at man er kommet den, og her vil et stort Sprængningsarbejde Vejen bliver en. 2,6 km lang. De første Ca m bygges den Tidligere har man deroppe boret i Fjeldet med Haandkraft, nødvendigt. Fra Biiqijcn i Koloi ien Ja ko bsli a an i D3Ü. Hensyn til fremtidig Bvudvidelse, hvorefter Hylde ind i

6 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933 af Borene. Ved det paagældende Vejanlæg vilde Borearhejderne ved Haandkraft imidlertid lægge Beslag pan alt for megen Tid, og der er derfor sendt pneumatisk Maskineri p til Anlæget. I det Aarstid, dette har været i Gang deroppe, har det arbejdet upaaklageligt, og Grønlænderne er unægtelig synligt imponerede, naar de ser et saadant Bor rutsehe ned i Fjeldet med en Hastig hed, som er det dobbelte af, hvad de selv formaar med Haandb or. Som Følge af, at Folkene ikke er konstant i Gang med Vej arbejdet. men ofte beskæftiges med Planeringsarbejcle p andre flest iireibol ig i Kolonien Juliunelzuub, by!l!jei 181)3. Pladser, kan den her omtalte Vej ikke forventes at være færdig fr i 1934 eller Samtidig er (ler blevet sprængt ud i Skibshavnen for et efter grønlandske Forhold stort Pakhiis, og det er saa Meningen til sin Tid at have en eller to Lastbiler placeret ved Kolonien. For 8 9 Aar siden paabegyndtes Bygningen af Julianehaab Radio; denne skulde opføres paa et Fjeld Ca. 70 m over Havets Overflade, og da det var forholdsvis store Materialemængder, der skulde bringes frem, og enkelte af Genstandene ogsaa var ret tunge, var Transportspørgsinaalet for denne Station slet ikke no get lille SpØrgsmaal. Det viste sig imidlertid, at Fjeldet paa en ganske smal Strækning var forholdsvis jævnt, saaledes at man uden større Bekostiing kunde lægge en lille Skinnevej; denne blev 400 m lang. Ved Hjælp af et Spil og et Blok-Arrangement i i

7 Paa 01) godt 2 ts, idet det heldigvis viste sig, at der pan Pladsen henlaa en Del Knækkene gik det forholdsvis nemt med at faa Tingene frem, 1933 DANSK\TEJTIDSSKRIFT vendigt pan sine Steder at anlægge smaa Gangbroer af Træ, gamie pan begge Sider af et saadant. Det har derfor ogsaa været nød,jernbaneskinner eller lign. Skjul pan, at det var en stor Dag, da vi i LØbet af 2 Timer halede Jeg havde selv med dette Anlæg at gøre, og jeg skal ikke lægge Anlægets tungeste Kollo et af Motorens Svinghjul, der vejede gamle Tipvognsskinner. Stigningen var pan sine Steder i : 3. pan den ene Side til Fjeldet pan den anden Side og herpaa lagt hygget saaledes, at man har spændt et Par Wirer ud fra Fjeldet selve Brodækket. En saadan Bro har der været ved Kolonien Hol med en mere solid. stensborg. Den var godt 50 m lang, men er nu blevet erstattet Røde Elv. været opretholdt ved Den kgl. grønlandske Handel. En Flaade af i Betragtning er der sejlet med forbavsende faa Uheld og Forlis. stormende Kap Farvel og ind i det isfyldte Davisstræde. Alt taget Sejlskibe fra ts har sejlet den farefulde Vej, rundt det Kolonierne ligger meget ofte ved smaa VandlØb og tilmed ofte Ved Godhavn findes der en lille Jernbro, 16 m lang, over Forbindelsen med Danmark har jo igennem mere end 150 Aar I 1905 byggede Handelen sit første Jernskib, Damperen»Hans Fra Joi oa i en lii! jjinehaalj. De fsi(llldske Iles i e l,a,ei Sl Øi)Clli (II eriaicr tit Fuarea visst (i i wnen. til Stationsbygningen. sine Steder er de ogsaa blevet

8 Egede<, og i de senere Aar er Dampskibsflaaden blevet forøget»disko<. med S/S»Gertrud Rask< og»gustav Holm< samt Motorskibet smaa Kajmure, hvis Fod praktisk talt ligger tørre ved Ebbe, og husene. Flere Steder, som f. Eks. ved Kulbruddet i Kutdligssat, hvor alderfoiks tekniske Snille, foregik Samfærdselen i gamle Dage og- sjældent hænder det, at Skibene da maa afbryde Lastningen og Foruden den grønlandske Kajak, der er et Vidunder af et Sten ved Hjælp af sman Motorspil tages Lasten sna herfra ind i Pak gaa tilsøs laa Grund af optrækkende Storm. og Skibene maa her ligge paa Svaj med bakkede Fr. Ikke helt der er en Udskibning af tons aarlig, er der ingen Havn, 11e.s!ql ell)oliq i Io1ûii i eii CIHSl (IIZXII(UIb, OJ)[)II i ;:i. lægge til, findes ikke. Lasten lægges i Pramme, der gaar ind tit naturlig Havn ved Kolonien, men Kajanlæg, hvor Skibene kan Havneforholdene er meget primitive. Som Regel findes der en Foruden af disse Skibe besejles GrØnland af nogle Skibe frag tet af Grønlands Styrelse samt af Kryolithbruddets Skibe. 8 DANSI VEJTIDSSKRIFT 19:33

9 der med Spanter hugget ud af Flydetømmer og overtrukket med er Ca. 10 m lang og paa Midten Skind. En saadan Konebaad roedes af 4 8 Roersker, medens san i de saakaldte Konebande, d. v. s. store, fladbundede Bande 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9 Og spændende var det at sidde i Banden og gennem dens Skindbeklædning følge Vandets Bevægelse langs Baadsiden. Nutildags Udskibning af Kul fra Kulbr,zdet ved Kizldliqssal foreqnar fra en Otleriniist!sk Bio, der op8irttes livret Foraar er disse Baade som oftest erstattet med tilsvarende Bande, byg hørende Staten samt et mindre Antal tilhørende GrØnlændere pri get af Træ. hele Husets Habengut, Hunde, Kogekedler, Proviant, Telte etc. etc. har en Bredde af 1,4 kan rumme; men den medførte jo ogsaa se, hvad en saadan Band Husfaderen sad i Bagstavnen og styrede. Det er forbløffende at Motorskonnerter lastende fra 40 til 150 Tons. At Sejladsen mel for Øjeblikket findes der deroppe op imod 125 Motorbuade til vat eller som grønlandske Andeisforetagender, og yderligere skiftet begyndte Motorbaadene ogsaa at vise sig i GrØnland, og lem de forskellige Pladser gaar adskilligt hurtigere, siger sig selv, men endnu findes der enkelte, som stadig foretrækker de gamle længere Tid. Befordringsmidler med deres Ro og Fred, uanset at de tager Efter Forbedringen af Forbrændingsmotoren ved Aarhundred I NordgrØnland er Vintertiden den bedste Rejsetid. Man rej

10 er mange af de store Ekspeditioner foretaget, og under gunstige været med til dette, finder, at en saadan Slæderejse er den eneste sande Sport her i Verden. Med saadanne Slæder og Hundespand ser da med Slæder forspændt med 8 lo Hunde, og de, der har ikke saa effektive som de senere anvendte. Lauge Koch har paa sin Jubilænms-Ekspedition i an Ingen ved, hvad Fremtiden bringer. Ogsaa GrØnland er væsenet var dengang endnu ikke traadt i Virksomhed deroppe, Flyvning rundt omkring Jorden med GrØnland som sidste Etape. stationerede, amerikanske Krigsskibe ned ved Kolonien. Radio GrØnland. Det var 2 amerikanske Aeroplaner, som fuldførte deres det muligt, at Ruteflvvningen vil vinde Indpas, selv om Forhol dene er vanskelige. Allerede i 1924 var de første Flyvere paa rendt Motorslæder, der dog var forsynede med Larvebaand, og faa Timer kørte den ca. 500 km lange Strækning fra Vestkyststationen til Stationen paa Midten af Indlandsisen. Ogsaa Dr. tog sin store Indlandsis-Ekspedition i , havde da ogsaa senere Aar er man til dette Brug da ogsaa kommet ind paa at bruge propeldrevne Motorslæder, og Professor \Vegener, som fore Forhold kan 75 bo km tilbagelægges paa en Dagsrejse. I de stor Succes med disse Slæder, idet man med heldigt Vejr paa 10 D A N S k V E I T I D S S i( ii 1 F T 193:1 ni onieji ( u(j(j,(j(f Os en es(e Span ti heste kpiei Kit I jul til Foibiti qesn e (1930)..Jeg opholdt mig ved Julianehaab paa daværende Tidspunkt, og en skønne Dag dalede der pludselig en Flyver fra et af de ud og Flyverne kom derfor ganske uventet. Stor var GrØnlændernes

11 Resultater bel, da den store Fug< nogle Timer senere løftede sig op af i rent og 1928, og den svenske Kaptajn Ahrenberg fløj til GrØnland i 1929 Flyverne Cramer og Hassel nødlandede pan Indlanclsisen i Forbavselse, cia Flyveren landede, men Begejstringen steg til Ju Vandet og forsvandt over de høje Fjelde. har baade Dr. Lauge Koch og Dr. Knud Rasmussen pan deres 19i3 D.\NSK VEJTIDSSKIIIFT 11 Ekspeditionsrej ser til ØstgrØnland medført Flyvemaskiner, som blot, pan faa Minutter kan Svaret til Tider være tilbage. Men pan en san lang og farefuld Kyst er det ogsaa nødvendigt at have har overfløjet store Strækninger af Østkysten og fra Luften kort Ilerrnelikfuhriken i Ilolslensborq, bzjqqct Iler heizkoqes adskillige Tusind Duaser disse paabegyndte FlyveforsØg resultere i, at Flyvemaskinen ogsaa imidlertid blevet oprettet en Række Radiostationer rundt langs lagt Landet. Europa til Amerika via GrØnland og i indeværende Aar (1932) og Tyskeren von Gronnu har 3 Gange fuldført Flyvning fra 2 Aar, inden man fik Svar pan sine Breve. Siden 1924 er der deroppe til sin Tid gaar ind i det daglige Liv. hele Kysten og med disse er den langsommelige Venten en Saga følge Skibenes og Motorbaadenes Sejlads, sit Efterretningsvæsen i god Stand, saaledes at man nøje kan Det har ved disse Flyvninger vist sig muligt at opnaa gode I gamle l)age kunde der gna I Aar, ja hvis man var uheldig, hvert Fald i Sommertiden Ilelleflijieder h per! Apr. bortset fra, at uden r1vivl vil

12 12 DANSK VEJTIDSSKIIIFT 1933 en moderne Administration af en fjerntliggende Koloni nutildags ikke kan finde Sted uden ved Radioens Hjælp. Ved de forskellige Ting, som er anført her, er ikke medtaget J(ryolithbruddet ved Ivigtut, idet dette er som en dansk Enklave i GrØnland med udelukkende danske Arbejdere og Funktionærer. Ved denne Plads foregaar Livet som i en moderne Mineby, og Tekniken staar der fuldt paa Højde med andre Steder i Verden. Vor store, nordlige Koloni er imidlertid i StØbeskeen. Nye Er hverv kommer frem, gamle gaar under; der er Udvikling og For andring paa mange Felter. Det er derfor kun at vente, at de kom mende Aar vil føre store Forandringer med sig paa alle de Felter, som staar Tekniken nær. ITALIENS VEJVÆSEN Af Ingeniør I. Vano one. Italien har i Oktober 1932 fejret Tiaarsdagen for den Revolu tion, der bragte Fascismen til Magten. I Løbet af disse ti Aar har det fascistiske Styre nyskabt ikke alene de politiske Institutioner, men ogsaa hele Landets tekniske og forvaltningsmæssige Ledelse og Virksomhed, og det maa siges at de opuaaede Resultater i Be tragtning af den korte Tid og de beskedne Midler, der har staaet til Raadighed, er fremragende. Som et Led i denne Nyskabelse indgik naturligvis Reguleringen og Udbygningen af det bestaaende Vejnet. Det var dog nødvendigt, før man skred til Udførelse af den praktiske Side af dette Arbejde, at foretage en gennemgribende Revision af de bestaaende, forældede Lovbestemmelser om Vejvæ senet, der ikke egnede sig til den Indgriben fra Statens Side, der var en Forudsætning for at gennemføre en rask og grundig For bedring af de beklagelige Tilstande, som hele Italiens Vejnet med enkelte Undtagelser befandt sig i efter Verdenskrigens Afslutning. Efter den gamle Lovgivning for offentlige Arbejder fra 1865 var de italienske Veje delt i tre Grupper: Rigsveje, Landeveje og Sogneveje, der sorterede under henholdsvis Staten, Amterne og Sognekommunerne. Til Rigsvejene hørte alle Landets Hovedveje, dog saaledes at Vedligeholdelsen af en Rigsvej overgik til Amts forvaltningerne, saafremt der byggedes en Jernbane parallelt med den. Efterhaanden som Jernbanenettet udvidedes, medførte denne Regel, at de fleste Hovedveje pan denne Maade overgik til Am terne, san Staten kun bibeholdt Bjergvejene og nogle enhelte Veje i Syditalien og pan de italienske Øer, hvor Udbygningen af Jern banenettet foregik i et langsommere Tempo.

13 bygning, og udrettede, naar de disponerede over de nødvendige pan Grund af Pengemangel. lede, enten paa Grund af manglende Organisation eller som pftest Pengemidler, et godt Arbejde paa dette Omraade. Men de fleste Enkelte Amter fulgte med Fremskridtene i den moderne Vej- kunde ikke efterkomme de Krav, som den tiltagende Trafik stil at gennemføre ensartede Forholdsregler DANSK VEJTIDSSKRIFT 13 nemgribende Reform pan \Tejlogivningsomraadet, gaaende i den Retning, at Vej enes Vedligeholdelse atter overgik til Staten, som alene var i Stand til at foretage en gennemgribende Regulering af de vigtigste Veje, pan hvilke Trafikken stadigt voksede, idet kun den havde Raadighed over de nødvendige Midler og var i Stand til Det blev derfor mere og mere klart, at der trængtes til en gen Foiii e(jell ViJ Vej lanqs les Isiden n[ Gu da Sciezi 1 no ven l oiiule Vejen.

14 paalagt uoverkommelige Udgifter. paa Grund af finansielle Vanskeligheder og dels grundet paa Op position fra Amtsforvaltningerne, der mente, at de herved fik 1923, lige efter Fascismens Overtagelse af Magten, strandede, dels Det første Forsøg paa en Reform, som blev forelagt i Marts Præsident for A. A. S. S. er Ministeren for offentlige Arbej For at denne nydannede Forvaltning kunde opnaa en sikker et af Statsbalancen uafhængigt l3udget, hvis aktive Side sammensattes af følgende Poster: fra de interesserede Ministerier samt enkelte Repræsentanter for der og Forvaltningsraadet er sammensat af højere Embedsmænd med Forbedringen af Vejnettet forbundne Udgifter, Statsvejene, Bøder for Overtrædelse af Færdselsloven o % som et særligt Bidrag fra Automobilisternes Side til de c) forskellige mindre Indtægtskilder, som Reklameskilte langs b) hele Incltægten af Autornobilbeskatningen, der forhøjedes med a) et fast Bidrag fra Staten uaa 180 Mill. Lire, og varende Udøvelse af sine Funktioner, garanterede Loven den delle Strade«(A. A. S. S.). stændig Forvaltning, der fik Navnet»Azienda Autonoma Statale laa ca. 20,000 km, hvis Vedligeholdelse blev overdraget til en selv 1928, i Følge hvilken der blev dannet et Statsvejnet med en Længde Den endelige Løsning fandt Spørgsmaalet i Loven af 17. Maj St» Is i ej Vi. 5. fleio!l i ej. DANSK\TEJTIDSSKRIFT

15 Beton Ved Grundlæggelsen fandt A. A. S. S. samtlige Italiens Veje ud over den Tid Reguleringsarbej det varer. lienske Byer. Det ledende Personale bestaar af Embedsmænd fra Generaldirektoratet i Rom og 15 Underafdelinger i de vigtigste ita»rrotlring Club Italiano<. De udøvende Myndigheder i A. A. S. S. er private Foretagender, saasom»r. Automohile Club d Italia< og sona 1e er midlertidigt ansat, for ikke at panlægge Staten Udgifter»R. Corpo del Genio Civile, og den største 1)el af det tekniske Per 1933 DANSK VEJTIDSSJiRIFT 15 rede havde bragt i Orden) i en Tilstand, der absolut ikke s; arede (med Undtagelse af nogle Hundrede km, som enkelte Amter alle cadam, der paa Grund af manglende Vedligehold var stærkt af slidt. En almindelig, organiseret Reform var bydende nødvendig, til Nutidens Krav. Belægningen var almindelig ikke tromlet Ma af Den første Opgave bestod i en fuldstændig Ombygning af Belægningerne, idet det gamle afslidte Macadamdække skulde først og fremmest for de for Trafikken vigtigste Veje. Benito Behov, i de første fire Aar skulde regulere 6000 km. Opgaven blev Mussolino bestemte derfor, at man, for at dække det stærkeste af de nævnte fire Aar, var blevet sat i Stand, ialt 7693 km. For taget op og rigeligt gennemført. Tiden fortsættes Arbejdet iaa mange andre Veje, og man imødeser, at ikke mindre end 9000 km vil være i Orden ved Udgangen med Markering af de Veje, der i Juni 1932, d. v. s. ved Udgangen.111 lomo 1)11 vej Ililuno To,ino. Nedenstaaende Kort viser Statsvej nettet i hele sin Udstrækning vej med Overllzz de b eliundi Fn q ni ed Bit 0mev

16 benyttet samtlige moderne Belægningsformer. saavel Brolægning turligvis klart, at Anvendelsen af disse kostbare Belægninger ikke kunde gennemføres over flere tusinde Kilometer, og de blev der og Cementbeton som Stampeasfalt, Bitulite og Topeka; det er na erstattes med et nyt, der bedre tilfredsstillede Kravene. Der blev (i m til ,000 Lire pr. km. siden endnu to Gange med Emulsion, saa det samlede Forbrug mer i Mindretal. Omkostningerne beløber sig for en Bredde af et nyt Macadamlag af fortræffeligt Materiale i en Tykkelse af cm. Macadamen blev derefter tromlet med svære Trom er, forudsat at den udføres omhyggeligt og der anvendes de bed Dag, dersom hestetrukne Vogne med Jernbpndager kun forekom ste Materialer, i Stand til at taale en Færdsel paa t pr. tes derpaa med en bituminøs Emulsion. Overfladen behandledes blev 3 4 Liter 50 % ler under Tilsætning af et Minimum af Fyldstof, saaledes at Vejoverfladen fremviste saa rene Fuger som muligt, og det overhæld Bitumenemulsion m2. Denne Belægning Stals vej Ni. 35. Vejiziazi i/su vs. metode, idet man borttog det gamle Dække og erstattede det med for ogsaa kun brugt iaa de \Tejafsnit, der opviste den største Tra fik. F or det meste blev benyttet en relativ billigere Forbedrings 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933

17 Vej la,züs Vestsiden af Garda Søen. 50 m. Veje med mere permanente Belægninger: BituminØse eller llgnende 264,718 km Bitumenbehandlede Veje 7,143,592 km Juni 1932 saaledes: De forskellige Belægningsarter fordelte sig i Slutningen af 1933 DANSK VEJTIDSSKRIFT 17 Lire, eksklusive Renter. Foruden denne ekstraordinære Udgift, anvender A. A. S. 5. aarlig 200 Mill. Lire til den normale Vediige holdelse. Teji.egIi1eringerne indskrærikede sig dog ikke alene til Belæg ningerne, men omfattede ogsaa Kurveudretning, Ombygning af Broer med en for ringe Kapacitet, Forbedring af mangelfuld Li nieføring, Fremskaffelse af fri Oversigt saint, hvor det var mii byggedes 596 Broer, af hvilke 30 havde en Spændvidde iaa over ligt, Ophævelse af Niveauskæringer mellem Vej og Jernbane. Ialt foretoges Forbedringer af Linieføringen paa 330 km, og der om Brolægning 150,297» Cementbeton 62,983 > Stampeasfall 71,968» Omkostningerne ved denne Regulering beløb sig til 1,376,809,046 7,693,558 km 549,966»

18 18 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1933 Endnu maa nævnes Plantningen af 400,000 Træer langs Vejene og Anbringelse af internationale, om Natten belyste Advarsels skilte ved Niveauskæringer med Jernbaner. Samtidig med Regeuleringen af de gamle Veje fandt der i disse Aar ogsaa en livlig Bygning af nye Veje Sted, enten fra Sta tens eller Amternes Side. I særlige Tilfælde blev der ogsaa byg get Veje af private Aktieselskaber, der var grundlagt med dette Formaal for Øje, som det f. Eks. vil erindres fra det bekendte Tilfælde med Automobilvejene. Ogsaa Bygningen af de Veje, der danner et nødvendigt Led i Kultiveringen af sumpede Terrænet, Sla (. vej Xv. 2 (Cuss ). 0 verf1ude1ehandle ( Skwri e vej. I Baqjrun den et Vejman dsu us. er i fuld Udvikling. Det er ikke let i faa Ord at beskrive dette udstrakte og righoldige Arbejde, men til sidst maa dog nævnes det Net af Veje, der er udlagt udelukkende til Kørsel med Auto mobiler, der for Benyttelsen maa betale en ringe Afgift, og som allerede har naaet en samlet Længde paa 440 km. Paa hosstaaende Kort er vist de vigtigste af disse Veje: Torino Milano------Bergamo- Brescia med Forbindelser til Como, Varese og Sesto Cal. samt Firenze Viareggiovejen, som om kort Tid bli ver aabnet for Trafikken og Strækningerne Napoli Pompei og Padova Venezin, der for Tiden er under Bygning, og hvilken sidste vil faa Tilknytning til den nye Bro over Lagunen. En særlig Omtale fortjener desuden de to nye Veje, der løber omkring Gardasøen, og som udviser en rationel Løsning af store og usædvanlige Vanskeligheder. t

19 Med I 1(11 lens Stils Veje DANSK VEJTIDSSKBIFT 19 Veje (7693 km) Med tqzid Linie er anqivet Veje, der skal gøres i Stand og med blive anerkendt af de mange altid velkomne Gæster, der kommer herpaa i det nyskabte Rom. rejsende fra Udlandet for at se de Steder, hvor den antikke ro merske Kultur fødtes og genfinde de til evige Tider staaende Tegn Italien er overbevist om at have fuidbragt et Værk, der vil svær Linie er VILqivet de inden 30. Jzz ni I 93 is tandsa I le Dobbelttinic (le swi liije AlIloiflObLtL)eje.

20 Af Ingeniør Gåsla Pauve. DEN SVENSKA GRANITENDUSTBIEN verkningen av befintliga granittiligångar gårna förorda en plan praktiskt taget obegrånsade. Likafulit kan man betråffande av Sveriges tiligångar av industrielit anvåndbar granit åro Materialtillgång. långt fram i senare tid bestod yrkets tekniska utrustning så terialknapphet. Under gatstensindustriens genombrottsår och måssig hushållning, men motivet tju denna år ingalunda ma Detta arbetssåt var eniellertid då förutsåttningen för att driften skulle löna sig, och den extensiva driften har möjliggjort gm arbetade på ackord och valde det styrke berg, som var låttast tids högre transportkostnader och högre vårde på sjålva naturtill duktion. Nuniera år driften intensiv trots åndlös materialtillgång. Sporadiska undantag från denne regel finnas likvål i form av mera efemårt upptrådande företagare, men betydelsen hårav år dåremot dessa genvågar vara till nackdel fsr granitindustrien i inbegripes dioriter, gabbror, diabaser, hyperiter og andra dylika fasader. Den egentliga granitens huvudområden åro Bohuslån Halland 5 å 8 % samt Smålands östkust med ön Jungfrun oeh tern i jåmförelse med gatstensgraniten myeket små kvantiteter, gångarna ha tilisammans med kapitalbesparingamna lett granit aktigt år av nationalekonomisk vårde. bergarter, som vanligen anvåndas för gravvårdar, monument oeh senterande inemot 60 % av hela produktionen; Blekinge 15 %, sporadiska förekomster i Ôstergötland, Uppland oeh Medelpad företrådesvis inuti landet från Skåne till Norrland. De represen Den svenska granitindustriens tillgångar bestå av graniter oeh gnej ser samt så kallade svarta graniter, uader vilken benåmning dess helhet, varfsr den planmåssiga materialhushållningen otvivel obetdlig ur materialsynpunkt. I den aktuella konkurrensen kunna rister och badgåster anfört såsom bristande ekonomiskt sinne att avverka. Efter ytskalning gick han till nåsta berg, och hår nitindustriens senare utveckling tju centralisation. Då samlades kapital till maskinell och övrig teknisk utrustning, och en senare industriens utveckling från primitiv avverkning till rationell pro från Idefjorden vid norska grånsen till Gullmansfjorden, repre tilsammans cirka %. De ådlare, fårgade graniterna finnas gott som uteslutande av stenhuggarens verktyg. Stenhuggren igenom uppstode de»skrothögan, som tillflelligt besökande tti eller åtminstone som likgiltighet för naturens skönhetsvården. 20 DANSK \ EJTIDSSKBIFT 1933

21 Fig. 1. tillgång på vålbelågna skeppningshamnar. Av utomordentlig vild för granitindustriens ekonomiska oeh veranser av relativt stor betydelse. handeispolitiska hetydelse år, att de stora granitområdena i Bo huslån, Blekinge oeh Halland äro belågna vid kusten med god men möjliggöra på sina orter stenhuggerihantverk eller råvarule 1933 D A N S K V B J T I D S S 1{ B I F T 21 hårda bergarter, granit och gnejs, först kommo tju byggnadstek granit, sand- og kalksten för monumentala och ornamentala bygg nisk anvåndning, men redan under medeltiden valde man mellan nadsåndamål. Byggnadsmaterialet tju gamla kyrkor år mången kår, som i teknisk fårdighet stod på en mycket hög nivå. Arbe hamn anlades. Karlskrona dock- och hamnbyggnader åro den svenska granitindustriens vagga. Hår utbildades en stenhuggar industriel! mening börjar omkring 1770, då Karlskrona örlogs stådes råa gråstensbloek, men den egentliga stenproduktionen i tets organisation, verktyg och avlöningsm etoder representerade en rationalitet, som kunde vant förebildlig för den senare granitin dustrien. Denna fick emellertid låra på nytt, då den statliga gra nilindustrien avstannade några årtioneden innan den privata började. daterar sig från 1842, då grosshandlaren C. A. Kuligren i Udde Det torde vara svårt att avgöra, når det svenska urbergets Den svenska granitindustriens bildande på affårsmåssig grund Historik.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds.

U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for. Frederiksborg Amtsraadsreds. U D S K R I F T af Forhandlingsprotokollen for Fredningsnævnet for Frederiksborg Amtsraadsreds. Aar 1943, Mandag den 22.November afsagde Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt i Sagen om Fredning af Humlebæk

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således:

3. Renholdelse Grundejernes forpligtelser med hensyn til renholdelse er i henhold til 13 stk. 1 og 2 fastsat således: Afsnit I Regulativet omfatter vintervedligeholdelse og renholdelse af veje og stier, der i henhold til Trafikministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 31. maj 1991 administreres af Ballerup Kommune, samt

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 *

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Udvalget til Realisation af Barakiter m.v. CP«Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, Beskæftigelsescentralen,, 9 7 ah n København, den 1047 laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Under Dags

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DANSK VEJTIDSSKRIFT 16. AARGANG. FORLAG Als FORENEDE TIDSSKRIFTERS KØBENHAVN K.

DANSK VEJTIDSSKRIFT 16. AARGANG. FORLAG Als FORENEDE TIDSSKRIFTERS KØBENHAVN K. . DANSK VEJTIDSSKRIFT REDAKTION: Professor ued den polytekniske Læreans talt A. R. Christensen (anw.). Amtmand P. Chr. u. Stemann. Kontorchef I Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde. August Redaktion:

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

AAKIRKEBY KOMMUNE REG. NR.

AAKIRKEBY KOMMUNE REG. NR. 01183.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01183.00 Fredningen vedrører: Almindingen, skovparter, bøgetræer Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1948 Kendelser

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24 4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere