Velkommen til Det Regionale Nyhedsbrev

Transkript

1 EKSPORTRÅDET NYHEDSBREV LATINAMERIKA NOVEMBER 2010 Velkommen til Det Regionale Nyhedsbrev Kære læser, Velkommen til novemberudgaven af Eksportrådets nyhedsbrev for Latinamerika. Den danske eksport til Latinamerika er stigende og der er gode tegn på at dette fortsætter i de kommende år. Fokus fra den danske regering på vækstmarkeder frem for nærmarkeder vil præge eksportagendaen de kommende år. Eksportrådet er til stede lokalt, direkte på markederne med handelsmedarbejdere i Argentina, Brasilien, Mexico og Chile og dækker derfra resten af regionen. I 2009 assisterede Eksportrådet knap 300 danske virksomheder i regionen. Eksportrådet har naturligvis valgt at etablere sig lokalt i de lande i regionen, der er mest interessante for danske virksomheder. Det er lande med økonomisk stabilitet og med reel efterspørgsel efter produkter, teknologi og løsninger, som danske virksomheder kan tilbyde. Årets femte nyhedsbrev byder på nyheder om bl.a.: Fortsættelsen af COP16- i Mexico. Information om uroen på valutamarkederne der påvirker handel med Brasilien. Case fra Argentina: om muligheden for at bruge eksportrådets eksportstartpakke. Fra Chile bl.a. nyheden om at akvakulturindustrien igen er på rette spor og tiltrækker store investeringer. God læselyst! Niels Thomsen Eksportrådet Regionalkoordinator Latinamerika nielth@um.dk Indholdsfortegnelse Side 2: Energi og Miljø - Efterspørgsel på brasilianske leverandører - Dansk flag ved COP16 - Mindre krav fra Petrobras omkring lokal produktion - Sighteseeing busser kører på madolie - Investeringer i brasiliansk sanitet - Argentinske skraldevogne Side 8: Landbrug, Fiskeri og Fødevarer - Den chilenske akvakulturindustri - Brasilien som mælkeeksportør - Argentinas mineindustri Side 11: Sundhed - Mexicos farmaceutindustri Side 12: Økonomi og forbrug - Uro på valutamarkederne - Eksportpakke i Argentina - Chile topper eksportmarkederne - Høj chilensk forbrugertillid Side 18: IT og kommunikation - Mexicos IT industri på ret kurs - E-banking og m-banking i Chile - Det brasilianske IT-marked Side 23: Valuta og inflationstal Side 24: Messer og seminarer Mød en eksportrådgiver i Danmark: ARGENTINA: Bongki Engel (alle sektorer) medio november samt feb 11 BRASILIEN: Niels Thomsen, (fødevarer, landbrug) 24. Nov. 3. Dec. BRASILIEN: Nicolai Prytz (alle sektorer) Januar CHILE: Poul Bligaard (alle sektorer), uge 46 Nyhedsbrevet udsendes hver anden måned og indeholder kommerciel, politisk og økonomisk information fra hele regionen. Vi hører gerne fra dig, hvis du har ideer til indhold eller eventuelle forbedringer. 1

2 Energi og miljø Stor efterspørgsel på kvalificerede brasilianske leverandører Flere eksperter mener, at det brasilianske statskontrollerede olieselskab, Petrobras, står over for stigende problemer i form af mangel på tilstrækkeligt kvalificerede lokale leverandører i flere aspekter af firmaets pre-salt olie- og gas-udviklingsprojekter. En sådan situation kan potentielt resultere i en revision af minimumskravene for lokalproduktion i olie- og gassektoren, med henblik på at undgå forsinkelser og budgetoverskridelser. Petrobras modtager i øjeblikket bud på to licitationer på i alt 28 borerigge, og opfordrer til krav om lokalt indhold i varieret men voksende niveauer. Den første licitation omhandler ni bore skibe og / eller semi-submersible rigge, der skal tilhøre Petrobras. For disse tilbud, har firmaet inviteret lokale brasilianske skibsværfter til at afgive bud, der skal opfylde et gradvist stigende lokal produktionskrav som følger: Enhed 1 og 2: 55% lokalt indhold i den generelle konstruktion og 20% af boreudstyr Enhed 3 og 4: 60% lokalt indhold i den generelle konstruktion og 30% af boreudstyr Enheder fra 5 til 7: 65% lokalt indhold i den generelle konstruktion og 50% af boreudstyr (Andre typer af udstyr, f.eks. el-produktion, dynamisk position, osv. har også specifikke krav til lokal produktion med procentsatser varierende fra 40 til 60%). Den anden licitationsrunde refererer til leasing af 19 borerigge. I dette tilfælde har Petrobras inviteret lokale og udenlandske boreoperatører til at byde og hver budgiver kan byde på op til fire borerigge. Alle 19 enheder skal bygges i Brasilien, og Petrobras vil derefter underskrive en 10-årig leasingaftale med de vindende boreoperatører. For så vidt angår kravet om lokal produktion, kræver Petrobras 55% til 65% lokalt indhold til den generelle konstruktion og 20% til 40% for boreudstyr. Tidligere på året blev en ny brasiliansk forening oprettet i et forsøg på at øge den brasilianske marineindustris konkurrenceevne og deltagelse i de igangværende og fremtidige pre-salt relaterede tilbud. En gruppe af 27 brasilianske skibsbyggere dannede Den Brasilianske Sammenslutning af Offshore- og Skibsbygger Selskaber (Abenav). Denne sammenslutning har yderligere til formål at fremme partnerskaber mellem lokale og udenlandske leverandører, for at imødegå de stærkt stigende interesser fra udenlandske selskaber i den brasilianske olie- og gassektor. Abenav anerkender, at der eksisterer visse begrænsninger i den lokale brasilianske industri, specielt til levering af turbogeneratorer og store kompressorer, men erklærer dog, at Brasilien er konkurrencedygtig i levering af elektriske kabler, rør, plader, udvalgte ventiler, pumper og andre relaterede emner. Det Danske Generalkonsulat i São Paulo, Brasilien Kontaktperson: Peter Efland Tlf.: +55 (11) petefl@um.dk 2

3 Energi og miljø Det danske flag bliver vist frem i Cancun Danmark vil overdrage formandskabet videre til Mexico ved den kommende 16ende FN klimakonferrence (COP16) i Cancun. Danmark er førende eksempel på, hvordan der kan skabes økonomisk vækst med samtidig reducerende forbrug af energi og beskyttelse af miljøet, og dansk cleantech eksport til Mexico har været stigende gennem de seneste 10 år. For at dele danske erfaringer og promovere danske kompetencer, arbejder den danske Ambassade i Mexico City sammen med Energi- og Klimaministeriet samt Det danske Klimakonsortium, på at lave flere skabe platforme for at præsentere danske ideer og interesser før og under COP16. Som opvarmning til COP16, vil Ambassaden lave et særtillæg, om danske klimaløsninger, i Mexicos største avis Reforma for at gøre opmærksom på de danske kompetencer, samtidig med at promovere danske virksomheder. Særtillægget sendes ud til Reformas abonnementer og ledende politiske beslutningstager og forretningsfolk. Danmark vil også være repræsenteret på kommercielle sideevents ved forhandlingerne i Cancun. Bl.a. ved Greensolutions@cop16, som er organiseret af Eksportrådets søsterorganisation Promexico. Greensolutions vil bla. blive brugt som en platform for danske virksomheder, der deltager i paneldiskussion i forlængelse af andre møder og Network events, hvor det forventes at klima og energi minister Lykke Friis vil deltage. Det danske Energi- og Miljøministerium vil deltage i flere af disse højniveaus business events. Virksomheder og organisationer interesseret i at deltage aktivt eller passivt i disse udstillinger, anbefales at kontakte Ambassaden i Mexico City. Ambassaden i Mexico City, Mexico Eksportrådgiver, Alexandra Silén Tlf.: alesil@um.dk 3

4 Energi og miljø Petrobras ønsker mindre krav til lokal produktion i Brasiliens olie & gas industri Ifølge flere medier ønsker Brasiliens statskontrolleret olieselskab, Petrobras, at reducere kravet om lokal produktion i den brasilianske olie og gas branche - en plan som regeringen modsætter sig voldsomt. Petrobras ønsker, angiveligt, at nedsætte kravet om lokal produktion fra de nuværende 65 procent til kun 35 procent for udstyr der anvendes ved udvinding, samt til konstruktion af skibe og platforme. Petrobras hævder, at de brasilianske leverandører mangler den installerede kapacitet til at kunne opfylde ordrer tidsmæssigt og til en konkurrencedygtig pris, hvilket er påkrævet for at Petrobras kan overholde historiens største investeringsplan. Dette krav bliver dog benægtet af Haroldo Lima, direktør for oliebranchens regulerende organisation, ANP. Lima udtaler at et mindre krav om lokalproduktion ikke kan komme på tale, og forklarer at det er hjørnestenen i præsident Luiz Inácio Lula da Silvas olie politik at fremme lokale skibsbyggere og leverandører, der kan drage fordel af Petrobras investeringsplaner for produktion og udforskning. Petrobras aktier er i 2010 styrtdykket med omkring 20 procent, bl.a. grundet bekymring for, at præsident Lula bruger oliegiganten som et redskab for at skabe arbejdspladser og stimulere økonomisk vækst, på bekostning af virksomhedens effektivitet og overskud. Eksperter vurderer, at mere end USD 600 milliarder skal investeres frem til år 2020 for at udvinde olie fra det såkaldte pre-salt område - et område under et tykt lag salt under havbunden, estimeret til at rumme op imod 50 milliarder tønder olie. Kritikere advarer mod at de stigende krav om lokal produktion kan forsinke pre-salt områdets udvikling, hvis udstyret ikke kan leveres til tiden, eller kan øge produktionsomkostningerne betydeligt, hvis regeringen presser Petrobras til at prioritere jobskabelse over effektivt indkøb og supply chain management. I en artikel offentliggjort af Brasil Energia (Maj 2010) rapporteres det at den brasilianske regerings olieog gasindustris mobiliseringsprogram (PROMINP) i en nylig undersøgelse af den brasilianske olie- og gasindustris konkurrenceevne i forhold til udenlandske leverandører, har identificeret flere kritiske industrisektorer, der skal forbedres markant for at opfylde Brasiliens udfordrende olie og gas krav. Den føderale regering har i den nylig overstået kapitaliseringsrunde øget deres kontrol over Petrobras og ejer nu 48% af verdens anden største olie og gas firma. Statens øget kontrol har sat spørgsmålstegn ved evnen til at balancere firmaets profit og effektivitet med statens ønske om flere arbejdspladser og øget økonomisk vækst. Det Danske Generalkonsulat i São Paulo, Brasilien Kontaktperson: Peter Efland Tlf.: +55 (11) petefl@um.dk 4

5 Energi og miljø Sightseeing busser i Mexico City kører på genbrugt madolie Mexicanske virksomheder er begyndt at efterspørge alternative energikilder, og én af vinderne er genbrugt vegetabilsk olie fra restauranter, der omdannes til biobrændstof. Værtslandet for COP16 er langsomt, men sikkert på vej mod udbredelsen af nye cleantech løsninger. Senest er der kommet fokus på genanvendelse af madolie fra hoteller, restauranter og især fast food kæder til biobrændstof. Blandt aftagerne er busselskabet ADO, operatør af turistbusserne i Mexico City. Bussernes biobrændstof leveres af producenten Biofuels de México, der også står for indsamlingen fra deltagende restauranter. Det anslås at ca. 30 % af den vegetabilske olie, der anvendes i mexicanske restauranter genanvendes, men når man inkluderer madolie brugt i den uformelle sektor og private hjem falder tallet til 7 %. Virksomheden Reoil de México håber at ændre denne tendens. Virksomheden er netop blevet udnævnt til vinder af den første årlige udgave af Cleantech Challenge Mexico i sin egenskab af at være en grøn virksomhed, der bidrager til bæredygtig udvikling, promoverer ren teknologi og samtidigt bygger på en sund forretningsmodel. Reoil de México har, i forlængelse af sit program til indsamling af olie fra store forbrugere af vegetabilsk olie, annonceret sine planer om yderligere et program rettet mod mindre leverandører og private, da disse står for op mod halvdelen af forbruget af vegetabilsk olie. Dette kan forhåbentligt bidrage væsentligt til at øge procentdelen af olie, der genanvendes. Genanvendelsen af vegetabilsk olie fra madlavning anses som vigtig, da der i dag bliver hældt meget af den brugte olie direkte ned i afløbet til skade for kloaksystemet og miljøet. Andre virksomheder videresælger olien til genanvendelse i madlavning hvilket også udgør en sundhedsrisiko. Også lokale myndigheder er med på bølgen. Myndighederne i den centrale kommune Miguel Hidalgo i Mexico City har i samarbejde med de ovennævnte virksomheder iværksat et program for indsamling hos restauranter og hoteller i området. Den producerede biodiesel anvendes herefter i køretøjer under kommunens afdeling for byfornyelse. Den nyeste trend er blot endnu et tegn på at såvel private virksomheder som myndigheder er villige til at bidrage til et renere miljø lokalt, national og globalt. Danmarks Ambassade Mexico City, Mexico Kontaktperson: Alexandra Silen Direkte tlf.: +56 (2) aksjen@um.dk 5

6 Energi og Miljø Investeringer i de brasilianske sanitets- og spildevandssektorer Den brasilianske sanitetssektor vokser hurtigt ligesom resten af økonomien. Der er i dag investeringer for omkring DKK 14 milliarder i 109 sanitetsprojekter som en del af en større ekspansion i infrastruktursektorerne, hvilket kan skabe forretningsmuligheder for danske selskaber. Den industrielle sektor følger samme mønster. I 2007 lancerede den brasilianske regering det såkaldte Programa de Aceleração do Crescimento PAC (Vækst Accelerations Programmet), som indtil 2009 foretog investeringer for BRL 40 milliarder (ca DKK 130 milliarder) i den brasilianske sanitetssektor, herunder i vand, kloakering, solidt affald og regnvand. Midlerne kom fra de føderale, statslige og kommunale myndigheder, såvel som fra private investorer og serviceydere. Samtidig blev lov /07 vedtaget i 2007, som etablerede den nationale sanitetspolitik, samt regulering og tilsyn med den grundlæggende sanitetssektor i Brasilien. Anden fase af Vækst Accelerations Programmet (PAC 2) blev lanceret i 2010 og vil vare frem til Programmet består af en pulje på mere end BRL 959 milliarder (DKK 3 milliarder), hvoraf BRL 31 milliarder (DKK 100 milliarder) skal investeres i vand og sanitet. PAC 2 er stadig i den fase hvor tilbuddene bliver evalueret, men programmet forventes at have en stor effekt på den brasilianske sanitet. For at fremme Brasiliens infrastruktur yderligere har det brasilianske Byplanlægningsministerium offentliggjort at regeringen vil investere BRL 4.5 milliarder (DKK 14 milliarder) i 109 sanitetsprojekter, som en del af PAC. I den industrielle sektor, er der et stort behov for at bringe Brasiliens spildevandsbehandling op på niveau med andre udviklede lande. De største drivkræfter for øget investering indenfor spildevandsbehandlingsudstyr er skærpet miljølovgivning, inddragelse af miljøvenlige processer i flere industrier samt besparelser gennem en reduktion af vandforbrug ved hjælp af vandrensning. De omfattende investeringer i den brasilianske vand- og kloaksektor udgør store muligheder for danske selskaber, som overvejer at gå ind på det brasilianske marked. I takt med at den brasilianske middelklasse og nationaløkonomien vokser vil efterspørgselen på sanitet samtidigt stige. Der er også markedsmuligheder for danske selskaber i forbindelse med de sanitetsprogrammer i spildevandssektoren, hvor der er et stort behov for at forsyne markedet med sofistikeret teknologi til rensning af vand og til at udvide kloaksystemerne. Sådanne teknologier kunne inkludere filtreringsudstyr, pumper og andet teknisk materiale indenfor vandrensning og kloakering. Danmarks Ambassade i Brasilia, Brasilien Kontaktperson: Eric Ribeiro Tlf.: eririb@um.dk 6

7 Økonomi og Forbrug Kom med på (skralde-) vognen Danske virksomheder med teknologier og løsninger til affaldshåndtering og zero-waste har gode kort på hånden på det argentinske marked, især hvis der med løsningerne kan påvises en hurtig økonomisk gevinst. Der bor ca. 3 millioner i Buenos Aires by, og der produceres hver dag ca tons husholdningsaffald. Ifølge affaldshåndteringsorganisationen, CEAMSE, er produktionen af husholdningsaffald steget væsentligt de seneste år. I 2005 producerede Buenos Aires således 1,4 mio. tons husholdningsaffald om året, men nåede i 2009 op på 1,8 mio. tons om året. Det er en stigning på 28,5 %. Til sammenligning producerer hele Danmark, med næsten dobbelt så mange indbyggere, 1,93 mio. tons husholdningsaffald årligt ifølge nylige beregninger fra Miljøstyrelsen. En af regeringens overordnede målsætninger er at forbedre den generelle livskvalitet og sundhed blandt befolkningen, herunder ikke mindst blandt den fattigste del af befolkningen. Dette skal bl.a. ske ved at reducere borgernes eksponering af affald uden sanitær kontrol. På baggrund heraf løber der på nuværende tidspunkt et pilotprojekt af stablen i provinserne Chubut og Tucuman, der er medfinansieret via et lån fra The World Bank. Projektet har til formål at fjerne de mange open-air lossepladser og i stedet etablere flere anlæg, der kan behandle affaldet dagligt. Hensigten er, at pilotprojektet kan udvides til at være model for et landsdækkende projekt. En ting er mulighederne i de prestigefyldte lossefaldsprojekter. Mindst lige så vigtigt er det, at den stigende politiske interesse eksemplificeret ved diverse projekter bidrager til et generelt øget fokus på bedre affaldshåndtering samt mulighederne og perspektiverne ved genbrug. På trods af det øgede fokus, er der dog langt igen. Argentina mangler i høj grad stadig teknologier og udstyr til at kunne udføre de nødvendige processer i overensstemmelse med de internationale standarder. På den baggrund åbner der sig muligheder for danske virksomheder, der tilbyder løsninger inden for affaldshåndtering og zero-waste, hvor alt affald bliver genbrugt. Mulighederne synes bla. at være i de mange nye malls og indkøbscentre, hvor en stor del af affaldet akkumuleres. Flere af de restaurationer, supermarkeder og butikker, der befinder sig her, kunne have en interesse i mere effektiv affaldshåndtering og genbrug af emballage osv., frem for blot at vente på de daglige besøg af de selvbestaltede papindsamlere. Danmarks Ambassade i Buenos Aires Kontaktperson: Bongki Engel Tlf.: boneng@um.dk 7

8 Landbrug, fiskeri og fødevarer Den chilenske akvakulturindustri bobler af optimisme Efter nogle hårde år går den chilenske akvakulturindustri en lys fremtid i møde. Med en forventet produktionsstigning på 20 % i 2011, tiltrækker sektoren mange investorer og danske eksportører af udstyr og teknologi inden for forarbejdelse og emballering gør klogt i at indstille kompasset på Chile. Den chilenske akvakulturindustri er ved et vigtigt vendepunkt. Efter ISA-virussen for et par år tilbage ramte en af landets fremmeste industrier er produktionen faldet med 70 %, mens virksomhedernes værdi er faldet 90 %. Men alt dette ser ud til at vende. Således har der de seneste måneder været en voksende produktion og den forventes inden årets udgang at været nået op på tons laksefisk. Dette er dog stadig langt fra niveauet før krisen, hvor man nåede op på tons laksefisk om året. På dette tidspunkt var Chile lige i hælene på Norge i konkurrencen om at være verdens største lakse- og ørredproducent. Men i branchen er der masser af optimisme at spore, og i 2011 forventes en stigning i produktionen på intet mindre end 20 %. Samtidig er eksporten af laksefisk til det latinamerikanske marked steget med 24,5 % i løbet af første halvår af 2010 i forhold til samme periode året før. Hvor der i 2007 var 185 mio. smolt (unge laks eller ørred der vandrer mod havet) i de chilenske vande er der i dag 70 mio. smolt. For at nå det tidligere niveau må der tages nye metoder i brug. Det er med dette for øje, at de chilenske lakseproducenter efterspørger nye investeringer. Det vurderes, at sektoren samlet set kræver investeringer for USD 400 mio. I Chile er ingen i tvivl om hvilket potentiale, der er i industrien. Landet råder over de perfekte naturressourcer til lakseopdræt, og kombineret med generationers erfaring med akvakultur, er der ingen tvivl om, at industrien snart er tilbage på sporet. Og med rentabilitetsrater på omkring % er der stor optimisme blandt producenterne med hensyn til at investeringerne nok skal komme i hus. Det er bare med at hoppe med på vognen, og nyde godt af alle de muligheder, som den chilenske akvakulturindustri tilbyder. Danske eksportører kan blandt andet byde ind med udstyr til sortering, vejning, fiskerirensning, beskæring, isning og etikettering, ligesom sektoren også efterspørger procesanlæg, distribueringssystemer og biofiltre. Danmarks Ambassade i Santiago, Chile Poul Erik Bligaard, Eksportrådgiver Direkte tlf.: +56 (2) poulbl@um.dk 8

9 Landbrug, fiskeri og fødevarer Brasilien -fremtidens store mælke-eksportør? For kun et par år siden, var Brasilien nettoimportør af meget af sit behov for mælk, herunder sødmælkspulver, smør og ost. Det forventes, ved udgangen af 2014 vil Brasilien være solidt etableret som eksportør af mejeriprodukter eftersom produktionen på hjemmemarkedet udkonkurrerer forbrugsvækst og efterspørgslen vokser på verdensmarkederne, især fra andre udviklingsmarkeder. Mens fremtiden for Brasiliens mejeriindustri ser lys ud, er der stadig en række udfordringer, der skal være opfyldt, hvis man skal nå sit fulde potentiale. Udbyttet i de brasilianske malkekvægsbedrifter er langt under konkurrenterne på eksportmarkedet. I 2009 producerede malkekøer i Brasilien i gennemsnit 1,337kg mælk. I Australien var udbyttet 5,911kg pr. ko. I Argentina blev udbyttet 4,874kg pr. ko, mens det gennemsnitlige udbytte i USA var på 9,480kg. Nogle af disse forskelle kan forklares ved klimatiske forskelle - de store tropiske områder i det nordlige og centrale Brasilien er mindre egnet til mælkeproduktion end sletterne i USA eller pampaen i Argentina - andre faktorer såsom dårlig vedligeholdelse af græsarealer, dårlig kvægbestand og svag infrastruktur bidrager også til det samlede billede. Landbrugsområderne øges fortsat og man vil være i stand til at øge mælkeproduktionen uden produktivitetsforbedringer, men eftersom nyt land bliver dyrere, må udbyttet øges for at industrien kan vokse. Regeringen såvel som de store fødevareproducenter arbejder på i samarbejde med mælkeproducenterne, at forbedre dette ved at tilskynde landmænd til at investere i græsforbedringer og kvægbestanden. Regeringen kører en række programmer, der tilbyder bløde lån til mælkefarmere, der skal anvendes til investeringer, for at øge produktionen. De brasilianske landmænd, mejerier og fødevareforædlere er derfor hele tiden på udkig efter ny teknologi og nyt udstyr. Et andet presserende problem, som branchen skal håndtere er kvaliteten på produkterne samt sporbarhed. Dette blev bragt til den offentlige opmærksomhed mod slutningen af 2007, hvor det kom frem, at en række af kooperativer, der køber rå mælk fra landmænd, havde fortyndet deres produkter med vand og kaustisk soda. Denne»mælkesvindel«skandale har ført til et fald i tilliden til mælk i Brasilien. Det faktum, at dette var i stand til at ske i mælke-industrien, der sælges gennem de formelle kanaler, har forværret tilliden til de procedurer, der garanterer forbrugernes sikkerhed. De store mængder mælk, der sælges uformelt har intet regulerende organ til at føre kontrol med kvaliteten, hvilket let kunne føre til flere sygdomsproblemer og yderligere tab af tillid til branchen. Det Danske Generalkonsulat i São Paulo Kontaktperson: Niels W. Thomsen Tlf: +55 (11) nielth@um.dk 9

10 Landbrug, fiskeri og fødevarer Øget fokus på miljømæssige påvirkninger i den stærkt voksende mineindustri Selvom det argentinske senat for nylig vedtog en lov, som begrænser minedrift på og tæt omkring landets gletsjere, er der fortsat fuld gang i Argentinas boomende mineindustri. Der er på nuværende tidspunkt gang i mere end 100 mineprojekter på forskellige udviklingsstadier. Den argentinske mineindustri har siden at der blev vedtaget et meget fordelagtigt regeringsprogram i midt halvfemserne, oplevet nærmest eksplosiv vækst. Eksempelvis blev der i 2008 investeret USD 2,3 milliarder, hvilket er en stigning på mere end 1000 % i forhold til investeringsniveauet i Der eksporteredes samme år for USD 3,9 milliarder, hvoraf hovedparten var kobber, guld og sølv. Det fordelagtige regeringsprogram består blandet andet i, at der ikke vil blive foretaget ændringer i skatteforholdene for minedrivende virksomheder gennem en 30-årig periode, samt at udstyr og maskiner til minedrift er fritaget for importtold. Fritagelsen af importtold har medvirket til at næsten alt udstyr brugt i mineindustrien er importeret. Den meget høje vækst, inden for kort tid i sektoren, betyder, at der er en fortsat stor efterspørgsel efter mange typer udstyr og maskiner. Senatets seneste beslutning signalerer, at der både i befolkningen og bland politikerne er øget opmærksomhed på minedriftens potentielle påvirkning af miljøet. Dette fokus betyder, at der ligeledes vil være et stigende behov for miljøteknologi, viden og løsninger til brug i de argentinske miner. Danmarks Ambassade i Buenos Aires Kontaktperson: Lasse Bjørn Jensen Tlf.: lasjen@um.dk 10

11 Sundhed Den mexicanske farmaceutindustri forventer at vokse med over 60 % i perioden 2009 til 2014 Mexico er det andet største medicinalmarked i Latinamerika efter Brasilien. Det er specielt efter regeringen har fået gennemført programmer, der skal sikre de fattigste i landet hjælp og medicin, at industrien er begyndt at se stor fremgang, hvilket har fået industrien til at opjustere deres målsætninger og forventninger til de kommende år. Et af de forhold, der virkelig har været med til at skabe gode tal de sidste par år, er regeringens lancering af programmet Seguro popular. Det er Sundhedsministeriet, der har skabt programmet, der giver familier uden store økonomiske midler mulighed for at få lægehjælp og medicin. Programmet er lavet, så man betaler proportionelt i forhold til sin indkomst og dem, der ingen indkomst har, får stort set gratis hjælp. Dette kræver dog, at familierne registrerer sig. Men det har samtidigt åbnet op for et stort marked for producenter, da der nu også bliver leveret medicin til helt nye grupper af befolkningen. Der er yderligere blevet lanceret et særligt program for børnefamilier med børn født efter 1. december 2006, som kan få hjælp i forbindelse med den offentlige sygeforsikring, uden ekstra omkostninger. Udenlandske investeringer og nye programmer fra regeringen har fået industrien til at opjustere deres forventninger og målsætninger. Markedet forventes at stige med over 60 % fra USD 8.31 mia. i 2009 til USD i Det er samtidig en målsætning, at forbruget af medicin kun skal stige med 1 % indtil Det skal sikres ved hjælp af regeringens nye initiativer, der skal administrere medicinforbruget for mange mennesker, og det skal være med til at komme overforbrug og gadesalg af unødvendig medicin til livs. Medicinalindustrien i Mexico er modtagelige over for endnu flere udenlandske investeringer, og kombineret med udsigten til en positiv fremtid for industrien, har det blandt andre fået den indiske medicin gigant Lupin til at investere yderligere USD 75 mio., i det mexicanske marked, gennem opkøb af lokale medicinalproducenter. Kontakt handelsafdelingen på ambassaden for yderligere information angående medicinalmarkedet. Ambassaden i Mexico City, Mexico Eksportrådgiver Allan Leest Tlf: alllee@um.dk 11

12 Økonomi og forbrug Uro på valutamarkederne: Hvad betyder det for danske virksomheder i Brasilien? For anden gang på under to uger forsøgte den brasilianske centralbank i oktober at devaluere landets valuta i forhold til US dollars, men indtil videre uden held. Den solide økonomiske udvikling og det høje renteniveau i Brasilien tiltrækker fortsat udenlandsk valuta og presser Realen op. Den 18. oktober blev afgiften på udenlandske investeringer (Financial Operations Tax) i brasilianske statsobligationer hævet fra fire til seks procent. Dette kommer i forlængelse af indgrebet den 4. oktober, hvor afgiften blev hævet fra to til fire procent. Den brasilianske finansminister, Guido Mantega, bragte meddelelsen og oplyste endvidere, at afgiften på marginindskud ved transaktioner på futures markedet samtidig ville blive forhøjet fra 0,38 procent til seks procent et marked, hvor investeringerne i slutningen af september måned lå på 200 milliarder dollars. Dette indgreb vil især ramme de kortsigtede investorer. Penge som allerede er overført til Brasilien bliver ikke ramt af afgiftsforhøjelserne. Formålet med forhøjelsen af afgiften er at forhindre yderligere styrkelse af den brasilianske valuta over for dollaren ved at reducere omfanget af udenlandske investeringer i den brasilianske Real. Heller ikke denne gang havde afgiftsforhøjelsen den ønskede effekt og Realen fortsatte med at stige i forhold til den amerikanske dollar. Selvom den umiddelbare virkning af afgiftsstigningen udeblev, så er det dog holdningen blandt flere finanskommentatorer at de forhøjede afgifter på længere sigt vil kunne have en afdæmpende effekt på kursudviklingen af Realen og muligvis resultere i en faldende tendens i forhold til dollaren. Virksomheder, som handler med Brasilien i EUR/DKK og Realer er dog knapt så påvirkede af den svingende dollarkurs. I maj måned kostede én Real 0,552 USD og for oktober var det tilsvarende tal steget til 0,59 USD. I forhold til Euro en skete der i samme periode et fald. Én Real kostede i snit i maj måned 0,44 Euro og i oktober var gennemsnitskursen faldet til 0,428 Euro. Danmarks Ambassade i Brasilia, Brasilien Tlf.: bsbamb@um.dk 12

13 Økonomi og forbrug Gør som DAMM: Brug eksportstartpakken til at komme ind på det Argentinske marked til halv pris. DAMM Cellular Systems ambition er klar. De vil have fodfæste på de interessante markeder i Latinamerika. Det er tid til, at deres radiosystemer baseret på TETRA standarden for alvor skal introduceres til kunder indenfor politi, brandvæsen og diverse industrisektorer. Efter at have etableret kontakt med lokale potentielle samarbejdspartnere og underskrevet samarbejdsaftaler i udvalgte latinamerikanske lande var tiden kommet til, at få hul igennem til de fremtidige kunder. Derfor aftaltes det, at ambassaden i Buenos Aires skulle arrangere en eksklusiv promoveringsevent for ca. 30 deltagere i ambassadørens bolig for derved at tiltrække de helt rigtige kontaktpersoner. For netop etableringen af de rigtige personlige kontakter viser sig ofte at være forskellen mellem succes og fiasko. Da de helt rette kontaktpersoner var blevet identificeret inviterede ambassadøren de pågældende personer til frokost. Efterfølgende forestod et betydeligt telefonisk opfølgningsarbejde fra ambassadens side for at sikre en så god deltagelse som muligt. Det endte med, at ud af de 27 tilmeldte deltog 25, hvilket på disse breddegrader er meget tilfredsstillende. Den regionale salgs direktør, fra Damm Cellular Systems, Sven Dohmann, udtaler om arrangementet: 13

14 Vi har på meget kort tid fået mulighed for at introducere vores virksomhed og produkter for en række vigtige beslutningstagere i vore fokussegmenter. Fra den ene dag til den anden er vi blevet en del af deres verdensbillede, når der skal vælges nye teknologier og løsninger. Med vores nye partner i Argentina har vi nu sendt et meget tydeligt signal til markedet om vores etablering i Argentina. Promoveringseventen indgik som led i den Eksportstartpakke, som DAMM Cellular System var blevet godkendt til. Konkret betyder det, at Eksportrådet yder tilskud på 50 % af den normale timepris på 800 DKK/arbejdstime. Du kan læse meget mere om Eksportstartpakke støttemulighederne her: For yderligere information om hvilke assistance din virksomhed i givet fald ville kunne få under en eksportstartpakke er du meget velkommen til at kontakte Bongki Engel. Danmarks Ambassade i Buenos Aires, Argentina Kontaktperson: Bongki Engel Tlf.: boneng@um.dk 14

15 Økonomi og forbrug Chile topper verdens eksportmarkeder Indenfor ikke mindre end 18 markeder er Chile blandt de ti største eksportører i verden. Dette viser ikke blot diversiteten i landets produktion, men også de mange forskellige muligheder for danske specialister indenfor udstyr og teknologi til denne produktion. Fra den tørre Atacama-ørken i nord over den frodige landbrugsjord i de centrale regioner til de kolde fjorde i syd råder Chile over et af de mest alsidige og mangeartede landskaber i verden. Denne geografiske diversitet skaber gunstige forhold i landets mange produktive sektorer, og er hovedårsagen bag Chiles førende position på verdensplan i en række vigtige sektorer. En af Chiles stærkeste trumfer er minesektoren, hvor Chile er kendt verden over for at være den førende kobberproducent, med over 35 % af verdens kobberproduktion. Mens landet allerede eksporterede 5,3 mio. tons kobber i 2009, viser tallene for 2010, at Chile bliver ved med at styrke sin position på verdensmarkedet. Det statslige kobberselskab Codelco s overskud var således efter første kvartal 2010 mere end 3½ gange så stort som samme periode året før. Men også inden for metaller er de chilenske mineproducenter med i verdenseliten. Eksempelvis er Chile den tredjestørste molybdænproducent og sjettestørste sølvproducent i verden. Under 20 % af udstyret og teknologien til denne enorme sektor kommer fra Chile selv. Det betyder, at behovet for udstyr og teknologi udefra er kæmpe stort. Der er derfor afsat gigantiske beløb til investeringer i minesektoren (forventet 50 mia. USD over få år!), og danske eksportører med udstyr, teknologi og services til denne sektor går derfor gyldne år i møde. I de centrale regioner er der som sagt gunstige landbrugs- og plantageforhold, og Chile er den største eksportør i verden af blommer og druer. Landets avokadoeksport indtager en andenplads, mens både kiwieksporten og hindbæreksporten er de tredjestørste i verden. Hertil kommer en fjerdeplads blandt ferskeneksportører, og to femtepladser for henholdsvis blåbær og æbler, hvor Chile i sidstnævnte kategori er den største eksportør på den sydlige halvkugle. Endelig er Chile den niendestørste eksportør af pærer i verden. Al denne eksport fordrer moderne teknologi, der kan sikre at varerne bevarer kvalitet og smag når de ankommer til eksportmarkederne. Her er der behov for danske eksportørers udstyr, teknologi og knowhow. 15

16 Chile er ligeledes for alvor kommet på verdenskortet som vinproducent, og er den femte største eksportør i verden, efter traditionelle eksportører som Italien, Spanien, Frankrig og Australien. Chile er desuden danskernes foretrukne vinproducent, og har dermed overgået Frankrig i eksporttal til det lille land mod nord. De mange fjorde og indre farvande mod syd er med til at fremme den næststørste produktion af ørred- og lakseopdræt. Endvidere er Chile den andenstørste producent af fiskemel i verden efterfulgt af Danmark og Norge. Inden for eksport af svinekød indtager Chile en imponerende sjetteplads kun overgået af store lande som Canada, Brasilien og Kina samt USA og EU. Også her efterspørges der moderne teknologi, udstyr og knowhow, der kan sikre en fortsat stigende produktion og at produkterne bevarer den rette kvalitet ved ankomst. Endeligt er Chile den tredjestørste eksportør af cellulose i verden. Danmarks Ambassade i Santiago, Chile Kontaktperson: Handelschef, Laurids Refslund Direkte tlf.: +56 (2) lauref@um.dk 16

17 Økonomi og forbrug Chilensk forbrugertillid skaber grobund for danske eksporteventyr Mens vækstraterne for den chilenske økonomi overgår alle forventninger, har den chilenske forbrugertillid nået et historisk højt niveau. Det er særligt inden for bolig og design samt kosmetik man mærker de gode takter. Mens den chilenske økonomi har mere end opfyldt vækstprognoserne for i år på 5 %, har forbrugertilliden nået et historisk højt niveau. Ifølge en undersøgelse fra det chilenske handelskammer, Cámara de Comercio de Santiago, og markedsundersøgelsesvirksomheden Opina er forbrugertillidsindekset fra juni til december steget med 7,8 point til det historisk høje 61,7 point (på indeks 100). Og forventningerne ser ikke ud til at tage af fremover. Hvor andelen af forbrugere som forventer at landets økonomi forbedres inden for et år var på 63 % i juni, var den i september steget til 74 %. Der er dermed også fremover tillid blandt de chilenske forbrugere, og derfor god grund til at tænke på Chile som stedet for det næste eksporteventyr. Undersøgelsen viser, at det særligt er inden for bolig og design, at man kan forvente et stigende forbrug, men også detailhandlen har oplevet store vækstrater den seneste tid. Detailhandlen er således steget med 18,8 % i juli i forhold til samme måned året før, hvilket dels skyldes en voksende middelklasse med et stigende forbrug og det stigende antal shoppingcentre og malls. Særligt kosmetikbranchen nyder godt af de gode tider. Selvom salget faldt med 6 % i marts grundet jordskælvet i februar, har det siden da kun været positive tal i salget. Fra januar til juli har stigningen i gennemsnitlig været 7,2 % i forhold til samme periode året før, mens salget i kosmetikindustrien i juli måned steg med hele 11,4 %. I 2009 nåede kosmetikhandlen en værdi af USD mio. De største stigninger findes inden for makeup og parfume, men også inden for hudpleje- og hårprodukter er der gode resultater. Danske virksomheder inden for kosmetik og skønhedsbranchen har derfor gode eksportmuligheder på det chilenske marked. Landet er spækket med en lang række forskellige apoteker, de såkaldte farmacias, og skønhedsbutikker, hvor der blandt andet forhandles makeup og skønhedsprodukter. Herudover udgør de mange shoppingcentre og malls et godt springbræt for at nå ud til de chilenske forbrugere. Den Danske Ambassade i Santiago, Chile Kontaktperson: Poul Erik Bligaard Direkte tlf.: +56 (2) poulbl@um.dk 17

18 IT og kommunikation Mexicos IT industri tilbage på ret kurs Der er fornyet vækst i den mexicanske IT sektor; en sektor der samtidigt undergår strukturforandringer blev et hårdt år for IT sektoren, hovedsageligt som resultat af en devaluering af pesoen, skatter på IT services og en generel økonomisk nedgang med dertil følgende arbejdsløshed. Fra en årlig vækst i 2008 på 11 %, oplevede IT sektoren i 2009 en nedgang på 14 %. Denne nedgang ser dog ud til at vende igen i år med en forventet vækst på 11 % og dermed vil sektoren være tilbage på sit niveau fra 2008 med en værdi på USD 13,35 mia. (ca. 71 mia. kr.). Sektoren nyder godt af fornyet statsligt fokus på teknologisk infrastruktur og e-government. Allerede i 2009 var der intentioner om at øge statslige investeringer med en tredjedel, men grundet den økonomiske situation blev disse investeringer trukket tilbage. Nyinvesteringerne er i 2010 tilbage på bordet og forventes at stige i kommende år, hvilket lover godt for fortsat vækst i sektoren. Vækst i IT services og software Det er hovedsageligt software og serviceområdet, der oplever vækst. Markedet for IT services voksede 14,7 % fra 2009 til 2010, efter et fald på 8 % fra 2008 til Dette betyder alligevel, at markedet ikke blot har overvundet krisen i 2009, men endda er vokset 5,9 % i perioden Det samlede marked for IT services i Mexico er nu USD 3,48 mia. (ca. 18,5 mia. kr.) Det er såvel statslige institutioner som private virksomheder, der bevæger sig mod IT løsninger baseret på eksterne service leverandører. IT området er blevet et vigtigt strategisk element for konkurrencedygtighed og man søger derfor efter nye måder at optimere på. Desuden vinder Mexico indpas som global spiller på markedet for outsourcing af IT services fra EU og specielt USA. Dette giver plads til specialiserede IT rådgivningsvirksomheder og konsulenter. 18

19 Muligheder for danske leverandører Større IT projekter for regeringen og store virksomheder udføres ofte af udenlandske leverandører, mens mindre virksomheder og lokale myndigheder oftest bruger nationale leverandører. For virksomheder med interesse i sektoren afholdes messen B3 Forum Broadband for Business d februar Messen er åben for udstillere med speciale i business løsninger indenfor IT og telekommunikation, software, datasikkerhed mm. Ambassaden i Mexico City Kontaktperson: Handelschef, Jakob Tvede Tlf.: jaktve@um.dk 19

20 IT og kommunikation E-banking og M-banking vinder terræn i Chile Hjulpet godt på vej af en stigende internetpenetration er e-banking for alvor er ved at konsolidere sig i Chile. Selvom Chile har en de største penetrationsrater i regionen, er ambitionerne endnu højere, og der sigtes mod at nå OECD-niveau. Samtidig vinder mobile-banking markedsandele. Dette medfører en stigende efterspørgsel inden for intelligente applikationer og sikkerhedsløsninger, hvor danske eksportvirksomheder kan byde ind med produkter og knowhow. I Chile har man i løbet af de seneste ti år oplevet en kraftig stigning i antallet af e-bankingbrugere. Således er der i dag næsten 3 mio. brugere af e-banking, hvilket er ni gange flere end i De imponerende vækstrater kommer i kølvandet på en stigende internetpenetration, og det forventes fremover at e-banking vil stige med op mod 200 %. Adgang til internettet ses som et helt vitalt element i Chiles udvikling. Generelt er kvaliteten af internetforbindelserne i Latinamerika lave, og selvom Chile har et af de bedste internet i regionen, plages landet stadig af langsomme forbindelser. Når man taler om udbredelse per indbygger har Chile med 10,39 % den højeste bredbåndspenetration i Latinamerika, skarpt efterfulgt af Argentina og Brasilien. Kigger man på udbredelse per hjem ligger Chile på 30 %. Dog er der store ambitioner om at nå op på OECD-niveau, som typisk ligger omkring 50 %. Dette er et naturligt mål hvis landet vil forbedre uddannelse og fremme handel og innovation. Med regeringsinitiativer, investeringer fra det private erhvervsliv og initiativer fra brancheorganisationerne forventer Chile på kort tid at nå op på OECD-niveau både hvad angår udbredelse og kvalitet. Det er dog særligt inden for m-banking at der for alvor sker noget i disse år. Chile har en mobilpenetration på over 100 %, og udbredelsen af smartphones er hovedårsagen bag den stigende interesse og brug af m-banking. Bare i 2010 er antallet af m-bankingbrugere fordoblet, og det forventes, at m-banking på lang sigt vil erstatte kreditkortet, som lige nu er den mest udbredte form for betaling. Blandt fordelene ved m-banking kan nævnes hurtigere og lettere adgang, uafhængighed af bankfilialer og hæveautomater, samt lavere omkostninger. Man kan betale fakturaer, tjekke saldo, og tanke taletid hvor og hvornår som helst. Dog stiller den udvidede adgang en række sikkerhedskrav, og det er her danske virksomheder med viden og knowhow på IT-området skal have antennerne ude. Der er mange muligheder for at byde ind på det chilenske marked med intelligente løsninger og sikkerhedsapplikationer. Ambassaden i Santiago, Chile Kontaktperson: Aksel Jensen Direkte tlf.: +56 (2) aksjen@um.dk 20