nordisk religion, historie og samfund

Transkript

1

2

3 Leif Nordberg Island nordisk religion, historie og samfund Frydenlund

4 Island nordisk religion, historie og samfund 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN Forlagsredaktion : Vibe Skytte og Heidi Fjelstrup Korrektur : Peder Norup Grafisk tilrettelæggelse : Urte Katrine Andersen Grafisk produktion : Balto Print, Litauen Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. : post@frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på

5 Indhold Forord 7 Nordisk religion 9 Nordisk religion : Asatroen 11 Kildematerialet 13 Fortolkninger 14 Myte, kult og riter 16 Verdens skabelse og Ragnarok 28 Guderne 40 Odin gudernes konge 42 Thor torden- og krigsgud 47 Freja kærligheds- og krigsgudinde 51 Balder retfærdighedens gud 54 Loke falskhedens gud 59 Religion i Island i dag 62 Historie 65 Norden i vikingetiden 67 Kilderne vores viden om vikingetiden 67 Vikingernes samfundsstruktur 69 Kongemagten 76 Vikingetogter 79 Religionsskiftet 81 Eftertidens syn på vikingetiden 82 Islands historie ca Ultima Thule Islands opdagelse 84 Nybyggernes liv på øen 86 Opdagelsen af Grønland og Amerika 87 Vinland 90 Islands samling og styring Altinget 92 Sagatid 94 Kristendommen kommer til Island 95 Guldalderen 98 Det islandske samfunds opløsning Under fremmed styre Det norske overherredømme Lovene håndhæves 104 Kirkens stigende magt 105 Den mørke tid 105 Den sorte død 106 Kalmarunionen det danske styre 107 Konflikt med England i 1400-tallet 108 Reformationen i 1550

6 109 Hårde tider 121 Lys i mørket 123 Den islandske revolution i Kampen for uafhængighed 127 De nye tider Forfatningen af Fremskridt 135 Hjemmestyre Island under 1. Verdenskrig Kongeriget Island Økonomisk vækst og krise 142 Island under 2. Verdenskrig 144 Republikken Island fra Moderniseringen af Islands erhvervsliv 146 Den politiske udvikling 149 Islands udenrigspolitik 150 Torskekrigene Finanskrisen Samfund 165 Fra traditionelt til senmoderne samfund 167 Det traditionelle Island 168 Det moderne islandske samfund 170 Det senmoderne Island 174 Informationssamfundet 175 Globalisering 175 Sociale forandringer i det senmoderne samfund 177 Risikosamfundet 180 Islandsk identitet 182 Ligestilling i Island 185 Demokrati og politisk magt i Island 188 Hvem har mon magten i denne sag? 191 Det politiske system i Island 195 Altingsvalg 197 De politiske partier i Island 199 Islandsk økonomi 204 Velfærdssamfundet 204 Det økonomiske grundlag 206 Finanskrisen i Island 209 Icesave-loven 214

7 Forord Island har trukket store overskrifter i Danmark i løbet af det seneste årti. Først var der finansvikingerne, der opkøbte Magasin du Nord og Illum, luftfartsselskabet Sterling samt ejendomsselskaber m.m. i Danmark, siden vendte den islandske økonomi med ét slag fra væksteventyr til en styrtende nedtur, da finanskrisen satte ind i I foråret 2010 lammede askeskyer fra den islandske vulkan Eyafjällajökul lufttrafikken i det meste af Europa i en længere periode. Nu hvor eurozonen er sunket ned i et næsten udsigtsløst morads af gæld og mangel på vækst, så er Island igen på vej tilbage med et økonomisk mirakel med vækst og blomstrende overskud på betalingsbalancen. Herudover har Island også en spændende historie, der strækker sig helt tilbage fra vikingetiden. Island er derfor oplagt som tema i undervisning. Bogen er i første række skrevet til den tværfaglige undervisning i kultur- og samfundsfagsgruppen på hf med selvstændige afsnit til religion, historie og samfundsfag. Derfor er bogen også egnet til undervisning i de tre fag i alle gymnasiale og lignende uddannelser, samt studiekredse også uden for undervisningssektoren. Bogens første del omfatter den nordiske religion i vikingetiden og dækker læreplanens krav om en tredje religion. Alle tekster er i oversættelse eller gendigtning, og jeg har anvendt flest mulige forskellige oversættelser, såvel ældre som moderne. Til denne del har jeg fået hjælp af cand.mag. Elisabeth Rasmussen, VUC Lyngby, som har gennemgået manuskriptet og bidraget med konstruktiv kritik, rettelser og værdifulde forslag. Det arbejde skylder jeg stor tak for. Anden del er en historiedel, der indledes med et generelt kapitel om vikingetiden som en del af kernestoffet : den nordiske historie og identitet. Herefter følger en kronologisk gennemgang af Islands historie fra bosættelserne i vikingetiden til nutidens finanskrise. Denne del beskriver bl. a. tiden som selvstændig nybyggerrepublik med Altinget og Island som mere eller mindre udsultet koloni under norsk og dansk herredømme. Kristendommens indførelse og indførelsen af Reformationen under tvang, samt den langvarige selvstæn- 7

8 dighedskamp, der kulminerede med oprettelsen af den islandske republik i 1944, beskrives indgående. Kildetekster til historiedelen kan findes på Tredje del omhandler Island i samfundsfaglig belysning. Her gennemgås Islands udvikling fra traditionelt til senmoderne samfund, demokrati og det politiske system i Island. Denne del afsluttes med en gennemgang af Islands økonomi og velfærdssamfund. Bogen er således dækkende for læreplanernes krav til fagligt indhold på områderne områdestudium, globalisering, identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund, religiøse og politiske brud i dansk og europæisk perspektiv samt det gode samfund. Jeg skylder tak til en række KS- og historiehold på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg for at have været med til at afprøve forstadier til manuskriptet. Desuden takker jeg lektor Lise Rasmussen, Københavns VUC, for tålmodig læsning af manuskriptet og rettelser af mine sproglige fadæser. Leif Nordberg 8

9 Nordisk religion

10 Nordisk religion : Asatroen 11 Kildematerialet 13 Fortolkninger 14 Myte, kult og riter 16 Verdens skabelse og Ragnarok 28 Guderne 40 Odin gudernes konge 42 Thor torden- og krigsgud 47 Freja kærligheds- og krigsgudinde 51 Balder retfærdighedens gud 54 Loke falskhedens gud 59 Religion i Island i dag 62

11 Nordisk religion : Asatroen Asatroen er en nordisk religion. Det er vikingernes religion, og den har rødder, der strækker sig langt tilbage i tid. Omkring år 700 blev den udformet på en særlig måde og dyrket frem til kristendommens indførelse i slutningen af vikingetiden. I Island blev asatrossamfundet godkendt af Altinget i 1972, og asatrossamfundet Forn Sidr blev dannet i 1977 i Danmark. Det fremgår af en artikel fra Kristeligt Dagblad, 21. juni 2007, at der er sket en kraftig vækst i antallet af asatroende i Danmark. I 2003 fik Forn Sidr godkendelse som trossamfund, og siden er medlemstallet vokset til det dobbelte. Religionssociologen Morten Warmind fra Københavns Universitet har undersøgt, hvem der er medlemmer af Forn Sidr, og hvor mange blótlaug der er tilknyttet Forn Sidr. Han anslår, at der findes omkring asatroende i Danmark og mere end 30 blótlaug. Asatroen bygger især på den islandske skjald og lovsigemand Snorri Sturluson, der bl. a. skrev Den yngre Edda og Heimskringla, der henholdsvis kan betegnes som en slags lærebog for digtere og en samling af norske kongesagaer. Den officielle nordiske religion i vikingetiden var Godernes asatro. Goderne var høvdinge, der samtidig havde det kultiske lederskab. Goden var derfor den storbonde, der havde ansvaret for forholdet til guderne. Goderne dyrkede et stort antal guder og magter, som var både kvindelige og mandlige. De bedst kendte guder er bl. a. Odin, Thor, Balder, Loke, Frej og Freja. Goderne dyrkede de udvalgte guder i specielle gudehuse opført på hellige steder eller hyppigst indenfor i de største gårde. De nybyggere, der slog sig ned i Island, var først og fremmest norske høvdinge med deres familier og deres trælle. Det var også høvdinge, der fungerede som præster for asatroen altså goder. Asatroen er således først og fremmest elitens høvdingenes tro. Asatroen adskiller sig fra folketroen, men med sin tro på nisser, alfer og trolde fletter folketroen sig ind i asatroen, og det kan derfor ofte være svært at skelne mellem dem. Folketroen er stærk i Island selv i vore dage, hvor undersøgelser ifølge Árni Björnsson i bogen Íslenskt vættatal viser, at 53 % af befolkningen tror på alfer eller i det mindste ikke vil 11

12 afvise deres eksistens. Islændingene kom ligeledes ind på en klar førsteplads i en vesteuropæisk undersøgelse om tro på spøgelser. Den moderne asatro er en såkaldt neopaganisme, et begreb der kan defineres som en moderne interesse for førkristen religion. Paganism er det engelske udtryk for hedenskab, og begrebet stammer fra paganus på latin. Asatroen i moderne form er vokset ud af 1970 ernes eksperimenterende religionsformer, hvor man har genfortolket Snorri Sturlusons tekster. Den moderne asatro er således ikke nødvendigvis en tro, der ligger i direkte forlængelse af vikingernes tro. Billedsten fra Gotland, der viser modtagelsen af de døde krigere i Valhal. 12

13 Kildematerialet I religionsundervisningen læses ofte mange tekster med normativt indhold. Der fandtes imidlertid ikke normative tekster i nordisk religion. Vores viden om nordisk religion stammer hovedsagelig fra mundtligt overleverede myter og ritual praksis. De væsentligste skriftlige kilder fra Norden er derfor skjaldedigte, som først blev nedskrevet omkring år af kristne forfattere. Det diskuteres stadig i forskerkredse, hvor meget kristendommen har påvirket nedskrivningen. Kilder uden for Norden stammer mest fra arabiske udsendinge og tyske munke, der har været i kontakt med vikingerne og fortæller om disses hedenske djævelskab. Arkæologiske kilder Genstande som gravfund, bygninger, udsmykninger af forskellig art samt runeindskrifter. Skriftlige kilder fra Norden De islandske sagaer nedskrevet i og 1300-tallet. Den yngre Edda og Heimskringla af Snorri Sturluson ( ). Den ældre Edda. En ældre digtsamling med gudefortællinger, nedskrevet omkring Danernes bedrifter af Saxo Grammaticus ( ca ca ). Skriftlige kilder uden for Norden Skrifter af de arabiske udsendinge og handelsmænd Ibn Fadlan og Ibn Rusta, der levede i det 10. århundrede. De hamburgske ærkebispers historie og Nordens beskrivelse ( ca ) af Adam af Bremen, der var leder af domskolen i Bremen. Kaldes også Adam af Bremens krønike. I det bevarede skriftlige kildemateriale er mytologien og kosmologien beskrevet langt mere indgående end ritualerne. 13

14 Fortolkninger I 1600-tallet blev den islandske litteratur kendt i det øvrige Norden. Her blev myterne på det nærmeste opfattet som autentiske beretninger om landenes ældste historie. Under 1800-tallets nationalromantiske strømninger øgedes interessen for vikingetidens bedrifter og den nordiske mytologi. Især digteren Adam Oehlenschläger ( ) og digteren og præsten N.F.S. Grundtvig ( ) tog del i begejstringen. Oehlenschläger ønskede i en prisopgave fra Københavns Universitet den nordiske mytologi indført i kunsten i stedet for den antikke. Han skildrer i bogen Nordiske digte den nordiske gudeverden fra den fulde blomstring til dens endelige fald. Grundtvigs mytologiske interesse var både videnskabelig, personlig og religiøs. Han skildrer i digtet Gunderslev skov fra 1808, hvordan han er parat til selv at knæle for et hedensk alter :»Og hellige Andagt fylder mit Bryst. Jeg iler, jeg iler med vingede Fjed, For Asernes Alter at kaste mig ned, Og prise de hensovne Guder«. I sin afhandling Om religion og liturgie giver Grundtvig udtryk for en romantisk farvet religiøsitet, hvor den nordiske religion peger frem mod den kristne. I begyndelsen af 1900-tallet opstod der i Tyskland og Østrig flere bevægelser, der dyrkede fordums idealer trofast. En af disse tyske bevægelser var Thuleselskabet, hvor flere medlemmer spillede en rolle i forbindelse med dannelsen af nazipartiet i Tyskland. Thuleselskabet troede på en fortidig nordisk helterace fra det mytologiske Thule, der var alle andre overlegne. Selv var Hitler ikke medlem af Thuleselskabet, men forbindelsen betød, at det i årene efter 2. Verdenskrig blev mistænkeliggjort at forsøge at genoplive den nordiske religion. Den franske sprogforsker og religionshistoriker Georges Dumézil ( ) repræsenterede en nyere sociologisk opfattelse af den nordiske religion. Med teorien om den såkaldte trefunktionalitet i de forskellige samfund og deres myto- 14