Dansk i grundforløbet

Transkript

1

2 Dansk i grundforløbet

3

4 Torben Jakobsen og Jens Jørgensen Dansk i grundforløbet lærervejledning Frydenlund

5 Dansk i grundforløbet lærervejledning 1. udgave, 1. oplag, 2013 Forfa eren og Bogforlaget Frydenlund ISBN Forlagsredak on: Thea Emborg Korrektur: Bodil Wi Dahlin Grafi sk lre elæggelse: Debora á Reynatrøð Grafi sk produk on:graphy CemS, Spanien Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun lladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skri lige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: post@frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på

6 Indhold Forord...7 Lek on 1 Introduk on l faget Lek on 2 Camilla Christensen: Veninder, del Lek on 3 Camilla Christensen: Veninder, del Lek on 4 Naja Marie Aidt: Ond i sulet, del Lek on 5 Naja Marie Aidt: Ond i sulet, del Lek on 6 Anders Bodelsen: Alt er lladt, del Lek on 7 Anders Bodelsen: Alt er lladt, del Lek on 8 Frems llingsformer Lek on 9 Herman Bang: Foran Alteret, del Lek on 10 Herman Bang: Foran Alteret, del Lek on 11 Mar n Andersen Nexø: Lønningsdag Lek on 12 Merete Pryds Helle: Mørknings men, del Lek on 13 Merete Pryds Helle: Mørknings men, del Lek on 16 Rimtyper og rimstrukturer, del Lek on 17 Rimtyper og strukturer, del

7 Lek on 18 Analyser af raptekster, del Lek on 19 Analyse af rap-tekster, del Lek on 20 Vita Andersen: Det smukke rum Lek on 21 To lyriske digte Lek on 23 Introduk on l sagprosa og processkrivning, del l Lek on 24 Introduk on l sagprosa og processkrivning, del Lek on 25 Meningsar kler, del Lek on 26 Meningsar kler, del Lek on 27 Mundtlighed, del Lek on 28 Mundtlighed, del Lek on 29 Mundtlighed, del Lek on 30 Mundtlighed Lek on 31 Kor ilmanalyse, del Lek on 32 Kor ilmanalyse, del Lek on 33 Reality-tv, del Lek on 34 Reality-tv, del Lek on 35 Reality-tv, del Google-dokumenter i undervisningen Li eratur

8 Forord Dansk i grundforløbet er i høj grad blevet et fælles projekt for dansklærere i gymnasiet. I forbindelse med overgangen til studieretningsforløbet sker der så mange klasseskift, at alle dansklærere må rette ind og stort set lave det samme i det første halve år. Og hvad skal man så lave? Det giver vi et bud på her. Forløbet er afprøvet af Ringkjøbing Gymnasiums dansklærere: Viggo Kleister, Betina Holmgaard, Niels Secher Hansen og Ulla Breinholt. Deres kritikpunkter og gode råd har været uundværlige for os i forbindelse med bogens tilblivelse. På Ringkjøbing Gymnasium består forløbet af 35 lektioner a 60 minutter. Vi har valgt at sætte tre elastiktimer ind, så der også er tid til at snakke om skriftlige afleveringer, lære at sætte komma og så videre. Selve materialet består af flere elementer. Tekstantologien består af varierede teksttyper. En del af dem er nogle, som eleverne kan have mødt før i deres skolegang, og en del vil virke fremmede. Der er flest noveller, da den litterære analyse er i centrum i gymnasiet. Centralt i analysen står grundighed, systematik og dokumentation samtidig med, at man ikke må glemme oplevelsen. Dette prøver vi at tage højde for i tilgangen til novellerne. Det sproglige aspekt er integreret i tekstanalysen. Den sproglige analyse skal have til formål at understøtte tekstanalysen og må ikke blive et formål i sig selv. 7

9 Dansk i grundforløbet Den litterære tekstanalyse er central i analysen af lyriktekster. Her har vi valgt rap-tekster som indgang vel vidende, at denne type tekst kan forekomme fremmed for ældre dansklærere. Til gengæld plejer eleverne at være begejstrede, og det er vores erfaring, at netop denne type tekst er med til at sætte nogle elever i gang, som ellers sjældent kommer på banen i dansktimerne. Der er dog også eksempler på lyrisk analyse og mere traditionel lyrik. Det er ikke sikkert, at man kan nå mediedelen i grundforløbet, men vi har alligevel taget nogle eksempler med fra denne del af danskfaget. Der er en introduktion til den skriftlige genre kronikken samt analyser af nogle meningstekster. Dette efterfølges af et kort forløb om mundtlighed. Afslutningsvis er der analyser af kortfilm og reality-tv-serier. Oversigten over faglige begreber er ikke skrevet som en lærebog, som eleverne umiddelbart kan gå til. Det vil være absolut nødvendigt, at læreren kommer med supplerende eksempler og forklaringer undervejs. Vi har med vilje gjort listen såvel som definitionerne så korte som muligt og har derfor været tvunget til at foretage en række valg samt fravalg. Hensigten er, at eleverne skal bruge Faglige begreber som et opslagsværk. Der er normalt ikke tradition for en lærervejledning i de gymnasiale uddannelser, men nu prøver vi. Til hver lektion er der forslag til materiale og lektier samt en temmelig detaljeret plan for gennemgangen minut for minut. Der er forslag til arbejdsopgaver, arbejdsspørgsmål samt forslag til tolkninger. Disse er på ingen måde udtømmende, men ment som inspiration til underviseren. Alle forslag til arbejdsopgaver er bygget op om Cooperative Learning. Her har vi anvendt Spencer Kagans og Jette Stenlevs bog Cooperative Learning. Vi anvender Cooperative Learning, fordi det efter vores erfaring giver større elevaktivitet, mere fokuseret teamarbejde og mulighed for mere variation i undervisningen. Samtidig fastholdes en struktureret og tekst- 8

10 Forord nær tilgang til danskfaget. Man behøver dog ikke at anvende Cooperative Learning for at få fornøjelse af lærervejledningen; alle arbejdsopgaver kan sagtens foregå som traditionelt gruppearbejde og klasseundervisning. En vigtig ting ved Cooperative Learning er, at man presser eleverne til det yderste og øger deres fokus. Dette kan gøres ved at lade eleverne løse en opgave på tid. En udmærket elektronisk tidtagning kan findes på Derudover har vi i et vist omfang forsøgt at inddrage Blended Learning i flere af lektionerne som led i en større grad af variation og for at pege fremad mod mere motivation og inddragelse af eleverne. Vi mener, at Cooperative Learning og Blended Learning arbejder fint sammen med smartboards, der også lægger op til større grad af elevinteraktion. Undervisningsmaterialet er primært beregnet på grundforløbene i de gymnasiale uddannelser, men vi mener også, at det kan anvendes i 10. klasse i folkeskolernes overbygning, i 9. og 10. klasse på de gymnasieforberedende efterskoler samt som undervisningsmateriale på de fagdidaktiske pædagogikumkurser. Materialet kan også anvendes i lærerseminarernes danskundervisning om udskolingen. Materialet henvender sig i høj grad til nyuddannede lærere, men mon ikke også erfarne lærere kan hente rigtig meget inspiration i undervisningsmaterialet, som har mange ideer til variation og større elevaktivitet. God fornøjelse, Torben Jakobsen og Jens Jørgensen 9

11

12 Lek on 1 Introduk on l faget Eleverne har som regel ikke læst noget til den første dansktime og skal derfor have en kort og overskuelig tekst at arbejde med. Vi begynder med Emil Aarestrups digt Angst som udleveres til eleverne uden titel og forfatterangivelse. Digtet skal gengives i sit oprindelige sprog. Læreren indleder med at læse digtet højt for klassen og udleverer derefter disse arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål l sproget i digtet: Hvilket slags ord er hold? Hvilken form står det i? Hvilket slags ord er fastere? Hvilken form står det i? Hvilket slags ord er endnu? Hvilket slags ord er som. Hvilken funktion har det i sætningen? Arbejdsspørgsmål l digtets indhold: Hvad handler digtet om? Er forfatteren en mand eller en kvinde? Hvornår er det skrevet? Foreslå en titel til digtet. Formålet med spørgsmålene er at vise, hvordan nærlæsning og sproglige iagttagelser er med til at give en forståelse af tekstens indhold. Det skal understreges over for eleverne, at man 11

13 Dansk i grundforløbet skal kunne begrunde sine udsagn ud fra, hvad der står i teksten. Man skal ikke gætte sig til en betydning eller begynde at digte videre. Ved de fire sproglige spørgsmål giver eleverne som regel de danske betegnelser for ordklasser og bøjningsformer. Her kan læreren supplere med de latinske. Svar l arbejdsspørgsmålene: Hold er et verbum i imperativ. Fastere er et adjektiv i komparativ. Formen antyder, at de to personer i digtet allerede er i en omfavnelse. Endnu er et adverbium, som betegner tid. Ordet viser, at»blod og Varme«ikke er noget evigt, men i stedet er tidsbegrænset. Som er en konjunktion, der kan bruges som sammenligningsled. I dette tilfælde sammenlignes der med noget flygtigt. Arbejdsspørgsmålene til digtets indhold er mere åbne og lægger dermed op til elevernes engagement. I den fælles opsamling er formålet, at eleverne øver sig på at begrunde deres udsagn ud fra tekstens indhold. Et eksempel på dette kan være, at»dine runde Arme«tyder på, at jeget er en mand, da en kvinde har runde arme, hvorimod en mand har muskuløse arme. Hvis forfatteren identificerer sig med jeget, er digtet altså skrevet af en mand. Når eleverne skal give digtet titel, foreslår de fleste noget med afsked. Ofte er dette knyttet til deres fortolkning af digtet, da mange mener, at det handler om to mennesker, der tager afsked med hinanden, fordi den ene skal i krig eller dø. Derfor tidsfæster eleverne ofte digtet til omkring Anden Verdenskrig. Til sidst præsenteres eleverne for digtets korrekte titel og forfatterens navn. Titlen Angst peger på det almene, eksistentielle indhold. Man kan gøre opmærksom på, at der ikke er nogen paradisforestillinger i digtet. Der er kun frygt for tilin- 12

14 Lek on 1 tetgørelse og død. Kærligheden kan fortolkes som værende en trøst. Vi skal dø og adskilles, men har dog kærligheden som livgivende element. 13