FORFATTEREN. Tema: Kom ud i det store udland Gode ideer til de sociale medier Forfatteren får en ny rolle

Transkript

1 FORFATTEREN Tema: Kom ud i det store udland Gode ideer til de sociale medier Forfatteren får en ny rolle

2 leder E-bøger til låns Ifølge kulturministeren lever vi i en digital mellemtid. En stadigt større del af samfundslivet udfolder sig via de digitale medier, men her i mellemtiden lever vi stadig med mange af strukturerne fra den gamle verden, mens fx de digitale forretningsmodeller ikke er på plads endnu. Sagt på almindeligt dansk betyder det, at ingen endnu har fundet opskriften på, hvad forlag og forfattere, aviser og journalister, musikere og pladeselskaber skal leve af i den digitale fremtid. Forbrugerne har nemlig en forventning om, at når noget findes på nettet, skal det helst være gratis eller i det mindste meget billigt. Bibliotekerne har været tidligt ude med digitale udlån af bøger på ereolen. dk, lydbøger på netlydbog.dk, musik på bibzoom.dk og film på filmstriben. dk. Ikke alle kommuner giver borgerne hele viften af tilbud, for den enkelte kommune skal selv købe sig adgang for et vist beløb pr. borger pr. år. Ikke desto mindre har 96 af landets 98 kommuner været med i den etårige forsøgsordning med udlån via ereolen.dk. Her har lånerne kunnet hente både nye og gamle e-bøger til låns i en måned ad gangen, ganske gratis. Samtidig har Kulturstyrelsen nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan der kan indføres biblioteksafgift på digitale bøger, og i den forbindelse har Forfatterforeningen nedsat et internt udvalg, der skal følge arbejdet og bidrage med forslag og erfaringer. Det bliver ikke nogen let opgave, for udviklingen går stærkt. I slutningen af oktober brød forhandlingerne mellem Forlæggerforeningen og bibliotekerne om at forny ereol-aftalen sammen, fordi flere af de store forlag mente, det gratis udlån blokerede for, at der blev skabt et marked for salget af danske e-bøger til private. Adskillige kulturpolitikere, inkl. ministeren, har kraftigt opfordret forlagene og bibliotekerne til at genoptage forhandlingerne og finde frem til en ny model, der tager hensyn til, at bibliotekerne ikke må udkonkurrere privatsalget. Men i løbet af de få uger siden sammenbruddet i forhandlingerne er der opstået en ny situation. Der er nu to nye tjenester på vej, ebib.dk og e-bog. nu, som også tilbyder udlån af e-bøger via bibliotekerne. Det betyder, at der ikke længere er tale om én aftale mellem biblioteker og forlag, men om fri konkurrence mellem forskellige tjenester. E-Reolen fortsætter som et tilbud fra bibliotekerne til forlagene. Samtidig kommer nogle af de store forlag, bl.a. Gyldendal og L&R, med et tilbud fra forlagene til bibliotekerne, mens e-bog.nu lanceres af et distributionsselskab, der i øjeblikket forhandler med både forlag og biblioteker om at blive bindeled. Forvirret? Så læs mere om de tre forskellige modeller på Forfatterforeningens hjemmeside. Det er nu, de nye forretningsmodeller skal udvikles og afprøves, både hvad angår salg og udlån af bøger. Så betyder det mindre, at e-bøgerne stadig kun tegner sig for langt under 10 % af den danske bogbranches samlede omsætning. Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand indhold Udkom i udlandet Jussi indtager Tyskland De sociale medier for begyndere Tænk nyt med NewPub Kunststøtten på Christiansborg Debat: Egon Olsen og Anders Johansen Kæphesten: Lise Bach Hansen fra Den Sorte Diamant Kurser Kalender Legater Andrea Hejlskovs liv med bøger Forsiden er skabt af Annemette Bramsen. Annemette er uddannet på Designskolen Kolding og har i 15 år arbejdet som selvstændig illustrator med fokus på skolebøger, børnebøger, storyboards og bladtegning. Illu Lotte Kjöller Forklaring udbedes! Får du afslag på en ansøgning til Statens Kunstfonds Litteraturudvalg, har du krav på en begrundelse. En forfatter, der havde fået afslag på et arbejdslegat fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg, klagede til ombudsmanden over, at han ikke havde fået en begrundelse for afslaget. I en ny udtalelse konkluderer ombudsmanden, at der skal gives en begrundelse, der opfylder betingelserne i forvaltningsloven. Ifølge reglerne om litteraturstøtte er den litterære kvalitet af en indsendt tekstprøve det afgørende kriterium, når en ansøgning vurderes. Nu har ombudsmanden afgjort, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis litteraturudvalget henviser til manglende litterær kvalitet, hvis litterær kvalitet er udvalgets væsentligste målestok. Ansøgeren skal have at vide, hvorfor kvaliteten er mangelfuld i udvalgets øjne. 2 Børne- og ungdomslitteratur får ny pris Nordisk Råd har besluttet at oprette helt ny pris for børneog ungdomslitteratur. Prisen deles første gang ud i 2013, og prisen bliver på kr. Målet er, at prisen skal være med til at styrke og løfte kulturen for børn og unge i Norden. I Norden har vi en fantastisk tradition for børne- og ungdomslitteratur på et meget højt niveau. Børne- og ungdomslitteraturen er en vigtig del af vores nordiske selvforståelse, som tilmed nyder stor international anerkendelse. Jeg er derfor utroligt glad for, at det nu også er lykkedes at samle bred politisk opbakning til at oprette en nordisk pris for den del af litteraturen, udtalte den norske kulturminister Hadia Tajik. siden sidst Tillykke til Forfatterskolen 25 år 3. november 1987 blev Forfatterskolen grundlagt, og skolen fyldte 25 år i november og må siges at være blevet voksen. Den startede i en kælder i Nansensgade, nu lever den i lyset i Peder Skrams Gade, skolen er fremtidssikret med en plads på finansloven, og eleverne kan modtage SU. Niels Frank, rektor på forfatterskolen fra , skrev i en kronik i Politiken 24. november 2012: jeg oplevede, at den litteraturverden, der på afstand lignede en stjernehimmel i evig forandring og rotation, i virkeligheden var en fuld stændig ubevægelig jernmobile boltet op i loftet. Måske hænger det sammen med, som det ofte hævdes, at Danmark er for lille til, at en litterær udveksling for al vor kan finde sted. Men for mig at se handler det ikke om størrelse, om ind spisthed eller om manglende mod. Det handler om, at der for den enkelte forfatter ikke er nogen gevinst ved at deltage i en udveksling med de andre forfattere. Illu Helle-vibeke jensen x nye priser Præmieret litteratur Fire nye litterære værker præmieres af Statens Kunstfonds Litteraturudvalg: Kim Leines roman Profeterne i Evighedsfjorden, Klaus Høeck for digtsamlingen Live, Olga Ravns digtsamling Jeg æder mig selv som lyng og Stine Pilgaards roman Min mor siger. Udover æren får de fire hver kr. De to russiske oversættere Elena Krasnova og Anatolij Tjekanskij modtager Den Danske Oversætterpris for Det er Statens Kunstråds Litteraturudvalg, der uddeler prisen. De har begge oversat både klassiske og moderne danske værker til russisk og spiller en stor rolle i at promovere den danske litteratur inden for det russiske sprogområde. Og sidst, men ikke mindst, har de medvirket til udviklingen af nye, vigtige oversættertalenter. Den Danske Oversætterpris er på ca euro. Politikens litteraturpris Dagbladet Politiken vil i marts 2013 for første gang uddele en litteraturpris på kr. Vinderen udvælges via en læserafstemning. Læserne kan fra lørdag 5. jan på pol.dk stemme på deres favorit blandt syv værker, som avisens litteraturredaktion nominerer. De nominerede værker skal have litterær kvalitet og tyngde, men kan være i alle kategorier: Roman, essaysamling, digtsamling, biografi, kulturkritik eller lignende. Hensigten med prisen er at øge opmærksomheden på litterær kvalitet. Prisen er en hyldest til den gode litteratur og et våben i kampen mod ligegyldig underholdning i bogform, skriver Politikens litteraturredaktør Jes Stein Pedersen i avisen 25. november. 2 FORFATTEREN82012 FORFATTEREN

3 tema tema Danske forfattere med internationale ambitioner Fra dansk drøm til fransk virkelighed Mon ikke de fleste forfattere drømmer om at blive læst inden for et stort sprogområde? Der er for eksempel på verdensplan 120 millioner mennesker, der læser fransk. Men hvad skal der til for at realisere drømmen? Af Regitze Schrøder De fleste forfattere er vant til at affinde sig med at vente. At et forlag først bruger måneder på at overveje, om de vil antage ens bog. Og så vente på, at den sælger godt herhjemme, inden forlaget præsenterer bogen for udenlandske kolleger. Ellers skal bogen på forhånd have tydeligt bestseller potentiale, hvis den allerede fra udgivelsesstart skal sælges til udlandet. Det kræver altså stor tålmodighed og en god portion held at være blandt de få danske forfattere, der udkommer i udland. 27. oktober holdt den skønlitterære gruppe i dansk forfatterforening et seminar om at udgive i udlandet. Dagens debat inspirerede to forfattere, der begge med held er udkommet i udlandet, til at skrive om deres oplevelser med det store bogmarked uden for Danmarks grænser. Men det er faktisk muligt at gå direkte til et udenlandsk forlag. Tag selv første skridt Først er det dog altafgørende at skabe sig et netværk og kunne kommunikere på sproget, når man selv skal finde et forlag i udlandet. Jeg er i de senere år ofte taget til bogmessen Salon du livre i Paris, hvor jeg har fået kontakter inden for forlagsbranchen. En dag møder jeg gennem en kontakt i Frankrig en redaktør, der bliver begejstret for min historie. Jeg er midt i skriveprocessen og begynder derfor også at tænke på en fransk målgruppe af læsere til min bog, der delvis foregår i Paris. Jeg sender de første fem kapitler i oversættelse og som print on demand en billig måde at få trykt på i dag. En god veninde, der er grafiker, laver omslag for mig, så redaktøren i Frankrig får fem kapitler, der fuldkommen ligner en færdigtrykt bog. Jeg vælger at være personligt til stede i Paris, når jeg får tilbagemelding på mit fremsendte manus. Redaktøren er begejstret og giver mig valget: At hun afleverer de fem kapitler til forlagsdirektøren, eller at jeg sender hele bogen på fransk. Som hun udtrykker det: De har ét skud i bøssen. Fra dansk til fransk Jeg vælger at satse en stor og svimlende beslutning at få oversat hele bogen. Jeg samarbejder med min oversætter om oversættelsen, hver en sætning og hvert et komma bliver vendt. Flere franske litterære bekendte får mulighed for at læse bogen og komme med kommentarer og der bliver redigeret endnu engang. Jeg gør altså et stort forarbejde, inden jeg afleverer mit endelige manus. Kort tid efter vil forlagsdirektøren Monsieur Castarède møde mig, og allerede i første sætning siger han: Jeg vil udgive Deres bog. Han sidder og vifter begejstret med redaktørens udtalelse. Herefter følger et tæt samarbejde med forlaget - ikke mindst om kontraktforhandling. Kontrakt Selvom jeg forstår alt, har jeg en fransk advokat og en dansk ophavsretsadvokat til at gå kontrakten igennem. Heldigvis er den franske advokat en god ven så vennetjenester er guld værd i processen med at nå i mål: At udkomme i et land med 65 millioner indbyggere, som stort set selv køber deres bøger i stedet for at gå på biblioteket. Det skal hertil siges, at det er lige så svært at udkomme i Frankrig som herhjemme. Der udgives nye titler om året, og en debutant sælger sædvanligvis mellem 300 og 1200 bøger. Så ud over flid og stædighed er det selvfølgelig også et spørgsmål om held at være på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt. Franske festligheder I slutningen af sommerferien, kort efter min bog er udkommet, ringer mit forlag. Det er planlagt, at jeg skal signere min bog 1. oktober i Paris. Jeg befinder mig på det tidspunkt i Ardennerne, er sejlet over Østersøen, ned ad kanalerne i Tyskland og Holland, så jeg kan ikke nå at sejle tilbage til Danmark og fortsætter derfor i båd gennem Ardennerne ind i Frankrig med kurs mod Paris. I byen Rethel nord for Reims har vi motorstop i tre uger. Her opnår jeg at blive interviewet to gange til avisen L Union (der udkommer i eksemplarer) om mit ufrivillige ophold. Den ene invitation afløser den anden (vi er i champagnedistriktet!) sågar en frokost med borgmesteren og byens kulturdirektør. Den lokale boghandler arrangerer en signering af min bog i byen, hvor jeg for første gang møder mine læsere. Det er svært at løsrive sig fra de lokale gæstebud, cykelture langs kanalen i aftensolen og langsommeligheden. Men den første oktober nærmer sig, og det er kun tilladt at sejle max 10 km i timen! Endelig sejler jeg ad Seinen ind i Paris, hvor vi ankrer op for 14 dage i Port de L Arsenal ved Bastillepladsen. Lige som vikingerne i sin tid ankom til byen ad vandvejen. Forlagets direktør byder på armagnac-cocktails på Boulevard Haussmann i sin vinkælder (Monsieur Castarède har sit eget vinslot i Gascogne) og buffet og koncert på forlaget med champagne ad libitum. Et eventyr uden lige. Ikke mindst efterfølgende at få mails og breve fra læsere, der genkender deres eget liv i min bog. Regitzes råd: Find en forfattercoach, så dit manus er så gennembearbejdet som muligt. Vær god til sproget i det land, hvor du skal udkomme. Tag evt. et sprogkursus. Skab professionelt netværk i det land, hvor du gerne vil udkomme. Få oversat nogle kapitler. Sørg for at dit manus er så præsentabelt som muligt fx som print on demand og med omslag. Glem ikke, at venner har kompetencer, du kan trække på. Fx en grafiker, en advokat, en redaktør, en oversætter. Du skal turde gå fra forlag til forlag og måske møde arrogante redaktører. Kæmp for din bog! Hvis du ikke tror på den, hvem skal så? Foto: Privatfoto Er det ikke den største lykke for en forfatter? At der er nogen i den anden ende? At læseren kan identificere sig med personerne? At man har haft en betydning for nogen? Og det går pludseligt op for mig, at jeg er sejlet fra Charleville til Paris i digterne Rimbauds og Paul Verlaines fodspor uden at ville det. Men drømmen ville jeg og den er nu blevet til virkelighed. Min erfaring er, at det handler om at være stædig, holde fokus og ikke mindst være villig til at investere i sin bog at turde satse. At prioritere hele tiden og spørge sig selv om, hvad der er vigtigt for bogen. Regitze Schrøder, f. 1953, uddannet cand.mag. i fransk og dansk. Studieophold i Frankrig. Har blandt andet arbejdet som pressechef, journalist og redaktør, som selvstændig og i forskellige private og halvoffentlige virksomheder. Debuterede i maj 2012 på det franske forlag France-Empire med romanen Quand le silence parle Når tavshed taler. som endnu ikke er udkommet på dansk. Bogen handler om, at man skal kende sin historie for at kunne forstå sig selv. Handlingen er set ud fra tre kvinders synsvinkel og foregår i Frankrig og Danmark i vor tid med tilbageblik til forskellige tidsperioder helt til 40 erne. 4 FORFATTEREN82012 FORFATTEREN

4 tema tema Danske forfattere med internationale ambitioner Dansk litteratur til hele verdenen men ikke på dansk En hilsen til debutanterne fra en indædt fighter. Af Louise Bugge-Laermann F uldt hus i Tordenskjolds gamle bolig i Strandgade. Hver en centimeter gulvplads udnyttet til seminar om udgivelse i udlandet. Forfatternes interesse for temaet er enorm og nødvendig. Anne Koldbæk, DFFs jurist, begyndte med Adam og Eva, hvilket ikke drejede sig om hele verden, men om de danske forlag og deres mindre pæne omgang med sprøde forfatteres udlandsrettigheder. Det var en fremragende orientering, og det samme var hendes svar til et par unge desperados blandt publikum. Fra dansk til udenlandsk For mig var det sne fra i går. Det er over ti år siden, jeg forsøgte at gøre mine hoser grønne på forlagsredaktionerne, og kontraktmodulet var en vægtig årsag til, at jeg åbnede eget forlag, da Elkjaeroghansen, som udgav min første bog, Constanze Mozart, lukkede. Især slaveparagraffen : Har forfatteren underskrevet en kontrakt, hvor forlaget overtager alle udlandsrettigheder, så er den livslang! En underparagraf lemper lidt på lænken, da forfatteren kan kræve rettighederne tilbage, hvis forlaget efter tre år ikke har foretaget sig noget med henblik på udlandet. Men det er en gummiparagraf, som kan udnyttes af svage sjæle, eller som virkeligheden er af økonomisk stærkt pressede forlag. Personligt har jeg haft fire forskellige oversættere på Constanze Mozart, før jeg kunne acceptere den engelske tekst. Den er til gengæld superb. Oversætteren, Iben Philipsen, har også en tid som teater-skuespiller bag sig og er derfor sprogvant til at agere forskellige typer. Det var og er en ekstra bonbon i samarbejdet. Herhjemme klarer mange forlag sig med én dygtig oversætter, som de har tillid til, eller som er god til en enkelt kendt udenlandsk forfatter, men det er yderst sjældent, at en oversætter kan svinge enhver form for litteratur, og slet ikke skønlitteraturen. Og forfatteren har ikke et kvidder at skulle have sagt, hvis forlagets oversætter ifølge forfatteren ikke rammer hendes tone i sproget, går totalt i selvsving på et kitschet niveau eller lignende. Det sælger bogen ikke på og gør ikke ligefrem forfatteren en tjeneste. Traduttore/traditore siger italienerne, hvilket betyder oversætter/forræder. Lidt barsk, men det sker! Investering Så glem dem! Gå ud på markedet, kære debutant, og brug dit medfødte talent til at researche den rigtige oversætter. Ikke råd? Sludder! Gør som enhver lille håndværker, når han åbner sin første biks. Han tager et lån eller arbejder det dobbelte antal timer, weekender mm, og damn it, I nye forfattere er også sprogets gode håndværkere, ellers ville I ikke være medlemmer af vores ærværdige forening. Man må slide i det, af ingenting kommer som bekendt ingenting. Karen Westman Hertz, chef for Gyldendal Digital, lagde ud med forlagenes vanlige skrækvisioner omkring e- bøgerne og selvudgivelser på Amazons Kindle. Derefter advarede hun mod dobbeltbeskatning, når man udgiver i udlandet, papirarbejde mm. Særligt kompliceret er dobbeltbeskatning nu heller ikke. Og de 30 % skat på salg af vores bøger på Amazon kan næppe heller skræmme de mange væk, der har erfaring med vores hjemlige skatteniveau. Karen Westman Hertz mente også, at Amazon ikke vil sælge bøger, som kommer direkte fra forlagene, men det er direkte i modstrid med hvad der står i Amazons kontrakter! Til gengæld kan Amazons Kindle byde på en global marketing som ingen andre. Jeg har købt og køber stadig mange bøger gennem Amazon, de sidste par år dog kun e-bøger, hvis de er tilgængelige. Jeg købte for nylig Philip Roths The Humbling, og da jeg kender Amazones layout, scrollede jeg ned til det sted, hvor der altid vises følgende liste: Andre læsere, der har købt ovenstående bog, har også været interesseret i Så kommer der en række bøger, der i stil og emne minder om Philip Roths. Og sandelig: Den øverste var en af mine Foto: Wolfgang Laermann bøger, Saltomortale, bind 2 i Ondskabens labyrinth! Da jeg klikkede på coveret, åbnede der sig en ny fane med et forstørret billede af coveret med samt alle tænkelige oplysninger om bogen, tekster som man ifølge kontrakten med Amazon har forpligtet sig til at sende. På engelsk naturligvis. Og, big surprise, overskrifter fra min blog, Litterære Horisonter samt en god bid af det første indlægs tekst stod frit og iøjnefaldende i højre side. Ubetalelig marketing Der skal ikke megen fantasi til at fatte værdien af denne form for marketing. Også selvom det ufattelige skulle ske, at man ikke fik solgt en eneste bog via Amazon, så styrker det selvværdet at se sine bøger opgraderet til noget, der nærmer sig Philip Roth, som har fået stort set alle de største priser, vi kender: Pulitzerprisen i 1997, National Book Award hele fire gange, ja, jeg kunne fortsætte. Tænk engang, han har bl.a. fået de fine priser for blurring the distinction between reality and fiction, som der engang stod i en motivation. Og det er da det, alle skønlitterære forfattere kan! Louise Bugge-Laermann er blogger, forfatter, foredragsholder og har sit eget forlag, Forlaget Amadeo. Hun har skrevet eller bidraget til en lang række bøger, især romaner, der tager udgangspunkt i historiske personer. Se mere på forlaget-amadeo.com Jussis usynlige ven i det tyske Krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen har formidabel succes i Tyskland, men oversætteren er et spøgelse. Af Lise Bostrup U nder bogmessen i Frankfurt hersker der altid travlhed på luksushotellerne i byens centrum. Der holdes præsentationer, receptioner og konferencer, og natten igennem drikkes der tæt på det elegante hotel Frankfurter Hof. Det hele er meget, meget stort og flot og dyrt, og invitationerne sendes ud halve og hele år i forvejen. Der er også andre slags arrangementer. Nogle finder sted på Frankfurter Hauptbahnhof. De er ikke så glamourøse, og der er gratis adgang for alle, også dem, der ikke har købt billet til bogmessen. Det er her på banegården, at Deutscher Taschenbuch Verlag (dtv) har inviteret den danske krimi-konge, Jussi Adler-Olsen, til at præsentere sine bestsellere: Das Alphabethaus ( Alfabethuset ), Erbarmen ( Kvinden i buret ), Schändung ( Fasandræberne ), Erlösung ( Flaskepost ) og Verachtung ( Journal 64 ). Her er ingen gratis drinks, og selvom der er dækket op med tallerkner, knive og gafler, bestiller mange af Jussis fans bare en cola og tager til takke med en af de mange ekstra stole fra baglokalet, der stilles op mellem bordene. De fleste i lokalet er yngre mennesker bevæbnet med bøger, som de håber at få en autograf i, men ved vores bord sidder der en nydelig ældre herre med hvid skjorte og mørkt jakkesæt. Han er meget venlig og snakkesalig, men bliver lidt bleg, da der kommer et tv-hold og lægger an til optagelse. Først da han finder ud af, at det er et dansk tv-hold, slapper han af. Jeg vil nødig filmes her, forklarer han. Jeg har læst alle Jussi Adler-Olsens romaner, men jeg vil ikke så gerne sættes i forbindelse med so Krimizeug, vel? Kendt oplæser Jussi Adler-Olsen kommer op på podiet og bliver budt velkommen af en af dtv s redaktører, og så kommer den tyske skuespiller Wolfram Koch, der er landskendt gennem den populære krimiserie Tatort, som siden 1970 har huseret på NDR. Wolfram Koch har indtalt Jussis fem romaner som lydbøger, og han skal også læse op her på banegården. Og hvordan var det så at indtale Jussi Adler Olsens romaner? spørger dtv-redaktøren og smiler opmuntrende til skuespilleren. Uendeligt! udbryder han med følelse. Det ville ingen ende tage! Jeg sad i en kælder og læste og læste i månedsvis! Han klapper demonstrativt på de 5 næsten 600 sider tykke bøger foran sig. Det var virkelig hårdt! Wolfram Koch smiler stort, og Jussi ser ikke ud til at blive det mindste fornærmet over 6 FORFATTEREN82012 FORFATTEREN

5 tema interview Danske forfattere med internationale ambitioner at få sine bøger omtalt på denne måde. Wolfram Koch snakker tysk, Jussi snakker engelsk, og dtv-redaktøren forsøger at oversætte fra engelsk til tysk, men det virker lidt overflødigt, for Jussis tyske publikum kan sagtens forstå hans malende introduktion til forholdene på åndssvageinstitutionen på Sprogø, der står centralt i hans bøger. Det handlede om racehygiejne! forklarer Jussi. Racehygiejne var ikke bare et tysk fænomen! Nej, det havde vi også i Danmark! Det gibber lidt i tyskerne. Selvom der ikke er mange i publikum, der kan have oplevet 2. verdenskrig, er det stadig provokerende at tale så direkte om nazismen og dens følger. Dtv-reddaktøren giver tegn til, at Wolfram Koch skal begynde at læse. Det gør han så, og man glemmer næsten tid og sted, indtil han når klimaks, sænker bogen, ser ud over brillekanten og råber: Und wenn nicht - dann darfst Du mich Mads nennen! Manden ved vores bord virrer på hovedet. Det udtryk har han vist aldrig hørt før, og vi må fortælle ham, at det er sådan noget vi siger i Danmark, når vi er helt sikre på, at vi har ret. Hvad er dog det for en oversættelse? Komisch!, siger han og griner. Oversættelsen Vi kigger i bogen. Der står, at bogen er oversat af Hannes Thies og Marieke Heimburger, og når man sammenligner de danske og de tyske bøger, ser man let, at bøgerne ikke bare er oversat, men også bearbejdet. De tyske bøger er længere, Afdeling Q bliver f.eks. ikke oversat til Abteilung Q, men til Sonderdezernat Q, sådan at der skabes associationer om en anden tysk krimiserie. Jussi Adler Olsen skriver om slavearbejdere, men i oversættelsen står der ikke noget om Sklavenarbeiter. Nej, her er der tale om polnischen und sowjetischen Zwangsarbeitern. Et navn på en tysk by, der i den danske original ved en fejl er kommet til at hedde Oschersleben, bliver rettet til det korrekte Aschersleben, og når Jussi Adler-Olsen omtaler de amerikanske soldater lige lovlig muntert som: På trods af frosten og den snarligt forestående begivenhed lå de halvt udstrakt direkte på den hviddækkede, frostknoldede jord, som nogen kaldte for en landingsbane. De fleste småsnakkede, som om de skulle til bal eller lå hjemme på familiens sofa og hyggede sig en søndag eftermiddag. Så strammer de tyske oversættere op og fjerner familiehyggen: Trotz Frostes und trotz der bevorstehenden Mission lagen sie lässig ausgestreckt direkt auf der gefrorenen Erde, die jemand eine Landebahn genannt hatte. Die meisten plauderten entspannt vor sich hin, fast so, als wollten sie demnächst zu einem Balle aufbrechen. Smukke omskrivninger Oversættere bliver nogle gange kritiseret for at forfladige de originale tekster, fordi de ofte må udelade pointer, som ikke lader sig gengive. Hannes Thies og Marieke Heimburger kan ikke beskyldes for sådan noget. Når Jussi Adler- Olsen skriver: Luftwaffe er ikke en potte pis værd, så skriver de Die deutsche Luftwaffe taugt doch nicht mal zum Tontaubenschiessen, altså luftvåbnet dur ikke engang til lerdueskydning. Foto: Privatfoto Tiltaleformer bliver ændret, noterne redigeret, teksten strammet op og tydeliggjort, - alt sammen håndfast og professionelt. Hannes Thies og Marieke Heimburger kan godt være deres arbejde bekendt. Marieke Heimburger er forholdsvis ny i oversætterbranchen. Hun bor i Tønder og har oversat nogle ungdomsromaner fra dansk til tysk, og i forhold til Jussi Adler-Olsens værker har hun kun været med til at oversætte Alfabethuset, og mest i den funktion, at hun har assisteret Hannes Thiess og lavet den research, der skulle til for at få den tyske udgave op på det fornemme niveau, den har fået. Men der findes ikke en dansk-tysk oversætter ved navn Hannes Thies. Hannes Thies er et spøgelse, der dog også eksisterer uden for bøgernes kolofoner. I et interview i det tyske Revolverblatt, et tidskrift om kriminalromaner, fortalte han i september i år, at han har studeret skandinaviske sprog, har oversat mange bøger fra svensk, norsk og dansk og bor ca. 90 km fra den danske grænse. Han har altså baggrunden i orden, forstår man. Men Hannes Thies vil ikke stå frem og afsløre sin identitet. Man kan kun gætte på årsagerne, men det er faktisk synd og skam, for han har sammen med Marike Heimburger begået en oversættelse, der er tæt på at være bedre end originalen, en oversættelse, som de fortjener ros for. Lise Bostrup er cand. mag. i dansk og tysk. Hun har skrevet undervisningsbøger i dansk og er grundlægger og ejer af Forlaget Bostrup. Foto: Morten Andersen 5skarpe til Heidi Vesterberg Heidi Vesterberg er journalist og arbejder bl.a. med at rådgive firmaer om at bruge de sociale medier til markedsføring. Nogle forfattere lever hele deres liv på fx Facebook, andre er novicer. Her kommer en kort introduktion til de sociale medier for nybegyndere. Alle taler om sociale medier. Hvad skal man som forfatter bruge dem til? Det er vigtige platforme for markedsføring, branding og PR. Forlagene markedsfører en bog i en kort periode. Med en side for dit forfatterskab på Facebook eller Twitter skaber du dit eget medie - og mulighed for at dine opdateringer bliver delt. Du kan markedsføre bogen, mens du skriver den, bruge dit netværk som fokusgruppe, poste tekstbidder samt fotos og videooptagelser med interviews, foredrag eller oplæsninger. Du kan få inspiration til plots og figurer, og så er de sociale medier jo et stort åbent kontorfællesskab. Det sidste er ikke altid en fordel. Virker man ikke som en opblæst pralhals, hvis man hele tiden gør verden opmærksom på sin eksistens? Nej. Du deler bare talent og viden med andre. En forfatter behøver ikke nødvendigvis gøre opmærksom på sin eksistens, men på sine bøgers. Den bedste måde at bruge sociale medier på er ved at være dig selv. Du kommer langt med personlighed, et oprigtigt ønske om at give og lidt humor. Det kræver kun tid, kreativitet og fornemmelse for at skabe en tone i et lukket univers. Det burde være nemt for de fleste forfattere. Hvor kan jeg finde en guide eller få hjælp, hvis jeg ikke f orstår mulighederne på fx FaceBook, Twitter eller LinkedIn? Der er skrevet meget om sociale medier. Også meget vrøvl. Start med at studere andres profiler og spørg dit netværk, hvis du har brug for hjælp. Meld dig ind i grupper. Mange fagforeninger og andre tilbyder kurser i sociale medier, men mit bedste råd er: Gå i gang med at bruge dem. Og vær ikke bange for at eksperimentere. Har du et eksempel på en elegant bogpromovering på de sociale medier? Fifty shades blev diskuteret på FB længe før udgivelsen. Forlaget sendte bogen ud til bloggere, der omtalte bogen på blogs og sociale medier. Det var elegant. Selv følger jeg den kommende krimiforfatter Stephanie Garde Caruna, der opdaterer om de mord, hun skal begå foran computeren. Hun fortæller om sin arbejdsproces fra idé til redigering. Og det virker. Hvad skal man passe på? Journalisten Ditte Okman måtte som bekendt lære, at man ikke kan svine andre til på sin profil og samtidig være pressemedarbejder for Venstre. (Hun blev fyret, red.) Hun var bare så god til det, at det endte med at blive en karrierevej. Man skal vide at man bevæger sig i det offentlige rum. Og hver gang du lægger noget ud på nettet, slipper du også kontrollen med det. Moderne markedsføring handler meget om at give - og lade kunderne smage lidt på varen, før de køber. Det gælder også bøger. Tjek følgende Facebookforfatterprofiler: Mads Peter Nordbo, Sara Blædel, Merete Pryds Helle, Keith Thomas Lohse. Eller forfatteren William Gibson eller Margaret Atwood på Twitter. Twitter fylder ikke meget i danske medielandskab, men er meget stort i England og USA. 8 FORFATTEREN82012 FORFATTEREN

6 artikel Hvordan sælger jeg på Amazon? Skal jeg have ISBN til min e-bog? Hvilket e-format skal jeg vælge? Hvem kender en god freelance redaktør? Hvad betyder streaming via e-reolen? Hvordan får jeg skattenummer i USA? Hvem kan hjælpe med...? Bogen på Borgen Bogmarkedet er breaking news. Af Birgitte Toft-Petersen artikel NewPub forfatternetværk Facebookgruppen om alt det nye i faget er fyldt et år og har nu 500 medlemmer Af Karsten Pers og Abelone Glahn (F) God viden og dyrbare erfaringer skal ikke gå til spilde: Den 8. november 2011 mødtes små hundrede forfattere - skønlitterære og faglitterære, nye som garvede - på Frederiksberg til netværksarrangementet NewPub, støttet af Dansk Forfatterforening og Dansk Journalistforbunds Jubilæumsfond. Der var oplæg om de mange nye muligheder og udfordringer, vi forfattere står med i den digitaliserede tidsalder: At vælge mellem forlag og selvudgivelse, producere e-bøger og print on demand, at sælge via danske og udenlandske netboghandler, at markedsføre bøger i sociale medier og meget, meget mere. For at holde fast i den nye lærdom blev Facebook-gruppen NewPub lanceret. Siden skulle den blive platform for kollegial dialog om alle de nye temaer. To måneder senere blev der holdt endnu et netværksarrangement - denne gang i Århus. Den 8. november i år fejrede netværket så sin første fødselsdag rundt om i landet. Nu med mere end 500 medlemmer! Rustet til de nye tider NewPub er blevet et både livligt og hjerteligt kollegialt forum for at dele viden og erfaringer om, hvordan forfattere kan leve bedre og sjovere ved at udnytte de mange nye udgivelses- og forretningsmuligheder, som nettet og digitaliseringen har åbnet for. Bogbranchen er som bekendt i en rivende udvikling, hvor forlag og boghandlere har svært ved at se positive muligheder, men hvor forfattere 10 FORFATTEREN82012 er friere end nogensinde før til at vælge, hvordan de vil arbejde, have indflydelse på og kontrol med, hvor meget de vil bevare af deres rettigheder og indtægter osv. Ikke at denne frihed er nem at overskue eller udnytte, men forfattere kan hjælpe hinanden, og det er derfor netværket har slået så hurtigt an. Virtuelt og fysisk samvær Navnet NewPub er en forkortelse af New Publishing - for at signalere, at netværket handler om alle de nye muligheder og udfordringer og er åbent for alle. Det er ikke bare et selvudgivernetværk, og det er ikke i opposition til forlagene, men det er for dialog, gennemsigtighed og ordentlige samarbejder og aftaler for alle. NewPubgruppens primære dialoger foregår på Facebook, men der arrangeres også lokale møder, inviteres til bogreceptioner og drikkes fredagsvin. Og mange kollegiale samarbejder etableres gennem netværket. Udover forfattere og journalister er der forlæggere, redaktører, grafikere, trykkere, boghandlere, e-bogseksperter, programmører og mange andre, som bidrager til dialogen og til at gøre andre klogere på og dygtigere til at drive alle de praktiske og forretningsmæssige sider af arbejdet med bøger. Begge stiftere af NewPub er medlemmer af Dansk Forfatterforenings F-gruppe og i tæt dialog med foreningen for at sikre et godt og frugtbart samspil. Brug siden, kom med egne spørgsmål og tvivl - og giv kollegerne en hånd, hvor du kan. Sagt af forfattere om NewPub: Her er lige præcis den form for gensidig erfaringsudveksling, støtte, information og hjælp, som jeg kun havde turdet drømme om. Gitte Schou Hansen, medlem af DFF siden 1993 Den ene dag har jeg brug for et råd, og den næste dag kan jeg give et videre. DET er tidens løsning. Karen Glistrup, DFF s faglitterære gruppe Alle, også de gamle i branchen, bør følge NewPub med stor opmærksomhed, fordi det er her, udviklingen for alvor rykker de næste år. Nis Jakob, selvudgiver, tidl. på Borgen og Tiderne Skifter: Gitte Piil Eriksen, debutant: Det kan simpelthen ikke gøres op i guld, hvor værdifuld den her gruppe er! Sådan bliver du medlem af NewPub netværket: Du skal have en Facebookprofil for at kunne deltage, og din profil skal vise, at du skriver eller arbejder med bøger. Søg i Facebook efter NewPub - forfattere med mod på nye udgivelses- og forretningsmuligheder, eller skriv web-adressen: Folketingets Kulturudvalg havde indkaldt bogmarkedets parter til høring om bogmarkedets situation, og dagen var sat til 7. november. Formand for Kulturudvalget Flemming Møller Mortensen (S) kunne byde velkommen til en Landstingssal, hvor publikum var mødt talrigt op, og hvor selv de fleste kulturordførere havde fundet vej til salen. På scenen var talspersoner fra alle dele af bogbranchen: Christine Bødtcher-Hansen fra Forlæggerforeningen, Inge Lise Hornemann fra Danske Skønlitterære Forfattere, Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening, Olaf Winsløw fra Boghandlerforeningen, Jo Hermann fra Dansk Forfatterforening og Pernille Drost fra Bibliotekarforbundet. Det store fremmøde var ikke så mærkværdigt, for denne første onsdag i november var politikernes udstrakte hånd til branchen: Nu skulle bogmarkedets situation kortlægges og løsninger diskuteres. Birgitte Toft-Petersen er praktikant i Dansk Forfatterforening og læser statskundskab på Københavns Universitet. Erhvervs- eller kulturpolitik? Fokus var ikke på indhold, litterære strømninger eller events som BogForum. Dagens høring fokuserede på bogmarkedets udfordringer og parternes overlevelse. På bøger som branche. Og i høringsparternes skygger kunne man næsten ane nålestriber og attachémapper. Det fik Lars Barfoed (K) på banen, da han spurgte, hvor de generelle kulturhensyn blev af i debatten. Til det svarede Dansk Forfatterforenings Jo Hermann: Efter min mening har litteratur herhjemme det rigtig godt i den forstand, at litteraturstøtten virker [ ], og vi har virkelig høj kvalitet i mange forskellige genrer. Så problemet ligger egentlig ikke hos litteraturen, problemet ligger i branchen og formidlingen af litteraturen. Og det viste sig at være rammende for dagens fokus: De mange benspænd. Forretningsmodel søges Markedsperspektivet greb også daværende kulturminister Uffe Elbæk, som lidt inde i høringen sneg sig ind på forreste række ved siden af sine politikerkollegaer. Han bød ind med spørgsmålet: Er udfordringen ikke, at vi går fra en fysisk økonomi til en digital økonomi? Og jo, det var det vist. For det var netop, hvad dagens største hovedbrud handlede om. Som fællesnævner står, at alle bogmarkedets aktører har et fælles fokus på den danske konkurrenceevne i en virkelighed, hvor flere og flere læser engelsk litteratur og køber bøger over nettet. Men værktøjerne til at sikre det danske bogmarked i en digital verden kunne de ikke blive enige om. Momsnedsættelse, faste priser og frie priser var der stærkt divergerende holdninger til, og debatten bevægede sig bekvemt mod bevarelse af den danske litteratur og det danske sprog. Stor enighed her. Digitaliseringens dna Den digitale virkelighed bliver af mange opfattet som en motorvej fuldstændig uden hastighedsbegrænsninger bortset fra et lille bump, som så til gengæld skaber stor irritation visse steder, nemlig ophavsretten, sagde Inge Lise Hornemann, Danske skønlitterære Forfattere. Og netop det, at den ophavsretlige beskyttelse er grundlæggende for at sikre bogmarkedet, det kunne alle mødes omkring. Men det blev ved konstateringen. Elefanten i rummet, e-reolen, kom her på banen, da Christine Bødtcher-Hansen, Forlæggerforeningen, understregede, at selv alle de bøger, der ligger på e-reolen, som jo har ligget gratis og stort set frit tilgængeligt, de bliver også piratkopieret. Dagen fortsatte med en opremsning af problemerne på bogmarkedet dog uden at de forskellige aktører nærmede sig den gode løsning. Boghandlerforeningens Olaf Winsløw efterlyste flere gange en tilbundsgående rapport om bogsalget i Danmark for at få afdækket problemerne, og måske sådan en rapport kan bane vejen for et bud på en løsningsmodel. Bogen i rampelyset Høringen fik stor opmærksomhed i medierne de følgende dage. Flere artikler centrerede sig om emnet, en del af høringens paneldeltagere blev inviteret inden for hos TV2 News, og tre dage efter var overskriften på Politikens leder: Noget må gøres ved udviklingen i bogbranchen. Og dette noget må gøres var følelsen, som politikerne kunne gå hjem med denne onsdag eftermiddag. Så på trods af, at løsningerne under høringen glimrede ved deres fravær, har opmærksomheden fra både politikere og medier skabt den nødvendige debat om en bogbranche, som for at bruge Jo Hermanns beskrivelse ikke har det så godt. FORFATTEREN

7 mening & debat Bestsellere hårde mod oversættere Af Anders Johansen Den 15. november udkom J. K. Rowlings voksenroman Den tomme plads på dansk. Der havde selvsagt selvom de interesserede forlag blev spist af med nogle få linjers resumé været kamp til stregen om rettighederne, inden Gyldendal hostede op med et syvcifret beløb og vandt udbudsrunden. Det engelske forlag og agentur opretholdt deres nærmest paranoide hemmelighedskræmmeri lige til den engelske release day 27. september. Først dér modtog den danske oversætter manuskriptet. Hun kan således max have haft tre uger til at plante den 520 sider tykke bog om til dansk. 25+ afleveringsklare sider pr dag (inklusive lørdage og søndage). Regn selv ud, hvor mange sider det er pr time og/eller hvor mange timer pr dag. Uanset hvilken ligning man lander på, er det en hård nyser uden plads til ubehagelige ubekendte som fx en banal gang influenza. Men oversætteren klarede opgaven, og anmelderne havde endda roser til hende. Flot, må man allerførst bare sige og lette på den imaginære hat. Men samtidig et skræmmende eksempel på oversætternes vilkår i den fagre nye bestsellerverden, hvor alle aktører i udgivelsesprocessen er underlagt et markedskrav om at være stadigt hurtigere ude, hvor timing går forud for kvalitet ikke fordi nogen ønsker det, men når der nu skal vælges og oversættelsen bliver det led, hvor man forsøger at presse tidscitronen. Igen ikke af ond vilje, men fordi det er dér, der er mest tid at hente, og tid skal der hentes der havde nok snart været en tom plads på redaktionsgangen, hvis Den tomme plads ikke var blevet klar til julesalget! Tilfældet Rowling er endnu ekstremt. Men udviklingen i retning af stadigt stærkere tidspres i oversættelsesleddet er generel og accelererende, i hvert fald når vi taler bestsellere (eller bare titler med forlagsformodet bestsellerpotentiale), og man kan, gysende, spørge sig selv, hvad der mon bliver det næste: flere oversættere på samme bog måske, eller maskinoversat råkladde og så en oversætter ind over til at rette de værste brølere og give smøren et litterært touch? For oversættelserne betyder det dårligere kvalitet det ændrer nok så mange roser ikke ved. Hastværk er og bliver lastværk i den her sammenhæng. Og hastværk er det for eksempel, når der ikke er tid til at lade en oversættelse hvile et par dage for så at gå den igennem igen med friske øjne. Eller når der ikke er tid til at stoppe op nogle gange mange gange undervejs og tænke over en formulering, smage på den, tygge på den, vende og dreje den, uden at man straks hører deadline-uret paniktikke. For oversætteren betyder det for det første, at han/hun ofte må stå standby i ugevis op til den tit meget omtrentlige og hyppigt udsatte dato, hvor det forventede guldægsmanuskript Ander Johansen er uddannet på Nordisk Institut, Aarhus Universitet. I de senere år har han været oversætter og fuldtidsforfatter inden for stort set alle genrer. Han er indstillet til Nordisk Børnebogspris 2013 for romanen Hullet. indløber, eller i hvert fald være parat til at smide alt andet fra sig med dags varsel nu haster det jo! (Rådighedstid ville det hedde i andre sammenhænge.) For det andet, at man må være forberedt på måske at skulle oversætte fra forskellige, et langt stykke af vejen uredigerede og ikke-korrekturlæste versioner med det ekstra bøvl, det indebærer. For det tredje, at man altså kommer under tidspisken, fordi oversættelsen skal være færdig ja, helst i forgårs, men i hvert fald til bogmessen og Bilkas katalog, og det uanset hvor lang bogen er. Løn: i de fleste tilfælde det fastsatte arkhonorar og nichts weiter; sekundærrettigheder (flere penge for flere udgaver/ formater af samme titel) er ved at være fortid i de fleste forlagssammenhænge. (At det kan have sin oversætterrimelighed at give afkald på sekundærrettighederne til gengæld for et højere arkhonorar er en anden sag. I denne sammenhæng er pointen, at tidligere tiders bestsellerbonus, der kunne ses som en kompensation for særligt pressede arbejdsvilkår, er bortfaldet.) Omkostning: Bestsellerslitage, dvs. stress og fysiske gener som følge af for mange højtrykstimer i træk ved skærmen og tastaturet samt frustrationen over at levere en oversættelse, man ved kunne have været bedre. So what? Det er i mening & debat den grad oversætterens egen hovedpine, musearm, ryglidelse, kvababbelse og søvnløshed. (Og det er selvsagt også oversætteren, der får på puklen, hvis anmelderne bemærker, at sproget også har det så skidt, at det halter.) Hallo, man kan da bare sige nej til at arbejde på de vilkår, ikke? Jo, det kan man; det betyder så blot, at man mister jobbet, og det går til en anden, vilkårene forbliver de samme. Det er ligesom inden for så mange andre fag: Tømrermesteren kan nemt finde en rask ung svend, som sagtens kan og vil akkordlægge tag 80 timer om ugen indtil han pludselig ikke er spor rask og akkordduelig mere. Men inden for de fleste andre fag har man trods alt sådan noget som arbejdstidsbestemmelser og arbejdstilsyn til at beskytte arbejdskraften og dæmme op for de mest grelle urimeligheder. Og arbejdsskadeerstatning, hvis det alligevel går galt. Og fagforeninger (endnu da det umoderne skidt!) til at sætte en vis magt bag ordene, så de ikke går hen og bliver helt tomme. Hvad med os oversættere, hvad har vi? Hvad gør vi, hvad kan vi gøre? Må vi bare bide tænderne sammen og indrette os efter bedste evne og hver for sig og 110 %, på det utæmmelige monster kaldet Udviklingen? Eller?... hastværk er det for eksempel, når der ikke er tid til at lade en oversættelse hvile et par dage for så at gå den igennem igen med friske øjne. Min ven direktøren og dansk litteratur Af Egon Clausen Min ven direktøren kan ikke forstå, hvorfor staten støtter dansk litteratur. For ham er litteraturstøtten et levn fra gamle dage, da man mente, at nationalstaten var vigtig, men nu lever vi i globaliseringens tidsalder, og i dag skal Danmark drives som en forretning. Det bør også få konsekvenser for den litteratur, man vil fremme, mener han. Min ven direktøren er ikke modstander af læsning. Han læser faktisk meget. Han læser mødereferater, betænkninger, udvalgsrapporter og politiske analyser. Han modtager mange sms er og mails og følger med i nyhederne på sin Smartphone. Sandheden er, at han læser, fra han vågner om morgenen, til han går i seng om aftenen. Det er heller ikke fordi, han er modstander af litteratur. Han kender faktisk flere kvinder, der læser skønlitteratur, og han kunne ikke drømme om at tage den glæde fra dem. Selv læser han ikke den slags. Når han er på vej til en konference i udlandet, kan det ske, at han snupper en krimi i lufthavnskiosken. Den er ofte på engelsk, for det sprog læser han efter sin egen mening lige så godt som dansk. Han er i øvrigt også glad for kunst, og når han har gæster fra udlandet, inviterer han dem gerne til Louisiana. Sammen med dem ser han på malerierne, og det sker med stor glæde, for her er noget, han forstår. På Louisiana er det tydeligt, at kunst er en vare. Det er millioner, der hænger på væggene, og hvert billede er på den måde en fortælling om succes. I weekenderne nyder han at være sammen med familien. Så handler de i nærmeste supermarked, og han føler en dyb tilfredsstillelse ved at gå mellem hylderne med tusindvis af varer, der kan sælges. Han ser også store kasser fyldt med billige tilbud på opvaskemidler, børster og sutsko ved siden af kasser med bøger, og så undrer han sig. Han fatter ikke, hvorfor kassen med bøger skal favoriseres af staten, mens børsterne og sutskoene må klare sig på markedets vilkår. Han forsøger at forstå, hvad meningen med statsstøtten er og læser derfor også, hvad forfatterne skriver om kunsten og kunststøttens nødvendighed, men han synes, det meste er noget højtravende sludder, der ikke forholder sig til sagens kerne, som er den, at kunststøtten er begrundet i det nationale. Dansk litteratur skal værne om dansk sprog og kultur på linje med dannebrog, danske sange og danske sportsfolk. Derfor støtter staten dansk kunst. Det med det nationale kan kunstnerne godt nok ikke lide at høre, så de lader som ingenting, for pengene vil de jo gerne have. Hvis man derimod opfatter Danmark som en forretning der skal give overskud, er der ikke brug for den slags, men derimod for branding, storytelling, events og gode historier, der kan øge omsætningen. Her er der brug for folk, der kan skrive. Fra erhvervslivet er der masser af eksempler på, at hvis der kan knyttes en fængende fortælling til en vare, er succesen så godt som hjemme, så litteratur kan skam betyde meget. I den forbindelse er min ven direktøren helt enig med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der har sagt, at jeg mener, vi kan være stolte over de værdier, som det danske samfund bygger på, og derfor er det vigtigt at få fortalt, hvad det danske samfund er, fordi det ellers bliver svært at sælge vores produkter. 1 Min ven direktøren siger, at det er udfordringen for dansk litteratur. Hvis den vil bevare sin støtte fra staten, må den være rede til at stille sig til tjeneste for det erhvervsliv, vi alle skal leve af. På den måde kan den såmænd også fortsætte med at støtte Danmark og alt det danske og samtidig lade som om, den ikke gør det. 1. Anders Fogh Rasmussen i dagbladet Børsen 31. marts 2001 Foto: Egon Clausen Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans sidste udgivelse er Regnebrættet, erindringer fra Ribe fra FORFATTEREN82012 FORFATTEREN

8 mening & debat Kæphesten For godt til kun at stå i en bog! T The book is a dying animal! har den amerikanske forfatter Philip Roth proklameret. Jo, måske, men forfatterne er lyslevende og publikum strømmer til live-arrangementer med samtidsforfattere. Det ligner et paradoks, at mennesker med et så introvert arbejde skal på scenen. Ikke blot på bibiblioteker og hos boghandlere, men nu også i teatre, på kunstmuseer, på cafeer og festivaler. Et andet paradoks er, at publikum ikke nødvendigvis har læst de bøger, de møder op for at høre forfatterne tale om. Det ved vi bl.a. fra International Forfatterscene, hvor forfatterne ofte præsenteres på udgivelsesdagen, hvor kun meget få dedikerede læsere har nået at få fingre i romanen. Publikum oplever åbenbart den samtale, der foregår på scenen som en interessant nok tekst i sig selv. En mundtlig tekst, som forfatterne udvikler på baggrund af den skrevne tekst og de dialoger, de har med skiftende interviewere og publikum. Orhan Pamuk fortalte mig, efter live-interviewet med Carsten Jensen på International Forfatterscene, hvordan han tidligere har hadet at optræde. Men det var gået op for ham, hvor meget taletid han fik på verdens platforme, og fra da af betragtede han sin sceneoptræden som meget mere end blot markedsføring af sin bog. Enkelte forfattere er også helt ophørt med at tage deres skrevne kernetekst med på scenen. Jan Guillou frabad sig fx, at en skuespiller skulle læse op fra hans romaner i Den Sorte Diamant. Han ville heller ikke selv læse op. Til gengæld improviserede han en meget gribende, historisk tale, som en af karaktererne i hans roman Brobyggerne, hører i historien. Selvom skønlitteratur stadig hører sammen med en læser i en lænestol, vil lænestolen måske i fremtiden blive efterladt tom, fordi læseren er gået ud for at opleve litteratur? Det spørgsmål arbejder de med på Det Informationsvidenskabelige Akademi, hvor lektor i litteratur og litteraturformidling Niels Lund har forklaret behovet for live-litteratur med, at vi i princippet er tilbage ved den tiltrækningskraft og den betydning, ord og fortælling havde før Gutenberg og bogtrykkerteknikken. Bogen har længe været det standardiserede format for litteraturen, men på vej ind i den digitale fremtid er den rejst ud i nye medier med andre muligheder end dem, vi forbinder med litteratur. Muligheder, der netop ligner den mundtlige litterære tradition fra før bogens tid, hvor alle, der hørte en god historie, kunne digte videre, når de gengav den. Måske vil forfatternes kernetekster i fremtiden være i proces på en måde, vi endnu ikke kan forestille os, og forfatterne i højere På vej ind i den digitale fremtid er den rejst ud i nye medier med andre muligheder end dem, vi forbinder med litteratur. grad indtage den klassiske storytellerrolle, hvor man stiller en historie til rådighed både live og på elektroniske medier uden derefter helt at have kontrol med dens videre liv. Litteraturen gør sig nu fri af det traditionelle kommercielle kredsløb og lever sit eget uafhængige liv, og parallelt med at der bliver færre bøger på reolerne, kommer der flere folk i forsamlings- og kulturhusene for at lytte, se og opleve litteratur. Her har vi endelig en indgang ind i litteraturens verden, som ikke udelukkende har bogen som adgangskort. Readings, performance poetry, rap, poetry slam, talking blues og storytelling giver ingen mening på tryk, selvom det i høj grad er litteratur. Niels Lund kalder litteraturens tilknytning til bogen for Gutenberg-parantesen. En periode i Foto: Ida wang verdenshistorien, som bliver en parentes i litteraturens historie. I et samfund, hvor det er normalt at blive medicineret for ikke at føle livets store udsving, er der flere gode grunde til, at forfatternes grundforskning i eksistensen mødes af så stort og sultent et publikum. Forfatternes tanker er komposterede de er fulde af næring. Et ord- og tankeekstrakt, der indimellem har taget år at formulere. I filosofiens verden siger man, at vi kun ser det, som sproget tillader, vi ser. Vi ser, hvad vi har begreber for. Forfatterne, der giver os flere begreber, giver os derfor en større verden. Velviljen strømmer imod dem, og de mødes med en kollosal respekt fra publikums side. Muligvis er det de elektroniske mediers reducerede sprog-verden, der forstærker behovet for at opleve det ærlige, mundtlige sprog live. Forfatterne får oven i købet lov til at være alt det, som man ikke må være i medierne: tænksomme, tavse, tvivlende. De bliver selve modsproget til politikernes og journalisternes glathed og mediesprog. På de 100-vis af litteraturevents, jeg har skabt, har jeg aldrig hørt en eneste tilskuer kritisere en forfatter. Når publikum giver negativ feed-back, er det konsekvent interviewernes skyld. Forfatterne er urørlige, ikoner for deres eget værk. Bogen er måske et døende dyr, men i denne digitale mellemtid er forfatterne blevet mere efterspurgte. Litteraturen er nemlig, som Niels Lund kalder det: For god til kun at stå i en bog! Denne artikel er bragt i forkortet version i Diamantbladet. Lise Bach Hansen er kulturproducent ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun producerer debatter og litteraturarrangementer om højaktuelle emner med historisk vinkling. Hun står bag International Forfatterscene i Den Sorte Diamant og dens danske pendant-scene De unge og de tunge BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN KURSER Slip teksten hold et godt foredrag For alle. Begrænset deltagerantal. 27. februar 2013 kl Salonen, Godsbanen, Aarhus. Underviser: Søren Stochholm Kursus Målet med kurset: Vil du gerne kunne præsentere din bog/ dit projekt/ dig selv uden manuskript? Lære hvordan du holder et godt foredrag, uden at være bundet til et manuskript? Turde improvisere, uden at være bange for at tabe tråden og miste overblikket? Dette kursus vil klæde dig på til at blive bedre til at præsentere dit stof og give dig mod til at eksperimentere med formen. Kursusholder Søren Stochholm er selvstændig lingvist og retoriker siden 2006 og har formidlingsbureauet Sprogzonen. Sprogzonens undervisning favner bredt; fra den nytilkomne afghaner til gymnasieelever over hele landet til kandidatstuderende på Aarhus Universitet, ledere i det offentlige og advokater bag paragrafferne. Niveauet er forskelligt, budskabet det samme: Sprog virker! Skriftlig tilmelding senest 23. januar 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 400 kr. Sidste betalingsfrist 23. januar Ved afbud efter 23. januar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Fra filmteknik til litterær teknik Primært for S Forfatterforeningen, Strandgade marts 2013 kl Underviser: Jørn Faurschou Kursus Det plejer at gå den anden vej - fra bogen til filmen. Men på dette kursus med filminstruktør Jørn Faurschou vender vi tingene rundt. Kan vi bruge filmens teknikker mere bevidst, når vi skriver? Kan vi lære noget om nærbilleder, beskæring og klip, uden det bliver til en flad udfyldning af berettermodellen? Vi skal se på indhold og form og undersøge filmens univers ift. historien, locations, karakterer, klip, scener, dialoger og se på, hvordan det kan overføres til litteraturen. Undervejs vil vi se udvalgte filmklip, og arbejde med forskellige øvelser, individuelt eller i mindre grupper. Vi vil også forsøge at finde ind til hvordan en skuespiller arbejder med en tekst. Til kurset bedes deltagerne have omskrevet en allerede eksisterende filmscene, efter eget valg, til en bogscene samt at have set eller genset filmen Good Will Hunting. Skriftlig tilmelding senest 13. februar 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr. Sidste betalingsfrist 13. februar Ved afbud efter 13. februar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. fra foreningen Stedet For alle 8. marts kl marts kl. 13, 2013 Hald Hovedgaard Undervisere: Jeppe Brixvold, Dan Ringgard, Louise Fabian, Jens Frydendal Kursus I de senere år er der kommet fornyet interesse for stedet. Hvad definerer et sted, hvad betyder stedet for os, og findes der ikkesteder? Også litteraturens forhold til stedet er i fokus, f.eks. i litteraturprofessor Anne Marie Mais store værk: Hvor Litteraturen finder sted, 2010, ligesom vi ser konkrete projekter som Real Danias store satsning Stedet Tæller. På dette kursus vil vi belyse stedet gennem mange forskellige optikker. Forfatter Jeppe Brixvold vil, under titlen Topoi steder og skrift, tale om stederne i sit forfatterskab. Dr.phil. Dan Ringgard, forfatter til bl.a. bogen Stedsans, 2010, vil føre os ind i sine overvejelser omkring stedet, ikke-stedet og litteraturen. PhD Louise Fabian, som blandt meget andet forsker i urban kultur og kulturteori, vil bl.a. sætte fokus på byrummet som sted, og strategier til tilegnelse af dette i krydsfeltet mellem kunst og aktivisme. Vi skal naturligvis også på vandring på selve stedet her byder naturskoleleder Jens Frydendal på en 2 timers vandretur til gode fortællesteder. Endnu en oplægsholder kommer til; navnet er på trapperne. Skriftlig tilmelding senest 23. januar 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2230 kr. Sidste betalingsfrist 23. januar Ved afbud efter 23. januar 2013 refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Om DFF s kurser: Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i foreningen på. I 2013 afholder Dansk Forfatterforening to kurser på Hald. Begge kurser er åbne for alle foreningens medlemmer. Nye medlemmer og medlemmer, som ikke tidligere har været på Hald, vil blive prioriteret. Frister for ansøgning om manuskriptstøtte 22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk 14 FORFATTEREN82012 FORFATTEREN

9 fra foreningen KURSER KALENDER Sekretariatet holder julelukket fra 21/12 til og med 6/1. Begge dage inkl. fra foreningen Book Art Begrænset plads: 8 x ill. 8 x prosa/lyrik april kl Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K. Undervisere: Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius. Kursus Book Art handler om at arbejde med bogen som et kunstnerisk udtryk i sig selv. Som et medium hvor ord og billede sammen danner en helt tredje mening. Åse Eg Jørgensen er grafisk designer, og har modtaget flere udmærkelser og priser for godt boghåndværk. Åse Eg Jørgensen og Jesper Fabricius (der driver Space Poetry) udgør to af de tre redaktører bag tidsskriftet Pist Protta, et tidsskrift, der altid skifter format og layout. I denne to dages workshop vil de undervise i - og inspirere til - at arbejde med forholdet mellem billede og tekst, og med bogen som medie. Vi skal se på billeder, på tegneserier, filmklip og kunst, på ord, grafik, papir og farver. Der er plads til otte billedmennesker og otte ordmennesker, hvis medbragte bidrag kommer til at indgå i en fælles pulje, sådan at ingen kommer til at arbejde med sit eget materiale. Skriftlig tilmelding senest 6. marts 2013 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 6. marts Ved afbud efter 6. marts refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Ophavsret for forfattere Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere. Undervisere: Professor i ophavsret Morten Rosenmeier, UBVA, og adjunkt Clement Petersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Kurset gentages tre gange i Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K.: Fredag den 18. januar (ikke flere pladser for DFF), fredag den 24. maj, fredag den 6. september, fredag den 1. november. Alle dage fra Kurset afholdes én gang på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C.: Fredag den 6. september fra Kursusmateriale: En uge før kurset udsendes program, materiale til udprint samt deltagerliste. På kurset uddeles bogen Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister, gratis til kursisterne. 16 FORFATTEREN82012 Om kurset Som forfatter har man ophavsretten tæt inde på livet. Det gælder uanset om man skriver bøger eller artikler. Det er på grund af ophavsretten, at forfattere får betaling for deres arbejde. Uden ophavsretten fik de ingen royalty, og ingen penge fra Copydan. Det er også ophavsretten, der er grunden til, at man som forfatter kan modsætte sig at blive plagieret i bøger og film m.m. Forfatteren har, som man nogle gange siger, en»åndelig ejendomsret«til sin tekst. Det er ophavsretten, der sørger for det. Som forfatter kan man blive stillet over for en lang række svære ophavsretlige spørgsmål. Og det er vigtigt, at man er klædt ordentligt på til at svare på dem. Fagforfatter møder fagforfatter på Hald Hovedgård Af Lykke Strunk, medlem af F-Styrelsen i Dansk Forfatterforening Hald Hovedgård summede i weekenden 16. og 17. november af stemmerne fra 30 faglitterære forfattere. Det var Den faglitterære gruppe, der stod bag seminaret Fagforfatter møder fagforfatter med to dages fordybelse i faglitteraturens væsen og mangfoldighed. I år var oplægsholderne de seks forfattere Thomas Harder, Karen Glistrup, Knud Vilby, Jørn Martin Steenhold, Gerd von Buchwald Lütken og Henrik Dahl. Rækken af oplæg gav indblik i seks meget forskellige forfatterskaber, der rejste emner som blandt andet faglig integritet, kreativ formidling og fagforfatterens personlige stemme. Det var også forum for en central debat om fagbogens form og fremtid; lige fra hvad der kendetegner en fagbog af sanselig kvalitet til fordele og faldgruber ved digitale bogudgivelser. Ud over det faglige udbytte var dagene på Hald Hovedgård som altid en rig lejlighed til godt samvær i omgivelser fuld af historie og mægtig natur. Der er al mulig grund til allerede nu at begynde at glæde sig til næste års Fagforfatter møder fagforfatter. Se en video fra seminaret på YouTube. Søg på: Fagforfatter møder fagforfatter. Tilmelding Til kurset den 24. maj bruges dette link til tilmelding: Til kurset den 6. september bruges dette link til tilmelding: Til kurset den 1. november bruges dette link til tilmelding: Kursusgebyr for medlemmer, medlemmer af DSF, medlemmer af en AC organisation og medlemmer af DJ: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: kr. December 4. F-tirsdagsmøde kl Seniorgruppen kl S, L og BU holder fælles julefrokost. 11. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand 13. DOF hygger med gløgg og æbleskiver kl. 16 Januar 8. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand 12. F-nytårskur kl. 11. Godsbanen, Kedlen, Skovgaardsgade 3 5; Aarhus C 16. DOF fyraftensmøde kl. 17. Alle er velkomne. 17. Møde med interkulturelle forfattere kl. 19 andre arrangementer Underskoven Underskoven fylder 10 år Onsdag 9. januar kl Husets Café, Huset i Magstræde Underskovens litteratursessions holder reception med oplæsning i anledningen af, at det litterære forum Underskoven fylder 10. Fagbogens nytårskur Den 12. januar kl. 11 på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C Vi byder på en frokostbuffet for at hædre årets fagbøger og for at sætte bogen til debat. Tag din bog med, og hils på forfatterkollegaer fra Dansk Forfatterforening og Dansk Journalistforbund. Nytårskuren er en hyldest til fagbogen, og 18. Ophavsret for forfattere kl Seniorgruppen kl Temadag for nye og nyere medlemmer kl Alle er velkomne. 26. Medlemsfest for alle kl Bestyrelsesmøde kl. 12 Februar 9. StORDstrømmen holder års møde kl Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F. 12. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gl. Strand 22. BU årsmøde 23. KURSUS Fra filmteknik til litterærteknik. Kl Primært for S Fyraftensmøde i Århus 14. januar kl Godsbanen, Skovgaardsgade 3 5, 8000 Aarhus C. Iben Claces deler sine erfaringer om gensidige fordomme mellem kunstnere og virksomheder. Deltagerne indbydes til individuel refleksion over, hvad de henvender sig til alle, som har udgivet en faglitterær bog i årets løb. Hver enkelt får nogle minutter til at fortælle om den aktuelle bog. Du skal snarest tilmelde dig og samtidig fortælle, hvilken bog du ønsker at sige noget om. Send derfor mail til en af arrangørerne hurtigst muligt Arrangører: Dansk Journalistforbund, De faglitterære Forfattere i Dansk Forfatterforening og Aarhus Litteraturcenter. Meld dig til: Jens Jessen jens.jessen@ mail.dk eller Birgit Knudsen birgit.k@home1.gvdnet.dk som forfattere kan tilbyde virksomheder. Tilmelding til Aarhus forfatter Kirsten Ahlburg k.ahlburg@mail1.stofanet. dk senest 10. januar. Der vil være kaffe og kage til deltagerne. Retsskrivningsordbogen på plakaten Onsdag 16. januar 2013 kl Strandgade 6 I november 2012 sendte Dansk Sprognævn sin 4. udgave af Retskrivningsordbogen på gaden, og som forventet affødte udgivelsen reaktioner, såvel positive som negative. Medlemmerne af Dansk Forfatterforening får nu mulighed for at høre seniorforsker Pia Jarvad fortælle om baggrunden for de ændringer i/justeringer af RSO, der er foretaget, og stille spørgsmål om selv samme - alt sammen ved et fyraftensmøde. 23. StORDstrømmen holder skriveværksted kl Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F. 27. Bestyrelsesmøde kl.12 Marts 1. Haiku kl Kvindegruppen kl KURSUS Hald Hovedgård 12. DOF stambordsmøde kl.20. Café Diamanten, Gl. Strand 16. DOF årsmøde kl Haiku årsmøde kl Seniorgruppen kl Bestyrelsesmøde kl S-årsmøde kl. 15 Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Interkulturelle medlemmer i Dansk Forfatterforening Torsdag 17. januar kl. 19 Strandgade 6 Statens Kunstråd har etableret en pulje til støtte for initiativer for interkulturelle forfattere, altså forfattere med en anden baggrund end dansk. Det kan være forfattere af romaner, noveller, digte, drama, børnelitteratur, faglitteratur og oversættere. Rådet forestiller sig møder mellem danske og interkulturelle forfattere og en mentorordning, hvor interkulturelle forfattere kan få hjælp til fx sproglige spørgsmål af danskfødte kolleger. DFFs bestyrelse tager dette som en anledning til et samarbejde mellem foreningens interkulturelle forfattere. Der er max kr. til rådighed i alt til alle kunstarter, og der er ansøgningsfrist 1. februar. FORFATTEREN

10 fra foreningen KALENDER Alle interesserede inviteres til møde, danskfødte forfattere og oversættere såvel som interkulturelle forfattere. Tilmelding og spørgsmål til Seniorgruppen Onsdag 23. januar kl Strandgade 6 Forfatter Lizette Nielsen kommer og fortæller om sin bog Magt og vilje, der bygger på autentiske begivenheder i 1200-tallets Europa. Infomøde og fest Lørdag 26. januar kl med festmiddag kl. 18 Strandgade 6 Dansk Forfatterforening har fornøjelsen af at indbyde til en indholdsrig temadag for nye og nyere medlemmer med efterfølgende medlemsfest for alle. Der er fri bar og buffet, men tilmelding er nødvendig til df@danskforfatterforening. dk senest 21. januar. F-gruppens tirsdagsmøde Tirsdag 5. februar kl. 19 Strandgade Direktøren for Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, Rasmus Wiinstedt Tscherning, holder oplæg og lægge op til diskussion om, hvorvidt litteraturen har en plads i dette nye initiativ fra Kulturministeriet. Hør også en mod- og medspiller fra litteraturens verden. Tilmelding: egholm@postmesteren.dk Fyraftens -workshop: Markedsfør din bog online. 6. februar 2013 kl , Sted: Strandgade 6. Du har skrevet en eller flere bøger, som du gerne vil have, at rigtig mange køber. Men hvordan opdager de bogen? Hvad kan du selv gøre? Denne workshop tager dig gennem forskellige onlineplatforme og giver dig en ide om, hvordan du kan udnytte Blog, Twitter, YouTube, Facebook og LinkedIn til at synliggøre din bog. Workshoppen er rettet mod dem, der gerne vil tage sagen i egen hånd, og som ønsker et overblik. Underviser: Forfatter og forlægger Abelone Glahn - glahn.dk. Begrænset deltagerantal. Alle medlemmer er velkomne. Deltagelse gratis. Sandwich og øl/vand: 50 kr. Tilmelding på billetto.dk, skriv Abelone Glahn i søgefeltet. annonce Kom og skriv: Sytten forfatteraftener med inspiration, skrivetid og sparring. Hver onsdag fra 16. januar. Værter og kagebagere: Lea Carlsen Ejsing & Malene Kirkegaard Plot 1: Få grundlæggende værktøjer og metoder til at arbejde med plottet i din roman. Fire kursusaftener. Start 14. januar. Seniorgruppen Mandag 25. februar Strandgade kl Forfatter Linda Lassen kommer og fortæller om sin bog Håbets ø, der handler om den grønlandske kvinde Gertrud Rask. annonce Biografier af alle slags Heldagskursus om de mange overvejelser, forlagsredaktør og forfatter skal igennem for at give en biografi den helt rigtige struktur og vinkling. Onsdag 16. januar i lokaler i Nikolaj Kirke, København K. Arrangør: Magasinet BogMarkedet Se mere på bogmarkedet.dk og meld dig til på elsebeth@bogmarkedet.dk Pris: kr., men medlemmer af DFF får kr. i rabat. Plotværkstedets forårsprogram Filmmanuskript for journalister og forfattere: Tre intensive påskedage, specielt tilrettelagt for erfarne skrivefolk, der ikke har prøvet kræfter med filmmanuskriptets særlige genre. Læs mere på: kursusoversigt Et kursus kan være verdens bedste julegave LEGATER Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på Følgende legater har løbende ansøgningsfrist: Prøveoversættelser, mentorordningen for oversættere til dansk, det internationale researchprogram, litteratur- og personudvekslingspuljen Følgende puljer har ansøgningsfrist 1. januar: Oversætterpuljen: Tilskud til oversætterhonorar for forlag. Markedsføringspuljen: Tilskud til markedsføring af dansk litteratur i udlandet. Kan søges af udenlandske forlag, arrangører og biblioteker. Følgende puljer har ansøgningsfrist 1. februar: Forfattercentrum: Arrangører af oplæsningsarrangementer kan søge om støtte til forfatterhonorar. Rejselegater for skabende kunstnere. Statens Kunstfonds Litteraturudvalg. Arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier for skabende kunstnere. Følgende legater har ansøgningsfrist 5. februar: Huskunstnerordningen Honorarstøtte til besøg og ansættelser af professionelle kunstnere i skoler og daginstitutioner. Billedkunst, Litteratur, Musik, Scenekunst Følgende legater har ansøgningsfrist 1. marts: DIVA Danish International Visiting Artists Programme. Udenlandske kunstnere kan inviteres til et netværksskabende arbejdsophold i Danmark. Den skønlitterære pulje: Arbejdslegater og rejselegater til forfattere af skønlitteratur og udøvere af mundtlig litteratur mv. Tegneserie- og illustrationspuljen: Arbejdslegater og rejselegater til danske tegneserieskabere og til illustratorer af dansk litteratur. Den faglitterære pulje: Arbejdslegater og rejselegater til faglitterære forfattere. Børnelitteraturpuljen: Arbejdslegater og rejselegater til forfattere og illustratorer af børnelitteratur. Oversætterarbejdslegater: Arbejdslegater og rejselegater til oversættere i forbindelse med omfattende og tidskrævende litterære oversættelsesarbejder til eller fra dansk. NYE MEDLEMMER Niels Frederik Bredager S Nørrebred Vallensbæk Tlf: nfb2625@live.dk Senest udgivne titel: Spotlights historien om en skuespiller, Mellemgaard 2012 Rachel Röst BU Tlf.: mail@rachelrost.dk Web: Senest udgivne titel: Hvad lille Line vidste, C 2007 Annett Caja Scavenius F, Senior Sundvænget Hellerup Tlf.: annett@klintholm.dk Senest udgivne titel: Elmelundemesteren i Fanøfjord Kirke, Vandkunsten 2010 Mette Koors BU Mellemvangen Brønshøj Tlf.: m@koors-kommunikation.com Senest udgivne titel: Pigen der forsvandt, Gopubli. sh 2011 Lise Baltzer F, K baltz@privat.dk Senest udgivne titel: Spis med mindfullness, Borgen 2012 FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 71. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant), Inge- Helene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), Merlin P. Mann (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Pernille Kleinert Forsideillustration: Bente Bech Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 28. november. Udgivelsesdato 21. december. Materiale til næste nummer, som udkommer 28. januar 2013, skal være redaktionen i hænde senest 9. januar Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 01 Deadline 9. januar Nr. 02 Deadline 27. februar Nr. 03 Deadline 10. april Nr. 04 Deadline 22. maj Nr. 05 Deadline 21. august Nr. 06 Deadline 25. september Nr. 07 Deadline 30. oktober Nr. 08 Deadline 4. december udgivelse 28. januar udgivelse 18. marts udgivelse 29. april udgivelse 10. juni udgivelse 9. september udgivelse 14. oktober udgivelse 11. november udgivelse 16. december Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk fra foreningen Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Jakob Vedelsby, Martine Noring og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser: S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), mail@jakobvedelsby.dk, Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Benedikte Exner, Sigurd Kværndrup. Suppleanter: Lykke Strunk, Jørn Martin Steenhold. DOF (Dansk Oversætterforbund) Ellen Boen (fmd.), tlf , boen@webspeed.dk. Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer). Morten Visby, Louise Ardenfelt Ravnild, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring (pt. barsel) Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf , hanne@bistrup.net, Henning Kirk (næstfmd.), tlf , kirk@dadlnet.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk 18 FORFATTEREN82012 FORFATTEREN

11 b g poesibogen Andrea Hejlskov er 37 år gammel og er flyttet ud i de svenske skove sammen med sin mand og sine børn. Andrea har skrevet SMS-litteratur, børnebøger og meget andet. Ellers beskriver hun sig selv som Just another forfatter/foredragsholder. Følg med i livet i skoven på Den vigtigste beslutning i dit liv som forfatter er...?... at fastholde jeg-positionen. Autobiografien. Hovedstolen. Ikke at jegpositionen er konstant, realistisk eller sand. Men det er vel dét, der er min pointe. Min vigtigste beslutning handler om stædighed og insisteren. Jeg VIL fiktionalisere virkeligheden. Jeg VIL virkeliggøre fiktionen. Mit udgangspunkt MÅ være jeg-positionen, for det er den position, jeg kender bedst og derfor kan skrive bedst om. Den mest irriterende bog, du nogensinde har læst, er? Glasklokken af Sylvia Plath. Den er irriterende, fordi den er så insisterende. Den æder dig. Hvilken bog af en anden forfatter vil du selv gerne have skrevet? Jeg ville gerne have skrevet Walden af Thoreau. Ikke så meget på grund af bogens litterære kvalitet, mere på grund af dens ideologiske. Walden har inspireret mange mennesker til at handle. Den er ikke bare underholdning, og den er ikke bare intellektuel stimulans. Walden har sat spor. Jeg vil også sætte spor. Den fiktive person, du minder mest om, er? Andrea Hejlskov i bogen Andrea Hejlskov ( Andrea Hejlskov en Facebook-biografi, L&R 2009.) Ikke at jeg på dén måde ligner hende... vi har bare nogle karaktertræk til fælles. Eller, det havde vi engang. Alting er anderledes nu. Den forfatter, du helst vil gå på bar med, er? Lad os sige, det var Rimbaud. Det var ikke de dekadente dage. Han dansede ikke på bordene, han skreg ikke, han råbte ikke, nej, han sad i et hjørne og var købmandskedelig, og jeg spurgte ham Hvorfor skred du fra poesien? og så sagde han Det ved du jo godt og så sagde jeg Ja. Og så sad vi der i et beduintelt i Marokko og talte om poesien. Hvis du kun måtte beholde én bog resten af mit liv, ville det være? Ingen. Bøger er indhold ikke materie. Jeg har dem i hovedet. Dit forhold til e-bøger er?... at der kommer til at ske det samme for litteraturen, som der gjorde for musikken, da håndværket blev demokratiseret (hjemmestudiet), og distributionen allemandsret (internet). Du kan læse bedre litteratur på nettet end nogen som helst steder ligesom du kan finde den fineste musik i obskure hjørner af nettet. Hvis jeg nu var typen, der ikke havde brug for pseudoanerkendelse, kunne jeg jo bare skrive. Jeg kunne have den største kunstneriske frihed. Foto: Peer Elmelund-Præstekær