VEDTAGNE TEKSTER. Forenet i mangfoldighed. fra mødet. torsdag den 10. marts 2011 EUROPA - PARLAMENTET

Transkript

1 EUROPA - PARLAMENTET VEDTAGNE TEKSTER fra mødet torsdag den 10. marts 2011 P7_TA-PROV(2011)03-10 FORELØBIG UDGAVE PE Forenet i mangfoldighed

2

3 INDHOLD TEKSTER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET P7_TA-PROV(2011)0094 Medieloven i Ungarn (B7-0191/2011) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn... 1 P7_TA-PROV(2011)0095 De sydlige nabolande, navnlig Libyen, herunder humanitære aspekter (B7-0169, 0170, 0171, 0172 og 0173/2011) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om de sydlige nabolande, navnlig Libyen... 6 P7_TA-PROV(2011)0096 EU s strategi over for Iran (A7-0037/ Ordfører: Bastiaan Belder) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om EU s strategi over for Iran (2010/2050(INI)) P7_TA-PROV(2011) samling i Menneskerettighedsrådet (Genève, 28. februar marts 2011) (B7-0158/2011) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om prioriteringerne med henblik på den 16. samling i Menneskerettighedsrådet og revisionen i P7_TA-PROV(2011)0098 Pakistan - mordet på Shahbaz Bhatti, minister for minoriteter (B7-0166, 0175, 0176, 0177, 0178 og 0179/2011) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om Pakistan, navnlig mordet på Shahbaz Bhatti P7_TA-PROV(2011)0099 Hviderusland, navnlig sagerne omkring Ales Mikhalevic og Natalia Radina (B7-0167, 0180, 0184, 0185 og 0188/2011) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om Hviderusland (navnlig sagerne vedrørende Ales Mikhalevic og Natalia Radina) P7_TA-PROV(2011)0100 Situationen og kulturarv i Kashgar (den autonome region Xinjiang Uyghur, Kina) (B7-0168, 0181, 0182, 0183 og 0186/2011) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (Den Autonome Uygur-region Xinjiang, Kina) PE \ I

4 P7_TA-PROV(2011)0101 Etablering af en europæisk statut for gensidige selskaber, foreninger og fonde (P7_DCL(2010)0084) Europa-Parlamentets erklæring af 10. marts 2011 om etablering af en europæisk statut for gensidige selskaber, foreninger og fonde P7_TA-PROV(2011)0102 Påkørsel af tunge lastvogne (P7_DCL(2010)0081) Europa-Parlamentets erklæring af 10. marts 2011 om påkørsel af tunge lastvogne II /PE

5 P7_TA-PROV(2011)0094 Medieloven i Ungarn Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union, artikel 49, 56, 114, 167 og 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention vedrørende respekt for og fremme og beskyttelse af grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og informationsfriheden og retten til mediepluralisme, - der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester), - der henviser til det europæiske charter om pressefrihed af 25. maj 2009, Kommissionens arbejdsdokument om mediepluralisme i EU's medlemsstater (SEK(2007)0032), den "tretrinstilgang til mediepluralisme", som Kommissionen har defineret, og den uafhængige undersøgelse, der blev foretaget på Kommissionens vegne og afsluttet i 2009, - der henviser til sine beslutninger af 22. april 2004 om risikoen for krænkelse af ytringsog informationsfriheden i EU og navnlig i Italien 1, af 25. september 2008 om mediekoncentration og -pluralisme i Den Europæiske Union 2 og af 7. september 2010 om journalistik og nye medier - dannelse af et offentligt rum i Europa, - der henviser til Kommissionens redegørelser, Parlamentets spørgsmål og debatterne om informationsfrihed i Italien den 8. oktober 2009 og den 8. september 2010 i Europa- Parlamentet og til drøftelsen om den ungarske medielov på det fælles møde, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-Udvalget) og Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT-Udvalget) holdt den 17. januar 2011, - der henviser til LIBE-Udvalgets beslutning om at anmode Agenturet for Grundlæggende Rettigheder om at offentliggøre en årlig sammenlignende rapport om situationen med hensyn til mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning i EU-medlemsstaterne, hvori skal indgå indikatorer, - der henviser til UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, navnlig artikel 5, stk. 2, artikel 7 og artikel 11, - der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2, 1 2 EUT C 104 E af , s Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0459. PE \ 1

6 A. der henviser til, at EU bygger på værdierne demokrati og retsstat som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og dermed sikrer og fremmer ytrings- og informationsfriheden i henhold til artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention og anerkender den retlige værdi af de rettigheder, friheder og principper, der er fastsat i chartret om grundlæggende rettigheder, hvilket den også har bevist ved at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention, ifølge hvilken mediefrihed og pluralisme er væsentlige forudsætninger for disse, og som endvidere henviser til, at disse rettigheder omfatter frihed til at ytre meninger og frihed til at modtage og formidle information uden kontrol, indblanding eller pres fra offentlige myndigheders side, B. der henviser til, at mediepluralisme og -frihed fortsat giver anledning til alvorlig bekymring i EU og dens medlemsstater, navnlig Italien, Bulgarien, Rumænien, Den Tjekkiske Republik og Estland, som det fremgår af den kritik, som internationale organisationer såsom OSCE og Europarådets kommissær for menneskerettigheder, en lang række internationale og nationale faglige organisationer af journalister, redaktører og forlæggere, menneske- og borgerrettigheds-ngo'er samt medlemsstaterne og Europa- Kommissionen i den seneste tid har rettet mod den medielov og de forfatningsændringer, der vedtoges i Ungarn mellem juni og december 2010, C. der henviser til, at Kommissionen har givet udtryk for betænkeligheder ved og har anmodet den ungarske regering om oplysninger om den ungarske medielovs overensstemmelse med direktivet om audiovisuelle medier og EU's regelsæt generelt, navnlig hvad angår kravet om, at alle udbydere af audiovisuelle medietjenester skal sikre en afbalanceret dækning, og også har sat spørgsmålstegn ved lovens overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og respekt for den grundlæggende ret til ytrings- og informationsfrihed, der er fastsat i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder, oprindelseslandsprincippet og registreringskravene, og som henviser til, at den ungarske regering har reageret ved at fremsende supplerende oplysninger og erklære sig villig til at genoverveje og ændre loven for at imødekomme Kommissionen på disse punkter, D. der henviser til, at OSCE har udtrykt alvorlige betænkeligheder med hensyn til de ungarske loves anvendelsesområde (såvel materielt som territorialt), ytringsfriheden og reguleringen af indhold, udnævnelsen af en national medie- og telekommunikationsmyndighed i en og samme person samt overensstemmelse med principperne for public service-medierne 1 og fremført, at den nye lovgivning undergraver mediepluralismen, afskaffer public-service-mediernes politiske og økonomiske uafhængighed og fastcementerer de ugunstige vilkår for frie medier på lang sigt, samt at mediemyndigheden og medierådet er sammensat politisk ensidigt 2 og udøver en gennemgribende og centraliseret statslig og politisk kontrol med alle medier; der henviser til, at bl.a. de uforholdsmæssige og ekstreme sanktioner, der er fastsat for diskutable og udefinerede forhold, fraværet af en automatisk procedure for suspension af sanktioner, hvis en afgørelse truffet af mediemyndigheden indklages for domstolene, krænkelsen af princippet om fortrolighed omkring journalisters kilder og beskyttelsen af familiemæssige værdier har givet yderligere anledning til bekymring, 1 2 Analysis and assessment of a package of Hungarian legislation and draft legislation on media and telecommunications, udarbejdet af dr. Karol Jakubowicz for OSCE. Skrivelse af 14. januar 2010 fra OSCE's repræsentant for mediefrihed til formanden for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. 2 /PE

7 E. der deler OSCE's alvorlige betænkeligheder med hensyn til mediemyndigheden og medierådet, den omstændighed, at de mest problematiske træk ved lovgivningen er i strid med OSCE's normer for ytringsfrihed og internationale normer herfor, f.eks. afskaffelsen af public service-mediernes politiske og økonomiske uafhængighed, lovenes anvendelsesområde (såvel materielt som territorialt) og beslutningen om ikke at definere vigtige begreber, hvilket gør det umuligt for journalister at vide, hvornår de risikerer at bryde loven, F. der henviser til, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder har opfordret de ungarske myndigheder til ved gennemgangen af medieloven at tage højde for Europarådets normer for ytringsfrihed og mediepluralisme, de relevante henstillinger fra Europarådets Ministerudvalg og Parlamentariske Forsamling og navnlig de bindende normer, der er indeholdt i den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis; der henviser til, at han pegede på anvendelsen af uklare definitioner, som kan give anledning til fejlfortolkning, indførelsen af et politisk uafbalanceret reguleringssystem kendetegnet ved uforholdsmæssige beføjelser og mangel på fuldt retsligt tilsyn, trusler mod public service-mediers uafhængighed og undergravning af journalisters kildebeskyttelse; der henviser til, at han også understregede nødvendigheden af, at alle relevante aktører, herunder oppositionspartier og civilsamfundet, kan deltage på en meningsfuld måde i omarbejdningen af denne lovgivning, som regulerer et så afgørende aspekt af den måde, hvorpå et demokratisk samfund fungerer 1, G. der henviser til, at kommissæren for menneskerettigheder i en anden udtalelse af 25. februar 2011 henstillede til, at der blev foretaget en tilbundsgående revision af den ungarske medielovpakke med henblik på bl.a. at genindføre en præcis lovgivning til fremme af pluralistiske og uafhængige medier og styrke garantierne for, at medietilsynsordningerne er helt fri for politisk indblanding 2 ; der henviser til, at han endvidere erklærede, at medierne i Ungarn skal sættes i stand til at udføre deres rolle som vagthund for et pluralistisk demokratisk samfund, og at Ungarn med henblik herpå skal overholde de forpligtelser, som det indgik som medlem af Europarådet, og udnytte denne organisations ekspertise inden for udtryksfrihed, medieuafhængighed og -pluralisme, H. der henviser til, at den ungarske medielov derfor snarest bør sættes ud af kraft og omarbejdes på grundlag af Kommissionens, OSCE's og Europarådets bemærkninger og forslag for at sikre, at den bliver i fuld overensstemmelse med EU's love og de europæiske værdier og normer for mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning, I. der henviser til, at Kommissionen til trods for, at Parlamentet gentagne gange har efterlyst et direktiv om mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning, hidtil har udsat dette forslag, som er blevet stadig mere nødvendigt og påkrævet, J. der henviser til, at betingelserne vedrørende presse- og ytringsfrihed i Københavnskriterierne for medlemskab af EU, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i København i juni 1993, skal overholdes af alle EU's medlemsstater og gennemføres med den fornødne EU-lovgivning, PE \ 3

8 K. der henviser til, at Domstolen i præmis 45 og 46 i sin dom i de forenede sager C-39/05 P og C-52/05 P fastslår, at aktindsigt giver borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og sikrer forvaltningen en større legitimitet, effektivitet og ansvarlighed over for borgerne i et demokratisk system og er en "betingelse for den effektive udøvelse af deres demokratiske rettigheder", 1. opfordrer de ungarske myndigheder til at genindføre en uafhængig mediemyndighed, bringe statens indgriben i ytringsfriheden til ophør og afskaffe kravet om afbalanceret mediedækning og mener, at overregulering af medierne er til hinder for og skader en effektiv pluralisme i den offentlige sfære; 2. glæder sig over, at Kommissionen har samarbejdet med de ungarske myndigheder om at bringe Ungarns medielov i overensstemmelse med EU's traktater og love, og at man på nationalt plan har indledt ændringsprocessen; 3. beklager Kommissionens beslutning om kun at fokusere på tre punkter i forbindelse med Ungarns gennemførelse af EU's regelværk og navnlig, at der ikke er nogen henvisning til artikel 30 i mediedirektivet, hvilket bevirker, at Kommissionens egne beføjelser begrænses til undersøgelsen af, om Ungarns gennemførelse af EU-lovgivning er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om Ungarn er i overensstemmelse med ansvarsordningen i direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel, og hvordan Ungarn har gennemført Rådets rammeafgørelser om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen (2008/913/RIA) og om bekæmpelse af terrorisme (2008/919/RIA), hvor der bl.a. tales om ytringsfriheden og tilsidesættelse af mediefriheden; 4. opfordrer Kommissionen til fortsat nøje at overvåge og evaluere, om den ændrede ungarske medielov overholder EU-lovgivningen og særlig chartret om grundlæggende rettigheder; 5. opfordrer de ungarske myndigheder til at inddrage alle aktører i revisionen af medieloven og forfatningen, som er grundlaget for et demokratisk samfund, der bygger på retsstaten, og til at sikre en passende kontrol for at beskytte mindretallenes grundlæggende rettigheder imod risikoen for flertalstyranni; 6. opfordrer Kommissionen til at handle på grundlag af artikel 265 TEUF ved at foreslå et lovgivningsinitiativ, jf. artikel 225, om mediefrihed, pluralisme og uafhængig forvaltning inden årets udgang og til i den forbindelse at afhjælpe manglerne i EU's medielovramme og udnytte sine beføjelser inden for det indre marked, audiovisuel politik, konkurrence, telekommunikation, statsstøtte, public service-forpligtelser og grundlæggende rettigheder for enhver med bopæl i EU med henblik på i det mindste at få fastlagt de mest nødvendige minimumsnormer, som alle medlemsstater skal opfylde og overholde i deres nationale lovgivning, for at sikre, garantere og fremme informationsfriheden, en passende grad af mediepluralisme og en uafhængig medieforvaltning; 7. opfordrer de ungarske myndigheder til at ændre medieloven yderligere og til hvis lovene findes ikke at være i overensstemmelse med bogstav eller ånd i traktaterne eller EU-lovgivningen, chartret om grundlæggende rettigheder eller den europæiske 4 /PE

9 menneskerettighedskonvention at ophæve og ikke anvende lovene eller de elementer heri, som findes ikke at være i overensstemmelse med ovennævnte bestemmelser, jf. kommentarerne og forslagene fra Europa-Parlamentet, Kommissionen, OSCE og Europarådets kommissær for menneskerettigheder, henstillingerne fra Europarådets Ministerudvalg og Parlamentariske Forsamling samt EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol retspraksis; 8. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, OSCE og Europarådet. PE \ 5

10 P7_TA-PROV(2011)0095 De sydlige nabolande, navnlig Libyen, herunder humanitære aspekter Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om de sydlige nabolande, navnlig Libyen Europa-Parlamentet, - der henviser til FN's Generalforsamlings resolution (UNGA) af 1. marts 2011, som med konsensus har vedtaget at suspendere Libyens medlemskab af FN s Menneskerettighedsråd (UNHRC), - der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970/2011 af 26. februar 2011, - der henviser til Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution og om indførelse af yderligere restriktive foranstaltninger mod de ansvarlige for de voldelige overgreb på Libyens civilbefolkning, - der henviser til Menneskerettighedsrådets resolution S-15/2 af 25. februar 2011, - der henviser til suspensionen af forhandlingerne om en rammeaftale mellem EU og Libyen den 22. februar 2011, - der henviser til de seneste udtalelser om Libyen og Nordafrika fra Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton, - der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen og især sin beslutning af 17. juni 2010 om henrettelser i Libyen 1 og sin henstilling af 20. januar 2011 til Rådet med kritiske betingelser for forhandlingerne om rammeaftalen mellem EU og Libyen (2010/2268(INI), - der henviser til Genèvekonventionen af 28. juli 1951 og den tilhørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling, - der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder og dets protokol om etablering af en afrikansk menneskerettighedsdomstol, som blev ratificeret af Libyen hhv. den 26. marts 1987 og den 19. november 2003, - der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 4, A. der henviser til, at de nylige demonstrationer i flere arabiske lande i Nordafrika og Mellemøsten har krævet, at der gøres en ende på de autoritære regimer og gennemføres politiske, økonomiske og sociale reformer og skabes frihed, demokrati og bedre levevilkår for den almindelige borger; der henviser til, at de massive protester i mange arabiske lande har vist, at udemokratiske og autoritære regimer ikke kan sikre troværdig 1 Vedtagne tekster, P7_TA(2010) /PE

11 stabilitet, og at demokratiske værdier er af central betydning for økonomiske og politiske partnerskaber, B. der henviser til, at protester mod det Libyske regime startede i byen Benghazi den 15. februar 2011 og spredte sig ud over landet til Al Bayda, Al-Quba, Darnah og Az Zintan, og at demonstranterne har overtaget kontrollen med flere byer, navnlig i den østlige del af Libyen, C. der henviser til, at demonstranterne har været udsat for angreb af hidtil usete dimensioner fra Gaddafi-regimets side, der har sat de libyske væbnede styrker, militstropper og lejesoldater ind for at knuse protesterne med magt, herunder ved hjælp af vilkårlig brug af maskingeværer, snigskytter og militære kampfly og helikoptere mod civile; der henviser til, at dette har resulteret i et kraftigt stigende antal dræbte og mange sårede og arresterede, D. der henviser til, at regimets voldelige og brutale reaktion over for den libyske befolkning ikke blot har ført til mange soldaters frafald, men også til, at medlemmer af regimet er trådt tilbage, E. der henviser til, at mere end mennesker ifølge UNHRC er flygtet fra Libyen til nabolandene Tunesien, Egypten og Niger inden for de seneste dage, og at flere hundrede tusinde flygtninge og udenlandske arbejdstagere står over for enorme vanskeligheder i forbindelse med flugten fra konflikten eller Libyen; der henviser til, at dette skaber en humanitær nødsituation, som kræver en hurtig reaktion fra EU's side, F. der henviser til, at FN's Generalforsamling efter UNHRC's enstemmige vedtagelse af en resolution om menneskerettighedssituationen i Libyen på dens 15. ekstraordinære samling den 25.februar, som fordømmer de voldsomme og systematiske menneskerettighedskrænkelser i Libyen og påpeger, at nogle af disse måske udgør forbrydelser mod menneskeheden, den 2. marts 2011 besluttede at suspendere Libyens medlemskab af UNHRC på henstilling fra UNHRC selv, G. der henviser til, at anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) som reaktion på FN's Sikkerhedsråds resolution om Libyen af 26. februar 2011, af hvilken det fremgik, at situationen skulle forelægges for ICC, den 3. marts 2011 iværksætte en undersøgelse af de forbrydelser mod menneskeheden, som angiveligt er begået i Libyen, herunder af Muammar Gaddafi og medlemmer af regimet; der henviser til, at Sikkerhedsrådets resolution 1970 indfører en våbenembargo mod landet og et rejseforbud og indefrysning af familien Muammar Gaddafis og regimets aktiver, og samtidig bemyndiger alle FN's medlemsstater til at beslaglægge og bortskaffe al militærmateriel, H. der henviser til, at Rådets afgørelse af 28. februar 2011 indfører yderligere restriktive foranstaltninger, navnlig visumforbud og indefrysning af aktiver, mod de ansvarlige for de voldelige overgreb på Libyens civilbefolkning og derved gennemfører FN's Sikkerhedsråds resolution om Libyen af 26. februar 2011, I. der henviser til, at talrige af verdens ledere siden opstandens begyndelse har opfordret oberst Gaddafi til at træde tilbage, PE \ 7

12 J. der henviser til, at Den Arabiske Liga suspenderede Libyen den 22. februar 2011, og at dennes generalsekretær den 3. marts 2011 erklærede, at Ligaen eventuelt ville støtte et flyveforbud i det libyske luftrum i samarbejde med Den Afrikanske Union, såfremt kampene i Libyen ville fortsætte, K. der henviser til, at det midlertidige Nationale Overgangsråd i en erklæring af 5. marts 2011 anmodede det internationale samfund om at opfylde sin forpligtelse til at beskytte det libyske folk mod folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden uden nogen form for direkte militær intervention på libysk territorium, L. der henviser til, at EU med virkning fra den 22. februar 2011 har suspenderet de igangværende forhandlinger om rammeaftalen mellem EU og Libyen og alle samarbejdskontrakter med Libyen, M. der henviser til, at EU har en vital interesse i et demokratisk, stabilt, velstående og fredeligt Nordafrika; der henviser til, at den seneste tids begivenheder i Libyen, Egypten og Tunesien har understreget, hvor vigtigt det er, at EU reviderer sin eksterne politik over for Middelhavsområdet, N. der henviser til, at Det Europæiske Råd på sit ekstraordinære møde den 11. marts 2011 forventes indgående at behandle beretningen fra Unionens højtstående repræsentant og Kommissionen om den hurtige tilpasning af EU's instrumenter såvel som den højtstående repræsentants beretning om støtte til overgangs- og forandringsprocesser, 1. udtrykker sin solidaritet med det libyske folk og især med de libyske unge, som har været drivkraften i bestræbelserne hen imod demokrati og systemændring, glæder sig over deres mod og beslutsomhed og støtter fuldt ud deres legitime demokratiske, økonomiske og sociale forhåbninger; 2. fordømmer på det kraftigste de åbenlyse og systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Libyen og især Gaddafi-regimets voldelige undertrykkelse af fredelige demokratisksindede demonstranter, journalister og menneskerettighedsforkæmpere; beklager dybt det heraf følgende store tab af liv og det høje antal sårede; udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier; fordømmer de opfordringer til angreb på civilbefolkningen, som Muammar Gaddafi og hans søn Saif al- Islam som de øverste repræsentanter for regimet udtrykkeligt har fremsat i deres udtalelser; 3. opfordrer til, at der øjeblikkelig sættes en stopper for oberst Gaddafis brutale diktatorregime, og opfordrer ham til straks at træde tilbage for at forhindre yderligere blodsudgydelser og åbne mulighed for en fredelig politisk overgang; opfordrer de libyske myndigheder til straks at standse volden og åbne mulighed for en fredelig løsning i overensstemmelse med det libyske folks legitime forhåbninger; opfordrer de libyske myndigheder til at respektere menneskerettighederne og international humanitær ret, ophæve alle begrænsninger af ytringsfriheden, herunder på internettet, og øjeblikkelig give uafhængige menneskerettighedsobservatører og udenlandske medier adgang til landet; 4. støtter fuldt op om FN's Sikkerhedsråds resolution 1970, som fordømmer de voldsomme og systematiske menneskerettighedskrænkelser i Libyen, og opfordrer til, at situationen 8 /PE

13 forelægges for Den Internationale Straffedomstol, og at der samtidig indføres våbenembargo mod landet samt et indrejseforbud og indefrysning af aktiver for Muammar Gaddafis familie; understreger, at de, der har begået overgreb på civile, hver især har pådraget sig et straffeansvar i henhold til folkeretten, at de skal stilles for en domstol, og at der ikke kan blive tale om straffrihed; støtter kraftigt, at anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol har iværksat en undersøgelse af de påståede forbrydelser mod menneskeheden begået af Muammar Gaddafi og hans regime; 5. bemærker, at EU har været den første til at gennemføre de sanktioner, som Sikkerhedsrådet har indført, og at EU's foranstaltninger går endnu videre og omfatter separate sanktioner; glæder sig over, at Rådet har besluttet at forbyde salg til Libyen af udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, samt over udvidelsen af listen over personer, der er omfattet af indefrysning af aktiver og visumforbud; kræver, at sanktionernes effektivitet evalueres løbende; 6. understreger, at foranstaltningerne bør omfatte alle libyske aktiver, herunder den statsfond, der forvaltes af den libyske investeringsmyndighed; kræver, at en indefrysning af aktiver omfatter indtægter fra salg af olie og gas; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til i fuldt omfang at fremlægge detaljer om alle indefrosne aktiver; ser i den forbindelse gerne, at drøftelser om yderligere EU-sanktioner også kommer til at omfatte indefrysning af aktiver tilhørende libyske selskaber, der har forbindelser til Gaddafi-regimet; 7. glæder sig over Rådets afgørelse af 28. februar 2011 om at forbyde tilførslen af våben, ammunition og dertil hørende materiel til Libyen; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at verificere, hvorvidt der er sket overtrædelser af EU's adfærdskodeks for våbeneksport og til at vedtage konsekvente foranstaltninger for at sikre, at denne kodeks efterleves fuldt ud af alle medlemsstaterne; opfordrer Unionens højtstående repræsentant til at undersøge muligheden for at håndhæve embargoen ved hjælp af luft- og flådeaktiver fra Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; 8. støtter fuldt ud UNHRC's beslutning om at sende en uafhængig international undersøgelseskommission til Libyen for at efterforske overtrædelser af den internationale menneskerettighedsret og om FN's Generalforsamlings beslutning af 2. marts 2011 om at suspendere Libyens medlemskab af UNHRC; 9. opfordrer EU og det internationale samfund til at træffe alle mulige foranstaltninger for at isolere Gaddafi og hans styre både på nationalt og på internationalt plan; 10. understreger, at EU og medlemsstaterne skal overholde deres beskyttelsesansvar for at redde den libyske civilbefolkning fra storstilede væbnede angreb; påpeger, at det ikke er muligt at udelukke nogen af de alternativer, der er indeholdt i FN's charter; opfordrer Unionens højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at forberede sig på en beslutning fra Sikkerhedsrådet om skrappere foranstaltninger, herunder muligheden for at indføre flyveforbudszoner, som skal forhindre regimet i at foretage angreb på civilbefolkningen; understreger, at enhver foranstaltning, der vedtages af EU og medlemsstaterne, bør være dækket af et FN-mandat og koordineres med Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union, og at begge organisationer bør opfordres til at styre de internationale bestræbelser; PE \ 9

14 11. opfordrer Unionens højtstående repræsentant til at etablere forbindelser med Libyens midlertidige Nationale Overgangsråd og indlede processen til at gøre dem officielle og derved fremme overgangen til demokrati og samtidig sikre deltagelse af et bredt spektrum af repræsentanter for det libyske samfund og inddragelse af kvinder og mindretal i overgangsprocessen, samt støtte det midlertidige Nationale Overgangsråd i det befriede område for at lette presset på lokalbefolkningen og opfylde de basale humanitære behov, herunder behovet for lægehjælp; 12. opfordrer indtrængende EU til at bidrage til demokratiske reformer og etableringen af institutioner, der kan håndhæve retsstatsprincipperne i Libyen, ved at yde støtte til udviklingen af frie medier og uafhængige civilsamfundsorganisationer, navnlig demokratiske politiske partier, for at der kan finde demokratiske valg sted i fremtiden; 13. er dybt bekymret over den voksende humanitære krise, eftersom mere end migranter er drevet på flugt fra voldshandlingerne i Libyen, hvoraf mange sidder fast ved grænsen mellem Libyen og Tunesien, mens andre er strandet i flygtningelejre i Tunesien, Egypten og Niger; opfordrer de nuværende og kommende libyske myndigheder til at give humanitære organisationer adgang til landet og garantere de humanitære hjælperes sikkerhed; 14. opfordrer Rådet, Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant til at stille alle finansielle og humanitære midler til rådighed til støtte for en håndfast international humanitær aktion og bistå UNHCR og andre relevante humanitære organisationer med at yde beskyttelse og hjælp til alle i nød; glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, der er stillet til rådighed indtil nu af kommissær Georgieva og ECHO samt over den humanitære bistand, som nogle medlemsstater har ydet som reaktion på denne udfordring; henstiller til EU og medlemsstaterne om i overensstemmelse med folkeretten og relevant EU-lovgivning at tilvejebringe transport med fly og skib for at hjælpe med hjemtransport eller genbosættelse af indvandrere, asylsøgere og flygtninge fra Libyen samt yde økonomisk bistand som reaktion på den fælles UNHCR-IOM-appel, der blev udsendt den 3. marts 2011; 15. opfordrer Kommissionen til at sørge for, at alle nødvendige forholdsregler er truffet, herunder tilvejebringelsen af tilstrækkelige finansielle, menneskelige og tekniske ressourcer, med henblik på at sikre, at EU kan reagere passende i tilfælde af en massemigration i overensstemmelse med artikel 80 i TEUF; 16. minder om, at ledere i EU og Afrika i den fælles strategi fra 2007 forpligtede sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at ulovligt erhvervede aktiver, herunder penge, undersøges og returneres til oprindelseslandet; henstiller til medlemsstaterne at handle i overensstemmelse hermed og i overensstemmelse med FN-konventionen mod korruption for at sikre, at de indefrosne aktiver returneres til det libyske folk; understreger, at en koordineret EU-aktion er nødvendig for at gennemføre en indefrysning af aktiver, der tilhører Gaddafi-familien og kendte fæller i Europa eller i europæiske kreditinstitutter, der opererer i skattely, for at sikre, at EU-bankerne overholder identifikationskravene med hensyn til midler, der potentielt overføres ulovligt fra Libyen; 17. understreger, at lejesoldaters aktiviteter er en trussel mod den globale fred og sikkerhed og en forbrydelse mod menneskeheden og derfor bør stoppes; opfordrer Rådet og Unionens højtstående repræsentant til at udsende kraftige advarsler med henblik på at 10 /PE

15 afskrække enhver regering fra at sende lejesoldater, væbnede styrker eller militærudstyr til støtte for Gaddafi-regimets undertrykkelse af det libyske folk; 18. glæder sig over indkaldelsen til et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 11. marts 2011 om udviklingen i Libyen og de sydlige nabolande; opfordrer Unionens højtstående repræsentant og medlemsstaterne til at udarbejde en omfattende og sammenhængende strategi for den humanitære og politiske reaktion på situationen i Libyen; 19. opfordrer Unionens højtstående repræsentant til at starte forberedelserne til EU's engagement i og støtte til de sydlige nabolande, navnlig med hensyn til at støtte udviklingen af retsstaten, god regeringsførelse og de forfatningsmæssige og valgtekniske forudsætninger for at skabe et stabilt, pluralistisk og fredeligt demokrati i regionen; anmoder Unionens højtstående repræsentant om fuldt ud at udnytte alle EU's relevante eksterne finansielle instrumenter, herunder EIDHR; 20. er af den opfattelse, at de revolutionære forandringer i Nordafrika og Mellemøsten har gjort det klart, at EU's positive indflydelse og langsigtede troværdighed i regionen vil afhænge af dets evne til at føre en sammenhængende fælles udenrigspolitik, som er værdibaseret, og som klart stiller sig på de nye demokratiske kræfters side; gentager sin opfordring til, at EU ændrer sin politik for støtte til demokrati og menneskerettigheder, således at der skabes en gennemførelsesmekanisme for menneskerettighedsbestemmelsen i alle aftaler med tredjelande; 21. gentager sin anmodning om at blive tæt involveret i arbejdet i den taskforce, der er oprettet med henblik på at koordinere EU's reaktion på krisen i Libyen og andre steder i Middelhavsområdet; 22. understreger endnu en gang, at begivenhederne i Libyen og i andre lande i regionen har understreget det presserende behov for mere ambitiøse og effektive politikker og instrumenter samt styrkelse af deres budgetmæssige grundlag med henblik på fremme af og støtte til politiske, økonomiske og sociale reformer i EU's sydlige nabolande; understreger, at den igangværende strategiske revision af den europæiske naboskabspolitik skal afspejle den aktuelle udvikling i Nordafrika og nå frem til nye forbedrede metoder til at opfylde befolkningernes behov og forhåbninger; insisterer på, at revisionen af naboskabspolitikken skal prioritere kriterier vedrørende domstolenes uafhængighed, respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder, pluralisme og pressefrihed og bekæmpelse af korruption; kræver en bedre koordinering med EU's øvrige politikker over for de involverede lande; 23. er enig i, at Middelhavsunionen må tilpasse sig den nye æra og de nye forhold og reagere på de nylige begivenheder med henblik på at fremsætte forslag til, hvordan demokrati og menneskerettigheder bedst kan fremmes i Middelhavsunionens medlemsstater og i regionen, herunder Libyen, og til mulige reformer for at gøre dens egen rolle stærkere og mere konsekvent og effektiv; 24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's Generalforsamling, FN s Menneskerettighedsråd, Den Arabiske Liga, Den Afrikanske PE \ 11

16 Union, Unionen for Middelhavsområdet, regeringerne i Libyens nabolande og Libyens midlertidige Nationale Overgangsråd. 12 /PE

17 P7_TA-PROV(2011)0096 EU s strategi over for Iran Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2011 om EU s strategi over for Iran (2010/2050(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger om Iran, herunder beslutningen af 8. september 2010 om menneskerettighedssituationen i Iran, navnlig sagerne om Sakineh Mohammadi Ashtiani og Zahra Bahrami 1, beslutningen af 10. februar 2010 om Iran 2 og beslutningen af 22. oktober 2009 om Iran 3, - der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om verdensdagen mod dødsstraf 4, - der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konventionen om barnets rettigheder konventioner, som Iran har tilsluttet sig, - der henviser til den fælles erklæring af 8. februar 2010 fra EU og USA, hvori de opfordrer den iranske regering til at opfylde sine menneskeretlige forpligtelser, - der henviser til erklæringen af 24. september 2010 fra EU's højtstående repræsentant, Catherine Ashton (i det følgende benævnt "den højtstående repræsentant"), om de uhyrlige og uacceptable udtalelser, som Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, fremsatte på FN's Generalforsamling, - der henviser til EU's erklæring om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19. og 20. juni 2003, og EU's strategi af 10. december 2003 mod spredning af masseødelæggelsesvåben, - der henviser til erklæringen af 23. september 2010 fra den højtstående repræsentants talsmand, som fordømmer bombeeksplosionerne i Mahabad i Iran, - der henviser til rapporten om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi med titlen "At skabe sikkerhed i en verden i forandring", der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2008, - der henviser til den højtstående repræsentants erklæring af 22. september 2010 på vegne af E3+3 om en snarlig forhandlingsbaseret løsning på det iranske atomspørgsmål, - der henviser til den højtstående repræsentants erklæring af 12. august 2010 på EU s vegne Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0310. Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0016. Vedtagne tekster, P7_TA(2009)0060. Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0351. PE \ 13

18 om domfældelsen af de syv bahá'i-ledere, - der henviser til erklæringen af 16. juli 2010 fra den højtstående repræsentants talsmand, som fordømmer angrebene i Iran, - der henviser til Rådets konklusioner af 22. marts 2010 om fri adgang til oplysninger i Iran, - der henviser til den højtstående repræsentants erklæring af 6. juli 2010 om de nært forestående henrettelser i Iran, - der henviser til den højtstående repræsentants erklæring af 12. juni 2010 på EU s vegne om den alvorligt forværrede menneskerettighedssituation i Iran efter præsidentvalget i juni 2009, - der henviser til data fra Irans statistiske center, der viser, at ledighedsprocenten i landet i foråret 2010 steg til 14,6 %, og at det samlede antal ledige skønnes at ligge på over 3,5 millioner, - der henviser til, at Iran er part i traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) og som sådan har frasagt sig muligheden for at erhverve kernevåben og er retligt forpligtet til at oplyse om alle sine nukleare aktiviteter, herunder nukleart materiale, og til at lade Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) kontrollere disse aktiviteter, - der henviser til IAEA's erklæring af 27. september 2005 om, at Iran har undladt at overholde sine forpligtelser i henhold til NPT, - der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd i seks på hinanden følgende resolutioner (1696, 1737, 1747, 1803, 1835 og 1929) har bekræftet, at berigelsen af uran skal suspenderes, ligesom Sikkerhedsrådet har stillet andre krav som en forudsætning for, at Irans rettigheder i henhold til NPT kan genetableres, - der henviser til, at IAEA's generaldirektør, Yukiya Amano, i forbindelse med fremlæggelsen af kvartalsrapporten for IAEA s Styrelsesråd den 18. februar 2010 udtalte, at Iran ikke opfylder kravene i de relevante resolutioner fra IAEA s Styrelsesråd og FN s Sikkerhedsråd, - der henviser til IAEA s forslag om en aftale om at levere kernebrændsel til forskningsreaktoren i Teheran i bytte for lavt beriget uran fra de iranske lagre og til det forslag, som den tyrkiske og den brasilianske regering står bag i et forsøg på at skabe tillid og åbne op for forhandlinger mellem Iran og E3+3 samt mellem Iran og Wien- Gruppen, - der henviser til FN s Sikkerhedsråds resolution 1929 (2010) om indførelse af nye restriktive foranstaltninger over for Iran i form af en fjerde runde sanktioner over for landet på grund af dets atomprogram, - der henviser til Rådets konklusioner af 26. juli 2010 om Iran og dets vedtagelse af en række restriktive foranstaltninger, der skal iværksættes over for Iran på områderne handel, finansielle tjenester, energi og transport, og af en forordning om udvidelse af listen over 14 /PE

19 enheder og enkeltpersoner, hvis aktiver skal indefryses, - der henviser til de supplerende sanktioner over for Iran, som USA, Japan, Canada og Australien har annonceret, - der henviser til EU's årelange forpligtelse til at gøre en indsats for at nå frem til en diplomatisk løsning på det iranske atomspørgsmål, - der henviser til forretningsordenens artikel 48, - der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0037/2011), A. der henviser til, at Den Islamiske Republik Iran (i det følgende benævnt "Iran") står over for en række ledelsesmæssige udfordringer lige fra magtkampe mellem konkurrerende fraktioner inden for landets herskende eliter til en lammende social og økonomisk misstemning, et problematisk regionalt sikkerhedsmiljø og en voksende utilfredshed i landets befolkning som det iranske styre for en stor dels vedkommende selv har skabt, B. der henviser til, at den politiske udvikling i Iran siden det omstridte præsidentvalg i juni 2009 hvor det er en udbredt opfattelse, at der blev praktiseret valgsvindel har vist, at der i landet er et stort potentiale for demokratisk forandring på folkets initiativ og med landets dynamiske og aktive civilsamfund i spidsen; noterer sig, at de reformvenlige kræfter generelt er blevet identificeret med den grønne bevægelse, der blev dannet under massedemonstrationerne mod præsident Ahmadinejads genvalg, C. der henviser til, at Irans sikkerhedsstyrker revolutionsgarden, Basij-militsen og politiet har reageret med hårdhændet undertrykkelse og har foretaget vilkårlige anholdelser af tusindvis af fredelige demonstranter og systemkritikere, herunder studerende og akademikere, kvinderettighedsaktivister, fagforeningsmedlemmer, advokater, journalister, bloggere, gejstlige og fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere, i et tydeligt forsøg på at skræmme kritikerne og nedkæmpe modstanden, og at domstolene har iscenesat skueprocesser med hundredvis af fremtrædende reformister og aktivister, hvoraf nogle er blevet idømt lange fængselsstraffe eller endda dødsstraf, D. der henviser til, at Irans Revolutionære Garde siden valget af præsident Ahmadinejad i 2005 har anvendt kapital, der er opbygget siden 1980'erne, til at købe statslige foretagender og virksomheder, der er blevet privatiseret gennem fondsbørsen i Teheran, E. der henviser til, at det fortsat er muligt ustraffet at krænke iranernes grundlæggende menneskerettigheder retten til liv, ytrings- og foreningsfrihed og retten til ikke at blive udsat for vilkårlig anholdelse, frihedsberøvelse og tortur samt alle former for forskelsbehandling, F. der henviser til, at Iran er et af de lande i Mellemøsten, der har de bedste kabelforbindelser, således at Iran er verdens tredjestørste blogosfære efter USA og Kina; der henviser til, at det ikke er tilfældigt, at telekommunikation og internet regelmæssigt er blevet afbrudt siden valget i juni 2009, G. der henviser til, at Iran fortsat har dødsstraf og er et af de tre lande i verden, hvor der sker flest henrettelser; der henviser til, at Iran har rekorden for flest henrettelser af PE \ 15

20 ungdomsforbrydere; der henviser til, at Iran fortsat anvender dødsstraf ved stening, hvilket er i strid med den anden valgfrie protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, H. der henviser til, at talrige iranere er blevet henrettet af politiske årsager, at utallige fortsat sidder fængslet, og at hundredvis er blevet tvunget til at flygte fra Iran af frygt for deres liv og/eller tidsubegrænset tilbageholdelse, forhør og tortur, I. der henviser til, at menneskerettighedsorganer i Iran (f.eks. Den Islamiske Menneskerettighedskommission og Artikel 90-Kommissionen) er regeringens allierede og stort set uden betydning, J. der henviser til, at Irans atomprogram har en fortid med hemmeligholdelse, hvilket med tiden har nedbrudt troværdigheden af Irans påstande om, at programmet udelukkende skal anvendes til fredelige formål, K. der henviser til, at Iran stadig ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til alle relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd, navnlig den seneste resolution 1929 (2010), samt alle krav fra IAEA's Styrelsesråd, som fastslår, at agenturet skal have fuld og betingelsesløs adgang til alle lokaliteter, alt udstyr, alle personer og alle dokumenter, der ville gøre det muligt at foretage en grundig inspektion af formålet med Irans nukleare aktiviteter, og som ville give IAEA mulighed for at varetage sin opgave som nuklear vagthund, L. der henviser til, at visse af den iranske regerings politikker udgør en trussel mod stabilitet og fred i regionen; der henviser til, at især Israel og Golfregionen føler sig truet af Irans aggressive og målrettede retorik, videreførelsen af landets atomprogram og den iranske støtte til Hizbollah og Hamas; der henviser til den potentielle stabiliserende virkning, som Iran kunne få til gavn for hele regionen, hvis landet normaliserer sine internationale forbindelser, særlig med sine naboer, hvis det definitivt eliminerer bekymringerne med hensyn til det virkelige formål med dets atomprogram, og hvis det sikrer respekt for menneskerettighederne og demokrati, M. der henviser til, at Iran har huset to generationer af afghanske flygtninge, som har modtaget basal hjælp i form af sundhedsydelser og uddannelse; der henviser til, at over en million registrerede afghanere i 2010 var bosat i Iran; der henviser til, at Iran kun har modtaget begrænset international støtte på dette område, N. der henviser til, at Iran hører blandt de tre lande i verden, der har de største kendte reserver af både olie og naturgas, O. der henviser til, at der har kunnet konstateres en markant intensivering i relationerne mellem Iran og Tyrkiet; der henviser til, at Iran bruger sine statslige og ikke-statslige allierede Syrien, Hizbollah og Hamas samt Det Muslimske Broderskab til at destabilisere regionen, P. der henviser til, at artikel IV i NPT omhandler den umistelige ret, som tilkommer alle i traktaten deltagende stater, til uden forskelsbehandling og i overensstemmelse med artikel I og II i traktaten at udvikle forskning, fremstilling og anvendelse af atomenergi til fredelige formål, 16 /PE

21 Den indenrigspolitiske situation 1. noterer sig med bekymring den indenrigspolitiske situation, særlig hvad angår demokrati; noterer sig desuden, at det iranske folk og særlig den yngre generation har forventninger om demokratiske forandringer, og beklager dybt, at den iranske regering og det iranske parlament tilsyneladende er ude af stand til at imødekomme de iranske borgeres berettigede krav; understreger, at den folkelige utilfredshed med den iranske regering, der følger af den alvorlige samfundsøkonomiske situation samt den manglende frihed og manglen på en grundlæggende respekt for den menneskelige værdighed i Iran, er den største udfordring for regimets overlevelse; 2. understreger, at demokratiske forandringer ikke kan påtvinges udefra, heller ikke med militære midler, men skal opnås gennem en fredelig demokratisk proces; udtrykker sin beundring for det mod, som udvises af de titusindvis af iranere, der fortsat sætter deres professionelle karrierer og liv på spil ved at kræve større frihed og flere demokratiske rettigheder i Den Islamiske Republik Iran; 3. påpeger, at selv om præsident Ahmadinejad i 2005 vandt valget med et program for social retfærdighed og økonomisk populisme, er Irans indenrigspolitiske problemer blevet yderligere forværret til trods for den positive udvikling i oliepriserne; beklager derfor, at præsident Ahmadinejad stræber efter at befæste sin politiske position på nationalt plan ved at tilslutte sig en radikal international dagsorden i forventning om, at en uforsonlig antivestlig og antiisraelsk holdning vil styrke Irans førerposition i den muslimske verden; 4. gør opmærksom på, at tidligere iranske massebevægelser har været baseret på en stræben efter såvel velfærd som frihed, og at disse løfter fra revolutionen i 1979 fortsat ikke er blevet indfriet; påpeger, at økonomiske mangler som inflation, korruption, høj arbejdsløshed, energimangel, en ineffektiv offentlig sektor og spild af offentlige midler er blevet drastisk forværret i de seneste år; 5. bemærker, at reformbevægelsen dækker et spektrum af forskellige intellektuelle tendenser og politiske dagsordener lige fra ønsket om gradvis at modernisere Irans statslige institutioner til målsætningen om gennemgribende forandringer af styret; 6. udtrykker sin solidaritet med de millioner af iranere, der er gået på gaderne efter præsidentvalget i juni 2009 i håbet om politisk forandring i Iran; 7. fordømmer på det kraftigste de iranske sikkerhedsstyrkers ulovlige tilbageholdelse af de iranske oppositionsledere Mir Hossein Mousavi og Mehdi Karroubi og disses ægtefæller og kræver, at de straks og betingelsesløst frigives; påpeger, at tilbageholdelsen blev foretaget i strid med iransk lov; fordømmer de iranske myndigheders holdning over for oppositionen, der udøver sin legitime ret til at protestere, og erklærer sin solidaritet med det iranske folk i dets bestræbelser på at skabe demokrati; beklager den iranske regerings hykleri og dens overdrevne magtanvendelse, trusler og vilkårlige anholdelser i forbindelse med fredelige demonstrationer den 14. februar 2011 til støtte det egyptiske folk, samtidig med at den hævder at støtte frihed i Egypten. 8. afviser på det kraftigste regimets stempling af demonstranter og modstandere efter valget i 2009 som "Allahs fjender" ("muharib"), som ifølge islam skal idømmes den hårdeste PE \ 17

22 straf; konkluderer, at mens kritik af styret under shahens regeringstid blev betragtet som en lovovertrædelse, ligestilles det under det nuværende styre med en synd mod islam; 9. advarer om, at Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) spiller en stadig mere fremtrædende rolle i det iranske samfund i militær, politisk og økonomisk henseende, således at det må befrygtes, at der vil ske en yderligere militarisering af statsapparatet; er dybt foruroliget over, at sådanne tendenser kan resultere i øget vold og undertrykkelse af politiske modstandere; 10. er alvorligt bekymret over, at studenterorganisationen Basij (SBO) spiller en fremtrædende rolle i det iranske samfund ved under central kontrol fra IRGC at kontrollere og undertrykke modstanden blandt studerende, og påpeger, at Irans studenterbevægelse har været en af de mest fremtrædende aktører i kampen for demokrati, frihed og retfærdighed; Menneskerettigheder 11. opfordrer indtrængende Iran til at afskaffe alle former for diskrimination i landet; er bekymret over den diskrimination og den politiske og sociale undertrykkelse, som særlig kvinder udsættes for i Iran; opfordrer de iranske myndigheder til at holde op med at diskriminere mod personer på grund af deres seksuelle orientering; tager afstand fra den umenneskelige og middelalderlige praksis med at dømme folk til døden for påståede forseelser vedrørende deres valg af partner eller seksuelle adfærd; 12. er forfærdet over, at antallet af henrettelser i 2009 ifølge de årlige rapporter om dødsstraf i Iran lå på det højeste niveau i de seneste ti år, således at Iran var det land i verden, der havde det største antal henrettelser pr. indbygger; opfordrer Iran til at offentliggøre officielle statistikker vedrørende anvendelsen af dødsstraf; opfordrer Iran til definitivt at afskaffe dødsstraffen for lovovertrædelser, der begås, inden man fylder 18 år, og til at ændre lovgivningen i landet, som er i modstrid med de internationale menneskerettighedskonventioner, som Iran har ratificeret, herunder konventionen om barnets rettigheder og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer de iranske myndigheder til i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 62/149 og 63/138 at indføre et moratorium for henrettelser, indtil dødsstraffen er blevet afskaffet; understreger, at EU's institutioner i denne forbindelse skal lægge konstant pres på Iran; 13. tager på det kraftigste afstand fra henrettelsen af den nederlandsk-iranske statsborger Zahra Bahrami i Teheran den 29. januar 2011; er forfærdet over, at de iranske myndigheder forhindrede konsulatet i at tage kontakt til Zahra Bahrami og ikke sikrede en gennemsigtig og retfærdig rettergang; 14. noterer sig de iranske myndigheders påstand om, at de er imod racediskrimination, men understreger, at de etniske minoriteter i Iran klager over den økonomiske underudvikling i de provinser, hvor de er i flertal; fordømmer de mange terrorangreb, som Jundallah har foretaget i Sistan og Baluchistan siden sin oprettelse i 2003; beder samtidig om konkret dokumentation for den officielle iranske påstand om, at Jundallah støttes af den amerikanske og britiske efterretningstjeneste; 18 /PE