Europæer bor i et sekulært, politisk system, hvor religion ikke spiller noget vigtig rolle, Konventformand Giscard d Estaing
|
|
- Alma Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Speciale2008 NævnelseafGuderenvittighed TidligeresvenskvicestatsministerLenaHjem Wallén Ikkeatnævnekristendomieneuropæiskeforfatningersomatlaveenturistbrochureover ParisudenafberetteomNotre DameKatedralen PolenstidligereministerpræsidentTadeuszMazowiecki HoldGududenfor DansksocialdemokratHenrikDamKristensen Vierkristne jødiskesamfund,sombekæmperislam DanskFolkepartisPeterSkaarup Jegharbeskæftigetmigmegetmedeuropæiskhistorie.Detvisersig,atkristendommener enmegetvigtigkonstituerendefaktorforvoresfælleshistorie TidligereKommissionsformandJacquesDelors Europæerborietsekulært,politisksystem,hvorreligionikkespillernogetvigtigrolle, KonventformandGiscardd Estaing Europaerensagformenneskerogderforogsåforkirken TysklandstidligereforbundskanslerHelmutKohl Forord Deterhistorieforfalskning PaveJohannesPaulII DettespecialeerskrevetpåbaggrundafenstorinteresseforEU spolitiskeudvikling,og densideløbendedebatomreligion,ogdegnidningerdererkommetudafdetidet offentligerum.jegharbeskæftigetmigmedemnetfleregangegennemdesidsteårimit studiepåcbsiengelskogeuropæiskestudier,bådeiflerefagogimitbachelorprojekt.det harderforogsåværetenspændendeudfordringatbeskæftigesigmedkompleksitetenaf EU sværdier,ogdemangeforskelligeholdningsudspil,dertrodsaltkommer,nårderer 27medlemslande,samtsekulæreogreligiøselobbyistermfl. EntakskalgåtilminvejlederUffeØstergaard,tidligeremedlemafKonventetHenning Christophersen,samttidligereundervisere,korrekturlæsere,studiekammerater,venner ogfamilieforrådgivning,information,støtte,hjælpogvejledning. 2
3 SekularismeiEU? Summary SecularismintheEU? AnhistoricalandpoliticalanalysisofthediscussionofChristianityinthe ConstitutionalTreatyFebruary2002 June2004 Onthe28February2002thenewlyestablishedEuropeanConventionconsistingof105 membersmetforthefirsttimetodiscussthefutureandthenewconstitutionaltreatyof theeuropeanunion.whathadstartedoutasaneconomicrebuildingofeuropeafterthe SecondWorldWarhadbecomemuchmore.Withtheaccessionof10EasternEuropean countriestothebloc,thelargestinitshistory,thespill overeffecthadreachedapoint whereitwastimetodiscussthepastandfuturevaluesofeurope,especiallyassome questionedwhetherthenewmemberssharedthesamevaluesastherestoftheunion.but whatdidthesevaluesconsistof?didtheyincludethecharteroffundamentalrights, democracy,liberalismoracommonreligion,christianity?thereweremanyplayerswith differentpositionsandproposalsbothbeforeandduringtheconvention,toa considerableextentinthetreatypreambleandtoalesserdegreeinarticlei 52. LongbeforethestartoftheConventiontheChurchesandtheirlobbyistsintheEU,CEC andcomecehadstartedtolobbyforthementioningofgodinthetreaty,eventhoughthe EUwastraditionallyseenassecular.PopeJohnPaulII,especially,wasveryactivebefore thestartoftheconventionandthroughoutthediscussionsconcerningthetreaty preamble.hesawtheinfluenceofchristianityasahistoricalfact,andwantedittobe mentionedinthepreambleasthecommondenominatoroftheeu.howeverthechairman oftheconvention,frenchmanvalérygiscardd'estaing,maintainedthefrenchviewpoint ofsecularismalongwiththemajorityoftheconventionmembers.d Estainghasastrong personalityandusedclevertactics:hewrotethepreamblehimselfwithnomentionofthe Christianhistoricalinfluence,andthoughthePreamblewaschangedseveraltimesit neverthelessendedupwithageneralreferencetoreligion,whichpleasedthesecularside. TheCECandCOMECE,however,keptlobbyingforArticle52tosecurethestatusofthe ChurchandtheopendialoguewiththeEU.Thesecularlobbyforthisarticlewas surprisinglymuted,inspitethefactthatarticle52,unlikethepreamble,waslegally binding.mostimportantly,thearticlechangedtheofficialperceptionofsecularisminthe EUasitallowedtheChurchestobe legal playersinfutureeudiscussions,andeven 3
4 Speciale2008 thoughthelisbontreatyhasnotyetbeenratifiedthediscussionsregardingvalueshave startedwiththechurchescloselyinvolved. Moreover,someofthenewmembercountries,suchasPolandwithsupportfromMalta anditaly,wereveryactiveinthedebateandasaresulttheofficialidealofsecularismhas beenchangedindirectly.politicsandreligionwasnotonlydebatedintheconventionand thefollowingintergovernmentalconference,butitwasalsowritteninthepreambleand Article52. 4
5 SekularismeiEU? Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING INDLEDNING PROBLEMSTILLING METODE LITTERATUR AFGRÆNSNING TEORI SEKULARISME EU SOFFICIELLEDEFINITIONAFRELIGIONOGPOLITIK Misforståelsenomreligionogpolitikoverforkirkeogstat DetomodelleriEU INTEGRATIONSTEORIER Neofunktionalisme Intergovernmentalisme Liberalintergovernmentalisme Føderalisme BEGREBER EF/EU TRAKTATOMENFORFATNINGFOREUROPA 18 2.EUROPASVÆRDIERPÅTAPETET KONVENTIONTILBESKYTTELSEAFMENNESKERETTIGHEDEROGGRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER JEANMONNETSVÆRDIER SCHUMAN PLANEN ENFØDERAL FUNKTIONALISTISKMYNDIGHED DENØKONOMISKEUDVIKLING SYMBOLIKKENIMURENSFALD DENPOLITISKEUDVIKLING KØBENHAVNERKRITERIERNE EU SCHARTERFORGRUNDLÆGGENDERETTIGHEDER KONKLUSIONERNEAFNICE TOPMØDET 25 3.ENFORFATNINGFOREUROPA STARTENPÅFYORDENEMEDF FORVIRRINGIINTEGRATIONSTEORIEN ETNYTGENNEMSIGTIGTFORLØB FORMANDVALÈRYGISCARDD ESTAING DISKUSSIONOMVÆRDIERIGENPÅTAPETET 34 4.RELIGIØSELOBBYISTER KEK PAVEJOHANNESPAULII COMECE ASOULFOREUROPE CHARTAOECUMENICA 40 5
6 Speciale FÆLLESVÆRDIER PRÆAMBLEN EU SPALAVERSNAK? UDKASTTILPRÆAMBELTEKST DENINDLEDENDELOBBYISME DENFRANSKEBERØRINGSANGSTSATTEDAGSORDENEN POLITISKLOBBYISMEFORENERTOKIRKER LOBBYISMENUNDERKONVENTFORLØBET ENNYDREJNING ARTIKEL2 ENTAKTISKTILFØJELSE D ESTAINGSPRÆAMBELUDELODKRISTENDOMMEN DESIDSTEKRAMPETRÆKNINGERFRALOBBYISTERNE LOBBYISTERNEEFTERKONVENTET SLUTRESULTAT:SEKULARISMESOMEU SFORELØBIGEFREMTID 62 6.KIRKENESMILEPÆLARTIKELI MANGELPÅSYNLIGLOBBYISMEOGMEDIEDÆKNINGFØRKONVENTET ARTIKELI 52UNDERKONVENTET KEK SLOBBYISMEUNDERKONVENTET ERKLÆRINGFRAAMSTERDAM TRAKTATEN ENOVERRASKENDEUSYNLIGMENEFFEKTIVLOBBYISME ARTIKEL52,FØDT37,DØBT51AFKONVENTET KIRKERNEVILLEIKKEVÆREENDELAFCIVILSAMFUNDET ARTIKELOMDØBTAFREGERINGSKONFERENCENEFTERKONVENTET SLUTRESULTAT:DERERÅBNETFORBYDIALOGMELLEMEUOGKIRKERNE 70 7.KONKLUSION 72 8.LITTERATURLISTE 75 APPENDIKSA ARTIKEL9IDENEUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION 84 APPENDIKSB DEGRUNDLÆGGENDEMENNESKERETTIGHEDER 85 APPENDIKSC PRÆAMBLEN 86 B.1.FØRSTEUDKASTIKONVENTETMAJ2003(SKREVETAFD ESTAING) 86 B.2.ANDETUDKASTJUNIIKONVENTET B.3.ENDELIGEUDGAVEIKONVENTETJULI B.4.ENDELIGEUDGAVEAFPRÆAMBLENTILEN TRAKTATOMENFORFATNINGFOREUROPA OKTOBER APPENDIKSD ARTIKELI 2 88 APPENDIKSE ARTIKELI APPENDIKSF KEKOGCOMECE SHØRINGSVAR 90 APPENDIKSG ARTIKELI
7 SekularismeiEU? 1.Indledning 1.1.Indledning Den29.oktober2004skrevEU sstats ogregeringscheferunderpå Entraktatomen ForfatningforEuropa.Selvomtraktatenskulleratificeresialle25medlemslandeførden blevvedtaget,vardetteenafeu sstørstemilepæle,ogmangeløseendervarblevetsluttet. DetdervarstartetsometøkonomisksamarbejdeforatgenopbyggeEuropaogbevare freden,varnuetøkonomiskogpolitisksamarbejdemedstorfokuspå menneskerettighederne.spørgsmåletvarsåbare,hvaddettesamarbejdeskulleindeholde, oghvormegetdetskulleindeholde.omdetskulleværeneofunktionalistisk, intergovernmentalistiskellerføderalt.omeuvarklartilattageskridtetvidereog inkluderecharteretforgrundlæggendemenneskerettigheder,ogenddaprøveatdefinere EU ssamledeværdier,hvisdissealtsåfandtes.idecember2000besluttedemanat nedsætteetkonvent,somskulleprøveatsvarepåalledissespørgsmål,ogudfærdigeen samlettraktat. Minhypoteseer,atværdidebattenhavdeværetiganglængeførdet,mennuvartiden kommettil,atdetskullediskuteresforalvor.spørgsmåletomværdierkompåbanenigen efter50år,fordieupludseligstodoverforenstorudvidelsemednyelande,derikkedelte densammebaggrundogholdning,somrestenafeu,bl.a.eu sofficielleadskillelseaf religionogpolitik. Integrationssnebolden trillede,kroppenvoksede,ogsjælenskullefølge med (Bjerager2006:94).DetvardeøkumeniskekræfteriEuropaudmærketklarover,og varbegyndtatrørepåsig,ogblandesigidenpolitiskedebat.alleredelangtidfør KonventetsstartbegyndtelobbyismenomenindskrivningafGudellerkristendommeni dennyeforfatningstraktat.detderskabtemestmedieomtaleogdiskussioneriselve Konventetvarpræamblen,hvorheleEU shistoriskeværdigrundlagskulledefineres. Mindreomtaltvardenartikel,derkomtilatheddeI 52,hvordesekulærekræfter overraskendeikkevistesig,mendekirkeligeorganisationervarikketvivlom,atdenne villegivedemen juridiskbindende indflydelseieuifremtiden. Dervarbådesekulæreogreligiøseaktørergennemheleforløbet,derargumenteredefor ogimod,ogsomdetskullevisesig,vardernogledervarmeresynligeendandre,ogder varheltcentralefigurer,derkomtilatafgøredetendeligeresultat.alleaktørerhavde forskelligebevæggrundfordereshandlinger,ogresultaternebarogsåprægaf kompromisser.forfatningstraktatenvaretmegetstortskridtiintegrationsdebatten,og 7
8 Speciale2008 dervarstorforskelpå,hvilkenmodeldeforskelligeaktørerønskedeforetfremtidigeu, ogmodsathvilkenhistoriskbaggrunddementelåtilgrundfordet. 1.2.Problemstilling Problemstillingenafdækkesafinteresserneogaktørerneidiskussionenom kristendommeniforfatningstraktaten Problemstillingenidettespecialeviludfradengivneteoriomsekularismelæggefokuspå deudslagsgivendeaktøreridebattenomkristendommennavnligipræamblen,samt artikeli 52før,underogefterKonventet Jegharvalgtattrækkenetopdisseto punkterud,dakristendommenvardetheltcentraleemneiværdidebatten.dervar utælleligemangeholdningertilom,hvorvidtkristendomvareuropashistoriske fællesnævner.detendtehellerikkemednogenfacitliste,daspørgsmåletomreligionaltid vilværeyderstsubjektivt.derforerdetvigtigsteidettespecialeikkeet rigtigteller forkert resultat,menselveaktørerne,diskussionerneogargumenterne,oghvadderlå bag.jegvilderforgennemgåforløbetikronologiskredegørelse,ogkommemeden kvalificeretanalyseaf,hvemdeafgørendeaktørervar,hvaddereshensigtervaroghvilke kræfter,dertilsidstvandtindpas. 1.3.Metode DerliggermegettilgrundforkonventforløbetogEU sværdidiskussion.jegvilderforpå baggrundafminteorigennemgådengivneproblemstillingvedenkronologisk gennemgang,foratgiveetbilledeafeu sudviklingfraoprettelsenogfremtilkonventets start.kapitel2indeholderenkortbeskrivelseogdiskussionafeu sværdigrundlagiform afdeneuropæiskemenneskerettighedskonvention,rom traktaten,detfællesmarked,det indremarkedogengenopståetproblemstillingomværdieriintegrationsprocessen.disse tiltagvarafgørendeforudfaldetiforfatningstraktaten,ogerderforvigtigeathavemedi dennesammenhæng. Aktørernesintegrationsteoretiskeindgangsvinklervarafgørendefordereshandlingeri Konventet,såjegvilderforstarteminanalyseafforløbetmedenredegørelseafde forskelligeaktørernesholdninger.kapitel3startermedenanalyseafjosckafischers føderale taleimaj2000,efterfulgtafforskelligelandesholdningsudspil,samtde vigtigsteaktørerikonventet.ogsådereligiøselobbyisterskullevisesigatværevigtige 8
9 SekularismeiEU? aktøreridebatten,ogjegharderforvalgtatgiveenuddybelseafdemogderesvigtigste tiltagikapitel4. Herefterfølgerselveanalysenafkonventforløbetikapitel5og6.Jegharvalgtatlave analysenoverpræamblenogartikeli 52iForfatningstraktatenmeddedertilhørende diskussioneromgudogkristendom.dervilværefokuspådeforskelligerollerspilletaf detilstedeværendepolitikereogandreorganer,såsomdekirkeligeorganisationerkekog COMECE,samtdesekulærekræfter.Tilslutvilderværeenkonklusion. Damødernesomnogetheltnytvaråbne,blevdedækketgodtafeksempelvisKristeligt DagbladogEUobserver,hvisartiklerjegharvalgtatbrugeidettespecialesammenmed dokumenterfrakonventetshjemmeside.artikel52blevikkedækketsågrundigtsom præamblen,ogjegharderforvalgtatsuppleremedetinterviewmedmedlemafpræsidiet HenningChristophersen,somforfattededenneartikel. Deløbendedelkonklusionerneerbyggetpåminredegørelse,analyseogresultater,som jegernåetfremtil,vedatgåidybdenmednetopdetteemneoverenlængereperiode.da heleproblemstillingenomkringreligionitraktateneryderstsubjektivogabstrakt,erdet megetvigtigtatunderstrege,atderikkeenendeligkonklusionsomnormalt,menatjeg sætterfokuspådeafgørendeaktører,selvediskussionen,observationerneogresultaterne afdeforskelligeinputsviaenkronologiskgennemgangafkonventforløbet.dettegørjeg, fordijegmener,atdeterdenbedstemådeatbeskriveprocessenpå,ogderfrakommemed enkvalificeretvurdering. 1.4.Litteratur Idettespecialeerderstorfokuspåselvekonventforløbet,oghvaddeinvolveredepartere sagdeoggjorde.derforerdetvigtigtatskelnemellemdeåbnekilder,somerdokumenter udsprungetafudtalelserfradedeltagendepartere,oglitteratur,somerbøger,artikler ellerandetskrevetefterforløbet.enafmineåbnekildererbl.a.etpersonligtinterview medvenstremandenhenningchristophersen,dernetopforfattedeartikel52.artiklenvar sletikkesåomtaltsompræamblen,ogjegvalgtederforatfånogetekstrainformationfor atforstærkekapitel6.henningchristophersenertilhængeraføgetintegrationogfortaler foretintergovernmentalistiskeu(folketingetseu oplysning2005).dvs.hanharen hensigt,somalleandre,nårhansiger,somhangør,mendahanerdenenestedirektekilde medenautoriseretstatus,erhanvalgtidettespeciale. 9
10 Speciale2008 Dererikkemegetlitteraturomnetopdetteemne,ogbehandlingernefokusererpå holdningsudspilogdiskussioner.derforermegetafdenanvendtelitteraturogsåprægetaf forfatterensholdningerogdenneshensigtogbaggrundforatskrive.jegharderforvalgtat indsættefodnoteromkringforfatterneogdissesbaggrund,foratfindefremtil bevæggrundene(ligesomjeghargjortmedaktørerne),dadeteryderstvigtigtatvære kildekritiskmedsådanensubjektivtproblemstilling.deterstorforskelpå,omforfatteren sompolitikerprøveratfåetbudskabigennem,somjournalistprøveratdækkeforløbets gang,somsociologanalysererforløbetosv. Minempiriervalgtudfraforskelligekriterier.MinbaggrundsvidenomEU sværdieride førstekapitlermedteoriosv.erhovedsageligtalmindeligestandardværker,derbrugt gennemmituddannelsesforløbellerforslåetafvejleder.helekonventforløbetvarmed åbnekilder,ogjegharvalgtatbrugekristeligtdagbladogtheeuobservermedartiklernes datoerilitteraturlisten,såmankansedetkronologiskforløb.selvomkristeligtdagblader endanskavis,dækkededendiskussionerneikonventetgrundigt,daavisenharmeget fokuspådenkulturelleogetiskesideafsamfundet.denfokuseredederforikkekunpåden danskeindgangsvinkel(somdenenestedanskeavis(holm2004)).dogskalmanhavein mente,atavisenschefredaktørererikbjerager 1,somvarstærkfortalerforenreferencetil kristendommeniforfatningstraktaten.theeuobservererenuafhængigonlineavis,der dækkerbegivenhederneieu,ogfokuseredemegetpåpræamblengennemforløbet. JegharvalgtatciterepådanskvedcitateriKristeligtDagbladellerhvisderfandtesen autoriseretoversættelse(somf.eks.josckafisherstale).jegharciteretpåengelsk,hvis udtalelsernevarpåengelsk,f.eks.fraeuobserver,ellerengelsktekstsomfrakonventets hjemmeside.eksempelvisharnogleafpavenstalerværetpåitalienskellerlatin,menden danskeellerengelskeoversættelsererbrugt.ændringsforslagenefrakonventets hjemmesidevarallepåengelsk. 1.5.Afgrænsning ProblemstillingenomkristendommeniForfatningstraktatenrejsermangespørgsmål bådehistorisk,kulturelt,økonomisk,økumenisk,politiskmv.indgangsvinklernekanogså væremange:enhistoriskgennemgangafeu,denreligiøsepåvirkningpåeuropagennem tiden,entilgangmeddeforskelligelandesholdningerunderprocessenetc.menforat 1ErikBjerager(1958):journalist,chefredaktørogdirektørpåKristeligDagblad(1994 ).Bjerager erfortalerfor,atkristendommenskalværeendelafdetoffentligerum,ogargumentereisin debatbog GudbevareDanmark,at sekulariseringenergåetamok påtrodsafkristendommens indflydelsepåsamfundet. 10
11 SekularismeiEU? skabeetoverskueligtbilledeafudarbejdelsenogresultatetiformafforfatningstraktaten, harjegvalgtengennemgangafkonventforløbet.dettevilskemedfokuspådeafgørende aktøreriformafpolitikere,samtsekulæreogreligiøselobbyister,ogandredermåtte haveeninteresseidetgivneemne.derermangekirkeligeorganisationer,derharhaft indflydelsepåeu sintegrationsproces,menjegharvalgtdetostørstekekogcomece,da detilsammendækkernæstenallekirkesamfundeneieu. Derermegetrelevanthistorieogmangeaktører,dergårforudforKonventet,ogspecialet vilderforindledesmedenhistoriskgennemgangafef/eu sværdierogafgørendeaktører ikapitel2 4.Dervilidennesammenhængikkeværeinkluderetetafsnitomkirkerneog deresforholdtildeenkeltepartierellerpolitikere,mendaderforekommermeget religiøstlobbyarbejdeieu,vildetteblivetagetopunderdiskussionenafkonventforløbet. Dervarmangepolitikere,derspilledeenrolleunderforløbet.Disseerbeskrevetien fodnoteførstegang,deblivernævnt.detharjegvalgtatgøre,fordideresnationalitetog politiskebaggrundkanhaveenbetydningfordereshandlinger.dererdogikkeanalyseret dybereidette.jegharvalgtikkeatfokuserepåpolitikernesholdningforogimodeu,da detikkeercentraltidennesammenhæng,menharistedetfokuseretpåderes integrationsteoretiskeindgangsvinkelogforholdtilsekularisme(jf ). BehandlingenstartermedenhistoriskgennemgangafEU/EF'sværdierne.Herefterfølger selveanalysenafdiskussionenomkristendommeniforfatningstraktaten,somstartede veddetførstekonventmødeden28.februar2002,ogsluttedemedvedtagelsenafen TraktatomenForfatningforEuropa pådeteuropæiskerådsmødeden juni 2004.Dafremtidenerusikker,ogsværatspåom,isærmedFrankrigogHollandsnejtil Forfatningstraktateni2005,ogIrlandsnejtilLissabon traktateni2008,vildetteikke blivediskuteret.idennesammenhængviljeghellerikkediskuteredetidligereudvidelser ogeneventuelfremtidigoptagelseaftyrkietieu,selvomforfatningstraktatenbl.a.blev udarbejdetmeddetformålatgøreeu'slovgivningmereoverskuelig,ogtilpassettildenye lande.tyrkieterdogetlandmedenmegetstormuslimskbefolkning,ogjegvilderfor nævnedetenkeltesteder,fordidetdebattørernebrugerdetideresdiskussionerog argumenter. EnvigtigdelafForfatningstraktatenvardeCharteretforGrundlæggendeRettigheder. Selvomjegharmedtagetrettighederneidethistoriskeperspektiv,erdetikkediskuteret yderligereispecialet.idennesammenhængerselveprocessenunderniceforhandlingerne,ogvalgetafennyprocesligesåvigtig. 11
12 Speciale Teori Sekularisme OmdrejningspunktetidettespecialeerbegrebetsekularismeDetteskalførstadskillesfra begrebetsekularisering.hvorsekularismeerideologienomadskillelseafreligionog politikersekulariseringselveprocessen(detteologiskefakultet2005) 2.Jeghar hovedsageligtvalgtatbrugebegrebetsekularisme,dahelespecialetomendefinitionaf EU sfællesværdierogideologier,ogfordibegrebetforklarermangeafaktørernes udtalelseroghandlinger. Begrebetsekularismeskalfindesidenfranskepolitiskekulturogdennesbegreblaïcité, somindeholderen helliggørelse afverdsligheden(holm2004).dennehelliggørelse skyldesenlangkampmellemdetkatolskeogdetrepublikanske ogsåkaldtdeto Frankriger(Holm2006:31).Denkatolskeopfattelseafskabelseafdenfranskenationalstat ogdennesværdierblevbyggetpåkristendom,enevældeogmiddelalder,hvorimodden republikanskebestodafantikken,renæssancenogoplysningstiden(holm2004).disseto siderkæmpedefradenfranskerevolutioni1789ogviderefremtil1905,hvorden republikanskesidevandt,ogkirkeogstatblevadskilt(begrebetlaïcitéblevindskreveti fransklovi1946)(holm2006:32). Idenfranskeforfatningstårder,atstatenikkemåudøvereligiøsmagt,ogskalvære neutraloverforreligionsudøvelse,medmindredetteudgøren sikkerhedsmæssigfare foroffentligheden(holm2006:32).idettespecialevildettenetopsesipolitikernesfrygt forislamsindflydelse,ogihenningchristophersensønskeomikkekunatsikreat religionenikkefikindflydelsepåpolitik,menogsåatpolitik,herunderdenfranske sikkerhedsfare ikkefikindflydelsepåreligionsudøvelse EU sofficielledefinitionafreligionogpolitik Helediskussionenomkringkristendommenipræamblenbundedeidiskussionenom, hvorvidteu sfælleshistoriekunvarpolitisk(pluralisme,demokrati, menneskerettigheder)ellerreligiøs(de10budmv.) ellerbeggedele(holm2004).ifølge seniorforskerveddiisullaholm 3 varderingenmedlemmerafkonventet(hverken højrefløjsellervenstrefløjs)ellerreligiøselobbyister,derunderidentitetsdebattensatte spørgsmålstegnvednødvendighedenafadskillelseafreligionogpolitik;detog 2JoséCasanovadererspansk amerikanskprofessorireligionssociologipågeorgetownuniverstity, definerersekulariseringsomendifferentieringfrareligion,enfaldendeinteresseelleren privatiseringfradetoffentlige(haralambos&holborn2004:453). 3UllaHolm(f.1943):seniorforskervedDanskInstitutforInternationaleStudier,(DIIS)med specialeireligion,socialkonflikt,mellemøstenogfranskinden ogudenrigs/eu politik. Hentetden1.december2008fra: 12
13 SekularismeiEU? sekularismensomenselvfølge,fordieuvaretpolitiskprojekt 4 (Holm2004).Skelnen mellemreligionogpolitikerdogensvævendeogindirektestørrelse.adskillelsenkankun sesrentteoretisk,forsomidaauken 5 argumentererfor,skaldennemyteomadskillelse punkteres.dererreligiøsespillere,ogsåieu,ogdeterfuldtudlegitimt(intetrumer værdiløst),sålængedeholdersigtildengivnelovgivning(auken2007).somjegvil argumentereforidettespecialeblev grundtanken omsekularismeieurykketpåfør, underogefterkonventforløbet Misforståelsenomreligionogpolitikoverforkirkeogstat Dererhervigtigtatholdereligionogpolitikopmodkirkeogstat.Hvoradskillelseaf religionogpolitik(sekularisme)erenideologiom,atreligionenikkeskalhaveen indflydelsepådenpolitiskedebat,eradskillelsenafkirkeogstatenlovmæssighed,hvor enadskillelseersikretvedlov(somdetf.eks.sesidenfranskeforfatning,hvorlaïcitéer enreligiøsadskillelseafkirkeogstat).etønskeomadskillelseafkirkeogstaterikke ensbetydendemedetpolitiskstandpunktometreligionsfritrum(auken2007) DetomodelleriEU Udfradetteerdetogsåyderstvigtigatunderstrege,atderiEUfindestotilgangetil religion.dissetoholdninger,samtnyefranyeeu smedlemslandevilsesigennem specialet. Denenemodelerdenfranske,derbyggerpåassimilation.IFrankrigskalmanvære franskmandmedalthvaddetindebæreraffællesnævnere(bundgaardlondon2001).en addisseertotalsekularisme.denfranskeholdninger,atønsketomattro,erenprivatsag, dereradskiltfrapolitik( givegud,hvadgudser,ogkejserenhvadkejserenser (Bjerager 2006:165)).Påtrodsaf,atfranskmændeneerovervejendekatolikker,delerdeofficielt ikkedenkatolskegrundholdningomreligionsomværendeendelafdeoffentligefora. IfølgeUllaHolmerFrankrigikkeFrankrig,hvisverdslighedsprincippetafkobles revolutionstankenomfrihed,lighed,ogbroderskab(holm2006:31). Denandenmodelerenbritiske,derbyggerpåseparatismeogmultikulturalisme.Ifølge denbritiskemodelerdetmuligtforforskelligesamfundogforskelligereligioneratleve sideomside,istedetforatskulleblivetilétfolk,sommanønskerdetifrankrig 4Detvardenne selvfølge,somisærmangesekulærepolitikereføltesigtruetafvedenmuligvis optagelseaftyrkietieu(jf.3.4.). 5IdaAuken(f.1978):danskvenstrefløjspolitikkerforSF,uddannetcan.theol(2006),medlemaf Folketinget(2007 ),dattertilpolitikerogpræstmargretheaukenogsøstertilkirstenauken, Kommunikations ogeuropamedarbejderifolkekirkensmellemkirkeligeråd. Hentetden14.december2008fra: 13
14 Speciale2008 (BundgaardLondon2001).Denindeholderreligionsfrihedtilathaveentro,tilathavesin heltegenidentitet.dvs.denbritiskemodelbyggerpåtankenomatpolitikogreligionkan arbejdesideomsideudensammenstød Integrationsteorier Endnuenvigtigbaggrundforatkunneanalysereaktørerneshandlenerdetremest fremtrædendeeuropæiskeintegrationsteorier:neofunktionalisme,føderalismeog intergovernmentalisme(bache&george2006:7).deersammenmedteorienbeskrevet ovenformedtilatdannedenteoretiskerammefordettespeciale.netopdissetre integrationsteorierunderbyggerogunderstregerdeforskelligeholdningerog indgangsvinkleromkringdeneuropæiskeintegration,isæridiskussionenomoptagelseaf nyemedlemslande.detinteressanteikonventforløbetvar,hvaddetteskulleføremedsig afinstitutionelleændringer,indskrivningafmenneskerettighederog,vigtigstidenne sammenhæng,indskrivningafkristendommeniforfatningstraktaten.historiskogpolitisk harkirkerneogdissespolitiskeorganisationerieuropahaftenstorindflydelsepåeu s integrationsproces;spørgsmåletvardog,hvormegetdetteskullevisesigatpåvirkeden nyeforfatningstraktat. Dereksistererflereintegrationsteorier,mendissetreerdeoverordnede,ogisær føderalismenogintergovernmentalismenerblevetsetsomtomodpoler,ogsomdemest dominerendeispørgsmåletomenføderalstatellerføderationsomendemåletoverfor samarbejdemellemstater(bache&george2006:5) Neofunktionalisme Neofunktionalismenvardenførsteintegrationsteoriideteuropæiskesamarbejde,ogblev udvikletunderogefterprocessenvarstartet.denblevudvikletafernsthaas 6 i1958 (Bache&George2006:8).HanvarfascineretafJeanMonnet 7 ogdavidmitranys 8 arbejde, hvishovedformålmedintegrationvaratskabefredogsikkerhed.medlemslandeneafkul ogstålfællesskabet(eksf)skulleblivesåafhængigeafhinanden,atkrigvarutænkeligt. 6ErnstHaas( ):tysk amerikanskprofessorpåuniversityofcalifornia,berkeley,forsker iinternationalerelationeroginternationalintegration,ogophavsmandtilteorien neofunktionalisme. Hentetden10.december2008fra: 7JeanMonnet( ),franskøkonomiskrådgiverogpolitiker.Førsteformandforden høje myndighed ( ). Hentetden6.oktober2008fra: 8DavidMitrany:( ),britisk rumænskhistorie ogpolitik teoretiker,derhar udgangspunktiliberalinstitutionalismeoginternationalfunktionalisme(havdesinbegyndelse mellemdetoverdenskrige)ogvarmedlemaffolkeforbundet. (Hentetden16.september2008fra: 14
15 SekularismeiEU? Detteblevsenerekaldtinterdependensteorien,gensidigafhængighed,derførstegang blevnævntafkeohaneognye 9 i1970erne.demente,atdethavdeværetetstigende fænomensidenslutningenaf2.verdenskrig: Interdependencereferstosituations,characterizedbyreciprocaleffectsamongcountriesor amongactorsindifferentcountries (Keohane&Nye2000:105). Mådendeneuropæiskeintegrationsproces,ifølgeneofunktionalismen,kunnefremmesvar gennemspillover effekten,ogsåkaldetsnebold effekten(friis2003:20).detvilsige,at mangradvisogsektorvisvilleprøvepåatskaberegionalintegrationindenforsærlige områder,somhereftervilleøgepressetforintegrationpåandreområder.detkunnedog ikkeladesiggøre,medmindrebefolkningenoginteressegrupperneideenkeltelandeslap deresnationalfølelse,ogsigtedemodetstørresamarbejdemedennysupranational autoritet(mccormick2005:16).statenvarikkeenvigtigspillerineofunktionalismen.det varderimodborgerneogandreinteressegrupper(kaldtdetransnationalistiskeeller transgovernmentalistiskeinteressegrupper(keohane&nye1989:25)),derskullearbejde sammenmedkommissionen(friis2003:20).daspillover effektenikkealtidskete automatisk,indsåhaashervedbetydningenafkommissionensrollesominitiativtagende aktør(friis2003:16).dettevardensåkaldtekultiveretspill over,hvorkommissionen pressededenationaleregeringerog kultiverede interessegrupperogikke statsaktører (Bache&George2006:12) Intergovernmentalisme Intergovernmentalismenvarenreaktionpåneofunktionalismen.Imodsætningtil neofunktionalismen,hvorinstitutioneroginteressegruppererhovedaktører,erstaterne devigtigsteaktøreriintergovernmentalismen(friis2003:19). IntergovernmentalismenblevudvikletafdenfranskeHarvard professorstanley Hoffmann 10,derlagdevægtpårealismensidéeromstaternesomhovedaktørerpådet internationalemarked(bache&george2006:12).hanmenteikke,atdervarnogen automatiskintegrationslogik,somneofunktionalismenskultiveretsnebold effekt 9RobertKeohane(f.1941):amerikanskteoretikerogprofessorpåPrincetonUniversity. Hentetden16.september2008fra: JosephNye(f.1939):amerikanskteoretiker,ophavsmandtilbegrebet softpower ogprofessorog dekanpåharvarduniversity. Hentetden16..september2008fra: 10StanleyHoffmann(f.1928):franskmand,lederafHarvardUniversity scenterforeuropen Studies( ),ophavsmandtilbegrebetintergovernmentalisme. Hentetden15.oktober2008fra: 15
16 Speciale2008 hentydede.integrationsprocessenkunneikkesessomnogetregionalt,dadetvarpåvirket afdeteksisterendeglobalebillede.ifølgedesmonddinan 11 låintergovernmentalismetil grundforef soverlevelsei1970erneog genoplivelsen i1980erne,oghanciterer StanleyHoffmann: TheEUofthe1990swasanimprobable,yetnotineffectual,blendofthe degaulleandmonnet (Dinan2005:40). Ydermerevarprocessenudelukkendestyretafdenationaleregeringersinteresser(både landesinteresserogdensiddenderegeringsinteresseigenvalg),menaldrigpåetplan, hvordesupranationaleinstitutionervillekunneovertage(bache&george2006:12) Liberalintergovernmentalisme I1990erneblevHoffmannsteorividereudvikletafdenamerikanskeprofessorAndrew Moravcsik 12,sommenteatEF/EUogintegrationsprocessenikkehavdeværetetspørgsmål omsuverænitetsopgivelse,mennærmereenredningogforstærkelseafnationalstaterne. Samhandlenogdengensidigeafhængighed(interdependens)varennødvendighedforat fåeuropaopatståigen(friis2003:14). IfølgeMoravcsikerdertreting,derskalanalyseresiintegrationsprocessen.Denførsteer eksternaliteterne,somindeholdtestaternesmotivationsfaktor.enstatkunnegennemeu prøveatfjernedennegativeeksternalitet,derpåvirkedelandetdårligt,foratopnå positiveeksternaliteter(vækstoghandel)(friis2003:19).denandenfaktorerstaternes interesseiinternationalpolitik.staternespræferencervaraltafgørendeoverforde supranationaleinstitutioner.interessenafhangafetlandsindenrigspolitik,fordide nationaleregeringerhandledeudfrainteressegruppernesønsker(bache&george 2006:15).Dentredjefaktorerselveforhandlingsprocessen,daresultatetafdenneafhang afdeforskelligelandesinteresserogmagt(friis2003:20).desupranationaleinstitutioner kunneværemedpåråd,menvarikkeudslagsgivende Føderalisme Ideenomføderalismeopstodunder2.Verdenskrigblandtmodstandsbevægelserrundt omkringieuropa.demente,atdenenestemådemankunnesikrefredblandteuropas landeefterkrigen,varvedatskabeensamletføderalstat,hvormagtenblevflyttetfrade nationalestatertiletsamletorgan(bache&george2006:6).i1946blevorganisationen 11DesmondDinan(f.1957):irskJeanMonnetprofessorpåtheGeorgeMasonSchoolofPublic PolicyiVirginia,specialeieuropæiskhistorieogintegration,Kommissionensrådgiver. Hentetden2.januar2009fra: 12AndrewMoravcsik:professorpåHarvardUniversity( ),stifteroglederafeuropæiske studierprogrammetpåharvard,professorogligeledesstifteroglederafeuropæiskestudier programmetpåprinceton(2004 ). Hentetden15oktober2008fra: 16
17 SekularismeiEU? EuropæiskeFøderalister (EUF)dannetafmodstandsbevægelserfra14landemed VentoteneManifestetsomudgangspunkt.Manifestetblevskreveti1941afbl.a.italieneren AltieroSpinelli 13,dahansadfængsletpåVentotene øensompolitiskfangeunderdet fascistiskestyre(bache&george2006:6).manifestetindeholdteønsketomeneuropæisk føderation,somskulledannesefterkrigenforatundgåkrigogundertrykkelse.detteviste sigdogatværeenkrævendeopgave,ogmangeføderalister,inkl.spinelli,valgtetilsidstat tilsluttesigmonnetsidéomkul ogstålfællesskabet(bache&george2006:7). SpinelliskullevisesigatværeenafEU sstørstefortalereforenføderalistiskunion,ogvar bl.a.hovedmandenbagspinelli rapporten,hvisofficiellenavnblev Udkasttiltraktatom oprettelseafdeneuropæiskeunion,derblevvedtagetafeuropaparlamentet14.februar 1984.Rapportenindeholdtebl.a.etforslagtilettraktatfæstetudenrigs og sikkerhedspolitisksamarbejdeindenforeneuropæiskunion,dervillegøreeftilen føderalstat,mendettepunktblevblanktafvist. Denføderalistisketankegangblevherefterlagtpåisilangtid,indtildenigenblevtagetop afdentyskeudenrigsministerjosckafisher 14 i2000(jf.3.1.),somligesomspinelli ønskedeenføderaleuropæiskunionmedensamletforfatning.derskulleværeenslags regionaltdelstatsregulering,somdetsesieksempelvistysklandogusa.detvilsige,at derertoniveauer:etcentralt(supranationalt)ogenregionalt(friis2003:21). 1.7.Begreber EF/EU JegharvalgthelevejenigennemspecialetatbrugebetegnelserneEFførTraktatenforden EuropæiskeUnion MaastrichtTraktaten(1992)ogefterfølgendeEUfra1992fremtil 2004,velvidendeat,dererEFanliggenderiEUefter1992.Ydermere,vilhelehistorien blivekaldtefellereu shistorie,selvomdettebådeharheddeteksf,efogeu (Dinan2005:7). 13AltieroSpinelli( ):italienskkommunistogføderalist.EU kommissær( ), EU parlamentariker( ),valgtindiparlamentetveddetførstedirektevalgiEU,ogvar medstifteraf Krokodille klubben (enklubforføderalisterieu parlamentet). Hentetden10.oktober2008fra: 14JosckaFischer:(f.1948),tyskpolitikerfordetgrønneparty,udenrigsministerogvice kansler undergerhardschröder Hentetden16.september2008:guardian.co.uk 17
18 Speciale TraktatomenforfatningforEuropa Detderkomtilathedde TraktatomenforfatningforEuropa blevkaldtmangeting,og mangemisfortolkededensnavn,ogtroededetvarligesomennationalforfatning,ogikke enaftalemellemsuverænestater.densmestbrugtenavnblevforfatningstraktaten,da detikkevarenforfatning,meneninternationaltraktat.dererdoginstitutionelleog demokratiskeartikleritraktaten,ogordet forfatning erderforsatforan(christophersen 2003:11).JegharispecialetvalgtatbrugeForfatningstraktatenellertraktaten. 18
19 SekularismeiEU? 2.Europasværdierpåtapetet DiskussionenomEU sværdiererpåingenmåderkommetudafdetblå.derliggermeget tilgrundfordeindgangsvinkler,holdningerogresultater,derkomudafkonventforløbet. Formåletmeddettekapiteleratfremhævedevigtigstehistoriskebegivenheder,setilyset afspecialetsproblemstilling,foratfådenrettebaggrundsvidentilenviderediskussion omværdieriforfatningstraktatensomhelhed.kapitletvilfokuserepåtidenefter2. Verdenskrigogdenløbendesneboldeffektfremtil KonventiontilbeskyttelseafMenneskerettighederoggrundlæggende Frihedsrettigheder Efter2.VerdenskrigogibegyndelsenafdenKoldeKrigopstodderetvoksendebehovfor sikkerhedomkringdetenkelteindividogdemokratiseringenafeuropa.(kjærum 2003:26).Europavarsocialtogøkonomiskudmattet,ogsomjournalistenJensNielsen beskriverisinlærebog vareuropai1945eteuropa,derigenvarblevetofferforsigselv (Nielsen2003:12).Førhavdedetværetnationalstaternesopgaveatbeskyttedetenkelte individ,mendebitreerfaringerfratostoreverdenskrigeviste,atdervarbrugfornoget størreendnationalstaterne. Derforblev KonventiontilbeskyttelseafMenneskerettighederoggrundlæggende Frihedsrettigheder 15 vedtagetafeuroparådetiromi1950medinspirationfrafn s VerdenserklæringomMenneskerettigheder fra1948(institutformenneskerettigheder 2008a).Konventionentrådteikrafti1953,ogblevtilatstartemedbrugtsomet ideologiskredskabunderdenkoldekrigmellemøstogvest.konventionenerikke juridiskbindende,menetpolitiskdokument,derbliverfulgtafmangelande(kjærum 2003:28).IEuroparådetsstatut,artikel1stårder,at formåletmedkonventionenvarat beskytteogvirkeliggøredeidealerogprincippersomerdisselandesfællesarv,ogatlette landenesøkonomiskeogsocialefremskridt (Institutformenneskerettigheder2008c), hvilketogsåhangsammenmedmonnetsvisionerforetfremtidigteuropa(jf.2.2.)efter2. Verdenskrigsracekrigevarderkommetenheltnyforståelseforreligionog 15Menneskerettighedskonventionenindeholdt51artikler,hvorartikel1 14varnoglecentrale borgerligeogpolitiskerettigheder,eksempelvisrettentilytringsfrihed,forsamlings og foreningsfrihed,religionsfrihed,frievalg,retfærdigrettergangosv.artikel15 18handledeom noglebegrænsningerimenneskerettighederne,ogartikel18 51varbestemmelseromet klagesystem(institutformenneskerettigheder2008b). 19
20 Speciale2008 religionsfrihed,ogartikel9blevhermedskrevetindikonventionen(jf.appendiksa).det skalvisesigidettespeciale,atmangesekulærekræfterunderkonventforløbetmente,at netopdenneartikel(elleromskrivningenafden jf )vardenenestenævnelseaf religion,derburdeværeiheletraktaten. 2.2.JeanMonnetsværdier SideløbendemeddeideologisketiltagblevdetEuropæiskeKul ogstålfællesskab(eksf),i overensstemmelsemedneofunktionalismensfremgangsmåde,opretteti1950,ogi 1957/1958blev TraktatenforoprettelseafdetEuropæiskeFællesskab EØF traktaten (herefterkaldetrom traktatenellertefvedhenvisningertilartikler)vedtaget (Beresowsky2003:11) Schuman planen EKSFblevlanceretafdenfranskeudenrigsministerRobertSchuman 16,menSchumanplanen,somdenblevkaldt,blevudformetafJeanMonnet,sompådettidspunktvarleder afdetfranske CommissariatduPlan 17.MonnetogSchumanblevderforkendtsom fædreneafdet,deridagheddereu. EKSFblevoprettetsometfredsbevarendeorgan,derskulleværebasisforennyudvikling aføkonomienfordeseksmedlemslande(italien,benelux landene,frankrigog Vesttyskland),mendenunderliggendefranskevisionvaratholdeetfrembrusende Vesttysklandiskak(Nielsen2003:15).Kul ogstålsektorenvardogkunudgangspunktet. JeanMonnetsegentligemålvaratintegrerealleområderaføkonomienpåeuropæiskplan, menhanvidste,atenoprettelseafsupranationaleinstitutionervillemødemodstandfra regeringerne,danationalfølelsenstadigvarihøjsædetsåkorttidefterkrigen(bache& George2006:7).Frankrighavdemistetmegetunder2.Verdenskrig,ogMonnetog Schumanvidste,atdetvarennødvendighedmedetfornyetsamarbejdemellemTyskland ogfrankrigmedgodkendelsefrausa 18.Den9.maj1950(derforkaldesdetEuropa dag) forelagdeschumansitforslagiparis.fådageførhavdemonnetogschumansikredesig 16RobertSchuman( ),franskkristen demokrat,uddannetjurist,udenrigsminister ( ). Hentetden1.oktober2008fra: 17CommissariatduPlan:enfranskinstitution( ).Oprettetforatopbyggeog moderniserefrankrigefter2.verdenskrig. Hentetden6.oktober.2008fra: 18EngodkendelsefraUSAvarnødvendigpga.Marshall hjælpenogdennesadministrerendeorgan OrganisationforEuropeanEconomicCooperation OEEC(ændredei1961navntilOECD). Marshall hjælpenvarenamerikanskøkonomiskstøtte,derskulleværemedtilatgenopbygge EuropaefterAndenVerdenskrig(FolketingetsEU oplysning2004:24). 20
21 SekularismeiEU? denamerikanskestøttepåetmødemedudenrigsministerdeanacheson 19,somvar fortalerforfrankrigsomfrontfigurideneuropæiskeintegration(dinan2005:24). ForslagetblevmødtmedglædeafdentyskeforbundskanslerKonradAdenauer 20,ogda hanhavdegodkendtplanen,udtalteschumansigseneresammendagpåen pressekonference: Altdettevilføretil,atderskabesetsolidtforenetogfastsammentømretEuropa.EtEuropa, hvorlevestandardenhævestakketværesammenlægningafproduktionenogudvidelseaf markederne,somførertilprisnedsættelsertonenerslåetan.deterikkeetnytteknisk arrangementunderkastetforhandlerneshårdekøbslåen.frankrigrækkertysklandhånden ogforeslårdetsomligeberettigetattilsluttesigennyenhed,deriførsteomgangskal forvaltedetolandeskul ogstålindustri,menhvorvedderistørremålestoklæggesen grundstentileneuropæiskføderation (Fontaine.2000:15). Envigtigiagttagelseidennesammenhænger,atderhverkeniSchumanstaleelleriden korteschuman erklæringblevnævntværdier,religionellerkristendom.eksfvar muligvismedoprettelsenen katolskklub meddesekskatolskemedlemslande,mendet varikkenoget,derblevsnakketom.detvarikkenødvendigtatdefinere,hvem europæernevar,hverkenindenforkristendommensgreneelleriforholdtilandre religioner(holm2004) Enføderal funktionalistiskmyndighed JeanMonnetsteoriiudarbejdelsenafSchuman erklæringenblevi1966kaldtføderalfunktionalismeafdavidmitrany(bache&george2006:8).monnethavdeenvisionomat flyttekontrollenafvigtigeindustrier,såsomkulogstål,fradenationaleregeringertil supranationaleinstitutionerieuropa;ellerretteretiléninstitution:denhøjemyndighed, somifølgeschuman erklæringenvartilforatindordnedenfransk tyskekul ogstål produktion.andrelandekunnehereftertilsluttesig(fontaine2000:15).monnetmente,at derkunskulleværedenneeneinstitution,menetintergovernmentalistiskpresudefra gjorde,atdenhøjemyndighedikkeblevdenenestesupranationaleinstitution 21 (Bache& 19DeanAsheson:( ),amerikanskadvokat,politikerogudenrigsministerunderPræsident HarryTruman( ). Hentetden1.oktober2008fra: 20KonradAdenauer:( ),tyskpolitikerforZentrum,forbundsstatenTysklandsførste kansler( ). Hentetden1.oktober2008fra: 21Densideløbendeoprettelseafdeteuropæiskeforsvarsfællesskab(EuropeanDefence Community,EDC)ogPleven planenkrævedeenfællesudenrigspolitikoghervedflereinstitutioner. 21
22 Speciale2008 George2006:8).UnderforhandlingerneiParisden20.juni1950meddesekskommende medlemslande,forlangtehollandetministerråd,derskullerepræsenterestaterne.efter knapetår,den18.april1951blevtraktatenskrevetunder,ogden10.august1952 bosattedenhøjemyndighedsigiluxembourgmedjeanmonnetsomformand 22 (Fontaine 2000:16). 2.4.Denøkonomiskeudvikling DenneofunktionalistiskefremgangsmådefortsatteogetafdeførsteeksemplerpåspillovervarovergangenfraEKSFtiloprettelsenaf DetEuropæiskeØkonomiskeFællesskab (EØF)og DetEuropæiskeAtomenergifællesskab,somblevoprettetmedvirkningfra startenaf1958.medrom traktatenblevidéenometfællesmarkedfødt,doguden nærmerespecificering,menentoldunionskulleetableres,hvilketsketei1968sammen medenfælleseuropæiskhandelspolitik(folketingetseu oplysning2004:146). I1986blev DenEuropæiskeFællesAkt (idanmarkkaldetef pakken)fastlagt(den trådteikraft1.januar1987).detvarenmilepælieu shistorie,dadefasterammerfor detindremarkedblevtilmedfribevægelighedforvarer,personer,tjenesteydelserog kapital(defirefriheder).ef sindremarkedskullestyrkes,ogderblevderforudarbejdet densåkaldte hvidbog,deridetaljerbeskrevdetindremarked,derskulletrædeikrafti 1992(Bache&George2006:159) SymbolikkeniMurensfald I1989stodEUpludseligoverforheltnyeudfordringervedKommunismenssammenbrud ogmurensfald.murenhavdeværetsymbolpådelingenafeuropa,endelingmellemøstog vest,mellemkommunismenogdemokratiet.detteændredestrategierforbådepolitikere, ogsomdetkansesidettespecialebl.a.forreligiøselobbyister,derpludseligfikennyrolle somfredsmæglere(jf.4). SelvomEDCkollapsedevedmangelpåratificering,blevtankenomsupranationaleinstitutioner bibeholdtieksf.(bache&george2006:7) 22DenHøjeMyndighedvarforløberenfordet,deridaghedderEuropa kommissionen.dener uafhængigafmedlemsstaternesnationaleinteresserogkommissærerneskalhandleieu salmene interesse.denvigtigste ikke statsinternationaleaktør ineofunktionalismenvarmonnets hjørnesten,kommissionen.kommissionenerdetmonopolistiskeinitiativtagendeorgan,den såkaldte motorieu/ef samarbejdet (Friis2003:53),ogkanderforlæggeprespådenationale regeringerforatfremmeintegrationengennemkultiveretspill over(bache&george2006:9). 22
23 SekularismeiEU? MurensfaldbetøddogogsånyeøkonomisketaktikkerforEU.Detnæstestoreskridtblev tagetsammeårafkommissionsformandjacquesdelors 23,somnetophavdeværet drivkraftenbag DenEuropæiskeFællesAkt.DetvardensåkaldteDelors rapport,der foreslogenøkonomiskogmonetærunion(ømu)itrefaser,samtenrækkeandretiltagfor atforberededensamletøkonomiskesituationieu(bache&george2006:434).detteblev søjlestrukturenogdetindremarkedietoverstatsligtsamarbejde(beresowsky2003:10). MedMaastricht traktatensvedtagelsei1992blevderlavetenplanfordennyevaluta,som toårefterblevdøbteuroen 24 (McCormick2007:87). Heledenneudviklingeretgodteksempelpåspill over,ogeuroenkankaldesenslags afrundingpådeøkonomiskefællesskab.dogharnationalstaterne(herunder intergovernmentalisterne)siden1960ernesænketprocessen,ogvistderesstadig eksisterendemagtvedvetoret,rabatter,opt outsosv.detvardogtydeligt,at neofunktionalismenikkevarhelt uddød,dadiskussionenomsuverænitetsopgivelse stadigvarihøjsædetvedratificeringenafen TraktatomenforfatningforEuropa Forfatningstraktaten 25.Dervaradskilligetegnpåspill overbådeøkonomiske,mensom detskalvisesigogsåpolitiskeogkulturelle. 2.5Denpolitiskeudvikling Spill overeffektenhariallerhøjestegradogsåpåvirketandreikke økonomiskeområder. MedMaastricht traktatensikrafttrædelseskiftedeefnavntileu,dvs.fra DeEuropæiske til TraktatenforDenEuropæiskeUnion,EU traktaten(herefterkaldtmaastrichttraktaten).maastricht traktatenvarenrammetraktat,derbestodafrom traktaten, Fællesskaber til DenEuropæiskeUnion,ogEØF traktatenblevefterfølgendekaldteftraktaten.dettevarnetopforatunderstregehelesamarbejdetsudviklingfraen 23JacquesDelors(f.1925):franskkristen demokrat,økonomogpolitikker.økonomi og finansminister ,EU parlamentariker ,formandforKommissionen Hentetden16.september2008fra: 24IdagerderiEU15EURO lande,5ermiilande(dvs.deskalstabiliserederesvalutaiforholdtil euroen),samt7landeudenvalutaaftaler.de12nyemedlemslandeerforpligtettilatindføre euroen,nårdeharopfyldtkonvergenskriterierne.(slovenien,maltaogcypernfikeuroen1.januar 2008)(FolketingetsEU oplysning2008a). 25SøjlestrukturenvillebliveafskaffetogKommissionensudenrigskommissærbliveslåetsammen medeu sudenrigspolitiskekoordinatortilenfællesudenrigsminister.dennevillefåbeføjelsebåde indeforsøjle1og2.domstolen,somogsåeretsupranationaltorgan,villefåengenerel kompetence,fortsatdogikkeindenforsøjle2,ogstoredeleafsøjle3(folketingetseu oplysning 2004:146).DennyeForfatningstraktatvillepåmangeområderophævedetmellemstatslige samarbejde,oghervedøgesuverænitetsopgivelsen,hvilketerintergovernmentalismens modsætning. 23
24 Speciale2008 økonomisk(ogtaktisk)nødvendighedtilenlangrækkeandrepolitikker,heriblandt socialpolitik,beskæftigelsespolitik,uddannelse,sundhed,forbrugerbeskyttelseogkultur (FolketingetsEU oplysning2004:22) Københavnerkriterierne EtmegetvigtigtkundelvisøkonomisktiltagiperiodenefterMurensfaldvar Københavnerkriterierne.KøbenhavnerkriteriernevaretsætreglerforoptagelseiEU, udarbejdetikøbenhavnijuni1993afdedaværende15medlemslande.devigtige kriterieridennesammenhængerdepolitiske,somlyder: Landetskalhavestabile institutioner,dersikrerdemokrati,retsstatsforhold,respektformenneskerettighederog beskyttelseafmindretal (FolketingetsEU oplysning2004:51). KøbenhavnerkriterierneblevdefinitionenpåmedlemskabafEU.Detvarnudem,dersatte grænsen,ogsomullaholmunderstreger,såblev medlemskabafeuhverkengjorttilet religiøstellerkultureltspørgsmål (Holm2004),hvilketnokpassedemangefint,dadet satteengrænsepåligefodmeddenfranskeberøringsangst(jf ).meneftermurens faldvargrænserneblevetmereuklareialleaspekter,og identitetsspørgsmålet pressede sigpå,sideløbendemeddenøgedeintegrationmedpresfrakommissionen,somet føderal funktionalistiskorgan.officieltblevdethurtigtklart,atderikkevarpladstilflere lande 26 (Christophersen2003:9),fordiMaastrichtgjordetraktatkonstruktionenmere kompliceret,ogselvomtraktatændringerneiamsterdam(1997)oginice(2000)prøvede atændredette,vardetstadigikkenok..uofficieltvarmanbangefor,ateksternaliteterne (såsomdekirkeligesamfund,tyrkietmv.)villehaveenindflydelsepåeu s sammensætning(holm2004).etvardigsikkert,detvartidtilennyregeringskonference (jf ) EU scharterforgrundlæggenderettigheder SelvomNice traktatenikkevarenmilepælieu historie,blevmenneskerettighedernefor førstegangindskrevetieu retten(kjærum2003:25).envigtigpointeidenne sammenhænger,atmenneskerettighederneigenefter50år(dogmedenreferencei Maastricht traktaten)blevtagetop.denvigtigstegrundtildenvoksendefokuspå nedskrivelseafmenneskerettighedervardenøgedeintegrationsproces,ogoptagelseaf nyemedlemslande,herundereneventueloptagelseaftyrkiet,somudfraendemokratisk ogmenneskerettighedsmæssigtsynspunktendnuikkekunneklareoptagelseskravene. 26Detvilsige,atdervarikkepladstilflerelande,derkrævede opmærksomhed,hjælpmv.,ogikke tilatstartemedvilleværetilgavnforunionen.dogblevøstrig,finlandogsverigeoptageti
25 SekularismeiEU? Idéenometmenneskerettighedscharterkompådagsordeni1999,dadentyske forfatningsdomstolkrævede,atalleeu borgere,ligesomdetyske,nemtogtilgængeligt skullekunnefindeoglæsederesrettigheder.ef domstolenhavdealleredeimplementeret respektenforgrundrettighederneieu sretssystem 27,menhjalpdogikkedenenkelte borgerisynlighedenogenletlæseligadgangtilrettighederne(friis2001:316). DetEuropæiskeRådiTammerfors 28 nedsatteioktober1999enforsamling(etslags konvent),dermedudgangspunktitysklandskrav,skulleskrive EU scharterfor GrundlæggendeRettigheder (herefterkaldtcharter)udfra DenEuropæiske MenneskerettighedsKonvention (jf.2.1.),medlemslandenesgrundrettighederogefdomstolensdomme.charteretblevforfattetmed54artikler,derblevskrevetunderaf stats ogregeringschefernepånice topmødetden7 11december2000(Friis2001:317). ICharteretvarbl.a.religionsfrihed,derikkekungjaldtformennesker,menogsåforkirker ogtrossamfund.demåtteindenfordengivnelovgivningetablerederesegneretssystemer somselvstændigeorganisationer(christoffersen2007:46).charteretkomkuntilat omhandleeu sinstitutionerognationalemyndighederiforbindelsemedeu ret.desuden skullecharteretkunsynliggøre,ogikkeøgeeu skompetencer.derericharteretingen henvisningtilkristendommen,menenneutralhenvisningtilreligionipræamblen: Unionen,derersigsinåndeligeogetiskearvbevidst (jf.appendiksb) KonklusionerneafNice topmødet Selvomdervaroverraskendestorenighedommenneskerettighederne,trakNicetopmødetilangdrag,ogvarfyldtmeddiskussioner.Stats ogregeringschefernevidste derforeftertopmødet,atdenneforhandlingsmetodemåtteændres,ogsuccesenmed Forsamlingen,somblevnedsattilatskriverettighederne,måttegentages. Detnæstestorespørgsmålvarherefter,hvaddetnæstelogiskeskridtvar,hvorsnebolden nuskulletrillehen.amsterdam traktatenognice traktatenvistesigikkeatværenok,og medenfremtidigudvidelseafeu,varderstorediskussionerom,ommankunskulleholde sigtildetøkonomiskeaspektellertagedetnæsteskridt.josckafischermente,atdet næsteskridtvarenfærdiggørelseafpolitikken.somhansagdeisinetaleimaj2000(jf. 3.1.): 27DoggiverCharteretikkeEUflerebeføjelser,menEUskalhaverettighederneinmente,nårde udførerderesopgaver(christophersen2003:12). 28FinlandhavdeEUformandskabeti2.halvåraf1999,ogdetEuropæiskeRådholdteet: særligt mødeden15.og16.oktober1999itammerforsomoprettelseafetområdemedfrihed,sikkerhedog retfærdighedideneuropæiskeunion. PDFomformandskabetskonklusionerhentetden13.december2008fra: politik/noegleomraader/juridiske_ menneskeret/factsheets/tampere_08_2002_da.pdf/ 25
26 Speciale2008 Ogsamtidigmåvileveoptildenhistoriske,ogintegreredenyemedlemsstaterudenat skadeeu shandlingskraftafgørende,indføjedensidstemurstenibygningsværket,nemlig denpolitiskeintegration (Information2000:16). IfølgeUllaHolm,erderikkekunto,mentretrinideneuropæiskeintegrationsproces:det økonomiske,detpolitiskeogtilsidstdetspirituelleoghistoriskefællesskab(holm2004); (netopenneofunktionalistiskfremgangsmådemedspill over),ogdennyfundnedebatom menneskerettighederaffødteogsåadskilligekulturellediskussioner.somchefredaktørfor ErikBjeragerudtryktedetisindebatbogfra2006: Kroppenvoksede,ogsjælenskullefølge med (Bjerager2006:94).Enafdemestomtalediskussionervaromreligion,navnlig diskussionenom,hvorvidtkristendommensomeu skristnearvskulleskrivesi præamblen,somendelafdeneuropæiskefællesidentitet,ogomcharteretskulleværeen delaftraktaten,somdentyskeudenrigsministerønskededet 26
Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier
Teorier om europæisk integration/ integrationsteorier Neofunktionalisme: Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. Spill-over mekanismen
Læs mereHvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?
Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)
Læs mereEuropæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:
Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik
Læs mereIslam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?
IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2010/11 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa Foreløbig - Oversigt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2011/12 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa+b Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C
Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Enkeltfag
Læs mereDet centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.
Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave
Læs mereDen europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse
Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen Den europæiske arrestordre og retten til erstatning for frihedsberøvelse Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen Den europæiske arrestordre og retten til erstatning
Læs mereSamfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring
Samfundsfagslærerens øvelsesbog opskrifter til kreativ begrebsindlæring Bo Isaksen lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium Marie Borregaard Vinther lektor i dansk og samfundsfag på Rosborg Samfundsfagslærerens
Læs mereRegeringen og SR enige om ambitiøs EU-forfatning
nr.9_side_20-25.qxd 28-02-03 19:07 Side 20 EU Regeringen og SR enige om ambitiøs EU-forfatning Konsensus. Konventet om Europas fremtid nærmer sig enighed om en ambitiøs forfatningstraktat - Flertalsafgørelser
Læs mereZA3935. Flash EB 142 Convention on the Future of Europe. Country Specific Questionnaire Denmark
ZA9 Flash EB 1 Convention on the Future of Europe Country Specific Questionnaire Denmark 1. D.1 INT: NOTÉR KØN P 9 (19-JUN-0) MAND... KVINDE... 1: 1. D. HVAD ER DIN ALDER? INT.:HVIS RESPONDENTEN IKKE VIL
Læs mereVejen til Brexit - Et EU uden Storbritannien?
Vejen til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Speciale RUC EU Studier Af Christian Wilche Vejleder: Kennet Lynggaard 2 Vejen Til Brexit - Et EU uden Storbritannien? Af Christian Wilche Standardforside
Læs mereHenrik Zahle. Regering, forvaltning og dom. Dansk forfatningsret
Henrik Zahle Regering, forvaltning og dom Dansk forfatningsret Christian Ejlers' Forlag K0benhavn 2007 INDHOLD Forord 11 Forkortelser 13 Nationale befojelser 35. Marked og myndighed 17 35.1 Autonomi eller
Læs mereEuropaudvalget (Omtryk Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt
Europaudvalget 2015-16 (Omtryk - 30-03-2016 - Rettelse vedr. opgørelse af domstolsafgørelser, der henviser til stadig snævrer Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato:
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne
Læs mereProfessionsbacheloropgaven
GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. april 2019 (OR. en) Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. april 2019 (OR. en) 8196/19 UD 110 DELACT 111 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 14. marts 2019 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM MÅ VÆRE MED I EU? HVEM MÅ VÆRE MED I EU? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1.
Læs mereEU-Orientering. Sådan hedder det i et udspil til en forfatningstraktat,
EU-Orientering /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±IHEUXDU,UDNNULVHUDPPHU (8NRQYHQWHW,UDNNULVHQVWLOOHUHWVWRUWVS UJVPnOVWHJQYHGGHQI OOHVXGHQULJVRJVLNNHU KHGVSROLWLNL(8VRPHUHWY VHQWOLJWSXQNWIRUGHWNRQYHQWGHUIRUEHUHGHUHQ
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVEM BESTEMMER HVAD? HVEM BESTEMMER HVAD? INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvem
Læs mereSocial dumping. i den danske byggebranche. Mie Klæstrup Christensen Rasmus Ravn Kristensen. Dorthe Johansen Michael Friis Larsen
Socialdumping idendanskebyggebranche MieKlæstrupChristensen RasmusRavnKristensen DortheJohansen MichaelFriisLarsen Indholdsfortegnelse 1.Problemstillingomsocialdumping...3 2.Operationaliseringafcentralebegreber...4
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 09/10 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa Oversigt over gennemførte
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN NEJ TIL MAASTRICHT- TRAKTATEN NEJ TIL MAASTRICHTTRAKTATEN INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE
Læs mereEvaluering på AAU HVAD EVALUERES? Semester Kursus. Underviser Vejleder- og projektforløb
Databaser Undervisningsgangen har til formål, at give de studerende en forståelse for, hvad databaser er og hvad de kan bidrage med. Dette gøres ved at afprøve simple databaser i Word og på nettet. På
Læs mereKlavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's
Læs mereTraumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter
Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr
Læs mereFag: Historie. Tema Historien om Esrum Kost og friskole samt lokalområdet. Uge Skoleåret 2018/19 Årsplan 9. og 10.
Tema Historien om Esrum Kost og friskole samt lokalområdet Uge 33-36 4 At opnå forståelse for skolens og byens historie samt lære at formidle denne. Påvirker historisk viden vores oplevelse af skolen og
Læs mereBetænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed
MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C
Læs merePeter Nedergaard: Lobbyisme i EU. Overblik:
Peter Nedergaard: Lobbyisme i EU Overblik: 1. De vigtigste spillere 2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis 4. Udbud af lobbyisme 5. Fordele og ulemper ved forskellige typer af lobbyisme
Læs mere10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:
10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereROM-ERKLÆRINGEN. VALÉRY GISCARD d ESTAING FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT
ROM-ERKLÆRINGEN VALÉRY GISCARD d ESTAING FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT Rom, den 18. juli 2003 I. Den 18. juli 2003 overrakte formanden for Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid, Valéry Giscard
Læs merePROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE
STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2012 Campus
Læs mereNational suverænitet i et stadigt mere integreret EU?
National suverænitet i et stadigt mere integreret EU? En analyse af det danske demokratis indflydelse på VK-regeringens tilgang til EU-Domstolen set i lyset af Metock-dommen Kandidatafhandling CBS Copenhagen
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord 11
Indholdsfortegnelse Forord 11 Kapitel 1. Afhandlingens emne 1. Indledning om emnet 13 2. Forskningsformal 15 2.1. Enretligkarakteristikafboligmarkedet 15 2.1.1. Hjemmet - en social rettighed pa et marked
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets
Læs mereGrundlæggende rettigheder i EU
Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,
Læs mereÍñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 30. maj 2002 (03.06) (OR. fr) CONV 71/02 NOTE fra: til: Vedr.: Íñigo Méndez de Vigo medlemmerne af konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Nærhedsprincippet
Læs mereForslag til afgørelse (COM(2016)0789 C8-0526/ /0394(COD)) udgår. Begrundelse
12.4.2018 A8-0253/ 001-012 ÆNDRINGSFORSLAG 001-012 af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed Betænkning Francesc Gambús Procedureregler på området miljørapportering A8-0253/2017 (COM(2016)0789
Læs mereProgressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks
Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes
Læs mereSide 3: Vejledende oversigt: de foreslåede artikler vedrørende medlemskab af Unionen i forhold til de eksisterende traktater
DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 2. april 2003 (03.04) (OR. fr) CONV 648/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Afsnit X: Medlemskab af Unionen Dokumentets indhold: Side 2: De
Læs mereNotat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 139 Offentligt Notat Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-668/15, Jyske Finans 1. Indledning
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle
Læs mereUNICE, Philippe de Buck, efter mødet. En række emner som chikaner på arbejdspladserne, forholdene for
(82ULHQWHULQJ /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±GHFHPEHU $UEHMGVPDUNHGHWVSDUWHU LGLDORJRYHUNO IWHU 3DUWHUQHSnGHWHXURS LVNHDUEHMGVPDUNHGYHGWDJHUHWWUHnUV KDQGOLQJVSURJUDPPHQVHUVWDGLJIRUVNHOOLJWSnSUREOHPHUSn DUEHMGVPDUNHGHW
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs merePeter Blume. Juridisk metodelære. En indføring i rettens og juraens verden
Peter Blume Juridisk metodelære En indføring i rettens og juraens verden Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2004 Om de 5 spørgsmål og hvordan de besvares 13 1. Del: Introduktion 19 Kapitel 1. Om at studere
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 05.12.2007 ARBEJDSDOKUMENT om situationen for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union 2004-2007 Udvalget
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. juni 2005 (OR. en) 9645/05 CAB 22 JUR 229 OC 407
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. juni 2005 (OR. en) 9645/05 22 JUR 229 OC 407 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Rådets forordning om ændring af forordning nr. 1 af 15. april 1958
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Retsudvalget 13.11.2014 2014/0276(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbning og forvaltning af en række EU-toldkontingenter
Læs mereSemesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017
5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)
Læs mereFOLKEAFSTEMNING OM RETSFORBEHOLDET UNDERVISNINGS HÆFTE TIL UNGDOMS UDDANNELSERNE
FOLKEAFSTEMNING OM RETSFORBEHOLDET UNDERVISNINGS HÆFTE TIL UNGDOMS UDDANNELSERNE 2 3 TIL UNDERVISEREN NIVEAU DETTE UNDERVISNINGSHÆFTE ER LAVET TIL SAMFUNDSFAGSUNDERVISNINGEN PÅ C-, B- OG A-NIVEAU PÅ TVÆRS
Læs mereKRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET
DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER KRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET AF CAROLINE GRØN, ANNA DE KLAUMAN OG ANNE METTE VESTERGAARD 02 KRONISK SYG? EU, BORGERNE OG DEMOKRATIET
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereKære gæster, Det er med glæde, at jeg på det danske. Folketings vegne kan byde alle 200 deltagere fra de 15
Formandens velkomsttale ved åbningen af Østersøkonferencen på Hotel Nyborg Strand 31. august 2009 kl. 10.30 Ca. 5-6 minutter, efterfulgt af musik Efterfølgende taler er Niels Sindal Ref. 08-000894-37 Kære
Læs mereAlternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier
Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 84 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 84 Offentligt MINISTEREN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketinget Dato J. nr. 28. september 2017 2016-5643
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereAKADEMISK SKRIVECENTER
AKADEMISK SKRIVECENTER Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om Undervisning - vi afholder workshops i skriftlig akademisk fremstilling for opgave- og specialeskrivende
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.12.2018 C(2018) 7910 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 3.12.2018 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 for så
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2000 KOM(2000) 346 endelig 2000/0137 (CNS) 2000/0134 (CNS) 2000/0138 (CNB) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DEN
Læs mereRevision af Udstationeringsdirektivet
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd
Læs mereBACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.)
8. OKTOBER 2015 BACHELORAFHANDLINGEN PÅ HA(JUR.) præsen TATION De formelle krav Bachelorafhandlingen skal være tværfaglig Inden for det juridiske fagområde og et andet fagområde, der indgår i studiet Der
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereFællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng. Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)
Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium) Hvad skal I høre om 1. Byggesten i arbejdet med skriftlighed:
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs mereDe folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis
Andreas Arent Jespersen & Jeppe Vestergaard De folkeretlige regler om kyststaters rettigheder over kontinentalsoklen med særligt henblik på rettigheder i Arktis Afgrænsning af overlappende krav på den
Læs mereEFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen
AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger
Læs mereNIKOLAJ NIELSEN RETTEN TIL ET HJEM. Ejendomsret, privatliv og forsørgelse JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
NIKOLAJ NIELSEN RETTEN TIL ET HJEM Ejendomsret, privatliv og forsørgelse JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Retten til et hjem Ejendomsret, privatliv og forsørgelse Nikolaj Nielsen Retten til et hjem Ejendomsret,
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om mediestøtte
Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Tilskud til nyhedsmedier i grænselandet) 1 I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte foretages følgende ændringer: 1. I 2 indsættes efter el.lign.":
Læs mereEn fremtidig fælles skæbne. Tale holdt af professor Romano Prodi Formand for Europa-Kommissionen
En fremtidig fælles skæbne Tale holdt af professor Romano Prodi Formand for Europa-Kommissionen ved ceremonien i anledning af EKSF-traktatens ophør Bruxelles, den 23. juli 2002 DET TALTE ORD GÆLDER - 1
Læs mereVejledning og krav til opgaveskrivning. på akademiuddannelserne modul 1-4
Vejledning og krav til opgaveskrivning på akademiuddannelserne modul 1-4 Udarbejdet af Karina Lykke Karlsson og Pia Antonsen, Underviserkonsulenter på LO-skolen. Den 20. februar 2009 Teksten er udarbejdet
Læs mereDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ÅRSBERETNING FOR 2004 Resumé Årsberetningen for 2004 dækker den første periode med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) som en ny uafhængig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2016 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008 Juni 2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni skoleåret 2017/18 OBS: Undervisningsbeskrivelse for skoleåret 2015/16 ligger særskilt Institution
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereLæringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust
Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereBachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08
Bachelorjan.2012 DetTværkulturelleForældresamarbejde LærkeSchouI08 1Indledning Alforståelseberorpåforforståelse.Deterenfordomattro,atmaningenfordommehar 1 Integrationeretbegrebsomdeflestedanskereerbekendtmedidag.Ordetoptræder
Læs mereModulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis
Modulbeskrivelse Magnetisk resonans, ultralyd og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 10R Klinik Studieretning: Radiologisk billeddiagnostik Rev. Sept. 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema
Læs mereEU som enhedsaktør. - Behovet for en fælles europæisk sikkerhedspolitik -
EU som enhedsaktør - Behovet for en fælles europæisk sikkerhedspolitik - Roskilde Universitet, Samfundsvidenskabeligt Basisstudium, hus 20.1, 4. semester, 2011 Jakob Kragh Jordahn, Kristoffer Bækkel Thygesen,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 25.10.2004 KOM(2004) 709 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN Medlemsstaternes gennemførelse af konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers
Læs mere