Reetablering af højmose i Gjesing Mose ved rydning af trævegetation og øgning af vandstanden kræver ikke en udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport

Transkript

1 Naturplejegruppen Norddjurs Kommune Kirkestien Allingåbro Att. Annette Limborg Madsen l Byg og Miljø Dato: 8. august 2019 Reference: Marie Karlsson Direkte telefon: marik@norddjurs.dk Journalnr.: 19/10627 Reetablering af højmose i Gjesing Mose ved rydning af trævegetation og øgning af vandstanden kræver ikke en udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport Baggrund Naturplejegruppen i Norddjurs Kommune ønsker at reetablere en højmose i Gjesing Mose ved rydning af trævegetation og øgning af vandstanden. Gjesing Mose ligger på matr. 1b og 1c, Løvenholm Hgd., Gjesing og i Natura2000-område 47 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov, se nedenstående oversigtskort. Figur 1 viser projektarealet, som der er indgået aftaler med lodsejer om at genoprette. Herudover ses de delområder, som projektet er opdelt i. Kortkilde Cowi. Projektet ønskes gennemført via et EU-LIFE-projekt som led i realisering af Natura2000-planen for området. Natura2000-området har tidligere været en del af et større højmose-kompleks, der er afvandet, hvorefter der er indvundet tørv ved maskinelle og manuelle metoder. I Ifølge den forhenværende Naturstyrelses (nu Norddjurs Kommune Torvet Grenaa - Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

2 Miljøstyrelsen) seneste basiskortlægning fra 2011 er der ikke længere forekomst af aktiv højmose (7110*) i Gjesing Mose, der i stedet indeholder: 1. Nedbrudt højmose (7120) 2. Brunvandet sø (3160) 3. Hængesæk (7140) 4. Skovbevokset tørvemose* (91D0) Gjesing Mose indgår i et landsdækkende projekt vedrørende genopretning af højmoser, der som nævnt støttes økonomisk af EU s LIFE program. En intakt (aktiv) højmose eller en genoprettet (sekundær aktiv) består øverst af levende lag med Sphagnum, herunder opbygges døde Sphagnum-rester til tørv. Intakte højmoser hæver sig over landskabet og tilføres derfor udelukkende vand via nedbør. Kun bestemte Sphagnum-arter er i stand til at opbygge tørv. Pt. findes disse arter kun meget få steder i Gjesing Mose. Projektet har til formål at sikre genindvandring af gode tørvedannende Sphagnum-arter ved at etablere og fastholde en mere stabil og højere vandstand året rundt og ved at fjerne uønskede vedplanter, der medfører skygge og øget fordampning. Herudover er det ønskeligt, der skal ske en udvidelse af de Sphagnum-dækkede arealer via udlægning af træer langs de østlige brinker i de endnu ikke Sphagnum-dækkede vandflader. Der er indgået aftale med lodsejer om at genoprette højmose i det projektområde. Genopretning af Gjesing Mose til sekundær aktiv højmose (7110*) forudsætter, at der kan skabes et vækstmiljø, der understøtter arter, der typisk findes på danske højmoser. Vækstmiljøet skal derfor være næringsfattigt, surt og vandstanden skal være terrænnær og stabil, så periodevis udtørring forhindres mest muligt, men samtidig må den ikke være højere end ½ meter over terræn for at sikre, at Sphagnumpopulationerne overlever om vinteren. Højmosegenopretningen tager afsæt i målene med Natura2000- planen for området. Projektets knap 55 ha opdeles i 6 delområder. Delområderne har hver hydrologi, afvanding og højdeforhold, hvor højtliggende arealer udgør grænserne mellem områderne. Nedenstående tabel 1 viser de ønskede og aftalte ændringer af vandstanden indenfor de forskellige delområder. Delområdenummer Sammenfattet anbefalet løsningsmodel for hydrologiske ændringer Delområde 1 Terrassering af vandspejlsniveau i kote 30,90 m (forøgelse med 0,60 m mod nord) og 31,15 m (forøgelse med 0,85 m centralt) ved afspærring af grøft mod syd Delområde 2 Vandspejlsniveau i kote 29,70 m (forøgelse med 0,50 m) ved etablering af stemmeværk Delområde 3 Vandspejlsniveau i kote 30,40 m (forøgelse med 0,50 m) ved etablering af stemmeværk og membran Delområde 4, 5 og 6 Vandspejlsniveau i kote 29,00 m (forøgelse med 0,25 m) ved etablering af stemmeværk og afskæring af mindre grøfter Tabel 1 viser de ønskede ændringer af vandstanden Indledning - 2 -

3 Projektet er omfattet af bilag 2, pkt. 10. g) Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfattet af bilag 1 ), jf. bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (LBK 1225 af 25. oktober 2018). Der er i forbindelse med screeningen blevet foretaget en høring af ejer samt af Miljøstyrelsen, Slots-og Kulturstyrelsen samt Museum Østjylland. Norddjurs Kommune har ikke modtaget nogen høringssvar i denne forbindelse. Naturkontoret i Norddjurs Kommune har ud fra ansøgeres oplysninger foretaget en vurdering af anlæggets mulige miljøpåvirkninger. I forbindelse med dette arbejde har vi vurderet, at anlægget ikke forventes at have en væsentlig indflydelse på miljøet. Anlægget kræver således ikke, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Vurdering af projektet Nuværende arealanvendelse Arealerne har tidligere været anvendt til tørvegravning (frem til begyndelsen af 1960 erne). I dag er der åbne flader med surbundsvegetation eller brunvandede søer. Herudover er der i sær selvsåede vedplanter navnlig birk og rødgran samt enkelte plantede skovarealer. Skovbruget er relativt ekstensiv og arealet anvendes især til jagt. Ændringer af den eksisterende arealanvendelse Arbejdet med at ændre hydrologien i Gjesing Mose vil ske i respekt for afvandingen af naboarealerne og den omkringliggende produktionsskov. Vandstandshævningen vil foregå etapevis, så man kan overvåge og styre vandstanden og effekterne af den øgede vandstand, herunder også sikre den omgivende produktionsskov. Dette opnås ved at etablere justerbare stemmeværker, hvor der med tiden kan isættes stemmebrædder til den endelige ønskede stemmehøjde/vandstand. Befolkningen Der sker ingen påvirkning af boligområder. Der kan være lodsejerinteresser/hensyn i forhold til jagt, som kan blive påvirket. Projektet har ikke nogen effekt på udviklingen af eksisterende erhvervsvirksomheder og heller ikke nogen effekt på lokaliseringen af erhverv. Trafik og trafiksikkerhed Ikke relevant. Projektet påvirker ikke trafikken eller trafiksikkerheden. Lufthavnszone Ikke relevant. Arealet er ikke beliggende indenfor lufthavnszonen som er en 13 km radius fra Aarhus lufthavn. Øget forekomst af tørvedannende sphagnum-arter vurderes heller ikke at øge forekomsten af fugle, som kan interferere med evt. flytrafik. Brand, eksplosion, giftpåvirkning Ikke relevant. Projetket har ikke nogen indflydelse på risikoen af brand, eksplosion eller giftpåvirkning. Råstoffer Ikke relevant. Der kræves ikke nogle råstoffer i forhold til at realisere projektet

4 Emissioner til luft: Der vil være en forbigående emission fra de maskiner, der anvendes til rydning og ved montering af skots og membraner. Støj og infralyde Der vil være en forbigående støj fra de maskiner, der anvendes til rydning og ved montering af skots og membraner. Støv Ikke relevant. Projektet vil ikke medføre støvgener. Vibrationer Der kan i anlægsfasen forekomme vibrationer fra maskiner m.v. Det vurderes dog, at der ikke vil være væsentlige vibrationer fra anlægsarbejdet. Lugt Ikke relevant. Projektet vil ikke medføre lugtgener. Lysskær og skyggekast Projektet vil ikke medføre generende lysskær eller skyggekast Spildevand Der er ingen spildevandsudledninger i det pågældende område. Området er ikke omfattet af spildevandsplanen. Affald Eventuelt affald i forbindelse med reetableringen skal bortskaffes i forhold det til enhver tid gældende affalds regulativ i Norddjurs Kommune. Jordforurening Arealet er ikke kortlagt med jordforurening. Grundvand og drikkevand Projektet har ikke nogen indflydelse på grundvand og drikkevand. Højmoser har sin egen hydrologi, som ikke ændrer i grundvandsforhold Vådområder og recipienter Ved montering af membraner, transport af fældet træ vil der kortvarigt ske en forplumring af vand i søer og lignende i projektområdet og af Gjesing bæk. Påvirkningen skønnes dog at være begrænset. Projektet sikrer, at lavbundsarealerne i området kan udvikle sig til værdifuld natur. Projektet kræver en dispensation efter vandløbsloven

5 Natura 2000 områder Arealet er beliggende i Natura 2000 område 47 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov. Udpegningsgrundlaget for Natura2000-området fremgår af tabel 3. Tabel 3 Udpegningsgrundlag for Natura2000-område 47/ Habitatområde Natura2000-området har tidligere været en del af et større højmose-kompleks, der er afvandet, hvorefter der er indvundet tørv ved maskinelle og manuelle metoder. I Ifølge den forhenværende Naturstyrelses (nu Miljøstyrelse) seneste basiskortlægning fra 2011 er der ikke længere forekomst af aktiv højmose (7110*) i Gjesing Mose, der i stedet indeholder: 1. Nedbrudt højmose (7120) 2. Brunvandet sø (3160) 3. Hængesæk (7140) 4. Skovbevokset tørvemose* (91D0) Ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr af 06. December 2018) skal der foretages en vurdering af, om et projekt direkte eller indirekte kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Såfremt Natura2000-området påvirkes væsentligt, skal der laves en egentlig Natura2000-vurdering af projektets konsekvenser for de arter om naturtyper, som Natura2000-området skal beskytte. Dette krav gælder dog kun for projekter, som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura 2000-områdets forvaltning. Da plejeprojektet netop har til formål at sikre gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura2000-området er udpeget for at beskytte, så vurderer Norddjurs Kommune, at der ikke skal laves en Natura-2000-konsekvensvurdering af projektet. Beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivet Ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (nr af 06. December 2018) fremgår det, at der ikke må gives tilladelse, dispensation, godkendelse til projekter, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Anlægsarbejdet, der vil indebære en kraftig men kortvarig forstyrrelse, vil blive udført i vinterperioden, hvor hverken krybdyr, padder eller flagermus er aktive. Evt. forekommende andre pattedyr (odder og ulv) vil kunne flytte sig væk fra anlægsarbejdet. Under driftsfasen efter afslutning af anlægsarbejdet vil Gjesing Mose blive mere våd og mere lysåben. De lysåbne forhold vurderes at begunstige de forekommende krybdyr og padder, der som bekendt er vekselvarme. De mere stabilt vandmættede forholde vurderes at ville begunstige de forekommende padder. Både hugorm og snog kan svømme og opholde sig i vand, og vurderes derfor ikke at blive påvirket af vandstandshævningen. Markfirben, skovfirben og stålorm er derimod knyttet til tørre arealer og skal derfor kunne flytte sig væk fra de områder, der bliver mere våde som følge af projektet. Da vandstandshævningen sker meget langsomt, vurderes dette at være muligt. Evt. forekommende individer af ulv vil også kunne flytte sig fra våde arealer og vurderes derfor heller ikke at tage skade af projektet. Fældning af træer vil udelukkende omfatte yngre selvsåede rødgran og enkelte birketræer på kørselsveje. Det vurderes derfor, at yngle-og rasteområder for flagermus ikke vil blive påvirket at projektet

6 Biologisk mangfoldighed/fauna/flora Det forventes, at rydning af vedplanter samt hævning af vandstanden i området vil favorisere fuglearter, der lever i vådområder. Der kan derved forventes et mere artsrigt fugleliv i området som følge af gennemførelsen af projektet. De mere almindelige skovlevende arter vil ikke blive væsentligt berørt, da der er rigeligt med skov i de omkringliggende områder. Mosen er kendt for at huse ynglende traner. Senest er der observeret et formodet ynglepar i sommeren Det formodes ikke, at hævning af vandstanden vil få nogen negativ betydning for tranen, da der opstår nye velegnede arealer, som tranen kan anvendes til redesteder. Hævning af vandstanden og rydning af træer formodes også at øge fødeudbuddet for tranerne. Naturområder (Naturbeskyttelseslovens 3 områder Arealerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og projektet kræver en dispensation. Det er kommunens vurdering, at der bør meddeles dispensation til projektet, idet projektet vil medføre en forbedring af naturkvaliteten i området. Højmosen lider i dag under for lav vandstand, og projektets formål er at hæve og stabilisere vandstanden. En hævning/stabilisering af vandstanden vil fremme udviklingen af naturtypen aktiv højmose. Herudover er det Norddjurs kommunes vurdering at projektet vil medføre en større artsdiversitet. Bygge- og beskyttelseslinjer Arealet er delvist omfattet af søbeskyttelseslinje (jf. Naturbeskyttelseslovens 16). Formålet med naturbeskyttelseslovens 16 (søbeskyttelseslinien) er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante- og dyreliv. Bestemmelsen omfatter et generelt forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne mv.) samt foretage beplantning og terrænændringer i en afstand af 150 m fra søer og åer. Det vurderes, at plejetiltagene vil højne søen som landskabselement og skabe bedre levesteder for dyr og planter. Selv om der foretages enkelte, mindre terrænændringer, vurderes de at være under bagatelgrænsen. Plejetiltagene kræver derfor ikke dispensation fra 16. Landskabelige værdier og Kulturhistoriske interesseområder Arealet ligger inden for udpegningen af Bevaringsværdigt Landskab, der skal vedligeholdes og styrkes, kaldet Løvenholmskovene. Det store sammenhængende skovområde er karaktergivende for området. Det er meget sparsomt bebygget og byder på en sjælden ro og uforstyrrethed. Af større, for lokalområdet vigtige søer kan netop nævnes Potsø og Langsø ved Gjesing Mose. Særegent for karakterområdet er de store, sammenhængende skovområder, som har deres oprindelse i perioden mellem middelalderens afslutning og udskiftningen. Tørveopgravningsområderne ved Gjesing Mose udgør et kulturhistorisk element. Det vurderes, at de beskrevne plejetiltag ikke vil påvirke de landskabelige værdier. Kystområde Der er 7 km i luftlinje fra Gjesing Mose til nærmeste kystområde (Kattegat) og væsentlig længere vej via vandvejene. Derfor vurderes projektet ikke at kunne påvirke havmiljøet. Klima Vandstanden i Gjesing Mose er et resultat af nedbørsoverskuddet, dvs. af balancen mellem nedbør og fordampning. I tilfælde af stærk øget nedbør som konsekvens af klimaforandringer kan afledning af vand fra området om nødvendigt øges gradvist via de regulerbare skots, der er monteret i afløb etc. Der er taget højde for at undgå påvirkning af den omgivende produktionsskov ved disse skots. Herudover vurderes projektet ikke at skabe en risiko for ulykker eller katastrofer. Projektet vurderes ikke at have negativ påvirkning på vandbalancen eller afledte afstrømning nedstrøms

7 Påvirkningernes grænseoverskridende karakter Der er ikke nogen grænseoverskridende påvirkninger. Påvirkningens sandsynlighed Det er kommunens vurdering, at der vil være en miljømæssig påvirkning i forbindelse med realiseringen af projektet, men at denne ikke vil være væsentlig. Det er Norddjurs Kommunes opfattelse, at projektet vil medføre en forbedring af naturkvaliteten i området. Højmosen lider i dag under for lav vandstand, og projektets formål er at hæve og stabilisere vandstanden. En hævning/stabilisering af vandstanden vil fremme udviklingen af naturtypen aktiv højmose. Herudover er det Norddjurs kommunes vurdering at projektet vil medføre en større artsdiversitet. Påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet De i anmeldelsen angivne påvirkninger vurderes, at være varige, men ikke væsentlige. Samlet vurdering På baggrund af ovenstående kan det sammenfattende konkluderes, at projektet ikke kræver en udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport. 5. Klage over afgørelsen Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af, jf. Naturbeskyttelseslovens 86: ansøgeren, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Klagen skal indsendes via Klageportalen, som man finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Man logger på eller typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen og klagen er modtaget, når klager har godkendt klagen og betalt gebyr/bestilt en faktura i klageportalen. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsens offentliggørelse, dvs. den 5. september Domstol Indbringelse af afgørelsen for domstolene, skal ske inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse. Med venlig hilsen Marie Karlsson Biolog Kopi til: Ejer: Løvenholm Gods, Løvenholmvej 66, 8963 Auning Danmarks Naturfredningsforening, Norddjurs Afdeling, norddjurs@dn.dk Friluftsrådet, oestjylland@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Norddjurs, norddjurs@dof.dk - 7 -

8 Dansk Ornitologisk Forening, Hovedkontor, Miljøstyrelsen, Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Museum Østjylland, Randers - Djursland, Arkaeolog@museumoj.dk Miljøstyrelsen:mst@mst.dk Dette brev kan indeholde fortrolige personoplysninger, som udelukkende er til brug for den rette modtager. Hvis du ved en fejltagelse har modtaget brevet, beder vi dig venligst informere afsenderen. For mere information se norddjurs.dk/oplysningspligt