Råd, vink og vejledning til skrivning af større skriftlige opgaver

Transkript

1 Råd, vink og vejledning til skrivning af større skriftlige opgaver

2 Når du skriver større skriftlige opgaver er der en række konkrete og formelle forventninger til, hvordan du udformer og opstiller din opgave. Den skal udformes på en bestemt måde, som gør, at den kan læses af andre end dig selv og de lærere, du har arbejdet sammen med. Der lægges derfor ved bedømmelsen vægt på, at din opgave indeholder de formalier, du kan læse om i denne folder, at den er klar og overskuelig opstillet, og at du skriver i et klart og korrekt sprog. En større skriftlig opgave indeholde: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Abstract (resumé på engelsk) gælder kun SRO, SRP og SSO 4. Indledning med opgaveformulering 5. Selve besvarelsens kapitler /hoved- og underafsnit 6. Konklusion 7. Litteraturliste, litteraturhenvisninger og noter 8. Eventuelle bilag 1. Forsiden Skolen udleverer en forside, hvorpå der står dit navn, klasse, emne, fag og din opgaveformulering. Du kan eventuelt indsætte din egen forside. Hvis du gør det, skal den placeres efter den forside, du har fået udleveret. 2. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal have sin egen selvstændige side i opgaven, og den skal findes foran i opgaven (fx som side 2). Indholdsfortegnelsen er en liste over hoved- og underafsnit, der svarer til tydelige overskrifter i opgaven. Der skal angives sidetal for, hvor hvert afsnit begynder i selve opgaven. Indholdsfortegnelsen skal være overskuelig og præcis, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over opgaven. Brug den facilitet i Word, der automatisk genererer indholdsfortegnelse. Hvis du er i tvivl om hvordan, kan du se det her: 3. Abstract (resumé på engelsk) Der skal kun laves abstract til SRO og SRP på STX og SSO på HF Et abstract er en kort sammenfatning af opgavens vigtigste pointer, og det placeres efter indholdsfortegnelsen. Formålet med abstractet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold, og abstractet er derfor ikke en indledning til opgaven. Abstractet skal kunne forstås uafhængig af selve opgavebesvarelsen. 1

3 Det velfungerende abstract: - fylder typisk linjer skrevet i ét sammenhængende afsnit - indeholder en beskrivelse af opgavens o Problem statement (problemstilling) o Approach (metode- og evt. materialevalg) o Results (resulater) o Conclusions (konklusioner) - skrives i almindelig nutid - indeholder ikke citater eller kildehenvisninger - laves efter opgaven er skrevet Abstractet indgår i den samlede vurdering af besvarelsen. 4. Indledningen Formålet med indledningen er at give læseren et indtryk af hovedindholdet i opgaven og af dig som skriver, idet du vejleder læseren ind i din opgave. Indledningens funktion er altså først at fange læserens interesse for det emne, han eller hun nu skal læse om, dernæst at give en præsentation af opgaveformuleringens problemstillinger og til sidst kan du nævne hvilke metoder og materialer, du vil bruge til at besvare problemstillingerne. Du skal regne med, at du først kan skrive din endelige indledning, når du har skrevet opgaven. 5. Selve besvarelsens kapitler/hoved- og underafsnit Besvarelsen skal inddeles i kapitler, der klart adskiller opgavens delemner og fortæller læseren, hvordan du har disponeret din besvarelse. Hvert kapitel/hovedafsnit skal have en overskrift. Kapitlerne/hovedafsnittene må gerne være inddelt i underafsnit. 6. Konklusionen Konklusionen er en meget vigtig del af opgaven. Her samler du resultaterne af dine undersøgelser. Du giver svaret på de spørgsmål eller punkter, som opgaveformuleringen opstiller. Du må ikke komme med nye undersøgelser i konklusionen. Den opsamler alene resultaterne fra det, du allerede har undersøgt/analyseret. For at konklusionen opfylder sin funktion, skal du forestille dig, at læseren kan læse indledningen, hvor opgaveformuleringens problemstillinger præsenteres, og gå til konklusionen, hvor disse problemstillinger besvares, og så forstå opgaven uden at læse andet! 7. Litteraturliste, litteraturhenvisninger og noter Litteraturlisten skal indeholde alle de materialer, du har anvendt til besvarelse af opgaven. Det er en metodisk fejl at angive litteratur på listen, som ikke er anvendt. Litteraturlisten anbringes på en side for sig selv sidst i opgaven, men før eventuelle bilag. Litteraturlistens formål er, at læseren hurtigt kan danne sig et overblik over dit materiale, og der er nøjagtige regler for, hvordan en litteraturliste skal se ud. 2

4 Titlerne i litteraturlisten skal opføres i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn, og ved bøger og artikler skal der være en præcis angivelse af: - forfatter(e) - titel - forlag eller navn på tidsskrift (hvis der er tale om en artikel udgivet i et tidsskrift) - udgivelsesår - har du kun benyttet dele af en bog, angives hvilke kapitler, afsnit eller sider. Herudover kan det være godt at angive yderligere informationer som f.eks. oversætter (hvis bogen/artiklen er oversat), udgivelsesår for førsteudgaven (hvis du bruger en senere og evt. udvidet udgave af bogen) og eventuelt forlagets hjemsted. Vigtig vink: Brug de oplysninger, du finder på bogens titelside, der som regel er første højre side inde i bogen, og ikke oplysningerne fra forsiden af bogen. Hvis du ikke har bogen ved hånden, kan du finde oplysningerne i biblioteksbasen eller på bibliotek.dk. Her følger eksempler på, hvordan de meste brugte materialetyper skal opføres i litteraturlisten. Er du stadig i tvivl, kan du også finde hjælp her: Bog med enkelt forfatter: Grodal, Torben K.: Filmoplevelse - en indføring i audiovisuel teori og analyse, 2. udg., Forlaget Samfundslitteratur 2007 (opr. udg. 2003). Petersen, Jan Aasbjerg: Det sprog til et beat: Hiphop under danskfaglig lup, Dansklærerforeningens Forlag Bog med flere forfattere: Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje, 2. udg., Systime 2004 (opr. udg. 1996). Bog oversat fra fremmedsprog til dansk: Berger, Peter L. og Thomas Luckmann: Den samfundsskabte virkelighed: En videnssociologiske afhandling, oversat af A. Diemer og E. Lyng, Lindhardt og Ringhof 1972 (opr. udg. The Social Construction of Reality: A Treatise in the Sociology of Knowledge 1966). Rapport eller lignende udarbejdet af organisation eller institution: Socialministeriet: Veje til et godt liv i egen bolig, 2007 ( Antologi (bog med kapitler skrevet af forskellige bidragydere) Buchardt, Mette og Pia R. Böwadt (red.): Den gamle nyreligiøsitet: Vestens glemte kulturarv, Forlaget Anis

5 Artikel eller novelle fra antologi: Fledelius, Karsten: Frimurervæsnet som gammel nyreligiøsitet, i Mette Buchardt og Pia R. Böwadt (red.), Den gamle nyreligiøsitet: Vestens glemte kulturarv, Forlaget Anis, 2003 s Seeberg, Peter: Biografi af en snegl (opr. udg. 1981), i Solveig Bennike m.fl. (red.), Faglige forbindelser i dansk - Antologi, Dansklærerforeningens Forlag, 2005, s Artikel (fx en kronik) fra avis: Frank, Lone: Ondskabens væsen, Weekendavisen, d. 22. december [Datoen kan evt. angives: d. 22/ men det skal gøres på den samme måde i hele litteraturlisten] Noyd, Ann: Fræk med de unge, Politiken, d. 27. november Artikel fra tidsskrift: Schjødt, Uffe: Den religiøse hjerne - en introduktion til religionsvidenskabelig hjerneforskning, Psyke & Logos, årg. 28 (2007), nr. 2, s Christensen, Torben Hammersholt: Mystik - et komparativt, kognitionsvidenskabeligt perspektiv, Religionsvidenskabeligt Tidsskrift, nr. 49 (2007), s Artikel fra internetside husk at angive den dato, hvor du besøgte siden: Busch-Jensen, Peter: Narrativ, (besøgt d. 10/2-2015). Internetmateriale (uden angivne forfatter(e)) husk at angive den dato, du besøgte siden: 95-procent-målsætning, Undervisningsministeriets hjemmeside, (besøgt d. 10/2-2015). Billeder (billedets titel, fotograf/kunster. År. I: (kildeangivelse, fx bog eller internetadresse): Skriget. Edvard Munch I: Gombrich, E.H. : Kunstens historie. 5.udg. Gyldendal,1997, s Musik (kunster, titel, pladeselskab, årstal): Swan Lee : Enter. Playground, Film (Titel: Instruktør, evt. manuskriptforfatter, årstal): Dogville: Lars Von Trier TV-optagelser (Titel: (serie), evt. vært, udsendelseslængde, program, årstal, udsendelsesdato): Forbrydelsens ansigt (3): TV-optagelse: 50 min., DR2, Uds.dato: Lækker (Landeplagen), tilrettelæggelse: Betina Leth, Søren Korsgaard og Cecilie Berg. TVoptagelse: 30 min., DR2, Uds.dato:

6 Litteraturhenvisninger er henvisninger til litteraturfortegnelsens liste over de materialer, du har benyttet i besvarelsen, og de skal overalt i teksten vise, hvor du har de pågældende oplysninger fra. Dette hænger sammen med, at du ikke må gengive noget, andre har skrevet, uden at henvise til, hvor du har det fra, og det gælder både helt konkrete ting som talmateriale, grafiske fremstillinger, illustrationer og citater og gengivelser af tekst, du omskriver til dit eget sprog. Litteraturhenvisningerne placeres i noterne. Det gør du ved at placere noten som et lille tal efter punktummet i den sætning, hvor du har refereret eller citeret en kilde. I tekstbehandlings-programmet Word skal du under fanen Referencer klikke på Indsæt fodnote. Har du brugt den samme kilde i et længere afsnit, kan du nøjes med at placere én fodnote i slutningen af afsnittet, hvor du angiver, hvilke sider i kilden du har refereret. Første gang du henviser til en kilde, skal du i fodnoten angive alle kildens informationer (dvs. det samme som i litteraturlisten). De næste gange du henviser til samme kilde, kan du nøjes med at angive en forkortet form i fodnoten. Henviser du til den samme kilde flere gange i træk, kan du efter første henvisning, hvori du angiver alle kildens informationer, nøjes med i fodnoten at skrive: Ibid. s. 56. (Ibid./ibidem er latin for på samme sted/i samme bog.) Vink: Genvejstast til at indsætte fodnote i Word er ctrl+alt+f. Herunder kan du se eksempler på ovenstående forklaringer på henvisninger: Første gang den bliver nævnt (alle informationer): Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje, 2. udg., Systime, 2004 (opr. udg. 1996), s Efterfølgende gange den bliver nævnt (forkortet form - forfatterefternavn(e) og titel eller årstal): Fibiger og Lütken: Litteraturens veje, s Fibiger og Lütken 2004 s Kilden bliver brugt flere gange i træk: Ibid. s Du skal også lave litteraturhenvisninger ved citater, som betyder, at du gengiver noget andre har skrevet ordret. Her gælder følgende anvisninger: - Det er vigtigt, at du citerer ordret og pinligt korrekt: Tekstens stavemåde og retskrivning skal følges, og det er strengt forbudt at oversætte et fremmedsproget citat til dansk. - Husk at bruge citationstegn ( ) både før og efter et citat. - Efter det sidste citationstegn, der indrammer citatet, sætter du fodnoten, som indeholder henvisningen til kilden, citatet stammer fra. - Hvis du har udeladt enkelte ord eller sætninger i et citat, markeres dette med et sæt parenteser, som indeholder tre prikker: ( ) eller [ ] - Citater skal være centrale, de bør ikke være for lange, og de skal bruges i et passende omfang. Du kan ofte med fordel referere dele af en tekst og nøjes med at citere de allervigtigste passager. Ved lange citater gælder følgende anvisninger: - Fylder et citat mere end 40 ord, skal det rykkes ind (ca. 1 cm fra margen i hver side), og der skal laves en tom linje både før og efter citatet (se illustration nedenfor). - Når citatet er rykket ind på denne måde, skal der ikke citationstegn rundt om citatet. 5

7 Herunder følger et eksempel på et stykke tekst, hvori de ovenstående principper for litteraturhenvisninger er illustreret. I tekststykket henvises der til forskellige kilder (og den ene kilde mere end én gang), og der optræder både et kort og et langt, indrykket citat fra den ene kilde. Bemærk også hvordan fodnoterne til henvisningerne er udfyldt. --- Specielt opfattelsen og forståelsen af handlingsforløb - selve historien - i film er centralt; som filmteoretikeren David Bordwell beskriver det, er filmtilskuere som udgangspunkt indstillet på, at der findes en sammenhængende historie i den film, de oplever: To make sense of a narrative film ( ) the viewer must do more than perceive movement, construe images and sounds as representing a three-dimensional world, and understand oral or written language. The viewer must take as a central cognitive goal the construction of a more or less intelligible story. 1 Bordwell henviser i denne forbindelse til en række tværkulturelle studier og undersøgelser inden for fag som psykologi og antropologi, som har påvist, at mennesker i alle kulturer har en tendens til at opfatte - eller ville opfatte - sammenhængende historieforløb i de begivenheder, de bliver præsenteret for. 2 Børn lærer for eksempel meget tidligt, hvad der har at gøre med historiefortælling. Dertil kommer, at de fleste mere eller mindre automatisk vil udfylde de huller, som optræder i de fortællinger, de hører eller ser. Selvom det lader til at være et universelt fænomen, at personer strukturerer begivenheder i historieskemaer, er der forskelle mellem f.eks. vestlige og ikke-vestlige kulturer omkring, hvordan man følger og forstår fortællinger. I Frederic C. Bartletts klassiske hukommelsesforsøg War of the Ghosts, hvor engelske forsøgsdeltagere skulle læse, generindre og viderefortælle en indiansk legende, observerede Bartlett, at hans engelske forsøgsdeltagere ændrede de ting ved legenden, som de ikke forstod, til ting, som de var bekendte med, dvs. som de havde kulturbestemte skemaer omkring. 3 Til at sammenstykke en films fortælling bruger tilskueren ifølge Bordwell såkaldte prototypeskemaer til at identificere f.eks. hovedpersonerne og deres handlinger og mål. Skabelonskemaer bruges til at sortere i og organisere de præsenterede begivenheder - personernes relationer, handlinger og gøren og laden - i handlingsforløb oftest efter kronologiske og lineært kausale principper: The perceiver expects each event to be discriminable and to occur in an identifiable locale. The string of events should reveal chronological order and linear causality. 4 Det kronologiske og lineært kausale skabelonskema - som i hvert fald er fremherskende i vesten - kalder Bordwell og hans kollegaer for det kanoniske historieformat Bordwell, David: Narration in the Fiction Film, University of Wisconsin Press, 1985, s Ibid., s Bartlett, Frederic C.: Remembering: A Study in Experimental and Social Psychology, Cambridge University Press, Bordwell: Narration in the Fiction Film, s

8 8. Eventuelle bilag Bilag kan være en uundværlig del af besvarelsen. Der kan være tale om statistiske tabeller, måleresultater, illustrationer, kopier af avisartikel eller fx usb-stik med lydfiler. Bilagsmaterialet placeres bag litteraturlisten i opgaven. Husk, at du kun skal vedlægge bilag, som du anvender i din besvarelse. VEJLEDNING TIL LAYOUT, REDIGERING OG AFLEVERING Selve færdiggørelsen af opgaven er vigtig for overskueligheden og klarheden. 1. Vælg en sideopsætning med bred venstremargin og luft mellem de enkelte afsnit. Brug 1½ i linjeafstand. Husk at én side svarer til 2400 tegn med mellemrum. 2. Sørg for klare overskrifter og anvend dem konsekvent. Benyt fx de indbyggede faciliteter i Word til overskrifter. Ud fra disse overskrifter kan Word generere indholdsfortegnelsen. 3. Indsæt sidehoved, hvor du skriver: Navn, klasse, skole, opgavetype, fag og sidetal. 4. Sørg for at have tid til at læse hele opgaven igennem til sidst og ret eventuelle fejl. 5. Husk at påføre dato og navn/underskrift efter konklusionen. 6. Den færdige besvarelse gemmes som pdf-fil og afleveres i Lectio. 7