ARKEN Kunstens Ø Miljørapport

Transkript

1 Ishøj Kommune ARKEN Kunstens Ø Miljørapport Forslag af 7. juni 2012 Maj 2013

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING VVM og miljøvurdering Ideer og forslag fra første høringsperiode Offentlig høring, beslutning om projektet samt klagevejledning Læsevejledning 7 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Projektet Virkninger af anlægsarbejdet Gener fra støj, vibrationer, støv mv Trafiksikkerhed Offentlighedens adgang og rekreative forhold i anlægsperioden Virkninger af det færdige anlæg Landskab og arealinddragelse Visuelle virkninger Vandkvalitet Offentlighedens adgang og rekreative forhold Plante- og dyreliv Internationale forpligtelser til at beskytte miljøet 14 3 LOVMÆSSIGE RAMMER- OG PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET Lovgivningsmæssige rammer for redegørelsen VVM Miljøvurdering af planer og programmer Planforhold i projektområdet Fingerplan Kommuneplan Lokalplaner Kystnærhedszone beskyttede områder Fredninger Bygge- og beskyttelseslinjer Myndighedsdispensationer og -tilladelser 18 4 BESKRIVELSE AF PROJEKTET Formål og ide Projektområdet 20

3 Side Projektet Bebyggelse Terræn Lagunen Beplantning Veje Parkering Stier Broer Belysning Ubebyggede arealer Anlægsaktiviteter og forventet tidsplan Ressourceforbrug og affald mv Anlægsfasen Driftsfasen32 5 ALTERNATIVER Alternativer Indkomne ideer og forslag33 6 AFGRÆNSNING OG METODE Trafik Støj og vibrationer Luft og klima Lys Geologi og grundvand Overfladevand Natura 2000-områder Natur, dyre- og planteliv Landskabelige forhold og visualiseringer Rekreative forhold Kulturhistorie og arkæologi Befolkning og sundhed Forurenet jord Miljøafledte socioøkonomiske virkninger Kumulative virkninger 39

4 Side 4 7 EKSISTERENDE FORHOLD Trafik Geologi og grundvand Overfladevand Natura 2000-områder Natur, dyre- og planteliv Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens Bilag IV-arter Fugle Øvrige naturforhold Landskabelige forhold Rekreative forhold Kulturhistorie og arkæologi Forurenet jord 45 8 VURDERING AF VIRKNINGER Trafik Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Støj og vibrationer Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Luft og klima Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Lys Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Geologi og grundvand Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Overfladevand Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Natura 2000-forhold Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg53

5 Side Natur, dyre- og planteliv Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Landskabelige forhold og visualiseringer Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Kulturhistorie og arkæologi Rekreative forhold Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Befolkning og sundhed Anlægsaktiviteter Det færdige anlæg Forurenet jord Miljøafledte socioøkonomiske virkninger Kumulative virkninger 61 9 RESUME AF AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Design Anlægsfase Drift af det færdige anlæg FORSLAG TIL OVERVÅGNINGSPROGRAM Overvågning af anlægsaktiviteter Overvågning af det færdige anlæg EVENTUELLE MANGLER REFERENCER 67 BILAG: KORTBILAG 1: Lokalplanafgrænsning KORTBILAG 2: Anvendelse og delområder KORTBILAG 3: Veje, stier og parkering KORTBILAG 4: Illustrationsplan

6 Side 6 1 INDLEDNING ARKEN Museum for Moderne Kunst er oprindeligt tegnet til at ligge tættere på vandet som det tilsandede kunstskib. Denne vision ønsker ARKEN nu at virkeliggøre ved i stedet at bringe vandet til museet ved at anlægge en lagune rundt om museet og derved støtte arkitektens ide. 1.1 VVM 1 og miljøvurdering Ishøj Kommune har på baggrund af oplysninger om projektet vurderet, at projektet er omfattet af reglerne i VVM-bekendtgørelsen nr. 1510, og at der derfor skal udarbejdes VVM-redegørelse med vurdering af projektets væsentlige virkninger på miljøet samt udstedes VVM-tilladelse, før projektet kan realiseres. Det ansøgte projekt kan ikke rummes inden for den gældende lokalplan nr med tillæg for området. Der er derfor udarbejdet forslag til ny lokalplan (forslag til lokalplan 1.67), som muliggør en realisering af projektet. Ishøj Kommune har vurderet, at lokalplanforslaget skal miljøvurderes i henhold til bestemmelserne i lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK 936 Som forudsætning for lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, som ændrer rammeområdets afgrænsning og fastholder retningslinier. De miljømæssige konsekvenser af kommuneplantillægget er sammenfaldende med de miljømæssige konsekvenser af lokalplanforslaget. Denne redegørelse er en kombineret VVM-redegørelse for projektet og miljøvurdering af lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg, i det følgende blot omtalt som miljørapport. 1.2 Ideer og forslag fra den indledende høringsrunde Høringsperioden for indkaldelse af ideer og forslag for miljørapporten blev gennemført i perioden 11. marts 8. april Der er indkommet en række ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder. Disse er sammenfattet i to høringsnotater sammen med kommunens bemærkninger til de indkomne ideer og forslag (Ishøj Kommune 2013d og 213e). Ideer og forslag er i relevant omfang indarbejdet i VVMredegørelsen. 1.3 Offentlig høring af lokalplanforslag, kommuneplantillæg og miljørapport Lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering er i offentlig høring i perioden 28. juni 23. august I denne periode har offentligheden mulighed for komme med bemærkninger til projektet. Bemærkninger, der ønskes behandlet i det videre arbejde, skal være skriftlige. Du kan sende bemærkninger senest den 23. august 2013 til: plan-byg-miljo@ishoj.dk eller: 1 VVM: Vurdering af virkningen på miljøet

7 Side 7 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Ishøj Store Torv Ishøj Husk at angive navn og adresse. Ishøj Kommune vil udarbejde en hvidbog over indkomne bemærkninger samt kommunens kommentarer hertil. På baggrund af miljørapporten og hvidbogen vil Byrådet tage endelig stilling til lokalplanforslaget og kommuneplantillægget med tilhørende. Kommunens afgørelse om at vedtage planerne kan indklages til Natur og Miljøklagenævnet med en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af kommunens afgørelse. 1.4 Læsevejledning På baggrund af dispositionsforslaget for ARKEN - Kunstens (Møller og Grønborg 2013) er der udarbejdet følgende plandokumenter for projektet: Forslag til lokalplan nr ARKEN Kunstens Ø, med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 4 om ændring af kommuneplanens rammeområder. Offentliggjort den 28. juni 2013 ARKEN Kunstens Ø. Miljørapport. Offentliggjort den 28. juni 2013 Miljørapporten for projektet er struktureret som følger: Kapitel 2 indeholder et ikke-teknisk resumé af redegørelsen. Kapitel 3 beskriver de lovmæssige rammer for samt relevante planforhold i projektområdet. Kapitel 4 beskriver projektets formål, udformning og ressourceforbrug samt relevante aktiviteter i anlægsfasen og under drift. Kapitel 5 redegør for undersøgte alternativer samt for hvordan ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder er inddraget i miljørapporten. Kapitel 6 beskriver fokusområderne og de anvendte metoder for miljørapporten. Kapitel 7 redegør for de eksisterende miljøforhold, fordelt på forskellige miljøtemaer: Geologi og grundvand, overfladevand, Natura 2000-forhold, natur, flora og fauna, landskabelige forhold, rekreative forhold, kulturhistorie, forurenet jord og trafik. Kapitel 8 indeholder en vurdering af projektets miljømæssige virkninger i anlægs- og driftsfasen. Konsekvenserne er vurderet under den forudsætning, at en række angivne afværgeforanstaltninger er indarbejdet i projektet.

8 Side 8 Kapitel 9 resumerer kort de indarbejdede afværgeforanstaltninger. Dette kapitel forventes at danne baggrund for de miljømæssige krav, der vil blive stillet til projektet i en VVM-tilladelse. Kapitel 10 indeholder forslag til overvågning af projektets miljøeffekter. Kapitel 11 redegør for eventuelle mangler i videngrundlaget for vurderingerne i miljørapporten. Endelig er der følgende oversigtskort indsat som bilag: 1. Lokalplanafgrænsning samt strand- og søbeskyttelsesområder inden for lokalplanafgrænsningen 2. Anvendelse og delområder 3. Veje, stier og parkering 4. Illustrationsplan med sigtelinjer.

9 Side 9 2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Kunstmuseet ARKEN er oprindeligt tegnet til at ligge tættere på vandet som det tilsandede kunstskib. Denne vision ønsker ARKEN nu at virkeliggøre ved i stedet at lave en lagune omkring ARKEN og derved bringe vandet til museet. Miljørapporten er sendt i offentlig høring sammen med forslagene til ny lokalplan og kommuneplantillæg. Høringen foregår i perioden 28. juni 23. august I denne periode har borgere, institutioner og berørte myndigheder mulighed for at indsende bemærkninger til miljørapporten og planforslagene. På baggrund af miljørapporten og de indkomne bemærkninger vil Byrådet træffe endelig afgørelse om projektet. 2.1 Projektet Der vil blive anlagt en lagune rundt om kunstmuseet ARKEN, som herefter vil være placeret på en ø i lagunen Kunstens Ø. Lagunen vil blive forbundet med Jægersø via to kanaler, se Figur 1. Herved vil der opstå endnu en lille ø Holmen. Ved anlæg af Holmen vil et begrænset areal af Jægersø blive inddraget ved opfyldning. Figur 1 Oversigt over projektet (Møller og Grønborg) Adgangen til området sker fortsat fra Skovvej. Nye tilkørselsveje fordeler trafikken til tre parkeringsområder, der fungerer som parkeringsplads for både museet og strandparken. Vejen mod Skovhuse vil blive flyttet mod vest, og den eksisterende sti langs Jægersø vil blive flyttet mod øst, så vej og sti i fremtiden forløber parallelt over Holmen. Vejen bliver asfalteret på strækningen fra Skovvej til den sydlige bro ved Holmen. Publikums fremtidige adgang til ARKEN vil blive via en gangbro fra Holmen til Kunstens Ø,

10 Side 10 se Figur 2. På Holmen etableres der to afsætningspladser for turistbusser, to afsætningspladser for taxi og to afsætningspladser for handikapbiler eller handikapvogne. Figur 2 Ankomstbro og ARKENs forplads på Kunstens Ø. Set fra Holmen (Møller og Grønborg 2013) Ud for parkeringsområdet ved Stenhuse vil der blive lavet en minirundkørsel, og busholdepladsen vil i fremtiden blive placeret nær denne. Adgang for drift- og servicekørsel til ARKEN sker fra Skovvej via vejbro 1, se figur 1. De eksisterende stier udbygges, så der fortsat er adgang igennem området til Holmen, Kunstens Ø samt klitterne og stranden ved Skovhuse og Stenhuse. En vejbro og to gangbroer vil forbinde Kunstens Ø med strandparken. På Kunstens Ø vil stierne blive anlagt med handikapvenlig belægning. Ved museets sydfacade ud for den eksisterende café kommer der et udendørs caféområde, se Figur 3. Der vil blive tyndet ud i det eksisterende krat i klitterne, så der skabes et bedre kig og en bedre sammenhæng mellem ARKEN og klitområdet. I det nordlige parkeringsområde vil der blive plantet spredte egetræer. Der vil desuden flere steder blive plantet urter, buske og træer af arter, der naturligt hører hjemme i det danske kystlandskab, f.eks. hvidtjørn og slåen. Udviklingen af ny natur vil fortrinsvis ske ved indvandring af planter og dyr fra naboområder, og beplantningen vil kun ske i begrænset omfang med det formål at skubbe lidt på den naturlige udviklingsproces.

11 Side 11 Figur 3 Cafeområdet set mod vest fra Kunstens Ø (Møller og Grønborg 2013) 2.2 Virkninger af anlægsarbejdet Anlægsarbejdet forventes at starte i efteråret Arbejdet vil vare ca. 1 år og forventes afsluttet i efteråret Arbejdet vil give midlertidige gener for områdets brugere i anlægsfasen Gener fra støj, vibrationer, støv mv. I anlægsperioden vil der være støj og emissioner til luften fra entreprenørmaskiner og lastbiler, der kører til og fra arbejdsområdet med materialer og. affald. I tørre perioder kan der endvidere være en vis støvdannelse, som dog vil blive begrænset ved sprinkling. Endelig kan der forekomme kortere perioder med vibrationer, hvis det bliver nødvendigt at etablere spuns og pilotere broer. Anlægsarbejdet vil blive udført ved støj- og vibrationssvage metoder og inden for normal arbejdstid, dvs. på hverdage fra kl. 7 kl. 18. Kommunens forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende, og vibrerende anlægsarbejder vil så vidt muligt blive overholdt. Det kan ikke udelukkes, at der i anlægsfasen kan forekomme perioder, hvor kommunens støj- og vibrationsgrænser ikke kan overholdes, selv om der anvendes støj- og vibrationssvage anlægsmetoder. I sådanne tilfælde skal der gives dispensation fra kommunen, og der vil på forhånd blive informeret om det på ARKENs og kommunens hjemmesider. Naboer vil blive orienteret skriftligt Trafiksikkerhed Det er beregnet, at anlægsarbejdet vil medføre en øget trafik på Skovvej med gennemsnitligt ca. 24 lastbiler om dagen ved bortkørsel af jord og tilkørsel af råmaterialer

12 Side 12 (beton, sten, stål, træ mv.). Det svarer til ca. 3 lastbiler i timen på en arbejdsdag. Samtidigt forudses det, at der vil være færre besøgende til strandparken og ARKEN i anlægsperioden på grund af de dårligere adgangsforhold samt generne fra anlægsarbejdet. Det er sandsynligt, at der bliver mulighed for at anvende overskudsjord fra udgravningen direkte til opfyldning ved en planlagt ny havneø Vandhunden i Ishøj Havn. Hvis denne mulighed realiseres, vil trafikken på Skovvej kun blive øget med gennemsnitligt ca. 4 lastbiler om dagen eller ca. 1 lastbil hver anden time på en arbejdsdag. Ådalens Privatskole har adgang fra såvel Skovvej som Tranegilde Strandvej. Skolebørn kan komme til skolen via Strandparkstien eller via en separat sti langs Skovvej. Lastbiltrafikken på Skovvej til og fra arbejdspladsen vurderes ikke at udgøre noget væsentligt sikkerhedsproblem i forhold til skolebørnene. Samlet vurderes det, at trafikken med lastbiler til og fra arbejdspladsen på ARKEN ikke udgør noget trafikalt eller sikkerhedsmæssigt problem. Dette gælder også i det tilfælde, at det ikke bliver muligt at genanvende overskudsjord til opfyld ved en planlagt ny havneø i Ishøj havn Offentlighedens adgang og rekreative forhold i anlægsperioden Området omkring ARKEN anvendes i dag til mange forskellige rekreative formål. Ud over besøgende til ARKEN, anvendes strandparken til gåture, badning, picnic, fuglekigning, hundeluftning mv. samt diverse arrangementer. Der vil blive sikret adgang til ARKEN og strandparken i hele anlægsperioden. Adgangen vil dog blive reduceret, mens anlægsarbejdet foregår, ligesom arbejdsområder vil blive spærret af i anlægsperioden. Generne fra anlægsarbejdet samt de dårligere adgangsforhold vil betyde, at området vil være mindre attraktivt i den periode, hvor anlægsarbejdet foregår. Det gælder særligt for besøgende til ARKEN og strandparken. Det får særligt betydning i sommerperioden, hvor området i særlig grad er meget besøgt. Der vil i anlægsperioden blive opsat skiltning om alternative ruter og parkeringsmuligheder i relevant omfang. Det vil blive sikret, at der i anlægsperioden som minimum vil være 250 tilgængelige parkeringspladser. Det må forudses, at der kan blive perioder i løbet af anlægsfasen, hvor adgang for bevægelseshandikappede kan blive vanskelig. 2.3 Virkninger af det færdige anlæg Der vil ikke være væsentlige negative effekter på miljøet af det færdige anlæg. Tværtimod vil tilføjelsen af nye landskabselementer som lagune, øer og mere varieret terræn tilføre det lokale landskab øget værdi. På grund af det mere varierede landskab med våde og tørre områder, vil der endvidere være mulighed for, at der udvikler sig en mere varieret natur Landskab og arealinddragelse Et mindre landareal vil blive inddraget til ny lagune, mens et lille område af Jægersø vil blive inddraget til nyt landområde på øen Holmen. Derudover vil der kun ske ter-

13 Side 13 rænreguleringer i nødvendigt omfang, f.eks. ved det tidligere parkeringsområde syd for ARKEN, hvor der skal skabes nyt lavt klitlandskab. Terrænreguleringerne vil blive begrænsede højest 1,5 m over havet, og de vil ikke kunne ses fra havet, da det yderste dige er 3,5 4 m højt Visuelle virkninger Lokalt vil projektet skabe et mere varieret landskab med en bedre indpasning af AR- KEN i kystlandskabet. Lagunen bliver et nyt markant landskabselement i lokalmiljøet, se Figur 4. Beplantningen med træer i parkeringsområdet mellem ARKEN og Skovvej vil dels tilføre et naturligt præg over parkeringspladsen og dels synliggøre skellet mellem ARKEN/strandparken og Ishøj Havn uden dog at blive et dominerende landskabselement. Figur 4 Visualisering af landskabet omkring Arken, når projektet er gennemført. Set i fugleperspektiv mod syd (Møller og Grønborg 2013) Ændringerne i landskabet vil ikke kunne ses fra kysten, og ud over de tilsigtede lokale effekter på landskabet, vil anlægget ikke have væsentlige visuelle effekter Vandkvalitet Lagunen omkring Kunstens Ø og ARKEN vil i blive en del af lagunesystemet Jægersø og Lille Vejlesø i Køge Bugt Strandpark. Vandskiftet i lagunesystemet er allerede i dag styret via et reguleret indløb i den nordlige del af Jægersø og et reguleret udløb i Lille Vejlesø. Der er lavet modelberegninger, som viser, at vandskiftet i søerne kan opretholdes. Lagunen vil ganske vist nedsætte vandskiftet med nogle få procent, men det kan modvirkes ved få justeringer i indløb og udløb til søerne. Det er på den baggrund vurderet, at lagunen ikke påvirker vandkvaliteten i Jægersø eller Lille Vejlesø.

14 Side 14 Det vil blive bygget en barriere, f.eks. en stensætning, til 30 cm over vandfladen under adgangsbroen til ARKEN. Den vil betyde. at vandet vil blive tvunget rundt i lagunen nord om ARKEN, og sikre et godt vandskifte. Vandkvaliteten i lagunen vil herved blive den samme som i Jægersø. Der vil blive foretaget hydrauliske beregninger for det detailprojekterede projekt, inkl. eventuelle ændringer i reguleringsprocedurerne i ind- og udløbsbygværkerne, så det sikres, at der kan opretholdes god vandkvalitet i hele lagunesystemet Offentlighedens adgang og rekreative forhold Veje og stier i lokalområdet vil blive genetableret og udbygget, og der vil blive sikret samlet ca. 700 parkeringspladser som i dag. Det er hensigten, at bussen i fremtiden vil få endestation ved den nye mini-rundkørsel ved Stenhuse. Offentlighedens adgang til området vil blive som i dag, og måske endda en smule forbedret, idet der vil blive sikret bedre adgang til ARKEN for handikappede Plante- og dyreliv Et mindre område ved Stenhuse, hvor der i dag er forholdsvist god strandeng, vil blive inddraget til ny parkeringsplads. Til gengæld vil udgravningen af lagune med lavvandede områder, etablering af mere klit samt omdannelse af eksisterende parkeringsområde syd for ARKEN betyde, at der opstår muligheder for ny og mere varieret natur i form af klitter, strandengsarealer og rørsump og lagune. Den nye natur vil fortrinsvis opstå ved indvandring af arter fra naboområder, ligesom det oprindeligt skete i Køge Bugt Strandpark. Samlet vurderes det, at naturen efter en periode på 5 10 år vil være af samme kvalitet eller bedre end i dag. 2.4 Internationale forpligtelser til at beskytte miljøet Projektet vil ikke påvirke Natura 2000-områder. Lagunen vil blive designet, så vandkvaliteten i såvel den nye lagune som Jægersø og Lille Vejlesø opretholdes som den er i dag. Projektet vil således ikke medføre negative virkninger på forhold, der er reguleret efter EU's vandrammedirektiv. Projektet vil ikke medføre negativ påvirkning af såkaldt bilag IV-arter, dvs. arter af dyr og planter, der er opført på EU habitatdirektivets bilag IV.

15 Side 15 3 LOVMÆSSIGE RAMMER- OG PLANFORHOLD I PROJEKTOMRÅDET 3.1 Lovgivningsmæssige rammer for redegørelsen VVM Det anmeldte projekt er omfattet af VVM-bekendtgørelsen 2 under planloven, idet projektet er anført på Bilag 2, pkt. 11, litra a - Anlægsarbejder i byzone, m.v. Projekter, der er anført på bilag 2 er VVM-pligtige, hvis det vurderes, at de eventuelt kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. På baggrund af en screening har Ishøj Kommune afgjort, at projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen er begrundet i den ændrede arealanvendelse fra strandpark til parkering og ændringen fra land til vand, lagune, der får forbindelse til Jægersø samt i påvirkninger fra anlægsarbejder, herunder store mængder jord, der skal håndteres, samt støj, støv og vibrationsgener fra jordarbejder mv. Ishøj Kommune kan stille vilkår til VVM-redegørelsen Miljøvurdering af planer og programmer Der er udarbejdet forslag til lokalplan for projektet. Samtidigt skal rammeområdet for ARKEN udvides, og derfor er der også udarbejdet forslag til kommuneplantillæg. Forslaget til lokalplan og forslaget til kommuneplantillæg skal miljøvurderes i henhold til bestemmelserne i lov om miljøvurdering af planer og programmer 3. Der er stort overlap i kravene til miljøvurdering af lokalplanforslaget og til miljørapporten for projektet. De vigtigste forskelle består i, at berørte myndigheder skal høres direkte ved en miljøvurdering. I miljøvurderingen er der større fokus på at redegøre for, om planen har konsekvenser for internationale forpligtelser til at beskytte miljøet (især EU's habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv og vandrammedirektiv). Endelig skal en miljøvurdering indeholde forslag til myndighedens overvågning af miljøkonsekvenser i relevant omfang. Det er derfor valgt at udarbejde en kombineret VVM-redegørelse af projektet og miljøvurdering af planforslagene. Miljørapporten er udformet på en sådan måde, at den tilgodeser kravene i såvel VVM-bekendtgørelsen som loven om miljøvurdering af planer og programmer. 3.2 Planforhold i projektområdet Fingerplan 2007 I henhold til den gældende Fingerplan 2007 er der udpeget grønne kiler og kystkiler i hovedstadsområdet med det formå at tilgodese behovet for det almene friluftsliv. Projektområdet ligger i et område, der i Fingerplan 2007 er udpeget som en del af Køge Bugt kystkilen og en del af de indre (bynære) grønne kiler (Naturstyrelsen 2007). Det betyder, at området skal friholdes for bebyggelse og bymæssige fritidsanlæg. 2 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. 3 Lovbekenddtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer.

16 Side 16 Der er ikke ændret i udpegningen for så vidt angår projektområdet og strandparken i forslaget til Fingerplan 2013 (Naturstyrelsen 2013), der er sendt i offentlig høring i april Projektet ændrer ikke på den eksisterende bebyggelse i projektområdet og vurderes ikke at være i konflikt med fingerplanen Kommuneplan Ishøj Kommuneplan Rammeområdet for ARKEN er i dag udlagt til offentlige formål som museum og rekreativt område. Dette ændrer projektet ikke på. Til gengæld ønskes rammeområdet udvidet mod syd og vest, så det kan rumme det nye projekt. Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, som ændrer rammeområdets afgrænsning så det passer med det nye lokalplanområde (Ishøj Kommune 2013c). Skov- og skovrejsning Projektet berører ikke skov. Hele lokalplanområdet ligger i område, hvor skovrejsning er uønsket. Lokalt beskyttede områder Projektområdet er i Ishøj Kommunes Kommuneplan 2009 udpeget som biologisk og landskabelig beskyttelsesområde. Projektet forringer ikke værdien af områdets sammenhængende helheder eller enkeltelementer, men sigter mod at styrke områdets natur- og landskabsværdi. Projektet tager hensyn til de særlig værdifulde helheder og enkelelementer. Projektet sikrer adgang til og mulighed for oplevelse af områdets natur- og landskabsværdier. Projektområdet er ikke udpeget til at rumme særlige kulturelle, arkæologiske, æstetiske eller geologiske landskabsværdier Lokalplaner Projektet kan ikke rummes inden for den eksisterende lokalplans rammer (lokalplan 1.24 med lokalplantillæg ) samt byplanvedtægt 20. Der er derfor udarbejdet forslag til ny lokalplan 1.67 (Ishøj Kommune 2013c), som beskriver områdets udformning og anvendelse inden for det udvidede kommuneplanrammeområder Kystnærhedszone Projektområdet ligger i kystnærhedszone ca meter fra kysten og strækker sig ca. 250 m ind mod land. Da projektområdet samtidigt er udpeget som byzone, er kravene om hensyn i forhold til planlægning i kystnærhedszone begrænsede: Offentlighedens adgang skal sikres og der skal tages højde for naturværdier på omgivende arealer Projektet indebærer ikke bygningsmæssige ændringer. Projektet indebærer, at der foretages begrænsede terrænreguleringer. De yderste kystklitter ligger i op til kote 3,5 4 m. Terrænreguleringerne vil ske bag disse klitter op højest i op til kote ca. 1,5 m. Set fra havet vil projektet således ikke medføre en ændring af landskabet eller kystlinjen i forhold til i dag.

17 Side 17 Projektet tager højde for at området er meget besøgt, og offentlighedens adgang sikres gennem vej- og stisystem og broer. I anlægsfasen sikres offentlighedens adgang til både strandparken og ARKEN gennem hensigtsmæssig planlægning af anlægsarbejdet i etaper. Planlægningen af anlægsarbejdets etaper tager udgangspunkt i årstid og enkeltområders brug og drift afhængig af denne. Herved sikres, at der i hele anlægsperioden vil være adgang til såvel ARKENs faciliteter som strandparken og stranden. Det er hensigten med projektet at forskønne landskabet og tilføre området yderligere rekreativ værdi gennem skabelse af varierende natur i samspil med kysten, klitlandskabet og ARKEN beskyttede områder Jægersø er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Opfyldning i søen til etablering af Holmen, samt udgravning af søens brinker til kanaler til den nye lagune kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens Fredninger Projektområdet er ikke berørt af fredninger. Nærmeste fredning er Tranegilde, Køge bugt (DBIdent: 21973) og Vallensbæk strandeng (DBIdent: 21975), der begge er arealfredninger, der ligger ca. 500 m nordvest for projektområdet. Fredningerne har til formål at friholde arealet for bebyggelse, beplantning eller andet der kan hindre det frie udsyn over arealerne. Projektet påvirker ikke de fredede områder Bygge- og beskyttelseslinjer Strandbeskyttelseslinje Hele projektområdet ligger inden for strandbeskyttelseslinje. Ændringer i tilstanden, herunder bl.a. anlæg af broer, belysning, terrænreguleringer og beplantning kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at en sådan dispensation kan forventes under forudsætning af, at terrænreguleringer bliver begrænset mest muligt, at naturtyperne fortrinsvis får lov at udvikle sig ved naturlig indvandring, at der ikke beplantes i delområderne IVa, IVb og IVc (jf. kortbilag 2), at den beplantning, der etableres i andre delområder begrænser sig til de arter, der er opført på plantelisten i lokalplanforslaget, at der ikke skabes fysiske barrierer såsom bolværk mellem naturtyperne og at beplantning med træer i parkeringsområdet nord for ARKEN sker med naturligt hjemmehørende arter af træer i henhold til føromtalte planteliste. Søbeskyttelseslinje Den vestlige del af projektområdet er omfattet af 150 m søbeskyttelseslinje omkring Jægersø. Anlægsaktiviteter inden for denne beskyttelseslinje kræver dispensations efter naturbeskyttelseslovens 16.

18 Side 18 Andre bygge- og beskyttelseslinjer Projektet berører ikke fortidsmindebeskyttelseslinjer, kirkebeskyttelseslinjer, klitfredningslinjer eller skovbyggelinjer. 3.3 Myndighedsdispensationer og -tilladelser Tabel 1 giver en oversigt over nødvendige dispensationer for at gennemføre projektet. Tabel 1 Oversigt over nødvendige myndighedsdispensationer og -tilladelser Tilladelse Beskrivelse Myndighed 3-dispensation 15-dispensation 16-dispensation Brud på Jægersøs brinker samt opfyld ved udvidelse af Holmen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Terrænregulering inden for strandbeskyttelseslinjen kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15. Beplantning med træer på parkeringsområdet nord for ARKEN kræver ligeledes dispensation fra 15. Der er opnået dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, som forudsætter en særskilt ansøgning om størrelse og udformning af broer og beplantning Terrænregulering inden for søbeskyttelseslinjen om Jægersø kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16. Ishøj Kommune Naturstyrelsen Ishøj Kommune 8-tilladelse Hvis jord der skal flyttes uden for matriklen er forurenet kræver det er 8 tilladelse efter jordloven, ellers skal det blot anmeldes Ishøj Kommune Kloak/spildevand Veje og overkørsler Veje og kloakering Omlægning af kloak og spildevandsledninger kræver tilladelse Ved nyanlæg af veje og overkørsler skal der tages højde for tilgængelighed, herunder handicappede Vandafledning og behandling af overfladevand kræver tilladelse Ishøj Kommune Ishøj Kommune og evt. politiet Ishøj Kommune Opfyldningstilladelse *) Opfyldning af Vandhunden i Ishøj Havn kræver myndighedstilladelse. Kystdirektoratet *) En opfyldningstilladelse vil formelt set være en del af projektet for Vandhunden i Ishøj Havn; men vil være en forudsætning for, at overskudsjord fra ARKEN kan anvendes til opfyldning af Vandhunden.

19 Side 19 4 BESKRIVELSE AF PROJEKTET ARKEN Museum for Moderne Kunst blev indviet i 1996 i det 7 km lange, kunstigt skabte natur- og friluftsområde Køge Bugt Strandpark. Strandparken, der blev indviet i 1980, fremtræder i dag som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række offentlige friluftsaktiviteter. ARKEN er oprindeligt tegnet til at ligge tættere på vandet, som det tilsandede kunstskib. Denne vision ønsker ARKEN nu at virkeliggøre ved at bringe vandet til museet ved at anlægge en lagune rundt om museet. Projektet indebærer en udgravning af en lagune (kanal) omkring ARKEN samt en videreførelse af det eksisterende klitlandskab i strandparken. Det eksisterende klitlandskab vil blive udvidet ind mod landsiden og vil i mødet med lagunen overgå til et fladt åbent strandengslignende areal. En oversigt over projektet fremgår af Figur 5. Figur 5 Oversigt over projektet (Grundkort: Møller og Grønborg) De eksisterende parkeringspladser flyttes ud i tre nye parkeringsområder. De nye parkeringsområder vil fremstå i landskabet i samme stil som de eksisterende. Der vil blive etableret adgangsbroer til ARKEN og til stranden. Et vejsystem til parkeringspladserne samt et net af stisystemer vil sikre offentlighedens adgang til strandparkens og ARKENs faciliteter. Projektet for ARKEN Kunstens Ø er beskrevet i forslag til lokalplan nr for AR- KEN Kunstens Ø (Ishøj Kommune 2013c). Projektbeskrivelsen er sammenfattet nedenfor med hensyn til de forhold, der har betydning for vurderingen af virkningerne på miljøet.

20 Side Formål og ide Det er ARKENs ønske at udvikle landskabet umiddelbart omkring museet. Det er hensigten at forøge de oplevelsesmæssige kvaliteter i samspillet mellem ARKEN og naturen og skabe en visuel oplevelse ved ankomsten til ARKEN. Den centrale landskabsarkitektoniske idé bag ændringen af landskabet omkring AR- KEN er, at museet placeres på en ø. Man vil kunne stå på land og forestille sig, hvad der udfolder sig inde i bygningen på øen. Når man går over broen til museet, vil man opleve, at man bevæger sig fra den rå natur til den raffinerede kultur. Beplantningsområder med træer koncentreres på nordsiden, mens der mod syd skabes et bølgende klitlandskab. 4.2 Projektområdet Projektområdet udgør de ca m 2, der er omfattet af forslag til lokalplan Lokalplanområdet fremgår af Figur 6. Området afgrænses mod nord af Skovvej og havnelagunen i Ishøj Havn, mod øst af et strandengsområde og parkering ved Stenhuse. Mod syd afgrænses området af en lokalsti i klitterne og stranden ud til Køge Bugt, mens området mod vest afgrænses af strandengsområde ved Skovhuse og af Jægersø. Der henvises til Figur 5 for så vidt angår stedbetegnelser. Figur 6 Lokalplanområdet Den nye lokalplan viderefører bestemmelserne fra byplanvedtægt nr. 20, lokalplan 1.24 og lokalplan Lokalplanområdet udvides, og lokalplanen suppleres med

21 Side 21 bestemmelser, der skaber mulighed for at etablere et nyt naturområde med en lagune, der forbindes med Jægersø. Lokalplanområdet må anvendes til offentlige formål i form af rekreativt, grønt område, lagune forbundet med Jægersø, kreative og kulturelle formål i form af kunstmuseum, samt parkering. 4.3 Projektet Bebyggelse Terræn Bebyggelsesprocenten fastsættes til 20 for lokalplanområdet under ét og den maksimale bygningshøjde til 18,5 m. Eventuel ny bebyggelse skal placeres inden for det eksisterende bebyggede areal til museumsbygningen. Ændringer skal udføres med en arkitektur og overfladebehandling, der er i overensstemmelse med den eksisterende museumsbygning. Ved museets sydfacade ud for den eksisterende café kan der i niveau med terræn etableres et udendørs serveringsområde på 300 m 2. Landskabet i lokalplanområdet omlægges på en måde, der tilfører kvaliteter til samspillet mellem kyst, vand, klit og strand, se Figur 7 Figur 9. Med etableringen af en lagune direkte forbundet med Jægersø skabes to øer, Kunstens Ø og Holmen. Kunstens Ø får et areal på ca m 2 og Holmen ca m 2. Et landareal på ca m 2 vil overgå til vandområde ved udgravning til lagune og kanaler.

22 Side 22 Figur 7 Visualisering set mod syd af de fremtidige forhold med ARKEN placeret på en ø Kunstens Ø sammen med ankomstøen Holmen i en lagune, som er forbundet med Jægersø (Møller og Grønborg). Figur 8 Tværsnit fra klitterne mod Køge Bugt til caféområdet ved ARKEN (Møller og Grønborg) Figur 9 Tværsnit fra ARKEN til Skovvej (Møller og Grønborg) Terrænet omkring ARKEN reguleres kun i det omfang, det er nødvendigt i forhold til naturlig afvanding og afgrænsning af lagunen. Terrænreguleringer vil ske med egnet opgravningsmateriale fra området. Den eksisterende parkeringsplads syd for ARKEN vil blive omorganiseret og delvist flyttet, og det eksisterende klitlandskab mellem ARKEN og stranden vil blive udvidet ind mod land. Mod lagunen vil klitlandskabet glide over i et åbent, fladt strandengslignende areal. Den eksisterende karakter af klitlandskab i terrænet syd for ARKEN og

23 Side 23 lagunen suppleres med nye klitter langs begge sider af den eksisterende sti langs klitterne og inden for den sydlige lokalplanafgrænsning. Klitterne etableres på strækningen mellem Skovhuse og Stenhuse. Herved forstærkes indtrykket af et samlet klitlandskab fra de eksisterende høje klitter ud mod havet og ind mod den sydlige lagune. Klitterne vil også forstærke indtrykket af, at de nye parkeringspladser er indpasset i kanten af et større klitlandskab. Nye klitter vil blive anlagt med en højde over det eksisterende relativt flade terræn med klithøjder varierende mellem 0,5-1,5 meter. De nye klitter vil være lavere end de eksisterende høje klitter ud mod havet og vil ikke kunne ses fra stranden. Mellem lagunen og Stenhuse vil terrænet blive reguleret i forbindelse med udvidelse af den eksisterende parkering og blive hævet med ca. 0,5 m. Den eksisterende adgangsvej bevares, og der udvides med parkeringspladser omkring vejen. Der etableres nye klitter på op til 1,5 m over terræn i parkeringsområdet. Græsarealet vest for Stenhuse bevares og omkranses af nye klitter på op til 1,5 m over terræn. De nye klitter omkring Stenhuse vil forstærke indtrykket af et klitlandskab, hvori bygninger, adgangsvej, parkering samt græsarealet med festivalaktiviteter er indpasset. Klitterne er lavere end de yderste klitter mod stranden og vil ikke kunne ses herfra. Terrænet omkring den eksisterende parkering nordøst for Stenhuse ud mod Ishøj Havn og Vandhunden bevares. På arealet mellem Skovvej og diget med den eksisterende sti vil terrænet blive hævet fra i dag mellem kote +0,75 og +1,5 til mellem kote +1,5 og +2,75, således at terrænet får et naturligt fald fra diget mod Skovvej samtidig med, at afvanding fra parkeringspladserne sikres. Ved etableringen af lagunen skabes der en ø kaldet Holmen på ca. 80 x 150 m på den østlige side af Jægersø. Holmen vil ligge ud til Jægersø og blive omgivet af to kanaler, der skal sikre vandgennemstrømningen i lagunen. Landområdet med Holmen vil blive udvidet m ud i Jægersø. Overfladen opbygges med en svag stigning fra kanten til midten af øen og hæves fra ca. kote +1 til +2. Figur 10 Principsnit i lagunen nord for ARKEN, hvor der enten anvendes spuns eller grabsten (Møller og Grønborg)

24 Side Lagunen Lagunen bliver det overordnede landskabstræk, der skaber Kunstens Ø med ARKEN omgivet af vand. Lagunen udformes som en udvidelse af Jægersø i naturlige former. Vandspejlet får sin største udstrækning ved hovedindgangen til ARKEN samt ved caféområdet. På øens nordside bliver lagunen smallere. For at sikre den nødvendige vandkvalitet i lagunen skabes vandbevægelse med gennemstrømning af vand fra Store Vejleå og fra Ishøj Havn gennem den eksisterende sluse. Via en kanal med indløbsbygværk ledes vandet nord om den nye ø Holmen og ind i lagunen. Ved ankomst-broen til Kunstens Ø etableres eventuelt en vandspærring, der tvinger indstrømmende vand med uret rundt om Kunstens Ø. Vandet ledes herefter ud i Jægersø via en anden kanal syd om Holmen. Lagunen udformes med henblik på at optimere vandgennemstrømningen. Ved indløbet vil lagunen få en dybde på ca. 1,5 m og ved udløbet ca. 1,7 m. Tværsnittet udformes med en bredde på ca. 5 m ved bunden og jævne skråningsflader herfra. Der etableres en jævn bund uden lunker og med en form, der tilgodeser et jævnt flow uden hjørner med stillestående vand. Herved opnås et tilstrækkeligt vandskifte til at sikre en god vandkvalitet samtidig med, at vandskiftet ikke bliver så stort, at der sker erosion af brinkerne. De smalle kanaler udformes om nødvendigt med uforankret lavt bolværk, spuns eller befæstes med ral og grabsten. Lagunen får samme variation i dybderne som Jægersø med største dybder på 1,5-2,0 m. Figur 11 Principsnit i lagunebredden syd for ARKEN, hvor udeserveringsområde ved AR- KENs café aftrappes ned til lagunen (Møller og Grønborg)

25 Side 25 Figur 12 Principsnit i lagunebredden øst for ARKEN (Møller og Grønborg) Beplantning Beplantningen omkring ARKEN ændres i forhold til i dag. Der udtyndes i de eksisterende tætte krat mellem ARKEN og klitterne, så der skabes gode kig mod Køge Bugt, samt visuel forbindelse mellem museet, lagunen og havet. Tilførsel af nye plantearter vil fortrinsvis ske ved naturlig indvandring fra naboområderne. Etableringen af lagunen, terrænreguleringer og udtynding og rydning af krat vil sætte gang i en udvikling af mere varierede naturtyper. Det forventes, at områdernes naturindhold udvikler sig mod klitlandskab, strandeng, strandoverdrev og rørskov. I klitlandskabet syd for lagunen (delområderne IVa, IVb og IVc i lokalplanen, se kortbilag 2) vil der ikke blive beplantet. Her forventes ny natur udelukkende at udvikle sig ved naturlig indvandring af planter og dyr. Hvis det i dette område bliver nødvendigt at etablere sandflugtsbekæmpende beplantning, kan dette kun ske efter forudgående dispensation fra Naturstyrelsen. I de øvrige delområder i lokalplanen kan der indplantes naturligt hjemmehørende arter i begrænset omfang. Naturstyrelsen har vurderet, hvilke arter af hjemmehørende urter, buske og træer, der må indplantes i hvilke naturtyper. Disse fremgår af plantelister i lokalplanforslaget. De plantearter, der er nævnt nedenfor, fremgår alle af plantelisten i lokalplanforslaget. Mod byen og havnen skærmes ved beplantning med naturligt hjemmehørende arter af træer, f.eks. vinter-eg, så ankomsten til ARKEN ikke blotlægges uhindret på en gang, men først åbnes gradvist. Ved beplantning af området skal der friholdes sigtelinjer mellem Skovvej, Ishøj Havn, Stenhuse og ARKEN og mellem ARKEN og Køge Bugt, som vist principielt på kortbilag 4. Jordbunden i det næringsfattige klitlandskab i parkeringsområderne ved Stenhuse og Skovhuse bygges op af de mindst næringsholdige partier af den deponerede jord, overlejret med sand. Et begrænset antal hjemmehørende sandflugtsdæmpende arter kan indplantes i området, f.eks. sandhjelme og marehalm.

26 Side Veje Strandengens planter tåler periodevis overskylning med saltvand, både ved flod og ebbe og ved lejlighedsvise oversvømmelser. Saltindholdet i jorden er betydende for plantearterne i vegetationen. I denne zone kan indplantes et begrænset antal hjemmehørende og erosionshindrende urter, f.eks. engelskgræs, strandasters, harril, strand-vejbred og jordbær-kløver. Strandoverdrev med lysåben, kystnær bevoksning afgrænser øen mod øst og mod diget samt skærmer let for indkig til parkering og bebyggelse. Jordbunden kan bygges op af de lidt mere næringsholdige partier af den deponerede jord. Hjemmehørende træer og buske som vinter-eg, hvidtjørn, slåen og skovfyr. kan etableres her, vinter-eg dog kun i parkeringsområderne. Rørskoven gror i en jordbund, der ofte er gytjeholdig, dvs. indeholder meget organisk stof. Dette materiale optræder i en del af boreprøverne og kan genbruges fra den opgravede, deponerede jord fra udgravningen af søen. Vegetationen breder sig kraftigt ned til vanddybder på omkring 0,5 m. Eksempler på karakterplanter er tagrør, alm sumpstrå, strandkogleaks og blågrøn kogleaks. Rørskoven vil indfinde sig af sig selv; men rørskovsdannelse kan hjælpes på vej ved beplantning med arter, der fremgår af plantelisten i lokalplanforslaget. Vejadgangen til området vil fortsat være fra Skovvej. De eksisterende tilkørselsveje samt én ny tilkørselsvej fordeler trafikken til tre parkeringsområder, der betjener både museet og Strand-parken. Veje og parkeringsområder fremgår af Figur 13. Ved den nuværende indkørsel fra Skovvej til Stenhuse etableres en minirundkørsel, som også på sigt vil give adgang til det fremtidige havneområde på Vandhunden. Busser for den kollektive trafik, der i dag vender ved at køre gennem parkeringsområdet syd for ARKEN, vil fremover vende i den nye rundkørsel. Fra rundkørslen vil der være indkørsel til to parkeringspladser ved Stenhuse. Der etableres en ny asfalteret indkørselsvej til ARKEN fra Skovvej via Vejbro 1, jf. kortbilag 3, primært til brug for personale-, vare- og kunstleverancer samt redningsvej. Den eksisterende indkørsel til ARKEN og Skovhuse bibeholdes som adgangsvej til Strandparken samt for lette trafikanter til ARKEN. Vejen omlægges mod vest og føres via Vejbro 2 over Holmen og via Vejbro 3 videre til parkeringspladsen ved Skovhuse, jf. kortbilag 3. Vejen vil blive asfalteret frem til Vejbro 3. Vejen skal fortsat anvendes til biler, taxier og turistbusser. På Holmen etableres et areal til af- og påstigning for turistbusser, taxi og handicapbiler.

27 Side 27 Figur 13 Til- og frakørselsforhold samt parkering (Møller og Grønborg) Parkering Der etableres tre nye områder med parkering, et nyt ved Skovvej, et ved Stenhuse bestående af en udvidelse den eksisterende parkeringsplads samt et ved Skovhuse ved omlægning af den eksisterende, jf. Figur 13. Parkeringsområdet ved Skovvej er primært orienteret mod gæster til ARKEN, mens parkeringsområdet ved Stenhuse primært er orienteret mod gæster til Strandparken. Parkeringsområdet ved Skovhuse er både orienteret mod ARKENs og mod Strandparkens gæster. Der etableres i området parkeringsplads til i alt ca. 700 biler svarende til det nuværende antal. Mere end 500 af parkeringspladserne er placeret tæt på stranden, svarende til i dag. Parkeringsanlæg og stiforløb indpasses i landskabet. Parkeringsområdet ved Skovvej udformes med lette buer, der slynger sig gennem landskabet og adskilles i mindre enheder af beplantning. De eksisterende parkeringsområder ved Stenhuse og Skovhuse ændres og udvides. Der udformes et supplerende klitlandskab, hvor klitter opdeler parkeringen, så der parkeres mellem nye klitter, og hvor nye klitter afskærmer parkeringsområdet mod lagunen.

28 Side 28 Der indrettes i alt 11 handicapparkeringspladser, 4 på parkeringsarealerne ved de to adgangsveje og 3 på Kunstens Ø. De eksisterende 4 handicapparkeringspladser ved Skovhuse opretholdes. Der indrettes cykelparkeringspladser ved de to adgangsveje til Holmen og Kunstens Ø Stier Figur 14 Det fremtidige stisystem omkring ARKEN (Møller og Grønborg). Der anlægges nye stier i området, der forbindes med de eksisterende stier i Strandparken, se Figur 14. Det eksisterende stisystem bevares og udbygges, så der er adgang dels til Holmen og til Kunstens Ø med ARKEN og dels gennem området til Stenhuse, Skovhuse og Strandparken. Alle stier er offentligt tilgængelige. Den regionale sti forløber i dag vest om ARKEN i eget tracé fra Skovvej og gennem Strandparken mod vest. På strækningen vest for ARKEN omlægges denne sti, så den forløber langs med vejen mellem Skovvej og Skovhuse hen over den nye ø Holmen. Det lokale stisystem suppleres med to nye stier. Stierne indpasses nøje i omgivelserne og i terræn og beplantning med forbindelse til trædestier, som slynger sig diskret gennem landskabet.

29 Side Broer Den ene sti forløber rundt om ARKEN uden for lagunen. Fra vest ved Skovvej løber den på diget og øst om lagunen tæt på vådområdet, langs klitterne med forbindelse mod Skovhuse og forbi en ny fodgængerbro til ARKEN og over Holmen med ankomstbroen til ARKEN og frem til stien langs Skovvej. Undervejs giver stien mulighed for forskellige oplevelser og kig mod ARKEN, lagunen, lavtvoksende vegetation, klitlandskab og udsigt til havet. Der er lukkede og åbne rum, og der passeres gennem meget forskellige vegetationsområder. Den anden sti forløber rundt om ARKEN på Kunstens Ø. Fra det befæstede ankomstområde fører et forgrenet stinet rundt om øen, udlagt med varierende overflade i naturlige materialer og handicapvenlig udformning. Undervejs passerer stien ankomst, opholdsarealer ved café, udkigsområder samt varierende vegetationsområder med rørsump, strandkrat osv. Der etableres i alt 5 nye broer over lagune og kanaler, heraf tre vejbroer og to stibroer jf. kortbilag 3. Vejbro 1 fører til Kunstens Ø og Vejbro 2 og 3 via Holmen til parkeringsområdet ved Skovhuse. Bro 4 er en ankomstbro for fodgængere fra Holmen til Kunstens Ø, eventuelt med en vandspærring indbygget. Bro 5 er en fodgængerbro fra parkeringsområdet ved Skovhuse til Kunstens Ø. Der skal være en frihøjde på 1,2 m under alle broer af hensyn til sejlads i f.eks. kajak. Figur 15 Principsnit i vejbro (Møller og Grønborg). De to vejbroer via Holmen udføres som lette konstruktioner med fritstående bropiller og med åbent/transparent rækværk. Vejbroen til Kunstens Ø kan udføres med massive indfatninger i beton.

30 Side 30 Figur 16 Principsnit i ankomstbro (Møller og Grønborg). Broen udføres med fritstående bropiller og med åbent/transparent rækværk. Under broen etableres om nødvendigt en vandspærring af beton eller stål. Figur 17 Principsnit i fodgængerbro (Møller og Grønborg). Broen udføres delvist i azobé-træ og med åbent/transparent rækværk Belysning [Afsnittet skal revideres, da NST som udgangspunkt ikke vil godkende nedenstående belysnings. Revision afventer nyt belysningsprojekt, som NST kan godkende] Belysning af veje, broer, stier og parkeringspladser og andre færdselsarealer vil blive etableret, så der sikres den fornødne sikkerhed og tryghed, og samtidig tages hensyn til kystlandskab og natur ved brug af lysarmaturer med sideværts afskærmning. På veje, stier og vejbroer nord for lagunen sikres der god belysning indtil personhøjde. I parkeringsområdet langs Skovvej samt i afsætningsområdet på øen Holmen kan der opsættes 4 m høje lysmaster. Langs adgangsveje til vejbro 1 til ARKEN og fra Skovvej over vejbro 2 til Holmen kan der opsættes 4 m høje lysmaster. På Kunstens Ø kan der nord og syd for ARKENs forplads opsættes 6-8 m høje lysmaster. Der kan benyttes lysmaster med spots, som skal være retningsbestemte nedad, og som kan suppleres med ekstra spots i forbindelse med særarrangementer.

31 Side 31 Lav pullertbelysning kan bruges som supplerende belysning langs stier fra parkerings- og af-sætningspladser og frem til ARKEN via ankomstbroen bro 4 og fodgængerbroen bro 5. Der kan etableres udvendig vægbelysning på ARKEN samt lav pullertbelysning langs stien rundt om ARKEN på Kunstens Ø. På ankomstbroen bro 4 kan der monteres nedadrettet belysning under håndlisten. Der må ikke etableres belysning syd for lagunen mod stranden Ubebyggede arealer På Kunstens Ø kan der placeres skulpturer og installationer midlertidigt i forbindelse med udstillinger. I lagunen og i landskabs- og naturområder kan der i særlige tilfælde gives tilladelse fra naturmyndigheden og fra ejeren I/S Strandparken til midlertidig opsætning af skulpturer og installationer i forbindelse med udstillinger. Der må ikke skiltes eller etableres udendørs oplag inden for lokalplanområdet. 4.4 Anlægsaktiviteter og forventet tidsplan De væsentligste anlægsaktiviteter for etablering af Kunstens Ø omfatter: Forberedende arbejder (byggepladsindretning, rydning af befæstede arealer mv. fjernelse af eksisterende beplantning, ledningsomlægninger mv.) Jordarbejder (muldafrømning, udgravning af lagune, landvinding (Holmen), terrænregulering og genudlægning af muld) Etablering af 5 broer Etablering af nye veje og stier samt belægninger på Kunstens Ø Etablering af cafeområde Efterbehandling af området (beplantning, tilsåning, opsætning af belysning, affaldsspande, skilte mv.). Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med Ishøjs Kommunes forskrift for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder (Ishøj Kommune 2010) og vil som hovedregel foregå inden for normal arbejdstid, dvs. på hverdage mellem kl. 07 og kl. 18. Anlægsarbejdet forventes igangsat i efteråret 2013 og forventes at stå færdigt i efteråret Den samlede anlægsperiode forventes at være ca. 1 år. Der vil være adgang til både ARKEN og strandparken via Skovvej i hele anlægsperioden, selv om den vil være reduceret i forhold til i dag. Der vil således blive sikret minimum ca. 250 parkeringspladser i anlægsperioden.