Nyhedsbrev Nr. 16 I E T U D. Læs mere side 2. Slut med lappeløsninger Side 4-5. Flere burde bruge Studielandbrugene til

Transkript

1 S T U D I E L A N D B 2005 R U G Maj Nyhedsbrev Nr. 16 Flere burde bruge Studielandbrugene til Slut med lappeløsninger Side 4-5 projekter med "A-registrering"...Side 2 Tæt på sandheden om koens helbred...side 3 Fortsat fokus på kødkvæg i Side 6 Kvægprojekt skaber resultater nu og her...side 7 Nyt fra Driftskontoret... Bagsiden Uanset hvad skal den producerede viden være til gavn for udviklingen det danske kvægbrugserhverv. af Finn Strudsholm Læs mere side 2

2 S Y N S P U N K T Flere burde bruge Studielandbrugene til projekter med A-registrering Af afdelingsleder Finn Strudsholm, Afd. for Specialviden, Dansk Kvæg I forbindelse med en ny struktur på Dansk Kvæg er Studielandbrugene nu flyttet ind i afdelingen Specialviden. Det er en ny afdeling, som blandt andet samler alle Dansk Kvægs aktiviteter vedrørende videnproduktion. Studielandbrugene har derfor sin naturlige placering her. Også fordi den nye afdeling skal bidrage til det bedst mulige samspil mellem erhvervet og forsøgs- og forskningsverdenen. Grundlæggende betyder ændringerne på Dansk Kvæg ikke, at Studielandbrugene nu skal bruges til noget helt andet. Studielandbrugene skal fortsat være et attraktivt praksisværksted, hvor der gennemføres projekter og dataregistreringer på rigtige kvægbrug. Studielandbrug samler data til helhedsorienterede dataanalyser og til belysning af mere afgrænsede problemstillinger. Uanset hvad, skal den producerede viden være til gavn for udviklingen af det danske kvægbrugserhverv. Dyrke innovative ideer Fra en strategidag i 2004, hvor vi på Dansk Kvæg diskuterede fremtidige indsatser, lød et af indsatsområderne: Vi vil skabe optimale vilkår for fremtidigt udviklingssamarbejde mellem innovative kvægbrugere/rådgivere, Dansk Kvæg og forskningsverdenen. Baggrunden for den formulering er blandt andet, at udviklingen i praksis går stærkt, og at ideer og nye tanker med anvendt orienteret sigte som regel gøres af de, som befinder sig tæt på kvægbrugenes hverdag. Det er derfor centralt, at vi skal blive endnu bedre til at sikre, at ideer fra den virkelige verden kan dyrkes på en systematisk måde og give valide svar til gavn for helheden. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Det med at dyrke på de innovative ideer, der opstår blandt kvægbrugere eller deres rådgivere, kan man gøre på flere måder, men det er oplagt at tænke Studielandbrugene ind som værkstedet, hvor nogle af de konkrete indsatser skal praktiseres. Også fordi mange projekter i dag med fordel foregår på store kvægbrug, hvor der ofte er god mulighed for data-opsamling og for I Studielandbrug er der fokus på alt det, der har med kvægproduktion at gøre. Og det er fokus helt ned i detaljen. opdeling i forskellige behandlinger. Mange dyr og observationer kan i mange tilfælde kompensere for manglende datasikkerhed. På jagt efter A-projekter Som det løbende omtales her i Nyhedsbrevet, er der en række relevante projekter i gang på Studielandbrugene. Men jeg synes, at vi i større udstrækning end hidtil skal udnytte Studielandbrugenes muligheder for projekter med A-registrering. Det vil sige et registreringsomfang, der er tilpasset den aktuelle opgave, og hvor der ikke bruges resurser på en egentlig basisregistrering. Det gør værkstedet mere fleksibelt og modtageligt for den slags opgaver en mulighed, der er udnyttet alt for lidt indtil nu. Alle kvægbrug, hvor der foregår et forsøgs- eller udviklingsprojekt, kan på den måde komme ind under Studielandbrugene og drage nytte af organiseringen. Det gælder også erfaringerne omkring dataopsamling og mulighederne for hjælp til datahåndtering og støtte til projektstart. I vores nye afdeling for Specialviden her på Dansk Kvæg har vi besluttet, at vi vil dyrke mulighederne i samspillet mellem kvægbrugeren/rådgiveren og sikre, at nogle af deres gode ideer bliver udmøntet i projekter på Studielandbrugene. Private firmaer kan også tit være en interessant part i den type projekter. Lad os derfor sætte os det fælles mål, at vi har formuleret mindst tre af den slags A-projekter inden årets udgang. Det er selvfølgelig stadigvæk sådan, at der ikke foregår projekter uden resurser (penge og tid). Skal vi have flere A-projekter i gang, skal vi derfor finde personer og økonomi til, at der sker noget. Men det er som regel muligt, når ideen er god nok. Hvem har den første gode ide? 2 Nyhedsbrev Nr

3 Tæt på sandheden om koens helbred Dansk Kvæg arbejder tæt sammen med Danmarks JordbrugsForskning og virksomheden Lattec I/S om at udvikle fremtidens systemer til besætningsstyring baseret på realtidsdata. Af Dorthe Lerche Dansk Kvæg, Danmarks Jordbrugs- Forskning (DJF) og virksomheden Lattec I/S står bag projektet Biosens, der skal sikre fremtidens managementsystemer baseret på realtidsmålinger i mælken. Lattec I/S er en virksomhed stiftet af FOSS og DeLaval. For at sikre, at forsknings- og udviklingsresultaterne nu kan bruges i praksis, samarbejder Lattec I/S også med Studielandbrug, og en af forsøgsværterne til de nye systemer er gårdejer Bjarne Lind på Nordfyn (læs om ham side 4-5). Benarbejde i 90 erne Lattec har i 2002 etableret samarbejdet Biosens sammen med DJF og Dansk Kvæg på grund af de store kompetencer, parterne repræsenterer såvel forsknings- som rådgivningsmæssigt. De nye principper for overvågning og styring er indtil nu udviklet og testet på i Biosens-projektet ved DJF og Kvægbrugets Forsøgscenter, men er nu også ude hos to landmænd. Johannes Frandsen er projektleder hos Dansk Kvæg og med i ledelsen af Biosens. - Systemerne skal give realtids og præcise meldinger angående sygdom, reproduktion og fodringsbalance. Landmanden får så et bud på, hvad han skal gøre i forhold til den enkelte ko. Han får beslutningsstøtte og agerer nu ikke kun på fornemmelse, og hvad øjet kan se. Her får han faktisk bud på sundhedstilstanden, før der er noget synligt galt, siger Johannes Frandsen. Han mener, at mælken er det næstbedste at måle på. Blodet er stadig det bedste, men mælken kommer tæt på sandheden. - Det ved vi også fra en lang række forsøg på en af statens forsøgsgårde i midten af 90 erne. Systematisk tog de prøver i flere år i forbindelse med malkningen morgen og aften. Via det benarbejde fandt man ud af, hvad der kunne være interessant at måle på. Den viden er gået videre til forskningssamarbejdet Biosens, fortæller Johannes Frandsen. Kompleks produktion Lattec I/S har længe været interesserede i at arbejde med området. Brugergrupper med landmænd og rådgivere har bekræftiget dem i, at de har fat i de rigtige principper, understreger Tove Asmussen, agronom og projektleder i Lattec I/S. - Vi ved, at det er præcis og højaktuel styring, der efterspørges nu, hvor besætningerne bliver større og større. De skal have hjælp til at overskue det hele, så de kan tage de rigtige beslutninger. Vi er meget glade for samarbejdet i Biosens. Dansk Kvæg og Danmarks JordbrugsForskning har den faglige viden, vi har brug for. Desuden har Dansk Kvæg forbindelse til rådgivningen og landmændene. Det har vi stor glæde af, siger Tove Asmussen. Både Johannes Frandsen og Tove Asmussen er enige om, at fremtidens systemer bliver en god investering for gennemsnitslandmanden, men Johannes Frandsen understreger, at Parterne i Biosens koncentrerer sig om mælkens kvalitet, og hvad den kan fortælle om den enkelte kos sundhedstilstand. teknikken ikke fjerner det menneskelige aspekt i pasningen af køerne. - Mælkeproduktionen er simpelthen for kompleks til, at vi kan standardisere den fuldstændig. Det kan man mere, når det handler om opfedning eksempelvis. Man kunne forestille sig, at ufaglærte medarbejdere kunne tage sig af staldarbejdet og anvende systemet til de daglige rutiner, men der skal en uddannet driftsleder til den overordnede styring af besætningen. Så vi skal fortsat have dygtige driftsledere, der ved noget om mælkeproduktion, men apparatet kan give dem overblik i de stadig større og større besætninger, vi ser, lyder det fra Johannes Frandsen. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Nyhedsbrev Nr

4 Familien Lind luger ud i lappeløsningerne For 20 år siden overtog Bjarne og Judy Lind gården Rendebjerg i Sletterød på Nordfyn. Siden har de haft nok at se til med konstante udvidelser og ombygninger. Målet er at gøre gården komplet. Det er Studielandbrug blandt andet også med til. Bjarne Lind vasker støvler efter en tur i stalden, hvor han også lige nåede at snakke om dagens opgaver med medhjælperen. Af Dorthe Lerche Hvis Rendebjerg var et hotel, kunne kalvene prale af at bebo et gigantisk værelse med en fantastisk udsigt over marker, småbyer, skove og vindmøller. Og de har faktisk også kig til Lillebæltsbroen ude i det fjerne. Men Rendebjerg er nu en kvæggård og har været det i 20 år med familien Lind rundt om spisebordet. Familien tæller Judy og Bjarne og to børn på 18 og 21 år. 51-årige Bjarne Lind er egentlig uddannet klejnsmed, men interessen for dyr har han altid haft. - Men dengang, jeg skulle vælge erhverv i 1969, regnede man altså ikke det at være landmand for ret meget. Det kan du altid blive, lød det, og så valgte jeg at blive klejnsmed. Det har jeg aldrig fortrudt, for det er en fin uddannelse at have med sig, og jeg er jo landmand i dag. Jeg ordner alle reparationer selv, undtagen motorer. Dem rører jeg ikke ved, understreger Bjarne Lind. Børnene siger nej Han rejser sig og tager luftfotoet af gården ned. Det er fra 1985, hvor han overtog gården med 43 køer i en bindestald og 13 hektar. Bindestalden var bygget på beboelsen. I dag er det meste af den gamle stald fjernet, og resten af den indgår i maskinhuset, der ligger bag ved beboelsen. Ved siden af maskinhuset er der bygget en kalvestald med bokse og hvide, tyske igloer med plads til 12 kalve i hver. Ved siden af kalvestalden er den store kostald Bjarne Lind er meget glad for den store stald, som har været med til at lette arbejdet med køerne. Den skulle jeg have bygget noget tidligere, siger han. bygget i Den rummer de 185 jerseykøer. - Vi har jo udvidet, siden vi kom her, men i begyndelsen var det mere lappeløsninger. Vi tænkte mest på at få det til at løbe rundt og på, at vi skulle kunne betale regningerne. Set i bakspejlet skulle jeg nok have bygget kostalden noget før, for den har gjort det lettere at arbejde med køerne. Før vi byggede den, tænkte jeg meget over, om jeg skulle stoppe og sælge det hele, eller hvad jeg nu ville. Også fordi det bliver sværere og sværere at finde folk. Jeg drøftede det længe med min kone, der ordner gårdens regnskaber men ellers har et andet arbejde. Sammen valgte vi at fortsætte. Den beslutning har jeg det godt med, for jeg er glad for mit arbejde. Men jeg er afklaret med, at jeg ikke skal gøre det for mine børns skyld, for de vil ikke overtage gården. Jeg gør det, fordi jeg kan lide det, lyder det stilfærdigt fra den indfødte fynbo. Strategier har han ikke arbejdet med så bevidst før nu. Lige nu er målet Nyhedsbrev Nr

5 Rendebjerg 185 jerseykøer, 75 hektar og 60 hektar forpagtet. Dyrker majs, sukkerroer, vinterraps og byg. Leverer 1,1 mio. kg mælk med en fedtprocent på 6,41. I gennemsnit leverer køerne kg ekm. mælk om året (Bjarne Lind vil gerne have den på kg) Der var jerseykøer på Rendebjerg, da Bjarne Lind tog over for 20 år siden. Og det er der stadig. køer og et ønske om at gøre gården komplet, så den til sin tid kan sælges. - Det handler om at have det rette antal dyr og nok jord, og så skal logistikken hænge sammen. Men jeg har også mange gode år i mig endnu, siger Bjarne Lind. Styr på kalvene i igloer Han viser rundt på gården og bliver budt velkommen af de kåde kalve. Tidligere kunne det være trist at kigge inden for hos kalvene, der ofte havde lungebetændelse og diarre. Derfor var dødeligheden stor. - Det var jeg ked af, og det irriterede mig, at jeg ikke kunne gøre det godt nok. Nu har vi så bygget nyt og efter en studietur til Tyskland investeret i igloerne. Det virker altså godt. Nu er de ikke syge mere, og tilvæksten er i orden. Jeg skulle simpelthen have bygget nyt til dem noget tidligere, fastslår Bjarne Lind. Den store kostald har han selv været med til at tegne, og han er glad for resultatet. Fodermesteren har overstået morgenmalkningen og er taget hjem igen. Tilbage på Rendebjerg er Bjarne og en medhjælper, der er ved at gøre den ene traktor klar til marken, hvor der skal forberedes til sukkerroer. - Desværre stopper min fodermester til sommer, og jeg skal finde en anden. Det ser ud til at blive svært. På mange områder synes jeg, at erhvervet har været inde i en positiv udvikling i forhold til effektivitet, sundhed og hygiejne, men ikke lige når det drejer sig om at rekruttere nye medarbejdere. Det er ikke let, og tidligere var det da sjovere at arbejde på landet, fordi der var flere ansatte, mener Bjarne Lind. De rigtige parametre Med et glimt i øjet kalder Bjarne Lind sig selv og andre landmænd for konger i deres egne små kongeriger. - Vi ved jo nok, hvad vi vil, men jeg forsøger nu at være åben over for nye Igloerne til kalvene har vist sig at være en god løsning hos Bjarne Lind. ideer og ved godt, at jeg sagtens kan lære af mange andre, siger Bjarne Lind. Netop derfor har han sagt ja til at være med i Studielandbrug og i et samarbejde med firmaet Lattec, der arbejder på at udvikle udstyr, som kan fortælle noget om mælkens sammensætning og dermed sundheden hos den enkelte ko (læs side 3). Bjarne Lind viser måleudstyret frem i malkestalden. Også Kvægbrugets Forsøgscenter i Foulum og en kollega i Vestjylland deltager i de første afprøvninger. Indtil videre har Bjarne Lind ingen fordele haft af samarbejdet, men det gør ham heller ikke noget. - Nej, vi skal give det tid, for de opstillede parametre er fine. Hvis det ellers kommer til at virke efter hensigten, så kan vi tidligere spotte de køer, der har brug for behandling. Det vil sige, at vi kan sætte hurtigt ind over for eksempelvis yverbetændelse og stofskiftelidelser. Det må der være økonomi i, da det er det sundeste for køerne. I dag har vi kun vores øjne at gøre godt med, og vi kan ikke spotte alt, og slet ikke når besætningerne bliver større og større. Så vi har brug for hjælpemidler i det daglige. Derfor tror jeg på, at maskinen her kan hjælpe os, lyder det fra Bjarne Lind. Han er vant til at bruge rådgivningen og er bevidst om, hvad han skal bruge rådgiverne til. I forbindelse med projektet kommer andre rådgivere pludselig på gården og tjekker bedriften ned i alle detaljer. - Det har jeg det fint med, for jeg kan altid lære noget, og det er godt med andres øjne på bedriften, siger Bjarne Lind, der snart tager imod den seneste prototype fra Lattec. Nyhedsbrev Nr

6 Forsat fokus på kødkvæg i 2005 kødkvægsholdere med fordel forlænge forpagtninger af arealer med vedvarende græs. Men det skal være for et længere åremål, og forpagtningsafgiften skal være lavere end værdien af betalingsrettighederne. Generelt gælder, at ved afkobling af støtten bliver kødkvægsproduktionen kun rentabel i kraft af selve produktionen. Fremover vil dækningsbidraget ved kødkvæg give et mere retvisende billede af produktionens effektivitet, idet den afkoblede støtte ikke længere indgår. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Projektet med kødkvæg fortsætter året ud, og der bliver blandt andet fokus på, om produktionen med kødkvæg er rentabel. Dækningsbidraget giver fremover et godt billede af, om produktionen af kødkvæg er rentabel. Af Merete Jensen Projektet om kødkvæg, der oprindeligt udløb ved slutningen af 2004, er forlænget et år, hvor fem af de seks besætninger fortsætter med basisregistreringer. Baggrunden er at få belyst ændringer i produktionen i forbindelse med afkoblingen af landbrugsstøtten i den nye EUreform. Der er et stort ønske om at følge de tiltag, de enkelte besætninger gennem 2005 gør for at tilpasse sig reformen Produktionen er i centrum Flere af bedrifterne har betydelige arealer med permanent græs. Med de sidste ændringer, hvor basisværdien for betalingsrettigheder for permanent græs stiger til ca. 2300,- kr. frem til 2012, er overvejelserne om forpagtning af permanent græs ændret. På Dansk Kvægs årskongres 2005 belyste konsulent Arne Munk, med baggrund i de seks Studielandbrugs forudsætninger, mulighederne for kødkvægsproduktion på permanent græs. Nogle af konklusionerne var, at når betalingsrettighederne for permanent græs hæves i perioden , kan Kroner 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Tilvækstværdi pr. foderkrone Intensiv fodring Fokus øges på høj kødindtægt koblet med lave foderudgifter pr. produceret kg kød. Dette kan opnås ved forskellige kombinationer af intensiv fodring koblet med høj tilvækst og klassificering eller ekstensiv fodring, med tilsvarende lavere kødindtægt pr. KPE. Tilvækstværdi pr. foderkrone er en måde at udtrykke kombinationen af foder og tilvækstværdi, så forskellige produktionssystemers effektivitet kan sammenlignes. I søjlerne nederst på siden er nøgletallet vist for de seks Studielandbrug. Heri indgår både faktorer som afregningspris, tilvækst pr. KPE, foderpris på indkøbt og hjemmeavlet foder samt fodereffektivitet. I løbet af 2005 vil der blive lavet en række analyser på både biologiske og økonomiske data som afslutning på projektet omkring økonomi og produktion i kødkvægsbesætninger. Netop fodringen og dens indflydelse på tilvæksten og afregningsprisen vil være et af de væsentligste elementer. 6 Nyhedsbrev Nr

7 - Det er rigtig godt at få handlingsplanerne ned på skrift, følge dem og hele tiden holde fokus sammen med rådgiveren, siger Per Andersen. Kvægprojekt skaber resultater nu og her Per Andersen, Skive, er med i Kvægproduktion Indsatsområder og forpligtende rådgivning viser, at han sammen med rådgiveren kan skabe forbedringer med økonomi i. Af Dorthe Lerche Ofte har vi ikke tålmodighed nok, når vi skal forandre noget til det bedre. Vi får en række råd og følger dem, men vil have resultater nu og her. Vi bliver utålmodige og skifter kurs. Men hvad virker så, og hvad virker ikke? Dorte Marcussen, projektleder af Kvægproduktion 2010, kender problematikken som rådgiver. Kvægavler Per Andersen kender det fra hverdagen på gården i Skive, hvor han er med i delprojekterne 1 og 4 under Kvægproduktion Delprojekt 1 Rådgivning med fremdrift handler om at få rådgivning til at skabe størst mulig nytteværdi blandt andet ved et tæt samspil mellem rådgiverteam og landmand og ved at omsætte strategi til handling. Et celletal på Per Andersen driver kvæggården Siggaard med 130 køer og 118 hektar. Siden overtagelsen i 2000 er det gået fremad med nybyggeri, flere køer og mere mælk. Men også med et for højt celletal på Det tal var jeg selvfølgelig ikke tilfreds med, fordi det indvirker på sundheden, ydelsen og økonomien. Der har været smitsomme bakterier i besætningen, og om sommeren er celletallet forhøjet på grund af fluer, forklarer Per Andersen. Sammen med sin kvægbrugskonsulent lavede han en handlingsplan: Efter tre måneder skal celletallet være nede på De fandt frem til de rette tiltag: Ændret arbejdsgang omkring strøelse og båsehygiejne. Ny arbejdsgang ved forberedelse og fordyp af køerne. Bedre smittebeskyttelse ved malkning. Brug af CMT-test efter anbefalingerne. Udtagning af kirtelprøver ved afvigelser i celletallet ifølge kontroludskrift og CMT-test. Dynamisk proces Målet var et celletal på og nyinfektioner på mindre end 10 procent pr. kontrol. Per Andersen fik i samarbejde med kvægrådgiver Niels Martin Nielsen udarbejdet en forpligtende handlingsplan, så de kunne nå målet. De har fulgt op på det aftalte på nøje fastlagte datoer. Virkeligheden viser, at Per Andersen er i gang med det lange, seje træk, hvor resultaterne lader vente på sig. Det tog altså længere tid end forventet at nå resultatet. - Processen har været dynamisk og har fungeret som en god uddannelse af både os selv, af kvægbrugskonsulenten og af dyrlægen. Med Balanced Scorecard som værktøj har vi fået et redskab til at styre strategien på bedriften, lige fra visionen og helt ud til de konkrete handlingsplaner på specifikke indsatsområder. Samtidig fungerer det som et godt kommunikationsværktøj mellem alle parter. Med de nedfældede handlingsplaner og det økonomiske incitament i baghovedet holdt vi fast og skiftede ikke fokus, siger Per Andersen, der i dag har et celletal på gns og en meget mere målrettet og økonomisk fokuseret strategi omkring yversundheden. Skal ændre adfærd Projektleder Dorte Marcussen, Landscentret, glæder sig over, at Kvægproduktion 2010 er med til løbende at skabe resultater hos den enkelte landmand. - Vi er tidligere blevet kritiseret for at køre projekter, der var for langsommelige og først havde nyt input til landmanden efter fire år. Her sker der noget hele tiden. Forløbet hos Per Andersen viser, at det handler om at sætte sig nogle mål og tidsfastsætte vejen mod målene. Ofte er vi alt for utålmodige, så landmand og rådgiver skal snakke tiltagene igennem, have tillid til hinanden og følge op. Og endelig give besked, hvis slagplanen pludselig ikke følges. Meget af det her handler om at ændre adfærd, og det er svært for mange. Men der kan være penge, gode arbejdsrutiner og stor tilfredshed at hente i den ændrede adfærd, understreger Dorte Marcussen. Nyhedsbrev Nr

8 Returneres ved varig adresseændring Dansk Landbrugsrådgivning Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Nyt fra Driftskontoret Studielandbrug er efter reorganisering af Dansk Kvæg tilknyttet Afdeling for Specialviden. I samme forbindelse er Peter Hviid Laursen flyttet til Afdeling for Rådgivning med henblik på at styrke implementering af værktøjer på centrene generelt. Peter vil derfor kun være tilknyttet Studielandbrug en del af tiden. Som følge af den omrokering er der truffet aftale med Kvægrådgivning Midt/Øst om samarbejde, så to af deres rådgivere bidrager med ressourcer på Driftskontoret. De to tilknyttede rådgivere er Thomas Ullner, Kvægrådgivning Midt/Øst, der til dagligt arbejder fra centret i Følle. Thomas har arbejdet med Studielandbrug siden Samarbejdet med Thomas begynder 1. maj. Dorte Lyngby Larsen, Kvægrådgivning Midt/Øst, der til dagligt arbejder fra centret i Paderup, har været beskæftiget med dataindsamling fra kvægbedrifterne i Randersområdet. Samarbejdet med Dorte begynder til sommer. Det er vores håb, at vi med denne konstruktion får et tættere samspil mellem dataindsamling til Studielandbrug og anvendelse af registreringerne i den daglige rådgivning. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Gårdrapporter 2004 Dataindsendelsen og godkendelse forløber fornuftigt. Der er dog stadig en række hængepartier, men vi begynder med gårdbesøg først i maj. Rækkefølgen er i forhold til de tilbagemeldinger, der er kommet fra koordinatorerne. Skemaer til opsamling af systemoplysninger udsendes umiddelbart inden besøget. Inden længe drager rådgivere og folk fra Driftskontoret ud i landet med gårdrapporter. Nyt projekt Der er pr. 1. maj startet nyt projekt: Udvikling og demonstration af inline-målinger på mælk. Projektet er et samarbejde med Lattec I/S. Der er startet to nye Studielandbrug i forbindelse med projektet. Det betyder også, at Vestjysk Landboforening er med som Studielandbrugscenter. Aflevering af Kvægdata for 1. periode 2005 Der afholdes som allerede annonceret workshop for dataansvarlige 14. juni 2005 i havestuen på Koldkærgård. Her bliver der mulighed for at justere og afstemme data sammen med ansatte fra Driftskontoret. Nogle dataansvarlige bruger kun programmerne et par gange om året og får dermed ikke den store rutine i at bruge dem. Derfor har det vist sig at være en god ide at bruge en koncentreret dag på at afstemme sammen og få svar på eventuelle spørgsmål. Nyhedsbrevet udkommer fire gange om året februar, maj, august og november. Nyhedsbrevet udgives af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Ideer og kommentarer kan mailes til studielandbrug@landscentret.dk