Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring"

Transkript

1 Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i 2014demonstreret forskellige former for individuelt konfigureret økonomistyring. Overordnet set kan man betragte økonomistyring som en fælles betegnelse for fire af grundelementerne i driftsøkonomien: planlægning, registrering, rapportering og kontrol. Og med denne definition kan man derfor også inkludere den daglige registrering af bedriftens produktionsresultat som fx mælkeydelse eller antal leverede grise. Den løbende økonomistyring består altså ikke kun af registrering af omkostningsbilag og fremsendelse af fakturaer, men er en kombination af styring af alle bedriftens indsatser, fordi de alle har en indflydelse på bedriftens økonomiske resultat. Projektet har beskæftiget sig med samtlige af de fire elementer, dog med hovedvægten på planlægning, rapportering og kontrol. Erfaringerne med aktiviteterne beskrives nedenfor. En individuelt tilpasset økonomistyring defineres her som en økonomistyring, der tager udgangspunkt i den enkelte landmands muligheder og problemstillinger. Men konfigureringen tager dog også udgangspunkt i de til rådighed værende metoder og værktøjer. Det betyder, at der i konfigureringen primært er taget udgangspunkt i, hvilke muligheder der er til stede i landmandens primære værktøjer, nemlig Ø90. Det har medført nogle begrænsninger i forhold til udvalgte problemstillinger, men det er forsøgt løst via individuelt tilpassede løsninger. Hvorfor er individuelle løsninger nødvendige? Som tidligere beskrevet i en række artikler på bl.a. LandbrugsInfo, er erfaringerne med en individuelt konfigureret økonomistyring særdeles positive for landmanden. Dette er gældende uanset hvilken type eller element af økonomistyring, der er valgt. Årsagen hertil skal primært findes i, at i takt med, at landmandens bedrift bliver mere og mere kompleks, og indsatserne bliver større og større, da vil en standardløsning indenfor økonomistyring ikke længere kunne dække landmandens behov for planlægning, styring, opfølgning og kontrol. En standardløsning vil ikke kunne give landmanden de nødvendige svar på resultaterne af de mange forskellige indsatser, der foretages i en moderne bedrift. Og landmanden vil ikke have mulighed for i tide at foretage de nødvendige, korrigerende handlinger, såfremt en eller flere af forudsætninger for opnåelse af periodens mål ændres. Forudsætninger for en individuelt tilpasset økonomistyring En nødvendig forudsætning for en individuelt tilpasset økonomistyring er, at der er foretaget en behovsafdækning hos landmanden. Under behovsafdækningen afklares flere forhold. Blandt andet hvilke primære mål der er defineret på bedriften. Skal der fx ske en ekstra indsats i stalden, eller er det marken, som ikke bidrager tilstrækkeligt? Er det afdragsprofilen, som er det primære problem, eller er der behov for en udvidelse af bedriften. I Budgetmatchen, hvor syv landmænd har arbejdet med individuel konfigureret 1

2 økonomistyring igennem et år, har alle deltagerne valgt at prioritere mellem 3-5 fokusområder, som der efterfølgende er blevet arbejdet med igennem budgetåret. Med udgangspunkt i de prioriterede fokusområder er der designet en individuelt konfigureret økonomistyring. I behovsafdækningen afdækkes desuden, hvilke barrierer og hvilke risici der kan være i forhold til at opnå de primære målsætninger. Kræver det en involvering af medarbejdere? Kræver det en større kredit i pengeinstituttet, eller bliver ledelsesopgaven væsentligt større? Der beskrives, hvilke interessenter der kan have indflydelse på konfigureringen af økonomistyringen; fx medarbejdere, kreditgivere, gårdråd eller bestyrelser. Skal interessenterne involveres løbende, eller skal de modtage en anden form for rapportering? Desuden afdækkes, hvilke metoder og værktøjer der med fordel kan anvendes på bedriften. Skal der udarbejdes manuelle skemaer? Hvordan kan medarbejdere involveres? Kan man arbejde med onlineløsninger, eller skal økonomistyringens registreringsdel ske fx på månedsbasis eller kvartalsvis? På baggrund af ovenstående udarbejdes der en plan for, hvordan økonomistyringen skal finde sted, såfremt man skal opnå de primære mål på bedriften. Former for individuel økonomistyring Projektet har primært beskæftiget sig med den del af økonomistyringen, som udgøres af budget og budgetopfølgningen. Det vil sige planlægning, opfølgning og rapportering. Registreringen udgør en vigtig del af økonomistyringen, og den del er også behandlet i projektet. Budgettet som individuelt konfigureret økonomistyring Allerede i den indledende budgetproces, hvor årets mål defineres, bør man udarbejde en økonomistyring, der er tilpasset budgettets mål. Erfaringerne fra Budgetmatchen er, at det er i denne fase, at grundstenene for sandsynligheden for opnåelse af årets budgetterede mål lægges. Med udgangspunkt i bedriftens udvalgte fokusområder nedbrydes målet for hvert fokusområde i indsatser. I figuren nedenfor er vist et eksempel, hvor målet er defineret som et dækningsbidrag per ko på XX %. Et Business Check har vist, at den pågældende landmand har et DB i den lave ende. Derefter har landmanden og rådgiverne konkluderet, at den primære årsag til det lave DB skal findes i foderomkostningerne. Derfor skal der i budgetåret fokuseres på at reducere disse omkostninger. Figuren viser, at der bliver tre forskellige indsatser: der skal gøres noget i marken, kvaliteten skal hæves, og omkostningerne til indkøbt foder skal styres. 2

3 Øge dækningsbidrag pr. ko med XX % Primært mål er at reducere omkostningerne til foder Øget udbytte i marken - mål ZZ Bedre fordøjelighed på grovfoder - mål XX Lavere foderomkostninger - mål YY Månedlige tavlemøder med fodermester Udarbejd slætstrategi Månedlig opgørelse af grovfoderforbrug Brovægt indkøbes Daglig registrering i foderskema Udbytter måles løbende Skemaer afleveres til budgetkontrol Budgetopfølgning på opnået dækningsbidrag pr. ko Økonomistyringen kommer i dette tilfælde til at bestå af dels de daglige registreringer af foderforbruget, målingerne af udbytte, men også af de månedlige tavlemøder med fodermesteren hvor månedens forbrug af foder og opnået ydelse gennemgås. Desuden følger budgetopfølgningen som den sidste del af økonomistyringen i dette forløb. Her er de løbende registreringer omsat til økonomisk værdi og kan måles mod den budgetterede værdi for perioden. Som figuren viser, vil der være et behov for på månedsbasis at have nogle informationer, som kan videregives til fodermesteren på tavlemøderne. Afhængig af fodermesterens motivationsfaktor kan informationerne være et beløb i kroner, en %-vis ændring i forhold til foregående periode eller fx antal EKM. Økonomistyring via nøgletal Styring via nøgletal har været demonstreret på forskellig vis i projektet. Formålet med nøgletallene: Med en operationalisering af budgettets målsætninger ned i nøgletal får man en mulighed for at have et konstant overblik over sin bedrifts status, og man får mulighed for løbende at styre sin bedrift mod de budgetterede mål. Dermed får man også en mulighed for at agere i tide, såfremt der skulle opstå forhindringer eller ændringer i budgettets forudsætninger. Tidshorisont for opfølgning på nøgletal: Landmændene, der arbejdede med løbende opfølgning på nøgletallene, oplevede en stor fremgang i deres resultater. 3

4 Årsagen hertil angives af landmændene at være, at de netop havde fokus på særligt prioriterede mål. De havde ikke en lang række forskellige områder, som de skulle følge, men i stedet 3-5 udvalgte fokusområder, som blev brudt ned til delmål (nøgletal), der kunne omsættes til konkrete handlinger i stald, i mark og på kontoret. Landmanden blev således i stand til at arbejde fokuseret med enkelte, men vigtige områder, og landmanden blev i stand til at omsætte budgettet til konkrete mål, som medarbejderne kunne involveres i. Dermed blev der skabt et større ejerskab til budgettet hos landmandens medarbejdere. Herefter blev opgaven for landmanden at følge udviklingen i nøgletallene. Den løbende opfølgning kunne være daglig, ugentlig eller maksimalt per måned. Især de produktionstekniske nøgletal er forholdsvis nemme at følge på daglig eller ugentlig basis, hvorimod de økonomiske nøgletal kan være vanskeligere at følge på mindre end månedsbasis. Landmænd, der arbejder med løbende bogføring og økonomistyring, har dog en mulighed for at følge de økonomiske nøgletal langt tættere end med månedsvis interval. Hvilke nøgletal blev udvalgt? De syv landmænd havde forskellige udfordringer, muligheder og begrænsninger, og de havde forskellige styrker. Derfor varierede målsætningerne i budgettet og dermed også fokusområderne. Men der var nogle fælles fokusområder, som alle syv landmænd adresserede. Økonomiske nøgletal Nøgletal for mark Nøgletal for stald DB pr. ko Vedligehold Maskinstation Restbeløb kr/kg EKM Mælk leveret kr. Opnået FEN Kvalitet Grovfoder % Beholdninger Dødelighed Mælkeproduktion Antal kælvninger Nogle af Budgetmatchens deltagere involverende medarbejderne i de udvalgte nøgletal ved at vise mål og resultater for nøgletallene løbende på en tavle i stalden. Det virkede motiverende både på medarbejdere og landmænd at kunne se udviklingen henimod årets mål. En landmand udtrykker, at det er sjovere for både landmand og medarbejder at arbejde i stalden, når man samtidig kan se udviklingen på tavlen. Enkelte landmænd involverede også medarbejderne i fremdriften på de økonomiske nøgletal. Erfaringerne er her, at medarbejderne i stald og mark generelt motiveres mere af nøgletal, hvor de umiddelbart kan gøre en forskel, som kan ses straks eller på kort tid fremfor nøgletal, der kun ændres langsomt eller med små intervaller. 4

5 En landmand udtrykker det på den måde, at der skal være sport i at kunne påvirke nøgletallene. Han vil derfor fremover kun involvere medarbejderne i nøgletal for mark og stald. Det virker mest motiverende på medarbejderne. Nøgletal for kapacitetsomkostninger og foderomkostninger er ikke interessante for medarbejderne. De har ikke en fornemmelse af at kunne påvirke nøgletallene. Derimod virker nøgletal for ydelse, dødelighed og reproduktion motiverende. Læringspunkter for landmanden og rådgivere Arbejdet med identifikation af nøgletal og løbende styring via nøgletal har været interessant. Det har givet særdeles gode resultater både i produktionen og på landmandens bundlinje. Det har givet landmanden indsigt i, at der er store muligheder for selv at kunne påvirke bedriftens resultater. Medarbejderne har været involveret på en ny måde, og det har medført øget engagement og dermed bedre resultater. Erfaringerne er, at de produktionstekniske nøgletal er langt de nemmeste at følge og styre. Så meget desto vigtigere er det derfor, at landmand og rådgiver i fællesskab får udpeget de kritiske produktionstekniske nøgletal, som virkelig er drivere for bedriftens resultat. Men det er også landmandens erfaring, at hans eget kendskab til sammenhængen mellem indsatser og afledte resultater er blevet væsentlig øget ved at arbejde med nøgletal. Resultater som følge af individuelt konfigureret økonomistyring De positive effekter som følge af en målrettet og individuelt konfigureret økonomistyring er dokumenteret blandt andet via indsatserne i Budgetmatchen. Som følge af en tilpasset økonomistyring, hvor mål er blevet omsat til individuelle handlingsplaner på bedriftens forskellige hovedområder, fx handlingsplaner for mark, stald og medarbejderinvolvering, har alle syv deltagende landmænd opnået positive resultater på de udvalgte områder. Det skyldes ikke alene, at der er udarbejdet handlingsplaner, der modsvarer budgettets målsætninger, men i høj grad også, at der løbende er blevet fulgt op på handlingsplanerne. Budgettet er således et udtryk for, hvor bedriften ønsker at bevæge sig hen, og handlingsplanerne er nu en beskrivelse af, hvordan landmanden når derhen. Altså hvad gør vi i hverdagen og hvordan følger vi op på, at vores daglige aktiviteter er i overensstemmelse med budgettets retning og mål. Erfaringerne er, at især handlingsplanerne har været det afgørende for landmandens resultater. Altså den løbende økonomistyring. 5

6 Erfaringerne fra Budgetmatchen omfatter også rapporteringen. Indledningsvis var budgettet anvendt primært som en opgave, der skulle løses af hensyn til landmandens kreditgivere. Derfor blev budgettet typisk en rapport, der udelukkende tilgodeså kreditgiver, og som ikke kunne anvendes af landmanden som en del af landmandens økonomistyring. Men rapporteringsdelen er særdeles vigtig for den løbende økonomistyring, og det er derfor afgørende, at landmanden kan forstå budgettet, og at han kan anvende budgetopfølgningerne som et styringsredskab. Derfor skal budget og især budgetopfølgningerne udarbejdes på en måde, så landmanden har mulighed for at få det nødvendige overblik over bedriftens status på opgørelsestidspunktet. Rapporteringshyppighed og layout bliver derfor vigtig. Langt de fleste deltagere i Budgetmatchen fulgte resultaterne af deres indsatser i produktionen enten på ugentlig eller månedsniveau. Det gjaldt fx dødelighed i stalden, mælkeydelse etc. De økonomiske resultater blev fulgt op per kvartal via en budgetopfølgning. Afhængig af landmandens ønske blev opfølgningernes layout besluttet. En del af landmændene foretrak tal, mens andre foretrak grafer eller søjlediagrammer. Nogle foretrak farver (rød, gul, grøn), og andre foretrak konkrete skemaer med periodens opnåede resultater. Et helt konkret eksempel var en landmand, der tidligere havde modtaget en lang række tal og opgørelser fra sin rådgiver. Landmanden, der betaler for budget og budgetopfølgningen, havde aldrig forstået det omfangsrige talmateriale. Men da tallene i stedet blev omsat til grafer og søjler, blev resultaterne langt mere forståelige og dermed muligt for landmanden at arbejde videre med. Økonomistyringens interessenter Som nævnt tidligere, skal den optimalt konfigurerede økonomistyring også tage hensyn til eventuelt eksterne interessenter. De kan fx bestå af landmandens kreditgivere eller landmandens medarbejdere. Det er indlysende, at såfremt landmandens kreditgivere stiller krav om kvartalsvis opfølgning, så skal økonomistyringen tilrettelægges, så der kan rapporteres kvartalsvis. Men mest væsentligt er det, at indholdet i rapporteringen er tilpasset målgruppen. Det betyder, at såfremt landmanden forudsætter, at bedriftens medarbejdere skal deltage i den løbende økonomistyring og også involveres i resultaterne, så skal formidlingen (rapporteringen) være tilpasset medarbejderne og deres interesse- og ansvarsområder. Og det samme gælder landmandens kreditgivere. Pengeinstitutterne har tilkendegivet, at de i et budget fx har fokus på nogle udvalgte nøgletal, som de vurderer landmanden på. Derfor kan man med fordel tages udgangspunkt i disse nøgletal og indarbejde dem i budgettet. Erfaringerne med at tilpasse indholdet i rapporteringen til målgruppen, hvad enten det er landmanden, bedriftens medarbejdere eller pengeinstituttet, er særdeles gode. Erfaringerne viser, at jo bedre man er til at målrette indholdet i forhold til modtager, jo mere effektivt fungerer økonomistyringen. En rapportering tilpasset pengeinstituttet giver alt andet lige en bedre dialog med pengeinstituttet. 6

7 Perspektivering En repræsentant for Nordea har fulgt projektdeltagernes arbejde med individuelt konfigureret økonomistyring igennem hele året. Pengeinstituttets repræsentant konkluderede, at de afsluttende resultater var af særdeles høj kvalitet. Desuden var hans konklusion, at såfremt flere landmænd begyndte at arbejde med individuelt tilpasset økonomistyring og samtidig anvendte økonomistyringens redskaber så som budget og budgetopfølgning som aktivt styringsredskab, da ville landmandens resultater dels kunne forbedres væsentligt og dels ville landmandens dialog med kreditgiver være anderledes positiv. Man kan derfor konkludere, at den individuelt konfigurerede økonomistyring har flere positive effekter. Den primære effekt sker hos landmanden, hvor sandsynligheden for opnåelse af budgetterede resultater hæves væsentligt. Den sekundære effekt opstår i samarbejdet mellem landmanden og dennes kreditgiver. Resultaterne af den individuelt konfigurerede økonomistyring kan medføre, at kreditgivers vurdering af landmandens evner som virksomhedsleder påvirkes i positiv retning. Og dette kan medføre en mere positiv rating af landmandens engagement. Individuelt konfigureret økonomistyring er velegnet for mange landmænd. Og især for landmænd, der ønsker eller har behov for forandringer på bedriften. En økonomistyring kan antage mange former, og kan bestå af væsentlige ændringer i bedriftens processer. Men det kan også være ganske få processer eller enkle værktøjer som bliver taget i brug. Det vigtige element består i, at de valgte metoder og værktøjer tager udgangspunkt i den enkelte landmands behov. Graden af succes med en individuelt konfigureret økonomistyring er i høj grad afhængig af landmandens vilje til at anvende økonomistyringen aktivt. Dermed er der også i sagens natur en række landmænd, for hvem en ekstra omkostning til individuelt konfigureret økonomistyring vil være uden værdi. 7

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER

KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det

Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi

Læs mere

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Formålet med denne rapport er at give en kortfattet opsummering af de vigtigste resultater på baggrund af landmændenes diskussioner i fokusgruppen.

Formålet med denne rapport er at give en kortfattet opsummering af de vigtigste resultater på baggrund af landmændenes diskussioner i fokusgruppen. Konklusion Repræsentanter for banker og realkredit var meget positive over for Risikohjulet, og de ønskede, at regnskab, budget, dynamisk strategi og Risikohjulet blev knyttet tættere sammen i forbindelse

Læs mere

Gårdbestyrelsens rolle i ledelsen af virksomheden Ledelse af forandring

Gårdbestyrelsens rolle i ledelsen af virksomheden Ledelse af forandring Gårdbestyrelsens rolle i ledelsen af virksomheden Ledelse af forandring Årsmøde for svineproducenter den 26. februar 2014 Torben Flinch virksomhedsrådgiver Disposition 1) Virksomhedslederens opgaver 2)

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Etableringsaften. Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen

Etableringsaften. Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen Etableringsaften Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts 2017 1 Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen 2 1 Alle investeringer er forbundet med risiko Forventet afkast Risikopræmie

Læs mere

Grundlæggende oplysninger

Grundlæggende oplysninger Side 1 af 9 Formålet med denne undersøgelse er at få belyst anvendelse af økonomi-, ressource- og risikostyring i landbruget: Hvilke værktøjer og procedurer anvendes, og hvilket udbytte har du som landmand?

Læs mere

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb

Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Projekt Virksomhedsrådgivning

Projekt Virksomhedsrådgivning Projekt Virksomhedsrådgivning Jakob Lave Udviklingschef 2... 19. juni 2012 1 VIRKSOMHEDSRÅDGIVNING OVERORDNEDE MÅL Landmanden er på vej gennem en udvikling fra: bonde landmand driftsleder virksomhedsleder

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Grovfoderskolen så meget giver det

Grovfoderskolen så meget giver det Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

DYNAMISK STRATEGI SOM GRUNDLAG FOR LEDELSE

DYNAMISK STRATEGI SOM GRUNDLAG FOR LEDELSE Plantekongres d. 20. januar 2016 Rasmus Dresen - Ejer af Holgersminde William S. Andersen - Specialkonsulent SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse DYNAMISK STRATEGI SOM GRUNDLAG FOR LEDELSE FRA DAGLIG LEDER

Læs mere

Visuel Ledelse i udviklingsprojekter

Visuel Ledelse i udviklingsprojekter Visuel Ledelse 23. nov. 10 Visuel Ledelse i udviklingsprojekter Visuel planlægning og styring af udviklingsprojekter Visuelle midler Lean i udviklingsafdelingen Lean i mødekulturen Etablering af fælles

Læs mere

Få budgettet ind under huden

Få budgettet ind under huden Få budgettet ind under huden Dansk Kvæg Kongres 2010 Tirsdag den 2. marts 2010 Mogens Børsting 2272 4716 Anders Møller 9615 3069 Familien Børsting i Nordsalling Mogens 36 år. Kirsten sygeplejerske og farmsekretær.

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Ø90 Konference 08.12.2011

Ø90 Konference 08.12.2011 Konference 08.12.2011 Resultat fra workshop: Hvordan udnytter vi produkt-porteføljen optimalt overfor: Deltidslandmænd: Overblik over likviditet Skatteoptimering Overblik over samlet økonomi for bedriften

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?

Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes? Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag

Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Tema 11 Omsæt strategi til handling Gårdejer Per Andersen Skive Økonomiudvalg De seje køer på Siggaard Siggaard Lidt gård historie Min farfar købte gården i

Læs mere

Økonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL

Økonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Økonomistyring Brug dit regnskab offensivt V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Hvem er vi? Hvad får I med herfra? Et overblik over de aktuelle muligheder, der er indenfor professionel økonomistyring

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

DI version 2015-01-13. 5S og Flow. Ledelsens vejledning. 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6

DI version 2015-01-13. 5S og Flow. Ledelsens vejledning. 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 DI version 2015-01-13 5S og Flow 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion. For filer i formatet

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Beskrivelse af nusituation og ideel proces ved gennemførelse af sammenhængende produktionsog økonomistyring (SPØS)

Beskrivelse af nusituation og ideel proces ved gennemførelse af sammenhængende produktionsog økonomistyring (SPØS) Projekt 7485, Økonomi, ressource og risikostyring Beskrivelse af nusituation og ideel proces ved gennemførelse af sammenhængende produktionsog økonomistyring (SPØS) Introduktion til dokumentet... 3 Den

Læs mere

Samarbejde giver højere indtjening

Samarbejde giver højere indtjening Samarbejde giver højere indtjening V/ landskonsulent Arne Oksen, Landscentret, Økonomi og Jura Kvægbrug på andre måder - Samarbejde giver højere indtjening Hvorfor samarbejde? Former for samarbejde Omfang

Læs mere

Risiko-regneark Planteproduktion

Risiko-regneark Planteproduktion Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING

24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING 24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Virksomhedsledelse. Willy Møller og Henrik Eeg Knudsen 8. februar 2016

Virksomhedsledelse. Willy Møller og Henrik Eeg Knudsen 8. februar 2016 Virksomhedsledelse Willy Møller og Henrik Eeg Knudsen 1 Virksomhedsledelse Elementer i god virksomhedsledelse Strategi Økonomi Personaleledelse Sætter sig for bordenden 2 Agri Nord Kongres 2016 Virksomhedsledelse

Læs mere

Hvordan kan en budgetproces forløbe?

Hvordan kan en budgetproces forløbe? Hvordan kan en budgetproces forløbe? Temadag om budgetlægning 2010 Mandag den 7. september 2009 Koldkærgård Anders Møller 9615 3069 Baggrund Koholdet har besluttet, at arbejdsprocesserne i forbindelse

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Nøgletal i rådgivningen

Nøgletal i rådgivningen Nøgletal i rådgivningen Version 1. Lene Bruun Siriwadhananuraks 1 Indhold Indledning... 3 Produktionsstyring... 6 Svin... 7 Fravænnede pr. kuld (sohold)... 7 Kuld pr. årsso (sohold)... 8 FEsv pr. kg tilvækst

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

SAS Standardarbejde i Administration og Service

SAS Standardarbejde i Administration og Service DI-version 2014-12-17 SAS Standardarbejde i Administration og Service Alle rettigheder tilhører DI 2-5-4 - SAS - Ledelsens Vejledning - 2014-12-17 side 1 af 8 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Hvordan kan ledelsesfokus øge overlevelsen i farestalden Chefkonsulent Merete L. Andersen Svinerådgiver Inga Riber Leder du dine medarbejdere? - Eller leder de efter dig? God ledelse

Læs mere

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab

Læs mere

Budget et vigtigt styringsredskab

Budget et vigtigt styringsredskab Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,

Læs mere

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION Tips og tricks, PattegriseLIV Keld Sommer, svine og byggerådgiver PattegriseLIV Totaldødelighed maks. 20 % i 2020 Landsgennemsnit 2014: 21,9 %(200924,2%) Gefion gns. Lige

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning

Dansk Landbrugsrådgivning AMS - en sund investering eller en ekstra omkostning? Martin Wegge Landscentret Dansk Kvæg Hans Fink Pedersen Landscentret Økonomi og Jura Er der penge i robotmalkning? JA! Og der er lige så stor forskel

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Økonomistyring. Den individuelle tilgang

Økonomistyring. Den individuelle tilgang Økonomistyring Den individuelle tilgang Ude eller hjemme DLBR tilbyder en lang række produkter indenfor økonomistyring. Produkter, som enten tilbydes hos DLBR-rådgivningsvirksomheden eller som et onlineprodukt.

Læs mere

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer

Læs mere

PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE?

PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE? PRODUKTION AF VÆKSTDYR - HVAD GØR DE BEDSTE? Kent Lisby Jakobsen, Smedshauge Nikolaj Kleis Nielsen, Innovation Foredrag nr. 15, Herning 25. oktober 2016 AGENDA Baggrund Økonomiske betragtninger 10 udvalgte

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd. 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL

Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd. 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL Møde med bank, realkredit eller investorer Have din egen dagsorden Være klædt på - vær

Læs mere

Helhedsorienteret Risikostyring

Helhedsorienteret Risikostyring Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen Fokus på forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen FOKUS PÅ FORBEDRINGER Denne guide hjælper jer i gang med at skabe fokus på forbedringer. For at få succes med

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER

KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Sådan skriver du en god ledelsesberetning

Sådan skriver du en god ledelsesberetning Sådan skriver du en god ledelsesberetning Øvelse gør mester, når det handler om at skrive ledelsesberetninger. Men hvad indeholder en god ledelsesberetning, og hvad er formålet med den? Se eksempler og

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

FRA DAGLIG LEDER TIL VIRKSOMHEDSLEDER DYNAMISK STRATEGI

FRA DAGLIG LEDER TIL VIRKSOMHEDSLEDER DYNAMISK STRATEGI Svinekongres d. 21. oktober 2015 Rasmus Dresen - Ejer af Holgersminde William S. Andersen - Specialkonsulent SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse FRA DAGLIG LEDER TIL VIRKSOMHEDSLEDER DYNAMISK STRATEGI FRA

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere