Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring
|
|
- Bodil Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i 2014demonstreret forskellige former for individuelt konfigureret økonomistyring. Overordnet set kan man betragte økonomistyring som en fælles betegnelse for fire af grundelementerne i driftsøkonomien: planlægning, registrering, rapportering og kontrol. Og med denne definition kan man derfor også inkludere den daglige registrering af bedriftens produktionsresultat som fx mælkeydelse eller antal leverede grise. Den løbende økonomistyring består altså ikke kun af registrering af omkostningsbilag og fremsendelse af fakturaer, men er en kombination af styring af alle bedriftens indsatser, fordi de alle har en indflydelse på bedriftens økonomiske resultat. Projektet har beskæftiget sig med samtlige af de fire elementer, dog med hovedvægten på planlægning, rapportering og kontrol. Erfaringerne med aktiviteterne beskrives nedenfor. En individuelt tilpasset økonomistyring defineres her som en økonomistyring, der tager udgangspunkt i den enkelte landmands muligheder og problemstillinger. Men konfigureringen tager dog også udgangspunkt i de til rådighed værende metoder og værktøjer. Det betyder, at der i konfigureringen primært er taget udgangspunkt i, hvilke muligheder der er til stede i landmandens primære værktøjer, nemlig Ø90. Det har medført nogle begrænsninger i forhold til udvalgte problemstillinger, men det er forsøgt løst via individuelt tilpassede løsninger. Hvorfor er individuelle løsninger nødvendige? Som tidligere beskrevet i en række artikler på bl.a. LandbrugsInfo, er erfaringerne med en individuelt konfigureret økonomistyring særdeles positive for landmanden. Dette er gældende uanset hvilken type eller element af økonomistyring, der er valgt. Årsagen hertil skal primært findes i, at i takt med, at landmandens bedrift bliver mere og mere kompleks, og indsatserne bliver større og større, da vil en standardløsning indenfor økonomistyring ikke længere kunne dække landmandens behov for planlægning, styring, opfølgning og kontrol. En standardløsning vil ikke kunne give landmanden de nødvendige svar på resultaterne af de mange forskellige indsatser, der foretages i en moderne bedrift. Og landmanden vil ikke have mulighed for i tide at foretage de nødvendige, korrigerende handlinger, såfremt en eller flere af forudsætninger for opnåelse af periodens mål ændres. Forudsætninger for en individuelt tilpasset økonomistyring En nødvendig forudsætning for en individuelt tilpasset økonomistyring er, at der er foretaget en behovsafdækning hos landmanden. Under behovsafdækningen afklares flere forhold. Blandt andet hvilke primære mål der er defineret på bedriften. Skal der fx ske en ekstra indsats i stalden, eller er det marken, som ikke bidrager tilstrækkeligt? Er det afdragsprofilen, som er det primære problem, eller er der behov for en udvidelse af bedriften. I Budgetmatchen, hvor syv landmænd har arbejdet med individuel konfigureret 1
2 økonomistyring igennem et år, har alle deltagerne valgt at prioritere mellem 3-5 fokusområder, som der efterfølgende er blevet arbejdet med igennem budgetåret. Med udgangspunkt i de prioriterede fokusområder er der designet en individuelt konfigureret økonomistyring. I behovsafdækningen afdækkes desuden, hvilke barrierer og hvilke risici der kan være i forhold til at opnå de primære målsætninger. Kræver det en involvering af medarbejdere? Kræver det en større kredit i pengeinstituttet, eller bliver ledelsesopgaven væsentligt større? Der beskrives, hvilke interessenter der kan have indflydelse på konfigureringen af økonomistyringen; fx medarbejdere, kreditgivere, gårdråd eller bestyrelser. Skal interessenterne involveres løbende, eller skal de modtage en anden form for rapportering? Desuden afdækkes, hvilke metoder og værktøjer der med fordel kan anvendes på bedriften. Skal der udarbejdes manuelle skemaer? Hvordan kan medarbejdere involveres? Kan man arbejde med onlineløsninger, eller skal økonomistyringens registreringsdel ske fx på månedsbasis eller kvartalsvis? På baggrund af ovenstående udarbejdes der en plan for, hvordan økonomistyringen skal finde sted, såfremt man skal opnå de primære mål på bedriften. Former for individuel økonomistyring Projektet har primært beskæftiget sig med den del af økonomistyringen, som udgøres af budget og budgetopfølgningen. Det vil sige planlægning, opfølgning og rapportering. Registreringen udgør en vigtig del af økonomistyringen, og den del er også behandlet i projektet. Budgettet som individuelt konfigureret økonomistyring Allerede i den indledende budgetproces, hvor årets mål defineres, bør man udarbejde en økonomistyring, der er tilpasset budgettets mål. Erfaringerne fra Budgetmatchen er, at det er i denne fase, at grundstenene for sandsynligheden for opnåelse af årets budgetterede mål lægges. Med udgangspunkt i bedriftens udvalgte fokusområder nedbrydes målet for hvert fokusområde i indsatser. I figuren nedenfor er vist et eksempel, hvor målet er defineret som et dækningsbidrag per ko på XX %. Et Business Check har vist, at den pågældende landmand har et DB i den lave ende. Derefter har landmanden og rådgiverne konkluderet, at den primære årsag til det lave DB skal findes i foderomkostningerne. Derfor skal der i budgetåret fokuseres på at reducere disse omkostninger. Figuren viser, at der bliver tre forskellige indsatser: der skal gøres noget i marken, kvaliteten skal hæves, og omkostningerne til indkøbt foder skal styres. 2
3 Øge dækningsbidrag pr. ko med XX % Primært mål er at reducere omkostningerne til foder Øget udbytte i marken - mål ZZ Bedre fordøjelighed på grovfoder - mål XX Lavere foderomkostninger - mål YY Månedlige tavlemøder med fodermester Udarbejd slætstrategi Månedlig opgørelse af grovfoderforbrug Brovægt indkøbes Daglig registrering i foderskema Udbytter måles løbende Skemaer afleveres til budgetkontrol Budgetopfølgning på opnået dækningsbidrag pr. ko Økonomistyringen kommer i dette tilfælde til at bestå af dels de daglige registreringer af foderforbruget, målingerne af udbytte, men også af de månedlige tavlemøder med fodermesteren hvor månedens forbrug af foder og opnået ydelse gennemgås. Desuden følger budgetopfølgningen som den sidste del af økonomistyringen i dette forløb. Her er de løbende registreringer omsat til økonomisk værdi og kan måles mod den budgetterede værdi for perioden. Som figuren viser, vil der være et behov for på månedsbasis at have nogle informationer, som kan videregives til fodermesteren på tavlemøderne. Afhængig af fodermesterens motivationsfaktor kan informationerne være et beløb i kroner, en %-vis ændring i forhold til foregående periode eller fx antal EKM. Økonomistyring via nøgletal Styring via nøgletal har været demonstreret på forskellig vis i projektet. Formålet med nøgletallene: Med en operationalisering af budgettets målsætninger ned i nøgletal får man en mulighed for at have et konstant overblik over sin bedrifts status, og man får mulighed for løbende at styre sin bedrift mod de budgetterede mål. Dermed får man også en mulighed for at agere i tide, såfremt der skulle opstå forhindringer eller ændringer i budgettets forudsætninger. Tidshorisont for opfølgning på nøgletal: Landmændene, der arbejdede med løbende opfølgning på nøgletallene, oplevede en stor fremgang i deres resultater. 3
4 Årsagen hertil angives af landmændene at være, at de netop havde fokus på særligt prioriterede mål. De havde ikke en lang række forskellige områder, som de skulle følge, men i stedet 3-5 udvalgte fokusområder, som blev brudt ned til delmål (nøgletal), der kunne omsættes til konkrete handlinger i stald, i mark og på kontoret. Landmanden blev således i stand til at arbejde fokuseret med enkelte, men vigtige områder, og landmanden blev i stand til at omsætte budgettet til konkrete mål, som medarbejderne kunne involveres i. Dermed blev der skabt et større ejerskab til budgettet hos landmandens medarbejdere. Herefter blev opgaven for landmanden at følge udviklingen i nøgletallene. Den løbende opfølgning kunne være daglig, ugentlig eller maksimalt per måned. Især de produktionstekniske nøgletal er forholdsvis nemme at følge på daglig eller ugentlig basis, hvorimod de økonomiske nøgletal kan være vanskeligere at følge på mindre end månedsbasis. Landmænd, der arbejder med løbende bogføring og økonomistyring, har dog en mulighed for at følge de økonomiske nøgletal langt tættere end med månedsvis interval. Hvilke nøgletal blev udvalgt? De syv landmænd havde forskellige udfordringer, muligheder og begrænsninger, og de havde forskellige styrker. Derfor varierede målsætningerne i budgettet og dermed også fokusområderne. Men der var nogle fælles fokusområder, som alle syv landmænd adresserede. Økonomiske nøgletal Nøgletal for mark Nøgletal for stald DB pr. ko Vedligehold Maskinstation Restbeløb kr/kg EKM Mælk leveret kr. Opnået FEN Kvalitet Grovfoder % Beholdninger Dødelighed Mælkeproduktion Antal kælvninger Nogle af Budgetmatchens deltagere involverende medarbejderne i de udvalgte nøgletal ved at vise mål og resultater for nøgletallene løbende på en tavle i stalden. Det virkede motiverende både på medarbejdere og landmænd at kunne se udviklingen henimod årets mål. En landmand udtrykker, at det er sjovere for både landmand og medarbejder at arbejde i stalden, når man samtidig kan se udviklingen på tavlen. Enkelte landmænd involverede også medarbejderne i fremdriften på de økonomiske nøgletal. Erfaringerne er her, at medarbejderne i stald og mark generelt motiveres mere af nøgletal, hvor de umiddelbart kan gøre en forskel, som kan ses straks eller på kort tid fremfor nøgletal, der kun ændres langsomt eller med små intervaller. 4
5 En landmand udtrykker det på den måde, at der skal være sport i at kunne påvirke nøgletallene. Han vil derfor fremover kun involvere medarbejderne i nøgletal for mark og stald. Det virker mest motiverende på medarbejderne. Nøgletal for kapacitetsomkostninger og foderomkostninger er ikke interessante for medarbejderne. De har ikke en fornemmelse af at kunne påvirke nøgletallene. Derimod virker nøgletal for ydelse, dødelighed og reproduktion motiverende. Læringspunkter for landmanden og rådgivere Arbejdet med identifikation af nøgletal og løbende styring via nøgletal har været interessant. Det har givet særdeles gode resultater både i produktionen og på landmandens bundlinje. Det har givet landmanden indsigt i, at der er store muligheder for selv at kunne påvirke bedriftens resultater. Medarbejderne har været involveret på en ny måde, og det har medført øget engagement og dermed bedre resultater. Erfaringerne er, at de produktionstekniske nøgletal er langt de nemmeste at følge og styre. Så meget desto vigtigere er det derfor, at landmand og rådgiver i fællesskab får udpeget de kritiske produktionstekniske nøgletal, som virkelig er drivere for bedriftens resultat. Men det er også landmandens erfaring, at hans eget kendskab til sammenhængen mellem indsatser og afledte resultater er blevet væsentlig øget ved at arbejde med nøgletal. Resultater som følge af individuelt konfigureret økonomistyring De positive effekter som følge af en målrettet og individuelt konfigureret økonomistyring er dokumenteret blandt andet via indsatserne i Budgetmatchen. Som følge af en tilpasset økonomistyring, hvor mål er blevet omsat til individuelle handlingsplaner på bedriftens forskellige hovedområder, fx handlingsplaner for mark, stald og medarbejderinvolvering, har alle syv deltagende landmænd opnået positive resultater på de udvalgte områder. Det skyldes ikke alene, at der er udarbejdet handlingsplaner, der modsvarer budgettets målsætninger, men i høj grad også, at der løbende er blevet fulgt op på handlingsplanerne. Budgettet er således et udtryk for, hvor bedriften ønsker at bevæge sig hen, og handlingsplanerne er nu en beskrivelse af, hvordan landmanden når derhen. Altså hvad gør vi i hverdagen og hvordan følger vi op på, at vores daglige aktiviteter er i overensstemmelse med budgettets retning og mål. Erfaringerne er, at især handlingsplanerne har været det afgørende for landmandens resultater. Altså den løbende økonomistyring. 5
6 Erfaringerne fra Budgetmatchen omfatter også rapporteringen. Indledningsvis var budgettet anvendt primært som en opgave, der skulle løses af hensyn til landmandens kreditgivere. Derfor blev budgettet typisk en rapport, der udelukkende tilgodeså kreditgiver, og som ikke kunne anvendes af landmanden som en del af landmandens økonomistyring. Men rapporteringsdelen er særdeles vigtig for den løbende økonomistyring, og det er derfor afgørende, at landmanden kan forstå budgettet, og at han kan anvende budgetopfølgningerne som et styringsredskab. Derfor skal budget og især budgetopfølgningerne udarbejdes på en måde, så landmanden har mulighed for at få det nødvendige overblik over bedriftens status på opgørelsestidspunktet. Rapporteringshyppighed og layout bliver derfor vigtig. Langt de fleste deltagere i Budgetmatchen fulgte resultaterne af deres indsatser i produktionen enten på ugentlig eller månedsniveau. Det gjaldt fx dødelighed i stalden, mælkeydelse etc. De økonomiske resultater blev fulgt op per kvartal via en budgetopfølgning. Afhængig af landmandens ønske blev opfølgningernes layout besluttet. En del af landmændene foretrak tal, mens andre foretrak grafer eller søjlediagrammer. Nogle foretrak farver (rød, gul, grøn), og andre foretrak konkrete skemaer med periodens opnåede resultater. Et helt konkret eksempel var en landmand, der tidligere havde modtaget en lang række tal og opgørelser fra sin rådgiver. Landmanden, der betaler for budget og budgetopfølgningen, havde aldrig forstået det omfangsrige talmateriale. Men da tallene i stedet blev omsat til grafer og søjler, blev resultaterne langt mere forståelige og dermed muligt for landmanden at arbejde videre med. Økonomistyringens interessenter Som nævnt tidligere, skal den optimalt konfigurerede økonomistyring også tage hensyn til eventuelt eksterne interessenter. De kan fx bestå af landmandens kreditgivere eller landmandens medarbejdere. Det er indlysende, at såfremt landmandens kreditgivere stiller krav om kvartalsvis opfølgning, så skal økonomistyringen tilrettelægges, så der kan rapporteres kvartalsvis. Men mest væsentligt er det, at indholdet i rapporteringen er tilpasset målgruppen. Det betyder, at såfremt landmanden forudsætter, at bedriftens medarbejdere skal deltage i den løbende økonomistyring og også involveres i resultaterne, så skal formidlingen (rapporteringen) være tilpasset medarbejderne og deres interesse- og ansvarsområder. Og det samme gælder landmandens kreditgivere. Pengeinstitutterne har tilkendegivet, at de i et budget fx har fokus på nogle udvalgte nøgletal, som de vurderer landmanden på. Derfor kan man med fordel tages udgangspunkt i disse nøgletal og indarbejde dem i budgettet. Erfaringerne med at tilpasse indholdet i rapporteringen til målgruppen, hvad enten det er landmanden, bedriftens medarbejdere eller pengeinstituttet, er særdeles gode. Erfaringerne viser, at jo bedre man er til at målrette indholdet i forhold til modtager, jo mere effektivt fungerer økonomistyringen. En rapportering tilpasset pengeinstituttet giver alt andet lige en bedre dialog med pengeinstituttet. 6
7 Perspektivering En repræsentant for Nordea har fulgt projektdeltagernes arbejde med individuelt konfigureret økonomistyring igennem hele året. Pengeinstituttets repræsentant konkluderede, at de afsluttende resultater var af særdeles høj kvalitet. Desuden var hans konklusion, at såfremt flere landmænd begyndte at arbejde med individuelt tilpasset økonomistyring og samtidig anvendte økonomistyringens redskaber så som budget og budgetopfølgning som aktivt styringsredskab, da ville landmandens resultater dels kunne forbedres væsentligt og dels ville landmandens dialog med kreditgiver være anderledes positiv. Man kan derfor konkludere, at den individuelt konfigurerede økonomistyring har flere positive effekter. Den primære effekt sker hos landmanden, hvor sandsynligheden for opnåelse af budgetterede resultater hæves væsentligt. Den sekundære effekt opstår i samarbejdet mellem landmanden og dennes kreditgiver. Resultaterne af den individuelt konfigurerede økonomistyring kan medføre, at kreditgivers vurdering af landmandens evner som virksomhedsleder påvirkes i positiv retning. Og dette kan medføre en mere positiv rating af landmandens engagement. Individuelt konfigureret økonomistyring er velegnet for mange landmænd. Og især for landmænd, der ønsker eller har behov for forandringer på bedriften. En økonomistyring kan antage mange former, og kan bestå af væsentlige ændringer i bedriftens processer. Men det kan også være ganske få processer eller enkle værktøjer som bliver taget i brug. Det vigtige element består i, at de valgte metoder og værktøjer tager udgangspunkt i den enkelte landmands behov. Graden af succes med en individuelt konfigureret økonomistyring er i høj grad afhængig af landmandens vilje til at anvende økonomistyringen aktivt. Dermed er der også i sagens natur en række landmænd, for hvem en ekstra omkostning til individuelt konfigureret økonomistyring vil være uden værdi. 7
KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER
LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og
Læs mereKvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg
Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...
Læs mere18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING
18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereFarm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar
Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereMan flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015
Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min
Læs mereForstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det
Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En
Læs mereCost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver
Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereKLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
KLAR TIL BUDGET 2016 TIRSDAG D. 22. SEPTEMBER 2015 DAGSORDEN Markeds og prisforhold 2016 Langsigtede Budgetproces Planlægning og forløb Optimeringsprocesser Rating og risikosignaler Kend dine nøgletal
Læs mereKender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?
Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond
Læs mereSÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK
Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi
Læs mereKvægøkonomi aften efterår 2011
Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger
Læs mereEvaluering ved landmænd:
Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereOptimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015
Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser
Læs mereGROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET
Kvægkongres 2015 Peter Hvid Laursen, SEGES GROVFODERSKOLEN SÅ MEGET GIVER DET STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODERSKOLENS AFSLUTNING Alle bestod Varierende resultater 2... 1.000 kr.
Læs mereDen effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb
Tema 1: Rådgivning der virker Den effektive og resultatorienterede arbejdsmetode i et rådgivningsforløb Chefkonsulent Nicolaj Nørgaard Økonomirådgivningen, LandboNord & Projektleder Heidi Hundrup Dansk
Læs mereTJEN PENGE TRODS STOR GÆLD
TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse
Læs mereGrovfoderskolen så meget giver det
Grovfoderskolen så meget giver det Kjeldgaard, stald og mark Hvad har vi lavet i Grovfoderskolen? Resultater Hvad har vi fået ud af det? Ole Stampe, Spjald Martin N Mikkelsen, Vestjysk Landboforening Overtaget
Læs mereGårdbestyrelsens rolle i ledelsen af virksomheden Ledelse af forandring
Gårdbestyrelsens rolle i ledelsen af virksomheden Ledelse af forandring Årsmøde for svineproducenter den 26. februar 2014 Torben Flinch virksomhedsrådgiver Disposition 1) Virksomhedslederens opgaver 2)
Læs mereEtableringsaften. Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen
Etableringsaften Søhøjlandets Regnskabskontor 29. marts 2017 1 Hvorfor blive selvstændig landmand? Kilde: University of Copenhagen 2 1 Alle investeringer er forbundet med risiko Forventet afkast Risikopræmie
Læs mereGrundlæggende oplysninger
Side 1 af 9 Formålet med denne undersøgelse er at få belyst anvendelse af økonomi-, ressource- og risikostyring i landbruget: Hvilke værktøjer og procedurer anvendes, og hvilket udbytte har du som landmand?
Læs mereSådan lægger du dig i selen - for at være den bedste!!
Sådan lægger du dig i selen - for at være den bedste!! v. Ulrik Simonsen Driftsøkonomikonsulent Kolding Herreds Landbrugsforening 7634 1700 / uls@khl.dk Dansk Holstein-Aftenmøde Mandag den 28. februar
Læs mereFå budgettet ind under huden
Få budgettet ind under huden Dansk Kvæg Kongres 2010 Tirsdag den 2. marts 2010 Mogens Børsting 2272 4716 Anders Møller 9615 3069 Familien Børsting i Nordsalling Mogens 36 år. Kirsten sygeplejerske og farmsekretær.
Læs mereFormålet med denne rapport er at give en kortfattet opsummering af de vigtigste resultater på baggrund af landmændenes diskussioner i fokusgruppen.
Konklusion Repræsentanter for banker og realkredit var meget positive over for Risikohjulet, og de ønskede, at regnskab, budget, dynamisk strategi og Risikohjulet blev knyttet tættere sammen i forbindelse
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs mereDYNAMISK STRATEGI SOM GRUNDLAG FOR LEDELSE
Plantekongres d. 20. januar 2016 Rasmus Dresen - Ejer af Holgersminde William S. Andersen - Specialkonsulent SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse DYNAMISK STRATEGI SOM GRUNDLAG FOR LEDELSE FRA DAGLIG LEDER
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereDansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009
Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys
Læs mereProjekt Virksomhedsrådgivning
Projekt Virksomhedsrådgivning Jakob Lave Udviklingschef 2... 19. juni 2012 1 VIRKSOMHEDSRÅDGIVNING OVERORDNEDE MÅL Landmanden er på vej gennem en udvikling fra: bonde landmand driftsleder virksomhedsleder
Læs mereDE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK
Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at
Læs mereØkonomistyring i dagligdagen
Økonomistyring i dagligdagen Niels Hedermann, Klovborg Mælk Alex Manstrup Brøndum, LandboNord Morten Langgaard, SEGES Indflyvning Klovborg Mælk Mælkeproducent Brønderslev Oplevelse og forudsætninger Dashboard
Læs mereHvad gør de bedste bedre? TEMA
Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel
Læs mereUDKAST TIL Samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Femern Belt Development
UDKAST TIL Samarbejdsaftale mellem Region Sjælland og Femern Belt Development 1. Parterne mellem Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø EAN-nr.: 5798002040609 Telefon: 70 15 50 00 E-mail: vaekstforum@regionsjaelland.dk
Læs mereInformationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen
Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske
Læs mereKOM GODT I GANG MED DASHBOARDET
KOM GODT I GANG MED DASHBOARDET Kom godt i gang med dashboardet er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A Agro Food Park 15 8200 Århus N 8740 5000 Seges.dk Oktober 2018 Tekst: Morten Aebeloe og
Læs mereØkonomisk styring med kvalitet. Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen
Økonomisk styring med kvalitet Anders Chr. Christensen Jørgen Cæsar Jensen Jacob Frey Hansen Det handler det om Fremstillingspris for grisen og mælken Kapacitetsprojekt hvordan udnytter vi rammerne bedst
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs mereVisuel Ledelse i udviklingsprojekter
Visuel Ledelse 23. nov. 10 Visuel Ledelse i udviklingsprojekter Visuel planlægning og styring af udviklingsprojekter Visuelle midler Lean i udviklingsafdelingen Lean i mødekulturen Etablering af fælles
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereUdfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent. - Hvad skal der til, for at det lykkes?
Udfordringer og muligheder som nyetableret mælkeproducent - Hvad skal der til, for at det lykkes? Hvem er vi? Preben Bækgård Madsen 29 år Driftslederuddannet 2006 Anja Bækgård Madsen 28 år Sygeplejerske
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereLÆR AT IMPLEMENTERE DIN STRATEGI
LÆR AT IMPLEMENTERE DIN STRATEGI Side1 1 LÆSETID: 10 MINUTTER LÆR AT IMPLEMENTERE DIN STRATEGI 70% af alle planer bliver aldrig implementeret. At knække implementeringskurven er en udfordring ingen synes
Læs mereDI version 2015-01-13. 5S og Flow. Ledelsens vejledning. 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6
DI version 2015-01-13 5S og Flow 2-3-1-5S Og Flow - Ledelsens Vejledning - 2015-01-13 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 6 Rettigheder DI ejer alle rettigheder til denne instruktion. For filer i formatet
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs merePræsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Læs mereKvalitetsledelse af jeres ydelser og services
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereHvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Læs mereKvægøkonomi. Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD
Kvægøkonomi Claus Larsen KvægXperten Betina Katholm AGRI NORD Dagsorden Hovedtal kvægøkonomi Mere mælk Forskelle mellem top og bund Gemte penge Nøgletal Moderniseringsstøtte Mælkepris Benchmarking Hovedtal
Læs mereAudit beskrivelser for PL
3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.
Læs mereSAS Standardarbejde i Administration og Service
DI-version 2014-12-17 SAS Standardarbejde i Administration og Service Alle rettigheder tilhører DI 2-5-4 - SAS - Ledelsens Vejledning - 2014-12-17 side 1 af 8 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI
Læs mereSådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag
Sådan får jeg en god og effektiv arbejdsdag Tema 11 Omsæt strategi til handling Gårdejer Per Andersen Skive Økonomiudvalg De seje køer på Siggaard Siggaard Lidt gård historie Min farfar købte gården i
Læs mereTPM (Total Productive Maintenance) Forebyggende vedligeholdelse. Ledelsens vejledning. DI-version
DI-version 2014-05-26 TPM (Total Productive Maintenance) Forebyggende vedligeholdelse Ledelsens vejledning Alle rettigheder tilhører DI 2-5-3 - TPM - Ledelsens Vejledning - 2014-05-2626 side 1 af 6 Instruktion
Læs mereSucces med tværfaglig sundhedsrådgivning
Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongres den 29. november 2017 Arbejdsopgaver Strategi og Forretningsudvikling Specialkonsulent William Schaar Andersen Telefon 0045-8740 5179 Mobil 0045-29420036
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereTEAM Kvæg. rådgivning, der rykker
TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi
Læs mereØkonomistyring. Brug dit regnskab offensivt. V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL
Økonomistyring Brug dit regnskab offensivt V. driftsøkonomikonsulent Per Kristensen, KHL Hvem er vi? Hvad får I med herfra? Et overblik over de aktuelle muligheder, der er indenfor professionel økonomistyring
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereUddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i
CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen
Læs mere24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING
24. Juni 2015 Peter Hvid Laursen Michael Højholdt FMS PRÆSENTATION OG IMPLEMENTERING FORMÅL OG MÅL FOR KURSUSDAGEN Det primære formål med dagen er at blive fortrolig med brugen af programmet Kende overordnet
Læs mereResultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Læs mereGÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N
BUDGETOVERSLAG Intern opstilling 01.01.2017 31.12.2017 GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK 15, 8200 AARHUS N AGRO FOOD PARK 15 8200 AARHUS N INDHOLD BUDGETBEMÆRKNINGER 3 Ledelsespåtegning...3 Revisors
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereHvordan kan en budgetproces forløbe?
Hvordan kan en budgetproces forløbe? Temadag om budgetlægning 2010 Mandag den 7. september 2009 Koldkærgård Anders Møller 9615 3069 Baggrund Koholdet har besluttet, at arbejdsprocesserne i forbindelse
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereGOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER
GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det
Læs mereStrategiudrulning. Ledelsens vejledning. DI-version
DI-version 2013-11-20 Ledelsens vejledning 1-1-1 - STU - Ledelsens Vejledning - 2013-11-2011-20 Alle rettigheder tilhører DI side 1 af 9 Instruktion til kaizenleder Rettigheder DI ejer alle rettigheder
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereAFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016
AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes
Læs mereØ90 Konference 08.12.2011
Konference 08.12.2011 Resultat fra workshop: Hvordan udnytter vi produkt-porteføljen optimalt overfor: Deltidslandmænd: Overblik over likviditet Skatteoptimering Overblik over samlet økonomi for bedriften
Læs mereWILLIAM SCHAAR ANDERSEN SÆT STRATEGI PÅ DAGSORDENEN - LANDMANDENS STRATEGIPROCES SPECIALKONSULENT SEGES. seges.dk
SÆT STRATEGI PÅ DAGSORDENEN - LANDMANDENS STRATEGIPROCES INSPIRATION TIL ERFARINGSUDVEKSLING FOR BUDGETSÆSONEN Specialkonsulent William S. Andersen SEGES SEGES 2018 WILLIAM SCHAAR ANDERSEN SPECIALKONSULENT
Læs mereVærktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Læs mereBUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE
BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereSamarbejde giver højere indtjening
Samarbejde giver højere indtjening V/ landskonsulent Arne Oksen, Landscentret, Økonomi og Jura Kvægbrug på andre måder - Samarbejde giver højere indtjening Hvorfor samarbejde? Former for samarbejde Omfang
Læs mereBudget et vigtigt styringsredskab
Svinekongres 2010 ved økonomirådgiver Martin Vestergaard Agrinord, Års Svinekongres 2010 Dagsorden Fremad hvordan? Hvorfor budget Hvor er de typiske afvigelser Ejendomseksempel med budgetopfølgning Rentabilitet,
Læs mereRisiko-regneark Planteproduktion
Risiko-regneark Planteproduktion Introduktion og en kortfattet vejledning Videncentret for Landbrug, september 2011 Denne vejledning er baseret på regnearkets version 1.5, som findes og kan downloades
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereProjektledelse - og ledelse af mennesker
Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og
Læs mereTrivselstermometeret
Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere
Læs mereVærktøjskassen skyd genvej til bedre styring & Sådan går du hjem og gør
Værktøjskassen skyd genvej til bedre styring & Sådan går du hjem og gør Tema 11 Omsæt strategi til handling Johannes Frandsen Dorte Marcussen Dansk Kvæg Anbefaling 1 Få en strategi for din bedrift Sammen
Læs mereVirksomhedsledelse. Willy Møller og Henrik Eeg Knudsen 8. februar 2016
Virksomhedsledelse Willy Møller og Henrik Eeg Knudsen 1 Virksomhedsledelse Elementer i god virksomhedsledelse Strategi Økonomi Personaleledelse Sætter sig for bordenden 2 Agri Nord Kongres 2016 Virksomhedsledelse
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereIndsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2
Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: David Mayntz Direktør for Forskning og Udvikling Periode: 1. januar 2019 til 31. december 2019 Beløbsramme: Kr. 140.000,- (niveau marts 2012) I det nuværende resultatlønskoncept
Læs mereVejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mere