KANO & KAJAK. Et stort tilykke til de nykårede verdensmestre i K2 marathon, Anne Lolk og Mette Barfod fra henholdsvis Gladsaxe og Lyngby.

Transkript

1 KANO & KAJAK D A N S K K A N O & K A J A K F O R B U N D S N Y H E D S M A G A S I N O K T O B E R indoor-outdoor Et stort tilykke til de nykårede verdensmestre i K2 marathon, Anne Lolk og Mette Barfod fra henholdsvis Gladsaxe og Lyngby. Foto: Ole Torp Tu r ka j a k : At ro - e l l e r i k ke a t ro! E n h i sto r i e o m a t væ re i samme båd > s i d e 3 Ka p ka j a k : Ungdommen indtager Vejle Kajakklub > s i d e 4 I nfo : Idræt for overvægtige børn - et udviklingsprojekt i VKKC > s i d e 8-9 Havkajak: Stege havkajaktræf en beretning > side 10

2 K A N O & K A J A K N Y H E D S M A G A S I N O K T O B E R KANO & KAJAK Udgives af Dansk Kano og Kajak Forbund Ansvarshavende Ole Tikjøb I redaktionen Flemming Agner Jørgensen Annoncer DKF s kontor Tlf Forbundssekretær Hanne Bloch Tlf Chefkonsulent Christian Jacobsen Tlf: Breddekonsulent Flemming Agner Jørgensen Tlf Kajakpolokonsulent Pernille Hasløv Tlf Sportskoordinator Morten Rodtwitt Tlf: Deadline Næste nummer udkommer 1. november Materialedeadline 25. oktober. Dansk Kano & Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion Brøndby dkf@kano-kajak.dk Mandag fredag SEKRETARIAT Invitationer Eurocup i Kajakpolo 2007 Odense Universitetssvømmehal afholdes d. 6-7/1-07. Invitationen finder du her: kajakpolo/invitationer/odense07.pdf 5 vinterstævner, 5 arrangører Vær med til havneræs. November, december, januar, februar og marts konkurreres på vandene ved klubberne i Viborg, Ry, Randers, Silkeborg og Skanderborg. Yderligere oplysninger og tilmelding på: Sekretariatet Klubmøder I lighed med 2005 afholdes i november en række møder med DKF s bestyrelse og ansatte. Hensigten med møderne er: At skabe mulighed for dialog mellem klubberne og forbundets ledelse. At formidle hvad det er DKF vil, og hvad der sker i øjeblikket. At indsamle hvilke ønsker og ideer klubberne har. At medvirke til styrkelse af det lokale samarbejde. Deltagelsen er gratis, og kun ved meget stort fremmøde bliver der et loft på, hvor mange deltagere klubben kan stille med. Deltagerne opfodres til at sende spørgsmål, kommentarer, ideer til drøftelse o.l. ind på forhånd til dkf@kano-kajak. dk Dagsordenen vil derfor blive formet forskelligt fra møde til møde. Emner der sikkert vil blive berørt er: Støttemidler, kontingentsatser, personale og DKF s struktur, samarbejde om lokale aktiviteter, havkajak, polo, uddannelse/kurser, kredsaktiviteter, fælles forsikringer og ny transportforsikring. Mødestederne bliver: By/Klub Dato Tidsrum Struer 1. nov Fredericia 6.nov Hobro 9. nov Næstved 13. nov Marselisborg 16. nov København 21. nov Bestyrelsen håber at møde rigtigt mange af klubberne til nogle aftner, der sidste år viste sig at være meget frugtbare. Særskilt invitation udsendes medio oktober. Af Christian Jacobsen, Chefkonsulent Klubbens kontaktoplysninger På kan du under menupunktet DKF s klubber se de oplysninger, der står anført om din klub. Check venligst at klubnavn, formand og kontaktperson er korrekt. Hvis ikke så send os en mail, så vi kan foretage de nødvendige rettelser. Evt. rettelser sendes til: dkf@kano-kajak.dk Af Hanne Bloch Hvad vil din klub? En mand kommer ind på billetkontoret på en togstation. Han går hen til lugen og der opstår følgende dialog: manden: jeg vil gerne have en billet ekspedienten: ja så gerne, hvortil? manden: jeg vil ikke til Roskilde ekspedienten: nej, men hvor vil De så til? manden: jeg vil heller ikke til Odense ekspedienten: nå, hvad så med Ålborg? manden: det ved jeg ikke, men det skal i hvert fald heller ikke være til København.

3 K A N O & K A J A K N Y H E D S M A G A S I N O K T O B E R TURKAJAK Med tilladelse fra forfatteren og klubben bringer vi her en artikel fra Nykøbing Falster Roklubs medlemsblad. At ro eller ikke at ro! En historie om at være i samme båd Jeg begyndte på kajak-roskole sidste år! Jeg havde frygtelig travlt lige i den periode, stresset til op over begge øre. Havde tilmeldt mig på hjemmesiden i februar måned, og havde næsten glemt alt om det, da jeg pludselig en aften blev ringet op. Så var det nu! Jeg synes dårlig jeg havde tid eller overskud til det, men fik taget mig sammen. Tænkte det måske kunne afstresse mig lidt, få mig til at tænke på noget andet - og det skal jeg love for, det kom til. Jeg kan tydelig huske den første dag. Jeg kom lidt sent, klædte om og en to tre så sad jeg i en kajak. Klamrede mig til pontonbroen, mens en venlig instruktør prøvede at overbevise mig om at jeg sagtens kunne holde balancen. Jeg giver slip nu, sagde han! Er du sindssyg, tænkte jeg. Det kan du da ikke bare! Men du kunne han. De næste minutter var bestemt ikke særlig afstressende, men jeg kom i hvert fald til at tænke på noget andet, nemlig at holde balancen. Jeg kæmpede en kamp på liv og død! Men nu var det også sådan at den kajak de havde givet mig, bestemt måtte være beregnet for folk med en ekstraordinær god balance evne. Det var jeg fuldstændig overbevist om. Til gengæld var den slet ikke til at styre. Roret måtte bestemt være gået i stykker. Da jeg prøve at fortælle det til en af instruktørerne, smilede han bare af mig! Det var som om han ikke helt troede på mig. Uforskammet, tænkte jeg. Det første stykke tid, registrerede jeg overhovedet ikke de andre, havde blikket stift rettet et lille stykke foran spidsen. Men senere opdagede jeg at alle de andre også havde fået kajakker tiltænkt folk med ekstra ordinær god balance evne og at rorene på deres kajakker også var gået i stykker! Har de da slet ikke styr på noget her, tænkte jeg. Men langsomt, ganske langsomt gik det op for mig, at det nok ikke var sådan det hang sammen. Jeg må indrømme at jeg ikke helt kunne lade være med at more mig, når jeg så nogle af de andre, kæmpe en desperat kamp for at komme fri af en pæl, som pludselig stod i vejen! Hvorefter de, med et ganske sjovt udtryk i ansigtet væltede rundt. Forsvandt et øjeblik, for så at dukke op igen, med et endnu sjovere udtryk! Jeg nåede det nu også selv, adskillige gange faktisk. De første gange jeg kom fra ro-skole, kunne jeg derfor fortælle de drabeligste historier til min kæreste. Historier om hvor tæt jeg havde været på at drukne, til trods for redningsvest og 8 andre kajakroere lige i nærheden. Historier om iskoldt vand!!! Om trætte arme og ikke mindst træt bagdel. Men jeg kunne heller ikke lade være med at fortæller om de flotte himler, om meget tålmodige og hjælpsomme instruktører og ikke mindst om franskbrødsmadderne efter velfortjent indsats! Da jeg var færdig med skolen, begyndte jeg at dukke op til tirsdagsroning, samt handicappen om onsdagen. Til den første handicap vandt jeg! 25 point og så var jeg solgt. Jeg ville vinde igen. Jeg ville ro stærkere, så derfor! Jeg havde hørt at de gamle kajak-rotter roede om lørdagen kl. 8. Så jeg dukkede op en morgen! Jeg tror nok de kiggede lidt på mig. Men de smilede og tog mig med ud på en lille tur til Guldborg. Jeg tror jeg græd det meste af vejen hjem! Jeg var så træt i mine arme, og min bagdel gjorde så ondt som jeg aldrig har prøvet før. Og da vi endelig kom hjem efter nogle timer (det føltes som dage), kunne jeg kun lige kravle op på pontonbroen. Og der blev jeg liggende, solgt til stanglakrids. En af de andre tog kajakken, vaskede den og lagde den på plads. Jeg lå der stadig, gået fuldstændig sukkerkold. Det blev til en rigtig god historie, da jeg kom hjem. En der kunne fortælles adskillige gange. Og stadig bliver det indimellem. Jeg synes godt roklubben kan være stolt af den roskole! Jeg oplevede den meget positivt, følte virkelig at der blevet taget hånd om én. I det hele taget synes jeg virkelig folk har været flinke, hjælpsomme og imødekommende. Der altid nogen der tilbyder en noget at drikke, når man har været så tosset at glemme det selv. Noget at sidde på, når man har ondt bag i. En hænger, når man træt. Og lige pludselig er der én der hiver noget chokolade op og deler ud af. Jeg har også fået varmet mine forfrosne fingre op i januar, midt ude på vandet. Lånt et par ro handsker osv. I det hele taget synes jeg at alle har været helt utrolig hjælpsomme, på alle mulige måder. Det er det jeg synes er roklubbens allerstørste styrke. Men den har også svage sider! Der er i hvert fald en ting, jeg har lagt mærke til! Nemlig at der dem der ror forlæns, og dem der ror baglæns. Dem der ror for alvor, og dem der ror for sjov. Og så der dem der render rundt ude i skovene og prøver at finde rundt. Men dem der ror forlæns er nogle underlige nogen synes dem ror baglæns. Og dem ror baglæns synes det samme om dem der ror forlæns! Og så er der dem der ror for hyggens skyld, som synes at dem der ror for alvor, bruger alt for mange penge. De synes så til gengæld at der ikke er nogen der bakker dem op, selvom det er dem tegner klubben ud af til. Og så er der dem der ude i skoven, de synes det koster for meget! De ror jo slet ikke. Og så er der saunaen! Og noget der står i vejen! Og motorbåden! Og for stramme regler! Og for lidt plads! Og dem der roder! Og for få penge! Og så videre. Måske er det lidt firkantet beskrevet, men sådan kan man godt fornemme det, som ny. Og sådan er det sikkert i ganske mange foreninger. Men behøver det at være sådan? Nu må i ikke tro, at jeg er af den opfattelse at vi alle sammen skal være enige om alt ting, slet ikke. Men hvis man kunne bruge uenigheden lidt mere konstruktivt. Hive den ud af krogene. Få den op på bordet. Så kunne det jo være, at det viste sig at den slet ikke var så stor, som vi først troede den var. Hvis vi prøvede at snakke lidt mere sammen på tværs af forlæns og baglæns, sjov og alvor, så kunne det være vi i højere grad ville føle os i samme båd. Og det tror jeg at andre ville kunne se. Måske ville det endda se så sjov ud, at de fik lyst til at sejle med, i stedet for at sidde i en eller anden træningsmaskine nede i fitness klubben! Dette skal ikke forstås som et surt opstød, men mere noget i retning af en kærlighedserklæring. En kærlighedserklæring til sol, vind og saltvand! Til minutter, sekunder og franskbrødsmadder! Til en sludder om vejret! Til forlæns, baglæns og helt ude i skoven! Til at få ordene på bordet! Og til at være i samme båd. Af Thomas Markmann, Nykøbing Falster Roklub 3

4 KAPKAJAK Ungdommen indtager Vejle Kajakklub Hvordan skriver man om udviklingen af en ungdomsafdeling, som stort set har udviklet sig selv - eller har den nu også det?? Er det en tilfældighed? Er det en styret og planlagt proces? Hvornår startede det egentligt? Fakta er, at i foråret 2000 besluttede en lille gruppe medlemmer, at hvis der skulle være en fremtid for Vejle Kajakklub, måtte der oprettes en ungdomsafdeling. Vi var nået det punkt, hvor gennemsnitsalderen på vores årlige begynderkursus, blev højere og højere. Skulle vi virkelig ende som en pensionistklub? Jo - der havde jo været en ungdomsafdeling - den bestod af én enkelt roer, og vi var altid så heldige, at når denne roer fyldte 18, så kom der på magisk vis et nyt ungt menneske, som derefter fyldte hullet, så vi stolte kunne annoncere, at vi da havde en ungdomsafdeling. Den bestod godt nok kun af én person, men den var der, og så kunne vi jo hvert år uddele ungdomspokalen. Opstarten var præget af hyggeroning. Intet ondt i det - men der var en tendens til, at konkurrence var et fy ord. De unge blev lokket til Tirsbæk (10 km retur) med løftet om en is. Og de af medlemmerne der egentligt ville lidt mere end bare hyggeroning, mistede gejsten i diskussionerne om, hvorvidt man kunne presse børn til at konkurrere og valget mellem hyggeroning og konkurrenceroning for børnene, udeblev de første år. Der gik et par år med skiftende besætning af instruktører. Børnene var af og til delt op i grupper. De hurtige og de ikke så hurtige. Der blev anskaffet nogle små bøjer, så der kunne laves baner, og der blev leget forskellige lege på vandet. Yderligere et år gik, og der kom langsomt flere og flere børn. Nogle af de gamle medlemmer, havde nu børn der var ved at blive så store, at de også kunne begynde at ro. Dette resulterede i, at nogle forældre indgik i ungdomsafdelingen, og derefter begyndte det så småt at tage fart. De første drenge der begyndte at synes det var lidt kedeligt bare at ro til Tirsbæk og tilbage igen, var to 15årige, lettere overvægtige drenge. De henvendte sig på eget initiativ til den roer i klubben, som de vidste, kunne lave egentlige træningsprogrammer, og spurgte om han ville lave nogle programmer til dem, for de ville godt med til nogle stævner. Samme roer havde været foregangsmanden for, at klubben i 2000 startede ungdomsafdelingen og var en af dem, der mistede gejsten. Michael Jacobsen Fjeldvig blev derfor træner for Christian Nielsen og Rasmus German Pedersen. Dermed var der skabt to niveauer i ungdomsafdelingen. Det første år Vejle dukkede op med Rasmus og Christian til kortbanestævnerne, blev det bemærket. Det er jo ikke så tit vi har set roere fra Vejle lød det flere gange fra speakerne. Christian og Rasmus mål det første år var at komme til bådvejning. Christian blev året efter udtaget til U16 landsholdet. Rasmus slog sig mere på maraton distancen, og siden er arbejdet kommet i vejen. Sideløbende udviklede ungdomsafdelingen sig. Flere forældre kom til, og flere børn ville gerne med til stævner. Eller - de fik at vide, at de gerne ville med... De første stævner var DBC og JM. Her stillede ungdomsroerne op i det materiale, der var til rådighed. Turbåde, gamle Lazer og med træpagajer. Der er kommet mere struktur i ungdomsafdelingens arbejde, og forældrene gør et stort og uundværligt stykke arbejde for at få alt til at fungere. Mange forældre tager med til kortbanestævnerne - og det er blevet noget, mange slet ikke vil undvære. Vi husker, at vi i starten stort set var de eneste, der kom med vores campingvogne til stævnerne, og der blev ofte smilet af vores luksuslejr. Vi har sta- dig campingvognene med til stævnerne, og det har sandelig udbredt sig. I foråret fik vi så et stort ønske opfyldt. I bugten ud for klubben er der udlagt to 500m baner, som DKF var så venlige at yde støtte til. De benyttes flittigt af ungdomsafdelingen. Vores voksentræningsgruppe, i daglig tale kaldet Team Ropro, har også lagt meget træning fra Vejle Å (Rostadion Syd), til banerne i Skyttehusbugten (Rostadion Nord). Der er indkøbt 4 nye kapkajakker og 10 wingpagajer samt en del brugte kapkajakker, udelukkende til ungdomsafdelingen, og der er planer om flere indkøb. Vi håber i 2007 at investere i en følgebåd. Der er mange og store planer for ungdomsarbejdet i Vejle Kajakklub. Mange bliver lavet om undervejs, når man bliver klogere. F.eks. har vi i mange år kun taget nye ind tidligt på foråret. Dette er nu lavet om, da vi er nødt til at fange børnene lige når de er interesserede. Selvfølgelig vil andre sige - men vi har kun lært af vores egne erfaringer. Beviset for at vi er på rigtig kurs, fik vi i foråret hvor Anne Nielsen blev udtaget til U16 landsholdet og Mathias Grøn Paulsen til U16 bruttolandsholdet. Og så det helt store gennembrud til årets DM på Bagsværd Sø. Vejle Kajakklubs ungdomsroere præsterede at kæmpe sig til 9 medaljer. Disse ni medaljer blev fordelt på 5 roere. Vi er stolte over det arbejde der er gjort - og tager kampen op for at gøre det endnu bedre. Af Anne Fjeldvig Foto: Bente Rasmussen, Vejle Kajakklub 4

5 KAPKAJAK KG, mitt annat hem i Sverige Venner og andre spørger tit: Hvordan er det at flytte til kanotgymnasiet i Sverige, og hvordan er din hverdag og om mange andre ting?. Her er svarene på nogle af spørgsmålene, men ikke dem alle. Det har været svært, forvirrende og hårdt at skulle flytte fra familie, venner og træningskammerater, for måske at udvikle mig til en bedre roer. Nu er 1 år gået, og jeg har roet godt i denne sæson, men det er ikke fordi det altid går sådan, bare fordi man flytter 600 km op i Sverige. Det er på ingen måde meningen at sætte mig selv op på en eller andet piedestal, fordi jeg klarede det indtil nu. Jeg vil bare ikke have, at nogen skal tro, at det hele går af sig selv, fordi man flytter herop. Kanotgymnasiet (KG) er et af de to kajakgymnasier og et af de mange Riksidrottsgymnasier i Sverige. KG drives i samarbejde med Svensk Kanotforbund, Riksidrottsförbundet og Nyköpings kommune. KG har som mål at kunne ge dig de bästa föruttsætningar för en fremgångsrik idrottssatsnin kompinered med studier på gymnasiennivå. (brev udsendt fra KG aug-06). Da jeg flyttede herop, var der ikke mange som vidste, hvad gymnasiet gik ud på. Jeg havde heller ikke en anelse om, hvad det var for noget. Min far og jeg havde været på besøg en dag, hvor det var ferietid og der derfor ingen mennesker var. Vi fik vist gymnasiet, træningslokalerne, og selve KG frem, men jeg havde ingen specielle forventninger. Havde et dårligt rygte Det er skræmmende at tænke på, at hvis jeg bare havde startet et år tidligere, havde jeg måske aldrig nået så langt som jeg er. Tidligere har der været meget mobning på KG, mange har følt sig utrolig dårligt behandlet af de andre, der boede her. Der har også været et andet syn på alkohol, end hvad der er nu. KG var fyldt med dårlige rygter. Folk kom ikke ud af deres lejligheder så ofte, og der var ikke samme gode stemning som nu. Jeg håber aldrig KG kommer til at blive, som jeg ved det har været før. På bare et år har gymnasiet forandret sig fra at være et useriøst og uharmonisk sted, til et sted hvor seriøsitet er i højsædet, og hvor der er en rigtig god stemning og et fantastisk sammenhold. Dette skyldes bl.a., at alle de mennesker der er kom ind samme år som mig, har været helt fantastiske. Fantastiske til at skabe glæde og hygge. Hvor bor vi Mange tror vi udelukkende er kajakroere i gymnasieklasserne, og at vi kun omgås kajakroere, men sådan er det ikke. Vi kajakroere bor i en tre opgangs bygning, hvor vi lejer vores lejligheder. Tilknyttet KG er der 2 faste gymnasier, hvor man kan vælge, i hvilken retning man vil gå. Man kommer ind i en normal gymnasieklasse med 30 andre elever. Jeg har valgt at gå på en linie der hedder Spid, som er en idræts/samfundsfag-linie, hvor jeg går i klasse med en masse andre sportsmennesker på alle niveauer. Normal dag Tager man fx en ganske almindelig mørk decemberdag, kan dagen se sådan ud: Skolen starter Kl. 10. Vi har dagen inden aftalt med en af trænerne, at vi skal ud og stå på langrend inden. Kl kører vi ud til sporene og står på ski en times tid, og bagefter skynder vi os i skole. Så er vi i skole til Vi træner fællestræning fra kl , hvor der kan være brydningstræning, roning, cirkeltræning, eller løb. Så kommer vi hjem, går i bad og varmer den mad, vi får bragt til KG. Så er kl. måske 21 og man kan nå at nyde lidt fritid eller lave sine lektier. Der er forholdsvis stille kl. 22, for dagen efter skal nogen måske op kl for at nå og træne. Træning/ træningsmuligheder Det der er det fedeste ved KG er, at der stilles så mange træningsmuligheder til rådighed. Men det er vores eget ansvar at anvende dem. Der er fællestræning på eftermiddage fra mandag til torsdag. Træningen kan være kajakroning ude som inde, brydning, langrend, cirkeltræning, forhindringsbane, medicinbold eller løb. Selv har vi adgang til et fitness center og en svømmehal, som vi kan gå i som vi vil. Der kommer trænere til de arrangerede træningspas, dog ikke i weekenderne. Men vi kan altid ringe, hvis der er noget. Til KG hører fire trænere. Nemlig Conny Edholm, Susanne Nilsson, Markus Götberg og Henrik Nilsson. Andet år Jeg er nu begyndt på mit andet år. Der er kommet mange nye fossroere og rasingroere her på KG, og de er i alle aldre. De nye har kun boet her en uge nu, men det virker som om der er mange der er indstillede på at træne. Det handler om at tage chancen Der var så mange pas det første år, der bare skulle gå med at lære og dumme mig, og engang imellem har jeg tænkt, om det ikke bare ville være lettere at flytte hjem og ro derhjemme. Det var jo ikke fordi jeg kom fra dårlige træningsmuligheder hjemme - tvært imod. Men selvom jeg har kunnet forbedre mig hjemme, har jeg også kunnet se frem til en fremtid med en Team Danmark ordning, måske 2 timers lektier hver dag, transport og så et job i Føtex, hvis det hele gik galt. Det var nok det, der påvirkede min beslutning, og så er det bare at tage chancen, der kunne ikke ske så meget andet end at jeg flyttede hjem igen. Det var svært at skulle flytte væk fra mine forældre, mine brødre og mine venner. Selvom det var mine forældre, der lod til at have det hårdest, var det også dem, der gav mig chancen, troede på mig og gav mig håbet og viljen til at turde. Jeg har stadig meget at lære, og efter hvert pas tænker jeg stadig ofte på, om jeg har gjort det godt nok, om jeg har gjort det rigtige, om de svenske træningsprincipper virkelig fungerer. Hele vinteren sidste år var der forvirring over, om jeg kunne blive i stand til at nå det niveau, jeg krævede af mig selv. Og ud over det med at klare træningen, er der opvasken, rent tøj, lektier på et andet sprog, indkøb, madlavning og 1000 andre ting, som man normalt ikke ville regne for noget. Meget har jeg fået hér - nye venner og et helt nyt liv - men mest af alt har jeg fået en sådan glæde ved at træne, som jeg aldrig har haft før. Af Emma Broberg, KG Hvis du har spørgsmål kan du læse mere på kanot.com under kanotgymnasiet. 5

6 SEKRETARIAT Få tilskud fra fonde og støtte til projekter Overordnet må det gode råd være, at fondssøgning er en opgave, som en gruppe udvalgte personer varetager. Der er en del arbejde forbundet med dette og for at opnå midler, bør ansøgninger o.l. være udfærdiget meget præcist. Derfor er det vigtigt, at dette ikke udføres som venstrehåndsarbejde. Samtidig er det vigtigt, at fonde ikke modtager dobbeltsansøgninger eller standardansøgninger o.l., der kan få ansøgningen til at virke useriøs. Der er flere kilder: Kommunen Fonde Statens programmer Friluftsrådet I denne artikel vil vi fokusere på fonde og friluftsrådet. Fonde Findes både som lokale og nationale. Billedet er meget broget, og der støttes både med store og små beløb. Se fx: Legatregisteret: dk/legater.html#kultur. På biblioteket kan man låne bøger med oversigt over fonde. Nogle af de fonde, der er nemme at søge, aktive lige nu og som støtter meget lokalet, er: Tips til ansøgning til Onside Sport Vi har været i dialog med en af personerne i Onside Sport Komitéen, omkring tips til ansøgning. De fortæller: Komitéen fik sidste gang 200 ansøgninger, så der er naturligvis en del, der får afslag. De ser dog stadig gerne, at mange søger. Hjerteansøgninger som kun giver goodwill retur Forslag til at få din ansøgning igennem Komitéen vægter højt, at det er en god og gerne fantasifuld ansøgning. (De oplever, at kvaliteten er faldende). Der må meget gerne være demonstreret en aktiv indsats for egen delfinansiering fra klubben og et klart budget. Det kan også hjælpe, hvis Onside Sport kan få billig eksponering i de (næst) bedste seniorrækker. Komitéen giver ofte tilskud til tøj og bolde/rekvisitter. Komitéen giver gerne støtte vha. gavekort til Sportsmaster (så hvis der er brug for noget som denne kæde fører, er det lettere at få det bevilliget). Komitéen giver gerne (små)ting til præmier. Komitéen giver mest til børn og unge - voksne motionister prioriteres ikke særligt højt. Komitéen giver ikke (ret tit): Tilskud til rejser. Tilskud til instruktører. Gode råd Hvis disse oplysninger skal omskrives til gode råd, ser det således ud: Udarbejd grundige og gennemarbejdede ansøgninger. Vedlæg budget. Vis at I selv bidrager økonomisk og med arbejdskraft. Hvis det et muligt, så giv eksempler på, hvordan Onside Sport får PR og omtale eller goodwill ud af at støtte jer. Søg til børn og ungdom. Søg til tøj, bolde, præmier og andet, der kan fås i Sportsmaster Søg flere gange - nogle gange er det kun af hensyn til alsidighed, at kano/ kajak ikke får. Friluftsrådet DKF har en lokalaftale med Friluftsrådet, der betyder en øget mulighed for støtte til tiltag indenfor aftalen. Det er naturligvis kun de friluftsmæssige aktiviteter, der støttes. Der kan gives støtte til lokale aktiviteter, arrangementer mv., der har som formål at formidle kano- og/ eller kajak-roning som en spændende natur- og friluftsaktivitet, herunder som en aktivitet hele familien kan samles om. Der kan gives støtte til lokale aktiviteter og arrangementer, der har til formål at vise kano/ kajak fra den grønne side, som fx affaldsindsamling, naturkendskab, hvordan færdes man mest hensynsfuldt i naturen mv. 6 Komitéen deler typisk ansøgningerne i: PR ansøgninger der kan bruges af dem til omtale.

7 Der kan gives støtte til afholdelse af kurser, foldere mv., hvor kendskab til naturen, området og/eller hvorledes man bør bruge og færdes i naturen, er en væsentlig del af den viden der ønskes formidlet. Der kan gives støtte til lejrudstyr, som f.eks. telte, bålgrej, trangia er mv. Der kan gives støtte til etablering af lejrpladser og sheltere Der kan gives støtte til bådebroer mv., der etableres med henblik på fremme af kano- kajakroning som friluftsaktivitet. Traditionelt er der også mulighed for at søge støtte til havkajakker - dette er dog ikke en del af lokalaftalen. Ansøgningsskema og vejledning på Af Christian Jacobsen, Chefkonsulent KALENDEREN OKTOBER, 2006 Periode Arrangement Sted 01/10 Kæmpe inspirationsmulighed II Vejle Kajakklub 6/10-7/10 DIF Budgetmøde? 6/10-7/10 Polo - Damelandsholdssamling Odense 7/10-8/10 DIF Power-weekend Vejle 7/10-8/10 Forbundsinstruktørsamling Kalundborg 15/10 Vinterræs København 28/10-29/10 DT5-polostævne Odense Universitetssvømmehal Sov godt på Scandic og kør med rabat over Storebælt! Overnatning inkl. stor morgenbuffet fra kr. 325,- pr. person i delt dobbeltværelse (excl.brobillet). Spar 40% på hjemtursbilletten over Storebælt, når du checker ud på hotellet! Tilbudet er gældende i Læs mere og reservér på 7

8 SEKRETARIAT Vallensbæk Kano og Kajak Club har netop modtaget kr. i støtte til et projekt for overvægtige børn. Ansøgningen som også indeholder projektbeskrivelsen, kan læses her. Idræt for overvægtige børn - et udviklingsprojekt Vallensbæk Kano og Kajak Club (VKKC) ansøger hermed om at få del i den del af Puljen Idræt for vanskeligt stillede børn, der vedrører overvægtige og svært overvægtige børns adgang til idræt. VKKC vil indenfor afsnit 2: Idræt, natur og uderum udvikle et nyt tilbud for børn i års alderen, der er overvægtige eller svært overvægtige. VKKC er en 30 år gammel klub, der har hjemsted i Vallensbæk kommune. Klubben er beliggende i Vallensbæk havn, hvor der er mange muligheder for ro-ture, både i havneområdet ved Vallensbæk/Ishøj havne, to områder med indsøer samt i selve Køge bugt-området. Klubben har en velfungerende børneunge afdeling ud over en stor voksenafdeling med mange særdeles aktive motionsroere. Klubben råder desuden over et stort antal trænere, instruktører på forskellige uddannelsesniveauer. Desuden er der stor deltagelse i diverse stævner afholdt rundt om i Danmark. I rosæsonen er der tradition for fællesspisning en gang om ugen i forbindelse med handicaproning. Udenfor rosæsonen er der cirkeltræning samt løbetræning, begge en gang ugentligt. Desuden er der bassintræning 1 gang månedligt i en nærliggende svømmehal. Børne-ungeafdelingen består pt. af medlemmer, hvor ca. 25 dyrker sporten på et motionsplan, resten på eliteplan. Der er en meget velfungerende forældregruppe, der støtter trænere og instruktører både på det praktiske plan, men i særdeleshed på det motivationsmæssige. Desuden er der nedsat en gruppe, der har det formål at implementere nye samt mindre aktive forældre. Der er etableret et ungdomsråd, og mange af de unge er aktive i det almene klubliv. Lederen af børne-unge afdelingen, Lone Bro Madsen modtog Vallensbæk Kommunes Ungdomslederpris ligesom samme afdeling også har modtaget DIF s Idrætsmiljøpris for unge. På baggrund af ovenstående ser klubben en stor mulighed i at udvikle et nyt tilbud til overvægtige og svært overvægtige børn i alderen år. Baggrunden for projektet: Kajakroning er en motionsform, der kan dyrkes på mange niveauer, motionsroning, konkurrenceroning og decideret kaproning på eliteplan. Desuden er det en motionsform, der kan byde på oplevelser i naturen uanset den pågældende roers fysiske form. Motionsformen er ideel for overvægtige, da den ikke er belastende for knæ og hofter. Desuden kan der trænes intervaltræning, således at konditionstallet øges. Mange overvægtige børn har lidt nederlag i utallige idrætssammenhænge, og har desuden en oplevelse af at der ofte fokuseres på deres vægt og ikke på deres person. Vi har i VKKC flere børn, der opnår gode resultater til stævner og andre konkurrencer, trods de kæmper med en svær overvægt. Projektbeskrivelse: Målgruppe: Børn og unge primært fra Vallensbæk kommune. Rekruttering: Denne sker i samarbejde med skolesundhedsplejen i Vallensbæk kommune. Sundhedsplejerskerne vil stå for omdeling af vores informationsfolder, der dels informerer om VKKC s tilbud til overvægtige børn og dels inviterer børn og forældre til en informationsaften. Samarbejdspartnere: Vallensbæk Kommunes skolesundhedspleje. Aktiviteter: Kajakroning i flere typer kajakker, havkajakker, turbåde, kapbåde, polokajakker, således at der bliver større mulighed for børnene at afprøve kajakroningens mangfoldighed. Kano-roning, lege, boldspil og andre motionsformer, der mere har form af leg end egentlig motion. Omfang: To aftener om ugen, hvoraf den ene er baseret på ture på vandet, den anden med aktiviteter på land. Starttidspunkt: Slutningen af maj måned, således at træningen kan være godt i gang, inden sommerferien, og således at rosæsonen bliver tilstrækkelig lang til at deltagerne kan opnå god rofærdighed. Mål: - at give deltagerne større selvtillid og mere selvværd samtidig med at glæden ved at bruge deres kroppe øges - at deltagerne oplever, at de, trods overvægt, har mulighed for at begå sig godt i idrætsklubsammenhæng - at deltagere oplever, motion er sjovt - at motivere deltagerne til at deltage i motionsstævner på lige for med de øvrige børn og unge i klubben - at deltagerne overgår til den almene børne-unge afdeling i VKKC Samtale/evaluering: Vi vælger bevidst ikke at fokusere på deltagernes overvægt. I stedet vil vi efter hver træningsaften have en runde om, hvad der har været godt, hvad har været mindre godt, og er der nye forslag. Denne model er særdeles givende (erfaring fra børne-ungeafdelingen). En anden erfaring er, at børnene vælger spontant at tale om deres problemer, hvad enten det vedrører den deciderede aktivitet eller det omhandler andre personlige problemer. Familien: Om torsdagen, mens børnene er i aktivitet tænkes arrangeret forskellige arrangementer for forældre: Foredrag (sund livsstil, kost, motion og engagement, kajakrejsebeskrivelser mm.) Planlægning af kost til børnene om man- 8

9 dagen, når de har været ude at ro. Det er vores mål, at forældrene laver mad på skift til de deltagende børn og voksne. Vi har erfaring for, at mange familier ikke kan nå at lave fornuftig mad, inden de skal af sted til træningsaftenerne, og i forhold til fordøjelsessystemet bliver det tit for sent at spise efter træning. Succeskriterier: % af deltagerne bliver implementeret i VKKC s børne-unge afdeling. Projektevaluering: Spørgeskema til samtlige involverede, forældre, børn og instruktører omhandlende både naturoplevelse, sportslig værdi, socialt samvær og øget kropsbevidsthed. Svarene sammenfattes i en skriftlig rapport. Styregruppe: Hanne Elrum (projektkoordinator), Lone Bro Madsen, Kåre Duhn samt Kirsten Thiim Bertelsen. Øvrige involverede: Kristina Elrum, der er aktiv i børne-ungeafdelingen samt forskellige voksne roinstruktører fra klubben. Andre kommentarer: Vi planlægger at oprette et hold for over- vægtige børn, uanset støtte. Der vil så ikke ske samme omfattende forældreinddragelse, og holdstørrelsen vil muligvis blive mindre, da klubben ikke råder over et så stort antal kajakker, som kan bære disse børn. Det er vores mål oprette et hold hvert forår, og på sigt at inddrage de omliggende kommuner. Af Lone Bro Madsen, VKKC SEKRETARIAT Strukturen er på plads DKF s medlemmer vil med den nye struktur opleve en fælles organisation. Samtidig vil der blive et større fokus på, at alle DKF s medarbejdere bliver aktive i marken. Således vil der fra november 2007 kun være ansatte, der i en stor del af deres arbejdstid vil arbejde sammen med klubber og kraftcentre på lokal basis. Alle medarbejdere vil således kunne inddrages i klubbens arbejde. Efter godt 2 års arbejde er DKF s nye struktur nu endelig faldet på plads. Arbejdet blev indledt med en ændring af den politiske struktur - bl.a. kredsenes status blev ændret. Inden årets udgang forventes de nye ansættelseskontrakter og omplaceringer samt evt. nyansættelser at være underskrevet. I næste nummer af Kano & Kajak vil fordele og muligheder ved den nye struktur grundigt blive beskrevet. Af Christian Jacobsen, Chefkonsulent KAJAKPOLO Kajakpolo Workshops og Camps 2007 Vi søger klubber til afholdelse af 3 poloworkshops og 3 polocamps næste år. Workshops afholder vi i klubber, der gerne vil i gang med kajakpolo og som enten har investeret i udstyr eller kan låne sig frem til noget. Der skal desuden afholdes en dame-, en herre- og en juniorcamp i klubber,der har gang i poloarbejdet og har spillere i de forskellige kategorier. Yderligere oplysninger fås og aftaler laves med Pernille Hasløv, pernille.hasloev@kano-kajak.dk Af Pernille Hasløv 9

10 HAVKAJAK 10 Stege havkajaktræf en beretning En lørdag morgen i august med blikstille vand i havnen og på Noret. Fiskene ringer i vandoverfladen og alt ånder fred og ro inden formiddagens indkøbs- og alt muligt andet ræs starter. Jeg glæder mig meget til denne weekend på trods af lidt uldne vejrudsigter - og ja faktisk temmelig få tilmeldte deltagere! Så da Preben og Rasmus (og Kim) står der lørdag formiddag, er jeg rigtig glad for at se dem. Preben og Rasmus er ikke helt jomfruelige i havkajak, men vi starter alligevel med at tale om sikkerhed og udstyr over en kop kaffe. Herefter har jeg planlagt rednings- og sikkerhedsøvelser, som jo er noget helt grundlæggende både af hensyn til roerens liv og helbred, men også af hensyn til, at de danner baggrund for en større sikkerhed/og ro i forbindelse med. mere avancerede teknikker som eskimo rul! Vi øver hele formiddagen i Noret, så der bliver badet en del i våddragterne og vejret er heldigvis med os - stille og smukt! Drengene klarer fint X redningen, som er den basale makkerredning, så UG der! Efter frokost tager vi på tur Noret rundt - og deler oplevelser omkring fugle- og fiskeliv - og livet generelt. Og jeg tror, det er her HAVKAJAK har sin force - at vi som mennesker kan opleve det helt basale nærvær med naturen og vores rokammerater, og denne tur bekræftede mig i dette! Vel tilbage i klubben står den på instruktørens COWBOY gryde (som ikke blev så stærk som forventet :-( med grillede majs. Bodil, som netop har været på foreningen Havkajakroernes sommertræf, kommer forbi en tur. Det bliver en meget hyggelig aften med anledning til en god snak om havkajak i al almindelighed. Det har været en lang dag, og efter et par dessert øl skilles vi ved 2-tiden for at tage hjem til lidt søvn inden søndagens komme. Søndag mødes vi lidt senere end planlagt nemlig ved 10 tiden og får varm kaffe og brød. Vejret er lidt lusket - helt stille, men med dunkle skyer i horisonten - og der loves da også tordenbyger og vind op til 10 m/s fra DMI. Vi har egentlig planlagt en tur i sundet, men vejrprognosen taget i betragtning samt div. andre logistiske forhold, beslutter vi os for at starte dagen med at øve rul - det er drengene virkelig tændt på :-) Så min ko-instruktør Morten kommer og vi drager i sundet ovre ved badestranden. Her står jeg så og pissefryser UDE i vandet i en times tid, men hvad gør man ikke for at få nogle gode folk ind i klubben hehe! Deltagerne få indøvet teknikken og set nogle alternative rul af Morten - så tak for det mester! MEN så blæser det op og bliver betænkeligt mørkt. Derfor bliver vi sådan set bare enige om, at det er frokosttid. Vel inde ved klubben er der god gang i den store ventilator, og der dumper vand og gnister ned fra himlen, så vi sidder rigtig og hygger os over frokosten. Så langt så godt er vi nået til det indslag, der hedder traditionel grønlænderkajak. Vi har fået kontakt til Gustav fra Bogø, som er friluftsvejleder...og kajakbygger! Så han og en kammerat kommer ved 14- tiden med 2 trækajakker beklædt med lærred samt traditionelle grønlandske træpagajer. Vi snakkede lidt omkring disse interessante fartøjer, men besluttede os ret hurtigt til at gå på vandet, da vejret var blevet bedre og tidsplanen fremskreden. Preben, Rasmus og jeg ror i Noret og øver paddlefloat redning og rul, mens Gustav og hans kammerat tager på jomfrurejse med kammeratens selvbyggede kajak. Vejret bliver igen dårligere, og efter en halv times tid med mere vind og regn, ror vi i havnen for at afslutte dagen. Her lykkes det til sidst for Rasmus at rulle rigtigt (han kunne jo ikke nå bunden her) så TILLYKKE med det Rasmus, og jeg får prøvet en af de hjemmebyggede havkajakker, som jeg må sige glider rigtig godt gennem vandet (den er også 6 meter lang!). Men de dér snittede drivtømmerpagajer, dem skal man da godt nok vænne sig til!! Som programsat nærmer vi os afslutningen på en for mig rigtig god weekend. Klokken er 16, og vi får lige lidt kaffe og sødt til ganen at køre hjem på. Da drengene er kørt, tager jeg jo lige en runde i klubben der er ro og tid til at filosofere lidt. Og tanken hos mig er helt klart, at vi til næste år laver et havkajaktræf igen - sikkert på en lidt anden måde, men med samme intention - dejlige fælles ro- og naturoplevelser! Af Jesper Jensen, Stege Roklub Foto: Bodil Nielsen, Stege

11 Spar tid og penge med Danske Ekstra en pakke med alt det, en bank kan gøre for at lette din hverdag. For 25 kr. om måneden har du bl.a. mulighed for at få Visa/Dankort Danske American Express Card Danske MasterCard Basis kredit attraktive rentesatser personlig rådgivning Danske Netbank og e-boks vekslet valuta uden gebyr Kortstop-aftale. Før vi tilbyder kort og kredit, skal vi vurdere din økonomi. Kom ind og få en gratis smagsprøve på Danske Ekstra 11