LANDSBYEN DE 7 SOGNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDSBYEN DE 7 SOGNE"

Transkript

1 LANDSBYEN DE 7 SOGNE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND side 5 - historien - bymosaik Morsø Kommune - 1. borgermøde - tilgang (de 3 skalaer) REGISTRERING OG ANALYSE side 11 - landskab og natur - funktioner og seværdigheder - infrastruktur - netværket (de menneskelige ressourcer) (interviews) - forretningsplanen KONCEPT side 23 - lokal og regional balance - udpegning af lokale og regionale potentialer (det stedbundne) - fyrtårne / de fælles mødesteder HELHEDSPLAN side 33 - etapeplan (diagram) - delplan Karby Kuber - delplan Forbindelsen (nyt navn) - delplan Markedspladsen - delplan Bevægelseslandskabet - delplan Kystruten - oplistning af mindre lokale projekter ØKONOMI side 55 - anlægsbudget for platform ved Karby Kuber - anlægsbudget for Kærstien 2

3 INDLEDNING Denne bilagsmappe er udarbejdet på baggrund af en inddragende proces, hvor styregruppen for Landsbyen de 7 sogne har inviteret de lokale borgere til at bidrage med ønsker og drømme for, hvordan området skal se ud i fremtiden, og hvordan samarbejdet mellem borgerne på tværs af sognene kan fungere. Bilagsmappen er udarbejdet i et samarbejde mellem Line Toft, landskabsarkitekt fra Landskabslaboratoriet GRÜN og Ann-Sophie Øberg, Projektleder fra Morsø Kommune. ORTOFOTO + PROJEKTAGRÆNSNING Landsbyen de 7 sogne 3

4 BAGGRUND Landsbyen de 7 sogne tager sit afsæt i et samarbejde mellem 4 borgerforeninger - der dækker et område med 7 mindre landsbyer. I dette afsnit beskrives baggrunden for samarbejdet og hvad formålet er med Landsbyen de 7 sogne. 5

5 HISTORIEN INDEN STEDET TÆLLER Landsbyen de 7 sogne Redsted - ældreboliger Næssund - færgen Sydvestmors har gennem en længere periode, som så mange andre landdistrikter, oplevet frafl ytning fra området og deraf dalende faciliteter. På Sydvestmors har man dog igennem fl ere år erkendt, at for at kunne modvirke denne brede tendens, så var man nødt til at samarbejde i stedet for at konkurrere som isolerede landsbysamfund mod hinanden. Denne erkendelse blev sat særligt på spidsen i forbindelse med beslutning om lukning af den sidste kommunale skole i området i Det fi k de lokale til i protest at skabe en friskole, en skole der samtidig fusionerede med den eksisterende friskole i området, og man samlede hovedparten af de frivillige og ildsjælenes kræfter på at skabe en ny god skole for området. Landsbyen de 7 sogne har som mål: At fastholde liv og udvikling i området At fastholde og tiltrække beboere i området gennem de faciliteter og det fællesskab, der er i området At fastholde og tiltrække erhverv i området At indsamle ideer og drømme om hvad vi vil have i området af faciliteter og aktiviteter - og deres eventuelle lokalisering At skabe overblik over hvilke ressourcer og faciliteter, der er eller skal skabes for at realisere projektet. Målet om dannelsen af Landsbyen de 7 sogne søges nået gennem direkte involvering af beboerne i området, og den egentlige udvikling af konceptet Landsbyen de 7 sogne Hvidbjerg - Fælledparken Outrup - vinduesfabrik Til at begynde med dannede der sig en bevægelse mod, at Hvidbjerg var hovedby i området, men i takt med at der blev afholdt borgermøder i området, og man havde besøg af Jørgen Møller fra Aalborg Universitet, dannede der sig et billede af, at man ønskede ligeværdige landsbyer, med hver deres identitet - det som senere er blevet til netværkslandsbyen - under den samlende overskrift Landsbyen de 7 sogne. Hvidbjerg - Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter Redsted - købmand Landsbyen de 7 sogne er et samarbejde mellem Karby, Redsted, TORF (Tæbring, Outrup, Rakkeby og Fjallerslev) og Hvidbjerg beboerforeninger på Mors. Samarbejdet har til formål at skabe en netværkslandsby i området, som gennem fordeling af aktiviteter og faciliteter og gensidig støtte arbejder for at fastholde liv og udvikling i området og gøre det attraktivt for beboere og erhverv at blive i og fl ytte til området. Landsbyen de 7 sogne, håber dermed samtidig at kunne være et eksempel på, hvordan landets yderområder, gennem nye samarbejder i større enheder kan fastholde liv og udvikling på basis af områdets stærke frivillige kræfter og gennem udvikling af områdets stedbundne kvaliteter. Redsted - sognegård

6 Aktiviteter BORGERMØDER Drømmeværksted De fi re borgerforeninger blev enige om det nødvendige i et bredt samarbejde og har som konsollidering af samarbejdet iværksat borgermødeaktiviteter med henblik på at få indsamlet og prioriteret forslag til aktiviteter og faciliteter i storlandsbyen og at sikre bredere opbakning og ejerskab til konceptet Landsbyen de 7 sogne gennem en proces, hvor projektet videreudvikles. På 1. borgermøde blev der udarbejdet en SWOTanalyse, der belyser projektets begrænsninger og potentialer, ligesom der blev påbegyndt et fremtidsværksted, hvor man udarbejdede en bruttoliste for hvilke faciliteter og aktiviteter, der ønskes til rådighed i Landsbyen de 7 sogne. På efterfølgende borgermøde blev der udarbejdet en mere prioriteret liste (se illustration). Den samlede mængde af analyser og ønsker til områdets udvikling var svær at prioritere ud fra på borgermøderne, da der ikke var et særligt fokus eller et fastlagt mål. På dette tidspunkt var listen stadig en lang ønskeliste, hvor mange faciliteter og aktiviteter ikke knytter sig til et potentiale eller et reelt behov. Derfor trådte styregruppen et skridt tilbage, og fokuserede på at få defi neret et overordnet koncept og en helhedsplan, hvor igennem aktiviteter og faciliteter kan prioriteres og argumenteres for. Denne bilagsmappe er resultat af denne proces. Markedsføring af området med Landsbyen de 7 sogne som varemærke Gøre vore børn til borgere i superlandsbyen Udvikling af arbejdspladser og kendskab til virksomheder (virksomhedsbesøg m.v.) Flere fællesaktiviteter i Landsbyen de 7 sogne: Eks fællesspisning på skift, fælles events, øgede foreningssamarbejder, kurser og foredragsarrangementer m.v. Fælles fundraiserfunktion Forskønnelsesaktiviteter Ungdomsballer Styrket anvendelse af hjemmeside (den gode historie) Landsbypedeller Fælles naturoplevelser (kend dit områdes naturkvaliteter) Faciliteter Anvendelse af ældreboliger i Redsted: overnatning(turister), prøveboliger(prøv at bo hos os), beboelse for gæstearbejdere Stisystemer, naturstier, der forbinder oplevelsesstederne med faciliteter, f.eks. havn og overnatningssted og i øvrigt skaber sikker og sund infrastruktur (skolevej). Særskiltfolder udarbejdes til markedsføringen heraf. QR koder og apps i tilknytning til attraktioner Udvikle naturoplevelser Central cafeteriafunktion i SKF Udvikling af sognegården i Redsted med aktiviteter og faciliteter, der supplerer fællesskabet i Landsbyen de 7 sogne. Sikring af lokal dagligvareforsyning Opretholdelse af ældrecenter i Hvidbjerg Sikring af den lokale kirke Fremtidig anvendelse af Karby Skole f.eks. - Temalejrskole med anvendelse af områdets faciliteter og aktiviteter, f.eks. natur, kajak, vandski, skydning m.v. - Feriehjem for svært syge børn og deres familier - Pilgrimscentrum (Pilgrim Mors) - Fællesfaciliteter som en del af Landsbyen de 7 sogne f.eks. skolekøkken Færge ved Næssund-demonstrationsprojekt for lavenergitransport Udvikling af grøn energi Forbedret offentlig transport Stedsspecifikke aktiviteter og faciliteter Vuggestue/børnehave i Redsted Fastholdelse/styrkelse af Morsø Festivalen i Outrup Byfestaktiviteter Opretholdelse af lokale servicefaciliteter (kirke, købmand osv.) Bådelaug (Thissinghus og Næssund) Revy (Karby) 7

7 TILGANG De 3 temaer Outrup - Morsø Festival Hvidbjerg - børnehave Thissing Huse - shelters Thissing Huse - havn Klyngelandsbyen eller netværkslandsbyen kalder på en ny tilgang til planlægning i områder med affolkning. Projektets afsæt er at identifi cere nogle af de faktorer, der er vigtige for at skabe et succesfyldt netværk mellem landsbyerne. Gennem processen er identifi ceret 3 essentielle temaer, som man ikke kan komme uden om i forhold til netværkslandsbyen. Det drejer sig om: - stedets fysiske potentialer og rammer - de lokale kræfter - ildsjælene - at få udvalgt bæredygtige projekter. Tilgangen til projektet Landsbyen de 7 sogne har været at få skabt ejerskab blandt de lokale beboere gennem inddragelse og medansvar. Gennem en transparent proces, hvor alt materiale har været tilgængeligt og der har været afholdt fl ere borgermøder, er projektet blevet skabt i øjenhøjde med de fremtidige brugere. De stedbundne ressourcer Stedbundne potentialer er lokal kultur, særlige landskaber, lokale værdier og selvforståelse, lokal viden og sociale netværk, der er opstået over tid på et sted. Men potentialerne kan ikke stå alene de skal bæres frem af den innovative idé og et engageret lokalsamfund eller en driftig ildsjæl. Det er netop, hvad netværket Landsbyen de 7 sogn står for. Stedet og dets særlige ressourcer er som nævnt grundlaget for et nyt udviklingsparadigme for landdistriker. Men hvad ligger der i ideen om stedbundne ressourcer? Grundlæggende er der tale om et bredt og dynamisk begreb, som udover det traditionelle fokus på erhvervsliv og fysiske steder også inkluderer kulturelle, organisatoriske og menneskelige ressourcer. Særligt de immaterielle ressourcer i form af social kapital, selvforståelse, identitet, viden og netværk forudsætter analyse og dialog for at kunne blive aktiveret. Formålet med processen har i lige så høj grad som at pege på fysiske projekter været at skabe konsensus omkring den overordnede tanke - at konkurrence om de samme faciliteter og aktiviteter ikke er vejen frem i en netværkslandsby - hver enkel landsby har en rolle at spille i den store sammenhæng, men ikke indenfor samme felt. Forståelsen af hvad der traditionelt set defi nerer en landsby, har også fl ere gange været diskuteret, og erkendelsen af, at der ikke er én landsby i Landsbyen de 7 sogne, som er stærk nok til at indeholde alle elementer, har været med til at forstærke lysten til at samarbejde som én netværkslandsby. De stedbundne ressourcer er ofte også knyttet an på lokaliteter, som i mere eller mindre grad er unikke for et område. Lokaliteterne får først værdi, når de kombineres med lokal kultur eller den innovative idé. De menneskelige ressourcer - ildsjæle Forskerne har endnu ikke et bud på, hvad fremtidens landsby vil udvikle sig til, men det står klart, at udviklingen bestemmes fra neden, og af hvad man lokalt påtager sig af ansvar og er i stand til at sætte i gang. HANDEL Karby - børneworkshop og byfest Outrup - Morsø Festival HANDEL JOB JOB FRITID BOLIG FRITID BOLIG Traditionel forståelse af landsbyen som en samling af funktioner - f.eks. bolig, job, fritid og handel, hvor der fi ndes naturlige mødesteder i byen - f.eks gadekæret, forsamlingshuset osv. Netværkslandsbyens fordeling af aktiviteter - kræver nye mødesteder, for at skabe lokale relationer mellem områdets ildsjæle. Herved bliver det mellemliggende landskab særligt interessant. Karby - strandengene

8 Landsbyer og landdistrikter er de mennesker, der bor der, og de har lige så mange labels som den urbane befolkning: Bondeknolde, ildsjæle, traditionalister, naturelskere mm. Men er de lokale ikke en del af helheden, så er der kun en række tomme skaller uden indhold tilbage. Uden ildsjælene og lokalt ejerskab, kan man igangsætte og poste mange millioner i et område, uden at det bliver mere attraktivt at bosætte sig i eller besøge som turist. Nees - stranden Økonomisk bæredygtighed Der skal være en økonomisk bæredygtighed i de projekter og aktiviteter man driver, da man kun i en begrænset periode kan køre aktiviteter og projekter med tilskud/fondsmidler og frivillig arbejdskraft. Samtidig skal aktiviteterne og projekterne skaleres efter det område de passes ind i. I den proces er der måske nogle kameler, der skal sluges, fordi man skal bryde med faciliteter og aktiviteter, der har været i den enkelte landsby i en lang årrække - men som fremadrettet skal være et andet sted, for at opnå de rigtige synergier ved netværkslandsbyen. Det er bl.a. denne proces, Landsbyen de 7 sogne har været gennem de sidste mange måneder. Redsted - mødested Thissing Huse - Havn Nees - vandaktivitet Hvidbjerg - Skt. Hans Bål Hvidbjerg - SFO Karby - Mark 9

9 REGISTRERING OG ANALYSE Som afsæt for projektet Landsbyen de 7 sogne er der udarbejdet en registrering og analyse af både de fysiske forhold, de menneskelige ressourcer og en vurdering af den økonomiske bæredygtighed i de enkelte elementer i området. Registreringen og analysen danner samlet et grundlag for at kunne identifi cere de lokale stedbundne potentialer og kunne prioritere hvilke indsatser, der skaber mest værdi på den lange bane. 11

10 LANDSKAB OG NATUR REGISTRERING Sindbjerg Thissing Huse Sdr. Herreds Plantage Agerø Ejstrup Bæk Outrup Landskabet Landskabet på Sydvestmors er især præget af områdets storbakkede terræn gennemskåret af mindre ådale, intensivt dyrkede marker afgrænset af diger og hegn, spredtliggende gårde og mindre kirkelandsbyer. Landsbyerne Tæbring, Rakkeby, Karby og Hvidbjerg har overvejende en karakteristisk randbeliggenhed på overgangen mellem morænen og kysten/strandenge eller ådale/overdrev. Redsted ligger indplaceret i bunden af en ådal som en vejklyngeby. Beliggenheden af gårde og husmandssteder er spredt uden markante mønstre. Landsbyer og øvrig bebyggelse er omgivet af bevoksninger, der giver et overvejende grønt udtryk. Landskabet fremstår enkelt og åbent. Det præges af lange kig og visuelle sammenhænge på tværs af området. Landskabet rummer visuelt store landskabelige oplevelser, som især knytter sig til kystforlandet. Alle kirker i området har en markant placering i landskabet. Kystforlandet er storbakket, let skrånende mod kysten, og hovedsageligt præget af marint forland med strandenge. Morænen og strandengene adskilles de fl este steder af en fossil kystskrænt, der fremstår afgræsset eller bevokset i forskellig grad. Kystlinien er bugtet og skaber visuelle sammenhænge på langs af kystlinien. Afstanden til de modstående kyster er i hele området relativ kort med stor betydning for den visuelle og rumlige oplevelse af kystlandskabet. De afgræssede strandenge på det fl ade marine forland afgrænset af de fossile kystskrænter skiller sig ud fra det øvrige landskab. Tilsvarende er det markante og kuperede bakkelandskab omkring Karby Mark også et område, der skiller sig ud fra det ellers storbakkede landskab. I stærk kontrast til det åbne og enkle landskab er Sønderherreds Plantage, som er øens største plantageområde. Mod nord danner plantagen en markant afgrænsning mod det tilstødende landskabsrum. Syd for plantagen er mange tidligere råstofgrave enten tilgroet eller tilplantet. Disse arealer udgør i sammenhæng med plantagen visuelt et stort sammenhængende skovområde. Området rummer over 40 gravhøje, hvoraf over halvdelen ligger i eller omkring plantagen. Vandløb: Spang Å Votborg Å Vadkær Å Ejstrup Bæk Fugleområder: Agerø Mågerodde Skov: Sdr. Herreds Plantage Naturgenopretning: Thissing Vig 12 Redsted - udsigt

11 Naturen Området består overvejende af landbrugsområder med naturarealer langs den vest- og sydvendte kyststrækning og i ådalene langs de større vandløb, der afvander området. Hovedparten af kysten er beliggende i Natura 2000-områder. Der er et Natura 2000-område, som omfatter kyststrækningen fra Nees til Glomstrup Vig og et andet Natura område, der omfatter kyststrækningen fra Foldager til Nees med Mågerodde og Karby Enge. Votborg Å Mågerodde Spang Å Af udpegningsgrundlagene kan nævnes følgende: Strandenge Kystlaguner og strandsøer Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Sdr. Herreds Plantage Ejstrup Bæk Desuden findes et varieret dyreliv, hvor der særligt kan nævnes følgende: Ynglefugle: Klyde og Havterne Trækfugle: Lysbuget Knortegås og Hjejle Pattedyr: Odder og Spættet Sæl Bilag IV arter: Strandtudse Vadkær Å Næssund Derudover er der i Morsø Kommuneplan udpeget en række naturkorridorer (økologiske forbindelseslinier) og kerneområder. Flere af kerneområderne ligger indenfor Landsbyen de 7 sogne, og knytter sig primært til ådalene og strandengene. Agerø er som noget særligt også udpeget som fuglereservat, hvor man kan opleve næsten samtlige farvandstyper i Limfjorden bl.a. fladvandsarealer, bredninger, vige og strømrender. Hovedparten af strandengene langs kysterne er velbevarede, fordi de fortsat udnyttes til kreaturgræsning Glomstrup Vig Thissing Vig Agerø Søndervig 13

12 FUNKTIONER OG SEVÆRDIGHEDER REGISTRERING Redsted - sognegård Hvidbjerg - købmand Karby gl. Friskole - Karby Kuber Redsted - købmand Det der er med til at skabe liv i Landsbyen, er de lokale funktioner og seværdigheder - seværdigheder forstået som et sted, der har en tiltrækningskraft. Funktioner Handel og erhverv I landsbyen de 7 sogne er det begrænset, hvor mange steder, der fi ndes handel, men både i Redsted og Hvidbjerg fi ndes købmands-butikker. I Redsted er butikslokalerne ejet af et lokalt andelsselskab, hvor lokale borgere har købt en andel for at bevare butikken. Udover de 2 dagligvarebutikker fi ndes der i området diverse små gårdudsalg, brugskunstbutikker og en større landbrugsmaskin-forhandler. Området er desuden præget af nogle af øens mest markante erhvervsvirksomheder, herunder kan nævnes bare nogle få: Outrup Vinduer, Suhls Pålæg, KSM Stoker og Ornestation Mors. Erhvervsvirksomhederne er spredt ud i hele området, og ligger både i det åbne land og i forbindelse med landsbyerne. naturformidlingscenter og herberg/lejrskole, med støtte fra blandt andre Lokale & Anlægsfonden. Centeret skal være et vindue til områdets potentialer indenfor friluftsliv og skal indeholde faciliteter som undervisningskøkken med lokale råvare og fra områdets egen køkkenhave, ryge-ovn så blandt andet fi sk fanget i området kan ryges, meditationslokale, så dagens naturoplevelser kan bearbejdes, inden man indlogerer sig på herberget. Ud over at centeret skal være åbent for gæster på besøg i området, så skal det også kunne rumme lokale aktiviteter og mødelokaler. Seværdigheder Ud over de faciliteter, der er indrettet i Landsbyen de 7 sogne, så fi ndes der også en række natur- og kulturskabte attraktioner. Landskabet i sig selv udgør en stor attraktion, og særligt kysten tiltrækker mange besøgende. Rundt omkring i landskabet fi ndes også spor fra tidligere tiders menneskelig aktiviteter, for eksempel fi ndes der gravhøje, jættestue og voldsted. Hvidbjerg - Frugtkurven Rekreative faciliteter I området fi ndes en række rekreative faciliteter, både nogle, der knytter sig til landskabet og nogle, der er placeret i landsbyerne. De rekreative faciliteter er vigtige for området, for at skabe uformellem mødesteder og interaktion på tværs af Landsbyen de 7 sogne. I Hvidbjerg fi ndes en lang række faciliteter, der knytter til et fysisk og aktivt fritidsliv. Det drejer sig blandt andet om traditionelle holdsport som håndbold, fodbold, badminton og gymnastik. Her fi ndes også et topmoderne fi tnesscenter med både holdog individuel træning. Derudover fi ndes en masse andre aktiviteter, der gør brug af faciliteterne omkring skolen, det er blandt andet træ-drejere, kniple-kurser, lokal historisk arkiv og motorcykelklub. Den gl. friskole i Karby er under omdannelse til et Kulturmiljøer I Landsbyen de 7 sogne fi nde 4 områder, der er udpeget som værdifulde kulturmiljøer. Tæbring Området er som hovedtræk stærkt præget af de særlige, landskabelige forhold, som den dybe, markerede ådal har skabt i det bakkede land. Bebyggelsen har underordnet sig dette landskabs -træk, hvilket understreges ved bebyggelsens placering, karakteristisk delt på bakken og i ådalen. Området har fl ere interessante elementer. I hele området fi ndes mange unikke levn fra vikingetiden, hvilket har international forskningsinteresse. Desuden er der fl ere interessante bebyggelser i området. Kirken på kystbrinken, præstegården, den gamle købmandsgård med udskibning fra stran- 14 Hvidbjerg - Sydvestmors Friskole Hvidbjerg - børnehave

13 den, vandmøllen og det middelalderlige voldsted, der dog næsten er helt oppløjet bortset fra den uanseelige, fredede rest af borgpladsen. Bebyggelsen i landsbyen fremstår som helhed harmonisk og velholdt. kring vejforløbet, som derved markeres i forløbet ned til dæmningen. Karby Karbys landskab er karakteristisk ved spændingsforholdet mellem den flade forstrands tagrørssump og morænebakkeformationen, hvorfra byprofilen og det åbne landskab kan betragtes. Karbys overordnede bebyggelsesmønster langs den nord - syd gående landevej vidner om den tid, hvor byen var et lokalt handelscenter med butikker og andelsmejeri. Syd for kirken ligger en bygning, hvor facaden fortæller, at der engang har været to butikker Næssund Næssund færgeleje er en sluttet helhed, der mod øst og nord afgrænses terrænmæssigt af morænebakkens skrænter, mod vest af sundet, og mod syd lukker den store færgegård effektivt af. De få huse, der ligger ved Næssund, danner sammen med færgelejet et homogent og afsluttet miljø, og de smukt proportionerede Kampmannhuse er en berigelse for stedet. Thissing Huse Området Thissing Huse med dæmningen, der skaber forbindelse til Sydmors, aktiviteterne omkring den gamle skibsbro, den storslåede og smukke natur med de vide engarealer og store vandområder udgør et attraktivt miljø med stor landskabsværdi. Bygningerne i Thissing Huse overskygges af det vældige korn- og foderstoflager med købmandsgård, der ligger markant ud til Glomstrup Vigs store vandflade. Men i forhold til småhusbebyggelsen i Thissing Huse virker også tømmergården dominerende med sine lange, røde, træbeklædte længer. Bebyggelsen i Thissing Huse er koncentreret om- Torsbjerg - jættestue Blåborg - voldsted Karby Kuber - naturformidlingscenter Årbjerg Torn - gravhøj Købmand Friskole Børnehave Puljepasning Købmand Idrætsforening Fitness Mødelokaler Thissinghuse havn 15

14 INFRASTRUKTUR REGISTRERING Sdr. Herreds Plantage - Næssundvej Redsted - Vindbakken Veje Der er to gennemgående landeveje i området, Næssundvej og Vestmorsvej, derudover er området præget af små veje, der oprindeligt har forbundet gårdene i et fi ntmasket net. række understøttende faciliteter som f.eks. madpakkepavillon, grillpladser og toilet. Stier/ruter Kystruten Rundt om hele Mors blev der i 2009 etableret en kystrute, som strækker sig ca. 150 km. rundt om øen samtidig med, at der er udpeget mindre rund-turer, som kan bruges som hverdagens rekreative ruter. Kystruten følger kysten, hvor det er muligt, men få steder skærer den ind i landet. Kystruten er etableret på frivillig basis og går både over offentlig og privat ejendom. Kystruten Næssund - færgen Solruten Solruten er en afmærket cykelrute, der følger de mindst trafi kerede veje så tæt på kysten som muligt. Flere steder er solruten sammenfaldende med den nationale Margueritrute, der viser det smukkeste af Mors frem. Havne Færgen ved Næssund er et vigtigt forbindelsesled mellem Mors og Thy, og for mange lokale er det en smutvej til Hurup. Færgen sejler hvert 20. minut, og efter behov i højsæsonen. Ved færgestedet er dannet et lille havnemiljø, hvor der også fi ndes Bed & Breakfast. Områdets vandsportsaktiviteter, som blandt andet vandskiklubben, har også sit udgangspunkt fra færgelejet. Thissing Huse Havn Thissing Huse Havn Thissing Huse Havn er indenfor de sidste 2 år blevet renoveret og udvidet, så der nu er plads til ca. 30 både. Desuden er der i forbindelse med etableringen af en ny bølgebryder lavet vandlegeredskaber i havnebassinet som f.eks. rutschebane. På de tilknyttede landarealer er der etableret en Karby - Da Vinci Broen Karby - sti

15 Solruten Vestmorsvej Kystruten Næssundvej Næssund færgen Thissing Huse Havn 17

16 FÆLLESSKABER INTERVIEWS MED ILDSJÆLE Karby - frivillige på bytorvet Hvidbjerg - Sydvestmors Friskole Karby - Da Vinci Broen Karby - borgermøde i Landsbyen de 7 sogne Landsbyen de 7 sogne er helt igennem et fællesskab, der er drevet af beboerne og de mange ildsjæle, der brænder meget klart for hele området. Uden de ildsjæle ville det ikke kunne lade sig gøre at samle området i Landsbyen de 7 sogne så ville den enkelte landsby og det enkelte sogn muligvis stadig fokusere på egne faciliteter og aktiviteter. Ildsjælene i Landsbyen de 7 sogne er med til at skabe troen på at i fællesskab, så kan området fortsat have tilbud, der gør det attraktivt for tilflytning. Gennem små projekter skabes der både synlige vidnesbyrd på styrken i området, men måske langt vigtiger skabes der et socialt fællesskab, der danner grundlag for lokalt ejerskab og tilhørsforhold. Rullende interviews For at få et større indblik i, hvad beboerne i området rent faktisk mener om det, og hvad der er grunden til, at de har valgt netop dette område, er der gennemført rullende interviews interviews, hvor den der bliver interviewet bestemmer, hvem den næste skal være. På den måde får man et anderledes interviewfelt, end hvis det er én, der sidder og udpeger, hvem der skal interviewes. Igennem de udførte interviews fremstår nogle klare fællestræk for, hvad der gør Landsbyen de 7 sogne til et særligt område, set med lokale øjne. Formålet med interviews er desuden at danne et overblik over hvilke værdier, der er centrale for beboerne og dermed, hvad der fremadrettet er det, beboerne vil være med til arbejde for. Fællesskabet: Sammenholdet Løfte i fl ok, stærkt netværk Skabe noget sammen - og se det lykkes Gæstfrihed, imødekommenhed og åbenhed Villighed til selv at gøre noget - frivillighed Sammenhæng, nærhed og interesse for hinanden Rummelighed: Højt til himmelen Plads til originaler Fælles identitet: Koordinering af aktiviteter - fælles kalender Hjemmeside Fælles portal Skiltning De fysiske forhold som beboerne peger på som centrale, er angivet på kortet, men knytter sig i store træk til oplevelser langs kysten f.eks. i form af fi - skeri, sejlads, udsigt og fugle-observationer. Derudover er der en række funktioner, som også udpeges som essentielle for området, det drejer sig primært om skole- og pasningstilbuddene, sportsaktiviteterne ved Hvidbjerg og den årlige Morsø Festival. Alle er de funktioner, der er med til at skabe fælleskaber på tværs i Landsbyen de 7 sogne. Karby - borgermøde i Landsbyen de 7 sogne Ud over en række lokaliteter, som gør at beboerne føler sig hjemme og synes området er et smukt sted, så er der også en række immaterielle forhold, der er med til at skabe rammerne om Landsbyen de 7 sogne. Det drejer sig i overskrifter om fælleskab, rummelighed og fælles identitet. Under de tre overskrifter fi ndes en række værdiord, som beboerne angiver som essentielle for Landsbyen de 7 sogne. 18 Hvidbjerg - indvielse af Frugtkurven Hvidbjerg - børnehave

17 Fjordlandskab Udsigt Lys Luft Fjordlandskab Udsigt Fiskeri Mikkelsbakke Refugium Fjordlandskab Udsigt Natur Stier Lys Luft Festivalen Gl. friskole (omdannelse) Friskolen Medborgerhuset (mødestedet) Pasningsordninger Idrætslivet Sammenhold blandt folkene er med til at gøre Landsbyen de 7 sogne til et særligt sted. Vi kender hinanden og er vant til, at vi skal arbejde sammen for, at der sker noget. Skovtur Ro og fordybelse Årstidernes skiften Sognegården - ny aktivitet Fiskeri Fugleliv Fred og ro 19

18 FORRETNINGSPLAN ØKONOMISK ANALYSE Hvidbjerg - Sydvestmors Kultur- og Fritidscenter Hvidbjerg - Sydvestmors Friskole Landsbyen de 7 sogne skal basere sig på bæredygtige initiativer, der kan overleve og underbygge det liv, der leves i området. For at kvalifi cere de initiativer, der er fremkommet i løbet af processen, er de bearbejdet i forhold til deres forretningsmæssige perspektiv. Forretningsplanen har været med til at skærpe fokus på, at der kun er plads til et begrænset antal fi lantropiske projekter, mens der i det store hele skal være overskud i de projekter, der arbejdes videre med. Overskud forståes ikke kun som økonomisk overskud, men også som menneskeligt overskud. De ressourcer, der bæres ind i projektet, skal gerne stå mål med resultatet. køres i en samlet forretning. Styregruppen har hidtil haft et mandat til at udvikle projektet Landsbyen de 7 sogne under Realdanias kampagne Stedet Tæller - men den fremtidige organisering skal muligvis have et bredere mandat til at arbejde med en fælles økonomi og formaliseret ansvar. Dette arbejdes der i øjeblikket på at afklare. Karby Vig Hvidbjerg - Sydvestmors Kultur- og Fritidscentersogne En af de store udfordringer for Landsbyen de 7 sogne er antallet af bygninger(mødesteder), hvor der ikke er den kritiske masse(antal mennesker) i området til at udfylde et behov for alle bygninger. Gennem processen med udvikling af Landsbyen de 7 sogne, er der derfor blevet fokuseret på, som situationen er i dag, at de to bygningskomplekser, der fremadrettet skal være de primære mødesteder i området, er: Sydvestmors Kultur og Fritidscenter i Hvidbjerg Karby Kuber Naturformidlingscenter i Karby. Forretningsplanen har også givet anledning til en debat omkring branding, da det er vigtigt at få skabt en fælles markedsføring af hele området under en samlet strategi. Hvidbjerg - børnehave Forretningsplanen har været et redskab til at hjælpe med udvælgelsen af projekter i Landsbyen de 7 sogne, da der er dannet konsensus om, at de projekter, der igangsættes skal skabe værdi for området som helhed og understøtte den overordnede vision - der skal med andre ord bygges videre på de stedbundne potentialer fremfor at opfi nde nye aktiviteter til området. På studietur til Vejen Idrætscenter fandtes inspiration til en konstellation, hvor der er plads til forskellige faciliteter, som organisatorisk og økonomisk 20 Hvidbjerg - børnehave Karby - Egons Mindelund

19 Forretningsmodellen Forretningsmodel for: Udført af: Dato: LANDSBYEN DE 7 SOGNE Partnerskaber Aktiviteter Kundeværdi Kunderelationer Kunder Hvem er de vigtigste partnere - og hvorfor? Hvilke aktiviteter udfører partnerne? Hvilke aktiviteter knytter sig til værdierne? Hvilke aktiviteter forventes af kunderne? (Fokus bør være på, hvad det er man gør for kunden) Hvilken værdi skabes for kunderne? Hvilke af kundernes behov løses? Hvad er relationen mellem kunderne og os? Hvilke relationer foretrækker vores kunder? Hvilke kunderelationer gavner forretningen bedst? Hvordan skabes og vedligeholdes kunderelationer? Hvem skaber vi værdi for? Hvem er vores vigtigste kunder? Hvem kunne være fremtidige kunder? Ressourcer Kanaler Hvilke ressourcer kræves? (både økonomiske, menneskelige og bygningsmæssige) Gennem hvilke kanaler når vi kunderne? Hvordan gør vi i dag? Skal vi gøre det anderledes i fremtiden? Hvordan finder kunderne jer? (kommunikationsstrategi) Omkostninger Opstil omkostninger Hvilke ressourcer og aktiviteter er mest omkostningstunge? Indtjening Opstil indtægtskilder Hvordan betaler man for produktet/ydelsen (traditionel vis eller abonnement, leasing mv)? Hvad vil kunderne gerne betale for (både værdier og aktiviteter) Hvor meget til kunderne betale? Hvor er den største indtægt? Er det her der tjenes penge? Det viste lærred er brugt som grundlag for en økonomisk vurdering af de enkelte delprojekter. Teoretisk afsæt: Alexander Osterwalder 21

20

BORGERMØDE TIRSDAG D. 10. JUNI 2014 LANDSBYEN DE 7 SOGNE ANSØGNING TIL STEDET TÆLLER - REALDANIA

BORGERMØDE TIRSDAG D. 10. JUNI 2014 LANDSBYEN DE 7 SOGNE ANSØGNING TIL STEDET TÆLLER - REALDANIA BORGERMØDE TIRSDAG D. 10. JUNI 2014 LANDSBYEN DE 7 SOGNE ANSØGNING TIL STEDET TÆLLER - REALDANIA INPUT FRA SIDSTE BORGERMØDE LANDSBYEN DE 7 SOGNE Fjallerslev Tæbring Outrup Rakkeby Karby Hvidbjerg Redsted

Læs mere

MENNESKENE INTERVIEWS

MENNESKENE INTERVIEWS MENNESKENE INTERVIEWS Fjordlandskab Udsigt Lys Luft Fællesskabet: Sammenholdet Løfte i flok, stærkt netværk Skabe noget sammen - og se det lykkes Gæstfrihed, imødekommenhed og åbenhed Villig til selv at

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Landskabet i Sydvestmors-området er en bølget landbrugsflade, hvor sparsom bevoksning i form af fragmenterede levende hegn og spredtliggende gårde delvist omkranset

Læs mere

Strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 sogne på Mors

Strategisk tilpasning i Landsbyen De 7 sogne på Mors i Landsbyen De 7 sogne på Mors Ansøgning til Pulje til fornyelsen af bymidter, handelsgader og mindre byer inden for temaet Mindre byer, der skrumper. Morsø Kommune af mindre byer i Landsbyen De 7 Sogne

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby

Erhvervsudvikling. Karby. »En god partner når det. gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne. Erhvervsudvikling Karby Erhvervsudvikling Karby»En god partner når det gælder erhverv og igangsættelse af nye aktiviteter i landdistrikterne på Mors« Eksempler på Erhvervsudvikling Karbys aktiviteter: Medarrangør af messe i Hvidbjerg

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen)

Ansøgningsskema Puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen) Dette skema skal udfyldes ved ansøgning til LUP-puljen. Der må gerne vedlægges bilag, men ansøgningsskemaet skal give et kort, præcist, samlet overblik over projektet. Journalnummer (udfyldes af Vordingborg

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Morsø Kommune

Morsø Kommune LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse En lille ø, hvor terrænet skråner jævnt ud mod kysterne fra en central akse, langs hvilken øens smågårde ligger som perler på en snor. Fra denne akse strækker fragmenteret

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Ansøgning til Friluftsrådet

Ansøgning til Friluftsrådet t Ansøgning til Friluftsrådet 1. Historisk tilbageblik Thissinghus havn er en 150 år gammel havn som frem til 1974 blev brugt til industri havn i forbindelse med den lokale korn- og foderstofforretning

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Oddesund - oplevelser

Oddesund - oplevelser Oddesund - oplevelser Udgangspunkt for natur, kultur og fritid Hvad er særligt ved Oddesund? Uudnyttede potentialer - Et sted fuld af fortællinger og oplevelser - Natur-, kultur- og fritidsoplevelser i

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Projektbeskrivelse for Handelstorvet

Projektbeskrivelse for Handelstorvet 1 Projektbeskrivelse for Handelstorvet Projekttitel:? Arbejdstitel: Handelstorvet Forslag Downtown Projektansvar: Arbejdsgruppen Handelstorvet bestående af: Eigil List Løjt Lands Fællesråd Gitte Christensen

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision og et mål for

Læs mere

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune

Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune 1 of 12 Fritids- og Friluftspolitik Frem mod 2020 Syddjurs som fritids- og friluftskommune Version 1 - marts 2016 Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune 2016. 2 of 12 INDHOLD Forord... 3 Fritid- og friluftliv

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

ÅLBÆK STRANDPARK 22. JUNI OPFØLGNINGSMØDE 1. FASE I EN FREMADRETTET PROCES. BASCON S ROLLE - spor 1, spor 2, analyse/rapport OPSAMLING WORKSHOP

ÅLBÆK STRANDPARK 22. JUNI OPFØLGNINGSMØDE 1. FASE I EN FREMADRETTET PROCES. BASCON S ROLLE - spor 1, spor 2, analyse/rapport OPSAMLING WORKSHOP 22. JUNI 2014 - OPFØLGNINGSMØDE ÅLBÆK STRANDPARK 1. FASE I EN FREMADRETTET PROCES BASCON S ROLLE - spor 1, spor 2, analyse/rapport OPSAMLING WORKSHOP ANALYSE OG RAPPORT DET VIDERE FORLØB EN GÅTUR... 22.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed

ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere