Brønderslev Erhverv og Turisme Carsten Overgaard Sørensen

Transkript

1 Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf.: Fax: Det Grønne Råd Miljø, Vand & Natur : J. nr.: Sag nr.: 10/3004 REFERAT AF 16. MØDE I BRØNDERSLEV KOMMUNES GRØNNE RÅD. Mødetid: Torsdag den 3. marts 2011 kl Mødested: Byrådssalen på Brønderslev Rådhus. Deltagere: (Afbud er markeret med*. Andet fravær er markeret med ): Fra Brønderslev Kommune: Formand: Mikael Klitgaard. (Formand for Miljø- og Teknikudvalget). * Næstformand: Ole Andersen. (Næstformand for Miljø- og Teknikudvalget). Sekretær: Ole Riemer. (Naturgruppen). * Teknisk direktør Thomas Jepsen. Afdelingsleder Asger Nielsen. (Miljø, Vand & Natur). Ad hoc vedr. kommuneplanen: Bodil Bjørn.(Udvikling & Planlægning). * Ad hoc vedr. friluftsliv: Anne Henrichsen. (Skoven Er Din). * Ad hoc vedr. Friluftsrådets forslag om Grindsted Plantage: Finn Bjerning (Vej og Park). Øvrige faste deltagere. Fra: Deltager: Brønderslev Erhverv og Turisme Carsten Overgaard Sørensen Dansk Familielandbrug Svend Erik Jacobsen Dansk Ornitologisk Forening Vagn Gjerløv Haveselskabet, Brønderslev Kreds Gunnar Vestergaard DN Brønderslev Mogens Ingemannsen DN Brønderslev Lars Schönberg-Hemme Friluftsrådet Gerda Marie Jensen Landsbyrådet Jonna Holdorf LandboNord Per Pedersen Lystfiskeri Jens Selmer Andersen Naturvejlederne Hans Peter Johansen Jagtforeningerne Henrik Lundbeck (for Palle Martinsen) * Spejdersamvirket Morten Bruun Jacobsen SNS Vendsyssel Jesper Blom-Hansen Vendsyssel Energi- og Miljøkontor Peter Larsen Øvrige modtagere af dagsorden og referat: Teknik- og Miljøudvalget F\04.00\ODR Grønt Råd Ref Side 1/7

2 Notat Dagsorden: Formelle punkter: 1. Velkomst og konstatering af fremmøde. (Mikael Klitgaard). 2. Godkendelse af dagsorden. (Mikael Klitgaard). 3. Godkendelse af referat af 15. møde. (Mikael Klitgaard). 4. Næste møde (nr. 17). Forslag: Torsdag den 9. juni kl i naturvejledernes støttepunkt Munkens Klit (for enden af Munkensvej mellem Ingstrup og Løkken). Debat / orienteringspunkter 5. Udarbejdelse af den nye planstrategi (Bodil Bjørn). 6. Arbejdet med varmeplanlægning / biogasplanlægning. (Thomas Jepsen / Bodil Bjørn). 7. Referat fra Limfjordsrådet (Mikael Klitgaard / Asger Nielsen). 8. Undersøgelse af overløb fra bygværker ved Hjallerup Renseanlæg (Asger Nielsen). 9. Status for arbejdet med at gennemføre Nordsøstien mellem Asaa og Geraa i oprindeligt tracé. (Ole Riemer). 10. Ønske fra hundeklub om hundeskov nær Brønderslev By. Forslag om lokalisering ønskes. (Ole Riemer). 11. Status for certificering af de kommunale skove efter både PEFC og FSC. (Ole Riemer). 12. Forslag til skovpolitik for Brønderslev Kommunes egne skove. (Ole Riemer). 13. Forslag om, at Det Grønne Råd bliver brugerråd for kommunens egne skove. (Ole Riemer). 14. Forslag fra Friluftsrådet om publikumsfaciliteter i Grindsted Plantage. (Gerda Marie Jensen). 15. Eventuelt. (Mikael Klitgaard). Bilag: Referat: Oversigtskort over beliggenheden af Brønderslev Kommunes Skove. Forslag fra Miljø, Vand & Natur: Skovpolitik for Brønderslev Kommunes Skove. Forslag fra Friluftsrådet: Publikumsfaciliteter i Grindsted Plantage. Indsigelse / forslag fra Spejdersamvirket vedr. skovpolitikkens tekst om jagt. Ad 1. Velkomst og konstatering af fremmøde. Blev afviklet. Ad 2. Godkendelse af dagsorden. Blev godkendt. Ad 3. Godkendelse af referat af 3. møde. Blev godkendt. Ad 4. Næste møde. Mødet afholdes torsdag den 9. juni 2011 kl i Naturvejledernes støttepunkt Munkens Klit (for enden af Munkensvej mellem Ingstrup og Løkken).

3 Notat Ad 5. Udarbejdelse af den nye planstrategi. Bodil Bjørn fortalte at planstrategien er blevet forsinket pga. den forsinkede kommuneplan og pga. skolestrukturdebatten. Udarbejdelse af planstrategien skal starte med en debat fra april til august om kommunens visioner. (Seneste visionsdebat fandt sted i 2004/5). Blandt emnerne forventes: Bosætning, Erhverv, Klima/Energi og Sundhed. Mikael Klitgaard: Input fra det grønne Råd og/eller dets medlemsorganisationer vil være velkomne. BB foreslog at behandle planstrategien igen på næste møde i Det Grønne Råd. Jens Selmer Andersen: Limfjordskommunerne kan få udbytte af at markedsføre sig med fiskeri uden for turistsæsonen. Det vil dog kræve en mere omfattende slåning af grov bredvegetation. Asger Nielsen. Den manglende slåning har været berørt i Limfjordsrådet. Den skyldes økonomiske årsager. Ole Riemer: Mange regulativer, bl.a. i den gamle Dronninglund Kommune, forbyder slåning af bredvegetation, med mindre den hænger ned i vandet og hindrer afstrømningen, eller den er i fare for at trække brinkerne ned i vandløbet ved kraftigt snetryk eller isslag. Lars Schönberg-Hemme: Lodsejerne kan have private grunde til at være imod slåning eller trafik langs deres bredder. Per Pedersen: Det reguleres ved aftale mellem lodsejer og fiskeriforening. MK: Idéen er god. Der kan evt. søges støtte hos FiskeriLAG-MidtNord. Ad 6. Arbejdet med varmeplanlægning / biogasplanlægning. Mikael Klitgaard redegjorde for det offentlige og private samarbejde om at lægge fremtidens varme/energi/klimaplan, herunder forsyningssikkerheden. MK gjorde sig til talsmand for omfattende anvendelse af fossilfri teknologi. Planen skal være færdig i Carsten Overgaard Sørensen opfordrede til at få fjernvarme fra Hjørring via Vrå. Hirtshals får det billigt. Gunnar Vestergaard klagede over, at biogasanlægget syd for Brønderslev giver lugtgener og grønne tage. Bodil Bjørn bekræftede dette. Per Pedersen og MK fortalte om samarbejdet mellem virksomheden og kommunen om at nedbringe generne, som dog ikke er helt fjernet. Gerda Marie Jensen og PP gjorde opmærksom på, at landbrug også lugter en gang imellem. GMJ fortalte, at der ikke længere er lugtgener fra biogasanlægget i Jammerbugt Kommune. GV klagede over, at hans tag bliver grønt pga. biogasanlægget. PP fortalte, at det ikke kan være tilfældet, da der ikke slipper kvælstof ud af anlægget. Lars Schönberg-Hemme m.fl. oplyste, at grønne tage kan skyldes gylle. MK: Biogasanlæg giver varme og mindsker gyllegenerne. Ønsker flere, velplacerede, biogasanlæg. Vagn Gjerløv: Skal kommunen investere i biogasanlæg? MK: Nej, de skal være private. MK /PP: Nuværende varme fra biogasanlægget købes 10% billigere end markedsprisen. MK: Desværre må man ikke efter gældende lovgivning erstatte naturgas med biogas. LSH: Biogas kræver dyre investeringer, men CO 2 -gevinsten og udnyttelsen af kvælstof er særdeles god. VG: Hvad nu hvis gyllen slipper op?

4 Notat MK: Der skal laves langtidskontrakter, og der skal satses på flere kilder til varme. PP: Enig. I øvrigt er biogas et godt, stabilt supplement til vind og sol, hvis produktion er svingende. MK: Den færdige varmeplan bliver forelagt Det Grønne Råd. Ad 7. Referat fra Limfjordsrådet. Mikael Klitgaard refererede og omtalte bl.a. den politiske uro om vandplanerne, som gør arbejdet vanskeligt. Der arbejdes på at finde de metoder, som giver mest miljø for pengene. Bl.a. muslinger, stenrev, våde enge og efterafgrøder er på tale. Ekspropriation vurderes vanskeligt gennemførlig pga. for lave erstatningsbeløb. Per Pedersen, Vagn Gjerløv, Mikael Klitgaard og Asger Nielsen udtrykte interesse i at forbedre kommunikationen mellem kommunen og organisationerne og mellem organisationerne indbyrdes. MK: Vi skal både have erhverv og natur. Kommunen skal afgive høringssvar inden 6. april PP: Ministeriet arbejder på at finde metoder. Derfor ønsker LandboNord mere tid. 8. Undersøgelse af overløb fra bygværker ved Hjallerup Renseanlæg. Asger Nielsen: Sagen er undersøgt. Der er ingen fejlkoblinger, og de aflastninger, som finder sted ved stærke regnskyl, er uproblematiske i forhold til vandplanerne. Kloakforsyningen skal dog forbedre nogle riste. I fremtiden reduceres aflastningerne ved hjælp af bassiner. Jens Selmer Andersen: Problemet er ikke regnskyl. I tørvejr kommer der hvidt/gråt spildevand mellem kl. 13 og 14. AN: Ring, når det opdages. Måske bliver der tømt en slamsuger i en vejbrønd. JSA: OK. 9. Status for at gennemføre Nordsøstien mellem Asaa og Geraa i oprindeligt tracé. Ole Riemer fortalte, at forhandlingerne er brudt sammen. Vejmyndigheden forelægger sagen for Miljø- og Teknikudvalget med henblik på beslutning om, hvorvidt der skal eksproprieres. Mogens Ingemannsen spurgte, om Mikael Klitgaard var modstander af ekspropriering. MK: Ja, men det er udvalget, der beslutter. Lars Schönberg-Hemme påpegede, at Nordjyllands Amt havde truffet beslutning om at ekspropriere, men ikke havde nået det, og at kommunen er amtets arvtager. 10. Ønske fra hundeklub om hundeskov nær Brønderslev By. Forslag om lokalisering ønskes. Ole Riemer orienterede om de hidtil forgæves forsøg på at finde et areal. Der fremkom flere forslag fra salen. Carsten Overgaard Sørensen sender OR kort, hvor forslagene lokaliseres. Gerda Marie Jensen mente at det ikke nødvendigvis behøver at være i en skov, og foreslog at lave en hundemark. Hans Peter Johansen: Kan arealet mellem Tolstrupvej og Agdrupvej bruges? Hvordan gik det med skovrejsningsønsket på arealet? OR: Kommunens ledelse ønskede at bevare arealet som bynært kommunalt reserveareal. MK: Selv om der kun laves et midlertidigt anlæg, bliver det svært at nedlægge igen. OR/MK: OR undersøger om der findes et egnet kommunalt areal syd for Brønderslev, som er bortforpagtet, men hvor forpagtningsaftalen kan opsiges til formålet. 11. Status for certificering af de kommunale skove efter både PEFC og FSC. Ole Riemer orienterede om, at certificeringen forventes gennemført inden for 2 måneder.

5 Notat Forslag til skovpolitik for Brønderslev Kommunes egne skove. Behandlingen af punktet startede med debat om jagt. Debatten tog udgangspunkt i forslaget til skovpolitik og i Spejdersamvirkets skriftlige indlæg. Henrik Lundbeck: Jægerne bidrager som de eneste økonomisk til naturforvaltningen. De er uddannede og tager hensyn. Lars Schönberg-Hemme var principielt enig med spejderne. Gerda Marie Jensen: Det foregår på en god måde i Brønderslev Kommune. Ole Riemer: Kommunens jagtlejekontrakter følger Dansk Skovforenings paradigma. Jens Selmer Andersen, Hans Peter Johansen og Mikael Klitgaard: Jagt bør skiltes ved skoven, og varsles på kommunens hjemmeside. Jesper Blom Hansen: Naturstyrelsen udlejer kun jagt i store plantager. Der må max. afholdes jagt 6 gange om året, og det samme areal må kun afdrives 2 gange om året. Der skiltes aldrig om jagt, da jagten ikke må være til ulempe for andre skovgæster og da sikkerheden udelukkende er jægernes ansvar. Debatten rejste spørgsmål om adgangsregler i relation til jagt og indhegninger. LSH spurgte, om det er i orden at Overgaard Gods undertiden lukker dele af skoven pga. jagt, bl.a. således at dele af Jyske Ås Stien bliver lukket. JBH oplyste, at det i princippet er lovligt at lukke skov pga. jagt. OR undersøger til næste møde, om lukningen må omfatte dele af Jyske Ås Stien. JSA oplyste, at Pajhede Skov er begyndt at låse nogle af lågerne i det omgivende dyrehegn. OR undersøger til næste møde, om det er lovligt. Debat om Det Grønne Råd som brugerråd for skovene. OR: Forslaget tager udgangspunkt i Friluftsrådets forslag om at gøre Det Grønne Råd til brugerråd for Grindsted Plantage. Der er ikke taget stilling til de nærmere spilleregler, men hvis Rådet synes om idéen, er det tanken at hente inspiration i Naturstyrelsen, som har lang erfaring med brugerråd. JBH: Brugerrådene er formelt kun rådgivende, men i god demokratisk ånd tages deres indstillinger til efterretning. OR foreslog at Det Grønne Råd holdt et ekstra årligt møde, kun som brugerråd for skovene. LSH så gerne, at dette indeholdt en besigtigelse. Per Pedersen mente, at et ekstra møde ville være for meget, og mente at emnet i stedet burde være et fast punkt på Det Grønne Råds møder. PP s forslag fandt stor genklang. Debat om skovpolitikkens forslag vedr. skovdyrkning. JBH bakkede forslaget til skovpolitik op, men havde ændringsforslag vedr. træartsvalg og døde nåletræer. JBH spurgte, hvorfor der ikke krævedes anvendelse af udelukkende hjemmehørende træarter. OR: Certificering efter PEFC og FSC stiller krav om er stadig stigende andel af hjemmehørende træarter, hvilket vi er helt indstillet på. Vi vil dog gerne bevare en vis frihed til at disponere i særlige tilfælde. F.eks. har vi lavet en lille prøvebevoksning af platan med tanke på at se, om den kan bruges som skovtræ og ikke kun som park- og vejtræ. Baggrunden er det forventede varmere klima. JBH refererede til tidligere tiders katastrofer med importerede træarter og påpegede den langt større biologiske værdi af hjemmehørende arter.

6 Notat GMJ kunne godt tænke sig indblanding af rødgran i rene løvskove, da det har værdi for vildtet og for publikums rekreative oplevelser i den bladløse tid. OR kunne ikke foreløbig tænke sig at plante rødgran, som der er store mængder af, og som har sundhedsproblemer. Skovpolitikken er tænkt langsigtet, men kan revideres, hvis den viser sig at have uønskede virkninger. Gunnar Vestergaard så meget gerne eksoter anvendt, da de kan give publikum store oplevelser, og spurgte om anvendelse af Cunninghamia (en cypresart) og abeskræk. OR ville ikke anvende Cunninghamia og abeskræk, som vurderes at være for fremmede i skove, men velkomne i parker. Mikael Klitgaard foreslog som kompromis at stramme kravene, således at der fortrinsvis skal anvendes hjemmehørende træarter, men at andre arter, som der er gode erfaringer med, kan anvendes i mindre omfang til særlige formål. Hermed sluttede debatten om træartsvalg. JBH spurgte til begrundelsen for kravet om fjernelse af døende og døde nåletræer. OR: Det er for at modvirke angreb af typografer (en art barkbiller). JBH: Det er et dyrt krav at stille til sig selv, og min mangeårige erfaring med at forsøge barkbillebekæmpelse på den måde viser, at det i bedste fald er nytteløst. OR: Vi fjerner kravet fra skovpolitikken. Debat om skovrejsning. Mogens Ingemannsen spurgte om kommunens planer for skovrejsning. Ole Riemer fortalte, at der er store skovrejsningsområder øst for Brønderslev og vest for Tolstrup. Der er ikke konkrete planer om, at kommunen selv vil foretage skovrejsning, men det er videnskabeligt bevist, at kommunal bynær skovrejsning tjener sig ind i forøgede ejendomsskatter fra de omliggende grunde, som stiger i værdi. Jesper Blom-Hansen: Det er korrekt. Det er specielt fordelagtigt som middel til at beskytte vandindvindingsområder mod forurening. Vagn Gjerløv spurgte, om det er for sent at gøre reetableringen af den nedlagte råstofgrav i nordvesthjørnet af Søheden Plantage mere spændende. OR: Beplantningsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med krav, som er 1) stillet af Nordjyllands Amt, 2) i henhold til råstoflovgivningen (der må ikke stilles urimelige økonomiske krav til indvinderen) og 3) godkendt af Skov- og Naturstyrelsen Himmerland. Valget af skovfyr og vintereg skyldes, at de trods vanskelige vækstforhold - kan skabe skovklima i løbet af få år. Når skovklimaet er etableret, kan der som led i Skoven Er Din laves spændende stiforløb, indplantes mere sarte træarter og laves publikumsfaciliteter mv. Mikael Klitgaard: Fremover bliver det ikke amtet/regionen, men kommunen, der stiller betingelserne for reetablering af råstofgrave. 14. Forslag fra Friluftsrådet om publikumsfaciliteter i Grindsted Plantage. Gerda Marie Jensen fortalte, at Friluftsrådet har iværksat et projekt vedr. forbedring af publikumsfaciliteter i skove. I Brønderslev Kommune er Grindsted Plantage det første sted, som er besigtiget. Det er sket sammen med Ole Riemer og Anne Henrichsen. Ole Riemer: Forslagene handler først og fremmest om stier, inventar m.v. som varetages af Vej og Park, hvis leder Finn Bjerning var blevet forhindret i at komme til mødet pga. sygdom. Imidlertid er FB positiv over for de fleste af forslagene og vil gerne arbejde for at gennemføre dem i takt med, at økonomien skaffes til veje. Med hensyn til søerne er vandløbsmyndigheden positiv over for

7 Notat oprensning og har lavet aftale med Klokker Sportsfiskerforening om, at foreningen vil påtage sig administration og tilsyn med fiskeriet, hvis søerne bliver renset op. Asger Nielsen: Der er en del dyre forslag, som vil være afhængige af støtte fra fonde o.lign. Hans Peter Johansen: Naturvejlederne plejer ikke at lave ture i Grindsted Plantage, men vil gerne gøre det, og på den måde udbrede publikums kendskab til skoven. Jesper Blom-Hansen: I Byfogedskoven i Skagen klares oprydning efter de store klassers afslutningsfester ved, at de skal betale kr. for tilladelse til arrangementerne. Pengene gives til yngre klasser som betaling for oprydning bagefter. Konceptet fik ros fra forsamlingen. Jens Selmer Andersen: Skiltningen om fiskeri forbudt i søerne skyldes at der tidligere var konflikt mellem fiskeriet og en stor andebestand. Det er vigtigt at der opstilles klare spilleregler for fiskeriet, herunder at der ikke må foretages udsætninger. Per Pedersen tilsluttede sig forslagene om skiltning. PP og Gunnar Vestergaard spurgte til hærværksproblematik i forbindelse med vandforsyning og toiletter. GMJ: Der er intet hærværk på Knivholt ved Frederikshavn. Hans Peter Johansen: Hærværk er sjældent på Naturskolen i Lunken. Frygt for hærværk bør ikke hindre faciliteter. Lars Schönberg-Hemme: Det vil være nødvendigt med en opsynsmand, jfr. erfaringer fra Jyske Ås Stien. 16. Eventuelt. Jens Selmer Andersen: I små vandløb kan det være et problem, at grov bredvegetation som lådden dueurt og mjødurt bliver trykket ned i vandløbene, hvor de danner et tæt netværk, som forårsager opstemning mv. og forhindrer gydning. Vandløbsmyndigheden er orienteret. Mogens Ingemannsen synes, at man skal kunne finde Det Grønne Råd på hjemmesiden under Diverse udvalg og nævn. Der var stor tilslutning hertil. Med venlig hilsen Ole Riemer forstkandidat & legepladsinspektør