Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Transkript

1 Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Holbæk Medicinsk Afdeling Utilstrækkeligt 2 Behov for forbedringer 3 Tilstrækkeligt 4 Særdeles godt Introduktion Klinisk, administrativt og uddannelsesmæssigt Introduktionen af YL er mangelfuld på flere områder Introduktionen har begrænset værdi for YL Introduktionen gennemføres for de fleste og omfatter alle områder Introduktion er velstruktureret og planlagt i relation til YL behov Uddannelses-plan på afdelingen Mangelfuldt på flere områder Har begrænset værdi for YL Udarbejdet i hht. forskrifterne på alle områder Velstruktureret og planlagt i forhold til overordnede mål Uddannelsesplan for den enkelte Personlige uddannelses-planer er udarbejdet Ikke alle har personlige uddannelses-planer Personlige uddannelsesplaner for alle Uddannelses-planer indgår som et redskab i uddannelsen Kommunikation Træning i kommunikation trænes systematisk Samarbejder Træning i samarbejde trænes systematisk Forskning Deltager YL deltager Enkelte yngre læger deltager De fleste yngre læger deltager Alle yngre læger deltager Leder/ administrator Enkelte Yngre læger trænes sporadisk trænes systematisk Sundhedsfremmer Træning i sundhedsfremme trænes systematisk

2 - fortsat Afkryds et felt i hver række Specificering af Rating scale 1 Utilstrækkeligt 2 Behov for forbedringer 3 Tilstrækkeligt 4 Særdeles godt Kvalitetsudvikling Træning i kvalitetsudvikling trænes trænes enkelte gange systematisk Undervisning Træning af YL i at undervise systematisk Undervisning afdelingen giver undervisning Afdelingen har ingen plan for undervisning Afdelingen har en plan, men undervisning aflyses ofte Afdelingen har en plan, der følges Afdelingens undervisning er velplanlagt og velbesøgt Konferencer læringsværdi for YL Konferencer har ingen læringsværdi. Konferencer har læringsværdi. Konferencer er lærerige. Konferencer har stor læringsværdi. Uddannelsessamtaler Vejledning & evaluering Samtaler gennemføres Samtaler gennemføres for enkelte Samtaler gennemføres Samtaler gennemføres ofte Tilrettelæggelsen tager hensyn til YL uddannelse Arbejdstilrettelæggelse Arbejdstilrettelæggelsen tager hensyn Arbejdstilrettelæggelsen tager hensyn Arbejdstilrettelæggelsen tager hensyn Arbejdstilrettelæggelsen tager stort hensyn Læringsmiljø Miljøet virker hindrende for yngre lægers uddannelse Miljøet har vekslende indflydelse på yngre lægers uddannelse Miljøet virker befordrende på yngre lægers uddannelse Miljøet trygt og positivt og yderst befordrende for YLs læring

3 Deltagere ved besøget Sygehusledelse Speciallæger Andre Anfør deltagelse og antal 2 (Funktionschef + oversygeplejerske) Inspektorernes konklusion af besøget Inspektorernes konklusion skal være en sammenfatning og uddybning af relevant temaer. Som minimum skal afvigelser mellem afdelingens og inspektorernes skematiske rapportering kommenteres. Vurderinger, der er utilstrækkelig eller særdeles godt skal følges op af en kommentar. Har afdelingen allerede efter selvevaluering iværksat tiltag, vil det være relevant at kommentere dette. Konklusion & kommentarer af besøg samt begrundelse og anbefaling af tidshorisont for næste besøg 1. Praktiske forhold i forbindelse med inspektorbesøget Besøget fandt sted 1-11/2 mdr. efter, at mange nye uddannelsessøgende læger var ansat. De fleste havde således kun kort tids erfaring i afdelingen, og tidspunktet var helt hensigtsmæssigt. Forud for besøget havde den uddannelsesansvarlige overlæge sendt et omfattende materiale til inspektorerne: velkomstbrev til turnuslæger med information om afdelingen og vejledning i arbejdsgange med bilag om bl.a. introduktionsprogram, visitationsregler, vejleder og kursusansøgning; evaluering af introduktion; evaluering af afdelingen som uddannelsessted; eksempler på individuelle uddannelsesplaner; informationsmateriale til de uddannelsessøgende om læringsstrategier, evalueringsstrategier og kompetenceudvikling; funktionsbeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæge, hovedvejleder og daglig klinisk vejleder; undervisningsplan for alle læger til morgenundervisning; undervisningsplan til alle læger i uddannelsesstilling af enten overlæge eller uddannelsessøgende; selvevaluering udarbejdet af uddannelsesansvarlige overlæge og to turnuslæger samt en læge i uddannelsesstilling til speciallæge; information om afdelingens struktur og funktion. Der var tilsendt oplysninger om forskningsaktivitet. Ingen oversigt over arbejdsskemaer/arbejdstilrettelæggelse. 2. Kommentarer til de enkelte uddannelsestemaer baseret på interviews med de uddannelsessøgende Vedr. introduktion Der foreligger og gennemføres et omfattende og veltilrettelagt introduktionsprogram, som også indeholder følgevagter. De uddannelsessøgende er meget tilfredse med introduktionen. Vedr. uddannelsesplaner Nogle af de uddannelsessøgende har en individuel uddannelsesplan aftalt med vejlederne. Uddannelsesværdien i

4 de enkelte specialer er meget forskellig, specielt for læger i hoveduddannelsesforløb. Vedr. kommunikation, samarbejde og sundhedsfremme Der foregår nogen systematisk træning af de uddannelsessøgende hverken i kommunikation, samarbejde, eller sundhedsfremme, men lægerne trænes qua det foreliggende lægearbejde og det store patientflow. Vedr. forskning De uddannelsessøgende har kendskab til, at der foregår forskning på afdelingen. Det viser sig, at afdelingen har adgang til elektronisk bibliotek, men det har de uddannelsessøgende ingen viden om. En del af de uddannelsessøgende anvender dog "Pub Med". "Up-todate" er generelt tilgængeligt på afdelingen / i sygehus regi. De læger der deltager i forskning gør det i forbindelse med tidl. ansættelser. Der er ingen forskningsansvarlig overlæge. Vedr. ledelse/administration De uddannelsessøgendes træning i rollen som leder/administrator er sporadisk. Kvalitetsudvikling Begrebet er stort set ukendt for de fleste uddannelsessøgende. Enkelte har kendskab til det nationale indikatorprojekt og database vedr. lungecancer, men har i øvrigt været involverede i kvalitetssikring. s undervisning Uddannelsessøgende trænes i undervisning, og undervisningsopgaverne er skemalagte. Afdelingens undervisning Systematisk undervisning foregår 1 gang ugentligt, og timerne afholdes. Denne undervisning har stor uddannelsesværdi. I forbindelse med morgenkonferencen er der også en undervisningsseance af ca. 10 minutters varighed. Ca. 50% af seancerne gennemføres, resten aflyses af forskellige grunde. Undervisningsværdien er variabel. Konferencer Morgenkonferencen er kort, og nogle enkelte patientforløb fremlægges og drøftes. Antallet af læger er Konferencen har ingen eller beskeden læringsværdi. I de enkelte afsnit er der middagskonferencer, som beskrives som lærerige vedr. diagnostiske og behandlingsmæssige

5 strategier. Der er gensidig respekt i dialogen og en venlig og god atmosfære. Middagskonferencen er i nogle afsnit adskilt fra frokostpausen. De uddannelsessøgende anfører, at der er gode muligheder for umiddelbar feedback på løbende problemer enten ved direkte personlig kontakt med en overlæge/afdelingslæge eller telefonisk. Vedr. uddannelsessamtaler De fleste af de planlagte samtaler afholdes til tiden, men en enkelt havde haft introduktionssamtale inden for de første 3 mdr. efter ansættelsen. Der har været tilbud til vejlederne om vejlederkursus, men det konstateredes, at mindre end halvdelen havde været på vejlederkursus. Vejlederfunktionen er ujævnt fordelt. Nogle speciallæger er vejleder for op til 4 uddannelsessøgende, og nogle af de "ældre" uddannelsessøgende havde ingen vejlederfunktion i forhold til f.eks. turnuslæger. Vedr. arbejdstilrettelæggelsen Der tages begrænset hensyn til uddannelsen i forbindelse med den daglige drift. Der er gode uddannelsesmuligheder i akut medicin i visitations-/modtageafsnittet. De uddannelsessøgende trænes regelmæssigt i stuegangsarbejdet. I nogle sektioner, f.eks. den nefrologiske/endokrinologiske, deltager de uddannelsessøgende også i ambulatoriearbejdet. I andre sektioner, f.eks. den kardiologiske, trænes de uddannelsessøgende i ambulatoriefunktionen. Uddannelsesforløbende er meget forskellige. Der findes ingen rotationsordning mellem afsnittene. Arbejdstilrettelæggelsen tager kun i beskeden grad hensyn til uddannelsesniveauet. Planlagte uddannelseselememter anvendes kun i beskeden grad i det daglige arbejde, og der foreligger ingen systematiske planer over uddannelseselementer med hensyntagen til de uddannelsessøgendes behov. Der differentieres eller kun lidt mellem forskellige uddannelsesniveauer for yngre læger. Alle yngre læger går i forvagt, og afdelingen benytter læger under uddannelse i bagvagtsfunktionen. Bagvagten varetages udelukkende af speciallæger. Et specielt problem var uddannelse af en læge, som havde fået planlagt at afvikle sit halvårlige ophold som almen mediciner i den gastroenterologiske sektion svarende til det akutte arbejde. For en kommende praktiserende læge er det relevant også at have kendskab til diagnostik og behandling i ambulatoriet af f.eks. patienter med diabetes, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, hypertension og kronisk obstruktiv lungesygdom. De uddannelsessøgende og skemalæggeren stiller sig uforstående over for, at ledige stillinger fra 1. maj 2007 og barselsvikariater for yngre læger bliver opslået. Kontorfaciliteter til yngre læger blev kritiseret som eksisterende. De uddannelsessøgende anførte, at de havde en bakke til at modtage post. Hvis de havde brug for adgang til en

6 computer, måtte de vente på, at en computer på et af afsnittene blev ledig. Alt papirarbejde for den enkelte læge, litt.søgning etc. foregår på afsnittene. Læringsmiljø Mesterlæring anvendes som det helt dominerende princip i den kliniske træning af uddannelsessøgende læger. Der forgår systematisk supervision, ingen 360 graders evaluering eller andre læringsstrategier fra den nye speciallægeuddannelse. Der er intet færdighedslaboratorium. De uddannelsessøgende anfører, at arbejdsmiljøet er godt, og samarbejdet mellem de forskellige personalegrupper er præget af gensidig respekt, venlighed og hjælpsomhed i hverdagen. På en skala fra 1-10 angives læringsmiljøet gennemsnitlig at ligge på Kommentarer baseret på interview med uddannelsesansvarlige overlæge Den uddannelsesansvarlige overlæge anvender ca. 50% af arbejdstiden på at varetage arbejdet i forbindelse med uddannelsen af yngre læger. Det fremgår, at den uddannelsesansvarlige overlæge har gjort en meget stor og effektiv indsats især mhp. at optimere introduktionen af nye uddannelsessøgende læger og mhp. at organisere den undervisning, der gives dels af afdelingens overlæger, dels af de uddannelsessøgende. Den uddannelsesansvarlige overlæge har arrangeret kursus for vejlederne. Der findes et selvstændigt dokument, som er funktionsbeskrivelse for den uddannelsesansvarlige overlæge. Funktionsbeskrivelsen for vejlederne er en del af et ark, som desuden indeholder en gentagelse af den uddannelsesansvarlige overlæges funktioner og hertil en omtale af "øvrige vejlederes" funktion. Den uddannelsesansvarlige overlæge er opmærksom på, at arbejdstilrettelæggelsen vanskeliggør træning af de uddannelsessøgende og kan medføre, at uddannelsesforløb bliver mindre hensigtsmæssige, f.eks. når en læge i blokstilling til almen medicin alene trænes på et gastroenterologisk afsnit på vagtdage. 4. Kommentarer baseret på interviews med specialeansvarlige overlæger, øvrige overlæger og afdelingslæger Kun ca. halvdelen af vejlederne havde været på vejlederkursus. Der sporedes intet kendskab til en funktionsbeskrivelse for vejledere. Overlægerne mente, at der eksisterede en overordnet strategiplan for afdelingen eller sygehuset hverken vedr. uddannelse af yngre læger eller vedr. forskning. Flere udtrykte interesse for, at sådanne planer blev udarbejdet som et middel til at få mere fokus på uddannelse og forskning. Den til inspektorerne fremsendte selvevaluering af uddannelsestemaernes implementering i afdelingen var kun kendt af en enkelt overlæge.

7 Der blev udtrykt forståelse for, at uddannelsen af yngre læger er vigtig. Samtidig blev det anført, at det var vanskeligt at implementere uddannelsen i driften, specielt i nogle ambulatorier, hvor produktion helt klart går forud for uddannelse. 5. Kommentarer baseret på interview med funktionschefen og oversygeplejersken Funktionschefen anførte, at der eksisterede overordnede planer for uddannelse af yngre læger og for forskning på afdelings- eller sygehusniveau. Vedr. yngre lægers kontorfaciliteter anførte funktionschefen, at der meget snart skal tages nye lokaler i brug. Aktuelt eksisterer der kontorfaciliteter til yngre læger, men de ligger afsides og bruges kun lidt. Vedr. forskning anførtes, at der udgår 1-2 videnskabelige arbejder pr. år fra afdelingen, og at der er midler til forskning. Interessen for at indgå i forskning har været meget beskeden fra yngre lægers side. Uddannelsesfunktionen er vanskeliggøres af, at de uddannelsessøgende er tilknyttet en bestemt matrikel i organisationen, mens ledelsen af de lægefaglige specialer er placeret på forskellige matrikler. 6. Konklusion Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus har et stort, dagligt indtag af uselekterede medicinske patienter og har et stort potentiale i forhold til uddannelse af yngre læger. Uddannelseskapaciteten udnyttes fuldt ud. De uddannelsessøgende opnår tilstækkeligt kendskab til de forskellige subspecialer (turnus, introduktion og almen medicin), og der bliver for nogle specialers vedkommende (kardiologi) taget tilstrækkeligt hensyn til læger i hoveduddannelsesforløb. Medicinsk Afdeling mangler en overordnet plan og strategi for uddannelse af yngre læger. Indtrykket er, at lægerne er placeret/har arbejdsopgaver først og fremmest efter hensyn til drift og daglig produktion, og at behov for specif uddannelseselementer eller kun i beskeden grad tilgodeses. Forskningen i afdelingen er meget beskeden, og der er ingen forskningsstategi eller plan for hvilke forskningsopgaver, afdelingen kan varetage eller tilbyde de uddannelsessøgende at deltage i. Der er meget lidt opmærksomhed rettet mod træning af de uddannelsessøgende i bl.a. kvalitetsudvikling samt i rollen som sundhedsfremmer og leder/administrator. Genbesøg foreslås om ca. 2 år.

8 Aftale mellem inspektorer og afdeling Indsatsområde Forslag til indsats Tidshorisont 1. Strategiplan for uddannelse Udarbejdelse af en strategiplan for uddannelse af yngre læger. 1 år Strategiplan udarbejdes i fællesskab mellem specialeansvarlige overlæger, øvrige overlæger, afdelingslæger og uddannelsessøgende. Strategiplanen implementeres. Formålet er at fastholde gode resultater, som er opnået på uddannelsesområdet og tilvejebringe forbedringer på de områder, hvor uddannelsestemaerne er vurderet som "utilstrækkelige" eller "behov for forbedringer". 2. Specifikt vedrørende uddannelseplaner / arbejdstilrettelæggelse I uddannelsesplaner og dgl. arbejdstilrettelæggelse bør der tages hensyn til uddannelsesniveau og speciale, således at læger i eksempelvis hoveduddannelsesforløb i kardiologi modtager systematisk oplæring i ekkocardiografi og deltager rutinemæssigt i denne funktion med alle dets facetter, deltager i den ambulante opfølgning af hjerteinsufficiente patienter, iskæmiske patienter etc. Turnuslæger, introduktionslæger og læger i uddannelse i almen medicin skal have arbejdsopgaver /uddannelsetilbud, så de også erhverver bredere kompetencer vedrørende det -akutte arbejde end blot fra et enkelt medicinsk subspeciale. Med basis i uddannelsesplanerne for turnuslæger, introduktionslæger og læger til uddannelse i almen medicin kan forskellene i uddannelseselementerne klargøres. Derved faciliteres den praktiske implementering i form af indarbejdning i den dgl./ugentlige/månedlige arbejdstilrettelæggelse. 3. Strategiplan for forskning Udnævnelse af 1år. 1 år

9 forskningsansvarlig overlæge. Udarbejdelse af strategiplan for forskning i afdelingen. Strategiplan udarbejdes i fællesskab mellem specialeansvarlige overlæger, øvrige overlæger, afdelingslæger og uddannelsessøgende. Strategiplanen implementeres. Formålet er at etablere forskningsaktivitet i afdelingen og i de enkelte sektioner mhp. at kunne tilbyde forskningskompetence til uddannelsessøgende læger. 4. Vejlederfunktion Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse for vejledere. 1/2-1 år Vejledere skal på vejlederkursus. 5.

10 Aftaleparter Navne anføres for alle. Dato og signatur for: Ledende overlæge Repræsentant for inspektorerne Signatur kan erstattes af digital signatur eller mail fra arbejdsadresse. Ledende overlæge (+ dato og signatur) Uddannelsesansvarlig overlæge Inspektor 1 (+ dato og signatur) Inspektor 2 Evt. Inspektor 3 Funktionschef, overlæge, dr.med. Tage Lysbo Svendsen, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Overlæge Natasha Roseva-Nielsen, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Overlæge, ph.d. Eva Korup, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Overlæge, professor, dr.med. Erling Bjerregaard Pedersen, Regionshospitalet Holstebro Indsendelse til Sundhedsstyrelsen Al korrespondance til Sundhedsstyrelsen sker elektronisk. Rapport og aftale udformes og videresendes til afdelingen senest 4 uger efter besøget Besvarelse fra afdelingen indenfor 2 uger Inspektorerne sender underskrevet rapport til Sundhedsstyrelsen senest 6 uger efter besøget. Adresse til Sundhedsstyrelsen: Sundhedsstyrelsen Inspektorsekretariatet Enhed for Kvalitet, Overvågning og Tilsyn Islands Brygge København S mailto:1@sst.dk