Principper og ideer. Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet

Transkript

1 Principper og ideer Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet

2 Indledning Hermed præsenterer omstillingsgruppen Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet forslag til, hvordan Holbæk Kommune kan få flere udsatte kontanthjælpsmodtagere over 30 år i arbejde. Forslagene er blevet til på baggrund af fire møder, hvor gruppen arbejdede fra udvikling af ideer over løsningsforslag til formulering af principper for løsningen af den økonomiske udfordring. Dette er en præsentation af fire styrende principper samt et katalog med konkrete ideer i tilknytning til principperne. Borgerne i målgruppen Målgruppen for omstillingsgruppens arbejde er kontanthjælpsmodtagere over 30, som ud over ledighed også har andre udfordringer i tilværelsen. Med udfordringer menes blandt andet generelt lavere uddannelsesniveau end flertallet af befolkningen, svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, flere sundhedsproblemer, fysiske såvel som psykiske, samt flere sociale problemer. Udfordringer, der i høj grad går i arv til borgernes børn. To målsætninger Omstillingsgruppen har formuleret to mål for sit arbejde. Det ene mål var en budgetreduktion på i alt 21 millioner over fire år. Udmeldingen var, at målet skulle nås ved at få flere borgere i målgruppen i arbejde. Det andet mål blev formuleret af omstillingsgruppen. På de første to møder viste det sig, at det ikke kun handlede om beskæftigelse, men også om de afledte positive effekter ved beskæftigelse; såsom arbejdsidentitet, selvtillid, stoltheden ved selvforsørgelse, den forbedrede sundhed, det at være et forbillede for sine børn. Vi opsummerer disse kvaliteter med ordet trivsel, og derfor har omstillingsgruppen arbejdet ud fra følgende to mål: Det hårde mål: Beskæftigelse som middel til en budgetreduktion Det bløde mål: Beskæftigelse som middel til øget trivsel Det ville ændre hele mit liv der har da været perioder hvor jeg hverken kunne eller ville ud på arbejdsmarkedet men min største drøm er da at kunne forsørge sig selv. Sagt af en borger i målgruppen på spørgsmålet om, hvad et job ville betyde for ham. Effektmål For at afdække, om målene er nået, vil kommunens medarbejdere opstille nogle effektmål for de to målsætninger. For det hårde mål vil effektmålet være, om der sker en reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere i målgruppen, og om en budgetreduktion nås. For det bløde mål, vil kommunens medarbejdere opstille nogle parametre, som afdækker, hvordan beskæftigelse fører til øget trivsel. Det kan for eksempel ske via spørgeskemaundersøgelser. Omstillingsgruppens fire principper vil - hvis de bliver indfriet - have en positiv effekt for borgeren, dels i forhold til at komme i beskæftigelse, dels i forhold til oplevelsen af samarbejdet med 2

3 kommune og andre aktører. Også dette vil kommunen opstille nogle parametre for. Principperne På de første møder præsenterede medlemmerne af omstillingsgruppen en lang række ideer og forslag til løsninger af udfordringen med de to målsætninger. Det stod hurtigt klart, at de fleste løsningsforslag kunne sammenfattes i en række principper for, hvordan omstillingsgruppen forestillede sig, at de to målsætninger blev mødt. Efter at have diskuteret princippernes udformning, ønsker omstillingsgruppen at anbefale, at følgende fire principper skal være styrende for, hvordan de to målsætninger bliver indfriet. 1. En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats 2. Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune 3. Samarbejde mellem foreninger, frivillige og kommunen 4. Nye veje til, at alle kan bidrage Hvis målsætningerne skal indfries, er det vigtigt, at alle involverede tager ejerskab for principperne. Der skal arbejdes aktivt for at skabe engagement og enighed om retningen. Omstillingsgruppen anbefaler, at byrådet indleder omstillingen med princip 1 og 2, fordi den største budgetreduktion forventes at ligge her. Det er vigtigt, at der udvikles et samarbejde på tværs af kommunens enheder, hvis det skal lykkes at sætte borgerne i centrum. Hanne Ulendorf, FOA, Det lokale Beskæftigelsesråd 3

4 Princip 1 En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats Omstillingsgruppen anbefaler, at indsatsen over for borgeren i målgruppen er tidlig, vedvarende og tværfaglig med udgangspunkt i idealet om det gode møde mellem borger og kommune. Med tidlig mener vi, at der sættes ind så hurtigt som muligt efter at borgeren er kommet på kontanthjælp. Dette er nødvendigt, fordi det ofte går nedad bakke for den ledige, hvis man er på kontanthjælp i lang tid. Man mister sin arbejdsidentitet og sin selvtillid, økonomien skrider og netværket bliver mindre. Jo længere, man er væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage især hvis man også har andre problemer end ledighed, hvilket langt størstedelen af denne borgergruppe har. Omstillingsgruppen mener, at indsatsen skal være vedvarende, fordi forløb med udsatte borgere kan tage sin tid. For nogle borgere kan der være andre udfordringer, der skal gøres noget ved, før det er realistisk at komme i job. Når man aldrig har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, er der ikke noget, der hedder et hurtigt fix. Og når borgeren er i job, skal det stadig være muligt at søge hjælp til at håndtere udfordringer og dermed forblive i jobbet. Samtidig skal vi huske, at det er borgerens ressourcer og ikke hans eller hendes mangler, vi skal bygge videre på. Med tværfaglig mener vi, at indsatsen skal ske på tværs af fagområder og i et tæt samarbejde mellem medarbejdere med forskellig faglig baggrund. I dag er Holbæk Kommune organiseret således, at man har stort fokus på at yde service til borgerne inden for det enkelte fagområde, fx Arbejdsmarkedscentret, Socialcentret eller Familiecentret. Det sker ud fra et ønske om det bedst mulige faglige fokus på borgerens udfordring. Desuden er det på nogle områder et krav fra lovgivningen. Mange udsatte borgere har imidlertid komplekse udfordringer, som ikke kan løses inden for et fagområde. For at efterleve princippet fordrer det, at de involverede fagområder og dets medarbejdere udvikler et fælles værdisæt for opgaven og en fælles forståelse af kerneopgaven vi arbejder for og med borgeren. Det fordrer, at vi ikke behandler borgerne ens, men tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og udfordringer sammen med borgeren og uden berøringsangst i forhold til ham eller hende. Udgangspunktet om hjælp til selvhjælp skal mere i spil. Samtidig skal vi fjerne de arbejdsgange, der ikke understøtter kerneopgaven. Endelig fordrer en efterlevelse af princippet, at vi foruden at bruge den viden vi allerede har, også udvikler vores kompetencer på tværs af fagområder til styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Giver princippet en budgetreduktion? Hvis Holbæk Kommune bliver bedre til at koordinere indsatsen for borgeren på tværs af fagområder, så er der penge at spare. Vi undgår at sætte ting i gang, som ikke fører til noget, fordi tiltagene går på tværs af eller imod andre indsatser. Samtidig skulle borgeren gerne opleve, at tiltagene peger i samme retning. Konkrete forslag fra gruppen Disse konkrete forslag fra omstillingsgruppen har tilknytning til princippet. Saml relevant viden og kompetence ét sted, så borgerne har én indgang. Lav et projekt, der afprøver ideen. Sammensæt motivationsgrupper på tværs af Arbejdsmarkedscentret, Socialpsykiatrien og Familiecentret. Boliger/boligmuligheder og strategi for udsatte samt flygtninge og indvandrere. 4

5 Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstillingsgruppens forslag er præsenteret. Princip 2 Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune Praktik eller job med løntilskud i en virksomhed er de tiltag, der virker allerbedst, når det drejer sig om at hjælpe ledige i job. Det er i mødet med virkeligheden i form af en jobfunktion, kollegaer, chefer mv., at den ledige opnår kompetencer, selvtillid og/eller netværk, som kan føre til job. Derfor er store dele af Holbæk Kommunes beskæftigelsesindsats i dag koncentreret om, at den ledige skal prøve sig selv af i en virksomhed. Men vi kan gøre det endnu mere målrettet, og vi kan arbejde på, at den udsatte ledige føler større tryghed og tilfredshed med forløbet i virksomheden. I dag gør Holbæk Kommune meget for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i job, men væsentligt mindre, når borgeren er kommet i job. Omstillingsgruppen anbefaler, at både kommunen og andre oplagte parter gør mere for at fastholde borgeren i beskæftigelse for at forhindre, at borgeren vender tilbage til kontanthjælp. Forventningsafstemning om formålet med praktik i en virksomhed Kontanthjælpsmodtagere i praktik kan være tættere eller længere fra det ordinære job. Nogle kontanthjælpsmodtagere har en reel chance for, at praktikken fører til job i virksomheden. Andre er så langt fra ordinært job, at praktikforløbet skal ses som en øvebane, en træning i det at gå på arbejde. Det ordinære job kommer senere - i en anden virksomhed. Med så forskelligartede formål med praktikken kan det ske, at borgeren bliver skuffet, hvis forventningerne mellem borger, virksomhed og kommune ikke er ordentligt afstemt. Vi skal afstemme forventningerne til praktikken, så borgeren ikke mister motivationen, men forstår formålet med praktikken og helst er enig i formålet. Om samarbejde mellem kommune og erhvervsliv Holbæk Kommune har i dag kun samarbejde med ca. en tredjedel af Holbæks virksomheder. Det betyder, at der er potentielle, nye samarbejdspartnere blandt virksomhederne, og det bør afdækkes systematisk for at finde mulige jobåbninger for borgerne og mulige nye praktikpladser. Omstillingsgruppen foreslår også, at samarbejdet med relevante aktører prioriteres og styrkes. Det gælder de kommende regionale beskæftigelsesråd, fagforeninger, Erhvervsrådet, brancheforeninger mv. Det kunne eksempelvis ske under overskriften Holbæk i fællesskab og i form af partnerskaber og konkrete aftaler, der tilgodeser alle parter. Det kræver mange ressourcer at holde en god kontakt til alle virksomheder, som har borgere i praktik. Derfor vil nogle virksomheder med praktikanter nogen gange opleve, at de ikke får den støtte og opbakning fra kommunen, som de kunne ønske sig. Det bør vi gøre noget ved og meget gerne individuelt efter den enkelte virksomheds behov. Virksomheder, der har udsatte borgere i praktik, har ofte valgt dette, også fordi de ønsker at støtte den enkelte borger i dennes vej til(bage) på arbejdsmarkedet. Omstillingsgruppen vurderer, at der er et potentiale i at styrke et regulært og ligeværdigt samarbejde med disse virksomheder, og dermed mere aktivt bruge den gode kontakt, viden og forståelse, som virksomheden kan have om borgeren. Særligt om fastholdelse i job Vi ved, at et stort flertal af borgere, som har været på kontanthjælp, vender tilbage til systemet efter en kort periode i job. Kun to ud af ti får et varigt job. Hvis vi kan hjælpe flere til at 5

6 forblive i jobbet, er det en stor trivselsgevinst for borgerne, samtidig med at det vil spare ressourcer. Holbæk Kommune skal blive bedre til at støtte udsatte kontanthjælpsmodtagere, der går i job. Understøtningen koster ressourcer, men investeringen kan betale sig, hvis vi fastholder flere borgere i job. Ideelt set skal vi hjælpe borgerne til at blive i job så længe, at de ikke mister jobbet. Vi ved, at de første seks måneder er afgørende, så indsatsen skal som udgangspunkt lægges der. Endelig skal Holbæk Kommune bidrage til, at både borger, virksomhed og kolleger får mere, brugbar viden om, hvad der styrker den nye medarbejders job. Giver princippet en budgetreduktion? Omstillingsgruppen tror på, at flere borgere kommer i arbejde, hvis: Kommunen og udvalgte virksomheder forbedrer samarbejdet Virksomheder får mere og bedre støtte til at løse opgave Der laves bedre forventningsafstemning mellem borger, kommune og virksomhed Fastholdelsen af nyansatte, udsatte borgere styrkes. For at nå målet kan det blive nødvendigt for Arbejdsmarkedscentret at ansætte flere virksomhedskonsulenter. Det kan ligeledes blive nødvendigt at enheder fra socialområdet tilbyder rådgivning til virksomheder. Denne investering skal trækkes fra gevinsten ved at få flere borgere i arbejde. "Flere gange under møderne i omstillingsgruppen Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet har jeg hørt virksomheder sige: "Brug os mere - brug os bedre". Som gruppe med både ledige, foreninger, virksomheder, kommunalt ansatte og os som politikere, har vi taget deres opfordring til os og udviklet videre på det i fællesskab. Christina K. Hansen, Holbæk byråd 6

7 Konkrete forslag fra gruppen Disse konkrete forslag fra omstillingsgruppen har tilknytning til princippet Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstillingsgruppens forslag er præsenteret. Ambitiøst partnerskab mellem erhvervsråd, kommune, fagforeninger, borgere samt eventuelt flere under overskriften Holbæk i fælleskab. Partnerskabet indeholder forskellige konkrete aktiviteter. Netværk mellem virksomheder, som har praktikanter, hvor virksomhederne kan udveksle viden. Netværket kan desuden bidrage til at men `re-matche borgere til en anden virksomhed, hvis et praktikforløb ikke fungerer. Hermed undgås et brudt forløb. (Evt. virksomheder med særlige profiler) Mentor-mobilen - en hotline til virksomheder og til borger i virksomhed. Ring uanset, hvad problemet er. Investér i det gode match Del det arbejde, der er. Kalundborg Kommune har lagt en strategi med stort fokus på, at aktivering i videst muligt omfang skal foregå i virksomhederne, så de ledige får erfaring fra en rigtig arbejdsplads. En del af kommunens strategi er at samarbejde aktivt med erhvervsrådet i forhold til at få unge i praktik og svage ledige ud på virksomhederne. Erhvervsrådet spiller en aktiv rolle i at visitere de ledige til virksomhederne og har blandt andet oprettet en særlig praktikplads-patrulje, der har stor succes med at skaffe praktikpladser til de unge. 7

8 Princip 3 Samarbejde mellem frivillige, foreninger og kommune Omstillingsgruppen tror på, at civilsamfund og foreninger samt de miljøer, der findes omkring de udsatte kontanthjælpsmodtagere, kan bidrage væsentligt til kommunens arbejde med at få flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Fritidslivet er et stærkt fællesskab og netværk med adgang til arbejdsmarkedet. Samtidig er der en stærkt stigende interesse i at være frivillig og hjælpe dem, der har udfordringer. Fritidslivet og frivillighed er en stor lokal ressource, som vi kan forvente også påtager sig et ansvar for udsatte borgere. Holbæk Kommune skal skabe rammerne for, at frivillige og foreninger kan bidrage til opgaveløsingen. Kommunen har gode forudsætninger for at gøre dette. Allerede i dag arbejders derstruktureret og professionelt med at understøtte den frivillige sektor. Kommunen har eksempelvis en række frivillighedskoordinatorer, der på tværs af fagområder arbejder sammen om at styrke frivilligheden. Kultur- og fritidsområdet har tæt kontakt til idrætsforeninger, sociale foreninger mv. Opgaven for frivillige, foreninger og kommune bliver i fællesskab at undersøge, om og hvordan udsatte borgere kan blive del af fritids- og frivillighedsindsatsen, fordi omstillingsgruppeni tror, at det kan lette vejen til beskæftigelse. Det kan eksempelvis være ulønnet beskæftigelse som frivillig i en forening eller lignende. eksempelvis frivillige og foreninger gør en indsats for målgruppen via aktiviteter. Giver princippet en budgetreduktion? Vi er usikre på, om frivillige indsatser kan medføre en budgetreduktion på kort sigt, som årene må siges at være. Når vi alligevel anbefaler et øget samarbejde mellem kommune og den frivillige sektor, er det fordi, vi ser det som et væsentligt og værdifuldt supplement til den kommunale indsats, ikke mindst hvad forebyggelse angår. Konkrete ideer fra gruppen Konkrete ideer fra omstillingsgruppen til princippet Rådgivningscafe med foredrag og individuel rådgivning Erhvervsmentor Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstillingsgruppens forslag er præsenteret. Fire ud af ti jobcentre benytter frivillige organisationer til at vejlede og opkvalificere ledige. I Syddjurs Kommune betyder samarbejdet med en frivillig café, at flere er kommet i gang med arbejde eller uddannelse. For nogle vil ulønnet beskæftigelse måske på sigt føre til et lønnet job. For andre vil ulønnet beskæftigelse være deres vej til at opleve øget trivsel samt at bidrage til fælleskabet. Der kan også være andre typer af samarbejde mellem frivillige, foreninger og kommune, hvor 8

9 Princip 4 Nye veje til, at alle kan bidrage Dette princip kaster lys overmuligheder, vi ikke har gjort så meget brug af i Holbæk Kommune, men som omstillingsgruppen tror, også understøtter borgerens lyst til og mulighed for at få et arbejde. Princippet understreger, at vi ikke blot skal gøre mere af det, vi plejer at gøre. Holbæk Kommune skal forsøge at gøre tingene på en anden måde i tæt samarbejde med borgere, erhvervsliv, samt foreninger og frivillige. Et spor indenfor dette princip, som omstillingsgruppen ønsker at udforske, er etableringen af socialøkonomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder i kort form, SØV er - er karakteriset ved, at de arbejder for at fremme et formål, som kan være af social, sundhedsmæssig eller miljømæssig art. Et formål kan for eksempel være at ansætte medarbejdere, som har brug for job på særlige vilkår. Socialøkonomiske virksomheder får deres indtjening via salg af produkter eller tjenesteydelser, men er typisk også støttet af offentlige eller private midler. Dog er SØV er organisatorisk uafhængige af offentlige instanser, fx kommunen. Et eventuelt overskud geninvesteres typisk i udviklingen af virksomheden eller i det formål, virksomheden er sat i verden for at støtte. og Holbæk Kommune, men derimod vedrører os alle. Derfor skal vi også søge løsninger i fælleskab. Konkrete ideer fra gruppen Konkrete ideer fra omstillingsgruppen til princippet: Flere socioøkonomiske virksomheder Mere brug af supplerende kontanthjælp Brug udfordringsretten Singlefester i Bjergmarks-hallen Noget for noget-bank Se også idekataloget nedenfor, hvor alle omstillingsgruppens forslag er præsenteret. På Bornholm etablerede man også den social-økonomiske virksomhed Bornholms Mosterie, ud fra en politisk beslutning om, at alle skal have en chance på arbejdsmarkedet. På virksomheden får socialt udsatte ledige en reel mulighed for en ny tilværelse på en rummelig arbejdsplads, hvor produktionsformerne er tilrettelagt efter medarbejdernes behov. Giver princippet en budgetreduktion? Princippet rummer flere og meget forskelligartede - forslag. Vi tror, at der muligvis er en budgetreduktion fra årene 2017 og 2018 ved etablering af en socialøkonomisk virksomhed. Samtidig vil flere af forslagene kunne bidrage til at opfylde det bløde mål om beskæftigelse som middel til øget trivsel. Endelig markerer princippet, at udfordringerne med for mange udsatte borgere, som står uden for arbejdsfælleskabet, ikke kun er udfordringer for den enkelte borger 9

10 Idekatalog I det følgende er der samlet konkrete ideer, som omstillingsgruppen har formuleret i Processen. Nogle af ideerne har gruppen nået at bearbejde, mens andre kun fremstår i overskriftform. Bemærk, at nogle af omstillingsgruppens ideer, har karakter af et tema eller et pejlemærke, mens andre er konkret projektorienterede ideer. Førstnævnte er flettet ind i beskrivelserne af de fire principper, mens sidstnævnte fremgår af denne oversigt. I Hedensted Kommune møder den udsatte borger ikke kun en sagsbehandler fra jobcentret. Borgeren kommer til møde med medarbejdere fra bl.a. kommunens misbrugscenter, familieafdeling, jobcenter, sundhed og forebyggelse og det socialpsykiatriske område. Selvom der er mange med kasketter, er der god plads til borgeren. Borgeren starter med at fortæller om situation med egne ord. Herefter drøfter teamet og træffer beslutning om videre. Borgeren lytter med, også når der vurderes og besluttes. Det bliver lavet en borgerplan af sagsbehandler i jobcentret og borgeren, der beskriver borgerens egne målsætninger. I Hedensted kommer borgerne hurtigere i arbejde end gennemsnittet. Ideer til princip 1: En tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats 1. Projektide: Hvordan kan vi få en tidlig, vedvarende, tværfaglig indsats. Vi foreslår etableringen af en tværfaglig gruppe bestående af medarbejdere på tværs af sektorer. Det tværfaglige team har et fælles mål og en kerneopgave, som er at få borgerne i målgruppen i beskæftigelse. Teamet har desuden fælles økonomi til gennemførelse af aktiviteter. Det tværfaglige samarbejde er vejen til at etablere koordinerede og sammenhængende forløb for borgere med komplekse problemstillinger. Der kan være gang i indsatser i flere forskellige sektorer - og disse indsatser skal koordineres Tværfaglighed er en metode. Medarbejderne i projektet skal have både de faglige kompetencer og økonomisk råderum til at handle. For at det tværfaglige samarbejde fungerer, skal forskellige fagligheder og kompetencer spille sammen og understøtte hinanden. På den måde kan nye perspektiver og løsninger opstå og blive realiseret. Og borgeren vil opleve en koordineret og sammenhængende indsats frem for manglende sammenhæng og kontaktpersoner, som ikke har tid til at tale sammen. Men samarbejdet bliver ikke tværfagligt eller koordineret af, at vi blot siger, at det er det. Det kræver et metodisk kendskab og særlig opmærksomhed fra såvel ledere som praktikere. Der kan også være et behov for udvikling af en egentlig beskæftigelsesfaglighed. I dag sættes faglighed i beskæftigelsesbranchen ofte lig med indsigt i lovgivning og fokus er ofte på rammer, lovgivning og økonomi. Derimod er der mindre fokus på samtalen, motivationsarbejde og relationsarbejde kort sagt på, hvordan man bedst muligt hjælper et andet menneske igennem en forandringsproces. Derudover bør viden om og kontakter til arbejdsmarkedet være en central del af en beskæftigelsesmedarbejders faglighed. Primære samarbejdspartnere skal være Arbejdsmarkedscentret, socialcentret og socialpsykiatrien. Foruden denne gruppe skal der være en mere perifer gruppe, 10

11 som man kan trække på med specialister inden for hjælpemidler, frivillighedssektoren, forsorgssektoren, misbrugsområdet m.fl. Det skal være nemt at koordinere indsatserne inden for sundhed, det sociale og beskæftigelse. Det duer ikke, at der er lang ventetid på psykiatrisk behandling, at man ikke kan få en bolig, eller at man ikke kan få hjælp til sit misbrug, fordi man venter på psykiatrisk behandling (og omvendt). Vi forestiller os, at der på den måde spares penge ved, at parallelindsatser kan koordineres til én indsats. Det kan være indsatser som f.eks. hjælp til overblik i hverdagen, motivation til misbrugsbehandling, håndtering af social angst, etablering af håndholdte praktikforløb og meget mere Projektet skal basere sig på den eksisterende, evidensbaserede viden på området. Arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne skal være en del af indsatsen så hurtigt og så meget som muligt. Internationalt taler man om IPS (individual placement and support), som groft sagt betyder, at man optræner faglige, sociale og personlige kompetencer, mens man er på en arbejdsplads, frem for at skulle lære det på et kursus først. Dét er der faktisk evidens for virker også for ledige med psykiske diagnoser. Det er vigtigt, at de borgere, der bliver en del af pilotprojektet, er motiverede og interesserede i at samarbejde om, at der bliver gjort en ekstra indsats for dem. Erfaringer fra Projekt Førtidspensionister i Job i Arbejdsmarkedscenter Holbæk evalueret af Discus for Arbejdsmarkedsstyrelsen, viser, at over 200 jobs til målgruppen er oprettet med motivationen og den ekstra indsats som drivkraften. 2. Boliger/boligmuligheder og strategi for udsatte samt flygtninge og indvandrere 3. Lav motivationsgrupper på tværs af Arbejdsmarkedscentret, Socialpsykiatrien og Familiecentret. Ideer til princip 2 Samarbejde mellem erhvervsliv og kommune 4. Netværk mellem virksomheder, som har praktikanter Vi foreslår, at Holbæk Kommune etablerer netværk mellem virksomheder, der stiller sig til rådighed med praktikpladser for udsatte kontanthjælpsmodtagere. Formålet er videndeling mellem andre virksomheder i netværket med borgerne og med kommunen til styrkelse af borgerens fastholdelse i praktik eller job. Netværket kan også bruges til at afsøge mulige jobåbninger hos andre virksomheder i netværket, og til re-matchning til en anden virksomhed, hvis et praktikforløb ikke fungerer. Hermed undgås et brudt forløb. Virksomhederne skal eventuelt have særlige profiler. 5. Mentor-mobilen En hotline til virksomheder og til borger i virksomhed. Ring uanset, hvad problemet er. 6. Ambitiøst partnerskab mellem erhvervsråd, kommune, fagforeninger, sociale foreninger, borgere samt evt. flere under overskriften Holbæk i fælleskab. Partnerskabet består bl.a. af en række konkrete aftaler (hensigtserklæringer), der forholder sig til de udfordringer der måtte være). En aftale kan fx være: 11

12 Bonus: Virksomhederne får kr. efter 9 måneder, en udsat ledig har været fastholdt i arbejde Sociale klausuler for leverandører En social forening trækker på sin goodwill og finder praktikpladser i private virksomheder. For disse tilbyder kommunen tilsvarende antal på egne arbejdspladser Partnerskabet består desuden af en række konkrete aktiviteter. Det kan fx være: Netværk mellem praktikvirksomheder, som gør, at der ikke afbrydes forløb for borgerne Det simple gode arbejde, hvor virksomhedskonsulenten planter Holbæk i fælleskab i forbindelse med det fortløbende arbejde Forskellige tiltag rettet mod virksomheder afhængig af virksomhedsstørrelse, men fælles for tiltagene er, at de hjælper virksomhederne til at tage ejerskab. 7. Invester i det gode match Det gode match kræver højt kendskab til og forståelse af både borgerne (tag fat, der hvor det giver mening for borgeren) og virksomheden (fx branchekendskab). Det kræver styrkelse af virksomhedskonsulenten, både i forhold til ressourcer og kompetencer. Manglende kvalifikationer kan nogle gange være det eneste, der står i vejen for et godt match. Derfor: Hurtigt kvalifikationsløft af medarbejder. 8. Del det arbejde, der er 9. Væk med det administrative bøvl Det er ærgerligt, hvis arbejdsgiverne vælger samarbejdet med kommunen fra, fordi det er for besværligt. Digitalisering af blanketter vil være et godt sted at begynde. 10. Imagekampagne for Holbæk Jobcenter "Din partner i jagten på de nye medarbejdere! Holbæk jobcenter - "vi har den medarbejder du mangler!" - vi har kun motiverede kandidater Holbæk jobcenter: - "vi finder den rette kandidat til dig". Med andre ord: Vi skal gå efter en diskursændring. Væk med "dum i arbejde" "jeg er sendt ud" "tvangsaktivering" og ind med vi er din parter i jagten på job. Vi laver indsatser, der giver mening! Vi møder dig individuelt og går efter jobbet! Det er positivt, at en mere hensigtsmæssig indsats samtidig kan være med til at reducere udgifterne. Helle Brandt, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Ideer til princip 3 Samarbejde mellem foreninger, frivillige og kommunen 11. Rådgivningscafe med foredrag og individuel rådgivning En cafe, som har åbent måske et par gange om ugen. Mulighed for en kop kaffe og ste stykke kage er med til at trække borgerne til. I cafeen er der relevante oplæg om for eksempel sundhed, økonomi, arbejdsmarkedet, NemID, skat, bibliotekets tilbud mv. Oplæggene leveres af frivillige, som har kendskab til området. I tilgift til dette kunne der også være individuel rådgivning, blandt andet frivillig gældsrådgivning. Samarbejdspartnere kunne for eksempel være kommunens frivillighedskoordinatorer og veletablerede frivillige organisationer som Dansk Røde Kors. 12. Erhvervsmentor 12

13 Ideer til princip 4 Nye veje til, at alle kan bidrage 13. Mere brug af supplerende kontanthjælp Kombinationen af job med supplerende kontanthjælp skal mere i brug i Holbæk Kommune. 14. Brug udfordringsretten Lad os gå til ministerierne, når der er regler, der virker unødvendige og ressourcekrævende. Holstebro Kommune har indgået et samarbejde med de lokale virksomheder og den private non profit organisation Code of Care. Projektet har til formål at integrere flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet i bl.a. fleksjobs. Det sker gennem en fælles task force, der har til opgave at udbrede kendskabet til mulighederne på det rummelige arbejdsmarked. 15. Flere socialøkonomiske virksomheder Der dog ikke må være konkurrenceforvridende. Hvis man kan lave noget, der koster lidt, kan man måske spare penge senere. Hvem kan f.eks. være med til at realisere ideen: Når sagsbehandler møder borgeren, skal man huske at spørge, hvad borger er god til dette skal på en eller anden måde registreres i en bank, som understøttes af kommunen. Hvad kan det give borgeren: Cafeer (f.eks. ti faste jobs og 20 job på særlige vilkår) De kommende, nye plejecentre Oprydningshold (Vej og Park) Vedligeholdelsesarbejde i øvrigt Selvtillid at opleve at der er brug for én Følelse af at kunne bidrage Styrke basisforudsætningerne for at passe sit job 16. Singlefester i Bjergmarks-hallen Hvad kan det give kommunen: Vi ønsker alle en kæreste og et job. Lad os begynde med at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne i retning af det første det giver trivsel! Besøgsven-ordning Lettere hjemmehjælp Spare på sundhedsbudgettet 17. Noget for noget-bank Noget for noget -bank bygger på tanken om, at alle har ressourcer (men systemet ser ikke ressourcerne hos denne målgruppe). Ønsket er at få borgerens ressourcer bragt i spil og finde veje til, at borgeren kan hjælpe andre med noget. Kan to borgere hjælpe hinanden i stedet for at det altid er kommunen, som skal ind over? 18. Mikrolån-ordning til voksne udsatte Kommunen yder borgeren et lille lån til at komme i gang med egen virksomhed. Kommunen giver konsulentstøtte i opstartsperioden. 13

14 Om Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Omstillingsgruppen Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet består af borgere, repræsentanter for organisationer, virksomhedsledere, medarbejder i kommunen samt politikere fra Holbæk Byråd. Gruppen har over fire møder i foråret 2014 udarbejdet principper og konkrete ideer for en styrket beskæftigelsesindsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere over 30 år med baggrund i, at kommunen over en fireårig periode skal spare 21 millioner på området. Følgende har bidraget til arbejdet: Jane Kamstrup, Holbæk Kommune, CSU Holbæk, Handicaprådgivningen Lisbeth Hvid, Holbæk Kommune, CSU Holbæk, Handicaprådgivningen Allan Lystrup, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Anne Marie Nielsen, Krogh Rasmussen Rengøring Christel Højvang Kyed, Kompetenceporten Gitte Normann, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Hanne Ulendorf, Det Lokale Beskæftigelsesråd Maboubah Alamizadeh, Skel.dk Landindspektører Michael Stærk, Skel.dk Landinspektører Mohammad Sharif Alamizadeh, Cafe Jenners Rikke Madsen, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Ole Worm, Kunsthøjskolen, Holbæk Kjeld Lunddorf, Kirkens korshær, Holbæk Helle Brandt, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Laila Larsen, Arbejdsmarkedscenter Holbæk Morten Pedersen, Center for misbrug og forsorg Jørgen Hull Fregerslev, Center for misbrug og forsorg Jette Nørrekær Lund, Socialcenter Holbæk Christina K. Hansen (A), Holbæk Byråd, formand for omstillingsgruppen Sine Agerholm (A), Holbæk Byråd Henrik Mosbæk (B), Holbæk Byråd Finn Nielsen (O), Holbæk Byråd Søren Harboe Rasmussen (V), Holbæk Byråd Willy Lisby (V), Holbæk Byråd Leif Juhl (Ø), Holbæk Byråd Hans Lassen Christensen, Region Sjælland Koncernservice Jan Adrian, Socialpsykiatrisk Center Trine Grünberger, Vikon Jens Krogh Rasmussen, Krogh Rasmussen Rengøring På omstillingsgruppens vegne Jytte Brouer, Danske Handicaporganisationer Mogens Hansen, Holbæk Kommunes Handicapråd Kenny Jensby, Holbæk Erhvervsforum Klaus-Jørgen Hansen, Holbæk Kommune Vej og Park Lone Bertelsen, Region Sjælland Koncernservice Christina Krzyrosiak Hansen Formand for omstillingsgruppen Holbæk den 6. juni

15 Det kan være meget skræmmende at vide, at der ikke er nogen steder at gå hen, når man så er kommet i arbejde. At den dag man starter på arbejde, så er det slut med hjælp det er ikke motiverende overhovedet i forhold til at komme i gang. Sagt af en borger i målgruppen. 15

16 "Flere gange under møderne i omstillingsgruppen 'Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet' har jeg hørt virksomheder sige: Brug os mere - brug os bedre". Som gruppe med både ledige, foreninger, virksomheder, kommunalt ansatte og os som politikere, har vi taget deres opfordring til os og udviklet videre på det i fællesskab. Christina K. Hansen, Holbæk byråd 16