Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
|
|
- Sara Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb, 2) morgenvækning, som er målrettet den enkelte unge, 3) tidlige mentorordninger allerede fra klasse mv. Selve mentorerne kan være voksne eller andre unge med erfaring (ung-til-ung), som kan give sparring og hjælpe den enkelte. Det skal handle om at skabe en tæt relation mellem ung og mentor, der bygger på respekt og tillid. Den unge skal helst kun have en, men maks. to kontaktpersoner i sit forløb. Det skal være nemmere for den unge at overskue og vide, hvor han/hun kan henvende sig, og der skal skabes en tryg platform for den Målet med en mentorordning er at møde de unge i øjenhøjde og på deres niveau hjælpe, hvor der er mest behov. Målet er bl.a. at få den unge til at føle sig som en del af et fællesskab, at der bliver lyttet til dem, og at de ikke skal lære alting alene. Målet er at give tryghed at der er en, der følger/tager den unge i hånden. Der mangler midler til mentorordningen. En idé kan være en voksen ressource i fx skolen, der går rundt på skolen eksempelvis som på Fløng skole. Tidlig individuel vejledning: Der skal satses på tidlig individuel vejledning i folkeskolen, så vi sikrer, at de unge tidligt får den rigtige pejling, viden om uddannelse og fremtid mv. Vejledningen skal ikke være standardiseret, men skal målrettes den enkelte, således kan der opbygges realistiske forventninger hos den unge, og så de føler, at der bliver talt til netop dem og ikke mængden. Målet er at sikre tidlig klarhed og overblik og ikke mindst et valg af uddannelse, som de unge magter og har evner til. Det individuelle fokus kan føre til bedre vejledning og større viden hos de Det kræver flere ressourcer (tid, økonomi mv.) at tilrettelægge vejledning fra person til person. Vejledning tættere på de unge: Vi skal også have vejledning og rådgivning i comfortzonen - klub, UU, rollemodeller mv. Vi kan herved skabe et netværk og nogle rammer tæt på den unge i sit sociale liv - også til unge, der nødvendigvis ikke har opbakning og hjælp hjemmefra. Vejledningen kan varetages af klubpædagoger el. andre som sportstrænere, der for at kunne varetage opgaven får en mini-uu-vejlederuddannelse. Målet er at skabe en relation til de unge, der giver dem følelsen af at blive hørt og set i trygge rammer. Den gode relation til den unge er en forudsætning for god vejledning. Derfor kan de voksne i ungdomsklubberne være en vigtig kanal. Det kræver, at ungeinstitutioner og forældre aktivt involveres i de unges uddannelsesvalg og får den nødvendige viden til at kunne vejlede/guide de Et sådan tiltag skal herudover passe på, at der ikke kommer for meget skole ind i ungdomsinstitutionerne. Formålet med vejledningen skal her ikke være 'uddannelsesvalg, men det skal ligge implicit i den almindelige snak. Det kræver ressourcer at udvikle og afvikle en mini-uu-vejlederuddannelse til klubpædagogerne.
2 PRAKTIK OG ERHVERV Involvering af HTKs virksomheder: De unge skal have bedre muligheder for praktik, både i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne. HTKs virksomheder skal involveres mere i udviklingen af praktikpladser. Virksomheder, der kan, skal tilbyde praktikpladser og de nye virksomheder, der er på vej til kommunen, skal overveje, hvilke praktikpladser, de kan tilbyde. Skolerne skal ud til virksomhederne, og virksomhederne skal ud til skolerne. Et tiltag kan fx være at få integreret HTKs særlige erhvervsprofil på skolerne - kommunens ekspertise inden for logistik, spedition, erhvervsservice mv., så de unge naturligt får et billede af mulighederne i kommunen som en del af skolegangen. De unge skal herudover have muligheden for mere praktisk læring i folkeskolen. Eksempelvis med flere praktikperioder tidligere i skoleforløbet. Målet er afklaring om uddannelse, udvikling af færdigheder for den enkelte unge og flere praktikpladser i kommunen. De unge skal have muligheden for mere praktisk erfaring og for at opnå indsigt i brancher, fag mv. inden valg af uddannelse. Den store udfordring er mangel på praktikpladser, og at det kræver mere ansvar - større social ansvarlighed - hos virksomhederne, hvis der skal findes flere praktikpladser. Mere og bedre brobygning: Unge skal mere ud i brobygningsforløb/praktikforløb. Herudover skal brobygningen være mere kvalificeret og prioriteret, så der skabes en bedre kobling mellem brobygningspraktik og uddannelsesvalg. På uddannelsesstederne skal elever i brobygning fx ikke puttes i en klasse for sig selv, men blandes ind i de alm. klasser på uddannelsesstedet. De kan få en makker blandt eleverne på uddannelsesstedet, som de kan kontakte efterfølgende. Lærerne i folkeskolen skal herudover prioritere det højere, så eleverne ikke føler sig overladt til sig selv. Målet er større viden/kendskab til arbejdsmarkedet og ungdomsuddannelserne. Blandt andet bedre kendskab til uddannelsesvalg/ erhvervsmuligheder og herved et bedre beslutningsgrundlag. Manglende samarbejde med erhvervslivet og ingen målrettede samarbejdsindsatser. Job-for-uddannelse: De unge skal have et fritidsjob. Det træner arbejdsmoralen og de unge får opøvet evnen til at levere, være ansvarlig overfor andre mv. Kommunen kan fx lade sig inspirere af Ishøj-modellen Job-foruddannelse: Hvis du tager en uddannelse, hjælper vi dig med at finde et fritidsjob. Målet er at give de unge indsigt i arbejdsmarkedet og motivere dem til uddannelse. Særligt de unge, der har behov for at løft i forhold til uddannelse og job. De unges muligheder for fritidsjob kan styrkes/opbygges ved tæt samarbejde mellem skole og arbejdsgiver. Det kræver, at skolerne afsætter ressourcer til fx en job-bank for de unge gennem samarbejde med erhvervslivet, kommunen mv. samt udvikler et fornuftigt system omkring en Jobfor-uddannelse-løsning.
3 KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE Ambassadørkorps - rollemodeller: Unge uddannelsesambassadører - unge, der fortæller unge om uddannelse. Det kan være løbende besøg i folkeskolen af unge fra ungdomsuddannelserne og folk i arbejde. Fx elever på gymnasiet/tekniske skoler, der fungerer som ambassadører og oplyser om livet på et gymnasie/teknisk skole. Det kan også være 'kendte' rollemodeller, der fortæller og inspirerer. Ambassadører, der giver et bredere perspektiv end 'bare' gymnasiet. Målet er at få bedre information om uddannelsesindhold og erhvervsmuligheder ud til de De unge kan spejle sig i ambassadører og rollemodeller og heraf lade sig inspirere i deres uddannelsesvalg. Et ambassadørkorps bestående af unge fra andre uddannelser kræver unge med gode formidlingsegenskaber. De skal være villige til at arbejde frivilligt. Herudover skal folkeskolen også prioritere besøg af disse unge fra andre uddannelsesinstitutioner og at besøgene oftest vil tage afsæt i ung-til-ung formidling. Viden og ejerskab til forældre: Der skal arbejdes på at give forældrene mere viden om uddannelser, fordi det er dem, de unge lytter meget til. Det kan være igennem aktiviteter der klæder forældrene på til at rådgive de unge ift. de mange muligheder for uddannelse og giver forældrene en følelse af ejerskab. Det kan være konkrete guides til forældrene fx i form af et 'forældrekompendium' om uddannelsesvalg (app) - 'Når dit barn skal vælge uddannelse' eller i form af sociale arrangementer som fx madlavning mv., hvor informationer om uddannelse er en del af et socialt arrangement, der tiltrækker forældrene og styrker relationen og samarbejde med forældrene. Målet er, at forældrene får et godt kendskab til de forskellige uddannelser, deres muligheder og begrænsninger - og motiveres til at hjælpe deres børn. De skal have let tilgængelig, tilpasset og relevant information. Målet er også at hjælpe de forældre, der ikke har ressourcer. En af de store udfordringer er at få de forældre, som aldrig dukker op til fx informationsmøder til at involvere sig. Det kan skyldes mange faktorer blandt andet et svært uddannelsessystem, der for nogle forældre er svært at gennemskue, sprogproblemer, itvanskeligheder mv. Ressourcer ved tiltag som en app og sociale arrangementer kan være: 1) app'en kræver løbende opdatering og der kan være en risiko for, at den ikke bliver brugt af de forældre, hvor der reelt er et behov for viden og 2) de sociale arrangementer kræver et koncept, der tiltrækker forældrene og et samarbejde med fx eksisterende projekter i de boligsociale områder. Kommunikationsindsats med enkle og positive historier: Vi skal fremhæve succeshistorierne igennem de kanaler, som de unge anvender og præsentere bredden i erhvervslivet overfor de Det kan vi gøre konkret ved at formidle mere om brancherne, end vi gør i dag både til de unge og til deres forældre. Kommunikationen skal være i øjenhøjde med de unge og formidle relevante budskaber i et format, de kan relatere sig til. Målet er at 'tænde' lyset hos den unge og øge kendskabet til de gode historier og bredden i erhvervslivet. Der skal kommunikeres til de unge i en form og gennem de kanaler, der passer til deres behov. Målet er herudover at vende et negativt syn til et positivt. Der skal afsættes ressourcer til en løbende kommunikation, der sikrer et godt 'flow' i kommunikation og ressourcer til evt. udvikling af koncepter, platforme mv.
4 KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE Materielle konsekvenser og fordele: Et tiltag kan være at opstille en række konkrete konsekvenser/fordele til de unge, når de skal vælge eller gennemføre en uddannelse - en konkret gulerod. Det kan være konsekvenser ved ikke at møde op (mindre i kontanthjælp), fordele ved at komme (mad, penge) mv. Målet er at sikre, at flere møder op. Det er vigtigt, at konceptet ikke overskygger det reelle fokus på uddannelse, og at de unges motivation ikke kun skyldes de materielle fordele/konsekvenser. LÆRING OG STRUKTUR Individuelt fokus i undervisning: Lærere på alle niveauer i både folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal have fokus på den personlige og faglige udvikling hånd i hånd. Et tiltag kan være at give de unge mulighed for et mere individuelt tilrettelagt forløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, interesser og motivation. Det kan fx gøres igennem en kontaktlærerordning, hvor der mellem lærer og elev udvikles en tæt relation. Med en kontaktlærerordning kan de unge få følelsen af, at de har en faglig person, de kan gå til, og som de stoler på. Målet er at de unge nemt kan finde ud af, 'hvem jeg er, og hvad jeg kan' samt fastholde de, der er frafaldstruede. Der kan fx arbejdes med pæd. efteruddannelse og holdningsændring særligt for lærere på ungdomsuddannelserne. De pædagogiske ressourcer/kompetencer skal være tilstede. Alle lærere og skoleledere skal være indstillet på at efterleve værdierne om tillid, nærvær og respekt. I forhold til kontaktlærerordningen kan en barriere dog være, at læreren har en 'faglig etikette' og herved ikke kan skabe den tætte relation som fx en linje-10 lærer eller klubpædagog har til den Læsegrupper i folkeskolen: Et tiltag i folkeskolen kan være at sammensætte mindre grupper i klassen i form af læsegrupper, der kan støtte hinanden i faglig læring og blive bedre rustet i uddannelsesvalget. Læsegrupperne er gerne længerevarende forløb, der bliver prioriteret som del af skolegangen. Målet er at møde de unge i øjenhøjde og give dem mulighed for at sparre med hinanden. -
5 SOCIALE LIV Sociale aktiviteter på erhvervsuddannelserne: Erhvervsuddannelserne skal være mere sociale. Det er her vigtigt, at de unge får gode sociale oplevelser på uddannelserne sammen med det faglige, og at det 'rygtes' blandt de Målet er, at erhvervsuddannelserne får mere prestige hos de unge, end de har nu. En udfordring kan være at holde et klart fokus på uddannelse, når de unge deltager i arrangementerne. Teambuilding: Et socialt og personligt udviklende tiltag kan være teambuilding i løbet af hele ungdomsuddannelsen, der sikrer et godt socialt fællesskab blandt de unge også i de perioder, hvor det kan blive fagligt hårdt. Det kan være fx en teambuilding-tur i skoven, hvor de unge kommer hinanden ved eller andre sociale aktiviteter, der 'tvinger' de unge til at skabe relationer og lærer deres grænser at kende. Det skal være noget de fleste unge vil og har lyst til - ikke idrætsdag eller fester. Målet er at udvikle et socialt involverende miljø, styrke de unge individuelt og sikre et stærkt fællesskab blandt de unge på ungdomsuddannelserne, så de kan hjælpe hinanden. Det gode skolemiljø kan lede til færre frafald. Det kan være en udfordring med tiden, da der ikke kan tages så mange dage ud af den faglige kalender til sociale arrangementer. Herudover kan det være en udfordring at få alle med og se fordelene ved sådanne sociale aktiviteter. Makkerordning: En makkerordning kan føre de unge sammen, når de starter på en uddannelse og opfordre de unge til at hjælpe hinanden. Det kan være en makker fra samme klasse, som den unge kan støtte sig op ad. Målet er at skabe relationer, forebygge ensomhed og give de unge et netværk blandt ligesindede - Hvad tænker de? Hvad foreslår de? Hvad synes de, at jeg skal gøre? mv. Det kan være en udfordring at opretholde makkerordningen blandt de unge i dag, da de er meget individualiserede og konkurrenceorienterede. Herudover kan det være en udfordring at sammensætte de rigtige makkerpar. Der skal afsættes ressourcer til opretholdelse af makkerordningen og ligeledes identificeres, hvilken voksenrolle, der skal sikre at ordningen fungerer/kører.
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereUnge om frafald. Idékatalog fra konferencen: Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen.
Idékatalog fra konferencen: Unge om frafald Gæs flyver i formation. Alle hjælper hinanden, og derfor kommer alle med på hele turen. (Bo fra EUC Vest) Dette notat samler 120 erhvervsskoleelevers skriftlige
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereUNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER
Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor
Læs mereTværgående indsats for ledige unge
Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende
Læs mereUngdomspolitikken. Rudersdal Kommune
Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereOpsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereFolketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen
Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,
Læs mereUddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune
Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup
Læs mereVirksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng
Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mereEvaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg
2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereTema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014
Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereVordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereBeskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018
Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereRåmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar 2014. Borgerperspektiv
Borgerperspektiv Oplysning og synlighed! - Man skal kunne få et nemt overblik over, hvad man kan bidrage med hvor. - Man ved ikke, hvad der egentlig findes i det område man bor i, ud over det, man naturligt
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mereI hvilken grad har du under ansættelsen af den unge med særlige behov følt dig kvalificeret til opgaven gennem kontakten til Havredal gl. Skole?
BILAG 9: Spørgeskemaundersøgelse virksomheder I hvilken grad havde du kendskab til unge med særlige behov før kontakten til Havredal gl. Skole? 0 8 6 6 4 3 Meget høj Høj Nogen Lav Slet ikke I hvilken grad
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereVirksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet
Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereEVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i
Læs mereSTU Greve Målgrupper 2014
STU Greve r 2014 r, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder er så omfattende, at de ikke
Læs mereForbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]
1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker
Læs mereTryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,
Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,
Læs mereFælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet
2015 Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet Baggrund Flere af de fynske byggerier er nu i gang. Den positive udvikling på de store byggepladser og bygge- og anlægsbranchen generelt
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune
Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereUddannelsesHusets Mentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk
Læs mereDansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereGuide til lønforhandling
Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereIdestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man
BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereGUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP
GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereStorskoven STU
Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt
Læs mereBedre veje til en ungdomsuddannelse
Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,
Læs mereInformation til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Læs mereUngeenheden Ringsted 2011. Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten
Ungeenheden Ringsted 2011 Et nyt og hélt tilbud til de mange unge i midten Aktører Ungeenheden i Ringsted, og flere samarbejdsparter end der var kasser til blandt andet børneområdet, det voksensociale
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereFolkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden
Folkeskolen og erhvervsuddannelserne opskrifter, der bringer erhvervsliv og folkeskole tættere på hinanden indhold Forord... 3 Opskrift 1: Ambassadørkorpset... 4 Opskrift 2: Vejledere på virksomhedsbesøg...
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereProjektet KLAP i Danmark
Projektet KLAP i Danmark Specialkonsulent for beskæftigelse og uddannelse Dan Schimmel, Landsforeningen LEV, Danmark e-post: drs@lev.dk Fra ønsket om tilknytning til arbejdsmarkedet til faktisk beskæftigelse.
Læs mereR A P P O R T. Aktiveringstilbud til unge. Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016.
R A P P O R T Aktiveringstilbud til unge Udarbejdet af Politisk Administrativt Sekretariat, april 2016. A K T I V E R I N G S T I L B U D T I L U N G E S i d e 2 1. Indledning... 3 2. Beskæftigelse...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2929289 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Hotel og Restaurationsskolen, København
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereU erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg
U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej 2 7480 Vildbjerg Tlf: 96287700 www.vildbjerg-skole.dk Kvalitetsrapport for Vildbjerg Skole - Herning Kommune, Børn og Unge Side 1 af 5 U. Pædagogiske processer -
Læs mereKOMPETENCELØFT. klar til fremt. Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger
KOMPETENCELØFT klar til fremt iden Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger KOMPETENCELØFT KLAR TIL FREMTIDEN En af tidens og fremtidens udfordringer er at få den enkelte medarbejders kompetencer
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereFUsion 10. eller FUture 10.
Anderledes 10. årgang på Fjordvang Ungdomsskole materiale til inspiration: Information til kommende 10. årgang Skal du gå i 10. årgang på Fjordvang, er det vigtigt, at du inden skolestart tager stilling
Læs mereONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP
ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online
Læs mere10. KLASSE GRUNDFORLØB
10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereHolbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
ALLE KAN BIDRAGE Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige,
Læs mereAkademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet
Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og
Læs mereErhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse
Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereSocialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland
Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri
Læs merePartnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014
Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt
Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...
Læs mere