I N D L E D N I N G. i n d l e d n i n g

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I N D L E D N I N G. i n d l e d n i n g"

Transkript

1

2

3 F O R O R D En sund kostplan er vigtigere for en diabetiker end for selv den ivrigste madkender. Langt ud over at fryde smagsløgene, så er den hjørnestenen til god blodsukkerkontrol og befrier diabetikeren for livslange komplikationer, der kan være så ødelæggende. At spise sundt kræver naturligvis en beslutsom indsats, men belønningen kan være vidtrækkende. Undersøgelser fra 1998 om diabetes viste fordelene ved god kontrol af blodsukkerniveau og blodtryk og risikoen for hjertesygdomme ved type 2 diabetes blev reduceret med 56 procent, for slagtilfælde med 44 procent, og for nyresygdomme med op til 33 procent. Medicinsk behandling og motion spiller også en vigtig rolle, men at være bevidst om den rigtige kost er allervigtigst. Heldigvis betyder vores bedre forståelse af ernæring og et herligt, kosmopolitisk udvalg af fødevarer i dag, at indkøb af diabetes-kost ikke er den samme triste og uinspirerende oplevelse som tidligere. De opskrifter, der inkluderes her, forener meget succesfuldt den sunde kosts fordele med overdådige lækkerier af velsmagende, men nemt tilberedte måltider. Bogen er et ægte bevis på, at man som diagnosticeret diabetiker ikke længere udelukkes fra alle de dejlige måltider. Professionelle med tilknytning til forskningen af diabetes og diabetikerens almene tilstand er helt klar over vigtigheden ved den sunde kost og den daglige motion. Det er foruroligende viden, at det nuværende antal af personer med diagnosticeret diabetes forventes at stige til cirka det dobbelte i løbet af det næste årti, og det er derfor utrolig vigtigt at få oplysning om problemet. Oplysningskampagner, uddannelse og litteratur skal hjælpe til en bedre forståelse af diabetes, men skal lige så vel oplyse personer i risikozonen om, hvad det kan betyde at udvikle en så potentielt livstruende tilstand. Ved diagnosen diabetes stilles man over for en kæmpe udfordring, men med den rette hjælp og nødvendige støtte kan livet stadig leves fuldt ud. Enhver, der ønsker råd eller oplysninger kan rette henvendelse til fx Diabetesforeningen i Danmark. Nye medlemmer bydes velkomne, og de kan sammen med familie og venner blive del af et netværk af mennesker med diabetes. Se for eksempel hjemmesiderne eller eller skriv til: Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C., telefon: , eller fax f o r o r d 7

4 I N D L E D N I N G Diabetes er en livsvarig tilstand - ikke en dom på livstid. Det er ganske enkelt noget, der skal passes, og hvis man med et par få tiltag sørger for, at ens eget helbred kommer først, så kan livet stadig nydes i fulde drag. Først skal man vide, hvad diabetes er, derefter hvad det betyder for en personligt. Hvis både helbred og diabetes prioriteres højest fra nu af ved at følge nogle få, nemme retningslinier, så bliver der masser af sunde og raske dage fremover - det er op til den enkelte. Træf et valg Man er først i stand til at passe sine allernærmeste, når man har lært at passe på sig selv. Giv dig tid til at finde frem til egne behov, til at forstå din tilstand, eller måske forstå, hvad diabetes betyder for en anden i din nærhed, og som du passer på. Jo mere man ved, hvordan diabetes holdes i skak, desto nemmere bliver det at nyde alt det, som livet kan byde på - og klare, hvad det giver af udfordringer. At følge denne bog er én måde at erkende, hvor vigtigt det er at fortage sundhedsmæssige ændringer i sit liv. Efterhånden, som man lærer alle de praktiske råd, der findes i indledningen, og går i gang med de utroligt lækre opskrifter, så vil man se masser af forandringer på ens tallerken, på ens talje og generelt ved at føle sig bedre tilpas. Er det ikke værd at bruge lidt ekstra tid på? Så lad os komme i gang Hvad er diabetes (sukkersyge) Når man lider af diabetes, så er mængden af glukose (sukkerstof) i ens blod for højt, fordi kroppen ikke gør rigtigt brug af det. Glukose dannes hovedsagligt ved indtagelse af stivelseholdig føde som for eksempel pasta, ris og kartofler samt søde madvarer som drikke og kager med stort sukkerindhold. Glukose forårsager frigivelsen af hormonet insulin, som kroppen behøver for at gøre brug af glukosen som brændstof eller energi. Hvis ikke der findes tilstrækkeligt insulin, eller hvis den insulin, man har, ikke fungerer godt nok, kan glukose i blodet øges. Tilstanden kaldes hyperglykæmi, og det kan man testes for ved en Glukosebelastnings-test på det lokale sygehus. Er prøven positiv, stilles almindeligvis diagnosen diabetes. Lider man af nedenstående symptomer, vil det være klogt at få taget en urinprøve hos egen læge (test-materiale kan evt. købes på apoteket). Findes der glukose i urinen, vil man blive sendt videre til en Glukosebelastnings-test på sygehuset. Symptomer på diabetes er tørst, tørhed i munden, stor vandladningstrang (især om natten), vægttab, træthed, kløen omkring kønsorganerne, og uskarpt syn. 8 i n d l e d n i n g

5 Hvis ikke diabetes kommer under behandling, risikerer man længerevarende komplikationer med helbredet. Det inkluderer hjertelidelse, nervebeskadigelse (man kan fx miste følelsen i tæer og fingre), nyrelidelse, svækkelse af synet (evt. blindhed) samt andre problemer. Er man overvægtig, risikerer man især Type 2 diabetes, den mest almindelige type. Alle bogens opskrifter er derfor sammensat med beregning af kalorie- og fedtindhold, så man kan træffe de rette valg i forbindelse med overvægt, hjertets sundhed og diabetes. Desuden er de velegnede og befordrende for hele familien, uanset om man har diabetes eller ej. Er man diabetiker, har man allerede en øget risiko for at få hjerteproblemer, og derfor er det endnu vigtigere at lægge mærke til, hvad man spiser. Denne kogebog kunne gøre en stor forskel i ens liv - hvis man altså vælger at tage imod de gode råd. Typer af diabetes Der findes to hovedtyper af diabetes: Type 1 diabetes (eller insulinkrævende diabetes) optræder, når kroppen lider af alvorlig mangel på insulin. Det behandles med insulinindsprøjtninger og en sund levevis, baseret på regelmæssige måltider og små mellemmåltider. Tilstanden opstår normalt hos personer under 40 år. Der findes mange forskellige typer af insulin, som påvirker kroppen på forskellige måder, og den bedste behandling for en selv finder man i samarbejde med en diabetesspecialist. Type 2 diabetes (eller ikke-insulinkrævende diabetes) er den mest almindelige type, og cirka 75 procent af diabetikere har denne form. Kroppen er stadig i stand til at producere insulin, men i utilstrækkelig grad. Personer med type 2 diabetes er sædvanligvis overvægtige og tilrådes at tabe i vægt ved at spise forskellig slags sund mad; i nogle tilfælde har man yderligere behov for tabletter. Det berører normalt personer over 40 år, men med den stigende udbredelse af fedme, bliver der stillet flere og flere diagnoser af type 2 diabetes blandt yngre personer, endda børn, især blandt overvægtige, inaktive børn. Nogle diabetikere har brug for insulin som behandling uden egentlig at være insulinkrævende. De kan behandles med tabletter og insulinindsprøjtninger i forbindelse med en afbalanceret spiseplan. Diabetes kan ikke helbredes, og der findes ingen mild form for diabetes. Man kan dog ved hjælp af den rette behandling og en sund indstilling nyde et aktivt liv fuldt ud. Man holder sin diabetes i skak ved at holde sit blodsukkerniveau inden for rammerne af det optimale. Den mad, man spiser, har direkte indvirkning på ens blodsukker - hvilket er godt nyt. Det er det, fordi man ved at holde øje med hvad man spiser også har mulighed for at gøre noget vigtigt ved sin diabetes. Forbindelsen med mad Det, man spiser, og hvor ofte, får blodsukkerniveauet til at svinge op og ned, og derfor er målet at opnå et langsomt stigende og faldende blodsukkerniveau i løbet af dagen, lidt som de langsomme bølger, der skyller frem og tilbage. Det giver mening - hvis man i n d l e d n i n g 9

6 spiser, stiger ens blodsukker, og forskellig slags føde får det til at stige mere eller mindre langsomt. Det bedste for diabetes er at vælge kost, der får det til at stige langsomt. Spiser man regelmæssigt, opnår man bedre de langsomme, rolige stigninger og fald end ved at springe måltider over eller give efter for kraftige måltider for derefter at sulte sig selv på grund af dårlig samvittighed. Arbejd med kroppen, lyt til den, så vil den belønne din indsats. Der findes ikke nogen speciel diabeteskost eller -kur, og en række sunde madvarer som for eksempel bogens opskrifter er lige gavnlige, uanset om man har diabetes eller ej. Eftersom hver enkelt person har sine helt egne krav til kosten, anbefales det, at diabetikere kontakter en diætist eller ernæringsekspert for at blive vejledt om sin helt personlige kostplan. Diabetikere blev tidligere rådet til at holde igen med brug af sukker og sukkerholdig kost. Men du behøver ikke helt at undgå sukker. Undersøgelser viser, at når du spiser sukker som del af en balanceret, sund kost, vil det ikke skade sukkerbalancen. Så brug lidt sukker, hvis du har lyst, især hvis du ikke er overvægtig, men sørg for at spise det i sund kost. Nøglen er den rigtige balance. En lejlighedsvis dessert efter et måltid skulle ikke få blodsukkeret til at stige pludseligt. Er du overvægtig, skal du se på opskrifternes kalorieindhold og vælge de lette. DIÆTMÆSSIGE RETNINGSLINIER FOR DIABETIKERE Spis regelmæssige måltider og mellemmåltider og vælg madvarer med et lavere glykæmisk indhold (se modsat side) som frøholdigt brød, pasta, havregryn, bønner, linser, frugt og grønsager. Hold øje med indtagelsen af stegt og fedtholdig mad som for eksempel smør, fuldfed ost, fedtholdigt kød, chips og kager. Tilbered maden ud fra mindre fedt-princippet (se side 21). Spis fem dele frugt og grønsager om dagen (se 'Spis, hvad du vil', side 13). Erstat fødevarer med højt sukkerindhold (fx dåsefrugt i sukkerlage; sukkerholdige drikke) med fødevarer med lavt sukkerindhold (fx dåsefrugt i egen saft; drikke uden sukker). Spis fed fisk en gang ugentlig. Undersøgelser viser, at det nedsætter risikoen for hjertelidelser betydeligt, og det virker endog i positiv retning på personer, der har haft hjerteanfald. Prøv fx Laks på japansk eller Tun i citronmarinade (side 85 og 88). Hold øje med eget forbrug af salt. For meget salt forbindes med højt blodtryk. Begræns indtagelsen af alkohol (se side 16). 10 i n d l e d n i n g

7 Det glykæmiske indeks (GI) REDUCER MED HØJT GI SUNDT MED LAVT GI Kiks med fyld Wienerbrød Sukkerholdige drikke Kager Croissanter Småkager Pasta (vælg tomatbaserede saucer) Frøholdigt brød (f.eks. soja, hørfrø, kerner) Klid-baserede (ikke flaget) morgenmad Havregrød og müesli med mindre sukker GI er en måleenhed for, hvor meget blodsukkeret i kroppen påvirkes af de forskellige madvarer. Jo hurtigere en bestemt fødevare nedbrydes under fordøjelsen, desto hurtigere stiger blodsukkerniveauet. Eftersom et af hovedformålene med behandling af diabetes er at holde et bestemt blodsukkerniveau i løbet af dagen, bør indtagelse af mad, der får blodsukker til at stige drastisk, holdes på et minimum (med mindre der er talte om særlige tilfælde, fx sygdom, hyperglykæmi eller fysisk træning). Mad, der får blodsukkeret Nye, kogte kartofler med skræl Nødder (højst en lille håndfuld om dagen) Frugt Grønsager (rå eller let kogte) Salat (med fedtfattig dressing) Basmati-ris til at stige hurtigt, har et højt GI, derfor handler det om regelmæssigt at vælge fødevarer med et lavt GI. Normalt indeholder fuldkornsprodukter (fx brød med ubleget mel og ristede korn, havregrød og müesli), frugt, grønsager, nødder, bønner og linser fra lavt til middel GI, og det vil være fornuftigt at baserer sine måltider og mellemmåltider på disse fødevarer. Det betyder ikke, at man ikke kan spise andet. Variation giver vitalitet - spis derfor varieret og få et bredt udvalg af næringsstoffer, så får man også de meget vigtigt vitaminer og mineraler, der er nødvendige for et sundt helbred. Selvom fødevarer med lavt GI, som fx i n d l e d n i n g 11

8 nævnt ovenfor, ofte er vegetarisk, betyder det ikke, at kød ikke egner sig til diabetikere. Faktisk så er magert, rødt kød en glimrende kilde til jern. Da kød ikke indeholder kulhydrater, vil blodsukkeret heller ikke stige. Det er dog alligevel bedst at begrænse indtagelsen af kød,.idet for meget protein kan skade nyrerne. Eftersom diabetikere allerede i større grad risikerer at udvikle nyrelidelser, anbefales aldrig kost med lavt indhold af kulhydrater og højt proteinindhold. Vælg i stedet at følge en madplan, der indeholder fødevarer med lavt GI inden for rammerne af hele den sunde kostplan (se side 138, Oplysninger og henvisninger). Det vigtigste at huske er, at kost med lavt GI fordøjes langsomt og forårsager langsomt og stadigt stigende (og faldende) blodglukose. En langsom fordøjelse gør mæt længere og udsætter sultfornemmelser. På den måde er det lettere at spise rigtigt, tabe i vægt, hvis det er nødvendigt, og holde øje med sin diabetes. Det er ikke nødvendigt at afskrive alle fødevarer med højt GI. Det er bedre at tænke på, at der er balance i kosten som helhed, idet vi som regel spiser maden i forskellige sammensætninger (se diagram side 20). Det gode er, at man kan nedsætte madens GI som helhed ved at inkludere mere mad med lavt GI som for eksempel grønsager eller salater. Her følger nogle grundlæggende retningslinier 1. Spis i hvert fald én slags føde med lavt GI ved hvert måltid eller snack (se også Indkøb og madlavning for diabetikere, side 23). 2. Køb kornet brød med hele frø, byg og havre i stedet for hvedemelsbrød eller grahamsbrød. (Da kornene er malet i grahamsbrød, fordøjes det hurtigere end brød af ubleget mel, hvor kernerne endnu er hele). 3. Vælg fuldkornsbaserede morgenmad som fx havregryn og müesli. 4. Hvede-baseret pasta, kartofler og basmati-ris er glimrende produkter med lavt GI - spis dem jævnligt og benyt fedtfattige madlavningsmetoder som i bogens opskrifter. 5. Mejeriprodukter har tendens til lavt GI og højt indhold af kalcium - drik skummetmælk eller letmælk og fedtfattig yoghurt to til tre gange dagligt. Skal der ost på bordet, så server 25 g almindelig ost eller 50 g fedtfattig ost per portion. River man de stærkere oste, bruges der mindre. 6. Spis flere bønner, linser og ærter. Kom dem i stuvninger, gryderetter eller krydr dem ganske enkelt med citron og chili til en snack. Opskrifter som Chilli Con Carne (side 60) og Gryderet med kalkun, peberfrugt og snittebønner (side 79) er perfekte eksempler. 7. Gå efter hel frugt snarere end frugtsaften. Juice fordøjes og absorberes hurtigt, så ens blodsukker stiger hurtigere, og det er uheldigt. Frugt med lavt GI inkluderer æbler, tørret abrikos, kirsebær, grapefrugt, vindruer, appelsin, ferskner, pærer, blommer og faste bananer. 8. Spis frugt og grønsager rå, eller kun netop kogte, hellere end at de koger for længe, og spis dem hele i stedet for at mose dem til puré. 9. Sørg for rigeligt med fibre ved at vælge fødevarer som bønner, linser, frugt, grønsager 12 i n d l e d n i n g

9 og fiberrige morgenmadsprodukter. Fibre hjælper til at nedsætte tempoet ved fordøjelsen, og optagelsen af stivelseholdig mad kan give mæthedsfornemmelse. 10. De fleste grønsager og frugter har lavt GI og er både kalorie- og fedtfattige - de er vore bedste venner. Spis, hvad du vil Hjertesygdomme er mere almindelige hos folk med diabetes. I løbet at årene lagres fedtstoffer i blodet, især hvis den mad, man spiser, er rig på mættede fedtsyrer, og man kun bevæger sig lidt, og de sætter sig på siderne af arterierne rundt om hjertet. Efterhånden, som fedtet bliver hårdt, tilstoppes blodkarret (processen kaldes arteriosklerose). Hvis disse aflejringer beskadiges, udløser de dannelsen af en blodprop (trombose), der vil blokere det i forvejen forsnævrede blodkar. En snæver arterie kan helt lukke af for blod- og iltforsyningen til hjertet, hvilket standser en del af hjertemusklen og forårsager hjerteanfaldet. Personer med type 2 diabetes har ofte en del helbredsmæssige tilstande, der fremmer processen. De inkluderer: Højt blodtryk Unormalt forøget fedt i blodet, deriblandt øget 'dårlig kolesterol (LDL) og lav 'god' kolesterol 'Klistret blod' med øget tendens til at klumpe sammen Høje koncentrationer af aminosyrer, kaldt homocystein, i blodet Det gode er, at alle disse tilstande kan forbedres ved en sund livsstil - det indebærer rygestop og jævnlig fysisk aktivitet (se side 22). At tabe overflødig vægt og holde den væk er også meget effektivt (se side 17). Men der er mere godt nyt - at spise sig til et sundt hjerte handler ikke blot om at holde sig fra velsmagende mad. Lad os engang se på de mange herlige madvarer, der er rigtig hjerte-sunde - måske det vil overraske lidt! Fakta om fedt Umættede fedtsyrer fra grønsagsolier og fisk hjælper til at sænke niveauet af kolesterol i blodet og nedsætte risikoen for blodpropper. Det er en god ide at erstatte fedtstof til madlavningen og i stedet anvende en af disse olier. Enkeltumættede fedtsyrer som i rapsfrø og olivenolie er især gode og sandsynligvis hovedårsag til, at folk i Middelhavslandene har en relativ lavere procent af hjertesygdomme. Men at spise en mængde fedtstof, især mættet (animalsk) fedtstof, får blodets kolesteroltal til at stige, og det kan lagres på tarmvæggene. Det hjælper at skære ned på fedtholdige måltider og kødvarer, fuldfede mejeriprodukter, stegt mad, smør og wienerbrød, kager og kiks. i n d l e d n i n g 13

10 Pas også på 'transfedtsyrer', dvs. umættede fedtsyrer, der blev hydrogenereret (en procesform) for at hærdes. De har også vist sig at øge kolesterol og øge risikoen for blodpropper, og i forhold til de mættede fedtsyrer er de mere skadelige for hjertet. De findes i en del madvarer, fra margarine og smørepålæg til stegt mad og grillmad. Husk de fem! Frugt og grønsager indeholder en hel cocktail af gavnlige næringsstoffer, især for hjertet. De inkluderer vitaminer som betakaroten, C vitamin og folinsyre, der virker mod indsnævring af årerne. De er også fyldt med kalium - kendt for at være med til at sænke blodtrykket. Undersøgelser har med al tydelighed vist, at indtagelse af masser af frugt og grønsager giver lavere risiko for hjertesygdomme. Desværre opnår man ikke den samme fordel ved at sluge en vitaminpille. Spis gerne mange forskellig slags frugt og grønsager, mindst fem gange om dagen. Det ser dog ikke ud til, at man i øjeblikket går så vidt, det er mere fra to til tre gange dagligt. Friske, frosne, konserverede og tørrede grønt og frugt bidrager til et større forbrug og er alle egnede for personer med diabetes. Husk at bælgfrugter som bønner og linser bør begrænses til en gang dagligt, da de indeholder færre hjerte-beskyttende næringsstoffer end andre frugter og grønsager. Frugtjuice optages hurtigere, også selvom den er usødet, fordi de fleste opløselige fibre er fjernet. Kartofler indeholder stivelse og medregnes ikke blandt de fem daglige valg. Råd om fisk Det anbefales at spise fisk to gange ugentlig (den ene gang bør være fed fisk). Fed fisk indeholder en type af umættede fedtsyrer ved navn Omega-3. Den har en utrolig indvirkning på hjertets tilstand, blandt andet reduceres blodets sammenklumpning, blodtrykket og uregelmæssig hjerterytme. Undersøgelser har vist, at man ved at spise fed fisk regelmæssigt nedsætter hyppigheden af hjerteanfald drastisk, især blandt personer, der allerede har haft et anfald. Eksempler på fed fisk er laks, sild, sardiner, makrel, ørred og frisk tunfisk. Vegetariske kilder til Omega-3-olier inkluderer soja, hørfrø, valnødder og rapsfrøolie. Stop med salt For meget salt kan være skadeligt for hjertet. Det har vist sig at fremprovokere en stigning af blodtrykket, især efterhånden som man bliver ældre. Der er behov for en lille smule salt, for at kroppen fungerer normalt, men de fleste af os får alt for meget - omkring 9-12 g (1 1/2 til 2 tsk. om dagen). Det anbefales at holde sig omkring de 6 g dagligt (cirka 1 tsk.). Omkring trefjerdedele af det salt, vi indtager, kommer fra forarbejdede fødevarer, og mange af dem er til sammenligning mere salt end havvand. Man har ved hjælp af pakkens ernæringsoplysninger mulighed for at vælge produkter med lavt saltindhold. I praksis betyder et nedsat forbrug af salt mindre brug af af bearbejdet mad, færdigtillavet mad, saltede snacks og grillmad, og større brug af friske ingredienser. Det lyder som 14 i n d l e d n i n g

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk

GUIDEN. Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra. Se mere på www.ungdomssult.dk GUIDEN Husk de gode madvaner når du flytter hjemmefra 1 Se mere på www.ungdomssult.dk DEN IDEELLE KOST H vis du er lidt forvirret med hensyn til, hvilken kost der er sund, er det forståeligt nok. Snart

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Opdag diabetes før det er for sent Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Det kan du gøre for at

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet

Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Af Line Gråkjær, Pb.stud. i ernæring og fysisk aktivitet Aftenens program John Mikkelsen byder velkommen Chili con carne med grøn salat, brød og smoothies Oplæg v. Line om kost og svømmere - hvad er optimal

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Stenalderkost: Så sundt er det for os

Stenalderkost: Så sundt er det for os Stenalderkost: Så sundt er det for os Hjerte- og hudsygdomme, diabetes, kræft og demens. Det er ikke kun dit taljemål, som hulemændenes kostråd gavner. Af Lisbeth Kjær Larsen, 2. oktober 2012 03 Guide:

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s.

LIVTAG # 5 2015. Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet. Mig og min hjælper. s. 30. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 5 2015 Cecilia har omlagt sin kost totalt og har ud over færre kilo fået større livskvalitet s. 30 Mig og min hjælper

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere