Diabetes. Fokus magasinet. Diabetes epidemi truer samfundsøkonomien. 36 mia. 21 mia. Alarmerende ringe viden om sygdom og forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes. Fokus magasinet. Diabetes epidemi truer samfundsøkonomien. 36 mia. 21 mia. Alarmerende ringe viden om sygdom og forebyggelse"

Transkript

1 Om forebyggelse og behandling Drastisk flere børn med diabetes Olivia på syv år er et af det stærkt stigende antal børn, der får type 1-diabetes. Hun har fra første dag lært at stikke sig selv og lever nu med sygdommen. Men det har været hårdt for familien. Side Fokus magasinet MAJ 2008 Nyhedsmagasin Diabetes Diabetes epidemi truer samfundsøkonomien 36 mia Antallet af diabetikere vil eksplodere og blive tredoblet de næste 17 år, så danskere vil have sygdommen i Samtidig stiger udgifterne til dem med 80 pct. og vil dermed runde 36 milliarder kroner om året. Det svarer til to nye Øresundsbroer eller tre metroer pr. år! De 36 milliarder dækker kun den egentlige sygdomsbehandling. Regner man samfundets produktionstab og de pårørendes tab af tid med, stiger den årlige udgift med yderligere 8-11 milliarder eller endnu en metroforbindelse. Side 6-7 og 8 Udvikling i antallet af diabetikere i Danmark +177% mia Alarmerende ringe viden om sygdom og forebyggelse Side 4, I dag koster en diabetespatient med senkomplikationer samfundet en kvart million kr om året. Stamceller giver diabetikere håb for fremtiden Side 25

2 Vi indrømmer det der findes andre metoder Se mere på hermedico.dk

3 I dag koster en diabetespatient med senkomplikationer samfundet en kvart million kr om året. Fokus De står bag Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Mere viden gi r bedre sundhed Vellykket forebyggelse og sundhed begynder med viden, og vellykket behandling begynder med et informeret samarbejde mellem patient og behandler. Det er den enkle filosofi bag sundhedsvæsenets nyhedsmagasin, Fokusmagasinet. Når sygdom rammer, håber enhver patient at møde en læge, der fagmæssigt er helt opdateret. Og behandlere lettes i deres opgave, hvis patienten på forhånd er velinformeret og mentalt klædt på til at tage kampen op mod sygdommen. Løsrevne informationer i medierne kan være svære både at overskue og gennemskue: Havregryn kan fremkalde kræft den ene dag og være sund morgenmad den næste. Er det primært vores livsstil eller vores dna, der afgør, om vi bliver syge eller ej? For patienten kan informationerne være så uoverskuelige, at det bliver fristende at lukke øjne og ører. Og for lægen er det en ekstra arbejdsbyrde at forholde sig til løsrevne input. Vi ønsker at samle og formidle seriøs, veldokumenteret information om de store folkesygdomme i et forståeligt sprog, og på et niveau, så selv velinformerede behandlere får ny viden. Vi ønsker kort sagt at være et brugbart bindeled mellem patient og læge og dermed være med til at fremme den bedst mulige forebyggelse og behandling. Fokusmagasinet er et kvartalsmagasin, der hver gang koncentrerer sig om en af de store folkesygdomme. Dette f ørste eksemplar handler om diabetes, næste gang bliver fokus på gigt-, led- og muskelsygdomme. Vi er glade for, at der er så mange, som deler vores ambition, og at der er blevet taget så godt imod vores projekt. Vi glæder os til fremover hvert kvartal at bringe ny relevant viden om de store folkesygdomme. Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset I redaktionen: Jette Lüthcke, Mette Fensbo, Marie Lau, Majbritt Lund Lægefaglig konsulent: Overlæge, prof., dr.med., Allan Flyvbjerg Foto: Sara Skytte, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: Morten Ree Annoncechef: Susanne Hjorth Tryk: KSL Oplag: Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg. Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: / , Telefax: ISSN nummer: , CVR nummer: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Dette nummer er blevet til takket være støtte fra: (i alfabetisk orden) Bayer Health Care MD Medical Diabetesforeningen Diafonen Eli Lilly Fynbo Foods Kirudan Max Medica Novo Nordisk Scandinavia Privathospitalet Hamlet Ratje Frøskaller Roche Skagenfood Uberkant Kommende udgivelser: Sensommer 2008 Gigt-, muskel- og skeletsygdomme Efterår 2008: Hjertekar- og lungesygdomme Vinter 2008/2009: Psykiatri Forår 2009: Astma, allergi og hudsygdomme Indhold Stor uvidenhed om diabetes 4 Diabetes koster os formuer 6 Læger har også nåleskræk 10 Sex med vanskeligheder 12 Nytænkning i Svendborg 14 Chip afslører blodsukkeret 15 Ministeren bør tage affære 16 Bedre insulinbehandling 18 Flere børn med diabetes 20 Olivias sygdomshistorie 22 Politikerne nøler 24 Stamceller giver håb 25 Diabetes er i hele kroppen 26 Bivirkningen er vægttab 28 Den rette behandling 30 Når det psykisk er svært 32 Da depressionen ramte 34 Vælg den gode cirkel 36 Forskerne har håb 38 I Gladsaxe gør de noget 40 Kræft får opmærksomheden 42 Guds vilje sker 46 Pas på dit foster 48 Kvinders sexlyst - et tabu 50 Diabetes Udvikling i antallet af diabetikere i Danmark +177% mia 36 mia

4 Fakta Om undersøgelsen Analyseinstuttet Interresearch har i april stillet danskere 37 spørgsmål om deres kendskab til diabetes. Grafisk set Læs mere om undersøgelsen på side Danskerne alarmerende uvidende Hvilke symptomer giver type 2-diabetes Lyst til sukker: Er ikke et symptom: 48,1 pct. Hovedpine: Er ikke et symptom: 45,9 pct. Er et symptom: 51,9 pct. Er et symptom: 54,1 pct. Type 2-diabetes er en kronisk sygdom Forkert: 40,5 pct. Diabetikere kan blive raske igen Forkert: 51,4 pct. Rigtigt: 59,5 pct. Rigtigt: 48,5 pct. Diabetes er en af de mest udbredte sygdomme herhjemme. Og selv om det er en meget alvorlig, kronisk lidelse, hvis udvikling i høj grad kan hæmmes af livsstilsændringer, har danskerne kun en ringe viden om de faktorer, der kan spille ind for at opspore og forebygge sygdommen. Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen Danskerne kender hverken risikofaktorerne eller symptomerne på diabetes. En undersøgelse foretaget af Interresearch for Fokusmagasinet viser, at der hersker stor uvidenhed om en af de mest udbredte og farlige sygdomme herhjemme. F.eks. tror halvdelen af undersøgelsens deltagere, at rygning er en risikofaktor for at udvikle diabetes, ligesom fire ud af 10 mener, at natarbejde øger risikoen for at få sygdommen. Derudover tror flertallet også fejlagtigt, at hovedpine og lyst til sukker er symptomer på diabetes. Det er ikke godt nok. Bestemt ikke godt nok, siger diabeteslæge, ph.d., Niels Ejskjær fra Århus Universitetshospital om den manglende kendskab til sygdommen, som mere end danskere har, og som yderligere er disponeret for at få. Er man ramt af diabetes kan man i gennemsnit regne med, at ens liv afkortes med 10 år. Et tal, der ligger på linje med tallene for, hvor meget cancer koster danskerne i levetid. Diabetespatienter har en overdødelighed på 70 procent. Det skønnes, at der hvert år dør danskere af diabetes. Til sammenligning regner man med, at knap vil dø af cancer i Niels Ejskjær Sandheden er, at diabetes i sin værste udgave er lige så farlig og dødelig som cancer 2008, og et lignende antal af blodprop i hjertet. Men danskerne har ikke forstået, at diabetes er en kronisk sygdom, og at man ikke kan blive rask igen, når f ørst man er ramt. Det finder Niels Ejskjær problematisk: Sandheden er, at diabetes i sin værste udgave er lige så farlig og dødelig som cancer. Det mest alarmerende er efter hans mening, at danskerne ikke har forstået, at diabetes er en kronisk sygdom, som man kan dø af. Kun 48,6 pct. svarer korrekt, at en diabetiker ikke kan blive rask. Det er slemt, for nogle oplever det altså ikke så alvorligt at have fået diabetes. De tror, man kan blive rask igen, siger Niels Ejskjær. Han mener, det er vigtigt, at danskerne ved, at diabetes er en kronisk sygdom, som man kan holde nede ved livsstilsændringer og den rette medicinering, men som altid vil være fremadskridende. For Niels Ejskjær står det klart, at der er lang vej endnu, f ør danskerne har de rette oplysninger til på det personlige plan at kunne forebygge diabetes: Der er tre ting, man kan sige: Danskerne er ikke klar over, hvor alvorlig diabetes er. Der er desuden forsat behov for oplysning, og derudover skal man være langt mere målrettet med hensyn til at oplyse om forebyggelse og diabetes. 4 Fokusdiabetes MAJ 2008

5 Er din diabetes godt reguleret? Måler du blodsukker efter måltidet? Vidste du at blodsukkerværdier efter måltider udgør en stor del af døgnet og at det har en stor indflydelse på reguleringen af din diabetes? Måltidsmarkér dine måleresultater før og efter måltider med blodsukker - apparatet CONTOUR. GRØSET A.DK Tlf CONTOUR Nemt at bruge. Avancerede muligheder.

6 Sådan er tallene fremkommet: Det er de sidste nye tal fra Sundhedsstyrelsen (2006), der danner baggrund for fremskrivningerne til år Antallet af patienter med komplikationer er et skøn, der er baseret på et diabetesstudie fra På landsplan Fakta Antal diabetikere Ifølge Sundhedsstyrelsen var ca danskere diagnosticerede med diabetes i Hertil kommer mellem 30 og 50 pct. udiagnosticerede. På verdensplan er tallet ifølge IDF (International Diabetes Federation) ca. 247 mio. diabetikere. Halvdelen ved ikke, at de har sygdommen. Dertil kommer ca. 308 mio. mennesker, der har nedsat glukoseintolerans, som er et forstadium til diabetes. I 2025 forventer IDF, at der på verdensplan er 380 mio. diabetikere og 418 mio. med nedsat glukoseintolerans. Antallet af diabetikere eksploderer I år 2025 vil der være tre gange så mange diabetikere som i dag. Samtidig bliver behandlingen bedre, så diabetikerne lever længere. Alt i alt ventes omkostningerne til den tid at løbe op i 36 mia. kr. om året en stigning på 80 pct. i forhold til i dag. Af Jette Lüthcke Antallet af diabetikere i Danmark vil eksplodere de kommende år, og det vil sundhedsudgifterne til dem også. Hvor der i dag er ca diagnosticerede diabetikere herhjemme, ventes antallet at blive tredoblet til ca i år Det viser helt dugfriske beregninger fra professor, overlæge, dr. med. Anders Green fra Syddansk Universitet. Stigningen betyder, at udgifterne til behandling og forebyggelse vil udgøre en stadig større økonomisk byrde for samfundet. Alligevel regner økonomerne ikke med, at de samlede udgifter til behandling og pleje vil f ølge helt samme stejle kurve. Martha Emneus De 36 milliarder vil slide på samfundsøkonomien De nyeste tal fra 2006 viser, at den årlige udgift til behandling og pleje af diabetespatienter i dag koster samfundet ca. 21 mia.. Udgifterne vil i 2025 stige til ca. 36. mia. kroner. Så selv om antallet af diabetespatienter stiger med 177 pct., så stiger de økonomiske udgifter kun med 80 pct. Og det er en mindre økonomisk stigning, end man umiddelbart kunne forvente, siger Martha Emneus, der er økonom hos Novo Nordisk og har arbejdet sammen med Anders Green på flere store studier om omkostningerne ved diabetes. Hun tilf øjer, at beløbene kun inkluderer de omkostninger, som skyldes selve diabetessygdommen. Martha Emneus forklarer, at årsagen til, at antallet af diabetikere og omkostningerne ikke stiger i samme takt, skal findes i den forbedrede behandling, der har en markant indvirkning på diabetikernes livslængde, livskvalitet og ikke mindst udvikling af senkomplikationer. De trends, vi ser i udviklingen fra 1997 til 2006, viser, at mennesker, der får diabetes i dag, har en markant bedre overlevelse og faktisk er i en bedre situation, end diabetikere var tidligere. Selv om diabetes stadig er en kronisk sygdom, så lever folk altså længere, og det er et tegn på, at de enten udvikler færre senkomplikationer eller udvikler 6 Fokusdiabetes MAJ 2008

7 Fokus Martha Emneus Navn: Martha Emneus Stilling: Director, Socio Economics hos Novo Nordisk A/S. Martha Emneus er uddannet cand.oecon. og medforfatter på flere studier om diabetes og økonomi i Danmark og Bangladesh. Hun har arbejdet hos Novo Nordisk i seks år og har lavet adskillige videnskabelige diabetesstudier i bl.a. Sverige og Indien. LÆS MERE PÅ: UNDER FORSKERE OG BEHANDLING. dem senere takket være den forbedrede behandling. Derfor må behandlingen siges at være en succeshistorie, selv om de 36. mia. vil slide på samfundsøkonomien, siger Martha Emneus. Dyre i drift I dag koster en diabetespatient i gennemsnit kr. om året. Beløbet deles op i to kategorier: de direkte sundhedsomkostninger og de sociale omkostninger, der udgør langt det største beløb. De direkte sundhedsomkostninger vedrører medicin, selvmonitorering (undersøgelse af blodsukker), lægebesøg, dialyse, omkostninger i forbindelse med behandling af nedsat syn og blindhed, amputationer, hjerteinfarkt, slagtilfælde og forskellige operationer. De sociale udgifter går til hjemmepleje, hjemmesygeplejersker, plejeomkostninger på plejehjem, fysioterapeuter, psykologhjælp ved kriser over sygdommens opståen, diverse hjælpemidler osv. Af de direkte sundhedsomkostninger på kr. pr. diabetiker går kr. til rene sundhedsudgifter, mens resten går til de sociale omkostninger. Beløbet på kr. er et gennemsnit, og det dækker over, at patienter med forskellige grader af komplikationer koster forskellige beløb. Totalt var det beløb i 2006 på ca. 4,5 mia., mens de sociale omkostninger udgjorde ca. 16,5 mia. kr., siger Martha Emneus. Vi vurderer, at de direkte sundhedsudgifter vil stige til 8 mia. kr. i Fortsættes næste side 2008 MAJ Diabetesfokus 7

8 Fakta Hvad er hvad Direkte sundhedsomkostninger: Hospitalsbehandling, medicin, lægebesøg, selvmonitorering, dialyse, blindhed, amputationer, hjerteinfarkt, slagtilfælde, operationer osv. Sociale omkostninger: Hjemmepleje, hjemmesygeplejerske, plejeomkostninger, fysioterapeut, psykologhjælp, hjælpemidler. På landsplan Så meget koster en diabetespatient Antal diabetikere i Danmark I dag diabetikere diabetikere svære komplik svære. komplik. Samlet pris pr. år Direkte sundhedsomkost.: I dag 22 mia.* mia.* I dag kr kr. Direkte sundhedsomkost.: Tidsforbrug som følge af behandling I dag 4,5 mia mia. I dag 1 mio. kr mio. Sociale omkostninger: I dag 16,5 mia mia. Produktivitetstab grundet arbejdstab Mellem 6 og 9 mia. kr. Pr. patient: I dag kr./året kr. Fortsat Hver enkelt diabetiker vil altså i gennemsnit koste kr. om året, hvoraf de kr. går til direkte sundhedsomkostninger. Faldet skyldes, at man antager, at de forbedringer i behandlingen, som vi så fra 1997 til 2006, vil fortsætte. Det vil betyde, at dødeligheden falder, fordi patienterne får færre eller senere komplikationer og derfor i gennemsnit koster mindre, siger hun. De tunge plejeomkostninger kan nedbringes på to måder. Enten ved at den sekundære forebyggelse øges via forbedret behandling, så færre diabetikere får invaliderende komplikationer. Eller ved at antallet af nytilkomne diabetikere falder. Det er if ølge Martha Emneus oplagt at se nærmere på, om forebyggelse af selve sygdommen kan betale sig. Dødeligheden er faldet Udviklingen fra 1997 til 2006, viser, at dødeligheden er faldet, mens antallet af nye tilfælde er steget. Faldet i dødeligheden skyldes, at den forebyggende behandling af komplikationer er blevet bedre, siger hun. Martha Emneus Udviklingen fra 1997 til 2006, viser, at dødeligheden er faldet, mens antallet af nye tilfælde er steget NB: Tallene for i dag svarer til 2006-tal (*Inkl. patienter og pårørendes tab af tid) Hvis man skal stoppe tilgangen af nye tilfælde, må man fokusere på særligt udsatte grupper som overvægtige, specielle etniske grupper og folk med diabetes i familien, siger Martha Emneus og understreger, at eksperterne ikke er enige om, hvorvidt generel screening for diabetes kan betale sig. Omkostninger halveres I et studium fra 2001 regnede økonomerne ud, at hvis en diabetiker i gennemsnit lever blot 3½ år længere, så halveres de samlede omkostninger. Sådan en indsats kræver imidlertid, at et større antal diabetikere både skal have mere medicin, samtidig med at de skal have det tidligere i sygdomsforløbet end i dag. Desuden skal diabetikerne gå mere til lægen og have foretaget flere blodsukkermålinger. Det vil sænke de 21 mia. til ca. 10,5 mia. Besparelsen ligger udelukkende på plejeomkostningerne, da man ikke kan mindske de 4,5 mia. i sundhedsudgifter, fordi man i virkeligheden skal øge sundhedsindsatsen for visse grupper. Nogle grupper vil altså komme til at koste mere, mens andre mindre, siger Martha Emneus. Senkomplikationer kan være en dyr pris for den enkeltes helbred. Men for samfundet er komplikationer f.eks. i nyrerne også en uhyre stor omkostning. Senkomplikationer det koster de I dag 20 mia. af de totale omkostninger på 22 mia. går til patienter med senkomplikationer. Af de 20 mia. går tre mia. til sundhedsbehandling. 17 mia. går til pleje og tidsforbrug. Om året Ca kr. Heraf går ca kr. i gennemsnit til behandling. Disse patienter er som regel ude af stand til at arbejde. Uden senkomplikationer 2 mia. af de totale omkostninger på 22 mia. går til patienter uden senkomplikationer. Heraf går 1,5 mia. til behandling og 0,5 mia. til tidsforbrug. Der er ikke medregnet omkostninger til pleje. Mellem og kr. per år til behandling. Dertil kommer produktivitetstab, fordi sygdommen medfører et vist fravær for folk på arbejdsmarkedet. Antal senkomplikationer 35 pct. af alle diabetikere har en eller anden form for senkomplikation. I gruppen over 65 år har ca. halvdelen en senkomplikation. 8 Fokusdiabetes MAJ 2008

9 KOM OVERVÆGTEN TIL LIVS Få et bedre og sundere liv At være overvægtig er ikke kun en daglig belastning af kroppen, der besværliggører hverdagen. De overflødige kilo giver også psykiske og sociale problemer samt øger risikoen voldsomt for en række alvorlige følgesygdomme, der påvirker levetiden og forringer livskvaliteten. Følgesygdommene kan f.eks. være: Sukkersyge Åreforkalkning Hjertesygdomme Forhøjet blodtryk Lungelidelser Lidelser i b Sø Vægttab nedsætter afgørende risikoen for udvikling af de alvorlige følgesygdomme, og allerede udviklede følgesygdomme bedres eller forsvinder helt. For mange overvægtige slår konventionel diætbehandling alene kun sjældent til. Der er såvel i Danmark som internationalt bred enighed om, at operation er den eneste effektive behandling for ekstrem overvægt. Hamlets behandlingstilbud Hamlets Center for Fedmekirurgi er et af Danmarks største fedmecentre. Vi hjælper årligt svært overvægtige til en forbedret livskvalitet med en kirurgisk behandling for overvægt i form af gastrisk banding eller gastrisk bypass. Det er vigtigt at huske, at operation mod overvægt ikke foretages af kosmetiske grunde men for at forhindre alvorlige følgesygdomme til overvægt og forbedre livskvaliteten. PRIVATHOSPITALET HAMLET H. V. Nyholms Vej Frederiksberg Gyngemose Parkvej Søborg Patient Informationen træffes på telefon

10 Torsten Lauritzen Vores undersøgelse viste, at de patienter, der kom på insulin, helt markant følte, at de fik det bedre. De havde vænnet sig til trætheden og uoplagtheden og bare troet, at sådan var det Barriere Angst for nåle styrer behandlingen Nogle diabetikere f øler det som en fiasko, når deres sygdom er nået det punkt, hvor det er tid for insulinbehandling. Både patienters og lægers angst for nåle har betydning for, om type 2-diabetikere får den behandling, der giver bedst kontrol med sygdommen. Af Nina Vedel-Petersen du ikke overholder livsstilsreglerne, vil din diabetes udvikle sig sådan, Hvis at du skal have insulin Sådanne trusler mødes mange type 2-diabetespatienter med. Resultatet er, at de opfatter brugen af insulin som en straf, fordi de ikke selv har opf ørt sig, som en diabetespatient bør. Der er mange psykologiske barrierer mod at bruge insulin. Hos diabetespatienter selv, men også hos praktiserende læger. Og det er synd, for mange diabetikere får det meget bedre af at blive behandlet med insulin, siger praktiserende læge og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, Torsten Lauritzen. Han står bag en undersøgelse, hvor man har fulgt en række diabetespatienter. Halvdelen havde ikke fået insulin endnu, halvdelen var kommet på insulin. Sidste væmmelige skridt Vi fandt ud af, at diabetikere f øler, insulinbehandling er det sidste væmmelige skridt i en alvorlig sygdom. De f øler, at de mister kontrol over deres liv, og de er bange for at stikke sig. Når de kommer til fasen, hvor de skal have insulin, f øler de sig rigtig syge. Og da de godt ved, at det er en livsstilssygdom, Det må ikke opleves som en straf for dårlig livsførelse, når sygdommen udvikler sig til, at patienten nu skal på insulin, siger professor Torsten Lauritzen. er det en fiaskof ølelse, når det er tid for insulinbehandlingen, siger han. I Torsten Lauritzens øjne er det den gængse opfattelse af insulin, der er problemet. Han har erfaret, at lægerne, i bedste mening, sætter insulinbehandlingen op som en trussel for patienterne, som bliver aktuel, hvis de for eksempel ikke taber sig. Og de psykologiske barrierer mod insulinbehandling betyder, at rigtig mange diabetikere ikke får den rigtige behandling. En tommelfingerregel siger, at efter seks år med sygdommen bør ca. halvdelen af type 2-diabetikere være i insulinbehandling. I dag er kun ca pct. på insulin. Markant bedring Men vores undersøgelse viste, at de patienter, der kom på insulin, helt markant følte, at de fik det bedre. De havde vænnet sig til trætheden og uoplagtheden og bare troet, at sådan var det. Men nu oplevede de meget mere energi og velvære. Og når de f ørst fik præsenteret muligheden for insulin på en ordentlig måde, accepterede de behandlingen, fordi det var den rette reaktion på den naturlige udvikling af sygdommen. De patienter, vi i undersøgelsen oplevede var kommet over på insulin, gav udtryk for, at det havde været dejligt, hvis de var kommet i rette behandling noget f ør, siger Torsten Lauritzen. En anden barriere mod at bruge insulin er mange patienters angst for nåle. Både patienter og læger tror, det gør meget mere ondt at stikke sig, end det faktisk gør med moderne nåle. Også lægerne tror, det er vanskeligt at stikke sig. De mangler den indre overbevisning og har ikke lært at præsentere muligheden som en positiv ting i behandlingen af en helt naturlig sygdomsudvikling, siger han. Godt for patienten Torsten Lauritzen understreger, at insulinbehandling i rette tid ikke bare er godt for patientens velbefindende. Det har også stor betydning for sygdommens komplikationer. God blodsukkerkontrol forebygger f.eks. forandringer i øjne og nyrer. Og selv om man er 90 år, og det måske ikke er så aktuelt med senkomplikationer, så er der alligevel grund til at få insulin, hvis blodsukkeret er højt, fordi man uanset alder får det så meget bedre, siger han. 10 Fokusdiabetes MAJ 2008

11 ACCU-CHEK Aviva is trademark of the Roche Group Roche Diagnostics Leg bare videre Accu-Chek Aviva er din garanti for sikkerhed. Ved hver eneste måling ud fører Accu-Chek Aviva over 150 sikkerhedstjek, bl.a. for udløbne eller beskadigede teststrimler. Med andre ord giver Accu-Chek Aviva dig sikkerhed for et pålideligt resultat. Du behøver ikke at tænke over det. Læs mere på vores hjemmeside Der har du også mulighed for at melde dig ind i Accu-Chek Klubben og dermed få glæde af medlemsfordelene.

12 Åbenhedhed om rejsningsproblem Taler med partner om problemet Taler ikke med partner om problemet 25% 75% Af de mænd, der taler med deres partner om deres rejsningsproblem, har to ud af tre oplevet rejsningsproblemer, og af dem oplevede over halvdelen besvær med rejning hver gang. Ny undersøgelse Undersøgelsen blev foretaget af Diabetesforeningen/medicinalfirmaet Eli Lilly, og der deltog i alt mænd Heller ikke i aften skat! Rejsningsbesvær er ofte det f ørste fysiske tegn på, at en mand har type 2-diabetes. Derfor burde det være lovpligtigt for lægerne at spørge til patienternes sexliv, mener diabeteslæge Niels Ejskjær. Han har sammen med Diabetesforeningen og medicinalselskabet Eli Lilly for nylig stået bag den f ørste danske undersøgelse om rejsningsbesvær hos mænd med diabetes. Af Sally Dorset Mere end halvdelen af samtlige mandlige type 2-diabetikere har alvorlige problemer med potensen. Og problemet er ofte kommet snigende over 5-10 år, f ør de har fået konstateret deres diabetes. Rejsningsbesvær er det første sted, hvor der sker en ændring i ens mekanisme, fordi der ikke er fuldt tryk på hverken blodbaner eller nervebaner, siger diabeteslæge, ph.d. Niels Ejskjær fra Århus Universitetshospital. Han mener, det burde være lovpligtigt for lægerne at spørge ind til patienternes sexliv. Både mændenes og kvindernes. Seksuel dysfunktion er en global risikomarkør for sygdom, og derfor burde lægerne have pligt til at spørge patienterne om det, sådan som de skulle før i tiden, siger Niels Ejskjær. I dag anbefaler Sundhedsstyrelsen lægerne at gøre det, men de fleste gør det ikke, fordi der er nogle kulturelle og kønsmæssige barrierer, der gør, at mange både læger og patienter synes, det er flovt at tale om. Men det burde de, mener Niels Ejskjær. - Den mandlige seksuelle dysfunktion er mere målbar end kvindernes, men begge køn bliver ramt på deres libido, hvis der er noget galt, siger Niels Ejskjær. Niels Ejskjær WHO har givet udtryk for, at et velfungerende sexliv er en menneskeret Mændenes rejsningsbesvær er til at få øje på, hvorimod kvinderne pr. tradition ikke taler så meget om manglende ophidselse og orgasme som mændene. Kvinderne er opdraget til at tro, at det udelukkende er noget psykisk, men vi møder faktisk ofte både kvinder og mænd i 30 erne og 40 erne, der har svære vanskeligheder, siger Niels Ejskjær. Han påpeger, at selv WHO har givet udtryk for, at et velfungerende sexliv er en menneskeret. Derfor er rejsningsbesvær og manglende libido en rigtig slem tilstand, der ofte virker invaliderende på mennesker, siger han. Overraskende åbenhed Den seksuelle drift er utrolig stærk, og hvis ens seksualliv ikke fungerer, så er der mange, der vælger at finde en løsning uden for parforholdet. Derfor er det også utrolig vigtigt for parforholdet, at man taler om de seksuelle problemer, selv om mange nok vil føle det som et prestigetab at skulle indrømme, at man har dem, siger Niels Ejskjær. Derfor var det også meget overraskende for lægerne, at en undersøgelse for nylig viste, at 75 pct. af de adspurgte mænd med type 2-diabetes rent faktisk taler med deres partner om deres rejsningsproblemer. Undersøgelsen blev foretaget af Diabetesforeningen i samarbejde med medicinalfirmaet Eli Lilly, og der deltog i alt Fokusdiabetes MAJ 2008

13 Fakta Sådan virker potenspillerne Pillerne afslapper musklerne i penis, så blodet lettere kan løbe til og give rejsning, hvis manden stimuleres seksuelt. Cialis fra Eli Lilly virker i op til 36 timer, mens Levitra fra Bayer og Viagra fra Pfizer virker i fire til fem timer. Cialis kan tages uden hensyn til måltider, mens effekten af Levitra og Viagra mindskes af mad. De tre pilletyper er receptpligtige, og pillerne koster mellem 90 og 120 kr. pr. stk. Det viste undersøgelsen også Af de mandlige diabetikere, der deltog i Diabetesforeningens og Eli Lillys undersøgelse, havde 73 pct. type 2-diabetes og 27 pct. type pct. var mellem 30 og 60 år, 55 pct. var over 60 år. 50 pct. gik til kontrol hos deres praktiserende læge, 32 pct. på ambulatorium og 18 pct. begge steder. 67 pct. af deltagerne havde oplevet rejsningsproblemer. 56 pct. oplever rejsningsproblemer hver gang, de har sex. 85 pct. ser lægen som den vigtigste samtalepartner ud over partneren. Kun 33 pct. har talt med deres læge om rejsningsbesvær. 24 pct. angiver, at deres sexliv er gået helt i stå, efter at manden har fået rejsningsproblemer. 90 pct. angiver, at partnerens tilfredshed er af stor eller afgørende betydning, når de vælger behandling for rejsningsbesvær. Det bør være lovpligtigt for lægen at spørge til mænds sexliv, mener afdelingslæge Niels Ejskjær, Århus Universitetshospital. mænd. Af dem havde to ud af tre oplevet rejsningsbesvær, og af dem oplevede 56 pct. besvær med at få rejsning hver gang, de gerne ville have sex.. Resultatet var overraskende, fordi vi troede, at mændene ville være mere tilbageholdende med at tale med deres partner om det, siger Niels Ejskjær. Men det gør mange tilsyneladende, men så taler de heller ikke med andre om problemet. Således viser undersøgelsen, at 69 pct. ikke taler med andre end partneren om det. Mændenes forholdsvise åbenhjertighed over for partneren giver sig også udslag i et andet overraskende resultat, nemlig at det for 44 pct. af de adspurgte mænd med rejsningsbesvær er af afgørende betydning, at deres partner er tilfreds, mens 46 pct. mener, det er af stor betydning, når de vælger behandling for rejsningsbesvær. 88 pct. af mændene kender minimum ét behandlingsmiddel, og af dem foretrækker de 83 pct. at bruge potenspiller for at kunne gennemf øre et samleje. Når mændene skal vælge behandlingsform, så er det vigtigt for dem, at behandlingsformen har en dokumenteret, videnskabelig effekt. Derudover spiller lægens anbefaling, hurtig virkning og mulighed for et spontant sexliv også en afgørende rolle. Niels Ejskjær Rejsningsproblemer og manglende libido er en rigtig slem tilstand, der ofte virker invaliderende på mennesker Der findes i dag tre forskellige potenspiller på det danske marked, Cialis, Levitra og Viagra. De tre potenspiller virker alle ved at afslappe musklerne i penis, så blodet kan løbe til, når manden bliver seksuelt stimuleret, men der er forskel i virkningsvarigheden for de tre lægemidler. Tidligere undersøgelser har vist, at mange partnere foretrækker de længerevirkende behandlinger, fordi det giver parret tid til at slappe af og tage tingene i eget tempo. Pillerne er meget potente og virker kraftigt på både blodkar og blodtryk, ligesom de kan have nogle bivirkninger, man skal være opmærksom på, siger Niels Ejskjær. Han påpeger eksempelvis, at mænd, der får nitroglycerin for hjertekramper, kan risikere at falde om med et alvorligt blodtryksfald, hvis de tager potenspiller. Derfor er det vigtigt, at pillerne er ordineret af ens læge, så man både kan sikre, at mændene får den rigtige information, og at der er kontrol med indtaget. Potenspillerne koster mellem 90 og 120 kr. pr. stk., og derfor er der mange, der fristes til at købe dem på internettet, fordi de tror, det er billigere. Men det skal man endelig ikke gøre. Man kan både risikere, at pillerne er virkningsløse, fordi de indeholder alt andet end et potensmiddel, men de kan også være farlige, fordi de kan indeholde forurenede stoffer. Der er jo en grund til, at potenspillerne ikke er håndkøbsmedicin, siger Niels Ejskjær. Han understreger, at mange mænd med diabetes faktisk kan få tilskud til potenspiller, hvis deres læge skønner, at de ud over rejsningsbesvær også har andre organpåvirkninger på grund af deres diabetes. Så alene af den grund er det en god idé at tage en snak med lægen, hvis man har rejsningsproblemer, siger Niels Ejskjær MAJ Diabetesfokus 13

14 Kort set Svendborg www Nyttige links Uden glukosetesten ville lægerne ikke opdage, at over halvdelen af patienterne med blodprop i hjertet også havde diabetes eller forstadier, siger professor Kenneth Egstrup, hjerteafdelingen på Svendborg Sygehus. Diabetes opdages på hjerteafdelingen Svendborg Sygehus undersøger patienter med blodprop i hjertet med en simpel glukosetest. Den viser, at cirka 25 pct. af patienterne har diabetes, og cirka 30 pct. har forstadier til diabetes uden selv at vide det. Kun 14 pct. ved, at de har sukkersyge, når de bliver indlagt. Af Majbritt Lund To ud af tre af de patienter, der indlægges på Svendborg Sygehus med en blodprop i hjertet, har fejl i sukkeromsætningen også kaldet diabetes eller forstadier til sygdommen. Men over halvdelen af dem ved ikke, at de har problemer med diabetes, når de kommer i ambulancen. Og når lægerne måler deres faste blodsukker, viser prøven heller ikke, at der er noget i vejen. Men så laver lægerne en glukosetest. Vi er de eneste i Danmark, der laver glukosetesten så systematisk.. Vi måler f ørst patientens faste blodsukker og lader derefter patienten drikke 75 gram sukker opløst i vand. Efter et par timer måler vi blodsukkeret igen. Og så viser tallene, at 25 pct. har diabetes, og 30 pct. har forstadier til sukkersyge, siger Kenneth Egstrup, Kenneth Egstrup Vi er de eneste i Danmark, der laver glukosetesten så systematisk professor på hjerteafdelingen. Og diabetes giver en rigtig dårlig prognose for at overleve en blodprop. Hjerteafdelingen har fulgt patienterne i to og et halvt år, og i løbet af den periode døde hver tredje af dem, der vidste, de havde sukkersyge, og 27 pct. af dem, der ikke vidste, de havde diabetes. I modsætning hertil døde kun fem pct. af dem, som ikke havde fejl i deres sukkeromsætning, men som også havde en blodprop. Hjertet slapper ikke af På Svendborg Sygehus arbejder tre ph.d.-studerende med at finde ud af, hvorfor så mange diabetikere får en blodprop i hjertet, og hvorfor de har så svært ved at komme sig bagefter. Læge og ph.d.-studerende Dan Høfsten har de sidste tre år forsket i hjertets pumpefunktion. Han har påvist, at det er selve afslapningsfasen i hjertet, der er dårligere hos diabetikere, og at hjertets samlede funktion derfor er dårligere, hvorfor mange af patienterne dør af et svækket hjerte. En ting, der også kan spille ind, er, at diabetikernes mikrocirkulation i hjertet kan fungere dårligere end hos andre mennesker. Derfor undersøger læge og ph.d.- studerende Brian Løgstrup nu hjertets mikrocirkulation. Når man har en blodprop i hjertet, dør cellerne i hjertemusklen, og så vil de andre hjerteafsnit typisk gå ind og kompensere for de døde celler. Vi ved, at diabetikerne har en dårligere mikrocirkulation i både nyrer og øjne, men spørgsmålet er, om de også har det i hjertet. Hvis de har det, kan det være derfor, deres hjerte har sværere ved at kompensere for de døde celler efter en blodprop i hjertet, siger Kenneth Egstrup. Derudover har diabetikere ofte ustabilt fedtholdigt plak i deres forkalkninger, og når der går hul på det, så opfatter blodet det, som om personen bløder, hvorefter det begynder at størkne, og det øger risikoen for blodpropper. Læge Thomas Christoffersen på Svendborg Sygehus har netop indledt et nyt forskningsprojekt med en CT-skanner, der kan skelne ustabilt plak. På denne måde ventes det at blive lettere at identificere de patienter, der har størst risiko for at få en blodprop igen. 14 Fokusdiabetes MAJ 2008

15 Fakta HypoSafe HypoSafe består af en fem cm lang elektrode med en diameter på 0,5 mm. I den ene ende sidder en chip på størrelse med en tynd 10-krone. Chippen og elektroden lægges ind under huden bag det ene øre kun få mm under huden. Hjernen fungerer som biosensor. Det vil sige, at hjernen fungerer som naturens egen sensor og registrerer, når blodsukkeret falder. De ændringer, det medfører i EEG et, registreres af den chip, der sidder i HypoSafe, som derefter alarmerer diabetikeren. Indgrebet tager ca. 30 minutter og foregår i lokalbedøvelse. Apparatet kan sidde i flere år og skal hverken kalibreres eller justeres, fordi det er baseret på elektriske signaler. Chippen har ingen indvirkning på diabetikerens daglige liv. Anskaffelsessummen ventes at blive forholdsvis billig. Nyhed LÆS MERE PÅ: Alarm mod lavt blodsukker Skrækken for at få for lavt blodsukker (hypoglykæmi) f ølger mange type 1-diabetikere, som derfor vælger at lægge blodsukkeret højere, end godt er. Nu har professor Henning Beck-Nielsen opfundet en alarm, der advarer diabetikeren, når blodsukkeret bliver for lavt. Af Jette Lüthcke Henning Beck-Nielsen Målingerne under huden har vist sig at være af rigtig god kvalitet, ligesom apparatet er baseret på kendte og enkle teknologier Hverdagen tegner lettere for et stort antal diabetikere, der dagligt frygter at få for lavt blodsukker (hypoglykæmi ), - et både stort og ikke mindst undervurderet problem, der kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte. Princippet bag den nye hypoglykæmialarm går ud på, at man under lokalbedøvelse lægger en sytrådstynd elektrode med en lille chip for enden ind bag øret på diabetikeren. Alarmen advarer bæreren, når hans eller hendes blodsukker bliver for lavt. Alarmen, HypoSafe, er opfundet af professor, dr.med. Henning Beck-Nielsen fra Odense Universitets Hospital. Han fortæller, at de fleste diabetikere kan mærke, når deres blodsukker er på vej ned, men en gruppe diabetikere får ingen advarselstegn overhovedet. De lider af såkaldt unawareness og er derfor afhængige af andres hjælp til at få noget at spise eller drikke, når de bliver hypoglykæmiske. Alle diabetikere kan opleve og oplever tilfælde af hypoglykæmi, men hos en fjerdedel opstår det særlig hyppigt, og der er ingen tvivl om, at det er et stort og undervurderet problem. Mange diabetikere vælger nemlig bevidst at lægge deres blodsukker højere, end sundt er, af skræk for at få hypoglykæmi, selv om de godt er klar over konsekvenserne, fortæller Beck-Nielsen. Bruger hjernen som sensor Når blodsukkeret falder, ændrer hjernens svingninger sig, og det udnytter HypoSafe, fordi den bruger hjernens f ølsomhed som sensor. HypoSafe bygger på en kontinuerlig EEG-måling (elektroencephalogram) og er det f ørste apparat i verden til kontinuerlig EEG-måling. Målingerne under huden har vist sig at være af rigtig god kvalitet, ligesom apparatet er baseret på kendte og enkle Nogle diabetikere får ingen advarsel om, at deres blodsukker er på vej ned. Det hjælper chippen med. teknologier, forklarer Henning Beck-Nielsen. Vi bruger simpelthen hjernens f ølsomhed som naturens egen sensor. Hjernen lever jo primært af sukker, og når sukkerniveauet falder, kan man ca. 20 minutter f ør, patienten får hypoglykæmi, se nogle tydelige elektriske mønstre på EEG et. Da vores apparat foretager en kontinuerlig måling, kan det alarmere patienten, når blodsukkeret begynder at falde til under tre mmol, siger han. Alarmen kan give udslag via lyd, vibration eller på en mobiltelefon. Den kan ligge hos diabetikeren selv, men også hos ægtefællen eller for børns vedkommende hos forældrene. Der er uendelig mange muligheder, og gruppen bag opfindelsen har endnu ikke lagt sig fast på metoden. For det er jo kun teknik, som Henning Beck-Nielsen siger. På markedet næste år Indtil videre har de fleste forsøg med HypoSafe fungeret til Henning Beck-Nielsens fulde tilfredshed. Men det er f ørst efter sommerferien, at apparatet skal stå sin endelige prøve, når det skal afprøves på 100 forsøgspersoner i tre måneder. Trods de hidtidige gode forsøgsresultater maner professoren dog til besindelse. Vi har store forhåbninger til Hypo- Safes potentiale, men reelt ved vi jo ikke, om det kan leve op til forventningerne. Jeg kan se ud af alle de henvendelser, vi har fået, at der er et stort og udækket behov, og derfor ville jeg være ked af at skuffe nogen ved at sætte forventningerne for højt, men selvf ølgelig er jeg optimistisk, slutter Henning Beck-Nielsen MAJ Diabetesfokus 15

16 Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, (S). Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt. Formand for Folketingets sundhedsudvalg, MF og læge, Preben Rudiengaard, (V). Grafisk set Diabetes er en alvorlig sygdom Forkert: 18,3 pct. Rigtigt: 81,7 pct. Sundhedsministeren skal på banen Øger rygning risikoen for at få diabetes Forkert: 49,3 pct. Niels Ejskjær Rigtigt: 50,7 pct. Danskerne har generelt ikke et stort kendskab til sygdommen, og de tager grueligt fejl med hensyn til flere spørgsmål i undersøgelsen Danskerne har lært, at diabetes er en sygdom, der kan forebygges med livsstilsændringer. Men de blander alle mulige og umulige faktorer sammen, og det kalder afdelingslæge Niels Ejskjær, Århus Sygehus, problematisk. Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard, (V) giver ham ret, og vil nu gå til ministeren for at få en ny national handleplan sat i værk. Af Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen Dyre forebyggelseskampagner har for en stor del været spildt. Danskerne er blevet bombarderet med så mange kost- og livsstilsråd, at de blander det hele sammen med det resultat, at de har fået en stor del af budskaberne om forebyggelse af diabetes helt galt i halsen. Det er tydeligt, at der er noget danskerne har fanget meget flot. De ved, at et symptom på diabetes er tørst og hyppige vandladninger. Men de har generelt ikke et stort kendskab til sygdommen, og de tager grueligt fejl med hensyn til flere spørgsmål i undersøgelsen, siger Niels Ejskjær, afdelinglæge, Århus Sygehus. Undersøgelsens deltagere svarer i nogle tilfælde nærmest modsatrettet. For eksempel svarer hele 81,7 pct., at diabetes er en alvorlig sygdom. Men kun 59,5 pct. har forstået, at der er tale om en kronisk sygdom. Dét, mener Niels Ejskjær, er resultatet af et for ringe informationsniveau. Og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, MF og læge, Preben Rudiengaard, (V), giver ham ret. Jeg medgiver, at der er så mange signaler, at folk bliver smækhamrende forvirrede. Så der er for mig at se kun en ting at gøre: I stedet for at skyde med spredehagl, ville det klæde os i dette land at prioritere, hvad der er farligst, siger han. Danskerne har helt klart forstået noget med livsstil og risikofaktorer i forbindelse med diabetes. Men if ølge undersøgelsen kobler de tingene forkert sammen. Således tror næsten halvdelen af undersøgelsens deltagere, at rygning giver en øget risiko for at få type 2-diabetes. Over halvdelen tror også fejlagtigt, at stress kan øge risikoen for sukkersyge. 4 ud af 10 tror, at natarbejde øger risikoen, og hver tiende tror, at børnef ødsler kan øge kvinders risiko for at få type 2-diabetes. Hver anden tror desuden, at hovedpine er et symptom på diabetes og hver fjerde, at muskelsmerter også er det. Sammenblanding Undersøgelsen, der er foretaget af Interresearch for Fokusmagasinet, viser, at danskerne i høj grad blander risici for cancer og hjertekarsygdomme sammen med risikoen for diabetes. Begreberne forvirrer danskerne, der eksempelvis tror, at lyst til sukker er et symptom på diabetes (der jo hedder sukkersyge i folkemunde). Mange (58 pct.) tror da også, at sukker og fedt er lige slemt, hvis man ønsker at forebygge diabetes. Sandheden 16 Fokusdiabetes MAJ 2008

17 Preben Rudiengaard Vi har lavet pakkeforløb i forhold til kræft og hjerter, nu må det være på tide, vi går i gang med diabetes er, at det er fedtet og overvægten, diabetikeren skal sørge for at undgå. Men der er nogle steder, hvor danskerne har rigtig godt styr på livsstilsfaktorerne og diabetes. De svarer meget rigtigt på, at overvægt er en risiko, understreger Niels Ejskjær og henviser til, at 97,8 pct. har svaret, at overvægt øger risikoen for diabetes. Han ser en stor fare i, at det for mange danskere er sådan, at livsstilsfaktorer er et fedt, og at man derfor gætter på risici, som er forbundet med andre store folkesygdomme som for eksempel cancer. Når man får en diagnose og ikke har forstået den præcise sammenhæng med hensyn til livsstilsfaktorerne, så har man en tendens til, at man går hjem fra lægen og vælger at glemme alt om det. Kravene til livsstilsændringer bliver for uoverskuelige, siger Niels Ejskjær. Preben Rudiengaard vil derfor snarest tage en snak med Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Vi har lavet pakkeforløb i forhold til kræft og hjerter, nu må det være på tide, vi går i gang med diabetes, siger han. Kører vi en handleplan helt ud i befolkningen, vil vi også få nogle sidegevinstner i form af uopdagede hjertekartilfælde og muskel- og skeletsygdomme, siger han. På finansloven næste år Preben Rudiengaard siger, det ville klæde regeringen, hvis man satte den for tiden mest alvorlige sygdom, diabetes, på dagsordenen. Hvis vi prioriterer seriøs information fra det yderste led i befolkningen til det sidste led i behandlersystemet, ville det virkelig rykke noget. Et sådant initiativ kræver naturligvis penge, og da Finansloven for 08 er i hus, kan der tidligst blive tale om at gøre noget næste år. Finanslovsforhandlingerne for 09 går i gang om en til to måneder, så der ville det være oplagt at få det med ind, så vi kunne gå i gang næste år, siger formanden for Folketingets Sundhedsudvalg. Liselott Blixt, sundhedsordf ører for Dansk Folkeparti, giver Preben Rudiengaard ret: Folk er blevet så forvirrede af alle de modsatrettede informationer, Liselott Blixt Nu er der jo nedsat en forebyggelseskommision, og så burde det være sådan, at de meldinger herfra var dem, folk kunne rette sig efter at de er holdt op med at lytte. Jeg synes, det er synd, for det får os jo bare til at gøre, som vi selv har lyst til. Det bliver for besværligt at sætte sig ind i alle de budskaber. Jeg kender det fra mig selv, jeg ved jo snart ikke, hvad man må og hvad man ikke må, siger hun. Nu er der jo nedsat en forebyggelseskommision, og så burde det være sådan, at de meldinger herfra, var dem, folk kunne rette sig efter. Det ville få folk til at stole på de enkelte råd, mener Liselott Blixt og sender bolden videre til medierne: Problemet er i høj grad, at medierne ukritisk blæser tingene op. Som nu her, hvor vi pludselig ikke må spise havregryn. Folk læser måske bare overskrifterne, og mediernes dækning af sundhedsstoffet er blevet meget Se og Hør-agtigt, mener hun. Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, S, har mere fidus til individuel helbredsinformation end til de brede oplysningskampagner: Jeg mener, fremtiden er, at vi alle kan gå ind på nettet og individuelt kan tjekke vores helbredstilstand. Vi har brug for nemmere adgang til at finde ud af, hvordan vores eget helbred har det. Især for kronikere er det vigtigt at få oplysninger om, hvad der er vigtigst at gøre, frem for de brede anvisninger, siger hun.

18 Kjeld Hermansen 85 pct. af type 2-diabetikere er overvægtige i forvejen, og derfor er der ingen, der bryder sig om at tage 3-5 kg på det første år og 5-7 kg over de næste ti år. Den nye langsomtvirkende insulin giver mindre end den halve vægtstigning af den, patienterne fik med de gamle insuliner, og det er vigtigt for mange Forskning Bedre og mere stabil regulering Moderne insuliner sikrer i højere grad, at type 2-diabetikere når deres blodsukkermål uden at tage på. Samtidig er det blevet lettere at opnå en god blodsukkerregulering og dermed mindske risikoen for senkomplikationer. Molekyle sammensætningen af de moderne insuliner er anderledes end de gamle. Af Sally Dorset Utroligt mange type 2-diabetikere går i en evig frygt for, at deres blodsukker bliver så lavt, at de i værste fald får kramper eller falder om med insulinchok. Derfor anbefaler eksperterne i dag, at alle type 2-diabetikere, der har et blodsukkerniveau (HbA1C) på mere end 7,5 pct.,behandles med insulin. Med de nye og moderne insuliner er det blevet langt lettere end tidligere at regulere blodsukkeret tilstrækkeligt langt ned, uden at man løber ind i problemer med insulinchok. Dermed mindskes risikoen for alvorlige komplikationer senere også betydeligt. Når man behandles aggressivt med moderne insulin, så har kliniske forsøg med insulinen Levemir faktisk vist, at hvis man mindsker blodsukkeret ( HbA1C) med 1 pct., så falder risikoen for ødelæggelser på de små blodkar, der kan forårsage skader på øjne, nyrer og nerveender, med op til 43 pct.. Den ene procents nedregulering af HbA1C mindsker desuden antallet af diabetesrelaterede dødsfald med 21 pct. og risikoen for blodpropper med 14 pct. Fremadskridende sygdom Diabetes er en fremadskridende sygdom, der gør ens betacellefunktion dårligere med tiden og dermed også svækker insulinproduktionen i bugspytkirtlen. Man kan ikke mærke udviklingen, og derfor vil man ofte heller ikke være klar over, at den gængse tabletbehandling på et eller andet tidspunkt ikke er tilstrækkelig. Det er ofte f ørst, når folk har haft det dårligt et stykke tid, at man opdager, at de er nået til det stadie, hvor de har behov for insulin. Man skelner mellem to insulintyper. Måltidsinsulin (bolus insulin), som især type 1-diabetikerne skal tage f ør hvert hovedmåltid, og basalinsulin, som virker langsommere og dækker hele døgnet. Type 1-diabetikerne skal have begge former, mens type 2 ofte kan nøjes med den langsomtvirkende, eventuelt i kombination med tabletter, siger prof., dr.med., Kjeld Hermansen fra endokrinologisk afd. på Århus Universitetshospital. Ud over at de moderne insuliner virker i længere tid, så har de ikke som tidligere en top i virkningsforløbet. De virker mere jævnt og ensartet fra dag til dag. Det betyder meget for patienterne, fordi de får mindre risiko for lavt blodsukker og dermed kramper og evt. insulinchok (hypoglykæmi). Det er især vigtigt om natten, hvor man ikke er så observant, siger Kjeld Hermansen. Mindre vægtstigning Med de traditionelle insuliner var det individuelt, hvor mange injektioner den enkelte skulle have pr. dag. Med de nye insuliner behøver patienterne kun én injektion om dagen. Dertil kommer, at de kliniske forsøg med Levemir har vist, at patienter, der får denne type, vil opleve en mindre vægtstigning, end man så tidligere, siger Kjeld Hermansen. 85 pct. af type 2-diabetikere er overvægtige i forvejen, og derfor er der ingen, der bryder sig om at tage 3-5 kg på det f ørste år og 5-7 kg over de næste ti år. Den nye langsomtvirkende insulin giver mindre end den halve vægtstigning af den, patienterne fik med de gamle insuliner, og det er vigtigt for mange, siger han. De moderne insuliner gør i det hele taget opstarten af insulinbehandling meget enkel, og det betyder, at flere diabetikere vil komme tidligere i behandling og dermed blive bedre regulerede. Det giver nogle rigtig gode succesoplevelser for både patient og læge, og det giver igen større motivation for en tidligere og mere effektiv indsats, siger praktiserende læge Klaus Roslind. 18 Fokusdiabetes MAJ 2008

19 Direkt til din h D t Direkte fra havet til din hoveddør Får du fisk en gang om ugen? VIND luksuspakken i tre mdr. Ja tak! Jeg vil gerne modtage Skagenfood.dk s nyhedsmail 1-3 gange om måneden og deltage i lodtrækningen om gratis levering af Luksuspakken med frisk sk til 2 personer, hver anden uge i tre måneder direkte til min hoveddør! Navn: Postnr.: Mail: Sund familie gode madvaner Vi har gjort det meget nemt for jer at nyde masser af lækker sk i hverdagen. I skekassen fra Skagenfood får du årstidens friske sk direkte hjem til din hoveddør. Vi leverer altid de allerbedste råvarer, og du kan vælge frit mellem de mange lækre pakker. Vil I helst have sk uden ben, eksotiske sk, luksus sk eller en af de andre lækre kasser? Lækre gør-det-selv-opskrifter Inspirér og imponér familien med lækre menuer som er nemme at lave. To dage i forvejen får du tilsendt gode opskrifter, som er udviklet af dygtige kokke. Opskrifterne er tilpasset danske ganer og en travl dagligdag. Så er det ingen sag! Direkte levering i cool emballage Vores egne chauffører leverer maden direkte til dit hjem i det meste af Danmark. Er du ikke hjemme, stiller han pakken på et aftalt sted. Fisken holder nt temperaturen, fordi vi pakker den optimalt til jer. Og du kan selvfølgelig se både fangst- og pakkedato. Styr på tingene Vi leverer ugentligt eller hver 14. dag, og vi har kasser til både små og store familier uden bindingsperiode. Vi er faktisk Danmarks største skebutik med levering til over 9000 kunder! Måske fordi vi sælger god samvittighed? Vores pakker sprudler af livsglæde de er garneret med havfrisk sundhed og energi! Send kuponen til: Skagenfood A/S, Hyttefadsvej 8, 9970 Strandby Mærk kuverten Dagens Puls til din ho Direkte Send mail til med evt. spørgsmål eller ring til os på telefon (hverdage fra 13-16).

20 25 Kraftig stigning i type 1-diabetes Tørre tal +25% Fakta Børnediabetesambulatoriet i Glostrup Glostrup Børnediabetesambulatorium er landets største med omkring 400 børn og unge op til 18 år tilknyttet. Ambulatoriet består af et multidisciplinært team af læger og sygeplejersker samt diætist, laborant, psykolog og socialrådgiver. De fleste patienter kommer en gang om ugen i starten, derefter hver anden til tredje måned. Stadig flere børn får type 1-diabetes På otte år er antallet af børn med type 1-diabetes steget med 25 pct. Mange af dem har glæde af at bruge insulinpumpe, så de skal stikkes færre gange hver dag. Af Marie Lau Hvert år får omkring 260 danske børn konstateret diabetes. Antallet af nyopdagede tilfælde er steget med 25 pct. på bare otte år. For de familier, der pludselig får en hverdag med et barn, der skal stikkes omkring ti gange om dagen, er diabetes en stor omvæltning. Og man ved meget lidt om, hvorfor flere og flere familier kommer i den situation, siger overlæge på Glostrup Børnediabetesambulatorium, Birthe Olsen: Vi må desværre sige til forældrene, at vi ikke kender den eksakte grund til, at deres barn har fået diabetes. Arvelighed spiller en rolle for udvikling af type 1-diabetes, men kun omkring 15 pct. af børnene har et familiemedlem med type 1-diabetes. Man mener derfor, at der skal være nogle ydre faktorer til stede i vores omgivelser for, at barnet udvikler diabetes. Der findes flere teorier om de faktorer, men her og nu hjælper det ikke forældrene. Det er dog vigtigt at pointere at der ikke er noget, de kunne have gjort anderledes. Starten er svær Antallet af børn, der får type 1-diabetes, er steget støt omkring 3,5 pct. om året, siden man i 1999 begyndte at registrere alle tilfælde i det såkaldte børnediabetesregister. På Glostrup Børnediabetesambulatorium opruster 20 Fokusdiabetes MAJ 2008 man løbende, så ambulatoriet har den bemanding, der skal til for at modtage flere og flere patienter og familier. Og der er stort behov for et beredskab, der står parat for at støtte familierne, siger Birthe Olsen: Starten er meget svær for de fleste forældre. Der skal ikke meget til, så vælter de psykisk. Det allersværeste for forældrene er at forstå, at diabetes er en sygdom, der er livslang, og at du ikke kan gøre noget her og nu for at stoppe den proces, der er i gang. Den kører, uanset hvad du gør. En sygdom som diabetes kræver utrolig meget af forældrene, og derfor har vi også en psykolog ansat, som hjælper familierne gennem de kriser, der kommer. For de familier, der rammes af diabetes, er hverdagen væsentligt forandret: Det er et meget stort arbejde at Birthe Olsen Birthe Olsen Der er rigtig mange børn, der er bange for at blive stukket, og for dem betyder en insulinpumpe alverden Det allersværeste for forældrene er at forstå, at diabetes er en sygdom, der er livslang, og at du ikke kan gøre noget her og nu for at stoppe den proces, der er i gang holde barnets blodsukker på et stabilt niveau. Nogle måler ti eller flere gange hver dag. Småbørnsforældrene er næsten altid oppe om natten, og nogle oplever, at børnene får insulinchok, hvor de bliver bevidstløse og får kramper om natten. Det er et liv, hvor man er på hele tiden, siger Birthe Olsen Den gode nyhed Én god nyhed er der dog for de børn, der får diabetes. De seneste år er der blevet udviklet insulinpumper, som giver insulin dagen igennem, uden at barnet behøver at blive stukket. Omkring hvert fjerde barn i Glostrup Børnediabetesambulatorium bruger insulinpumpe, og Birthe Olsen regner med, at der kommer endnu flere: Vi håber at komme op på omkring halvdelen af børnene. Der er rigtig mange børn, der er bange for at blive stukket, og for dem betyder en insulinpumpe alverden. Der kommer til at ske meget det næste år. For bare et år siden var der et par hundrede børn i Danmark på insulinpumpe, i dag er der dobbelt så mange. I dag skal man bruge lige så mange kræfter på sin diabetes, selv om man har en pumpe, for der skal stadig måles mange blodsukre for at dosere rigtigt. Men det bliver nemmere for barnet, for der er ikke nær så mange stik. Og i fremtiden bliver insulinpumperne endnu bedre, siger Birthe Olsen: Næste skridt er, at insulinpumpen bliver koblet til en kontinuerlig blodsukkermåler i et lukket system, så barnet hele tiden får den rigtige mængde insulin, uden at man behøver at stikke sig for at måle blodsukker.

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen,

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen, Kald det kærlighed Må jeg komme til kaffe? Det spurgte diabetesprofessor Henning Beck-Nielsen 19 personer med type 1-diabetes om. De sagde alle sammen ja, og professoren lærte en masse nyt. Nu har han

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aalborg. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aalborg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Temamøder/fordrag 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Diabetes og potensproblemer

Diabetes og potensproblemer e-mergency 03069 Diabetes og potensproblemer DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Materialet er sponseret af: Spørg om forsikring Tlf. 70-112020 DIABETESFORENINGEN Diabetes og potensproblemer

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere