Hermed sender vi vores indsigelse vedr. et eventuelt biogasanlæg ved Andi.

Transkript

1 Fra: Brita Walther Salsø Sendt: 15. november :07 Til: syddjurs Emne: indsigelse ved. biogasanlæg v. Andi Hermed sender vi vores indsigelse vedr. et eventuelt biogasanlæg ved Andi. Begrundelse for vores indsigelse: Personlige grunde Husene omkring Andi mister værdi og vi føler os stavnsbundet. Vi har siden sommeren 2010 haft vores hus til salg - til under husets værdi vel at mærke - pga. et evt. muligt biogasanlæg. Bl.a. har vi haft interesserede købere på banen, der sagde fra pga. et eventuelt biogasanlæg og et andet par, der sagde fra, fordi der ikke kunne gives konkrete svar omkring kørslen til og fra anlægget. Vi har levet med usikkerheden i 4 år nu og det har været en stor psykisk belastning for hele familien pg vores pårørende. Meget frustrerende at vi, også selv skal være med til at betale for anlægget - som skatteborgere i syddjurs kommune. Ødelægger vores værdiopfattelse af at bo på landet. Projektet tager ikke hensyn til lokalbefolkningens bløde værdier Andivej er en skolevej, der ikke kan bære den tunge trafik Andi by og Skørring by kan ikke bære den tunge trafik Anlæggets beliggenhed ligger højt, så det kan få konsekvenser i form af lugtgener for et stort lokalområde. Anlæggets beliggenhed ødelægger herlighedsværdien for området Lokalsamfundet mister sin værdi for eventuelle nye tilflyttere. Generelt for projektet Hvorfor skal vi som borgere være med til at betale for et anlæg som de implicerede ikke selv har råd til. Hverken borgerne eller kommunen får noget fordelagtigt ud af projektet. Det er kun de implicerede bønder, der får gevinst ved projektet, hvis det lykkes. Og hvis det ikke lykkes, så betaler skatteborgerne for de impliceredes tab på projektet. Det bliver dyrere at vedligeholde vejnettet til og fra anlægget. Tung trafik ødelægger vejene. Tidligere erfaringer viser iflg. eksperter indenfor området, at anlægget ikke er rentabelt - med mindre det bliver større end først planlagt.

2 ? Har Syddjurs kommune overhovedet råd til at give et tilskud til noget der ikke kommer hverken borgerne eller kommunen til gode. Skulle ellers tro, at der er mange andre gode ting at bruge pengene på. Med venlig hilsen Brita og Henrik Salsø, Andivej 60, 8544 Mørke

3 Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs v. Margit Røgind Holmehøj Ebeltoft holmehoej@mail.dk Ebeltoft, den 18. januar 2012 Syddjurs Kommune Lundbergsvej Ebeltoft Att.: Planafdelingen Sendt pr. mail til: syddjurs@syddjurs.dk Sendt pr. mail til: tds@syddjurs.dk Vedr.: Høringssvar, Lokalplan nr. 370 og Kommuneplantillæg nr. 30, biogasanlæg ved Andi Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs (DN) meddeler hermed, at DN under ingen omstændigheder kan acceptere, at der udlægges et område til tung eller almindelig industri midt i det åbne land (på en bakketop). På vegne af DN Syddjurs Margit Røgind Næstformand i DN Syddjurs

4 Syddjurs Kommune Karlby d. 25. januar 2012 Team Plan Lundbergsvej Ebeltoft Indsigelse mod kommuneplantillæg 30 for et biogasanlæg i Andi 1. Passivitet fra kommunens side vedr. egnede arealudlæg til etablering af biogasanlæg i forbindelse med kommuneplanen Spørgsmålet om placering af biogasanlæg ved Andi var fremme i den forudgående offentlige høring om Kommuneplan Efterfølgende blev der indsendt adskillige indsigelser ind til kommunen imod placering af et biogasanlæg ved Andi. Se Scopingnotat med indsigelser til VVM sagnr Forslaget om udlæg af områder til placering af biogasanlæg kom IKKE med i kommuneplan Alligevel arbejder kommunen videre med placeringen ved Andi, som nu, hvor man er ved at udarbejde et kommuneplantillæg. Dette er udtryk for meget dårlig forvaltning af Planloven, jf Planlovens 1 stk. 5. Ved at udtage område til biogasanlæg i Kommuneplan 2009 skjuler man for borgerne, at man arbejder videre med placeringen, før det popper op som kommuneplantillæg. 2. Placering af et Biogasanlæg/industrianlæg i det åbne land strider imod planloven Udlæg af området til biogasanlæg eller anden industri i miljøklasse 7 er imod planlovens formålsparagraf, 1 Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.. 3. Der er ingen planlægningsmæssige argumenter for placeringen. Kommunen har ikke foretaget en analyse af hele kommunen for egnede placeringsmuligheder af et biogasanlæg Kommunen har ikke foretaget en analyse af hele kommunen for egnede placeringsmuligheder. Kommunen er startet med at arbejde med den valgte placering udelukkende pga af en henvendelse fra en investor, som er i besiddelse af den pågældende matrikel. Dette er ikke i overensstemmelse med god planlægningspraksis, hvor man som indledning foretager en screening og analyse før man igangsætter planlægningen, særligt for så store industrianlæg, som et biogasanlæg er. Den screening, der er fortaget er udelukkende en screening af bakketoppen ved Andi ikke af andre områder. Jv. Miljøministeriets Biogassekretariats folder Apropos Kommuneplanlægning for Biogasanlæg, side 11: God planlægning fjerner de første knaster For at kommunen kan være så godt forberedt som muligt, når en investor melder sig på banen, anbefales det at have den første planlægning klar i form af en udpegning af en eller flere lokaliteter i kommunen, hvor det vil være bedst at placere et fælles biogasanlæg. 4. Placering af biogasanlæg ved Andi er i strid mod kommuneplanen og landskabskarakterplanens målsætning for området og kommunens egne embedsmænds sagsbehandling I kommunenplanen er der, som før nævnt, ikke udpeget områder til placering af biogasanlæg, men der står følgende retningslinjer: Ved etablering af biogasanlæg skal der tages hensyn til de nærmeste naboer i forhold til støj og lugt, de landskabelige træk, de naturmæssige forhold og de infrastrukturelle forbindelser. Kommunens embedsmænd, som har den faglige baggrund for at behandle en sag som denne på en objektiv og ansvarlig måde har i en redegørelse (bilag til PUK udvalgets dagsorden 9. nov. 2011) udtalt, at placeringen ikke overholder kommuneplanens retningslinjer om at tage hensyn til landskabelge træk og at tage hensyn til nærmeste nabo. Plangruppen skriver følgende konklusion: Det er Plangruppens vurdering, at det ansøgte anlæg ikke overholder kommuneplanens retningslinjer for etablering af et biogasanlæg, om at tage hensyn til landskabelige træk, eller at tage hensyn til nærmeste nabo (på Randersvej 125). Det vurderes samtidig, at opførelse af det ansøgte anlæg på den ansøgte placering er klart i strid med landskabskarakterplanens målsætning for området, der sigter på bevarelse og beskyttelse, og er dermed også i strid med kommuneplanens retningslinje for landskabskarakterområder.

5 5. Kommunen hører ikke efter de konsulenter, der siger noget negativt om placeringen Kommunen har fået udarbejdet et notat hos Niras Konsulenterne, notat af 15. april 2009: Placering af biogasanlæg landskabelige overvejelser forud for VVM. Heri påpeges at på grund af placering højt i landskabet omgivet af dels den åbne og enkle landbrugsflade og dels det brede dalstrøg vil det foreslåede byggeri/anlæg få en markant visuel påvirkning af det omkringliggende landskab, herunder de i Regionplan 2005 udpegede områder med særlige landskabelige interesser. Selve anlæggets dimensioner vil være i stor kontrast til den øvrige bebyggelse, gårdene og landsbyerne, og vil dermed blive dominerende i området. Hvorfor tager kommunen ikke konsekvensen og begynder at lede efter en mere egnet placering? 6. Anlægget kan ikke sløres med beplantning og en 2 m høj vold Anlæggets skorsten bliver 30 m høj, en af reaktorerne 27 m høj og 23 m bred. Kommunen foreslår at mindske den dominerende effekt med beplantning og en 2 m høj vold. Det er ikke muligt at skjule et sådant anlæg med beplantning. De højeste træarter bruger år på at nå fuld højde, som er ca. 20 m, hvis de overhovedet vil gro på lokaliteten. 7. Leverandørlisten holdes hemmelig Djurs Bioenergi vil ikke aflevere leverandørlisten skønt den er forudsætningen for hele anlæggets økonomi. Kommunen har tidligere fastlagt i debatfolder fra foråret 2009, at leverandørerne skal bo indenfor en radius af max km fra anlægget. Det danske Biogassekretariat anbefaler det samme. Bliver transportafstanden længere end 15 km, vil udgiften til transport samt udledning af CO2 være for stort og ikke rentabelt. Der bør derfor ikke gives grønt lys for projektet. 8. Økonomien er usikker og ikke undersøgt ordentligt Anlæggets anlægs- og driftsøkonomi er ikke undersøgt ordentligt. Kommunen skal vide præcis hvilke udgifter der er forbundet med etableringen af biogasanlægget og på hvilken måde disse udgifter finansieres, før man giver en kommunegaranti. Kommunen ved f.eks. ikke om udgiften til etablering af- og ekspropriation af jord til gasledningen er indeholdt i budgettet. Kommunen ved heller ikke om budgettet rummer etablering af en ny Andivej samt udgiften i forbindelse med kommunegarantien, som Rambøll har skønnet vil anddrage ca kr. årligt. Kommunen bør ikke skalte og valte med borgernes penge, før risikoen for tab er undersøgt. Der er et meget aktuelt eksempel i Guldborgsund Kommune, hvor Nysted Biogas er ved at gå konkurs. Her hæfter kommunen for en kommunegaranti på 55 millioner kroner. De forholdsvis få ejere af biogasanlægget, ca. 24 landmænd, hæfter tilsammen for 1,7 millioner kroner. Det er altså borgerne i Guldborgsund, der nu skal til at betale for et biogasanlæg, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Syddjurs Kommune bør ikke sætte gang i planlægningen for et bigasanlæg og samtidig give en underskudsgaranti på ca. 60 mio. kr. når anlæg efter anlæg går dårligt og konkurs (Favrskov, Guldborgsund, Mors m.fl.) 9. Anlægget er for lille til at være rentabelt, og der er ikke plads til udvidelse De anlæg, der kører godt er ca. 5 gange større. Det foreslåede anlæg har ikke mulighed for at udvide, da det er omgivet af permanente landskabelige interesser, samt natur- kultur- og trafiksikkerhedsmæssige interesser. 10. Vejanlægget er ikke godkendt af Vejdirektoratet Så længe vejanlægget til forlægningen af Andivej samt div. svingbaner og vigesport på Randersvej ikke er godkendt af Vejdirektoratet, kan man ikke vide, hvor meget plads der bliver til placering af biogasanlæg, voldanlæg og beplantning. Der er risiko for, at anlægget ikke kan være der. 11. Oversigtsforholdene på toppen af bakken ved Andi er for dårlige Det er et faktum at der bliver kørt rigtig stærkt på Randersvej på den strækning, der går forbi biogasanlægget. Når de op imod 50 gylle-transporter dagligt skal svinge ind til biogasanlægget, skal de ned i en lav fart for ikke at vælte, hvorved der kan opstå farlig situationer. Biler, der kommer kørende med km/t kan ikke nå at stoppe op, for oversigtsforholdene er for dårlige. 12. Usikker skolevej for ca. 380 elever, deres lærere og forældre Det er tidligere blevet oplyst, at der vil blive ca. 50 transporter til og fra anlægget hver eneste dag. Heraf vil ca. 1/3 komme fra sydvest ad de små veje. Det vil sige, at de skal køre igennem Skørring, hvor Ådalsskolen ligger. Skolen har 380 elever hvoraf mange cykler til skole. Der er velbegrundet frygt for, at der kommer til at opstå trafikalt farlige situationer, når de store gylle-transporter blandes med den øvrige travle trafik til skolen, herunder cyklende elever. Vejene er ikke dimensionerede til den øgede tunge trafik.

6 13. Andivej er for smal Andivej, som lastbilerne skal køre ad det sidste stykke inden de når ud til biogasanlægget er ikke dimensioneret til så massiv tung trafik. To lastbiler kan ikke passere hinanden i Andi. 14. Kommunens veje slides ned Med ca. 50 gylle-transporter om dagen, vil det blive et stort slid på kommunens veje. Ifølge en meget erfaren vejingeniør slider 1 lastbil ligeså meget på en vej som biler! Er der taget højde for kommende reparationer og vedligeholdelse af kommunens vejnet i forbindelse med biogasanlægget? Det er en udgift, som kommune, dvs. vi borgere kommer til at afholde over skatten. Det er ikke rimeligt. 15. Lugtproblemer for kort afstand til naboer En rundringning til forskellige biogasanlæg i Danmark har vist, at der uanset hvad, altid er lugtproblemer. Selvom man prøver at sikre sig med lugtfiltre og lign. kan lugten ikke altid styres. Der er udslip, eller som et af stederne oplyste, så gik porten til hallen i stykker og kunne ikke lukkes, og så stank der i flere uger indtil de fik den repareret. Biogasanlæg lugter spørgsmålet er bare hvor meget? Den af Miljøministeriet anbefalede afstand fra biogasanlæg til nærmeste beboelse er 500 meter. På bakketoppen i Andi er afstanden til de 3 nærmeste beboelser 100 m, 300 m. og 350 m. Dette er klart imod Miljøministeriets anbefaling. 16. Ulovligt forslag om støtte til Djurs Bioenergi i form af bevilging til omlægning af Andivej Teknik og Miljødirektøren har foreslået at kommunen bevilger ca kr. til at udarbejde det konkrete vejprojekt i forbindelse med anlægget. Dette sikrer at vi får den bedste løsning. Dette er lovstridigt bl.a i forhold til Styrelsesloven, Konkurrenceloven og kommunalfuldmagten. Et kommunalt tilskud til vejen er direkte erhvervsstøtte til et enkelt erhverv, og det må man ikke. Den nye vej er udelukkende foreslået på grund af, at biogasanlægget skal ligge på toppen af bakken, hvor der ikke må etableres en ny udkørsel uden at man nedlægger en anden. Andivej fungerer fint i dag for borgerne i kommunen. Hvis kommunen beslutter at støtte biogasanlægget med økonomisk tilskud til vejprojektet er det i strid med lovgivningen. Som absolut udgangspunkt er enhver form for offentlig støtte til erhvervsvirksomhed at anse for konkurrenceforvridende, og dermed en overtrædelse af Konkurrencelovens bestemmelser For at undgå at nogle erhvervsvirksomheder kan opnå offentlig støtte og dermed stå stærkere i konkurrencen end andre uden samme opbakning, fastslår Konkurrencelovens 11a, at dette er konkurrenceforvridende: Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Se: Sagen er ikke belyst ordentligt før igangsætning af lokalplan og kommuneplan. I dagsordensteksten til PUK mødet d. 9. november 2011 kan læses: Plangruppen har i løbet af september og oktober 2011 anmodet ansøger om at fremsende tydelige målfaste tegninger over det ansøgte anlæg, men har ingen modtaget. De tegninger som er vist i ansøgningsmaterialet af 25. oktober 2011 er stærkt nedkopieret og er ikke målfaste. Signaturer og tekst på tegningerne er så utydelig, at de ikke kan læses. På det foreliggende grundlag kan Plangruppen derfor ikke umiddelbart vurdere, om det ansøgte anlæg overskrider vejbyggelinjen eller fortidsminde-beskyttelseslinjen, eller om det skader det fredede dige. Det kan heller ikke umiddelbart vurderes, om der er plads til det syv m brede beplantningsbælter, som der i ansøgningen er lagt op til. Det er samtidig uklart hvor stort projektområdet præcist er. Ansøger angiver, at det er ca. fem ha stort, men tegningerne i ansøgningen antyder at det måske nærmere kun er tre - fire ha stort. Det er dog forholdsvist sikkert, at det ansøgte område er omringet af permanente natur-, kultur-, og trafiksikkerhedsmæssige interesser, samt nabo-interesser, hvilket reelt vil gøre det umuligt at foretage evt. fremtidige udvidelser af anlægget, ud over de knap fem ha, som det ansøgte område udgør med mindre naboejendommen på Randersvej 125 opkøbes og nedlægges som beboelse.

7 18. Byrådet tager stilling på et uoplyst grundlag og imod sagkundskaben Sagsfremstillingen til PUK s møde d. 9. november 2011 gør meget klart og grundigt rede for, at der mangler mange oplysninger i sagen og at placering af biogasanlægget det pågældende sted, er meget problematisk. På trods heraf, indstiller Direktøren At Udvalget for Plan, udvikling og kultur træffer beslutning om igangsætning af kommune- og lokalplanlægning. På trods af forvaltningens gentagne bemærkninger om, at man ikke har modtaget fyldestgørende materiale til oplysning af sagen fra Djurs Bioenergi, vælger PUK alligevel at beslutte direktørens indstilling. Direktør og politikere går dermed imod deres egne sagsbehandleres professionelle fremstilling. 19. Kommunen går imod egne beslutninger På PUK-mødet d , sagsnr , blev det besluttet: 2. at planlægningen for et biogasanlæg i Syddjurs Kommune afventer en afklaring i VVM-arbejdet, der er igangsat i Natur og Miljøafdelingen. Dags dato er VVM-arbejdet ikke afklaret. Kommunen har ikke godkendt en VVM endnu. På PUK-mødet d , sagsnr , bliver det på trods af, at det i sagsfremstillingen oplyses, at VVM-redegørelsen kun foreligger som foreløbige udkast alligevel besluttet: at Udvalget for Plan, udvikling og kultur træffer beslutning om igangsætning af kommune og lokalplanlægning. Andre kommuner, herunder Solrød Kommune, har valgt at vente med deres lokalplanlægning, indtil det er klart om VVM og kommuneplantillæg kan vedtages. 20 Udlæg af område til industri i miljøklasse 7 er bindende Biogasanlæg er ifølge Miljøministeriet i miljøklasse 7, særlig industri. Samme miljøklasse som olie- og benzondepot, kemikalie- og oliebehandlingsanlæg, kemisk og genetisk produktion, losseplads m.m. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne og derfor som hovedregel skal placeres i områder indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Citat Miljøministeriet vejledning Håndbog om miljø og planlægning Hvis biogasanlægget enten ikke bliver opført eller går konkurs, vil der umiddelbart kunne opføres disse ting. Har kommunen gjort sig tanker om, at dette er en mulighed? Der bør ikke udlægges et område i åbent land til industri i miljøklasse 7. Og hvis kommuneplantillægget alligevel besluttes skal der stå en beskrivelse af, hvad industri i miljøklasse 7 består af. 21. Forslag til alternativ placering Jeg foreslår, at kommunen benytter sig af det udmærkede materiale, der er blevet udarbejdet af Biogassekretariatet, Analysekort af sagsnr. 11/ Biogasanlæg Placeringshensyn. På kortet ses indtil flere grønne områder, som er gunstige zoner for placering. Der er bl.a et meget stort gunstigt område langs Randersvej imellem Termestrup og Mørke. Denne placering ligger oven i købet tættere på hele 4 (!) varmeværker end placeringen ved Andi. Alternativt kunne man gå sammen med Norddjurs Kommune om en placering. Ifølge leverandørlisten fra 2009 bor 85 % af Djurs Bioenergis medlemmer i Norddjurs Kommune. Så det må være mest rentabelt og miljøvenligt at placere et biogasanlæg her. Gyllen er ligeglad med kommunegrænser. Annie Eggert-Hansen Nørreled 4, Karlby 8543 Hornslet eggert-jensen@mail.dk

8 Retssal.dk - forståelig jura og retshjælp Page 1 of Nyheder Juridisk bibliotek Lovsamling Standardformularer Advokatundersøgelse Leksikon Retshjælpsguide Quiz Brochurer Parkeringssagerne Links Ansvarsfraskrivelse Aktuelle nyheder Gratis retshjælp læs mere Fradrag og skattegrænser for 2010 læs mere Beløbsgrænse for skattefri julegaver læs mere Ny lov om sygefravær læs mere Bil-, Person- og Andelsboligbogen læs mere Flere penge til lønmodtagere ved konkurs læs mere Online tilbud Standardformularer fra Familieadvokaten.dk fra pris 150,- pr. stk. læs mere Mere end 75 standardformularer på abonnement til kun kr. om året inklusiv moms læs mere Dagens spørgsmål Er det lovligt at ernære sig selv ved prostitution? Ja Nej Online lovsamling forside > emneindeks > emneoversigt > emne Konkurrenceforvridende støtte Som absolut udgangspunkt er enhver form for offentlig støtte til erhvervsvirksomhed at anse for konkurrenceforvridende, og dermed en overtrædelse af Konkurrencelovens bestemmelser. Nedenstående gennemgang tager udgangspunkt i de væsentligste problemer dette giver, og kan derfor ikke anses for udtømmende. Ved konkret anvendelse af reglerne kan det kun anbefales at søge advokatbistand. Af Lars Bjørknæs 1. Generelt 2. Almindelige retsgrundsætninger 3. Konkurrenceforvridning 4. Tilskuddets størrelse 5. Direkte lovhjemmel 6. Erhvervsvirksomheder 7. Markedsvilkår 8. Udvælgelsen 1. Generelt For at undgå at nogle erhvervsvirksomheder kan opnå offentlig støtte og dermed stå stærkere i konkurrencen end andre uden samme opbakning, fastslår Konkurrencelovens 11a, at dette er konkurrenceforvridende: Konkurrencerådet kan udstede påbud om, at støtte, der er ydet ved hjælp af offentlige midler til fordel for bestemte former for erhvervsvirksomhed, skal bringes til ophør eller skal tilbagebetales. Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan udstedes, når støtten 1. Direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen og, 2. Ikke er lovlig i henhold til offentlig regulering. Stk. 3. Afgørelse af, om ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, træffes af vedkommende minister, henholdsvis af den pågældende kommunale tilsynsmyndighed, medmindre andet følger af anden lovgivning. Afgørelse af, hvorvidt en ydet støtte er lovlig i henhold til offentlig regulering, skal træffes senest fire uger fra modtagelsen af rådets anmodning. Konkurrencerådet kan forlænge fristen. Stk. 4. Påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af støtte kan rettes til private erhvervsvirksomheder, selvejende institutioner samt helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der drives i selskabsform. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at påbud efter stk. 1 om tilbagebetaling af støtte også kan rettes til nærmere bestemte helt eller delvis offentligt ejede virksomheder, der drives i selskabslignende form. Stk. 5. Konkurrencerådets beføjelser efter stk. 1 til at påbyde offentlig støtte tilbagebetalt forældes 5 år efter, at støtten er udbetalt. Konkurrencerådet fastsætter renter i forbindelse med tilbagebetaling efter stk. 1 efter rentelovens regler herom, herunder at forrentningen kan ske fra udbetalingen af den konkurrenceforvridende støtte. Stk. 6. Konkurrencerådet kan efter anmeldelse erklære, at offentlig støtte efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, ikke er omfattet af stk. 2, nr. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af stk. 1. Rådet kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse, herunder om brug af særlige anmeldelsesskemaer. En lang bestemmelse, hvis formål er at fastslå at offentlig støtte anses for konkurrenceforvridende, hvilket også skal ses som et udslag af EU-konkurrencerettens introduktion i dansk ret. Herefter er udgangspunktet, at ethvert offentligt tilskud som ydes kan være med til at forskubbe den frie konkurrence hvorfor den er konkurrenceforvridende. 2. Almindelige retsgrundsætninger Støtte til erhvervsliv kan forekomme i mange sammenhænge mere eller mindre skjult. Det selvfølgelige udgangspunkt er, at også den skjulte er ulovlig. Der er derfor ikke mulighed for at forskubbe grænserne mellem den offentlige og private sektor ved at camouflere støtten. Et forhold som specielt fremgår af den såkaldte kommunalfuldmagt, som er kommunernes væsentligste arbejdsredskab ved uddeling af støtte. Normalt defineres kommunalfuldmagten som: Kommunalbestyrelsen har, såfremt der ikke er et lovmæssigt krav, ret til på egen hånd at stille ydelser til rådighed for sine borgere med de begrænsninger, der følger af almindelige retsgrundsætninger. I kommunalfuldmagten indfortolkes et generelt forbud mod, at kommunerne eller kommunale fællesskaber uden lovhjemmel forrykker grænsen mellem den offentlige og private sektor eller påvirker konkurrencen i den private sektor. Der findes ingen egentlig definition på hvilke typer af aktiviteter som skal anses for privat virksomhed. Men en god tommelfingerregel er at en erhvervsvirksomhed drives med det hovedformål at skabe indtægt. Standard formularer Standardformularer til fast lav pris kr. inklusiv moms Læs mere Ejendom i Tyrkiet Køb og salg af fast ejendom i Tyrkiet. Læs mere Advokat salærer Fokus på advokaters salærer. Læs mere Nyhedsbrev Navn Tilmeld Send Afmeld

9 Retssal.dk - forståelig jura og retshjælp Page 2 of Konkurrenceforvridning Konkurrencelovens 11a taler om, der ikke må ydes støtte som direkte eller indirekte har til formål eller til følge at forvride konkurrencen. Mens der sjældent det sjældent er et problem at fastlægge den direkte støtte, er det i praksis sværere at fastlægge den indirekte. For at stille konkurrencemyndighederne/de berørte i en umulig situation mht. bevisbyrde, skal der kun begrænset tilskud til før støtten anses for konkurrenceforvridende. Det grundlæggende spørgsmål man bør stille er, om det kan afvises at markedet ville have udviklet sig på samme måde uden tilskuddet. 4. Tilskuddets størrelse I princippet er det uden betydning hvor stort eller lille det ydede offentlige tilskud er. Selv mindre beløb vil kunne blive anset for konkurrenceforvridende, hvis det enten direkte eller indirekte har været konkurrenceforvridende. Et eksempel kunne være, hvor en virksomhed er truet af lukning, og kommunen går ind og giver henstand med udestående betalinger. Den manglende opkrævning af beløbet vil kunne medføre, at markedet bliver forrykket som følge af den ekstra aktør. Det diskuteres ofte, om der kan opstilles en minimumsgrænse for konkurrenceforvridningen. Formålet skulle i så fald være at undgå, at selv små og ubetydelige tilskud kan være at anse for konkurrenceforvridende. Udgangspunktet bør dog være, at sådanne nedre grænser ikke vil kunne opstilles. 5. Direkte lovhjemmel Det absolutte krav er, at der kun kan ske støtte fra offentlige kasser til erhvervsvirksomheder hvor dette har klar lovhjemmel. Eksempelvis hvor der vedtages støttepakker til regioner, som er særligt udsatte og derfor har brug for et økonomisk tilskud. Udgangspunktet bør omvendt derfor være, at der ikke i situationer med tvivl om lovgrundlaget vil kunne ske udbetaling af offentlig støtte til erhvervsvirksomhed. Fx hvor der er uklart om hvorvidt kommunalfuldmagten vil kunne anvendes til at støtte idrætsorganisationer, som har væsentlig indflydelse i en professionel fodboldklub. 6. Erhvervsvirksomheder Der findes ingen egentlig definition af hvad der forstås ved en erhvervsvirksomhed det naturlige udgangspunkt er dog, om driften sker ud fra et ønske om at tjene penge. I vurderingen indgår såvel formen virksomheden er drevet under, samt i hvilket omfang den må siges at være drevet professionelt. 7. Markedsvilkår Offentlige myndigheder er fuldt berettiget til at indgå aftaler med private virksomheder, hvor dette sker til almindelige markedspriser. I relation til handel med offentlige virksomheder vil det ofte være svært at fastsætte sådanne eksempel hvor der kun er det offentlige som udbyder eller aftager. I tvivlstilfælde foretages normalt en gennemgang af de udgifter som det offentlige har ved at udbyde ydelserne, og sammenligne med om indtægterne fra salg står mål med disse. 8. Udvælgelsen Det afgørende i relation til Konkurrencelovens 11a er, om der er sket udvælgelse af bestemte erhvervsvirksomheder. Udvælgelsen sker som modspil til den generelle støtte eksempelvis hvor alle landets landmænd får støtte til at drive mælkeproduktion. Udvælgelsen vil i en sådan situation ske, hvor en kommune går ind og støtter én bestemt landmand, som samtidig er byrådsmedlem. Tankegangen findes også i det almindelige offentligretlige lighedsprincip, hvorefter lige sager skal behandles ens.

10 Syddjurs Kommune Syvveje d. 26. januar 2012 Team Plan Lundbergsvej Ebeltoft Indsigelse mod kommuneplantillæg 30 for et biogasanlæg i Andi 1. Trafikproblemer Men den øgede mængde tung trafik, der vil komme i forbindelse af gylleleverancer til biogasanlægget, forudser vi trafikalt farlige situationer på de små veje i området og især nede omkring Ådasskolen i Skørring. De tunge lastbiler skal køre forbi skolen for at komme ind vest ad Andivej. Vores børn cykler tit og ofte til Ådalsskolen og fritidsaktiviteter i området, og vi frygter farlige situationer. Vejene i området er meget smalle og ikke dimensioneret til den øgede tunge trafik. Det er slemt nok i forvejen. 2. Omlægning af Andivej besværliggør trafikforholdene i nærområdet Mange beboere i området benytter Andivej flittigt, bl.a. som skolevej og forbindelse til resten af Syddjurs Kommune, Mørke, Rønde m.m. Omlægning af Andivej med lukning af den østlige forbindelse til Randersvej, vil betyde større besvær for bilismen i området. Man skal til at køre op ad en stejl bakke, op forbi biogasanlægget, når vejen ikke længere følger det naturlige terræn. Vi er fuldt ud tilfredse med Andivej, som den er i dag. 3. Lugtproblemer Vi er bekymrede for, at der vil blive lugtproblemer fra biogasanlægget. Alle andre biogasanlæg vi kender, lugter fælt. For eksempel det ude i Spørring/Trige. 4. Visuel forurening Landskabet omkring Ådalen og Andivej er meget smukt og storslået. Et biogasanlæg på toppen af bakken vil være visuel forurening af værste skuffe. DLG siloen i Skørring er 30 m høj og ligger i kote 15. Den kan ses langt fra. Biogasanlægget består af elementer på 30 og 27 m i højden og skal ligge i kote 45. Det vil altså kunne ses endnu længere fra, og fra endnu flere steder. Det vil blive et voldsomt element i landskabsbilledet og harmonerer slet ikke med Syddjurs Kommunes Landskabsplans målsætning. 5. Kommunegaranti på tyndt grundlag Kommunen har valgt at stille en kommunegaranti på ca. 60 mio. kr. uden at økonomien i anlægget er undersøgt ordentligt. Er der f.eks. budgetteret med etablering af gasledning, vejprojekt til omlæggelse af Andivej og svingbaner på Randersvej samt prisen alene på at have en kommunegaranti? Vi har fået oplyst, at hvis anlægget går konkurs, vil det koste hver enkelt borger i Syddjurs kr. Det er ikke rimeligt, at vi skal være med til at betale for et privat anlæg. 6. Leverandørlisten holdes hemmelig Djurs Bioenergi vil ikke aflevere leverandørlisten skønt den er forudsætningen for hele anlæggets økonomi. Kommunen har tidligere fastlagt i debatfolder fra foråret 2009, at leverandørerne skal bo indenfor en radius af max km fra anlægget. Bliver transportafstanden længere end 15 km, vil udgiften til transport samt udledning af CO2 være for stort og ikke rentabelt. Der bør derfor ikke gives grønt lys for projektet. 7. Oversigtsforholdene på toppen af bakken ved Andi er for dårlige Der bliver kørt rigtig stærkt på Randersvej på den strækning, der går forbi biogasanlægget. Vi bor selv lidt længere ad Randersvej mod vest. Når lastbilerne med gylle skal dreje ind til biogasanlægget, skal de ned i en lav fart for ikke at vælte, hvorved der kan opstå farlig situationer. Biler, der kommer kørende med km/t kan ikke nå at stoppe op, for oversigtsforholdene er for dårlige. Der sker i forvejen mange trafikuheld på strækningen, bl.a. fordi oversigtsforholdene er for dårlige. Med venlig hilsen Henrik og Susanne From Randersvej Mørke

11 Andi, den 25. januar 2012 Syddjurs Kommune Team Plan Att.: Thomas Djernæs Secher Lokalrådet i Ådalen, og undertegnede nærmeste naboer, har følgende 11 indsigelser vedr. et evt. biogasanlæg ved Andi: 1. Placering af biogasanlæg i det åbne land er i strid med Kommuneplanen og landskabs-karakterplanens målsætning for området På en bakketop i det åbne land, tæt på naboer, et fredet dige, og en fredet gravhøj, skal der placeres et industrianlæg i miljøklasse 7 (ifølge Naturstyrelsens Biogassekretariat) med en skorsten på 30 m, en 27 m høj og 23 m bred silo, og derforuden lagertanke m.m.. Afstandskravet for miljøklasse 7 til bebyggelse er 500 m nærmeste naboer ligger m fra anlægget. I Kommuneplanen er der ikke udpeget områder til etablering af biogasanlæg, men der står følgende retningslinjer: Ved etablering af biogasanlæg skal der tages hensyn til de nærmeste naboer i forhold til støj og lugt, de landskabelige træk, de naturmæssige forhold og de infrastrukturelle forbindelser. Kommunens embedsmænd, som er eksperter på området og som er borgernes og Byrådets garanter for en objektiv vurdering, har i en redegørelse (bilag til PUK-udvalgets dagsorden den 9. november 2011) udtalt, at placeringen ikke overholder Kommuneplanens retningslinjer om at tage hensyn til landskabelige træk, eller at tage hensyn til nærmeste nabo. Plangruppen skriver følgende konklusion, som vi er 100 % enige i: Det er Plangruppens vurdering, at det ansøgte anlæg ikke overholder Kommuneplanens retningslinjer for etablering af biogasanlæg, om at tage hensyn til landskabelige træk, eller at tage hensyn til nærmeste nabo (på Randersvej 125). Det vurderes samtidig, at opførelse af det ansøgte anlæg på den ansøgte placering er klart i strid med landskabskarakterplanens

12 målsætning for området, der sigter på bevarelse og beskyttelse, og er dermed også i strid med Kommuneplanens retningslinjer for landskabskarakterområder. Hvis Biogassekretariatets miljøklassevurdering skal lægges til grund er der tale om flere naboer, der skal tages hensyn til vedr. afstand til biogasanlægget. Ifølge planlovens 12, er Kommunen forpligtet til at virke for Kommuneplanens gennemførelse. Retningslinjer og bestemmelser i en gældende Kommuneplan er således bindende for den administration af f.eks. det åbne land, som Kommunen udøver, f.eks. som lokal planmyndighed. Vi går ud fra, at Byrådet, som skal forvalte Kommuneplanen, hverken kan eller vil sidde dette overhørigt. Kommuneplanen er vedtaget i december 2009 af et samlet Byråd og er det planlægningsværktøj, som Byrådet skal forholde sig til, og tage alvorligt i planlægningsøjemed. Ellers ved vi borgere i Kommunen ikke, hvad vi kan vente af tiltag. Vi går også ud fra, at Byrådet skal vise rettidig omhu både i forhold til såvel mennesker som natur. Et anlæg som dette kan der ikke bare lige flyttes med, og det vil kunne ses af generationer efter os. En politisk skamstøtte! 2. Visuel forurening i forhold til gravhøjen Vonneshøj og de karakteristiske landskabelige træk Bakken, som anlægget søges opført på, er også i forhistorisk tid blevet opfattet som et markant landskabselement i Ådalsområdet. Nær toppen af den pågældende bakke, har Nationalmuseet således konstateret et anlæg med seks oldtidshøje, hvoraf de fem allerede i 1800-tallet blev konstateret delvist overpløjet / bortgravet. Den tilbageværende gravhøj, Vonneshøj, er anlagt sådan, at den set fra Ådalen ser ud til at danne toppen af bakken, selvom området lige nord for gravhøjen (hvor biogasanlægget søges opført), faktisk ligger nogle meter højere. Anlægget vil i den grad være så dominerende på bakketoppen, at gravhøjen vil fortone sig i intethed. Det er meget vanskeligt at sløre det ansøgte anlæg på den ansøgte placering. Da store og høje bygninger søges opført på en bakketop, i et ellers uforstyrret og karakteristisk landskab, vil anlægget blive meget synligt fra en stor del af Ådalsområdet uanset, at der træffes foranstaltninger til at dæmpe og sløre anlægget. Vi er ikke de eneste, der sætter pris på den enestående natur. I en af de overpløjede høje fremkom i 1869 et af de mest omtalte fund fra den ældre romerske jernalder i Danmark - omkring år 0 (fyrstegraven fra Bendstrup). Det drejer sig om en række meget

13 sjældne importerede metalsager af romersk oprindelse - gravgodset til den højtstående kvinde, som var gravlagt i højen. Finderen, Sophus Bergsøe, beskriver i et brev fra maj 1869 gravhøjen og området således: Høien selv er meget højt beliggende ved Skjellet til Andi Mark og med storslaaet Udsigt rundt om. Det var, og det er stadig, en storslået natur, som vi må og skal værne om. 3. Passivitet fra Kommunens side vedr. egnede arealudlæg til etablering af biogasanlæg i forbindelse med Kommuneplanen I foroffentlighedsfasen til Kommuneplanen, som er vedtaget i december 2009, havde Byrådet til lejligheden udfærdiget et plandokument (12 sider), hvor syv overordnede temaer var sendt ud i høring. Blandt de syv temaer var biogasanlæg. Her står bl.a. at læse: Kommunen arbejder på i samarbejde med Landbrugsforeninger, at finde mulige områder til arealudlæg til etablering af biogasanlæg. Et rammeudlæg vil være det første skridt mod etableringen af biogasanlæg, og derfor vil Kommunen arbejde for en sådan udpegning i den kommende Kommuneplan. Området ved Andi er i øjeblikket i spil som et nyt udlæg til Kommuneplanen. Så vidt vi ved, er den eneste grund til, at biogasanlæg ved Andi er/var i spil den, at der på det tidspunkt var en anmodning fra Djurs Bioenergi om at anlægge et biogasanlæg her. Der kom i høringsfasen mange indsigelser vedr. placering af biogasanlæg på dette område. Arealudlægget er ikke medtaget i Kommuneplanen fra 2009, uden vi dog ved, om det er indsigelserne, der har været årsag til dette. Så vidt vi har kunnet se, er der ingen dokumenter på Kommunens hjemmeside vedr. Kommuneplanen, der viser, at der har været afholdt møder med landboforeninger eller andre interessenter vedr. egnede arealudlæg til biogasanlæg. Man har altså ikke som kommune på nogen måde taget initiativ til at finde egnede arealudlæg til biogasanlæg upåagtet, at man i december 2009 blev til en klimakommune. Hvis Kommunen selv skulle have peget på egnede områder til arealudlæg til biogasanlæg, går vi ud fra, at man ikke havde valgt en bakketop i det åbne land med en fredet gravhøj, et fredet dige, og tæt på naboer. 4. Procedurefejl i PUK-udvalgets beslutninger vedr. rækkefølge af VVM, Kommuneplantillæg og Lokalplan På Puk-udvalgets dagsorden den 22. april 2009 står der i indstillingen i dagsordenspunktet Stillingtagen til iværksættelse af forslag til Kommuneplantillæg og Lokalplan for placering af et biogasanlæg ved Andi følgende:

14 1. at Djurs Bioenergi præsenterer projektforslaget vedr. biogasproduktion i Syddjurs Kommune 2. at planlægningen for et biogasanlæg i Syddjurs Kommune afventer en afklaring i VVMarbejdet, der er igangsat i Natur- og Miljøafdelingen. Beslutningen i Udvalget for Plan, udvikling og kultur er: Indstillingen tiltrædes Det er svært præcist at vurdere, hvad en afklaring betyder, og det er dybt problematisk i forhold til en beslutning, der skal være så klar, at den ikke skal kunne gøres til genstand for fortolkning. Vi mener, at det må betyde, at der skal foreligge en VVM-redegørelse inden stillingtagen til iværksættelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan, hvilket også er det logiske. (Det ville kunne spare mange timers arbejde, hvis konklusionen af VVM-redegørelsen vil gå imod en placering af biogasanlægget). Denne opfattelse af ordet afklaring er vi ikke alene om at have. Det er også den opfattelse Kommunens egne embedsmænd arbejder efter. Der står i referat af fra et møde med Vejdirektoratet, Djurs Bioenergi og Syddjurs Kommune følgende: Ad.2. Orientering om VVM-proces, Kommuneplantillæg og lokalplanlægning v. Syddjurs Kommune Rikke Bøgeskov gjorde rede for planlægningsstatus. Syddjurs Kommune har gennemført VVMscreening af anlægget og afgjort, at der skal gennemføres en VVM-proces. Muligheden for et biogasanlæg ved Andi har indgået i forudgående offentlig høring vedr. temaer til Syddjurs Kommuneplan. Det er besluttet, at igangsætningen af Kommuneplantillæg og forslag til Kommuneplan afventer VVM-redegørelsen. Hvis ikke Kommunen havde været enig i denne formulering, havde man forhåbentlig reageret. Siden PUK-udvalgets beslutning den , og frem til den , hvor PUK-udvalget besluttede igangsætning af Kommune- og lokalplanlægning for et biogasanlæg ved Andi, har Djurs Bioenergi indsendt tre forslag til VVM-redegørelser, der ikke har kunnet bruges, da de var mangelfulde og behæftede med fejl. Det fjerde, og foreløbig seneste, forslag til VVM-redegørelse blev tilsendt Kommunen den , og ligger således efter PUK-udvalgets beslutning af Så VVM-redegørelsen lader altså fortsat vente på sig, stik imod beslutningen i PUK-udvalget den

15 5. Manglende lodsejeraftaler vedr. gasledningen til Hornslet og uklarhed vedr. en evt. ekspropriering af samme I forbindelse med orienterings- og debatmødet i Lime Forsamlingshus den 30. marts 2009 kom det frem, at der skulle lægges en gasledning fra et evt. kommende biogasanlæg ved Andi til Hornslet. I de efterfølgende indsigelser var der modstand mod dette. Det kom frem, at i hvert fald én lodsejer ikke godvilligt ville underskrive en lodsejeraftale. Siden dette møde er gasledningen blevet flyttet pga. et evt. vådområdeprojekt, hvor gasledningen skulle placeres. Med den nye placering ved vi, at der er flere, der ikke vil underskrive en sådan lodsejeraftale. Vi ved også, at Djurs Bioenergi d.d. endnu ikke har været aktiv i forhold til lodsejeraftaler, selv om de fra Kommunens side er blevet rykket utallige gange for sådanne. I forhold til en evt. ekspropriation står der i dagsordensteksten til møde i PUK-udvalget den følgende: Planafdelingen har desuden efterspurgt lodsejeraftaler for den nødvendige gasledning fra Andi til Hornslet. Disse foreligger ikke, og vurderet ud fra scoopingprocessen forud for VVM-redegørelsen kan der ikke opnås frivillige aftaler. Det betyder, at projektets realisering sandsynligvis bliver afhængig af, at Kommunen foretager de nødvendige ekspropriationer. På borgermødet i Lime Forsamlingshus den 5. december 2011 var gasledningen igen til debat. Der fik vi at vide, at man ikke kan ekspropriere areal til en gasledning eller andet, uden at der er en Lokalplan for området. Vi går ud fra, at det sidste er gældende, dog uden at være sikker. Det betyder så, at Kommunen, såfremt Lokal- og Kommuneplantillæg bliver godkendt, skal lave en ny Lokalplan på en gasledning, og efterfølgende lave de nødvendige ekspropriationer. 6. Manglende leverandørkontrakter på planlagte mængder af husdyrgødning og energiafgrøder Ifølge debatfolderen, der blev lavet til orienterings- og debatmødet i Lime den 30. marts 2009, skal leverandørerne findes indenfor en radius af km fra biogasanlægget. Dette er fornuftigt, da transportomkostningerne er en stor del af driftsudgifterne ved et biogasanlæg. Det er også en af de ting, som Djurs Bioenergi har slået på i forhold til den valgte placering altså nærhed til leverandørerne. Der har været flere henvendelser til Djurs Bioenergi for at få udleveret en kopi af leverandørlisten, som også skal sendes i.f.b.m. VVM-redegørelsen, men i det seneste nytårsbrev til Byrådet nægter man at udlevere leverandørlisten med følgende begrundelse: Djurs Bioenergi vil ikke udlevere oplysninger om leverandøraftaler efter mistanke om chikane af vores medlemmer med bedrifter tæt på det kommende anlæg.

16 (De landmænd, vi har talt med har meldt fra af andre årsager). Men begrundelsen fra Djurs Bioenergi gør, at vi føler os krænkede og mistænkeliggjort. Der er sendt en mail til borgmester Kirstine Bille og Carsten Bech for at bede dem tage affære, for enten at få bekræftet eller afkræftet mistanken om chikanerier. Vi går ud fra, at man vil fastholde at få udleveret en kopi af leverandørlisten, lige meget hvad, da det dels er en forudsætning for placeringen, dels en vigtig del af VVM-redegørelsen, og sidst men ikke mindst, en af forudsætningerne for at få kommunegarantien på 59,444 mio. kr. 7. Beskrivelse af det ansøgte anlæg fra ansøger er mangelfuldt, ufuldstændigt og misvisende Selv om Djurs Bioenergis konsulenter har haft over 2 år fra vedtagelsen i PUK-udvalget i april 2009 til at fremkomme med et forslag til beskrivelse af et anlæg, er den fremsendte ansøgning og beskrivelse af det ansøgte anlæg yderst mangelfuld. Dette til trods for, at Kommunens embedsmænd utallige gange, og så sent som september og oktober 2011, har anmodet ansøger om at fremsende tydelige, målfaste tegninger. De tegninger, som er sendt med ansøgningsmaterialet er stærkt nedkopierede og ikke målfaste. Signaturer og tekster på tegningerne er så utydelige, at de ikke kan læses. Dette gav bl.a. problemer på det afholdte borgermøde i Lime den 5. december 2011, da der blev spurgt til placeringen af en 30 m høj skorsten. Denne kunne ikke umiddelbart findes på tegningen. Det er desuden svært at vurdere, om det ansøgte anlæg overskrider vejbyggelinjen eller fortidsmindebeskyttelseslinjen, eller om det skader det fredede dige. En ting er dog sikker: Det ansøgte område er omringet af permanente natur-, kultur- og trafiksikkerhedsmæssige interesser, samt nabointeresser ( m til nærmeste nabo). For lægmænd som os ville det også have hjulpet med en 3D-illustration eller en tegning med tværsnit af anlægget, så man kunne se bygningernes indbyrdes højdeforhold. Visualiseringen mangler. Hvad angår miljøklasse fremgår det af ansøgningen, at anlægget hører til miljøklasse 2-3. Det bliver kraftigt tilbagevist af Kommunens embedsmænd, da biogasanlæg ifølge Miljøministeriets håndbog om Miljø og planlægning tilhører miljøklasse 6-7: Samme miljøklasse som fx olie- og benzindepoter, kemikalie- og oliebehandlingsanlæg m.fl.. Det finder vi yderst misvisende, på grænsende til det manipulerende. Der står intet om lugtgener. Skal dette ikke undersøges i forhold til naboer? Beskrivelserne i ansøgningen vedr. Lugtkrav omkring biogasanlæg er indtegning af LE-10 og LE-5 værdier på et biogasanlæg fra Ærø uden man kan se, hvor stor afstand, der skal være til nærmeste bebyggelse. Hvor uprofessionelt! Hvad angår vejforlægningen mener vi heller ikke, at den er tilstrækkelig belyst.

17 Vi forstår faktisk slet ikke, at man valgte at igangsætte en Kommune-og lokalplanlægning på baggrund af det meget ufuldstændige og mangelfulde materiale. 8. Manglende godkendelse af vejforlægning af Andivej samt manglende godkendelse fra Vejdirektoratet vedr. ny udkørsel til Randersvej fra biogasanlæg Vi er af den mening, at projektering og godkendelse af forlægning af Andivej og godkendelse af Vejdirektoratet vedr. ny udkørsel til Randersvej skal foreligge, før der tages stilling til et evt. Kommuneplanstillæg og en Lokalplan. Denne holdning står vi ikke alene med: Peter Sandell Casper skriver i mail til Carsten Wolff Hansen, Djurs Bioenergi, den 18. maj 2010, bl.a. følgende: Foruden situationsplan der viser linjeføringen, skal det tilhørende længdesnit fremsendes. Det samme skal det principielle tværsnit for den forlagte del af Andivej. Førend ovenstående bliver leveret til vejbestyrelsen, tjener et møde ikke noget formål, hvorfor jeg hermed aflyser vores møde den 30/ , og afventer det efterspurgte materiale. Endvidere mangler vejbestyrelsen over kommunevejen en dokumentation (foreløbig udtalelse el. referat, hvoraf det fremgår), for at Vejdirektoratet vil give den fornødne tilladelse til kommunevejens tilslutning, da det nu er kommunevejen der skal tilsluttes Statsvejen og ikke kun biogasanlægget. Af den efterspurgte udtalelse kan vejbestyrelsen for kommunevejen få afdækket evt. betingelser vejbestyrelsen over statsvejen stiller som betingelse(r) for at ville meddele tilladelse til den nye vejtilslutning. Vejbestyrelsen over kommunevejen kan ikke foretage yderligere i sagen vedr. vejforlægningen af Andivej, førend det efterspurgte materiale bliver leveret. Slutteligt gør vi opmærksom på at vejprojektet kræver politisk godkendelse, og at visse, væsentlige dele af vejprojektet ligger forud for lokalplanlægningen. Såsom en fastlæggelse af linjeføring, dialog med Vejdirektoratet vedr. overkørsel/tilslutning o.l. Yderligere i svar på mail til Tina Degn den , som ønsker en reaktion på, at hun vil acceptere at vejprojektet ikke indgår som en del af Lokalplanen, men selvfølgelig skal være tilstrækkeligt belyst i forhold Lokalplanen. Peter Sandell Casper svarer således: For mig at se, behøver vejprojektet ikke at være en del af lokalplanlægningen, det var endvidere det vi aftalte oprindeligt: At vejprojektet skulle godkendes forud for lokalplanlægningen. Det er halsløs gerning at lave et Kommuneplantillæg og en Lokalplan, hvis Vejdirektoratet ikke er til sinds at give den nødvendige tilladelse, og en vejføring til forlægningen af Andivej gennem et så kuperet terræn som foreslået, og som måske ikke kan lade sig gøre.

18 En egentlig projektering af vejforlægningen foreligger stadig ikke. Omlægningen af Andivej gennem et kuperet terræn vil også visuelt være skæmmende, og vi kunne ønske os en visualisering af vejen. 9. Kommunegaranti på 59,444 mio. kr. til biogasanlæg ved Andi Vi mener ikke, at det er økonomisk ansvarligt af et flertal i Byrådet at give Djurs Bioenergi en kommunegaranti (borgernes penge) på knap 60 mio. kroner, når både KL og Kommunens egne økonomiske rådgivere har tilrådet stor tilbageholdenhed. Indeholdt i de 60 mio. kr. er 2,5 mio. kr. til køb af 5 ha byggegrund. Vi mener heller ikke, at en pris på kr./ha er rimelig, når jord i området sælges til max kr./ha. Husk på, at det er borgernes penge, Byrådet forvalter. Mens et flertal af Byrådet skruer op for ambitionerne ved at stemme for en kommunegaranti, krakker de biogasanlæg, der skal levere varen. Ifølge Aksel Buchholt, formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg, har stort set alle danske biogasanlæg økonomiske problemer. Nogle steder er der tale om alvorlige problemer. Nogle er allerede krakket. Guldborgsund Kommune på Lolland garanterer for en stor del af Nysted Biogas, der har været ramt af tekniske og økonomiske problemer. Kommunen har accepteret at garantere for et forhøjet beløb, 7 mio. kr., for ikke at miste kommunegarantien. Efter den seneste investering kører anlægget fint, men giver stadig underskud, fordi afregningsprisen er for lav. Et nyt energiudspil er ved at blive forhandlet på plads på Christiansborg. Hvis det bliver et smalt forlig med Enhedslistens stemmer udtaler energiordfører Per Clausen fra Enhedslisten til DR Nyheder, den 19. december 2011, følgende: Vi vil ikke være med til at bruge op i nærheden af en halv milliard kroner på noget, der i virkeligheden er støtte til svineproduktion. Vi synes, de penge kan bruges meget mere fornuftigt til at skabe vedvarende energi. Per Clausen peger på, at biogassen kun vil give et meget lille bidrag til en energiomstilling væk fra fossile brændstoffer. Og den radikale ordfører Rasmus Helveg Petersen kalder Enhedslistens krav legitimt, så længe det lykkes at nå de mål, regeringen har sat om at reducere CO2-udledningen. Biogassen er ikke et ultimativt krav for os på nogen måde, siger han. Det er skatteborgernes penge, som et flertal i Byrådet gambler med, og vi er dybt bekymrede.

19 10. Udtalelser af Poul Møller vedr. overvejelser om bevilling af kr. til at udarbejde konkret vejprojekt i forbindelse med vejanlæg under en foroffentlighedsfase Vi checker jævnligt hjemmesiden med aktindsigt vedr. et evt. biogasanlæg ved Andi. Den lå der et følgebrev fra Poul Møller til Djurs Bioenergis nytårshilsen. Djurs Bioenergis brev blev først lagt på hjemmesiden den , så vi havde altså ikke noget at relatere Poul Møllers brev til. Men det var især det sidste afsnit i Poul Møllers følgebrev, der gjorde os målløse Vi citerer:"i forhold til det konkrete forslag til placering, så er der nogle udfordringer, men administrationen arbejder loyalt på at give Byrådet et godt beslutningsgrundlag. Det kan i øvrigt overvejes at bevilge Veje- og trafik ca kr. til at udarbejde det konkrete vejprojekt i forbindelse med vejanlægget. Dette sikrer, at vi får den bedste løsning". Første sætning kan i den grad misforstås derhen, så man laver en beslutning, der passer til flertallet af Byrådet, men vi lader tvivlen komme Poul Møller til gode Den sidste sætning er derimod UHØRT af 2 nedenstående grunde: 1. I dagsordenspunktet til PUK-udvalgsmødet den 9. november 2011 vedr. igangsætning af Kommune- og lokalplanlægning står der under afsnittet Vejforlægning : Den nye adgangsvej skal anlægges til erstatning for den eksisterende udkørsel fra Andivej til Randersvej, der skal lukkes efter krav fra Vejdirektoratet. Anlægget skal godkendes af Syddjurs Kommune som vejmyndighed. Alle udgifter til anlægget afholdes dog af ansøger selv og er uvedkommende for Kommunen. 2. Hvordan kan en direktør, der er administrativ leder af hele denne planlægning overhovedet så meget som overveje en bevilling på kr. til at udarbejde et vejprojekt til et biogasanlæg, når der er en høringsproces i gang vedr. en evt. Lokalplan på området ved Andi? Han foregriber planlægningen på en måde, der holder offentligheden for nar. Alle dem, der engagerer sig her i høringsfasen med læserbreve og indsigelser er jo helt til grin, for med direktørens formulering: Dette sikrer, at vi får den bedste løsning er der noget, der kunne tyde på, at beslutningen åbenbart er taget!!!!!! 11. Forlægning af Andivej, med en ny udkørsel til Randersvej, bliver en trafikal dødsfælde Som det fremgår af sagens akter, omfatter planlægningen af biogasanlægget ved Andi også en lukning af den nuværende kommunevej Andivej ved tilslutningen til hovedlandevejen Randersvej. Der skal så i stedet anlægges en ny vej forbi biogasanlægget, så denne nye vej bliver tilsluttet

20 Randersvej, ca. 1 km længere mod nordvest. (Årsagen til denne vejomlægning angives at være en forbedring af trafiksikkerheden på stedet!!). Vi mener absolut ikke, at en sådan omlægning af Andivej vil forbedre trafiksikkerheden ved tilslutningen til Randersvej. Tværtimod!! En udkørsel til Randersvej på det planlagte sted vil udgøre en regulær trafikal dødsfælde, som vi hermed indtrængende vil anmode om må blive forhindret. Hvis man fx sidder på Rådhuset i Ebeltoft og ser på et kort over området, kan man sagtens få det indtryk, at Randersvej er en jævn, næsten lige vej på den pågældende strækning. Men sådan ser virkeligheden ikke ud: Når man står ved Randersvej på det sted, hvor den planlagte nye udkørsel skal være, fremgår det klart og tydeligt, at det er fuldstændig umuligt at se noget som helst af den trafik, der et øjeblik senere kommer op ad bakken, i nordvestlig retning. Dette betyder selvfølgelig, at tankvognschauffører, der skal køre mod nordvest fra biogasanlægget, vil køre ud på Randersvej i blinde, hvorved der vil opstå mange dødsensfarlige situationer på stedet. Det er jo indlysende, at en stor tankvogn, fuldt lastet med gylle, bruger adskillige sekunder på at krydse Randersvej, når den fx skal køre ud fra anlægget for at køre mod nordvest. I den tid kan der komme mange biler op ad bakken: Biler som tankvognschaufføren ikke har en jordisk chance for at se, inden han kører ud på vejen. Men det vil være endnu mere alvorligt ved de tankvogne, der kommer ad Randersvej fra sydøst, og skal køre ind til anlægget. De vil ofte komme til at holde stille på Randersvej et stykke tid, inden der er fri bane for et venstresving. Man kan forestille sig en situation, hvor en bilist kommer kørende med god fart op ad bakken, og lige pludselig, mindre end 200 m fra bakketoppen, holder der en stor tankvogn stille på kørebanen, for at afvente fri bane til at svinge ind til biogasanlægget. Der kan let forekomme kraftige opbremsninger og harmonikasammenstød i sådanne situationer. Hvis en bil kører med normal fart, tager det ca. 6 sekunder fra den har passeret bakketoppen, til den er henne ved bagenden af en tankvogn, der holder stille. Hvis bilens fører så tilfældigvis snakker i mobilen, eller på anden måde er uopmærksom, smutter der let et par sekunder, inden han får trådt på bremsen. Eller bilisten foran bremser pludselig op, når hun ser problemet: Så skal den bagved-kørende først til at reagere, og bremser lidt senere. Og så sker ulykken!!! Det er ikke meget bedre for de tankvogne, der kommer fra Syvveje-siden, og skal svinge til højre, ind til biogasanlægget: Det kan bagfra kommende bilister ikke vente på, så der bliver foretaget mange hasarderede overhalinger. Lige før bakketoppen!! Der er regnet med, at der gennemsnitlig skal køre tankvogne ind til anlægget, og lige så mange ud derfra, på en normal arbejdsdag. Altså går der i gennemsnit 6-8 minutter mellem hver ind- eller udkørsel. Men i myldretiderne vil tidsrummet mellem hver tankvogn, der kører ind eller ud, selvfølgelig være langt kortere. Af en tabel - der var medsendt nytårsbrevet fra Djurs Bioenergi til samtlige medlemmer af Byrådet i Syddjurs Kommune - fremgår det bl.a., at effekten på den trafikale uheldsfrekvens vil