Lærerforening: Pædagoger og lærere skal samarbejde bedre

Transkript

1 Det forventede antal år, børn deltager i hhv. børnehave og læring i alderen 0 til 6 år, Antal år Børnehave Læring Frankrig Belgien Span. Storbr. Danm. Holland Kilde: Education at a Glance, 1996", OECD UDDANNELSE Lærerforening: Pædagoger og lærere skal samarbejde bedre Der skal skabes sammenhængende udviklings- og læringsmiljøer for børn på tværs af institutionerne, mener Danmarks Lærerforening - Pædagoger og lærere skal samarbejde om at skabe optimale vilkår for børns udvikling helt fra børnehaven og op til skolens mindste klasser - Regeringen under pres for at formulere en samlet politik for børns udviklingsbetingelser Figur 1: Flere EU-lande har allerede gennemført en vidtgående integration mellem børnehaver og skoler. OECD-statistikken bygger på en analyse af forhold, der er vanskeligt sammenlignelige. Men den giver alligevel et billede af de grundlæggende forskelle mellem landene. Lærere og pædagoger skal fremover arbejde tæt sammen om at sikre danske børn optimale betingelser for udvikling og læring. Samarbejdet skal spænde over hele forløbet fra den tidlige børnehave til udgangen af 2. klasse, og børnehaveklassen skal have en central rolle i det faglige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det er hovedpunkterne i et udspil fra Danmarks Lærerforening, der nu lægger op til en styrkelse af indsatsen for børnenes udviklingsbetingelser før og lige efter skolestart. Ved de forestående forhandlinger med regeringen og Kommunernes Landsforening om en styrkelse af folkeskolen vil vi lægge stor vægt på, at der nu bliver gjort en målrettet indsats for de mindste børn, siger Tom Egholm, næstformand i Danmarks Lærerforening. Der skal skabes grundlag for et langt mere udbygget samarbejde mellem pædagoger og lærere. Det forudsætter blandt andet, at der fra regeringens side nu formuleres en politik over for børns udviklingsbetingelser, siger han. Vi skal ikke til at drive skole i børnehaverne, men der må tilvejebringes nogle fælles nationale mål for, hvordan børnehaverne styrker børnenes udvikling og læring. Det skal ske i sammenhæng med, at børnehaveklassen bliver gjort obligatorisk med et minimums timetal på 25. Samtidig skal børnehaveklassen have tildelt en mere præcis rolle i hele indskolingsforløbet. Pædagogerne i børnehaveklassen og lærerne i klasse vil under disse vilkår kunne udvikle et frugtbart samarbejde til gavn for eleverne. Samtidig får pædagogerne i børnehaveklasserne en meget væsentlig opgave som formidlere af et konkret fagligt samarbejde mellem skole, børnehave og skolefritidsordning, fastslår Tom Egholm. Formanden for pædagogernes forbund, BUPL, Bente Sorgenfrey, betegner over for Mandag Morgen Lærerforeningens udspil som meget positivt. Vi skal frem til at få skabt et sammenhængende og dynamisk læringsmiljø omkring børns udvikling, siger Bente Sorgenfrey. Børnehaven, skolen og skolefritidsordningen skal derfor udgøre en helhed. Med Lærerforeningens udspil lægges der nu yderligere styrke bag en sådan udvikling. Sammenhængen mellem leg og læring - og dermed på det praktiske plan - samarbejdet mellem pædagoger og lærere, er temaet for en aktuel og stort anlagt konference arrangeret af Danmarks Lærerhøjskole i Skive. Konferencen, der har samlet over 650 deltagere, afholdes i Herning på onsdag den 24. september. Se også tekstboks om Mandag Morgens rapport om Fremtidens Børneinstitution, der udkom sidste år. Øget fokus på sammenhæng mellem børnehaver og skoler Lærernes og pædagogernes fælles bestræbelse på at skabe et sammenhængende læringsmiljø omkring børns udvikling allerede fra børnehaven er på linje med udviklingen i en række af Danmarks nabolande. Se også figur 1. Nr september

2 Rapport om Fremtidens Børneinstitution Lovgivningen på daginstitutionsområdet er mangelfuld og utidssvarende. Den afspejler et lavt politisk ambitionsniveau og er medvirkende til at splitte børns liv op i stive kategorier. Det er en af konklusionerne i Mandag Morgens rapport om Fremtidens Børneinstitution, der udkom sidste år. Rapporten er udarbejdet for BUPL, men dens analyser, konklusioner og anbefalinger er Mandag Morgens egne. Rapporten efterlyser et opgør med en lang række myter og vaneforestillinger. Det gælder f.eks. myten om, at børn ikke er kompetente til selv af definere deres behov. På grundlag af en mere relevant forståelse af børns udviklingsbetingelser lægger rapporten op til at sætte det hele barn i centrum for arbejdet i daginstitution og skole. Rapporten fastslår bl.a., at lovgivning og administration af børneområdet er præget af opsplitning og manglende koordination. Børns livsforløb og dagligdag opdeles derved i forskellige systemer og kategorier. Eksempelvis er der i årevis blevet skelnet mellem på den ene side de 0-6 åriges omsorgsbehov og på den anden side skolebørnenes indlærings- og undervisningsbehov. Der er ingen samlet tænkning omkring børns behov og udvikling. Samarbejde mellem alle parter på det lokale plan - forældre, pædagoger, kommuner, lærere og erhvervsliv - er ifølge rapporten en af forudsætningerne for, at fremtidens daginstitutioner kan løfte opgaverne. Endelig efterlyser rapporten en samlet national strategi for børns velfærd og udvikling:! En samlet lov for hele børneområdet.! Løbende kvalitetsudvikling på grundlag af nationalt fastlagte kvalitetsnormer.! Omlægning af pædagog- og læreruddannelserne, så der skabes faglig sammenhæng og dynamik mellem de grupper, der arbejder professionelt med børnene.! Norge har i år gennemført en lovgivning, der skal sikre en tæt sammenhæng mellem børnehaver og de mindste klasser i folkeskolen.! Sverige har formuleret en klar målsætning om at skabe sammenhæng mellem børnehave og skole. Det er sket inden for rammerne af en national udviklingsplan for hele uddannelsesområdet. Se tekstboks om den svenske regerings udspil.! Frankrig er allerede langt fremme i en modernisering af den pædagogiske indsats over for de mindre børn. Iagttagere inden for området fremhæver Frankrig som et foregangsland i udviklingen af samspillet mellem børnehaver og skoler.! Holland har lange traditioner for en tidlig skolestart og har derigennem opbygget en betydelig erfaring i udviklingen af en dynamisk ramme om børns udvikling allerede fra børnehavealderen.! Storbritannien har ligeledes tradition for en tidlig skolestart. Sammenhængen til det pædagogiske område er imidlertid begrænset, idet børneskolen drives efter helt traditionelle skoleprincipper. Hvis man skal skabe sammenhæng i børns udviklings- og læringsprocesser, indebærer det en videreudvikling af den pædagogik, der danner grundlag for arbejdet i henholdsvis børnehaver, fritidshjem og skoler. Begge områder har pædagogiske traditioner, der rummer værdifulde elementer til en sammenhængende indsats. Og der søges nu bredt i det internationale miljø efter metoder, der kan bringe de forskellige pædagogiske traditioner på en fælles formel. Se også figur 2. 2 Nr september 1997

3 Figur 2: Det udvidede læringsbegreb sætter det hele menneske og det hele livsforløb i centrum. Det snævre og det udvidede læringsbegreb Fra kategorisering og opdeling til et helhedssyn på læring som basalt behov Det traditionelle syn på børn og læring Det udvidede læringsbegreb INGEN SKELNEN MELLEM ALDERSGRUPPER! Det hele menneske og hele livsforløbet i centrum! Følelsesmæssig, social og rationel kompetence er hinandens forudsætninger og anses som lige vigtige! Alle mennesker - børn som voksne -har behov for at lære og for at udforske livet på egen hånd! Alle mennesker har brug for at blive udfordret med situationer, de ikke umiddelbart magter "her og nu". Kilde: Fremtidens børneinstitution, Mandag Morgen Strategisk Forum 1996 Børnehaverne har tradition for en pædagogik, der lægger vægt på, at udvikling og læring foregår konstant og ikke er begrænset til særligt arrangerede indlæringssituationer. Der lægges vægt på en forankring i nærmiljøet og dermed på muligheden for at knytte det pædagogiske arbejde an til børns egne erfaringer og viden. Der lægges stor vægt på legens betydning for børns tankeudvikling og forståelse af omverdenen. Den tværfaglige, projektorienterede pædagogik tager sit udgangspunkt i denne tradition, og betydningen af et tæt samarbejde mellem forældre og pædagoger er tilsvarende et helt centralt element i børnehavens pædagogik. Skolens pædagogiske tradition er blandt andet præget af en mere systematisk og langsigtet planlægning af det samlede indlæringsforløb. Der lægges vægt på at skabe overblik og sammenhæng mellem de forskellige vidensområder. Og forståelsen af omverdenen baseres i større udstrækning på fortolkning af forskellige former for udtryk, snarere end egne oplevelser. Det rent praktiske spørgsmål om, hvilke faggrupper der skal lære børnene at læse og skrive, og hvornår denne indlæring skal tage sin begyndelse, trænges nu i stigende grad i baggrunden. I stedet sættes der fokus på at udvikle tværgående pædagogiske metoder, der! på den ene side giver børnene mulighed for at få pædagogisk opbakning til indlæringen, så snart de ønsker det! og som på den anden side sikrer, at den helt overvejende del af børnene på et givent tidspunkt - f.eks. ved udgangen af 3. undervisningsår - har opnået et fastlagt færdighedsniveau i basale kulturteknikker som læsning, skrivning og regning. Tværgående pædagogisk samarbejde kræver efteruddannelse I en dansk sammenhæng lægger både BUPL og Danmarks Lærerforening vægt på, at der sker en bevidst videreudvikling af samspillet mellem de forskellige pædagogiske traditioner. Danmarks Lærerhøjskole har i år sat fokus på de mindre børns vilkår i skolen, og temaet er blevet fremhævet som et særligt indsatsområde på lærernes efteruddannelsesprogram for 1997/98. Efteruddannelsen vil fokusere på, hvordan der kan skabes en glidende overgang fra børnehave til skolens børnehaveklasse og fritidsordningerne. Det fremhæves, at der i dag er voksende forventninger til, at lærere og pædagoger arbejder sammen om at få skole og børnehave til at hænge bedre sammen. Nr september

4 Tom Egholm fra Danmarks Lærerforening vurderer, at både lærere og pædagoger har behov for efteruddannelse, når samarbejdet skal intensiveres. For det første skal de pædagoger, der arbejder i børnehaveklasserne, have en relevant efteruddannelse. Det mener jeg bør være et krav. Men derudover skal både lærere og pædagoger sikres mulighed for at udvikle deres kompetence på en måde, der fremmer muligheden for et tværgående samarbejde. Når de forskellige faggrupper har den nødvendige professionelle baggrund for at indgå i et samarbejde, kan jeg ikke se nogen barrierer for, at der kan samarbejdes på tværs af børnehaven, fritidsordningerne og indskolingsforløbet. Som sagt skal børnehaven ikke gøres til en skole, og fritidsordningerne skal jo netop handle om fri tid - på samme måde som skolen forsat skal fokusere på at lære børnene bestemte færdigheder i et struktureret forløb. De forskellige faggrupper har deres respektive roller. Men det afgørende er, at der gennem samarbejde på tværs kan skabes grundlag for, at børnene samlet modtager et mere relevant tilbud om udvikling og læring, siger Tom Egholm. Behovet for at styrke grundlaget for samarbejde mellem lærere og pædagoger gennem efteruddannelse betones også af formanden for BUPL, Bente Sorgenfrey. Regeringen tøver med nationale rammer for udvikling og læring Danmarks Lærerforening efterlyser nu initiativer fra regeringen, der kan medvirke til at realisere visionen om et sammenhængende udviklings- og læringsmiljø for børn. Der må formuleres mål for læringsforløbet både i børnehaverne og i børnehaveklasserne, som samtidig skal gøres obligatoriske, siger Tom Egholm. På den måde kan der tilrettelægges et samlet læringsforløb, der strækker sig fra børnehaven op til udgangen af 2. eller 3. klasse. Der skal bestemt ikke fokuseres entydigt på det rent faglige, men det er samtidig oplagt, at man på den måde også kan få vendt hele situationen omkring læsning og skrivning i de mindre klasser. I et aktuelt svar til Folketinget anlægger undervisningsminister Ole Vig Jensen imidlertid en yderst afventende holdning til hele spørgsmålet om udvikling af læringsmiljøer for de mindre børn. Ministeren peger på, at der i nogle kommuner - som f.eks. Fuglebjerg Kommune på Sjælland - er igangsat forsøg, som er planlagt til at vare i en årrække. Når erfaringerne fra disse forsøg er indhentet, vil ministeren overveje, om de indhøstede erfaringer kan bruges som grundlag for at gennemføre en række nye forsøg i nogle af de større byer. Derpå vil ministeren overveje, om der ud fra en samlet vurdering er tilvejebragt et erfaringsgrundlag, der giver anledning til at gå videre med spørgsmålet. Og endelig vil eventuelle konkrete politiske initiativer på området afhænge af, hvad, hvordan og hvor meget der skal ændres ved eksisterende forhold, som det formuleres i ministerens svar til Folketinget. Samtidig lægger undervisningsministeren nu op til, at der skal igangsættes yderligere forsøgs- og udviklingsarbejde på området. Det sker i forbindelse med de trepartsforhandlinger om folkeskolen, som ministeren har indbudt Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening til at deltage i. Det bliver imidlertid vanskeligt for den danske regering at præsentere dét samlede udspil til en storstilet reform af hele uddannelsesområdet, som statsministeren for nylig annon- Svensk uddannelsesreform vil integrere leg og læring Den svenske regering fremlagde i marts måned i år en samlet plan for reform af det svenske uddannelsessystem. Som et centralt element i planen vil den svenske regering nu sætte en udvikling i gang, der skal skabe en professionel sammenhæng i børns udvikling og læring. I fremlæggelsen af planen hedder det blandt andet: Det sociale miljø og den pædagogiske stimulans, som børn møder i barndomsårene, påvirker på afgørende måde deres forudsætninger for udvikling og læring. Før-skolen bør derfor tildeles sin retmæssige betydning som den første grundsten i uddannelsessystemet. Før-skolens pædagogiske rolle skal forstærkes og tydeliggøres. Gennem en integration af før-skole, skole og skolefritidsordning kan al pædagogisk virksomhed, som vedrører børn og unge, opbygges til at udgøre en helhed, som højner kvaliteten af den samlede indsats. Samordninger af før-skoleinstitutioner, fritidsordninger og skolen skal baseres på fælles målsætning, lovgivning og tilsyn. Utvecklingsplan för förskola, skola och vuxenutbilding - kvalitet og likvärdighet, marts 1997 (Oversættelse: Mandag Morgen). 4 Nr september 1997

5 cerede, uden at fremlægge konkrete udspil til en styrkelse af samspillet mellem de institutioner, der tilsammen danner rammen om hovedparten af børns hverdag. Vi vil benytte de forestående forhandlinger med regeringen og Kommunernes Landsforening til at presse på for konkrete initiativer, fastslår Tom Egholm, næstformand i Danmarks Lærerforening. Nr september