Udvikling på Arbejdsmarkedsområdet i Struer Kommune. Statistisk overblik

Transkript

1 Udvikling på Arbejdsmarkedsområdet i Struer Kommune Statistisk overblik Opdateret november 218

2 Fuldtidspersoner Alle offentligt forsørgede Baggrund: Der har i Struer Kommune i de seneste år været stor fokus på at nedbringe det samlede antal offentligt forsørgede. Fremgang på ét område er således ikke i sig selv er et mål, hvis det sker på bekostning af andre områder. I 218 har beskæftigelsesministeren formuleret følgende mål på området: Ministermål: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Indikator fra beskæftigelsesplan 218: Antallet af offentligt forsørgede skal fortsat falde i 218. Udviklingen skal desuden være kendetegnet ved, at faldet i andelen af offentligt forsørgede i Struer Kommune skal være større end, hvad der gælder for hhv. landsgennemsnittet og klyngen. Figur 1. Offentligt forsørgede i Struer Kommune Figur 2 Andel offentligt forsørgede i Struer Kommune , 2, 19, 18, 17, 16, 15, 17,3 16,9 15,9 Forsørgelsesydelser: A-dagpenge, Særlig uddannelsesydelse, Arbejdsmarkedsydelse, Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, Revalidering, Sygedagpenge, Ledighedsydelse, Ressourceforløb, Fleksjob og Førtidspension Kommentarer til figur 1 og figur 2 Klyngen er et udsnit af kommuner med samme rammevilkår som Struer, hvorfor en statistisk sammenligning er relevant. Klyngens sammensætning fremgår af bilag 1. Antallet af offentligt forsørgede har historisk ligget på et relativt højt niveau. Der har dog de seneste år været en faldende tendens, hvor antallet af offentligt forsørgede er faldet støt år for år. Sammenlignes der med udviklingen på landsplan hhv. i klyngen af kommuner med samme rammevilkår som Struer, har der de seneste år været tydeligt større fald i Struer Kommune. Således er forskellen til landsniveauet blevet indsnævret kraftigt de seneste år, mens der i forhold til klyngen har været en udvikling, hvor Struer fra tidligere at have ligget med et højere niveau end klyngen nu ligger med et lavere niveau. Målet for 218 er, at den faldende tendens skal fortsætte og at andelen af offentligt forsørgede skal udvikle sig bedre end i hele landet såvel som i klyngen. Side 2

3 Figur 3. Andel på midlertidige forsørgelsesydelser 1.4 Figur 4 Andel på permanente forsørgelsesydelser 9, , 9, ,5 8, 7,5 7, 6,5 6, 8,4 7,5 Perm i alt Førtidspension Fleksjob Midlertidige ydelser: A-dagpenge, Særlig uddannelsesydelse, Arbejdsmarkedsydelse, Kontanthjælp, Uddannelseshjælp, Revalidering, Sygedagpenge, Ledighedsydelse og Ressourceforløb Kommentarer til figur 3 og 4 Permanente ydelser: Fleksjob og Førtidspension Det relativt store fald i antallet af offentl igt forsørgede i Struer Kommune skyldes primært en gunstig udvikling i antallet af borgere på midlertidige forsørgelsesydelser som eksempelvis arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp (figur 3). Derimod er der fortsat en relativ høj andel borgere på de permanente forsørgelsesydelser i form af fleksjob og førtidspension (figur 4). Figur 5. Udvikling i antal offentligt forsørgede Ændring 1 år sep-17 sep-18 Antal Procent I alt ,1 Figur 6. Andel offentligt forsørgede i forhold til andre kommuner Placering blandt 98 kommuner Plads sidste år Plads dette år Plads ændring I alt Midl. off forsørgede , A-dagpenge ,4 Kontanthjælp ,4 Ressourceforløb ,1 Uddannelseshjælp ,5 Integrationsydelse ,2 Revalidering ,3 Sygedagpenge ,8 Jobafklaring ,8 Ledighedsydelse ,8 Perm. off. forsørgede ,7 Fleksjob ,3 Førtidspension ,3 Midl. off forsørgede A-dagpenge Kontanthjælp Ressourceforløb Uddannelseshjælp Integrationsydelse Revalidering Sygedagpenge Jobafklaring Ledighedsydelse Perm. off. forsørgede Fleksjob Førtidspension Anm: Målingen angiver Struer Kommunes placering blandt alle landets kommuner med hensyn, hvor stor en andel af befolkningen der er på den givne ydelse. Her angiver 1 at man har landets laveste andel og 98 angiver at man har den højeste.. Side 3

4 Kommentarer til tabel 5 og tabel 6 Som det fremgår af tabel 5 er antallet af offentligt forsørgede i Struer Kommune faldet med 49 personer det seneste år (september september 218), fordelt med 82 færre på midlertidige forsørgelsesydelser og 33 flere på permanente forsørgelsesydelser. For de midlertidige forsørgelsesydelser har de største fald været integrationsydelse og sygedagpenge. For de permanente forsørgelsesydelser steg antallet i fleksjob med 36, mens antallet, der var på førtidspension, faldt med 3 personer. I tabel 6, ses hvor stor andel af befolkningen der er på den enkelte ydelse i forhold til landets andre kommuner. Har man således landets laveste andel får man placeringen 1, mens den højeste andel angives ved placeringen 98. Overordnet kan man af tabellen se, at Struer Kommune har en midterplacering (placering 55) blandt alle landets kommuner når man ser på hvor stor en andel af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse og at faldet i antal offentligt forsørgede det seneste år har betydet en tilbagegang på 3 placeringer. Ser man på de enkelte ydelsesgrupper, kan man af tabellen se, at der i Struer Kommune er relativt mange borgere i ressourceforløb, jobafklaringsforløb og på uddannelseshjælpe. Omvendt er der relativt få borgere på a-dagpenge og sygedagpenge. Tabellens sidste kolonne viser ændringen det seneste år. Her ses det, at der har været relativt stor fremgang for integrationsydelse. Side 4

5 Ungeområdet Baggrund: Der er aktuelt stor fokus på ungeledigheden i Struer Kommune. Efter en periode med fremgang er udviklingen vendt og flere unge er på offentlig forsørgelse. Byrådet har investeret i en ekstra indsats på området i 218 og 219, svarende til én ekstra medarbejder i jobcentrets ungeteam. Derudover arbejdes der på at få udarbejdet en fælles ungeindsats i Struer Kommune. Mål fra Beskæftigelsesplan 218: Flere unge skal i beskæftigelse eller uddannelse Indikatorer: Antallet af offentligt forsørgede unge skal reduceres Andelen af unge der påbegynder en uddannelse efter at have modtaget en offentlig ydelse skal øges Figur 1. Unge offentligt forsørgede i Struer Kommune Figur 2. Andel unge offentligt forsørgede i Struer Kommune 16, 15, 14, 13, 12, 11, 1, 9, 8, 7, 11,2 1,6 9,3 Struer Dagpenge Kontant-/udd.hjælp Sygedagpenge Integrationsydelse Anm.: Offentligt forsørgede dækker her over de unge, der indgår i en af jobcentrets ydelsesgrupper. Kommentarer til figur 1 og figur 2 Der er aktuelt 327 unge i Struer Kommune på offentlig forsørgelse. Den største enkeltgruppe er her de unge der modtager kontant-/uddannelseshjælp, mens der derefter er omtrent lige mange, der modtager hhv. a-dagpenge, integrationsydelse og førtidspension. Ser man på andelen af offentligt forsørgede unge i Struer Kommune har den gennem de seneste år ligget over niveauet i såvel klyngen som hele landet. I perioden 213 til 215 betød en ekstra i ndsats på området at andelen reduceredes markant. Siden da er udviklingen stagneret og Byrådet har derfor i 217 valgt at investere i området, så indsatsen kan styrkes. Det er endnu ikke muligt at måle på resultaterne af denne indsats, da det kræver en længere opgørelsesperiode, hvor effekten af en mere håndholdt indsats kan give udslag i øget tilgang til job og uddannelse og ikke mindst en fastholdelse på arbejdsmarkedet og i uddannelsen. Side 5

6 Andel i beskæftigelse Antal personer Abdel i beskæftigelse (%) Integrationsområdet Baggrund: Den store tilgang af flygtninge de foregående år har betydet, at der nu er ekstra fokus på integrationsindsatsen. I sommeren 216 blev der således indgået 2- og 3 parts aftaler mellem regeringen og hhv. KL og arbejdsmarkedets parter, hvor der lægges stor vægt på, at en vellykket integration af flygtninge og familiesammenførte går gennem en tilknytning til arbejdsmarkedet. I Struer Kommune lægges der vægt på en integrationsindsats rettet mod at få flest mulige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse. For at understøtte indsatsen har Byrådet bevilget midler til ansættelse af en ekstra medarbejder på integrationsområdet i 217 og 218, så beskæftigelseseffekter på området kan øges. Mål fra Beskæftigelsesplan 218 Andelen af beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal fortsat ligge over landsgennemsnittet og være højest blandt de Vestjyske Kommuner. Figur 1. Beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge* Figur 2 Andel beskæftigede flygtninge og familiesammenførte til flygtninge (ministermål) , 34,3 33,5 Beskæftigede * Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har fået et opholdsgrundlag (førstegangsafgørelse) som flygtninge og familiesammenført til flygtning fra 24 og fremefter. Kommentarer til figur 1-3 Beskæftigelsen blandt flygtninge og efterkommere til flygtninge har været stigende de seneste år. Aktuelt er 13 i beskæftigelse svarende til 42 % af målgruppen. Hvor der gennem 216 sås en mere afdæmpet udvikling var der i 217 er klar fremgang. Udviklingen har betydet, at andelen af beskæftigede i Struer Kommune i maj måned 218 ligger højere end i såvel klyngen og hele landet. I forhold til landsdelens øvrige kommuner ligger Struer Kommune med det næsthøjeste niveau - tæt efter Lemvig. Anm.: Målingen opgør andelen af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, Figur 3. Andel beskæftigede flygtninge og efterkommere i landsdelen, august ,7 41,5 42,3 37,4 38,4 39,2 33,7 36,7 Side 6

7 Antal fuldtidspersoner Andel af befolkningen (%) Kontanthjælpsområdet med særlig fokus på de langtidsforsørgede Baggrund: I kølvandet på den forbedrede konjunktursituation, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er øget og flere virksomheder har svært ved at finde arbejdskraft, er der kommet ekstra fokus på gruppen af kontanthjælpsmodtagere. I forhold til de kontanthjælpsmodtagere, der har været længst på offentlig forsørgelse er der udmeldt satspuljemidler til alle landets kommuner i projektet Flere skal med, til en særlig indsats for de, der har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 5 år. Byrådet i Struer Kommune har besluttet at investere yderligere i indsatsen for de langtidsforsørgede på kontanthjælp, så der kan ansættes 2 medarbejdere i Jobcentret, der skal arbejde med denne målgruppe. Målgruppen udvides samtidig til at omfatte alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse med mere end et års offentlig forsørgelse. Mål fastsat i beskæftigelsesplan 218: Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Indikatorer: Antallet af kontanthjælpsmodtagere i Struer Kommune skal fortsat falde og faldet skal være større end i klyngen Investering: Det forventes at investeringen på området, alt andet lige, vil kunne mindske antallet af langtidsforsørgede med 1 personer i hvert af årene 218 og 219. Figur 1. Udvikling i antal modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse Figur 2. Andel i alt i forhold til klyngen og hele landet 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 3,3 3, 2,9 I alt Kontanthjælp Uddannelseshjælp Integrationsydelse Kommentarer til figur 1 og figur 2 Det kan være vanskeligt at vurdere udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere, idet ydelsen har været afgrænset forskelligt over tid. Fra den 1. januar 214 indførtes uddannelseshjælpen som omfattede alle kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse. Dernæst indførtes integrationsydelsen fra 1. september 215. Ser man på summen af disse ordninger, sådan som det er gjort i figur 1, korrigeres der for disse ændringer, så det er lettere at vurdere udviklingen for den samlede målgruppe over tid. Som det fremgår af figur 2 har siden efteråret 216 været en faldende tendens i andelen af borgere på disse ydelser. Side 7

8 Antal fuldtidspersoner Figur 3. Kontanthjælp opdelt på visitationskategori Figur 4. Andel på kontanthjælp i alt 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 1,9 1,5 1,4 I alt Jobparat Aktivitetsparat Figur 5. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,9,8,7,6,5,4,3,2,1,,5,4,3 Figur 6. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 2,5 2, 1,5 1,,5, 1,4 1,2 1, Kommentarer til figur 3 6 Målet i beskæftigelsesplanen er, at de jobparate kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde, mens de aktivitetsparate skal tættere på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af figur 3 har antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere ligget på et stabilt lavt niveau siden starten af 217, mens antallet af aktivitetsparate i samme periode har været svagt faldende. Faldet i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, skyldes bl.a. at det er lykkedes for en del af målgruppen, at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Fra starten af 218 er der blevet arbejdet intensivt med at få en større del af de aktivitetsparate til at få ordinære timer i form af bl.a. småjobs. Dette er et af de centrale elementer i Flere skal med indsatsen som har fokus på en intensiv indsats for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med lange varigheder. Samtidig er der iværksat projektet Rekruttering og småjobs en velfærdsalliance i Struer Kommune, hvor der arbejdes med efterspørgselssiden, hvilket bl.a. har betydet, at der er etableret et virksomhedsnetværk med virksomheder der er har interesse i at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet.. Begge projekter er fortsat meget nye, men de første resultater har været lovende. Side 8

9 Titel Den virksomhedsrettede indsats Baggrund: Virksomhedsindsatsen er et centralt omdrejningspunkt for, at jobcenteret som hele lykkes med en stærk jobrettet indsats og et samarbejde med virksomhederne om udvikling af fremtidig kvalificeret arbejdskraft, hvorfor virksomhedsindsatsen i Jobcenter Struer med reorganiseringen i 216 og 217 også er prioriteret og styrket i normering. Mål fra Beskæftigelsesplan 218 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Indikator: Samarbejdsgraden med kommunens virksomheder skal fastholdes på mindst samme niveau som i 217 Figur 1. Samarbejdsgrad med virksomheder 52, 46, 47, 44, 45, 43,6 41,7 42, 37, 32, 27, 22, 17, 12, Jan-dec 13 Jan-dec 14 Jan-dec 15 Jan-dec 16 Jan-dec 17 Figur 2. Samarbejdsgrad i klynge og hele landet jan-juli , 4, 39, 38, 37, 36, 35, 34, 33, 32, 31, 39,9 38,1 34,1 Anm-:Målingen af samarbejdsgraden opgør andel af virksomheder i det valgte område (kommune, jobcenter eller beskæftigelsesregion), som har et samarbejde med det lokale jobcenter, jobcentre uden for det valgte område og alle jobcentre både inden for og uden for det valgte område. Kommentarer til figur 1-2 Anm. Samarbejdsgraden måles som andelen af samarbejder i det givne kalenderår og øges derfor gradvist gennem året. I perioden jan-maj 218 var samarbejdsgraden nået op på det niveau som er vist i figuren. Jobcentrets succes i samarbejdet med de lokale virksomheder er vanskelig at måle. I den valgte måli ng af samarbejdsgraden indgår det samarbejde der er i forhold til løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. I Struer Kommune har samarbejdsgraden altid ligget på et højt niveau (se figur 1) og aktuelt ligger den også højere end i såvel klyngen som hele landet. Desværre måler samarbejdsgraden ikke på jobcentrets evne til at hjælpe med eksempelvis ordinær rekruttering. I 218 vil der være stor fokus på etablering af småjobs, hvilket heller ikke vil fremgå a f målingen. Jobcentret arbejder på at finde målinger, der kan supplere målingen af samarbejdsgraden så den rekrutteringsmæssige del af virksomhedssamarbejdet bedre kan beskrives. Side 9

10 Antal fuldtidspersoner Andel af befolkningen (%) Fuldtidspersoner Øvrige målgrupper Baggrund: På de følgende sider ses udviklingstendenserne for målgrupper hvor der ikke i 218 er opstillet særskilte mål i beskæftigelsesplanen og/eller investeret i en ekstra indsats. Figur 1. A-dagpenge - udvikling Figur 2 Andel af arbejdsstyrken 7, 6 6, 5 5, 4 4, , 2, 2,8 2,1 1 1,, Struer Figur 3. Sygedagpenge og jobafklaring Figur 4 Andel af befolkningen , 2,8 2,6 2,4 2,2 2, 1,8 1,6 1,4 1,2 1, 2,2 2, Sygedagpenge Jobafklaring Struer i alt Side 1

11 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Andel af befokning (%) Figur 5. Sygedagpenge Figur 6. Andel af befolkningen 4 2,6 35 2,4 3 2,2 25 2, , ,6 1,4 1,2 1, 1,6 1,5 Sygedagpenge Figur 7. Jobafklaringsforløb Figur 8. Andel af befolkningen ,9,8,7,6,5,4,3,2,1,,6,6,5 Jobafklaring Side 11

12 Figur 9. Fleksjob Figur 1. Andel af befolkningen 4 3, ,5 2, 2,6 2,4 2, 2 1, ,,5, Struer Figur 11. Ledighedsydelse Figur 12. Andel af befolkningen 1,8 8,7, ,5,4,3,45,4 2,2,1, Struer Side 12

13 Fuldtidspersoner Tilgang, antal personer Fuldtidspersoner Figur 13. Førtidspension Figur 14. Andel af befolkningen 8, 7,5 7, 6,5 6, 5,5 5, 4,5 4, 6,4 5,87 5,5 Struer Figur 15. Tilgang til førtidspension 7 Figur 16. Andel af befolkningen 5, , 3, 3,6 3 2, 2 1 1,, Struer Anm. Målingen angiver for hver måned tilgangen de seneste 12 måneder. Figur 17. Ressourceforløb 14 Figur 18. Andel af befolkningen 1, , 6, 7,65 6,39 6,11 6 4, 4 2 2,, Struer Side 13

14 Beskæftigelse Baggrund: Arbejdsmarkedet i Struer Kommune har siden den økonomiske krise og frem til 216 generelt været udfordret. Men siden 216 har der været en bedring. Som det fremgår af nedenstående tabel over antallet af lønmodtagere med bopæl i kommunen faldt antallet af beskæftigede lønmodtage i Struer fra august 28 til august 216, med personer, svarende til et fald på 19,3 %. Dette var den svageste udvikling i landsdelen og den næst-dårligste i hele landet. Det er generelt kendetegnende for perioden , at der for alle kommuner i det vestjyske område ses et beskæftigelsesfald, der er større end landsgennemsnittet. Samlet set var beskæftigelsesfaldet således mere end dobbelt så stort (1,2 %) som på landsplan (4,3 %). I Struer Kommune vendte udviklingen i 216. Fra august 216 til august 218 steg lønmodtagerbeskæftigelsen med 118 personer svarende til en stigning på 1,6 %. Udviklingen er i kke længere svagest i landsdelen og set i forhold til landsudviklingen ligger Struer som nummer 52 ud af landets kommuner. Udvikling i antal lønmodtagere med bopæl i Struer Kommune hhv Udvikling Udvikling aug-16 august 8-16 august 8-16 (%) Plads* aug-18 august august 8-16 (%) Hele landet ,3 % ,7 % 4 3 Vestjylland ,2 % ,2 % Herning ,1 % ,1 % 21 Holstebro , % ,2 % 19 Ikast-Brande ,5 % ,8 % 3 Lemvig ,6 % ,8 % 95 Ringkøbing-Skjern , % ,1 % 43 Skive ,6 % ,6 % 78 Struer ,3 % ,6 % 52 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger * Kolonnen angiver hvordan den enkelte kommune er placeret blandt alle landet 98 kommuner, hvor er den bedste placering mens 98 er dårligst. Plads * I nedenstående tabel er samme opgørelse lavet for lønmodtagere med arbejdssted i Struer Kommune. Heraf ses samme mønster for udviklingen frem til 216, men til forskel fra ovenstående ses der fortsat et fald i perioden fra 216 til 218. Fra 216 til 218 faldt antallet af lønmodtagere med arbejdssted i kommunen med 22,6 % mens der siden 216 har været et fald på 1,6 %. Når beskæftigelsen er steget på trods af det fortsatte fald i antallet af arbejdspladser skyldes det en øget udpendling, så flere borgere nu arbejder i de omkringliggende kommuner. Side 14

15 Udvikling i antal lønmodtagere med arbejdssted i Struer Kommune hhv Udvikling Udvikling aug-16 august 8-16 august 8-16 (%) Plads aug-18 august august 8-16 (%) Hele landet ,3 % ,7 % Vestjylland ,7 % ,5 % Herning ,3 % ,5 % 39 Holstebro ,7 % ,1 % 32 Ikast-Brande ,6 % ,2 % 72 Lemvig ,5 % , % 89 Ringkøbing- Skjern ,6 % ,5 % 2 Skive ,9 % ,3 % 6 Struer ,6 % ,6 % 92 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Plads Side 15

16 Side 16

17 Bilag 1: Klyngeinddeling Til brug for Benchmarking af jobcentrenes resultater på beskæftigelsesområdet er det defineret nogle klynger af kommuner som vurderes at have samme rammevilkår. Klyngeinddelingen er senest opdateret i 214, på baggrund af en analyse udarbejdet af SFI. Som det fremgår af nedenstående tabel er der lavet særskilte klynger for de større ydelsesområder. KLYNGEINDDELING 214 Alle ydelser Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Permanente Assens Odder Brønderslev Favrskov Assens Brøndby Favrskov Faxe Greve Brønderslev Brønderslev Fredensborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Faxe Faaborg-Midtfyn Roskilde Herning Helsingør Faaborg-Midtfyn Haderslev Skanderborg Holstebro Herning Halsnæs Halsnæs Solrød Kerteminde Holbæk Holbæk Helsingør Struer Samsø Horsens Holstebro Hjørring Syddjurs Skive Hvidovre Jammerbugt Holbæk Sorø Ikast-Brande Kerteminde Holstebro Struer Ishøj Middelfart Horsens Tårnby Kolding Nordfyns Jammerbugt Varde Odder Odense Kerteminde Vejen Rebild Silkeborg Lemvig Viborg Samsø Sorø Mariagerfjord Ærø Silkeborg Struer Nordfyns Solrød Varde Næstved Sorø Viborg Odense Struer Aabenraa Rødovre Svendborg Aalborg Struer Svendborg Sønderborg Varde Vejen Ærø Aabenraa Aalborg Syddjurs Vejle Ærø Side 17