REFERAT AF MØDE I ELMARKEDETS ADVISORY BOARD 2. NOVEMBER 2018

Transkript

1 1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR-nr REFERAT AF MØDE I ELMARKEDETS ADVISORY BOARD 2. NOVEMBER 2018 Dato: 30. november 2018 Forfatter: LKB/LKB Tid: Fredag den 2. november 2018 kl. 11:00-15:00 Sted: Energinet, Ballerup Deltagere: Lars Aagaard, Dansk Energi Stine Leth Rasmussen, Dansk Energi Marie Holst, Dansk Industri Mads Lyndrup, Forsyningstilsynet Lars Nielsen, Energistyrelsen Ulla Blatt Bendtsen, Energistyrelsen Kim Behnke, Dansk Fjernvarme Christian Kjær, Vindmølleforeningen Rasmus Hvide Beim, Energi-, forsynings- og klimaministeriet Ulrik Stridbæk, Dansk Energis Produktionsforum Søren Dupont Kristensen, Energinet Elsystemansvar Hans Erik Kristoffersen, Energinet Signe Horn Rosted, Energinet Elsystemansvar Peter Markussen, Energinet Elsystemansvar Jesper Færch Christensen, Energinet Elsystemansvar Line Kamp Bräuner, Energinet Elsystemansvar Afbud: Anders Houmøller, FSE Troels Ranis, Dansk Industri Henrik Andersen, Energi-, forsynings- og klimaministeriet Næste møde: Juni 2019 Referent: Line Kamp Bräuner, Energinet Elsystemansvar

2 2/6 Velkomst ved Søren Dupont Kristensen Frem mod 100 % VE af elforbruget i 2030 er opgaven og udfordringen fortsat udvikling af elmarkederne, så vi fortsat har en meget høj grad af forsyningssikkerhed. Status på Markedsorienteringen ved Signe Horn Rosted Markedsorienteringen er et overblik, og det skal kunne læses selvstændigt. Hvis der er implementeringsprojekter i Markedsorienteringen, der er relevant som emne på Elmarkedets Advisory Board fremadrettet, så modtager Energinet meget gerne inputs herom. Der ønskes en ekstra information om, hvad der er ændret; fx kunne den oprindelige deadline af opgaver fremgå, hvor der kunne være kompleksitet/udfordringer. Det kan evt. være et bilag, der udleveres til Elmarkedets Advisory Board på selve mødet til brug for diskussion af udviklingen. Der er ros for overblikket. Pilotprojekt for frekvensreserver uden balanceansvarlig synes at mangle, da de er budt ud i oktober. På side 9 er informationerne omkring strategisk reserve begrænset. Der spørges ind til projekt om geografiske regulerkraft bud. Arbejdet med lokale markeder for fleksibilitet er projekt i DSO-TSO MSU (markedssamarbejdsudvalg mellem Energinet og DSO/Dansk Energi) for at undersøge behov og muligheder lokal fleksibilitet og anvendelse af markedsplatform. Der ses på udfordringer i hele Danmark. Der kommenteres på at få fremdriften gjort klarere i Markedsorienteringen, men samtidig skal Markedsorienteringen ikke være en afrapportering af status til Elmarkedets Advisory Board. Præsentation af og motivation for emne og dagsorden ved Signe Horn Rosted De fire emner på mødets dagsorden relaterer alle på forskellig vis til forsyningssikkerhed og grøn omstilling. Markedsorienteringen giver overblik for igangværende markedsreformer og udvikling til sikring generelt af forsyningssikkerheden, og øget markedsgørelse af systemydelser ser også generelt på sikringen af forsyningssikkerheden. Den nye elforsyningslov bidrager med håndtag, der giver Energinet nogle nye værktøjer for markedsgørelse. Strategisk reserve er sikkerhedsnettet for effekttilstrækkelighed. Det aktuelle indkøb af mfrr i DK2 er et eksempel på sikring af systemsikkerheden, og hvordan den grønne omstilling påvirker indkøbet. Det er et konkret eksempel på samspillet mellem markedsaktører, myndigheder og Energinet. Energinet vil gerne folde sine overvejelser ud, så det bliver klart, hvilken indflydelse aktuelle markedssituationer har på, hvordan Energinet tænker markedsdesign i fremtiden. Status på arbejdet med Strategisk Reserve ved Jesper Færch Christensen Behovsanalysen skal videreudvikles. Heri ligger både, at den nye bekendtgørelse om redegørelse for elforsyningssikkerhed stiller nye krav til Energinets analyser, og at Elmarkedsforordningen som revideres i regi af Clean Energy Package, forventes at stille nye krav ift. monitorering af effekttilstrækkelighed og regulering af kapacitetsmekanismer. Energinet ønsker at holde workshops for at sikre, at vi får et robust grundlag med aktørernes inputs. Energinet forestiller sig 3 workshops med fokus på: 1) scenarier for elsystemets udvikling, herunder følsomhedsanalyser og realistisk worst case ; 2) resultater fra beregninger; og 3) markedsdesign af strategisk reserve. Der er opbakning blandt aktørerne til dette. Derudover har Energinet afholdt møder med brancheorganisationerne for at notere deres ønsker til et workshop-forløb. Planlægning af forløbet forventes igangsat primo 2019, når analyseforud-

3 3/6 sætningerne til brug for base case beregninger forventes at være fastlagt. Analyseforudsætningerne dækker både over Energistyrelsens analyseforudsætninger (AF18), der aktuelt ikke er endeligt offentliggjort, og andre forudsætninger, fx udlandsdata og udetider på anlæg. Fokus for arbejdet i workshops er en strategisk reserve - også selvom aktørerne gerne vil diskutere relaterede emner. Når analyseforudsætningerne er på plads, inviterer Energinet til workshops og når workshops er afholdt regner Energinet med at kunne fastlægge en plan for et evt. videre forløb ift. myndighedsgodkendelse. Der spørges ind til, hvad forventningen er, når Clean Energy Package er afklaret, kan det så blive et strømlinet forløb, der kan gå hurtigt sammenlignet med sidst? Energinet vurderer, at præcedens fra f.eks. Tyskland og Belgien, vil gøre det muligt at lave et mere struktureret forløb. Der kommenteres fra Energistyrelsen: Startpunktet er anderledes pga. præcedens. Det er Energistyrelsen, der skal have fronte dialogen med kommissionen, så der skal være et fælles billede af, at der er et problem og behov. Der er ros til processen, men bekymring for udskydelse er snart og mfrr i DK2 er i 2021, så der opfordres til, at der kan kigges på disse ting i fællesskab. Der kommenteres på Energistyrelsens indarbejdelse af politiske beslutninger i analyseforudsætningerne, hvor de først indarbejdes, når de er besluttet. Det bliver vigtigt at få en transparent drøftelse af base case fremskrivningen og følsomheder. Der spørges til, om der er dialog med Kommissionen i lyset af de andre godkendelser for strategisk reserve? Samtidig bekymring for, om en strategisk reserve godt kan godkendes, hvis problemet ikke er midlertidigt. Har der været arbejdet med alternativer? Energinet svarer, at beslutningsgrundlaget er en grundig sammenligning af, hvorvidt det skønnes samfundsøkonomisk efficient at udvide Storebælt eller have Strategisk Reserve. Midlertidigheden kommer af tidsmæssig usikkerhed om effekten af markedsløsninger. Det er Energinets forventning, at Strategisk Reserve er sikkerhedsnettet, der skal sikre forsyningssikkerheden i en overgangsfase indtil markedsreformer slår igennem. Valget af Strategisk Reserve er en tro på, at markedet kan løse det. Energistyrelsen har ikke indledt drøftelse med Kommissionen, men cases studeres nøje. Aktuelt viser Energistyrelsens egne beregninger ikke et behov for en strategisk reserve. Der kommenteres på, at markedet bør indikere behovet igennem en afspejling i prisen. Høje priser vil skabe nye dynamikker og trække nye aktører til. Det bemærkes, at der ved sidste præsentation af Strategisk Reserve blev nævnt et designkrav, der gør strategisk reserve mindre attraktiv for mange aktører: at den der byder på Strategisk Reserve, er afskåret fra markedsdeltagelse efterfølgende. Energinet svarer, at det i de aktuelle godkendelser af strategiske reserver er et krav fra Kommissionen, at vi afskærer deltagere fra øvrigt marked. Forsyningstilsynet bemærker, at der ved behandling af anmeldelse af et markedsdesign for indkøb af strategisk reserve vil blive efterspurgt dokumentation af metodens forenelighed med nationale og europæiske statsstøtteregler. Status på arbejdet med analyseforudsætningerne ved Ulla Blatt Bendtsen, Energistyrelsen Energistyrelsen har arbejdet med AF18 siden sidste sommer. Det er første år for Energistyrelsen, men det er sket i tæt samarbejde med Energinet. AF18 er forsinket pga. energiaftalen, da man har ønsket at indarbejde energiaftalen i AF18.

4 4/6 Energinet har haft fokus på samfundsøkonomisk optimering i deres tidligere udarbejdelse af analyseforudsætningerne. Energistyrelsen har fokuseret mere på målopfyldelse, der sikrer, at vi rammer det ønskede niveauer af VE i Høringssvar er meget kritiske. Kritikken går meget på kraftværkskapacitet og varmepumpekapacitet. Kritikken er, at der er for meget kraftværksproduktion og for lidt udvikling i forbruget. Som opfølgning på høringssvarerne laves der flere udfaldsrum på sammenhængen mellem kraftvarmekapacitet og varmepumper. Der kommenteres på, at hvis man anvender disse forudsætninger til at beregne forsyningssikkerhed, så får man et for optimistisk billede. Skal være opmærksom på de ting, der kan gå anderledes. Der kommentres på, at Energiaftalen stadig har mange åbne spørgsmål. I takt med at disse spørgsmål bliver afklaret, ændrer det også udfaldsrum og vil flytte på tallene. Der skal også kigges i de afledte aftaler. Fortsat markedsgørelse af elforsyningssikkerhed ved Peter Markussen Hvad er markedsgørelse? Det kan være mange ting. Det, der er fokus på her, er markedsgørelse af systemydelser til opretholdelse af forsyningssikkerhed. Ét er fastsættelsen af behov, noget andet er processen for at indkøbe det. Der er en tæt sammenhæng mellem behov og produktdefinition. Behovet skal afspejle niveauet af forsyningssikkerhed, der ønskes. Med ét produkt kan et andet behov forsvinde. I dag har vi forskellige måder at fremskaffe ydelserne på. Fremskaffelsen er betinget af, at Energinet har styr på behov og produktdefinitioner. En del af processen for markedsgørelse er, at der i samarbejde med aktørerne skal udarbejdes en plan for, hvordan vi skal prioritere markedsgørelsen af forskellige produkter. Ambitionen er, at alle aktører i markedet skal deltage aktivt i leveringen af ydelser til sikring af forsyningssikkerheden, for at vi kan opnå målet om en høj grad af forsyningssikkerhed. Der spørges til om den regulerede pris skal være den højst mulige? Energinet venter her på bekendtgørelsen fra Energistyrelsen. Der er ros til slide 30, som på meget fin vis afspejler de områder, der har været drøftet siden Markedsmodel 2.0. Det bemærkes, at tilslutningsbetingelser også skal anspore til, at der foregår de rigtige ting ude hos aktørerne i distributionsnettene. Der kommenteres på, at en residualtilgang til behovet er modsætning til at lade markedet sætte prisen og lade prisen afspejle residualbehovet. Det er vanskeligt for aktørerne at arbejde med residualer, når der tænkes på investeringsplanlægning. For Energinet er det i fokus at være transparent omkring samlede behov. Processen omkring fremskaffelse skal sikre, at der kommer bud på de ydelser, der er behov for. I relation til beordringer bemærkes det, at det går ud over én, at alle ikke kan finde ud af at byde ind. Det er enkeltværker, der lider under at blive beordret. Energinet har også en ambition om at undgå beordringer. Der kommenteres på, at Energistyrelsen i udarbejdelsen af bekendtgørelsen skal være opmærksom på, at beordringer er et magtfuldt redskab.

5 5/6 Der er ros til, at markedsgørelse sættes på dagsordenen. Forslag til forbedring af figur side 30: Udbudskasse skal være større, beordringskasse skal være meget lille. Begrebet egne anlæg bør skiftes ud. Det er vigtigt at komme tæt på, hvad de faktiske behov er. Behovsrapport fra 1/ er et godt udkast, men kvantificeringen mangler for systembærende egenskaber og det er det aktørerne kan bruge til noget. Energistyrelsen kommenterer på, at øvelsen med markedsgørelse er en proces, og Energistyrelsen vil gerne kvittere for det foreløbige arbejde og måden tingene præsenteres på, så det er transperant og forståeligt. Bekendtgørelse skal afklares ift. statsstøtteregler. Energistyrelsen har dialog med kommissionen. Der kommenteres på, at det er vigtigt, hvordan man går til dialogen med DG COM. Der er stor velvilje til at lytte til og kigge på DK og Norden. Der kommenteres på, at markedsbaseret indkøb er ikke det samme som effektiv prisdannelse. Hvordan tjekker vi, at de tiltag vi går ind og gør, er nødvendige, så det ikke er unødvendig dobbeltregulering? Energinet svarer, at der er et tidsaspekt - de effektive leverandører tjener godt og så tilsiger markedsmekanismer, at der kommer øget konkurrence, som driver prisen mod cost+. Forsyningstilsynet bemærker, at TSO en skal vende de sten, der skal til for at sikre, at man har de strukturelle betingelser, der giver den bedste konkurrencesituation. I vurderingen af at få det gjort helt rigtig, kunne det være interessant, at man vurderer konsekvensen af at vente. Giv usikkerheden tid. Der kommenteres på, at der I markederne er en meget hurtig tilpasningsevne. Dag to er det interessente. Ét udbud er ikke nok; men der vil utænkeligt være noget læring, der vil afspejle sig i udbud to. Yderligere kommentarer til sektorens bidrag til markedsgørelse: Forsyningstilsynet: Med Lov om Forsyningstilsynet fremgår det, at Forsyningstilsynet skal sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling. Omkostningseffektivitet ift. den grønne omstilling er således helt central for Forsyningstilsynet. Produktionsforum under Dansk Energi: Det er det rigtige, men også det kritiske tidspunkt, det her sker på. Dét der var, bliver ikke fremtiden. Diskussionerne i forummet handler om at skabe noget nyt og har en relation til at skabe noget fleksibelt. Det, Energinet gør omkring markedsgørelse, kan meget vel være afgørende for, hvor mange af disse ideer om at skabe fleksibilitet, der kan flyve videre. Der mangler et prissignal. Dansk Fjernvarme: I forlængelse af ny rapport fra Energikommissionen om, at sektoren skal være brændselsfri, har varmesektoren en række muligheder for at leve op til det, hvorfor en del fjernvarmeselskaber kigger mod fx sol og geotermi. Det, vi skal være opmærksom på, er, at varmepumper er nyt fleksiblet elforbrug, som adskiller sig fra elkedler ift. energiforbrug kontra effektforbrug. Det der savnes for at fastholde en kraftvarmekapacitet er ikke kun ekstreme spotpriser; enkelte prisspidser giver ikke incitament. Dansk fjernvarme har kigget på, hvordan de faste omkostninger kan dækkes; fx kraftvarmekapacitet med spot med loft eller spot med bund. Dansk Vindmølleforening: Alle er enige om, at markedsgørelse er rigtigt. Dog bekymret for, at der indføres tiltag, der skævvrider konkurrencen.

6 6/6 mfrr i DK2 ved Peter Markussen Situationen den 4. oktober 2018 med meget høje omkostninger ved erstatningsindkøb af mfrr i DK2 gav anledning til at overveje den nuværende metode for indkøb, idet Kyndbyværkets Blok 22 igen i uge 44 var ude til planlagt vedligehold. Energinet gennemgik resultaterne af indkøb og overvejelser om fremtidige markedsdesign både for erstatningskøb frem til 2021 og nye markedsdesign efter 2021, når nuværende 5 årige aftaler udløber. Der kommenteres på, at der i omkostningen på de 46 mio. DKK den 4. oktober 2018 ikke er noget investeringssignal, men at priserne i uge 44 giver anledning til investering. Energinet kommenterer at enkeltdage med høje priser skal ses som en del af den fremtidige indtjening. Forsyningstilsynet kommenterer, at REMIT er oppe at køre. ACER indsamler transaktionsdata for alle engroshandler på markederne for el og gas, ligesom ACER monitorerer markederne. Forsyningstilsynet følger ligeledes markederne. Det er en konkret og individuel vurdering, hvorvidt en prissætning er et brud på REMIT forordningen artikel 5 om markedsmanipulation. Forsyningstilsynet oplyste endvidere om, at der for nyligt i en sag om prispositionering på gasmarkedet i Frankrig er givet en bøde på 5 mio. Euro. Kommentarer til slide 39: Yderligere muligheder er blandt andet kapacitet på Storebælt, pay-as-bid m.v. med henblik på at skabe en troværdig prisdannelse. Der kommenteres på, at prisspidser er med til at vække markedet og gøre det attraktivt. Kan Energinet indkøbe bedre? Skal det give anledning til en anden type indkøb/regler i fremtiden? Tilliden er tosidet - leverandører skal have lov at hæve en gevinst, Energinet skal have tillid til at kunne tilvejebringe kapacitet i rimelige rammer. Afslutning ved Søren Dupon Kristensen Der kommenteres på, at Elmarkedets Advisory Board med fordel kan fokusere på kontinuitet, således at de nuværende emner også genbesøges ved en senere lejlighed. Næste møde i juni 2019.