VEJLEDNING TIL METODERNE FOR COST PLUS OG REGULERET PRIS

Transkript

1 1/9 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT VEJLEDNING TIL METODERNE FOR COST PLUS OG REGULERET PRIS CVR-nr Dato: 15. april 2019.

2 2/9 Indhold 1. Indledning Struktur Cost plus prisen Grundprincipper Muligheden for fast bidrag til administrations- og fælles-udgifter Muligheden for fast rentesats til forrentningskravet Historisk pris til fastlæggelse af reguleret pris Foreløbige historiske priser for Statsstøtte Hvornår er der tale om statsstøtte Juridisk vurdering Fravalgte metoder Best New Entrant Energinet Eltransmissions egne anlæg Energistyrelsen teknologikatalog... 9

3 3/9 1. Indledning Dette notat indeholder vejledende og uddybende beskrivelser af metoderne for cost plus og reguleret pris. Indtil de nye metoder for cost plus og reguleret pris er godkendt, er det de nuværende, godkendte metoder, der gælder og anvendes. 1.1 Struktur Afsnit 2 uddyber nogle komponenter af cost plus pris metoden. Afsnit 3 angiver de historiske priser, der ville have været gældende for 2018 og Afsnit 4 beskriver Energinets tolkning og vurdering af regler om statsstøtte. Herunder Udtagelse fra ekstern rådgiver. Afsnit 5 beskrive nogle mulige beregninger af reguleret pris som har været afprøvede, men som af forskellige årsager forkastedes. 2. Cost plus prisen 2.1 Grundprincipper Grundprincipperne giver retning på cost plus metoden i de situationer hvor beskrivelsen er fortolkningsbar. Det vil blandt andet hjælpe når nye teknologier skal bruge cost plus metoden. Grundprincippet at kompensationsbeløbet ikke kan blive negativt, giver mulighed for aktørerne at få glæde af gode markedsforhold selvom de hjælper transmissionssystemet med afhjælpende tiltag. Ved længerevarende afhjælpende tiltag kan der mellem Energinet og virksomheden aftales en periodevis afregning, og at der i disse perioder ikke kan blive tale om negative kompensationsbeløb. 2.2 Muligheden for fast bidrag til administrations- og fælles-udgifter Udgangspunktet for fastlæggelse af administrations- og fælles-udgifter baserer sig på dokumentation via bilag og beregninger. Metode-udkastet foreslår at man alternativt kan bruge værdien 10 kr./ MW / time, altså 10 kr./mwh. Det er cirka 4 % af en gennemsnitlig markedspris. Dette prisleje er et skøn. Det er vurderet at det skal ligge et væsentligt stykke under 12 % af markedsprisen for el, fordi vi har flere budpriser på driftsklare anlæg hvor prisen ligger på 12 % og det skønnes at administrations- og fælles-udgifter er til stede i samme omfang hvad enten man er i drift eller driftsklar. Muligheden for at vælge denne faste værdi er en imødekommelse af små aktører og nye teknologier. Aktøren/virksomheden kan altid vælge den anden løsning. Hvis det afhjælpende tiltag er, at et anlæg er driftsklart, anvendes samme værdi, jævnfør ovenstående argumentation. Der beregnes så ud fra aktiv effekt i minimumslastpunktet. Hvis det afhjælpende tiltag ikke leverer aktiv effekt, beregnes en ækvivalent ud fra det elektroteknisk mest nærliggende produkt anlægget kan eller skal levere, i minimumslastpunktet og power-faktor 1 hvor det er relevant, og hvis intet andet er nævnt i Energinets specificering af det afhjælpende tiltag.

4 4/9 2.3 Muligheden for fast rentesats til forrentningskravet Denne mulighed skal især tilgodese små aktører og teknologier der opføres i mindre enheder, fordi det ofte er sværere for disse at bruge tid på dokumentation i forbindelse med afhjælpende tiltag. Finansministeriets højeste diskonteringsrente for energi-investeringer gælder for den første del af investeringens levetid. Diskonteringsrenten på projektlevetid herudover er lavere. Finansministeriet har historisk udvist en interesse i at have en høj rente til dette formål, for at begrænse omfanget af investering i langsigtede projekter. Derfor er det en god rente at bruge, fordi brugen ikke vil påvirke fastsættelsen. Da det er en realrente der opgives af Finansministeriet, påregnes aktuel inflation p.t. cirka 2 % - for at have en nominel rentesats der vil være relevant at bruge i afregnings-sammenhæng. 3. Historisk pris til fastlæggelse af reguleret pris Der kan fastsættes en historisk pris, hvis der findes en sammenlignelig ydelse, hvor der er opstået en markedspris i et konkurrenceudsat marked i en sammenlignelig tidsperiode. Det betyder, at hvis en ydelse ikke har været udbud i et marked, hvor der var konkurrence, så kan der ikke fastsættes en historisk pris. Der kan pr. 31. maj 2019 fastsættes historiske priser for følgende ydelser: mfrr opreguleringskapacitet afrr kapacitet Leveringsevnekontrakter FCR opregulering FCR nedregulering FCR-D FCR-N Dødstartsreserve Spændingsregulering Effekttilstrækkelighed Herudover vil der på sigt kunne fastsættes en historisk pris for udbud, der er lavet som følge af nettilstrækkelighedsbehov. Den historiske pris er beregnet som i nedenstående, fiktive eksempel. Gennemsnittet af de tre dyreste bud i hvert af de tre forudgående år, gående fra december til november, giver den historiske pris. Enheden for hver af de historiske priser følger enheden i det gældende marked. Det betyder, at enheden for eksempelvis Leveringsevnekontrakter er DKK/MW/måned, mens enheden for mfrr opreguleringskapacitet er. Beregningseksempel med fiktive priser: År 1 højeste pris = År 2 højeste pris = År 3 højeste pris = Historisk pris = = 3.333

5 5/9 3.1 Foreløbige historiske priser for 2020 I det følgende fremstilles de historiske priser, der ville have været gældende for 2018 og 2019 med den foreslåede metode; jf. metodeanmeldelsen for reguleret pris. Tabellerne angiver de historiske priser, der ville have været gældende for 2018 og 2019 samt eventuelle kommentarer til de enkelte priser. Datagrundlag for fastsættelse af de historiske priser kan hentes i Energi Data Service 1. De historiske priser for FCR-D og FCR-N er udarbejdet med udgangspunkt i de offentliggjorte gennemsnitspriser. Priser for samtlige accepterede bud er ikke offentligt tilgængeligt og kan derfor ikke anvendes til beregning af en historisk pris. Som historisk pris for spændingsregulering anvender vi et antal bud fra udbud for systembærende egenskaber. Det er rimeligt fordi det alt overvejende er spændingsregulering der er brug for når vi udbyder systembærende egenskaber. Der er ikke datamateriale til at danne en historisk pris for effekttilstrækkelighed og nettilstrækkelighed. Den følgende tabel viser de historiske priser, der ville have været gældende for Priserne er foreløbige, men medtaget for at give et billede af niveauet for de forskellige historiske priser. Ydelse Historisk pris 2018 Kommentarer mfrr opreguleringskapacitet afrr kapacitet Leveringsevnekontrakter FCR opregulering FCR nedregulering FCR-D FCR-N Dødstartsreserve Spændingsregulering 3.084,00 771,00 DK/MW/time ,00 DKK/MW/Måned 866,00 310,00 274,00 633, ,00 DKK/år kr./time Den historiske pris her tager udgangspunkt i gennemsnitspriserne pr. time pga. datatilgængelighed. Den historiske pris her tager udgangspunkt i gennemsnitspriserne pr. time pga. datatilgængelighed. Kilde: kob-og-udbud/laengerevarende-aftaler Historisk pris taget fra 6 udbud med sammenlagt 2019 timer i drift (systembærende egenskaber) 1

6 6/9 Effekttilstrækkelighed - Nettilstrækkelighed - Ingen tilgængelige priser fra konkurrencesituationer Ingen tilgængelige priser fra konkurrencesituationer Tabel 1: Historiske priser for 2018 Den følgende tabel viser de historiske priser, der ville have været gældende for Priserne er foreløbige, men medtaget for at give et billede af niveauet for de forskellige historiske priser. Ydelse Historisk pris 2019 Kommentarer mfrr opreguleringskapacitet 6.531,00 afrr kapacitet 1.019,00 Leveringsevnekontrakter ,00 DKK/MW/måned FCR opregulering 866,00 FCR nedregulering 310,00 FCR-D 875,00 FCR-N 1.145,00 Dødstartsreserve ,00 DKK/år Spændingsregulering kr./time Effekttilstrækkelighed - Nettilstrækkelighed - Den historiske pris her tager udgangspunkt i gennemsnitspriserne pr. time pga. datatilgængelighed. Den historiske pris her tager udgangspunkt i gennemsnitspriserne pr. time pga. datatilgængelighed. Kilde: Historisk pris taget fra 3 udbud med sammenlagt 97 timer i drift (systembærende egenskaber) Ingen tilgængelige priser fra konkurrencesituationer Ingen tilgængelige priser fra konkurrencesituationer Tabel 2: Historiske priser for Statsstøtte I den følgende afsnit beskrives Energinets tolkning og vurdering af statsstøtteregler i relation til indkøbet af systemydelser. 4.1 Hvornår er der tale om statsstøtte Statsstøtte defineres i Traktatens artikel 107, (samt i konkurrencelovens 11 a):

7 7/9 Efter traktatens artikel 107, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produkter, uforenelig med det indre marked. Bestemmelsen indeholder 6 (7) kumulative kriterier, som alle skal være opfyldt for at der er tale om ulovlig statsstøtte: 1. Støtten ydes ved hjælp af statsmidler 2. Støtten kan tilregnes staten 3. Støtten tildeler modtageren en økonomisk fordel 4. Støtten er selektiv, idet den tilfalder en begrænset gruppe eller sektor 5. Støtten ydes til en modtager, der udøver økonomisk virksomhed 6. Støtten forvrider eller truer med at forvride konkurrencen på markedet 7. Støtten påvirker samhandlen på det indre marked 4.2 Juridisk vurdering Energinet har hidtil vurderet at de syv kumulative kriterier er opfyldt i relation til Energinets indkøb af systemydelser. I forbindelse med ændring af det regulatoriske grundlag af rammerne for indkøb af systemydelser og de heraf følgende nye metoder for indkøb har der været stillet spørgsmålstegn ved, om der fortsat er statsstøtteretlige udfordringer i forbindelse med Energinets indkøb. Der er særligt stillet spørgsmålstegn ved, om kravet om tilregnelse (kriterie nr. 2 ovenfor) er opfyldt. På denne baggrund, har Energinet indhentet en statsstøtteretlig vurdering af tilregnelsesspørgsmålet hos ekstern advokat i relation til Energinets køb af systemydelser. Konklusionen fra denne vurdering er: Konklusion Der er efter vores vurdering en betydelig risiko for, at Energinets beslutninger om indkøbspriser for SBE vil blive anset for at kunne tilregnes staten og derfor vil kunne være omfattede af EU s statsstøtteregler i tilfælde af en klage eller en myndighedsundersøgelse. Dette skyldes navnlig reguleringen af disse indkøb, statens indflydelse og tilsynsbeføjelser i forhold til Energinet og indkøbenes almennyttige, ikke-kommercielle formål. Det vil ikke fjerne denne risiko, hvis Kommissionen og/eller Energistyrelsen måtte have vurderet, at sådanne beslutninger ikke kan tilregnes staten, og at EU s statsstøtteregler derfor ikke finder anvendelse. Hverken Kommissionen eller Energistyrelsen har kompetence til at fortolke EU s statsstøtteregler med bindende virkning for EU-Domstolen ( Domstolen ). En sådan vurdering vil derfor ikke kunne fritage Energinet for sit ansvar for at overholde disse regler, og Energinet vil stadig kunne blive dømt for at have overtrådt disse regler. Energinet vil ifølge sin økonomiske regulering være underlagt krav om omkostningseffektiv drift og vil antageligvis også være underlagt en almindelig retsgrundsætning om økonomisk forsvarlighed uafhængigt af den statsstøtteretlige vurdering. Det følger således af konklusionen, at:

8 8/9 Der er en betydelig risiko for, at indkøb af systemydelser kan tilregnes den danske stat. Der vil derfor med stor sandsynlighed være tale om statsstøtte, når Energinet indkøber systemydelser. Uanset hvad nationale eller europæiske myndigheder måtte mene om problemstillingerne, så har Energinet eneansvaret for at sikre lovligheden af de indkøb, som foretages. For at sikre korrekt og lovlig adfærd ved indkøb af systemydelser er det derfor Energinets vurdering, at indkøbene skal foretages i overensstemmelse med de statsstøtteretlige principper for at undgå at der ydes ulovlig statsstøtte. Energinet arbejder derfor med det udgangspunkt, at cost plus afregning medfører, at der ikke sker en overkompensation, og derved at der ikke er tale om ulovlig statsstøtte og at Energinet derved samtidig agerer i overensstemmelse med retsgrundsætningen om at udvise økonomisk ansvarlighed. 5. Fravalgte metoder Energinet Elsystemansvar har i processen mod, at udarbejde en metode for reguleret pris overvejet flere modeller for, hvordan denne kan udarbejdes. Nedenfor er nogle af disse metoder opstillet, samt hvorfor Energinet Elsystemansvar ikke ser muligheden for deres anvendelse. 5.1 Best New Entrant Anvendelse af Best New Entrant (BNE) er en metode til fastsættelse af reguleret pris i høringsudgaven af Systemansvarsbekendtgørelsen. Denne metode er dog ikke medtaget i den endelige udgave. Metoden er ikke medtaget som forslag til fastsættelse af reguleret pris, da det vurderes, at denne metode er for administrativ tung og for teoretisk, til at kunne gennemføres i praksis. Der vil ligeledes være store økonomiske forskelle på, hvor BNE geografisk etableres. Det må derudover også forventes, at BNE vil ændre sig over tid med nye teknologier og leveringsmuligheder. Sluttelig er der en problemstilling i forhold til at skulle fastsætte både de faste og variable priser ved det potentielle anlæg, da det vil være et estimat fra Energinet Elsystemansvars side, hvad det vil koste at etablere eksempelvis en gasturbine. Derudover vurderes metoden at være problematisk i forhold til regler om statsstøtte. Energinet må ikke over-kompensere når vi anskaffer ydelser på dårligt fungerende markeder. Så er det stattsstøtte. Principielt kan vi heller ikke være sikre på at den historiske pris ikke er statsstøtte, men referencen til fungerende markeder burde være en rimelig forsikring imod det. Forskellen mellem historisk pris og BNE findes i, at den historiske pris er fremkommet på konkurrenceudsatte markeder og derfor kan betragtes som indikation for, hvad prisen ville have været, hvis der havde været konkurrence i markedet. 5.2 Energinet Eltransmissions egne anlæg Anvendelse af Energinet Eltransmissions egne anlæg som metode til fastlæggelse af reguleret pris er blevet foreslået, men ikke medtaget.

9 9/9 Metoden er ikke medtaget som forslag til fastsættelse af reguleret pris, da det, ligesom det var gældende for BNE, vurderes, at denne metode er for administrativ tung til at kunne gennemføres i praksis. Derudover vil Energinet Eltransmissions egne anlæg udelukkende kunne benyttes som bechmark ved ydelser der tilhører kategorien Systembærende egenskaber (herunder inerti, kortslutningseffekt og spændingsregulering), og vil ikke kunne anvendes ved ydelser, hvor der skal leveres effekt. 5.3 Energistyrelsen teknologikatalog I processen har det været overvejet, om det var muligt at anvende Energistyrelsens teknologikatalog til at skabe en markedspris i tilfælde af manglende konkurrence. Det er dog blevet vurderet, at denne metode ikke er transparent, da priserne i teknologikataloget ændrer sig løbende, og det vil derfor ikke være muligt at forudse, hvilken pris der vil blive afregnet til. Desuden er teknologikataloget oprettet af helt andre årsager, og hvis det begynder at blive anvendt til faktisk prissætning på markedet, kan det påvirke opdateringen af kataloget i en uheldig retning.